Kapitel 8 Bilag - Buderus

Anhang.fm Page 8001 Wednesday, February 1, 2006 2:56 PM 

Kapitel 8 

Bilag 

Arbejdsblad K3 Korrosion via halogenkulbrinte s. 8003 

Arbejdsblad K5 Kedelværdier s. 8005 

Arbejdsblad K6 Driftsbetingelser, kedel s. 8019 

Arbejdsblad K8 Vandbehandling til varmeanlæg s. 8024 

Arbejdsblad K12 Sikkerhedsteknisk udstyr ifølge DIN 4751, del 2 s. 8029 

Arbejdsblad K13 

DVGW-arbejdsblad W 551, „Tekniske foranstaltninger til 

reduktion af legionellabakterier i nye anlæg“ 

DVGW-arbejdsblad W 552, „Tekniske foranstaltninger til 

reduktion af legionellabakterier, sanering og drift“ 

s. 8033 

Katalog varmeteknik 2006/1 – Del 2 8001

Anhang.fm Page 8002 Wednesday, February 1, 2006 2:56 PM 

8002 Katalog varmeteknik 2006/1 – Del 2

01_Arbeitsblatt_K3_Teil1.fm Page 8003 Monday, January 30, 2006 1:48 PM 

Bilag Arbejdsblad K3 

Korrosion via halogenkulbrinte 

Informationsblad nr. 1 


Marts 1988 

2. udgave fra november 1995 

”BDH ser sig foranlediget til at oplyse om den fare, der kan opstå via 

halogenkulbrinte i forbrændingsluften til varmeanlæg. 

Dette informationsblad giver en oversigt over skadebillede, skadeårsag 

og halogenforbindelsernes oprindelse. Samtidig gives der oplysning om 

muligheden for at forebygge skader på grund af halogenkulbrinte under 

anlægsprojekteringen. Informationsbladet tager ikke stilling til ansvarsforholdet 

i relation til opførte anlæg.” 

1. Skadebillede 

Ved drift af kedler i rum, hvor luften indeholder ”halogenforbindelser”, observeres 

korrosionsskader – fortrinsvis ved gasfyr – der skyldes rustangreb på de 

berørte metalflader. Alt metallisk materiale (inkl. rustfrit stål) angribes heraf. 

Forbindelserne forekommer primært i fyrboksen og på hedefladerne, men også 

på metaller i området omkring røggasstudse, forbindelsesstykker (røggasrør) og 

skorstene. I særligt alvorlige tilfælde er der endda observeret forekomster af 

korrosion uden for kedlerne. Varmeanlæggets funktion forstyrres ikke umiddelbart 

som følge af den angrebne metalflade, og anlægget er også funktionsdygtigt 

fremover. Alligevel bør problemet søges afhjulpet. Desuden bør det 

naturligvis forventes, at anlægget på et eller andet tidspunkt vil bryde ned som 

følge af yderligere spredning af korrosionsangrebet. 

Principielt indskrænker den beskrevne proces sig ikke til gasfyrede varmeanlæg; 

den forekommer også i oliefyringsanlæg og formodentlig også i kulfyrede 

anlæg. På grund af de divergerende driftsbetingelser for disse anlæg spiller der 

her også andre faktorer ind. Formodentlig er denne type skade også optrådt 

tidligere i varmeanlæg, men er ikke blevet korrekt identificeret. 

Det er nemt med sikkerhed at konstatere årsagen til den beskrevne korrosion: 

I alle tilfælde indeholder rusten chloridioner og i givet fald fluorioner i vekslende 

mængder alt efter tilfældets alvorlighed. 

2. Skadeårsag 

Årsagerne til de beskrevne forekomster af korrosion er letflygtige halogenforbindelser, 

som føres ind med forbrændingsluften. Da de specielle og tilmed 

vekslende betegnelser for disse stoffer kun siger specialister noget, anvendes 

der her og i det følgende kun udtrykket ”halogenforbindelser”. For yderligere 

oplysninger om hvilke fluor- og chlorforbindelser det detaljeret drejer sig om, og 

hvor de stammer fra, henvises til tabellen på næste side. 

I flammen dannes der af disse halogenforbindelser, som er bragt ind med 

forbrændingsluften, en meget aggressiv saltsyre og i givet fald flussyre, der selv 

ved meget lav koncentration af de skadelige stoffer i luften kan opkoncentrere 

sig i varmeanlægget. Her skal det bemærkes, at små mængder syre forbliver 

aktive over længere tid, således at en enkelt belastning i uheldigste fald er 

tilstrækkelig til at udløse korrosionen. Man skal være opmærksom på begge 

indvirkninger, når skadeårsager søges klarlagt. 

Ved forbrænding af forurenet fyringsolie, f.eks. ved tilsætning af spildolie, er der 

ligeledes set chloridskader. 

Det tyske varmeindustriforbund 

(Bundesverband der 

Deutschen Heizungsindustrie, 

BDH) 


01_Arbeitsblatt_K3_Teil1.fm Page 8004 Monday, January 30, 2006 1:48 PM 

Arbejdsblad K3 Bilag 


3. Halogenforbindelsernes oprindelse 

Halogenforbindelser anvendes i industrien, i tekstiler og også i husholdningsprodukter. 

Ved et sammenfald af flere uheldige faktorer kan det forekomme, at 

disse medvirker i forbrændingen. 

Nedenstående tabel angiver de hidtil kendte, primære kilder. I praksis er de 

forskellige opløsningsmidler, der anvendes til rengøring og i lim eller maling, 

vigtige. Kemiske rensninger og affedtningsbade såvel som gulvlim og andet 

kommer også på tale som kilder til halogenforbindelser. Nymaling i fyrrum kan 

afgive nok halogenforbindelser til at ødelægge et anlæg. I henhold til oplysninger 

fra sammenslutningen af tyske maler- og lakeringshåndværkere skal det 

dog bemærkes, at ”bygningslak og bygningsmaling produceret i Tyskland i 

mange år er blevet fremstillet uden halogenerede kulbrinter. Det samme gælder 

for bygningslim. Ved male- og lakeringsarbejde kan der kun opstå frie halogenforbindelser 

i de sjældne tilfælde, hvor der bruges chloret kulbrinteholdige farve- 

og lakfjernere eller chloret kulbrinteholdige limfjernere. CFC-holdige lakker eller 

lim på spraydåse anvendes så godt som aldrig af professionelle håndværkere.” 

Blegevand (klorin), der ofte benyttes til desinfektion og rengøring, er også påvist 

som årsag til den beskrevne korrosion. Til sidst skal også nævnes saltsyre, der 

sommetider bruges til bejdsnings- og rengøringsformål, og som kan forårsage 

skade, hvis dampene kommer ind i fyrboksen. 

4. Fremgangsmåde i tilfælde af skade 

P.t. findes der ingen egentlig mulighed for at fjerne halogenforbindelserne fra 

forbrændingsluften, før den tilføres forbrændingen. Den bedste løsning er i hvert 

tilfælde at lokalisere kilderne til halogenkulbrinterne og fjerne dem. Hvis dette 

ikke er muligt, skal forbrændingsluften tilføres fra områder, der ikke er forurenet 

med halogenkulbrinter. 

Yderligere oplysninger kan fås hos kedelproducenten. 

Eksempler på kilder til chlorede kulbrinter: 

Industrielle kilder 

Kemiske renserier Trichlorethylen, tetrachlorethylen, 

fluoriderede kulbrinter 

Affedtningsbade Perchlorethylen, trichlorethylen, methylenchlorid 

Trykkerier Trichlorethylen 

Kølemaskiner Methylchlorid, trichlorflourmethan, 

dichlordifluormethan 

Kilder i husholdningen 

Rengørings- og 

affedtningsmidler 

Hobbyrum 

Opløsningsmidler og 

fortyndere 

Spraydåser 

Dette er ikke en fuldstændig liste. 

8004 Katalog varmeteknik 2006/1 – Del 2 

Perchlorethylen, methylchloroform, trichlorethylen, 

methylenchlorid, carbontetrachlorid, saltsyre 

Forskellige chlorede 

kulbrinter 

CFC (frigener)

04.fm Page 8005 Wednesday, February 1, 2006 1:24 PM 


Røggasanalyse 

i ˚C 

i 

d 

r 

æ 

v 

l 

e 

d 

d 

i 

m 

, 

r 

u 

t 

a 

r 

e 

p 

m 

e 

t 

l 

e 

d 

e 

K 

Generelt 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

15 0 10 5 10 5 

15 0 

Røggastemperatur i ˚C 

--20 5 - - 10 25 -- 15 30 

I efterfølgende arbejdsblad er den kedelspecifikke 

analyse af 

- kedelvirkningsgrad 

- strålingstab qB - røggastemperatur tAG opstillet som middelværdier for alle 

kedelstørrelser i en Buderus kedelserie. Ana- 

Kedelvirkningsgrad 

defineres som forholdet mellem afgiven 

effekt (varmeeffekt) og tilført effekt (belastning). 

Kedelvirkningsgraden refererer som 

udgangspunkt til den nominelle kedeleffekt 

og måles dermed ved kontinuerlig regulering 

og drift af anlægget. For kedler med en samlet 

effekt på over 70 kW kræves, i Tyskland, 

en opdeling af den afgivne effekt på flere 

kedler eller anvendelse af trinløse eller flertrinsanlæg. 

Der tages højde for dette krav i 

forhold til de relevante kedler ved visning af 

flertrinsdrift. I dette tilfælde opnås der i 

Strålingstab q B 

er den procentdel af belastningen, der i kedlens 

stilstandsperiode – dvs. brænderstilstandsperioden, 

mens kedlen tilkobles – 

afgives over dennes overflade til den omgivende 

luft på grund af stråling og konvektion. 

Ud over dette forekommende strålingstab 

indgår der i varmetabet i stilstandsperioden 

Røggastemperatur t AG 

Røggastemperaturen er den temperatur, der 

måles i målepunktet bag kedlen. Den afhænger 

af kedeltemperaturen, den indstillede 

kedeleffekt (belastning) samt kedlens rensningstilstand. 

De anførte måleværdier refere- 

lyserne er gengivet grafisk afhængigt af kedlens 

middeltemperatur eller kedlens returtemperatur, 

således at de tilsvarende værdier 

for alle kedlens mulige driftstilstande kan 

aflæses ved hjælp af nedenstående diagram. 

Det nævnte diagram gengiver sammenhængen 

mellem udetemperatur eller den derved 

opnåede varmekredsbelastning og anlægs- 

visningen af kedelvirkningsgraden for dellast 

(trin 1) og fuldlast (trin 1 og 2) forskellige kurver. 

I forbindelse med måling af dellastkurven 

indstilles kedlen hermed som regel til 60 % af 

den nominelle kedeleffekt og køres pr. definition 

i kontinuerlig drift. I modsætning til kedler 

med brændere uden blæser er det for kedler 

med blæseluftbrændere muligt at indstille 

kedeleffekten ved brænderen. For også at 

kunne redegøre for kedelvirkningsgraden 

ved kedeleffekter, der afviger fra den nominelle 

kedeleffekt, vises her – ud over den 

også afkøling af kedlen som følge af det kontinuerlige 

skorstenstræk – dvs. på grund af 

de derved forekommende indre cirkulationstab. 

For kedler med brænder uden blæser 

(atmosfæriske gaskedler) indstilles der til 

måling af varmetab i stilstandsperioden på 

prøvestanden et skorstenstræk på 3 Pa. De 

rer som udgangspunkt til den rensede kedel 

og er gældende for den stationære tilstand 

(konstant kedeltemperatur). For at tage højde 

for de nævnte afhængigheder er røggastemperaturen 

på den ene side angivet afhængig 

90 / 70 

80 / 60 

70 / 50 

60 / 40 

50 / 40 

vandets eller kedlens middeltemperatur. Dermed 

kan de relevante data for forskellige 

dimensionsgivende temperaturer (maks. 

anlægstemperaturer) aflæses på følgende 

diagrammer. 

kedeltemperaturafhængige kedelvirkningsgrad 

– kedelvirkningsgraden afhængig af 

den indstillede kedeleffekt (belastning). 

Målingerne gennemførtes alle ved en varmekredsdimensionering 

på 80/60 °C svarende 

til en middelkedeltemperatur på 70 °C. 

Denne kurves enkelte værdier svarer dermed 

til det relevante højre endepunkt i det 

enkelte diagram afhængigt af kedeltemperaturen. 

viste værdier er som regel beregnet uden 

røgspjæld. For kedler med blæseluftbrænder 

indstilles udgangstrykket ved røgstudsen, så 

det svarer til det nødvendige udgangstryk. 

Forbrændingen indstilles i henhold til EN 

303. 

af kedeltemperaturen og på den anden side 

af belastningen. Analogt med kedelvirkningsgraden 

opnås ved visningen 

afhængig af kedeltemperaturen ved totrinsdrift 

to kurver. 

Katalog varmeteknik 2006/1 – Del 2 8005 

˚C 

i 

r 

u 

t 

a 

r 

e 

p 

m 

e 

t 

m 

e 

t 

s 

y 

S



Logano G334 Logano G334 dobbeltkedelanlæg 

Diagram 01: Kedelvirkningsgrad afhængigt af kedelvandets middeltemperatur Diagram 04: Kedelvirkningsgrad afhængigt af kedelvandets middeltemperatur 

Diagram 02: Varmetab i stilstandsperioden og røggastemperatur afhængigt af 

kedelvandets middeltemperatur + røggastemperatur målt efter 

strømningssikringen 

Diagram 03: Kedelvirkningsgrad og røggastemperatur afhængigt af belastningen 

ved en middeltemperatur for kedelvandet på 70 °C + røggastemperatur 

målt efter strømningssikringen 







målt efter strømningssikringen



Logano GE434 Logano GE315 







målt efter strømningssikringen 


kedelvandets middeltemperatur 


ved en middeltemperatur for kedelvandet på 70 °C 




Logano GE515 Logano GE615 










ved en middeltemperatur for kedelvandet på 70 °C



Logano SE425 Logano SE635 




Virkningsgrad i % 

98 

96 

94 

92 

90 

50 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Belastning i % 



190 

170 

150 

130 

110 

90 

70 

Røggasstemperatur i ˚C 

Strålingstab i % 

0,4 

0,3 

0,2 

0,1 

Strålingstab qB 

Røggastemperatur tAG 

fuldlast 

dellast 60% 

0,0 

100 

30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 

Middeltemperatur i ˚C 





Katalog varmeteknik 2006/1 – Del 2 8009 

200 

180 

160 

140 

120 

Røggastemperatur i ˚C



Logano SE735 Logano SK425 










ved en middeltemperatur for kedelvandet på 70 °C



Logano SK635 Logano SK735 













Logano S825L / S825L LN Logano plus SB315 

Diagram 37: Kedelvirkningsgrad afhængigt af belastning Diagram 40: Kedelvirkningsgrad afhængigt af belastning 

(middelværdier for serien) 

Diagram 38: Røggastemperatur afhængigt af belastning Diagram 41: Røggastemperatur afhængigt af belastning 


Diagram 39: Strålingstab afhængigt af kedeleffekt ved en middeltemperatur for 

kedelvandet på 70 °C 


Diagram 42: Strålingstab afhængigt af middeltemperaturen for kedelvandet 

(middelværdier for serien)



Logano plus SB615 Logano plus SB735 

Diagram 43: Kedelvirkningsgrad afhængigt af belastning 


Diagram 44: Røggastemperatur afhængigt af belastning 




Diagram 46: Kedelvirkningsgrad afhængigt af belastning 


Diagram 47: Røggastemperatur afhængigt af belastning 







Logano plus GE315 Logano plus GE515 

Diagram 49: Kedelvirkningsgrad afhængigt af returtemperatur Diagram 52: Kedelvirkningsgrad afhængigt af returtemperatur 

Diagram 50: Røggastemperaturer og returtemperaturer afhængigt af belastning Diagram 53: Røggastemperaturer og returtemperaturer afhængigt af belastning 

Diagram 51: Strålingstab afhængigt af kedelvandets middeltemperatur Diagram 54: Strålingstab afhængigt af kedelvandets middeltemperatur 




Logano plus GE615 Logano plus GB434 

Diagram 55: Kedelvirkningsgrad afhængigt af returtemperatur 

Diagram 56: Røggastemperaturer og returtemperaturer afhængigt af belastning 

Diagram 58: Kedelvirkningsgrad afhængigt af kedelvandets middeltemperatur 

Diagram 59: Røggastemperaturer og returtemperaturer afhængigt af kedelvandets 

middeltemperatur 





Logano plus GB302 Logano med kondenserende gas-varmeveksler SE635 







Logano med kondenserende gas-varmeveksler SE735 Logano SB825L / SB825L LN 


Diagram 68: Røggastemperaturer og returtemperaturer afhængigt af belastning Diagram 71: Røggastemperatur afhængigt af belastning 

Diagram 69: Strålingstab afhængigt af kedelvandets middeltemperatur Diagram 72: Strålingstab afhængigt af kedeleffekt ved en middeltemperatur for 

kedelvandet på 70 °C 




Logano GE315 med varmeveksler til kondenserende oliekedel Logano GE515 med varmeveksler til kondenserende oliekedel 







Driftsbetingelser, kedel 

Generelt 

Et varmeanlægs korrekte funktion samt dets 

driftsøkonomi afhænger i afgørende grad af 

en hensigtsmæssig hydraulisk og reguleringsteknisk 

kobling. Det er desuden vigtigt, 

at kedlen arbejder i den driftsart, som den er 

konstrueret til. De hertil knyttede anvisninger 

afhænger af kedlens konstruktion, størrelse 

(nominel effekt), driftsart og andre anlægsspecifikke 

data. 

Kondenserende kedler, kedler i det lille og mellemste ydelsesområde 

Alt efter kedlens type, dens anvendelsesområde 

og de lokale, anlægsspecifikke forhold 

Kondenserende 

kedel 

Kedel med Buderus 

Logamatic instrumentpanel 

Logano plus 

GB302 80 kW 

GB302 120 kW 

SB315 

SB615 

SB735 

Logano 

GE315 

SE425 

Logano plus 

GE315 

Min.cirk. 

vandmængde 

skal nedenstående krav overholdes: 

Min.-kedel- 

temperatur 

De nedenfor anførte driftsbetingelser indgår i 

garantibetingelserne for Buderus kedler. 

Eksempler på koblinger skal forstås som projekteringsmateriale. 

1) En varmekredsregulering med blandeventil forbedrer reguleringsforholdene og anbefales især ved anlæg med flere varmekredse 

2) Hvis det ikke er muligt at opnå indflydelse på vandkredsene (pumper, blandeventiler) eller indflydelse på en kedelshunt 

(regulering af fremløbstemperaturen) via instrumentpanelet, så skal der med tilkoblet brænder opnås en driftstemperatur på 50 °C 

inden for 10 minutter ved begrænsning af vandmængden 

Gassens beskaffenhed ved gasfyring ifølge arbejdsblad G 260/1 


Driftsafbrydelse 

(fuldstændig frakobling 

af kedlen ) 

Varmekredsregulering 

med 

blandeventil 1) 

I forbindelse med et Logamatic instrumentpanel til glidende lavtemperaturdrift 

600 l/h 

700 l/h 

Ingen krav 

Ingen krav Ingen krav 

Intet krav, dog 

fordelagtig ved 

lavtemperaturvarmesystemer, 

f.eks. 

varmesystemdimensionering 

55/45 °C 

Påkrævet ved: 

Gulvvarmesystemer 

Min.-returtemperatur 

Øvrige 



Kedel med konstant 

kedeltemperatur 



Min.cirk. 

vandmængde 

Min.-kedel- 

temperatur 

1) En varmekredsregulering med blandeventil forbedrer reguleringsforholdene og anbefales især ved anlæg med flere varmekredse 

2) Hvis det ikke er muligt at opnå indflydelse på varmekredsene (pumper, blandeventiler) eller indflydelse på en kedelshunt 



3) Indstilling af drifttermostat: Ved drift med tilkoblet brænder er det nødvendigt inden for 10 minutter at opnå minimumstemperaturen for kedelvand 

i kedlen gennem passende tiltag, f.eks. ved begrænsning af vandmængden, og holde denne som min.-temperatur 

Gassens beskaffenhed ved gasfyring ifølge arbejdsblad G 260/1 




af kedlen ) 



med 



I forbindelse med et Logamatic instrumentpanel til konstant kedeltemperatur, f.eks. Logamatic 2101 eller 4212 eller 

som supplement til ekstern regulering 

Logano 

G334 

Logano 

GE315 

SE425 

Logano plus 

GE315 

Ingen 

krav 

65 °C 3) 

55 °C 3) 

Ved gasfyring, 

modulerende 

< 60 % dellast 

65 °C 

Muligt, hvis der 

efter driftsafbrydelsen 

er 

minimum tre timer 

med varmeproduktion 

Påkrævet 


Anlæg med 

stort vandvolumen: 

>15 l/kW 

55 °C 

Ingen krav 

Øvrige 

Ved drift med 

totrins oliebrændere 

og 

gasblæsebrændere: 

Dellast skal 

indstilles til 60 % 

.




Kedel med varmeveksler til kondenserende oliekedel 

Kedel med varmeveksler til kondenserende oliekedel 

Logano 

GE315 

GE515 

Min.cirk. 

vandmængde 

Min.-kedel- 

temperatur 




af kedlen ) 


med 



Ingen krav 

Ingen krav 

Driftstemperaturer 

sikres med 

Logamatic instrumentpanel 

1) 

Automatisk via 

Logamatic 

instrumentpanel 

Intet krav, dog 

fordelagtig ved 

lavtemperaturvarmesystemer, 

f.eks. 

varmesystemdimensionering 

55/45 °C 


Gulvvarmesystemer 


Ingen krav 




2) Indstilling af drifttermostat: Ved drift med tilkoblet brænder er det nødvendigt inden for 10 minutter at opnå minimumstemperaturen for kedelvand 

i kedlen gennem passende tiltag, f.eks. ved begrænsning af vandmængden, og holde denne som min.-temperatur 

Øvrige 

Min.vandmængde, 

varmeveksler til 

kondenserende 

kedel: 

400 l/h ved GE315 

750l/h ved GE515 

Kedlens maksimalerøggastemperatur: 

300 °C 

Maks. afgangstemperatur 

for 

vand 

(varmeveksler): 

80 °C 

Maks. indstilling 

ved sikkerhedstermostat 

(røgafgang): 

120 °C 

I forbindelse med et Logamatic instrumentpanel til konstant kedeltemperatur, f.eks. Logamatic 2101 eller 4212 eller 


Logano 

GE315 

GE515 

Ingen 

krav 

60 °C 2) 

Mulig, hvis der 

efter driftsafbrydelsen 

er 

minimum tre timer 

med varmeproduktion. 

Påkrævet Ingen krav 

Min.vandmængde, 

varmeveksler til 

kondenserende 

kedel: 

400 l/h ved GE315 

750l/h ved GE515 

Kedlens maksimalerøggastemperatur: 

300 °C 

Maks. afgangstemperatur 

for vand 

(varmeveksler): 

80 °C 

Maks. indstilling 

ved sikkerhedstermostat 

(røgafgang): 

120 °C 



Logano 

GE434 

Logano plus 

GB434 

Logano 

GE515 

GE615 

Logano plus 

GE515 5) 

GE615 5) 

Logano 

SE625/SE635 

SE725/SE735 

Logano plus 

SE625/SE635 5) 

SE725/SE735 5) 

Logano 

SK425 

SK625/SK635 

SK725/SK735 



Vandmængde 

Brænder, 

2-trins 


Min.-returtemperatur i °C 

Ved oliefyring Ved gasfyring 1) 

Brænder, 

modulerende 

Brænder, 

2-trins 

Brænder, 

modulerende 

Min.-kedeleffekt 

på trin 1 

(grundlast) 


- - - - - - 

- - - - - - 

- - - - - - 

- - - - - - 

- 40 45 50 55 - 

Alternativ - - - 2) 

Logano 

S815L/S825L 

Logano plus 

SB815L/SB825L 

5) 6) 7) 

- - 2) 

- 50 50 50 50 - 

1) Gassens beskaffenhed ifølge arbejdsblad G 260/1 

2) Min.brændereffekt, modulerende 60 % 


via Logamatic instrumentpanelet, så skal der med tilkoblet brænder opnås en fremløbstemperatur på 50 °C inden for 10 minutter, 

og denne skal holdes som min.-temperatur, f.eks. ved begrænsning af vandmængden. Forslag til hydraulisk kobling 

4) Hvis det ikke er muligt at opnå indflydelse på varmekredsene (pumper, blandeventiler) eller indflydelse på en kedelshunt via Logamatic instrumentpanelet, 

så skal der med tilkoblet brænder opnås en fremløbstemperatur på 70 °C inden for 10 minutter, og denne skal holdes som min.temperatur, 

f.eks. ved begrænsning af vandmængden. Forslag til hydraulisk kobling 

5) Ikke i forbindelse med oliebrænder 

6) Den maksimale vandmængde via den integrerede kondenserende varmeveksler udgør 160 m 3 /h. Hvis den nominelle 

delvandstrøm er større, kan der kun føres en delstrøm via varmeveksleren. For at opnå optimal energiudnyttelse bør man ikke gå under en 

delvolumenstrøm på 10 %. 

7) Min.-returtemperatur for kedelretur 


% 

60 

Ved driftsafbrydelse 

Intet krav 

Frakobling af 

kedlen sker 

automatisk via 

Logamatic 

instrumentpanelet 

Frakobling af 

slavekedel er 

mulig ved 

flerkedelanlæg 


ved varmeproduktion 

med tilkoblet 

brænder 

Driftstemperaturerne 

sikres via den 

reguleringsfunktion, 

der hører til kedlen 




der hører til 

Logamatic 

instrumentpanelet 3) 




returregulering, der 

hører til kedlen/ 

Logamatic 

instrumentpanel 

4311 

Funktion i Logamatic 

instrumentpanelet er 

under forberedelse 4) 

Leveringsstart ved 

henvendelse 

Kedelspecifikke 

driftsbetingelser kan 

indstilles af serviceteknikeren 

fra 

Buderus




Logano 

GE434 

Logano plus 

GB434 

Logano 

GE515 

GE615 

Logano plus 

GE515 4) 

GE615 4) 

Logano 

SE625 / SE635 

SE725/SE735 

Logano plus 

SE625/SE635 4) 

SE725/SE735 4) 

Logano 

SK425 

SK625 / SK635 

SK725/SK735 

Vandmængde 

Brænder, 

2-trins 

1) Gassens beskaffenhed ifølge arbejdsblad G 260/1 

2) Ved drift med tilkoblet brænder er det nødvendigt inden for 10 minutter at opnå minimumstemperaturen for kedelvand i kedlen gennem passende tiltag, f.eks. 

reduktion af vandmængden, og holde denne som min.-temperatur 

3) Minimumsbrændereffekt, modulerende 60 % 

4) Ikke i forbindelse med oliebrænder, olie/gas-kombibrænder, se tekst 

5) Ikke i forbindelse med oliebrænder 

6) Den maksimale vandmængde via den integrerede kondenserende varmeveksler udgør 160 m 3 /h. Hvis den nominelle volumenstrøm er større, kan der kun føres 

en delstrøm via varmeveksleren. For at opnå optimal energiudnyttelse bør man ikke gå under en delvolumenstrøm på 10 %. 

7) Min.-returtemperatur for kedelretur. 

Kondenserende kedel Logano plus 

GE315, GE515, GE615, SE625, SE725 og 

SB815 i forbindelse med olie/gas-kombibrændere: 

Olie/gas-kombibrændere kan anvendes med 

fyringsolie, hvis følgende driftsbetingelser er 

opfyldt: 

Min.-returtemperatur for den kondenserende 

varmeveksler ved oliedrift min. 60 °C 

Der kræves omhyggelig rengøring af varmeveksleren, 

når der skiftes brændsel fra 

fyringsolie til naturgas. 

Kun kortvarig drift (< 4 uger pr. fyringsperiode) 

Kondensvandet, der samler sig i aftræksrøret 

ved oliedrift, skal bortledes og neutraliseres 

separat. 

Bemærk: Neutraliseringsanlæggene NE 

1.1 og NE 2.0 er ikke egnede til neutralise- 


Min.-returtemperatur i °C 

Ved oliefyring Ved gasfyring 1) 

Brænder, 

modulerende 

Brænder, 

2-trins 

Brænder, 

modulerende 

Min.-kedeleffekt 

på trin 1 

(grundlast) 

ring af det ansamlede kondensvand ved 

oliedrift. 

Desuden skal der tages højde for følgende 

betingelser: 

Dimensionering af kedelshuntpumpen ved 

kedler med en min.-returtemperatur i 

bypass, såfremt en sådan pumpe er 

påkrævet, foregår på grundlag af en 

temperaturdifference på 30-70 K 

Driftsbetingelser olie/gas-specialkedel 

ved biogasforbrænding Logano GE315 - 

GE615, SE425 - SE725 

Følgende driftsbetingelser skal overholdes: 

Drift af kedel skal foregå med konstant temperatur 

uden driftsafbrydelse, 

% 

Ved driftsafbrydelse 

I forbindelse med et Logamatic instrumentpanel til konstant kedeltemperatur, f.eks. Logamatic eller 4212 eller 


- - - - - - 

- - - - - - 

- - - - - - 

- 40 45 50 55 - 

Alternativ - - - 3) - - 3) 60 

Logano 

S815L/S825L 

Logano plus 

SB815L/SB825L 

5) 6) 7) 

- 50 50 50 50 - 

Intet krav 

Frakobling af 

slavekedel er 

mulig ved 

flerkedelanlæg 


ved varmeproduktion 

med tilkoblet 

brænder 




der hører til kedlen 

Driftsfremløbstemperatur 

ved 2) : 

oliefyring 50 °C 

gasfyring 60 °C 

Min.-kedeltemperatur 

ved: 




ved 2) : 




70 °C 

Min. returtemperatur over dugpunktet - her 

min. 60 °C, det vil sige returtemperaturforhøjelse, 

Kedeltemperatur min. 75 °C, 

regelmæssig rengøring og service, eventuelt 

kemisk rengøring med efterfølgende 

konservering, 

Brænder. 

På baggrund af den store agressivitet, der 

afviger fra punkt 8.5 i vores almindelige 

salgs-, leverings- og betalingsbetingelser, 

udgør garantien to år. 


06-K8.fm Page 8024 Tuesday, February 7, 2006 9:30 AM 


Vandbehandling til varmeanlæg 

Krav til vandkvaliteten for dampkedler med op til 1 bar overtryk (mættet damp) 

Råvand 

til anlæg med samlet kedeleffekt 

Fødevand Kedelvand 

≤ 200 kW > 200 kW 

Jordalkalier i alt mol/m 3 

intet krav 1) 

≤ 0,015 ≤ 0,015 

pH-værdi > 9,0 > 9,0 10,5 - 12 

Syrekapacitet KS 8,2 mol/m3 Q 

1 - 12 

Ilt (O2) mg/l < 0,1 < 0,1 

Kulsyre, bundet (CO2 ) mg/l < 25 < 25 

Manganindhold (Mn VII Mn II) 

som KMn O4 mg/l < 10 < 10 

Olie, fedt mg/l < 3 ikke påviseligt 

Phosphat (PO4) mg/l 10 - 20 

Ledningsevne ved 25 °C µS/cm < 5000 

Tæthed oBe 0,1 - 0,25 

· 

Q · 

1) Der kan anvendes ubehandlet vand fra den lokale vandforsyning. Til beskyttelse af kedlen anbefales der dog vandbehandling. 

Retningslinjer for vandkvalitet 

Retningslinje VDI 2035 ”Forebyggelse af 

skader i varmtvandsanlæg” 

BDH-anbefaling ”Forebyggelse af skader 

gennem dannelse af kedelsten i varmtvandsanlæg” 

Buderus ”Håndbog i varmeteknik” 

Note 

I tilfælde af problemer med vandbehandling 

kan det anbefales at kontakte en autoriseret 

installatør. Ved henvendelse til Buderus fås 

henvisninger til kompetente samarbejdspartnere 

samt produktoplysninger. 





Generelt 

Enhver varmemester skal tage højde for, at 

der ikke findes rent vand som medium til 

varmeoverførsel. Følgelig skal der ofres særlig 

opmærksomhed på vandkvaliteten, vandbehandlingen 

og især den løbende vand- 

overvågning for at sikre en økonomisk og fejlfri 

drift af anlægget. I den forbindelse skal 

man ikke kun se vandbehandlingen til varmeanlæg 

som et middel til fejlfri drift, men også 

som et middel til energibesparelse og værdi- 

Bemærk: 

Hos Buderus fås et mobilt vandbehandlingsanlæg til rå- og spædevand i varmeanlæg. Henvendelse bedes rettet til 

en af vores afdelinger, hvis du ønsker at gøre brug af denne tjeneste. 

Begreber 

Kedelsten 

Når der opstår kedelsten, dannes der en 

fastklæbende belægning på overflader i 

anlægget. Belægningerne består af indholdsstoffer 

fra vandet, i det væsentlige af 

calciumcarbonat. 

Anlægsvand 

er den samlede mængde vand, der bruges 

til opvarmning af et varmtvandsanlæg. 

Råvand 

er det vand, som hele varmeanlægget 

oprindeligt bliver påfyldt på anlægsvandsi- 

Kravene i VDI-retningslinjen 2035, arbejdsblad 

1, udgave september 1994, gælder for 

varmeanlæg med forskriftsmæssige driftstemperaturer 

på op til 100 °C. 

Afhængigt af den samlede kedeleffekt og 

den deraf følgende vandmængde i et varmeanlæg 

stilles der krav til rå- og spædevand. 

Hvis det til rådighed værende vand ikke ligger 

inden for specifikationerne, der er angivet 

den og bruger til opvarmning. 

Spædevand 

er alt det vand, der efter første opvarmning 

efterfyldes på anlægsvandsiden. 

Driftstemperatur 

er den temperatur, der forekommer ved 

kedlens fremløbsstuds i et varmtvandsanlæg 

under fejlfri drift af anlægget. 

Vandmængde V max 

er den vandmængde, der afhængigt af 

Ca(HCO3 ) 2-koncentrationen i vandet og 

den samlede kedeleffekt Q må påfyldes et 

· 

Forebyggelse af skader på grund af dannelse af kedelsten 

Krav til råvand, spæde- og anlægsvand 

Samlet 

kedeleffekt kW 

Ca(HCO 3 ) 2 -koncentration i 

rå- og spædevandet mol/m 3 

Dannelse af kedelsten, dvs. dannelse af fastklæbende 

calciumcarbonatbelægninger på 

vandsiden i kedler, kan føre til lokal overophedning 

og deraf følgende revnedannelse. 

På grund af den derved forringede varme- 

i den følgende tabel, så er enten en vandbehandling 

eller en beregning af den maksimale 

vandmængde V max (se eksempel 1) 

påkrævet. 

fastholdelse af hele anlægget. Dermed er 

vandbehandling en væsentlig faktor til forøgelse 

af driftsøkonomien, funktionssikkerheden, 

levetiden og ikke mindst bevarelse af 

den kontinuerlige drift af et varmeanlæg. 

anlæg, uden at der kan forventes beskadigelse 

af kedlen. Jo lavere Ca(HCO 3) 2-koncentrationen 

i vandet er, desto større er 

vandmængden V max. 

Korrosionsteknisk lukkede systemer 

er varmeanlæg, hvor det ikke i nævneværdig 

grad er muligt at tilføre anlægsvandet ilt. 

gennemgang kan der desuden forekomme 

en væsentlig reduktion i den afgivne effekt 

og dermed en tilsvarende stigning i røggastabet. 

Der kan eventuelt forekomme kogelyde. 

Bemærk: De kedelspecifikke krav skal overholdes. 

Se i den forbindelse punktet ”Vandkvalitet” 

på katalogsiderne for den pågældende 

kedel. 

1) I forbindelse med udskiftning af kedler i eksisterende anlæg med oprindeligt Q > 100 kW og anlægsvand ≥ 20 l/kW gælder kravene for anlæg 

med > 100 kW. 

2) Ved kedler konstrueret af aluminium skal der principielt anvendes ubehandlet postevand (ingen blødgøring, ingen kemikalier). 

Krav om pH-værdi er overflødigt. 

3) Overskrides den nødvendige maksimale mængde rå- og spædevand i forbindelse med kedler konstrueret af aluminium, 

anbefales en opdeling af anlægget ved hjælp af varmeveksler. I kedelkredsen anvendes således principielt ubehandlet postevand (ingen 

blødgøring, ingen kemikalier). Krav om pH-værdi er overflødigt. 

· 

Q · 

Oplysning om koncentrationen af calciumhydrogenkarbonat 

i postevandet fås hos 

vandforsyningsselskaberne. Hvis vandana- 

Maksimal mængde rå- og spædevand V max 

(se nedenstående afsnit: Vandmængde V max) 

m 3 

≤ 100 intet krav 1) 2) V max: intet krav 

100 ≤ ≤ 350 3) 

350 ≤ ≤ 1000 

≤ 2,0 

V max = tredobbelt anlægsvolumen 

3) 

≤ 1,5 

100 ≤ ≤ 350 3) 

350 ≤ ≤ 1000 

> 2,0 

3) 

Q 

> 1000 

> 1,5 

- 

· 

Q · 

Q · 

Q · 

Ca(HCO3) 2 (mol/m 3 V max = 0,0313 x 

Q (kW) 

) 

· 

Q · 

Q · 

lysen ikke indeholder denne oplysning, kan 

koncentrationen af calciumhydrogenkarbonat 

[Ca(HCO 3 ) 2 ] beregnes på grundlag af carbo- 

Anlægsvandets 

pH-værdi 

8,2 – 9,5 

nathårdhed og calciumhårdhed eller på 

grundlag af syrekapacitet K S4,3 og calciumioner 

som følger: 





Eksempel 1: 

Beregning af den maksimalt tilladte mængde 

rå- og spædevand V max til et varmeanlæg 

med en samlet kedeleffekt Q på 1,5 MW. 

Angivelse af analyseværdier for carbonathårdhed 

og calciumhårdhed i den forældede 

måleenhed °dH 

· 

Vandmængde V max 

Vandmængde Vmax. /m 3 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

D 

Carbonathårdhed: 15,7 °dH 

Calciumhårdhed: 11,9 °dH 

På grundlag af carbonathårheden beregnes: 

Ca(HCO3 ) 2 = 15,7 °dH x 0,179 

= 2,81 mol/m 3 

På grundlag af calciumhårheden beregnes: 

Ca(HCO3 ) 2 = 11,9 °dH x 0,179 

= 2,13 mol/m 3 


Ud fra den lavere værdi beregnet på grundlag 

af calciumhårdheden fremkommer den 

maksimalt tilladelige vandmængde V max. 

1500 kW 

V max = 0,0313 x = 22 m3 

3 

2,13 mol/m 

0 

100 200 300 350 400 500 600 700 800 900 1000 

Kedeleffekt / kW 

Beregnet vandmængde V max til kedler > 100 kW op til ≤ 1000 kW og forskellige Ca(HCO3) 2-koncentrationer i mol/m3 Q · 

Q · 

Vandmængde Vmax. /m 3 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

3 

0,5 mol/m 

1,0 mol/m 3 

Beregnet vandmængde V max til kedler > 1 MW op til ≤ 10 MW og forskellige Ca(HCO3) 2-koncentrationer i mol/m 3 

Q · 

Q · 

1,5 mol/m 3 

2,0 mol/m 3 

3,0 mol/m 3 

5,0 mol/m 3 

2,0 mol/m 3 

3,0 mol/m 3 

5,0 mol/m 3 

8,0 mol/m 3 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Kedeleffekt / MW




Registrering af mængderne af opfyldnings- og spædevand 

Ud over den påfyldte mængde rå- og spædevand 

skal koncentrationen af calciumhydrogencarbonat 

i dette vand ligeledes registreres 

i en driftsbog i forbindelse med varmeanlæg 

med en samlet kedeleffekt > 100 kW. 

DRIFTSBOG 

Hvis Ca(HCO 3) 2-koncentrationen i rå- og 

spædevandet afviger fra den Ca(HCO 3 ) 2 - 

koncentration, der blev anvendt til beregning 

af V max, korrigeres den samlede vandmængde, 

der er registreret i driftsbogen, ved 

hjælp af korrektionsfaktoren. 

Oplysninger om varmeanlæg (type/effekt): 

Dato for idrifttagning: 

Maks. vandmængde V max : m3 ved Ca(HCO3 ) 2-koncentration: mol/m3 Opfyldningsvand 

Spædevand 

Dato 

1) i det tilførte opfyldnings- hhv. spædevand 

Vandmængde 

(målt) m 3 

Ca(HCO 3 ) 2 - 

koncentration 1) 

mol/m 3 

Korrigeret 

vandmængde 

m 3 

Samlet 

vandmængde 

Underskrift 

Bemærk! 

Hvis den samlede vandmængde overskrider den beregnede vandmængde V max, kan der forekomme beskadigelse af kedlen. 

Når den maksimale vandmængde V max er nået, må der efterfølgende enten kun tilføres blødgjort eller demineraliseret vand, eller også skal 

kedlen afkalkes. 

Korrektionsfaktor 

Korrektionsfaktoren findes på skæringspunktet mellem den lodrette linje med Ca(HCO 3) 2-værdien til beregning af V max og den lodrette 

kolonne med opfyldnings- eller spædevandets Ca(HCO 3) 2-værdi. 

Påfyldt vandmængde x korrektionsfaktor = korrigeret vandmængde. 

Samlet vandmængde + korrigeret vandmængde = ny samlet vandmængde 

Ca(HCO 3 ) 2 -værdi til 

beregning af V max 

mol/m 3 

Ca(HCO 3) 2-værdi af opfyldnings- eller spædevandet 

0,3 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 

0,3 1,0 1,7 3,3 5,0 6,7 8,3 10,0 11,7 13,3 15,0 16,7 

0,5 0,6 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 10,0 

1,0 0,3 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 

1,5 0,2 0,3 0,7 1,0 1,3 1,7 2,0 2,3 2,7 3,0 3,3 

2,0 0,1 0,3 0,5 0,7 1,0 1,3 1,5 1,7 20, 2,3 2,5 

2,5 0,1 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 

3,0 0,1 0,2 0,3 0,5 0,7 0,8 1,0 1,2 1,3 1,5 1,7 

3,6 0,1 0,1 0,3 0,4 0,6 0,7 0,9 1,0 1,1 1,3 1,4 

4,0 0,1 0,1 0,2 0,4 0,5 0,6 0,8 0,9 1,0 1,1 1,3 

4,5 0,1 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,8 0,9 1,0 1,1 

5,0 0,1 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 





Forebyggelse af korrosionsskader 

En korrosionsskade opstår, når varmeanlæggets 

funktion forringes på grund af korrosion. 

Korrosionsskaden kan komme til udtryk ved 

tilstopning, kogelyde, cirkulationsfejl, gennemtæringer, 

formindsket varmeeffekt og 

revnedannelse. 

Dette forekommer normalt kun, hvis anlægsvandet 

konstant tilføres ilt. For at forhindre 

dette skal anlægget udføres som et korrosionsteknisk 

lukket system. 

Ved et korrosionsteknisk lukket system er valget 

af materialer af underordnet betydning. 

Til alkalisering af anlægsvandet til pH-værdier 

mellem 8,2 og 9,5 anbefales tilsætning 

Retningslinjer for vandkvalitet 

Retningslinje VDI 2035 ”Forebyggelse af 

skader i varmtvandsanlæg” 

BDH-anbefaling ”Forebyggelse af skader 

gennem dannelse af kedelsten i varmtvandsanlæg” 

Buderus ”Håndbog i varmeteknik” 

Note 

I tilfælde af problemer med vandbehandling 

kan det anbefales at kontakte en autoriseret 

installatør. Ved henvendelse til Buderus fås 

henvisninger til kompetente samarbejdspartnere 

samt produktoplysninger. 

af kemikalier som f.eks. trinatriumphosphat, 

såfremt varmeanlægget ikke indeholder 

komponenter bestående af aluminium. 

Hvis et korrosionsteknisk lukket anlæg ikke 

er realiserbart, skal der iværksættes korrosionsforebyggende 

foranstaltninger i form af 

behandling af anlægsvandet. Ud over muligheden 

for at anvende demineraliseret vand 

kan anlægsvandet tilføres kemikalier, der 

enten binder ilten eller danner et dæklag, der 

hæmmer en eventuel korrosion. 

Ved kedler konstrueret af aluminium må der 

ikke tilsættes kemikalier. I stedet skal anlægget 

opdeles. 


Der påkræves regelmæssige eftersyn for at 

et varmeanlægs forventede levetid kan 

opnås uden skader. Ud over kontrol af 

trykforholdene i varmeanlægget skal 

anlægsvandets pH-værdi kontrolleres og evt. 

efteralkaliseres. 

Hvis der anvendes korrosionsbeskyttelsesmidler 

i varmeanlægget, skal varmeanlægget 

kontrolleres ifølge producentens 

anvisninger, og om nødvendigt skal der træffes 

korrektionsforanstaltninger. Varmeanlæg, 

der drives med frostvæske, skal kontrolleres 

ifølge producentens anvisninger.

09-K12.fm Page 8029 Wednesday, February 1, 2006 2:25 PM 


Sikkerhedsteknisk udstyr ifølge DIN 4751, del 2 

Direkte opvarmning, sikkerhedstermostat med udkoblingstemperatur = ≤ 100 °C, anlæg ≤ 350 kW 

Figuren giver en skematisk oversigt over det 

sikkerhedstekniske udstyr ifølge DIN 4751, 

del 2 for den viste anlægsudførelse. 

Oversigten er dog ikke nødvendigvis fuldstændig. 

Angående den praktiske udførelse henvises til 

gældende tekniske bestemmelser. 

Basisversion Buderus instrumentpanel 

01 Kedel ≤ 350 kW 

02 Afspærringsventil, fremløb/retur 

03 Termostat TR 

04 Sikkerhedstermostat STB 

06 Termometer 

08 Membransikkerhedsventil MSV 2,5/3,0 bar 

09 Sikkerhedsventil HFS ≥ 2,5 bar 

11 Maksimumstrykvagt, kun ved sikkerhedsventil > 3,0 bar 

13 Manometer 

15 Vandmangelsikring WMS, 

15 ikke påkrævet, hvis der i stedet er forberedt til en min.-pressostat 

15 eller en flowswitch for hver kedel. 

15 Alternativ dokumentation kan fås fra kedelproducenten, hvis der ikke er vandmangelsikring. 

15 Se desuden tabel – side 8032: Kedel med dokumentation til drift uden vandmangelsikring 

16 Kontraventil 

17 Bundhane KFE 

19 Ekspansionsledning 

20 Afspærringsventil – sikret mod utilsigtet lukning, 

20 f.eks. med plomberet kappeventil 

21 Tømning før ekspansionsbeholder MAG 

22 Ekspansionsbeholder MAG 

Fremløb 

Retur 





Direkte opvarmning, sikkerhedstermostat med udkoblingstemperatur = ≤ 100 °C, anlæg > 350 kW 








01 Kedel > 350 kW 




06 Termometer 



10 Ekspansionsbeholder ET, 

15 Ikke påkrævet, hvis der i stedet er forberedt til en sikkerhedstermostat 

15 100 °C og en sikkerhedsventil for hver kedel. 

11 Sikkerhedsventil 

13 Manometer 

15 Vandmangelsikring WMS 









Fremløb 

Retur




Direkte opvarmning, sikkerhedstermostat med udkoblingstemperatur = > 100 °C 








01 Kedel 




06 Termometer 



10 Ekspansionsbeholder ET (anlæg > 350 kW) 

11 Sikkerhedsventil (anlæg > 350 kW 

11 eller ≤ 350 kW og SV > 3,0 bar) 

12 Min.-pressostat 

13 Manometer 

15 Vandmangelsikring WMS ved anlæg ≤ 350 kW 

15 ikke påkrævet, hvis der i stedet er forberedt til en min.-pressostat 

15 eller en flowswitch for hver kedel. 

15 Alternativ dokumentation kan fås fra kedelproducenten, hvis der ikke er vandmangelsikring. 

15 Se desuden tabel – side 8032: Kedel med dokumentation til drift uden vandmangelsikring 








Retur 

Fremløb 





Kedel med dokumentation til drift uden vandmangelsikring 

Kedel Kedelstørrelse 

Logano G124 

Logano G134 multigas 

Logano G234 

Logano G334 

Nødvendigt udstyr 

Alle I forbindelse med Buderus instrumentpanelet Logamatic 

Logano GE434 ≤ 350 kW I forbindelse med Buderus instrumentpanelet Logamatic med sikkerhedstermostat ≤ 100 °C 

Logano G115 Alle I forbindelse med Buderus instrumentpanelet Logamatic 

Logano G215 Alle I forbindelse med vandmangelsikring (ekstraudstyr) 

Logano GE315 Alle I forbindelse med vandmangelsikring (ekstraudstyr) 

Logano GE515 ≤ 350 kW I forbindelse med kedelsikkerhedsarmaturgruppe og vandmangelsikring (ekstraudstyr) 

Logano SC115 Alle I forbindelse med Buderus instrumentpanelet Logamatic 

Logano S325 Alle I forbindelse med Buderus instrumentpanelet Logamatic 

Logano SE425/SK425 Alle I forbindelse med vandmangelsikring (ekstraudstyr) 

Logano plus GE315 Alle I forbindelse med vandmangelsikring (ekstraudstyr) 

Logano plus GE515 ≤ 350 kW I forbindelse med kedelsikkerhedsarmaturgruppe og vandmangelsikring (ekstraudstyr) 

Logano plus SB315 Alle I forbindelse med vandmangelsikring (ekstraudstyr) 

Logano plus SB615 145-310 I forbindelse med vandmangelsikring (ekstraudstyr) 


12_Arbeitsblatt_K13.fm Page 8033 Wednesday, February 1, 2006 2:41 PM 


DVGW-arbejdsblad W 551 

Tekniske foranstaltninger til reduktion af legionellabakterier i nye anlæg. DVGW-arbejdsblad W 551 

Gyldighed 

DVGW-arbejdsblad W 551 indeholder regler 

for etablering af brugsvandsopvarmningsan- 

Grænser for anlægsstørrelse 

DVGW-arbejdsblad W 551 skelner med hensyn 

til anlægsstørrelse mellem: 

Små anlæg 

Vandopvarmningsanlæg i en- og tofamiliehuse 

med forskelligt beholdervolumen, f.eks. 

anlæg med volumen ≤ 400 l, hvor volumen i 

de enkelte rørledninger mellem varmtvandsafgangen 

og forbrugsstedet ikke overstiger 3 l. 

Krav til store anlæg 

Krav til varmtvandsbeholdere 

I forbindelse med konstruktionen af varmtvandsbeholderen 

eller ved andre foranstaltninger 

(f.eks. cirkulation) skal det sikres, at 

vandet opvarmes ensartet overalt. 

Store anlæg skal opbygges på en sådan 

måde, at hele vandvolumenet på forvarmningstrinene 

(f.eks. ved seriekobling) kan 

opvarmes til 60 °C én gang om dagen. 

Regulatorens koblingsdifferens må ikke 

resultere i en temperatur, der ligger under 

55 °C. 

Ved varmtvandsafgangen skal der ved korrekt 

anlægsdrift kunne holdes en afgangstemperatur 

på 60 °C. 

Generelle krav og bemærkninger 

Krav til vedligeholdelse 

Vandopvarmnings- og ledningsanlæg skal 

vedligeholdes og rengøres regelmæssigt 

– se DIN 1988, del 8 eller DIN 4753, del 1 

Yderligere gældende normer og 

retningslinjer 

Til brugsvandsinstallationer, DIN 1988 

Til vandvarmer, DIN 4753 

Dimensionering, DIN 4708 

Retningslinjer for identifikation, forebyggelse 

og bekæmpelse af sygehusinfektioner 

Buderus varmtvandsbeholdere 

Logalux ST, 

volumen fra 150 til 300 l 

Logalux SU, 


Logalux LT, L, 


Garanti for fuldstændig gennemvarmning. 

Ved reguleringen af kedlen er der mulighed 

læg inden for dimensionering, opstilling og 

drift. Reglerne trådte i kraft i marts 1993. 

I denne sammenhæng tages den tilhørende 

cirkulationsledning ikke i betragtning. 

Ved disse anlæg gælder angivelserne på 

DVGW-arbejdsbladet som anbefaling. 

Krav til cirkulationssystemer og el-tracing 

Ved konstruktion af koldtvandstilførslen (i 

beholderen) skal det undgås, at der ved 

varmtvandsudtag opstår en stor blandezone. 

Varmtvandsbeholderen skal udstyres med 

tilstrækkeligt store åbninger til rengøring og 

vedligeholdelse, f.eks. håndhul – se DIN 

4753, del 1. 

Store anlæg skal udstyres med cirkulationsledning 

eller el-tracing. 

Undtaget derfra er etage- og enkelttilførsler 

med et vandvolumen på op til 3 l. 

Cirkulationsledninger og selvregulerende 

varmeledninger skal føres hen umiddelbart 

før vandarmaturet. 

Ledningslængde med et volumen på 3 l 

Kobberrør ø x mm Ledningslængde/ 

mm 

10 x 1,0 

60,0 

12 x 1,0 

38,0 

15 x 1,0 

22,5 

18 x 1,0 

14,9 

22 x 1,0 

9,5 

28 x 1,0 

5,7 

28 x 1,5 

6,1 

35 x 1,5 

3,7 

for termisk desinfektion via et passende 

reguleringssystem – f.eks. en gang om ugen. 

Logalux LT, L2T og L3T 

Parallelt med driften af beholderens ladepumpe 

kører der en cirkulationspumpe, 

som cirkulerer indholdet i beholderen. Derved 

opnås, at hele beholdervolumenet bliver 

opvarmet til den ønskede temperatur. 

Store anlæg 

Herunder hører vandopvarmningsanlæg 

med en beholdervolumen over 400 l og en 

rørledningsvolumen på over 3 l. 

DVGW-arbejdsbladet W 551 angiver, som 

beskrevet i det følgende, det aktuelle 

tekniske niveau for disse anlæg. 

Cirkulationsledninger og -pumper samt 

selvregulerende el-tracing skal dimensioneres 

og drives på en sådan måde, at 

temperaturen i det cirkulerende vand ikke 

overskrider afgangstemperaturen ved 

beholderen med mere end 5 K. 

Tidsstyringen til cirkulationspumper og 

selvregulerende el-tracing må ikke afbryde 

cirkulationen mere end 8 timer om dagen. 

Naturlig cirkulation kan af hygiejniske årsager 

ikke anbefales på grund af for stor temperaturforskel 

og bør undgås. 

Hydraulisk kobling, se næste side. 

Cirkulationspumpen bliver fastgjort i 

beholderens kontrolpanel eller i kedlens 

instrumentpanel parallelt med beholderens 

ladepumpe. Se diagram over dimensionering 

af cirkulationspumpen på næste 

side. 


12_Arbeitsblatt_K13.fm Page 8034 Wednesday, February 1, 2006 2:41 PM 


DVGW-arbejdsblad W 551 

Hydraulisk kobling 

EK 

Varmtvandsbeholder Serie LT A 

Varmtvandsbeholder Serie L2T A 

Dimensionering af cirkulationspumpen 

Den mængde, der skal cirkuleres i 

cirkulationspumpen i l/h 

EK 

2000 

1800 

1600 

1400 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

3 

3 

8 

10 

8 10 

9 

9 

11 

11 

3 

3 

2 

2 

1 

1 

12 

12 

14 

13 

3 6 

3 

13 

14 3 6 

3 

AW EZ 


4 

4 

3 

4 

4 

3 

6 

3 

3 

5 

AW EZ 

0 100 200 300 400 500 600 700 

Tilslutnings- og overført effekt i kW 

6 

3 

3 

5 

EK Koldtvandstilførsel 

AW Varmtvandsafgang 

EZ Cirkulationstilførsel 

1 Membransikkerhedsventil 

(komponenttestet, DIN 4753, del 1, afsnit 6.3) 1) 

2 Tømningsventil 

3 Spærreanordning 

4 Udluftningsventil 

5 Cirkulationspumpe 


8 Trykreduktionsventil 2 ) 

9 Prøveventil 


11 Manometertilslutning (DIN 4753, del 1) 

(op til 1000 l beholdervolumen 3 ) 

12 T-rør 

(anbefales til hurtig skylning/tømning 

13 Cirkulationspumpe 

14 Reguleringsventil 

1 ) Til serierne 

LT N 400/1 - 1000/1, DN 20 

LT H 400/1, DN 20 

(opvarmningseffekt maks.150 kW) 

LT N 1500/1, DN 25 

LT H 500/1, DN 25 

(opvarmningseffekt maks. 250 kW) 

LT N 2000/1 - 3000/1, DN 32 

LT H 1500/1 - 3000/1, DN 32 

(opvarmningseffekt maks. 1000 kW 

Der henvises til de i tabellerne opgivne ydelser. 

Ved andre vandtemperaturer skal den tilhørende 

opvarmningseffekt overholdes! 

2 ) når trykket er midlertidig eller permanent højere 

end det tilladte driftstryk for beholderen. 

3 ) Manometer (DIN 4753, del 1) over 1000 l 

beholdervolumen. 

Dimensioneringen af cirkulationspumpen fastsættes 

på grundlag af den overførte effekt. 

Ved flere beholdere gælder hele anlæggets 

faktiske ydelse. 

For at kunne indstille den mængde, der skal 

cirkuleres, skal der være en reguleringsventil 

og en gennemstrømningsmåler, f.eks. en 

tacosetter.

13_Arbeitsblatt_K13.2.fm Page 8035 Wednesday, February 1, 2006 2:48 PM 

Bilag Arbejdsblad K13.2 

Tekniske foranstaltninger til reduktion af legionellabakterier, sanering og drift. DVGW-arbejdsblad W 552 

Gyldighed 

DVGW-arbejdsblad W 552 beskriver tekniske 

og hygiejnisk-mikrobiologiske undersøgelser 

samt foranstaltninger til sanering og drift af 

brugsvandsopvarmnings- og ledningsan- 

Disse undersøgelser skal tilvejebringe oplysninger 

om mulig forurening af systemerne. I 

den forbindelse skal der først gennemføres 

en orienterende undersøgelse. Vurderingen 

af undersøgelsesresultatet og de deraf følgende 

forholdsregler er anført i tabel 1a. 

I forbindelse med et evt. opstået behov for 

yderligere undersøgelse opgøres omfanget 

af forureningen, og de deraf følgende sane- 

Der skal udarbejdes dokumentation for alle 

undersøgelser, der detaljeret informerer om 

Hvis der konstateres en legionellakoncentration 

på over 10 CBU/ml, saneres anlægget i 

henhold til en ”handlingsplan”, der trin for trin 

fastlægger højere krav. 

1) Driftstekniske foranstaltninger 

2) Proceduretekniske foranstaltninger 

3) Byggetekniske foranstaltninger 

4) Sanering ved hjælp af udskiftningsforanstaltninger 

1) Driftstekniske foranstaltninger 

Til de driftstekniske foranstaltninger hører i 

princippet kravene i DVGW-arbejdsblad W 

551: Beholdertemperatur indstilles til 60 °C, 

reguleringen startes ved 55 °C, drift af cirkulationspumper 

og el-tracing uden afbrydelse; i 

givet fald gennemføres forbedring af beholderens 

isolering, og forvarmningstrin opvarmes 

én gang om dagen til 60 °C. 

2) Proceduretekniske foranstaltninger 

De proceduretekniske foranstaltninger kan 

være gentagne eller permanente foranstaltninger. 

Forud for påbegyndelse af de respektive 

foranstaltninger skal det sikres, at alle 

tekniske dele i systemet er egnet til gennemførelse 

af foranstaltningen. I givet fald er en 

kombination af forskellige løbende foranstaltninger 

formålstjenlig. 

I forbindelse med den termiske desinfektion 

opvarmes hele systemet inklusive armaturer 

til over 70 °C, og det over 70 grader 

varme vand tappes fra hvert tapsted i 

mindst tre minutter. Tappetemperaturen 

skal kontrolleres permanent. Under vandvarmerens 

opvarmningsfase skal alle 

armaturer lukkes, og driften af cirkulations- 

læg, der kan være forurenet med legionella. 

På grund af den store risiko i forbindelse 

med store anlæg gælder kravene i dette 

arbejdsblad særligt for sådanne anlæg. 

Hygiejnisk-mikrobiologiske undersøgelser og vurdering 

Dokumentation 

Sanering og drift 

ringsforanstaltninger fastlægges i henhold til 

tabel 1b. 

I forbindelse med begge procedurer er stederne 

for og antallet af prøveudtagninger 

foreskrevet i arbejdsbladet. 

Hvis der i forbindelse med den orienterende 

undersøgelse a) konstateres en lav legionellakoncentration 

(< 1 CBU/ml), eller b) er gen- 

den samlede brugsvands-husinstallation, 

dvs. alle anvendte materialer og foranstalt- 

pumpen skal være kontinuerlig. Opvarmningsfasen 

skal fortsætte, indtil 70 grader 

varmt vand fra cirkulationskredsen forefindes 

foran beholderen. Ved store anlæg kan 

den termiske desinfektion også gennemføres 

etapevist, og her skal det sikres, at 

anlægget ikke forurenes igen. Under desinfektionen 

skal der sikres skoldningsbeskyttelse. 

Den kemiske desinfektion ved hjælp af kontinuerlig 

tilsætning af desinfektionsmidler 

skal ske i henhold til gældende regler for 

brugsvand, hvorved der imidlertid ifølge 

eksisterende viden ikke opnås en tilstrækkelig 

desinfektion. Derfor er kontinuerlig 

tilsætning af kemiske desinfektionsmidler i 

høje doser påkrævet. Foranstaltningen skal 

gennemføres i henhold til DVGW-arbejdsblad 

W 291 med den undtagelse, at en kontakttid 

på en til to timer er tilstrækkelig. For 

at desinficere alle ledningsafsnit skal alle 

tapsteder kort åbnes et efter et. Der må 

ikke tappes brugsvand under desinfektionen. 

For brugsvandsvarmere er en 

overfladedesinfektion tilstrækkelig. 

UV-bestrålingen sker så tæt som muligt 

foran tapstederne, hovedledningen ved 

mindre anlæg, etageledningen ved større 

anlæg, og dræber der sikkert de indførte 

legionellabakterier. Allerede koloniserede 

flader nås ikke og skal desinficeres diskontinuerligt 

ved hjælp af en anden desinfektionsmetode. 

DVGW VP 294 skal overholdes. 

UV-anlæg skal konstrueres til den forventede 

gennemstrømningsmængde og 

driftstemperatur og skal anvendes permanent. 

Ved større anlæg kræves i givet fald 

flere UV-anlæg. UV-bestrålingen bevirker 

en omdannelse af nitrat til nitrit. Koncentrationen 

af dette må ikke overstige den til- 

Anlæg, hvor der kræves ekstra foranstaltninger, 

som f.eks. sygehuse, behandles ikke i 

dette arbejdsblad. Arbejdsbladet trådte i kraft 

i marts 1996. 

nemført en saneringsforanstaltning, skal der 

gennemføres efterundersøgelser i overensstemmelse 

med retningslinjerne. I tilfælde a) 

kan der konstateres en ændring i anlægget, 

og i tilfælde b) kan det konstateres, at saneringsforanstaltningen 

virker. 

ninger samt alle temperaturer i delafsnittene 

skal dokumenteres. 

ladte grænseværdi. Der skal træffes relevante 

foranstaltninger. Hvis gentagne desinfektioner 

heller ikke virker, kan en sanering 

kun ske ved hjælp af byggetekniske 

foranstaltninger. 

Ozoniseringen er endnu ikke indeholdt i 

dette arbejdsblad. 

3) Byggetekniske foranstaltninger 

Alle komponenter i hele systemet kan være 

berørt af de byggetekniske foranstaltninger. 

Brugsvandsvarmeren nydimensioneres, i forbindelse 

med lejligheder ifølge DIN 4708, og 

ubenyttede beholdere skal lukkes ned. Det 

skal sikres, at hele beholdervolumenet i givet 

fald kan opvarmes ved tilslutning af cirkulationspumpen. 

Ledningsanlægget skal ændres, således at 

det ikke er muligt at komme under en temperatur 

på 55 °C. Ubenyttede ledningsdele og 

sjældent benyttede tapsteder skal frakobles. 

Be- og udluftere tilsluttes ikke pr. hovedledning, 

men derimod enkeltvis. Til den hydrauliske 

regulering af cirkulationsledninger 

kræves i givet fald reguleringsventiler. 

Man skal også være opmærksom på armaturerne. 

Mellem blandingsarmaturer med 

gennemløb og standardarmaturer og det fjerneste 

tapsted skal rørledningsvolumenet 

begrænses til få liter ved hjælp af byggetekniske 

foranstaltninger. Hvis dette ikke er 

muligt, skal der anvendes en procedureteknisk 

foranstaltning. Der skal kun anvendes 

tappearmaturer med enkeltsikring, der 

afhængigt af type stort set forhindrer aerosoldannelse, 

ikke har tilbøjelighed til tilkalkning 

og er nemme at rengøre og afkalke. 


13_Arbeitsblatt_K13.2.fm Page 8036 Wednesday, February 1, 2006 2:48 PM 

Arbejdsblad K13.2 Bilag 

4) Sanering ved hjælp af udskiftningsforanstaltninger 

Sanering ved hjælp af udskiftningsforanstaltninger 

indgår ganske vist ikke i DVGW- 

Eftersyn 

Dokumentationspapirer samt saneringsjournalen 

for det sanerede system skal overdrages 

til brugeren. Desuden skal der gives 

oplysning om tidsintervallerne for gennemfø- 

arbejdsblad W 552, men hvis der ved efterundersøgelser 

konstateres, at alle forudgående 

saneringsforanstaltninger er mislykkedes, 

er videredrift af anlægget kun mulig 

relse af mikrobiologiske efterundersøgelser. 

Der skal gives anvisninger om gennemførelse 

af regelmæssige eftersyn og vedligeholdelse, 

f.eks. ifølge DIN 1988, del 8, og 

Tabel 1a: Vurdering af undersøgelsesresultaterne i forbindelse med en orienterende undersøgelse 

Legionella 

(CBU/ml) 1) Vurdering Foranstaltninger 


efter udskiftning af de eksisterende komponenter 

(varmtvandsbeholder, rørledning 

osv.). 

anbefaling om indgåelse af aftale om eftersyn. 

1) CBU = colony building unit (kolonidannende enhed) 

2) Hvis der ved to efterundersøgelser med et års afstand ikke konstateres legionella i 1 ml, kan undersøgelsesintervallet udvides til maks. tre år 

Tabel 1b: Vurdering af undersøgelsesresultaterne i forbindelse med en yderligere undersøgelse 

Yderligere undersøgelse 

(se tabel 1b) 

Efterundersøgelse 

> 100 ekstremt høj koncentration 

omgående desinfektion eller 

indskrænket brug, f.eks. 

bruseforbud; sanering 

bebudet 

omgående - 

> 10 høj forurening sanering bebudet omgående - 

≥ 1 forurening ingen inden for 14 dage - 

ikke påviseligt 

i 1 ml 

ingen påviselig forurening ingen ingen 

efter 1 år 

(efter 3 år) 2) 

Legionella 

(CBU/ml) 1) Vurdering Foranstaltninger Efterundersøgelse 

> 100 ekstremt høj koncentration 

omgående desinfektion eller 

indskrænket brug, f.eks. bruseforbud; 

sanering påkrævet 

≥ 1 forurening sanering påkrævet 

ikke påviseligt 

i 1 ml 

1 uge efter desinfektion eller 

sanering 

1 uge efter desinfektion eller 

sanering 

ingen påviselig forurening ingen efter et kvartal 2) 

1) CBU = colony building unit (kolonidannende enhed) 

2) Hvis der ved to efterundersøgelser med et års mellemrum ikke konstateres legionella i 1 ml, er den næste efterundersøgelse først nødvendig 

efter et år. Yderligere efterundersøgelser skal foretages i overensstemmelse med skemaet i tabel 1a

09-Notizen.fm Page 8037 Wednesday, February 1, 2006 2:35 PM 

Notater 



Notater 



Notater 



Notater 



Notater 


05.fm Page 8042 Tuesday, February 7, 2006 11:24 AM 

Adresser og kontaktpersoner Bilag 

Buderus Termoteknik 

Adresse Telegrafvej 1 

Postnummer/by 2750 Ballerup 

Telefon +45 44 89 84 70 

Telefax +45 44 89 87 88 

Internet www.buderus.dk 

Øst for Storebælt 

Teknisk salgskonsulent Brian Nielsen 

Telefon +45 29 24 69 06 

Fax +45 44 89 87 88 

E-mail brian.nielsen@dk.bosch.com 

Vest for Storebælt 

Teknisk salgskonsulent Allan Jørgensen 

Telefon +45 29 41 55 16 

Fax +45 86 84 90 53 

E-mail allan.joergensen@dk.bosch.com

Kapitel 8 Bilag - Buderus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?