Nummer 12 - Techmedia

More documents

Recommendations

Info

Rygere skal selv betale for smøg-pauser Rygere ansat i Århus Kommune skal fremover selv betale for rygepauserne. God sundhedspolitik, mener Venstre. Hvad bliver det næste, spørger HK. Rygerne klumper sig sammen i rygelokaler, på bagtrapper eller ude i kulden over det meste af landet. I Brøndby Kommune er det helt forbudt at trække vejret igennem en cigaret i arbejdstiden, i Randers skal man flekse ud for at ryge, og samme regler rammer fra årsskiftet rygerne i Århus. Det er især HK’ere og DJØF’er, der må stikke piben ind. »Selvfølgelig skal en arbejdsplads indrettes, så man kan tage hensyn til alle. Men jeg vender mig kraftigt imod tanken om, at rygere skal flekse ud for at få sig en smøg. Er det en hellig krig, der er i gang? Hvad bliver det næste? At man skal flekse ud, hver gang man går i køkkenet for at trække en kop automatkaffe i arbejdstiden? Kaffe er også usundt«, lyder det fra Kim Simonsen, formand for HK- Kommunal – og ikke-ryger – til Urban. Det har ikke noget med sagen at gøre, mener Venstre. »Folk må ryge sig ihjel, de må æde sig ihjel. Jeg er ligeglad, bare det ikke går ud over andre. Det her er ikke hellig krig, det er almindelig sundhedspolitik«, siger Kate Runge, læge og sundhedsordfører for Venstre i Århus, til Politiken. Kræftens Bekæmpelse ser den selvbetalte rygepause som en fordel. »Ikke-rygere føler, at de skal lave mere, når rygerne 50 ” Hellig krig fra ikkerygerklanen? Hvis formålet er sundhedspolitik og minimering af passiv rygning – hvorfor så introducerer et selvretfærdigt ”jeg har selv betalt for det”?” Foto: Kenn Madsen holder pause. Rygerne nyder ikke pausen, fordi der bliver set skævt til dem. Nu kan de bare sige: ’Jeg betaler selv for pausen’, og så er den ikke længere«, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen til avisen. Hun glæder sig over, at passiv rygning bliver minimeret. Kilde: Politiken, oktober 2005 Demonstrationsprojekt vedrørende brændselsceller Otte danske firmaer med Danfoss i spidsen har taget initiativ til at etablere et demonstrationsprojekt for mikrokraftvarmesystemerbaseret på danske brændselsceller. Parterne søger offentlig medfinansiering til projektet, der over en årrække skal bringe brændselsceller ind i private hjem til produktion af varme og el. De globale klimaændringer og det voksende behov for at sikre en fremtidig miljøvenlig og effektiv energiforsyning har imidlertid sat gang i et væld af forskningsog udviklingsaktiviteter verden over. Brændselsceller tegner allerede til at blive en af de teknologier, der vil få en væsentlig plads i fremtiden.Brændselscelleteknologien udmærker sig ved at have en høj el-virknings- grad, lavt støjniveau og lave emissioner. Danske virksomheder og forskningsinstitutioner har allerede udført et stort forskningsarbejde, og Danmark er i dag med blandt de nationer, der kæmper om at færdigudvikle og kommercialisere teknologien. I flere lande er der initiativer i gang, der skal føre til udvikling af demonstrationsprojekter. Danfoss har taget initiativ til projektet: „Demonstration af mikrokraftvarme baseret på danske brændselsceller“. Projektet samler de førende danske industrivirksomheder inden for brændselsceller til kraftvarme. Projektet vil have udgangspunkt i Sønderjylland. Det er projektets opfattelse, at det er nu, der skal handles samlet og koordineret, hvis Danmark skal sikre sig en væsentlig placering som aktør på markedet for stationæremikrokraftvarmeanlæg baseret på brændselsceller. En markant udbredelse af mikrokraftvarme baseret på brændselsceller vil også kunne bidrage til at sikre en fremtidig miljøvenlig energiforsyning i Danmark.Brændselscelleteknologien rummer løsninger på mange af de krav, der stilles til den fremtidige energiproduktion: Reduktion af miljøbelastning, fleksibilitet og øget brug af lokale og vedvarende energikilder. Projektet har derfor søgt Energistyrelsen og Energinet.dk om medfinansiering til udviklingen af demonstrationsanlæggene. Det samlede projekt ventes at vare 7 år. Kilde: DGC, oktober 2005 Kraftig vækst i forbruget af træpiller Der er i de senere år sket en kolossal udvikling i træpilleforbruget i Danmark og træpiller er blevet et vigtigt energiprodukt, som handles og anvendes mange nye steder. I 2001 blev der indført en ny fremgangsmåde i form af en spørgeskemaundersøgelse for at forbedre dokumentationen af træpilleforbruget til Energistyrelsens årlige energistatistik. Forbruget af træpiller i Danmark er steget med 82 procent siden 2001 og er nu over 730.000 tons. Værkerne har overhalet de private forbrugere og er i 2004 det største forbrugsområde. Den kraftige stigning i værkernes forbrug skyldes først og fremmest opførelsen af Avedøreværkets blok 2, som aftager store mængder træpiller. Husholdningernes forbrug er steget med godt 90.000 tons, hvilket svarer til en stigning på 41 procent siden 2001. Træpiller fremstilles af savsmuld og savspåner fra træindustrien, og den danske ressourcebase er begrænset af produktionen i den danske træforarbejdende industri. Det kraftigt stigende forbrug af træpiller er derfor muliggjort gennem øget import. Importen udgør 64 procent af den samlede træpilleforsyning og er dermed den største forsyningskilde til det danske marked. Undersøgelsen har vist at Bal- HVAC <strong>12</strong> · 2005
tikum står for 70 procent af den samlede importmængde. Dansk træpilleproduktion har været relativt konstant gennem en årrække og er blot steget med 8 procent siden 2001. Kilde: Energistyrelsen, oktober 2005 EU’s kemikaliereform kan forbedre arbejdsmiljøet Vi indånder, spiser og optager kemikalier. Men den største eksponering af kemikalier sker i arbejdsmiljøet. Flere millioner europæiske arbejdstagere udsættes dagligt for kemiske stoffer på arbejdspladerne. Ikke kun i den kemiske industri, hvor stofferne produceres, men også på arbejdspladser i bl.a. træin- dustrien, bilindustrien, tekstilindustrien,landbrugssektoren og IT-industrien. Der er fokus på kemikalier i denne tid. Det skyldes først og fremmest, at EU arbejder med den store kemikaliereform REACH (Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals). Reformen vil betyde store ændringer for EU’s regler om kemi, hvis den vedtages. Fremover skal industrien selv dokumentere, at kemikalier er sikre at arbejde med. Den nye lov sikrer også, at viden om stoffernes skadelige virkning og sikker anvendelse bliver spredt i hele produktionskæden. Desuden fremmer loven, at de farligste stoffer erstattes af mindre farlige stoffer. Hvor meget dokumentation industrien skal møde op med, afhænger af de mængder af stoffet, der produceres. Disse mængdegrænser ligger stadig ikke helt fast, og dem skal der forhandles om i EU. ”REACH er ikke fejlfri, men vil øge vores viden om stoffernes skadelige effekter. I dag er det nemlig kun få stoffer, der er testet for, om de skader vores evne til at få børn eller ligefrem det ufødte barn. For mange stoffer ved vi heller ikke, om de kan fremkalde kræft og allergi eller skade hjernen. Men REACH er et skridt i den rigtige retning til at forbedre arbejdsmiljøet,” udtaler Karin Sørig Hougaard, forsker på Arbejdsmiljøinstituttet i København. Der er i dag registreret næsten 100.000 kemiske stoffer på det europæiske marked, hvoraf 30.000 markedsføres Redigeret af Jégwan Kaaber i mængder på over 1 ton om året. Over 99 procent af den samlede mængde kemiske stoffer på markedet er ikke blevet indgående risikovurderet med hensyn til skadelige virkninger for menneskets sundhed og miljøet. Flere hundrede forskellige kemikalier er registreret som værende årsag til anerkendteerhvervsbetingede hud- eller åndedrætssygdomme. Cirka en tredjedel af de erhvervsbetingedesygdomme, der årligt anerkendes i Europa, skyldes, at arbejdstageren er blevet udsat for farlige kemiske stoffer. Kilde: AMI, oktober 2005 HVAC <strong>12</strong> · 2005 51
Page 1 and 2: 12 41. Årgang 2005 Temaer: Energi
Page 3 and 4: HVAC 12 · 2005 3
Page 5 and 6: HVAC 12 · 2005 5
Page 7 and 8: HVAC 12 · 2005 7
Page 9 and 10: mad og drikkevarer fra samme levera
Page 11 and 12: HVAC 12 · 2005 11
Page 13 and 14: Kender du til problemer med luft i
Page 15 and 16: HVAC 12 · 2005 15
Page 17 and 18: else på 3,5-5 MW vil derfor såvel
Page 19 and 20: inten er fremstillet ved elektrolys
Page 21 and 22: HVAC 12 · 2005 21
Page 23 and 24: ning i transportsektoren, forklared
Page 25 and 26: HVAC 12 · 2005 25
Page 27 and 28: HVAC 12 · 2005 27
Page 29 and 30: HVAC 12 · 2005 29
Page 31 and 32: plads til 16 nye havmølleparker i
Page 33 and 34: HVAC 12 · 2005 33
Page 35 and 36: en effektiv og støjfri ventilation
Page 37 and 38: HVAC 12 · 2005 37
Page 39 and 40: den varme, som de mange kompressore
Page 41 and 42: HVAC 12 · 2005 41
Page 43 and 44: HVAC 12 · 2005 43
Page 45 and 46: Bravida Danmark i kraftig vækst V
Page 47 and 48: HVAC 12 · 2005 47
Page 49: HVAC 12 · 2005 49
Page 53 and 54: være så skinnende, at man nærmes
Page 55 and 56: HVAC 12 · 2005 55
Page 57 and 58: HVAC 12 · 2005 57
Page 59 and 60: vejrforhold, og sensorer i lokalern
Page 61 and 62: se Et næsten færdigt stationært
Page 63 and 64: HVAC 12 · 2005 63
Page 65 and 66: HVAC 12 · 2005 65
Page 67 and 68: HVAC 12 · 2005 67
Page 69 and 70: HVAC 12 · 2005 69
Page 71 and 72: www.com4.dk Plug & Play Hurtig 4 tr
Page 73 and 74: HVAC 12 · 2005 ATAGgas.dk ApS Hvid
Page 75 and 76: til er kommet nye kapitler og afsni
Page 77 and 78: HVAC 12 · 2005 77
Page 79 and 80: Sådan ser Combi-anlægget til priv
Page 81 and 82: HVAC 12 · 2005 81
Page 83 and 84: HVAC 12 · 2005 83
Page 85 and 86: HVAC 12 · 2005 85
Page 87 and 88: Ny armaturteknik Udviklingen inden
Page 89 and 90: HVAC 12 · 2005 89
Page 91 and 92: Ramirent Nordens største materielu
Page 93 and 94: TAC Ved at fusionere med Invensys B
Page 95 and 96: Lydkilder i VVS-anlæg; Lyddæmpnin
Page 97 and 98: HVAC 12 · 2005 97

Nummer 12 - Techmedia

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?