Mere præcis måling af indeklimaet Sensorteknologi kan sikre flere pålidelige målinger 32 PRÆCIS MÅLING Af Jørn Toftum, DTU og Andy Drysdale, TI Betydningen af indeklimaet i bygninger er uomtvistelig. Et stort antal studier har påvist, at indeklimaet er vigtigt for personernes komfort, sundhed og produktivitet. De estimerede besparelser og potentialet ved øget produktivitet vurderes til at være enorme. Det diskuteres ofte, hvad et ”godt” indeklima for den enkelte person egentligt er, da mange forskellige faktorer påvirker det enkelte menneskes opfattelse af indeklimaet. Selv om opfattelsen af et “godt” indeklima kan være forskelligt fra person til person, er de væsentligste, fysiske parametre, der oftest anvendes til at vurdere indeklimaet, de samme. Væsentlige parametre er bl.a. temperatur, relativ fugtighed, lufthastighed og luftens CO 2-koncentration. Stort behov for indeklima-sensorer Korrekt og præcis måling og styring af bygningens væsentlige indeklimaparametre er afgørende for at kunne imødekomme kravene om et sundt, behageligt og produktivt indeklima. De fleste HVAC-styringsstrategier er baseret på regulering af temperatur, men det kan gøres bedre. Nye lovende strategier - f.eks. behovsstyret ventilation baseret på de aktuelle behov for ventilering - kan i mange tilfælde spare energi uden at det går ud over indeklimaet. Indeluftens CO2koncentration er et mål for tilførslen af udeluft pr. person og behovsstyret ventilation, som regulerer efter CO2-koncentrationen kan anvendes til at optimere energiforbruget til ventilation og klimatisering. For fuldt ud at udnytte potentialet af behovsstyret ventilation – og andre styringsstrategier - er der et stort behov for pålidelige, stabile, robuste og billige indeklima-sensorer, som samtidigt måler indeklimaets nøgleparametre: temperatur, fugt, CO2 koncentration og lufthastighed. Nuværende sensorløsninger for indeklimamåling og -vurdering er afhængige af et antal forskellige sensorer. For de fleste anvendelser er disse løsninger ofte alt for dyre at anskaffe, installere og vedligeholde. I mange tilfælde er et endnu større problem, at sensorerne til måling af CO 2 og relativ luftfugtighed sjældent kan leve op til kravene om langtidsstabilitet, langtidspålidelighed og vedligeholdelsesfri drift. Der er derfor et væsentligt behov for små, trådløse multi-sensorer til samtidig måling af de væsentligste indeklimaparametre. Disse sensorer skal være billige, nemme at installere, brugervenlige og have et meget lavt energiforbrug - lang batterilevetid. Der findes kun få multi-sensorer på markedet i dag, og de er baseret på traditionel teknologi. Der er endnu kun begrænsede erfaringer med trådløse sensorer. Projekt ”MONTIE” – et nordisk samarbejde Norden er forskningsmæssigt blandt de førende i verden inden for indeklima og beslægtede felter. Teknolo- gisk Institut er projektleder og partner i et nordisk samarbejde, som har til formål at øge interessen for - og anvendelsen af - ny sensorteknologi i forbindelse med regulering af bygningernes indeklima. Et nyt projekt – MONTIE - er støttet af Nordic Innovation Centre. I projektet vil der være særlig fokus på overførsel af akademisk ekspertviden til praktiske anvendelser. Målet er at forbedre HVAC-systemer og sigtet er, at nordisk industri skal blive førende på området. I samarbejdet deltager Danmarks Tekniske Universitet/ Center for Indeklima og Energi, Danfoss, SensoNor (et norsk sensorfirma), Hök Instrument (et svensk sensorfirma), FINVAC og Fi- SIAQ (som er finske brancheorganisationer inden for indeklima), SINTEF (et norsk institut) og Teknologisk Institut.Projektet har fået akronym MONTIE, der står for ”Multi-sensors and Other New Technology for Improved indoor Environment in buildings”. Aktiviteterne sponsoreres delvis af Nordic Innovation Centre. Projektet omhandler følgende interesseområder: Indeklima og luftkvalitet inden døre Sensorer, målinger og trådløs kommunikation Intelligente HVAC-instal- lationer og installationsteknologi Konference Centralt i projektet er en omfattendeinformationsformidling, hvor målet er at skabe større forståelse og opmærksomhed omkring indeklima samt en bedre forståelse af problematikken og betydningen af samspillet mellem indeklima, nye multi-sensorer og HVAC-systemer. Projektets idéer er netop blevet præsenteret og diskuteret på en velbesøgt workshop på Clima 2005 i Lausanne i Schweiz. De følges op af en mere omfattende 2-dags konference/workshop den 24. - 25. november 2005 i Taastrup, som holdes under overskriften “Technological advances for controlling indoor environment”. På workshoppen kan man høre om både brugerdrevne og teknologidrevne emner inden for indeklima, sensorer, måleteknik, trådløs kommunikation, intelligente HVACinstallationer og nye forretningsmuligheder/-barrierer. Som supplement til de tekniske indlæg arrangeres en mindre udstilling af posters samt en mini-udstilling af teknisk udstyr. Arrangementet giver gode muligheder for networking. Målgruppen er bl.a. repræsentanter fra industri, institutter og universiteter fra de nordiske lande. Yderligere oplysninger og programmet kan downloades fra projektets hjemmeside: www.teknologisk.dk/ montie. HVAC <strong>12</strong> · 2005
HVAC <strong>12</strong> · 2005 33