Læs hele dommen

- 12 -
endvidere, at A ikke ved den nævnte korrespondance eller bevisførelsen i øvrigt har fået Top-
danmarks ”erkendelse af gælden” som nævnt i § 2 i forældelsesloven af 1908. Der er heller
ikke grundlag for at fastslå, at Topdanmark ved brevet af 29. september 2003 har frafaldet at
gøre den indsigelse om ”allerede indtrådt forældelse” gældende, som forsikringsselskabet tog
forbehold om i sit brev af 2. juli 2003.
A har endvidere anført, at forældelsesfristen var suspenderet på grund af forhandlinger mel-
lem parterne, og at der derfor ikke var indtrådt forældelse for nogen del af kravet ved sagens
anlæg den 11. februar 2004. Topdanmark har bestridt dette.
Topdanmark anerkendte i juli 1998 erstatningspligten og skrev den 28. maj 1999 til statsamtet
i anledning af advokat Bjarke Madsens ansøgning om fri proces til sagsanlæg mod Topdan-
mark, at en stævning på nuværende tidspunkt ikke var nødvendig, idet forligsmulighederne
efter Topdanmarks opfattelse ikke var udtømt. Statsamtet meddelte den 16. august 1999 af-
slag på ansøgningen om fri proces med den begrundelse, at ”sagen ikke er færdigforhandlet
med modparten, hvilket efter statsamtets opfattelse bør ske, forinden der kan tages stilling til
fri proces til en evt. retssag”. Efter at have indhentet to speciallægeerklæringer om As hel-
bredstilstand mv. anmodede Topdanmark den 24. august 2000 Arbejdsskadestyrelsen om en
vejledende udtalelse om méngrad, erhvervsevnetab og stationærtidspunkt og meddelte samti-
dig advokat Bjarke Madsen, at Topdanmark ville vende tilbage til sagen, når man havde hørt
fra Arbejdsskadestyrelsen. Topdanmark skrev den 6. december 2000 til advokat Bjarke Mad-
sen, at man fortsat ikke havde hørt fra Arbejdsskadestyrelsen, og at man ville vende tilbage,
når der forelå nyt. Ved brev af 2. juli 2003 vendte Topdanmark i overensstemmelse med, hvad
forsikringsselskabet tidligere havde meddelt, tilbage til sagen og tilbød en forligsmæssig løs-
ning. Forhandlingerne blev afsluttet uden en forligsmæssig løsning ved Topdanmarks brev af
24. november 2003.
Højesteret finder under disse omstændigheder, at Topdanmark må anses stiltiende at have
accepteret en udskydelse – foreløbig afbrydelse – af forældelsen, således at der, hvis en for-
ligsmæssig løsning ikke kunne opnås, skulle indrømmes A en rimelig frist til sagsanlæg.
Efter Højesterets opfattelse afbrød A forældelsen rettidigt i forhold til den endelige påstand
om betaling af 1.024.339,01 kr., idet han anlagde sag den 11. februar 2004, dvs. mindre end