Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur

Jens Henrik Koudal
Folkeminder og
dagliglivets kultur
Oversigt over
Dansk Folkemindesamlings arkiv
København 2005

Indhold
Forord 4
Vejledning 5
Dansk Folkemindesamling - et historisk rids
Baggrunden i 1800-tallet 8
Dansk Folkemindesamling 1904-60 13
Dansk Folkemindesamling 1960-2005 19
Håndskriftarkivet
I Indledning 25
II Danmark 27
Fire pionerer og deres samlinger:
a Svend Grundtvigs samling 27
b Axel Olrik og “1906-samlingerne” 29
c H.F. Feilbergs samling 32
d Evald Tang Kristensens samling 34
Det danske materiale er inddelt i følgende emnegrupper :
e Tro, trolddom og mentalitet 38
Indledning 38 Vigtige samlinger 39 Registre og håndbøger 44
f Skikke, fester og levevis 47
Indledning 47 Vigtige samlinger 47 Registre og håndbøger 55
g Eventyr, sagn og andre fortællinger 57
Indledning 57 Vigtige samlinger 58 Registre og håndbøger 61
h Remser, ordsprog og gåder 65
Indledning 65 Vigtige samlinger 65 Registre og håndbøger 68
i Viser, sange og sanglege 70
Indledning 70 Vigtige samlinger 71 Registre og håndbøger 79
j Dans 82
Indledning 82 Vigtige samlinger 83 Registre og håndbøger 84
k Instrumentalmusik 86
Indledning 86 Vigtige samlinger 87 Registre og håndbøger 91
l Erindringer, dagbøger og andet selvbiografisk stof 93
Indledning 93 Vigtige samlinger 93 Registre og håndbøger 102
m Lokal- og kulturhistorie i øvrigt 103
Indledning 103 Vigtige samlinger 104 Registre og håndbøger 107
n Forskning og indsamling 108
Indledning 108 Vigtige samlinger 109 Registre og håndbøger 113
III Udlandet (Færøerne, Grønland, resten af verden) 115
Indledning 115 Vigtige samlinger 115
2

Lydarkivet
I Sang og musik
a Danmark og Færøerne 119
Indledning 119 Vigtige samlinger 120 Registre og håndbøger 129
b Øvrige Europa 130
Samlinger 130 Registre og håndbøger 131
c Verden uden for Europa 132
Indledning 132 Generelt 132 Amerika 132 Det eskimoiske område 132
Afrika 134 Arabiske lande 134 Østasien 135 Sydøstasien 135
Indonesien 136 Oceanien 136 Indien m.m. 137
II Folklore 138
Billedarkivet
Billeder 139
Indledning 139 Udvalgte samlinger 140 Registre og publikationer 142
Mikrofilm 142
Film 143
Video 144
Indledning 144 Samlinger 144 Registre og publikationer 146
Fagligt personale 1904-2005 147
Noter 149
3

Forord
Websitet er en indføring, der beskriver Dansk Folkemindesamlings tre arkiver:
Håndskriftarkivet, lydarkivet og billedarkivet. Her kan man få et overblik over hele
Folkemindesamlingens arkivstof. Desuden kan du få et begrænset udvalg af eksempler på
Folkemindesamlingens materiale. Både tekst, lyd og billeder. Klik på menuen til venstre eller
brug søgefunktionen ovenfor.
Sitet henvender sig til alle, der vil bruge institutionens materiale til egne studier eller have et
overblik over samlingens historie.
Du får mest ud af sitet, hvis du bruger 5 min. til at læse vejledningen.
Hvis man vil kigge nærmere på det originale materiale, kan det lade sig gøre på Dansk
Folkemindesamling i åbningstiden tirsdag til fredag kl. 10-15, torsdag 10-18.
Sitet bygger på bogen ”Folkeminder og dagliglivets kultur. Indføring i Dansk
Folkemindesamlings arkiv”. Den udkom på C.A. Reitzels forlag i 2004 og er skrevet af
Jens Henrik Koudal.
4

Vejledning
Begrebet “folkeminder” opstod i 1800-tallet som betegnelse for folks mundtligt erindrede
tradition. Dansk Folkemindesamling blev oprettet i 1904 for at være et arkiv for samling og
udforskning af danske folkeminder. I dag - hundrede år senere - har Folkemindesamlingen
hovedsageligt materiale om almindelige menneskers liv og kultur. Dvs. materiale om det
dagligdags liv af enhver slags. I arkivet kan man opsøge stof fra de ellers anonymes tilværelse
i alle egne af landet, ofte fortalt af dem selv. Arkivet har i dag også materiale fra verden uden
for Danmark. Kildematerialet fordeler sig på håndskrevne optegnelser, lyd og billeder.
Dansk Folkemindesamling dækker følgende emner:
Tro, trolddom og mentalitet
Skikke, fester og levevis
Eventyr, sagn og andre fortællinger
Remser, ordsprog og gåder
Viser, sange og sanglege
Dans
Instrumentalmusik
Erindringer, dagbøger og andet selvbiografisk stof
Lokal- og kulturhistorie i øvrigt
Forskning og indsamling
Dette site giver en OVERSIGT over stoffet. Du er velkommen til at se originalmaterialet på
Dansk Folkemindesamlings læsesal. Oplistningen af materialet i håndskriftarkivet er
struktureret efter de emner, der er nævnt ovenfor. Fortegnelsen over lydarkivet er derimod
hovedsagelig ordnet efter lande, som det fremgår af indholdsfortegnelsen. Det forholdsvis
korte afsnit om billedarkivet er disponeret efter materialets art: Billeder, mikrofilm, film og
video.
Indledningen “Et historisk rids” og afsnittet ”Fire pionerer” giver den historiske og faglige
baggrund for Folkemindesamlingens opståen og udvikling. En gennemlæsning af disse to
afsnit vil give brugeren redskaber til en mere dybtgående anvendelse af arkivet. Men det skal
gentages, at sitet udmærket kan bruges, uden at man læser disse to afsnit af det. Citater er
ordrette, men ikke bogstavrette, idet der citeres med moderne retskrivning. Titler på
publikationer gengives dog altid med den originale stavemåde.
Indføringen har flere formål.
For det første oplister og kommenterer den alle de vigtigste samlinger.
For det andet forklarer den opbygningen og materialets art i hver af de tre arkiver (håndskrift-,
lyd- og billedarkivet).
For det tredje giver den som nævnt et rids af Dansk Folkemindesamlings historie.
5

Hovedreglen er, at materialet i Dansk Folkemindesamlings arkiv er tilgængeligt for
offentligheden på institutionens læsesal eller i dens særlige kigge-/lytterum. For håndskrift-
og lydarkivets vedkommende gælder dog, at en lille del af materialet er klausuleret i en
nærmere bestemt årrække. I de pågældende tilfælde skyldes den begrænsede adgang til
materialet enten, at der er truffet aftale herom med giveren, eller at materialet kræver
beskyttelse på grund af private forhold. I de tilfælde, hvor en samling er klausuleret, nævnes
det altid under beskrivelsen af den. I visse tilfælde kan der til forskningsformål dispenseres
for klausuleringen; anmodning herom sker skriftligt til Dansk Folkemindesamling.
Adgangen til offentliggørelse af arkivmaterialet er reguleret af Ophavsretsloven. Brugeren er
selv ansvarlig for, at lovens bestemmelser overholdes. NB: Sitets billeder er tilgængelige i
original på Dansk Folkemindesamling. De må kun bruges på andre hjemmesider eller i
publikationer efter aftale med Folkemindesamlingen.
Du er velkommen til at se originalmaterialet på Dansk Folkemindesamlings læsesal ved at
oplyse arkivsignatur og titel. I de tilfælde, hvor disse oplysninger ikke fremgår af sitet, må
brugeren - for at bestille materialet - enten finde dem i Folkemindesamlingens databaser (der
alle er tilgængelige på stedet og nogle på www.dafos.dk) eller direkte i registrene i
Folkemindesamlingens katalogværelse (hvortil der også henvises i bogen).
6

Forkortelser og formater på arkivmateriale:
Af særlige forkortelser er i bogen anvendt følgende:
DFS = Dansk Folkemindesamling.
ETK = Evald Tang Kristensen.
Der opereres med flg. formater på arkivmateriale:
pakke (pk): = enhver type af bindekapsel og trækapsel (folio, kvart eller oktav)
samt en arkivpapkasse i A4-format eller i folio-format.
kasse (ks): = stålkasser, fiberkasser, og evt. andre, der ikke er dækket af
ovenstående.
stor kasse: = alle kasser, der er større end arkivpapkasse i folioformat.
bind (bd): = indbundne papirer. Hvis bindet ligger inden i en pakke/kasse
angives en pakke/kasse.
kuvert, læg: = underdelinger i en pakke.
Vigtige generelle registre
Database: Hovedregistrant over Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv.
Tilgængelig via institutionens hjemmeside, www.dafos.dk. Findes desuden i papirudskrift i
DFS’ katalogværelse. Databasen dækker alt materialet i håndskriftarkivet - altså også en række
små arkivnumre, der ikke nævnes i nærværende oversigt. I hovedregistranten kan man på hver
enkelt arkivnummer få oplysninger om og søge på:
Titel,
omfang,
indsender,
datering,
lokalitet,
saggruppe
og sagstikord.
Desuden findes i et vist omfang oplysninger om optegnere, meddelere og andre personer.
Database: Registrant over Dansk Folkemindesamlings billedarkiv.
Vil i 2005 blive tilgængelig via institutionens hjemmeside, www.dafos.dk.
Seddelregister: Meddelere til Dansk Folkemindesamling 1904-59.
Opstillet i DFS’ katalogværelse.
Seddelregister: Meddelere til Svend Grundtvig.
Opstillet i DFS’ katalogværelse.
To seddelregistre: Meddelere til Evald Tang Kristensen. Topografisk register
over meddelere til Evald Tang Kristensen.
Begge opstillet i DFS’ katalogværelse. Personregistret er udarbejdet af Else Margrete Ransy ca.
1943-49 på grundlag af registret 1929/129a, Tang Kristensens Minder og Oplevelser,
forskellige interne kataloger m.m.
7

Dansk Folkemindesamling - et historisk rids
Baggrunden i 1800-tallet
Dansk Folkemindesamling blev oprettet i 1904 på baggrund af nogle væsentlige
kulturpolitiske strømninger i 1800-tallet. En stor del af stoffet stammer fra indsamlere og
forskere i denne periode, der derfor skal belyses lidt nærmere.
De store landboreformer og Napoleonskrigene omkring 1800 satte hver på deres
måde skel i Danmarkshistorien. Juridisk overgik de fleste af de gamle fæstebønder i løbet af
en periode på mere end et halvt århundrede til at blive selvejere, hvorved landbosamfundets
struktur blev afgørende ændret. Politisk overgik det danske rige fra 1814 (tabet af Norge) til
1864 (tabet af Slesvig-Holsten) fra at være en multinational statsdannelse til at blive en dansk
nationalstat.
Mens regeringsmagten før 1848 opstillede et statspatriotisk ideal, der i princippet
ligestillede alle nationaliteter i kongens riger og lande, så skabtes der især fra og med
1840'erne en dansk nationalkultur, hvis fortalere ønskede at give befolkningen en fælles
kulturel identitet. Den nye dansknationale kultur blev knyttet til kongeriget, bondekulturen,
historien, sproget, naturen, religionen samt andre udvalgte dele af den materielle og åndelige
kultur. I denne nye konstruktion, som nationalkulturen var, kom de såkaldte folkeminder til at
spille en vigtig rolle.
Efter Napoleonskrigene stod Danmark tilbage som taber. Ikke blot havde riget mistet
Norge, men økonomien lå i ruiner, og den åndelige krise var dyb. Det var nødvendigt at
begynde på en frisk - men hvordan? I denne situation blev tyskeren Johann Gottfried Herders
(1744-1803) kulturkritiske forfatterskab en mægtig inspiration. Herders tanker blev den fælles
åndelig bagage for danske intellektuelle og kunstnere i første halvdel af 1800-tallet. Herders
grundtanke var, at verdenshistorien er folkeslagenes eller nationernes historie. “Folket”
opfattes som en slags handlende kollektivt individ i historien. Vejen frem lå derfor i at
erkende sig som et folk, sprogligt, kulturelt og historisk.
Herders historieforståelse havde nogle afgørende nye konsekvenser. 1 Det er
“nationen” eller “folket” forstået som en organisme, der skaber sammenhæng og kontinuitet i
historien, idet hver nation ifølge ham gennemløber en “naturlig” udvikling fra barndom over
manddom til alderdom. Det betyder, at nationen også bliver en psykologisk størrelse, som det
ses i 1800-tallets hyppige tale om “nationalkarakter” og “folkeånd”. Det skal betones, at
1800- og 1900-tallets politisk nationalistiske brug af Herders tanker lå den tyske kulturkritiker
fjernt. For Herder var folkeslagene ligeberettigede, og erkendelsen af deres særegenhed var en
positiv inspiration til at forstå menneskelige værdier. Selv demonstrerede han sine ideer på det
kunstnerisk-kulturelle område med værket Volkslieder (1778-79; posthumt optrykt som
Stimmen der Völker in Liedern, 1807), der publicerede “folkeviser” fra mere end tyve
nationer, inklusive Danmark og Grønland. Det var Herder, der lancerede begrebet Volkslied
som et alternativ til kunstdigtningen. Og netop folkevisebegrebet vandt hurtigt genklang i
Danmark.
Den første større indsamling af folkevisemelodier herhjemme fandt sted i årene
1809-21 med litteraturhistorikeren Rasmus Nyerup som den drivende kraft. 2 I den forbindelse
indsamlede 25 personer ca. 250 melodier, og to tredjedele blev trykt i Abrahamson, Nyerup
og Rahbeks Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen (1812-14) og i Nyerup og Rasmussens
Udvalg af Danske Viser fra Midten af det 16de Aarhundrede til henimod Midten af det 18de
8

(1821). Materiale i tilknytning til denne indsamling er bevaret dels på Det Kgl. Bibliotek, dels
på DFS.
Nyerup var vokset op i oplysningstiden og havde grundlæggende en patriotiskantikvarisk
interesse i de gamle viser. I 1807 var han blevet sekretær for Den Kongelige
Kommission til Oldsagers Bevaring, og for ham var indsamlingen af oldsager og folkeviser to
sider af samme sag. ”Kæmpehøje” og ”kæmpeviser” blev opfattet som henholdsvis materielle
og åndelige levn fra oldtiden. Nyrup var dog også påvirket af den tidlige romantik, og havde
f.eks. et kollegialt samarbejde med brødrene Grimm. Nyerup og hans medudgivere havde et
dobbelt formål med viseudgaven fra 1812-14. Dels ønskede de at publicere et bredt udvalg af
de danske middelalderviser, man kendte fra Anders Sørensen Vedels og Peders Syvs
viseudgaver 3 samt gamle håndskrifter, og dels ville de supplere viseteksterne med melodier.
Formålet med melodiindsamlingen var “vedligeholdelsen af nordisk ånd og kunst”. De fleste
gamle folkevisemelodier ansås for “forglemt og evig tabt” og resten “på glid til undergang”. 4
Nogle kunne imidlertid nedskrives efter ældre menneskers hukommelse - og det blev de.
Under arbejdet blev Nyerup også interesseret i de nyere viser og fik en bredere indsigt i den
folkelige visesangs funktion. Da han i 1817 anbefalede den unge J.M. Thieles Prøve af
Danske Folkesagn, skrev han i fortalen:
Til anskuelsen og begrebet af en nations åndelige og intellektuelle tilstand i et vist
tidsrum, er det langtfra ikke nok at kende hvad de lærde i den givne periode har
frembragt. ... den talrige klasse, hvis tid går bort bag ploven og på værkstedet, og
hvis ånd og hjerte dannes i ammestuen og borgestuen, i gilde- og krohus, lærer man
derved ikke at kende. Det indvortes liv, som rører sig i denne folkeklasses gemytter,
har fået sin næring af myter og sagn, fabler og eventyr, viser og ordsprog, og det er
kvintessensen heraf der ikke alene, så at sige, spøger i deres hjerner, men også ofte er
nøglen til en og anden uforklarlig handling.
Denne erkendelse af værdien i almuens indre liv førte til 1821-udgaven af viser, der i fortalen
betegnes som “borgestuesange eller gadeviser”. Med sin interesse for mentaliteten hos folk i
almindelighed - også i “uæstetiske” viser - var Nyerup langt forud for sin tid.
Herders tanker animerede som sagt mange kunstnere og intellektuelle. En af dem var
den overfor nævnte litterat Just Matthias Thiele (1795-1874). Som volontør på Det Kgl.
Bibliotek syslede han med gamle håndskrifter og ældre litteratur, og han fik den idé, at
Danmark burde have en udgave af danske folkesagn, der svarede til brødrene Grimms tyske.
Thiele samlede derfor sagn efter boglige kilder, efter tilsendte bidrag og efter mundtlig
beretning af de folk, han traf under sine fodture rundt i landet især på Sjælland. Thiele var
ikke forsker, han betegner sig i forordet som “en musernes hengivne, der vandrer ud, for at
lære og forlyste sig, og vender tilbage med hænderne fulde af blomster”. Sagnene betegnes
billedligt som friske, rødmossede bondedrenge, der skal bringes til staden. Resultatet blev fire
bind Danske Folkesagn, publiceret 1818-23. (Der udkom en forøget udgave med titlen
Danmarks Folkesagn 1843-60).
Med Nyerups udgave af middelalderviserne og Thieles publicering af Danske
Folkesagn havde Danmark fået to udgaver, der blev en værdifuld inspiration for romantikkens
digtere, komponister og malere. Ligesom Arnim og Brentanos visebog Des Knaben
Wunderhorn (1806-08) og brødrene Grimms eventyr- og sagnudgaver (Kinder- und
Hausmärchen, 1812-15; Deutsche Sagen, 1816-18) blev det i Tyskland. 5
I 1820'erne og 30'erne var der spredte tilløb til yderligere indsamling af viser og
9

fortællestof. Mathias Winther udgav i 1823 Nordens første samling af lokale folkeeventyr,
Danske Folkeæventyr, mens Chr. Molbech i 1843 publicerede folkeeventyr fra forskellige
lande i sin Udvalgte Eventyr. Tidstypisk for den stigende opmærksomhed omkring det danske
sprog er det, at Molbech desuden publicerede et Dansk Dialect-Lexikon (1841). Også
interessen for den nordiske mytologi voksede, ikke mindst inspireret af brødrene Grimms
sammenkædning af germansk mytologi og folkelige traditionelle fortællinger og
forestillinger. I det hele taget blev brødrene Grimms arbejde som traditionsforskere en lige så
stor og varig inspiration som Herders historiefilosofi.
I 1840'erne blussede diskussionerne om en dansk nationalkultur for alvor op og fik
politiske konsekvenser. Den nationalliberale opposition krævede en fri forfatning under
mottoet “Danmark til Ejderen”, dvs. man ønskede, at hvad man opfattede som danskhedens
kulturelle grænse også skulle være statsgrænse. Røret kulminerede i 1848, hvor et tronskifte
blev anledning til enevældens fald. Samme år førte sociale spændinger og dansk-tyske
nationale modsætninger landet ud i en blodig borgerkrig.
Det var i dette bevægede årti, at filologen Svend Grundtvig (1824-83) etablerede sig
som den centrale skikkelse i indsamlingen, udforskningen og udgivelsen af, hvad han selv
døbte “folkeminder” inden for genrerne viser, eventyr, sagn, skik, trosforestillinger, gåder og
ordsprog. Foruden det arkivalske og publicerede stof byggede Svend Grundtvig på et
voksende net af kontaktpersoner over hele landet (i alt har omkring 600 personer optegnet
og/eller indsendt stof til ham). Svend var søn af digterpræsten N.F.S. Grundtvig og var dybt
inspireret af dennes særlige, nationalromantiske opfattelse af det danske folks historiske rolle.
Gamle Grundtvig havde publiceret en række afhandlinger om nordens mytologi og oversat
Saxos krønike samt Snorri Sturlusons sagaer og Edda til dansk.
Svend Grundtvig opfordrede i 1843 i aviser og blade til indsamling af “danske
kæmpeviser”. Hans kulturpolitiske grundsyn var, at erkendelsen af “den nationale poesis hele
værd og betydenhed, som den mest umiddelbare udgydelse af, det troeste spejl på et folks
ejendommelighed” er “en af grundpillerne for et folks selvstændighed og udvikling.” 6 I 1854
fulgte han op med et bredere opråb til indsamling af alle “gamle danske minder”, idet han
ville skabe “et museum for alle Danmarks folkeminder”. 7 Det er ikke tilfældigt, at disse og
lignende opråb blev viderebefordret af den nationalliberale presse og af grundtvigske blade,
idet Svend Grundtvig livet igennem særlig blev støttet af grundtvigske og andre nationalt
vakte præster, lærere og højskolelærere. Som en prøve på stoffet, og for at animere til
yderligere indsamling, udgav Svend Grundtvig tre bind Gamle danske Minder i Folkemunde,
1854-61. Også de tre bind Danske Folkeæventyr (1876-84) havde et populært sigte. Et vigtigt
resultat af hans forskning på dette område var udarbejdelsen af en typologisk registrant over
danske folkeeventyr. 8 Af de videnskabelige publikationer var det de første fire bind af den
kommenterede udgave af Danmarks gamle Folkeviser, der blev Svend Grundtvigs
hovedværk. Udgaven begyndte at udkomme i 1853, og dens 12. og sidste bind udkom 123 år
senere i 1976.
Svend Grundtvig blev docent på Københavns Universitet i 1863, og dermed var
studiet af de folkelige traditioner blevet et akademisk fag. Han definerede det i sin
tiltrædelsesforelæsning som “videnskaben om det nordiske folks hele åndsliv gennem alle
tider og i alle ytringsformer, således som dette folks ånd har åbenbaret sig og endnu åbenbarer
sig både i selve sproget - ordet, logos, åndens umiddelbare udtryk - og i folkets tro og
digtning, i dets sædvane og dets hele liv”. 9 For Svend Grundtvig og hans elever var såvel
sproget som den oldnordiske litteratur med dens sagaer, myter og kvad en uadskillelig del af
studiet af folkeminderne i Norden. 10
10

Som samarbejdspartner på musikområdet havde Svend Grundtvig organist,
komponist og sanginspektør A.P. Berggreen (1801-80). Denne udførte et livslangt, praktisk
rettet arbejde med at få indsamlet, komponeret og udgivet folke-, skole- og kirkesang. Også
Berggreen havde et net af indsamlere (mere end 80), foruden at han selv optegnede, bl.a. på
sine inspektionsrejser som kultusministeriets sanginspektør. Hans Danske Folke-Sange og
Melodier (flere udgaver 1842-69) fik stor betydning i hjemmene med klaver, ligesom hans 14
hæfter Sange til Skolebrug (1834-76) - heriblandt 10. hæfte med 54 danske folkeviser - blev
normdannende for sangen i skolen.
I 1842 udgav Berggreen første bind af sine Folke-Sange og Melodier. Fædrelandske
og Fremmede, der med tiden skulle blive til 16 bind med sange fra talrige nationer. I fortalen
til første bind udtalte han sin begrundelse for, at nationernes sangtekster og melodier var værd
at bruge kræfter på at samle og udgive. Dette forord blev et nationalromantisk programskrift i
Danmark. Berggreen kalder folkesangene “umiddelbare ytringer af folkeslagenes åndige
natur” og tilføjer, at de befrugter fantasien og lader os skue dybt ind i hver nations
“ejendommelige væsen”. Det særegne ved de forskellige nationers folkesange har noget så
berigende og udvidende for følelsen, at humaniteten fremmes, idet nationerne vinder vores
hjerte ved deres sange. Endelig opfordrer Berggreen komponisterne til ikke blot at citere
folkemelodier i deres musik, men “disse må være gåede over i komponistens væsen, der da,
opfyldt af deres ånd, vil kunne give sit arbeide det ejendommelige, nationale præg, der dog
fremfor alt giver et kunstværk betydning.”
Folkevisernes tekster og melodier blev i 1800-tallet en stor inspirationskilde for
komponister som N.W. Gade, J.P.E. Hartmann og P. Heise, ligesom udgaverne af sagn og
eventyr blev det for B.S. Ingemann, H.C. Andersen og mange andre fremtrædende digtere.
Det blev filologen Axel Olrik (1864-1917), der efter Svend Grundtvigs død videreførte hans
videnskabelige arbejde, herunder udgaven af Danmarks gamle Folkeviser, som det skal
omtales nedenfor.
En anden baggrund end de forrige forskere havde Henning Frederik Feilberg (1831-
1921), der på linje med Svend Grundtvig kan regnes for en af skaberne af det videnskabelige
folkemindestudium i Norden. Præstesønnen Feilberg tilbragte det meste af sin barndom og
skoletid i Vest- og Sønderjylland, og efter at være blevet teologisk kandidat i 1855 fik han
selv præsteembeder i Slesvig. Om disse år har han udtalt: “Præst var jeg og ville jeg være, så
jeg tog mig for straks at studere almuesmålet med omhu og folkets hele liv og færd, - har
byfolket sin kultur, almuesfolket har sin -, for der igennem at nå til fuld forståelse med det
folk, jeg stod iblandt som kristendomslærer...” 11
Påvirket af grundtvigianismen var Feilberg en aktiv forkæmper for dansk sprog og
kultur i Slesvig, hvilket også gav stødet til hans etnografiske skildring Fra Heden (1863), der
tegner bondelivet i hedesognene Valsbøl og Store Vi. Efter krigen i 1864 blev Feilberg af den
preussisk-østrigske civilregering afsat fra sit embede, men i 1869 vendte han tilbage til
Sydvestjylland som sognepræst. Under sit virke her udgav han første bind af Dansk Bondeliv,
saaledes som det i Mands Minde førtes navnlig i Vestjylland (1889) og påbegyndte
udarbejdelsen af Bidrag til en ordbog over jyske almuesmål (1886-1914). I 1891 tog han sin
afsked på grund af sygdom og flyttede til Askov Højskole, hvor han - da helbredet blev bedre
igen - kunne hellige sig videnskabelige studier. Som basis herfor udarbejdede han store
seddelregistre med henvisninger til stoffet og til litteraturen. Blandt hans mange
alderdomspublikationer skal nævnes Dansk Bondeliv 2 (1899), Jul 1-2 (1904), Sjæletro
(1914), Skabelsessagn og Flodsagn (1915) samt Nissens Historie (1918). Feilberg er i sin
11

forskning delvis påvirket af den klassisk britiske antropologi med dens tro på, at der bag ved
ensartede sagn og folkelige forestillinger jorden over gemmer sig den samme
fællesmenneskelige tankegang. Hans profil som forsker er i øvrigt det internationale udblik og
hans ønske om at skildre og forstå den hjemlige bondekultur som en helhed, der var resultatet
af en tusindårig kulturudvikling.
Den sidste store skikkelse inden for folkemindearbejdet i 1800-tallets Danmark er
den jyske skolelærer Evald Tang Kristensen (1843-1929), der fra 1867 og til sin død
optegnede og udgav en enorm mængde folkeminder fra Jylland. Han er Danmarks største
folkemindesamler. Kristensen var lærersøn og virkede selv som lærer i Vest- og Midtjylland
fra 1861 til 1888. Han modtog efter 1873 spredt offentlig støtte til indsamling og udgivelse af
folkeminder, og fra 1888 satte en fast statsunderstøttelse ham i stand til helt at hellige sig
folkemindearbejdet. Specielt tiden i Gjellerup ved Herning (1866-76) blev rig på optegnelser
af gamle viser, eventyr m.m. fra denne bindestue-egn. Hvor St.St. Blicher havde skildret
hedens folk digterisk, optegnede Tang Kristensen nu folks egne forestillinger, fortællinger og
viser. Det var specielt folkedigtningen, som interesserede ham, men han har dog også
optegnet om festskik, dagligliv og dialekt. Hvor han til at begynde med arbejdede i sin midt-
og vestjyske omkreds, udstrakte han senere sine feltrejser til hele Nørrejylland.
Tang Kristensen voksede op i områder af landet, der var tilbagestående i økonomisk
udvikling, men som skolelærer blev han påvirket af tidens romantiske og nationale
strømninger. Hans grundindstilling var livet igennem en blanding af kærlighed til det gamle
bondesamfund, romantisk ideologi og nøgtern skolelærer-rationalisme. Tang Kristensen
betragtede folkeminderne som en værdifuld kulturarv, der havde stadig trangere kår i
samtiden, og som truede med at uddø helt, hvis den ikke blev indsamlet i tide. Folkeminderne
og deres bærere besad en særlig poesi - han taler også om “livspoesien” - og det er denne
værdi ved folkekulturen, som Tang Kristensen ønskede at redde og bevare eller genoplive ved
at sprede den til hele folket. Folkeminderne er derfor “... den bro, der binder fortid til fremtid
over glemslens å”, som han udtrykte det i tidsskriftet Skattegraveren. 12 Det er tanker, der kan
spores tilbage til Herder, brødrene Grimm og N.F.S. Grundtvig.
Det særlige ved Tang Kristensen som folkemindesamler er, at han efterhånden
udvikler et nyt og bredere syn på, hvad folkeminder er. Kristensen kunne og ville ikke løsrive
sin glæde over gammel folkedigtning fra de indtryk, han fik af de mennesker, der bar den.
Han udvikler derfor i 1880'erne og 1890'erne et socialt bevidst, mere kulturhistorisk syn på
folkeminderne, hvor han delvis også lagde vægt på at skildre sine ofte fattige meddelere.
Nationalromantikkens noget ubestemte “folk” fra en længst forsvundet fortid blev til en række
hedebønder, husmænd og tjenestefolk fra 1800-tallets Jylland. Storsamleren satte sine
meddelere en åndelig mindesten med fotobogen Gamle Kildevæld (1927).
Tang Kristensen udgav sit materiale i ikke mindre end 79 bøger, der bl.a. omfatter
viser, eventyr, sagn, ordsprog, børnefolklore og beskrivelser af dagligliv. Og dog er en
betydelig del af hans samlinger stadig upublicerede.
Andre, mindre samlere, der også selv udgav deres materiale, var lærer Jens Kamp
(1845-1900), friskolelærer Jens Madsen (1833-1907), friskolelærer Rasmus Hansen (1825-
83), højskolefolk som Heinrich Nutzhorn (1833-1925) og Klaus Berntsen (1844-1927), samt
Svend Grundtvigs halvbroder Frederik Lange Grundtvig (1854-1903). Flere af de såkaldte
skolelærerforfattere, der begyndte at publicere fra og med 1860'erne, har udgivet mere eller
mindre bearbejdede skildringer af dagligliv på landet; det gælder f.eks. Jacob Nielsen
(forfatternavn Knud Skytte, 1830-1901), Anton Nielsen (1827-97) og C.A. Thyregod (1822-
98). Fra alle disse findes der - i forskellig omfang - stof i DFS.
12

Efter Svend Grundtvigs død tog Tang Kristensen initiativet til at institutionalisere
indsamlingsarbejdet gennem oprettelsen af “Dansk samfund til indsamling af folkeminder”,
der publicerede sit materiale i 14-dagesskriftet Skattegraveren. H.F. Feilberg og Tang
Kristensen var samfundets ledende kræfter; det bestod dog kun i seks år (1884-89). En varig
institution fik folkemindearbejdet først med Dansk Folkemindesamling, der nu også rummer
“Folkemindesamfundets” arkiv.
Dansk Folkemindesamling 1904-60
Kampen om parlamentarismen førte i 1901 til et politisk systemskifte, hvor Venstre for første
gang dannede regering. Et vidnesbyrd om, at landbopartiet Venstre ikke entydigt var positiv
over for folkeminderne, oplevede Evald Tang Kristensen, da han i 1903 fik frataget sin
statslige udgivelsesunderstøttelse. Daværende kirke- og undervisningsminister I.C.
Christensen kom herefter til at stå for ham som prototypen på en uforstående og åndløs
politiker. 13 Trods ministeriets ønske om at spare penge, lykkedes det dog at få oprettet en
statslig “Dansk Folkemindesamling” i 1904. 14
Efter Svend Grundtvigs død købte Det Kgl. Bibliotek i 1884 hans store
manuskriptsamling, hvori også var indgået en del af Berggreens materiale. I 1903-04
erhvervede biblioteket yderligere folkemindesamleren Jens Kamps efterladte papirer og
Frederik Lange Grundtvigs samlinger om fuglene i folkets liv og minder. Axel Olrik har selv
berettet, hvorledes etableringen af en permanent folkemindeinstitution herefter kom i stand. 15
Stødet til grundlæggelsen kom fra H.F. Feilberg, der bestemte, at hans bogsamling og
tilhørende håndskrifter efter hans død skulle overgå i offentlig eje som et sluttet hele. Dernæst
ønskede Evald Tang Kristensen, at renskrifter af hans originalmateriale kunne stå på et
tilgængeligt sted i offentlig varetægt. Axel Olrik henvendte sig derfor den 14. november 1903
skriftligt til Det Kgl. Biblioteks chef H.O. Lange med det forslag:
1) at der dannes en almindelig dansk folkemindesamling, omfattende såvel
bibliotekets nuværende samlinger, som alt hvad der af samme art nu eller i fremtiden
kan vindes for offentligheden.
2) at denne samlings stilling bliver en sådan, at den i ydre henseende nyder den
betryggelse mod tilintetgørelse eller forfald, som et stort bibliotek kan byde, og at
dens indre ordning og udvikling ledes af en fagmand i folkemindeforskning.
På denne måde vil der være grundlagt et arkiv for samling og granskning af
vore folkeminder. Man tør sikkert gøre regning på, at det i fremtiden vil kunne
fuldstændiggøres dels ved gaver, dels ved at samlerne overlader det deres
optegnelser til opbevaring, dels ved statens støtte f.eks. ved at der som vederlag for
understøttelse til indsamling eller andet folkemindearbejde kræves, at denne
hovedsamling har ret til alt det, der sætter den i stand til bedre at løse sin opgave.
Jeg tilføjer endnu blot, at jeg er villig til at skænke min egen ret over de før
nævnte håndskrifter til en sådan folkemindesamling; og jeg har grund til at tro, at dr.
H. F. Feilberg og Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse står på samme
standpunkt. 16
Olrik foreslog altså en forening af Det Kgl. Biblioteks folkemindepapirer med Feilbergs og
hans egne samlinger. Den Hielmstierne-Rosencroneske stiftelse havde iværksat afskrivning af
Tang Kristensens eventyroptegnelser, og når tiden blev moden, ønskede Olrik også Tang
Kristensens originale samlinger indlemmet. Olrik mente desuden i sit brev, at disse samlinger
13

krævede at blive ordnet og registreret af en fagkyndig, samt at adgangen til
folkemindesamlingen burde være friere end til bibliotekets håndskriftafdeling.
Bibliotekschefen var velvillig og skaffede en finanslovsbevilling til at ordne og
konservere de ældre samlinger. Han forklarede samtidig rigsdagen, at folkemindesamlingen
skulle opstilles i sit eget værelse “som en selvstændig del af Bibliotekets håndskriftsamling
under betegnelsen ‘Dansk Folkemindesamling’”. 17 Man kan således datere institutionens
oprettelse til 1. april 1904, hvor finansåret begyndte. I bibliotekets årsberetning for 1903-04
tales om “en særlig afdeling” i Det Kgl. Bibliotek. I juli 1904 ansøgte Feilberg og Olrik, med
H.O. Langes støtte, ministeriet om at gøre Folkemindesamlingen permanent ved at sikre en
løn til dens forstander, en stilling der var tiltænkt Axel Olrik. Dette bevilgedes fra og med 1.
april 1905.
Mens brevet til H.O. Lange i 1903 blot underforstod, hvorfor det var en statslig
opgave at sikre “vore folkeminder”, så var fællesansøgningen i 1904 mere specifik i sin
begrundelse. “Overalt i Europa”, hedder det, “udfoldes der nu den største virksomhed for at
optegne og granske de minder fra en svunden tids tænkemåde, som vor tids stærke
samfundsomdannelser er ved at udslette, idet forskningen ad disse veje kan nå til
samfundslag, hvis åndelige liv ellers kun er sparsomt kendt, og til kulturformer, der er ældre
end de historisk kendte.” 18 Det betonedes desuden, at samlingens videnskabelige arbejde
skulle suppleres af løbende kontakter med meddelere ude i folket, for “det gælder om at
samle, medens der endnu er mundtlig overlevering; mindet om fortiden svinder år for år med
rivende hast.” Sådanne argumenter viste sig at kunne overbevise politikere.
Folkemindesamlingens første officielle formålsbeskrivelse findes i Kirke- og
Undervisningsministeriets instruks af 22. december 1908. Heri hedder det:
Forstanderen for ‘Dansk Folkemindesamling’ skal lede denne samling således, at den
kan tjene som nationalt museum for vore folkeoverleveringer, såvel i henseende til
opbevaring som til at være midtpunkt for videnskabelig granskning.
Samlingen indeholder optegnelser til dansk folkedigtning, folkeskik og
folkeliv, samt alt der kan tjene til belysning af disse emner. 19
Forskriften specificerer, hvordan forstanderen har til opgave at ordne og registrere materialet
samt at forøge samlingerne med folkemindeoptegnelser i privat eje. Han skulle desuden
“foranledige yderligere optegnelser af folkeminder gjorte efter mundtlig overlevering, ved
udsendelse af opråb eller spørgsmål, ved støtte til private indsamlingsrejser, eller på anden
måde”.
I 1917 tog Dansk Folkemindesamling det sidste skridt i den glidende udvikling fra at
have været “en særlig afdeling” og til at blive en helt selvstændig statsinstitution. 20 Af samme
grund oprettedes i 1920 et tilsynsråd, “Folkeminderådet”. 21 Folkemindesamlingen havde i
øvrigt til huse i Griffenfeldts værelse i den gamle biblioteksbygning (nuværende
Rigsarkivbygning), og herfra fulgte den i 1906 med Det Kgl. Bibliotek over i dets nye
bygning på Slotsholmen i København, hvor samlingen fik et arbejdsrum og et magasin ud
mod Tøjhusgården. 22
Axel Olrik virkede frem til 1915 som forstander for DFS parallelt med sit arbejde
ved Københavns Universitet, hvor han fra 1896 var docent i nordiske folkeminder og fra 1913
professor. Han havde adskillige løsere eller fastere medarbejdere, herunder musikforskeren
cand.theol. Hjalmar Thuren (1873-1912), cand.mag. i dansk, historie og tysk samt organist
Hakon Grüner-Nielsen, forfatter og journalist Frederik Poulsen (1865-1931), forfatter og
14

skolelærer Evald Tang Kristensen, litteraturhistorikeren Georg Christensen (1877-1966), 23
stud.mag. Augusta Schiødte, stud.mag. Thomas B. Bang (1889-1920), stud.mag. Hans
Ellekilde og andre studentermedhjælpere. Olrik iværksatte i sine første år nogle
grundlæggende ordnings- og katalogiseringsarbejder og foranledigede, at Tang Kristensen
allerede i denne periode deponerede en betydelig del af sine afskriftsamlinger i DFS.
I sin forskning videreførte Olrik Svend Grundtvigs arbejde med middelalderlige
folkeviser, idet han fik afsluttet publiceringen af bind V, VI og nåede et stykke ind i bind VII
af Danmarks gamle Folkeviser samt udgav adskillige eksemplariske undersøgelser af stoffet.
Som sin læremester lagde Olrik desuden vægt på at henvende sig til bredere kredse, bl.a. med
de restituerede tekster i Danske Folkeviser i Udvalg, som han 1899-1909 udgav sammen med
Ida Falbe-Hansen. Hertil udkom restituerede melodier ved Thomas Laub. Olrik ramte en tone
i tiden, og folkeviseudgivelserne fik stor udbredelse og blev oversat til engelsk og tysk. En
anden hovedlinje i Olriks forfatterskab var studiet af Nordens ældste kultur-, religions- og
litteraturhistorie gennem Saxo og andre middelalderlige kilder. Foruden disputatsen om
Forsøg på tvedeling af kilderne til Sakses oldhistorie (1892-94) fremlagde han resultaterne af
disse studier i Danmarks heltedigtning (1903-10), Nordisk åndsliv i vikingetid og tidlig
middelalder (1907) og Ragnarokforestillingernes udspring (1913). Hans metodiske principper
for studiet af “sagn” - hvormed Olrik betegnede enhver art af mundtligt overleveret fortælling
- blev udgivet posthumt i 1921 under titlen Nogle grundsætninger for sagnforskning. Med
Olrik kulminerede den af Svend Grundtvig grundlagte folkemindevidenskab i Danmark. Men
Olrik var ikke blot forsker, han var også en stor organisator, både nationalt og internationalt.
Ligesom forstanderlønnen til at begynde med var en speciel post på finansloven, fik
DFS fra 1905 særlige bevillinger sammesteds fra “til indsamling af folkeminder og forøgelse
af Dansk Folkemindesamling”. 24 Optegnelsesvirksomheden blev særlig indgående, efter at
foreningen “Danmarks Folkeminder” blev oprettet i 1908, idet foreningen havde til formål at
organisere indsamlingen til DFS og at publicere stoffet. Olrik var drivkraft bag foreningens
oprettelse og blev dens første formand. 25 Her efterlyste man i skriftserien Fra Dansk
Folkemindesamling i 1908 svar på spørgsmål om fester, landbrug, dagligliv, trosforestillinger,
lege og melodier. Olrik havde desuden mulighed for at aflønne lokale optegnere i mindre
omfang. Der blev i disse tidlige år bl.a. erhvervet optegnelser fra Samsø, Bornholm,
Nordsjælland, Sjællands Odde, Fanø, Læsø og Strynø, idet man følte, at det især var
Danmarks øer, der var utilstrækkelig belyst i folkemindemæssig henseende. Da Olrik fratrådte
som forstander i 1915, opfordrede han til fortsatte indsamlinger over hele landet, idet han var
blevet “... mere og mere overbevist om, at der endnu var noget væsentligt at udvinde for
folkemindesamlere i Danmark.” 26
Den strategi til forøgelse af samlingerne, Olrik grundlagde, blev på godt og ondt
videreført frem til 1960. Ved udstrakt korrespondance og opråb gennem provinsaviser
agiterede man for at vække folkemindeinteressen og fremkalde nye optegnelser fra hele
Danmark. I 1930'erne udpegede arkivar Hans Ellekilde 100 “magre sogne” over hele landet,
som man særlig søgte stof fra. 27 Gennem foreningen “Danmarks Folkeminder” udgav man
prøver på stoffet og gav direkte anvisninger til optegnelse af forskellige arter af folkeminder.
En særlig kategori af udgivelser var de såkaldte folkelivsskildringer, hvor en lokal meddeler
nedskrev sine erindringer i stadigt samarbejde med en redaktør fra Foreningen eller
Folkemindesamlingen. Resultater blev nogle af de bedste bind i foreningens lange skriftserie:
Fr.L. Grundtvig: Livet i Klokkergaarden (red. Jørgen Olrik, 1909), Ingvor Ingvorsens
Fortællinger om gammelt sjællandsk Bondeliv (red. Henrik Ussing, 1918), Karoline Graves:
Ved Halleby Aa (red. Henrik Ussing, 1921), Marie Christophersen: Fra Hedeboegnen (red.
15

Henrik Ussing, 1923) og Karen Thudborg: Det gamle Harboøre (red. Henrik Ussing, 1929).
Samlingen har desuden gennem Foreningen og på egen bekostning udsendt spørgelister. 28
Med understøttelse af Folkemindesamlingen blev der foretaget indsamlingsrejser af
samlingens arkivarer og andre. Endelig var Olrik god til at samarbejde med private
enkeltpersoner og foreninger, der måtte have stof af interesse. F.eks. så han med stor velvilje
på det optegnelsesarbejde, der foregik i den københavnske “Foreningen til Folkedansens
Fremme”. Det er karakteristisk for det tætte forhold, at den private folkedanserforenings
formand C.V. Otterstrøm i 1909 efterlyste danseoptegnelser til sin forening i skriftserien Fra
Dansk Folkemindesamling. I 1915 lod “Foreningen til Folkedansens Fremme” sit arkiv indgå
i DFS.
Det må desuden nævnes som en af Olriks fortjenester, at Folkemindesamlingen i
1907 oprettede et lydarkiv. Tilskyndelsen kom fra musikforskeren, cand.theol. Hjalmar
Thuren, 29 der selv i 1902 havde optaget sang og kvaddans på Færøerne, og som senere
testamenterede sit materiale til Folkemindesamlingen. Ideen var, at sang og musik egentlig
først kan blive genstand for videnskabelig udforskning, når en fremførelse kan fastholdes til
studiebrug - og det var muligt med Edisons fonograf. I 1907 besøgte Grüner-Nielsen sammen
med Tang Kristensen - og i 1909 alene - en række af denne storsamlers jyske meddelere og
lod dem optage ved hjælp af en fonograf. Derefter optoges på Samsø, i Odsherred, i
Nørrejylland og på Fanø 1909-16. Endelig var der allerede fra de tidlige år et samarbejde med
Carlsbergfonden om at understøtte indsamlinger i Grønland ved William Thalbitzer og Chr.
Leden. Også disse to lod senere deres materiale indgå i DFS.
Olrik var i øvrigt ikke kun opmærksom på lydmediets, men også på fotografiets
betydning for forskningen. Allerede i 1890'erne tilskyndede han Tang Kristensen til at få
fotograferet sine bedste meddelere, og ved DFS’ oprettelse i 1904 gjorde han også plads til en
billedsamling. Ideen var, at man - foruden billeder af genstande med tilknytning til folkets tro
og sagnfortælling - også burde gemme “hele dagliglivets verden i billeder, så godt det lader
sig gøre: den gamle dragt, den gamle bygning, ethvert udslag af den svindende kultur.” 30
Skønt DFS kun delvis kom til at leve op til denne ambitiøse programerklæring, viser den
Olriks udsyn. Konkret iværksatte forstanderen f.eks. i samarbejde med “Foreningen til
Folkedansens Fremme” tilvejebringelsen af en samling af billeder af danske folkedragter, der
fandtes i privat eje omkring i landet, ligesom han erhvervede billeder af cirkusfamilier og
andre farende folks hverdag fra sigøjnerforskeren Johan Miskow. Olrik sørgede også for, at
de udsendte indsamlere supplerede deres håndskrevne feltnoter med fotografiske billeder.
Da Olrik gik af i 1915, blev forstanderskabet delt mellem to formelt sidestillede arkivarer.
Hakon Grüner-Nielsen fik ansvaret for “den rytmiske afdeling (viser, melodier, danse, rim,
leg, gåder, ordsprog m.m.)”, mens historikeren Thomas B. Bang fik ansvaret for “den
prosaiske afdeling (folketro, sagn, skik og dagligliv)”, som det hedder i Det Kgl. Biblioteks
trykte årsberetning, 1918. Thomas Bang overgik allerede i 1917 til en stilling i Rigsarkivet og
blev afløst af Hans Ellekilde, der som elev af Axel Olrik var blevet magister i
folkemindevidenskab samme år.
Grüner-Nielsen og Ellekilde prægede nu hver på deres område DFS i en
menneskealder - de var fastansat på institutionen som arkivarer i henholdsvis 36 og 44 år. For
arkivet var det afgørende, at både H.F. Feilbergs og Evald Tang Kristensens store samlinger
blev indlemmet i 1920'erne efter samlernes testamentariske bestemmelse. DFS modtog
desuden mindre arkiver fra en lang række samlere og forskere som Jónas Jónasson (islandske
folkeminder), Ferdinand Ohrt (folketro, religionshistorie), Anders Uhrskov (folkeminder), S.
16

Tvermose Thyregod (lege m.m.), Frederik Knudsen (idræt), Tobias Tobiassen Kragelund
(folkelivsskildringer), Niels Stenfeldt (kulturhistorie), Christine Reimer (folkeminder), Henrik
Ussing (kulturhistorie), Henning Henningsen (tro og skik), H.C. Frydendahl (folkeminder),
Achton Friis (fotografier), Christian Olsen Torpelund (noder m.m.), Jens Peter Dam (noder),
Hans Johansen (viser, danse m.m.), Svend Jørgensen (noder), Thorkild Gravlund (diverse
folkeminder), og H.P. Hansen (folketro).
Grüner-Nielsen fortsatte sine indsamlinger med fonograf, hvorved han tilvejebragte
en værdifuld dokumentation for visesang og dans fra bl.a. Fanø, Læsø, Fyn og de sydfynske
øer, Lolland og ikke mindst Færøerne. Ellekilde virkede for indsamling gennem foredrag og
en omfattende korrespondance. Generelt lagde man i 30'erne og 40'erne særlig vægt på dels at
indsamle i, hvad man kaldte de “forsømte sogne”, og dels at indsamle i Sydslesvig.
Fonografoptagelser fra komponisten Percy Graingers og Tang Kristensens rejser i Jylland i
1922, -25 og -27 blev af Grainger skænket til DFS.
Det var en tung arv, de to unge arkivarer, Grüner-Nielsen og Ellekilde, skulle løfte
efter Olriks tidlige død i 1917. Hakon Grüner-Nielsen (1881-1953) 31 forenede arkivaren,
forskeren og indsamleren i samme person og skabte respekt om DFS som et center for vise-
og folkemusikforskning. Han gennemførte store udgivelsesarbejder som de syv bind med
Danske Viser fra Adelsvisebøger og Flyveblade 1530-1630 (1912-31), Danske Skæmteviser
(1927-28), Færøske Melodier til Danske Kæmpeviser (på basis af bl.a. Thurens materiale,
1923) og ikke mindst både tekster og melodier til den dengang stadig uafsluttede udgave af
Danmarks gamle Folkeviser (bd. VII-X og melodibindet, det sidste i samarbejde med
musikvidenskabsmanden Erik Abrahamsen). Han har desuden skrevet kulturhistoriske
skildringer af Vore ældste Folkedanse (1917), Folkelig Vals (1920) og Læsøfolk i gamle
Dage (1924).
Den ti år yngre Hans Ellekilde (1891-1966) 32 følte sig åndeligt set som søn af den
barnløse Axel Olrik, hvis hus “Gammelbo” i Søllerød han symbolsk nok fik overdraget. Det
blev en livsopgave for Ellekilde at gennemføre udgivelsen af Nordens Gudeverden 1-2 (1926-
51), der er skrevet på basis af Olriks forarbejder. Værket kan ses som det sidste store produkt
af romantikkens folkemindeforskning med dens tro på, at man gennem studiet af nyere tids
folkeminder kan beskrive menigmands åndsliv før historisk tid. Blandt Ellekildes
materialeudgaver er den betydeligste Svend Grundtvigs Danske Folkesagn, 1839-83 (1944-
48) med indledning og grundige registre, men man kan også nævne hans tæt kommenterede
nyudgave af Joachim Junges etnografiske skildring af Den nordsjællandske Landalmues
Karakter, Skikke, Meninger og Sprog (1915, førsteudgave 1798). I øvrigt publicerede
Ellekilde talrige populære artikler i lokalhistoriske årbøger, især om folkesagn og -skikke, på
basis af optegnelser i DFS. Disse artikler bidrog utvivlsomt til at animere lokale optegnere til
yderligere indsamling.
Den brede, populære skildring af Vor danske Jul gennem Tiderne (1943) er typisk for
den udtalt nationalt bevidste holdning, Ellekilde byggede sin folkemindeforskning på. En
holdning, han i 1930'erne forenede med et stærkt engagement i den sønderjyske sag i form af
et styrelsesmedlemskab i Slesvig-Ligaen, der kæmpede for Danmarks ret til hele det
historiske Slesvig. Mens Grüner-Nielsen bevarede sin sagligvidenskabelige holdning i
arbejdet med de nordiske folkeviser, brugte Hans Ellekilde i 1930'erne og 1940'erne sin
folkemindeforskning som national opbyggelse i populære artikler om Sønderjyllands
kulturhistorie (i Thyras Vold og Sønderjydsk Maanedsskrift). På linje med mange andre i
mellemkrigstiden - som forfatteren Thorkild Gravlund og folkemindeforskeren Gudmund
Schütte - betragtede han folkeminderne som et spejl på oldtidens åndsliv og interesserede sig
17

for “dansk folkekarakter”, der som en næsten uforanderlig størrelse skulle kunne påvises på
videnskabelig vis. Der eksisterede fra slutningen af 1800-tallet og til 1930'erne en udbredt tro
på “folkepsykologi”, et begreb som forskningen efter Anden Verdenskrig har forladt.
Bemandingsmæssigt fik DFS i 30'erne, 40'erne og 50'erne et længe savnet
supplement med ansættelsen af Inger Boberg, Else Ransy, Henning Henningsen og Laurids
Bødker. Inger Boberg (1900-57) havde oprindelig interesseret sig for filologi, men snart kom
religionshistorie og folkeminder (især sagn- og eventyrforskning) til at dominere. 33 Hun blev
ansat som videnskabelig assistent i 1932, men kunne først i 1952, efter Grüner-Nielsens
pensionering, få en regulær arkivarstilling. Hun skrev disputats om Sagnet om den store Pans
død (1934) og fortsatte sit videnskabelige arbejde med en sagn-monografi om Bjærgfolkenes
bagning (1938) og en lang række andre bøger og artikler. Hendes Folkemindeforskningens
historie i Mellem- og Nordeuropa (1951-53) har et ret opremsende præg, men havde dengang
ikke noget sidestykke hverken i eller uden for Danmark, 34 og den er stadig en brugbar
håndbog. Bobergs kyndighed i det ældste nordiske stof gav sig et koncentreret udtryk i Motif-
Index of Early Icelandic Literature, der blev udgivet posthumt i 1966.
Mens Inger Boberg var en flittig forsker, kom faglærerinde Else Ransy (1909-2003) i
en generation efter 1943 til at fungere som overassistent og de facto som en blanding af
sekretær og faglig medarbejder, idet hun efterhånden også besvarede forespørgsler,
udarbejdede registre og foretog arkivundersøgelser. Hun udarbejdede registret over alle Evald
Tang Kristensens meddelere, og der lå også et årelangt arbejde bag hendes publicering af Ole
Pedersen Kollerød: Min historie (1978) efter denne morders håndskrevne erindringer fra
1840.
Cand.mag. i dansk og tysk Henning Henningsen (f. 1911) 35 kom kun til at fungere
som videnskabelig assistent på DFS fra 1945 til 1948. Derefter blev han museumsinspektør
og senere direktør på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, hvor han fortsatte sine
folkloristiske studier, nu med maritime emner. Hans folkloristiske forskning kulminerede med
disputatsen Crossing the Equator. Sailor’s Baptism and other Initiation Rites (1961), der
analyserer den såkaldte linjedåb set ud fra en etnologisk, historisk og filologisk synsvinkel.
Med Laurits Bødker (1915-82) fik Folkemindesamlingen 1948-58 en videnskabelig
assistent og 1958-61 en arkivar, der i 1961 desuden kom til at genoprette universitetsfaget
folkemindevidenskab. Bødker blev 1961 lektor og senere professor ved Københavns
Universitet (efter Olriks afgang var hans professorat blevet nedlagt). Faget blev ved
genoprettelsen i 1961 kaldt Nordisk folkemindevidenskab og fik fra 1967 hjemsted på Institut
for folkemindevidenskab. 1987 blev navnet ændret til Institut for folkloristik, der 1999-2002
blev erstattet af Center for folkloristik, hvorefter faget folkloristik atter nedlagdes i Danmark.
Bødkers grundsynspunkt var, at traditionsbærerne og miljøet spiller en væsentlig rolle for al
folketradition. Det førte ham i 1960'erne på en rastløs jagt efter nye studieemner og nye
metoder, hvilket atter bevirkede en radikal og stærkt personlig præget nyorientering af dansk
folkemindeforskning, der etapevis førte til, at faget helt ændrede karakter i Danmark. Bødker
udgav bl.a. de eneste uretoucherede eventyrsamlinger, der kendes på dansk, Niels Levinsen,
Folkeeventyr fra Vendsyssel (1957) og Nikolaj Christensen, Folkeeventyr fra Kær herred
(1963-67), og han har behandlet terminologiske problemer i sit leksikon Folk-Literature
(Germanic) fra 1965. Nogen egentlig ny, konsistent videnskabelig profil på det gamle
folkemindefag lykkedes det ham imidlertid ikke at skabe. 36
Karakteristisk for DFS i perioden 1904-1960 var dels den genreopsplittede
indsamling, udforskning og udgivelse af stoffet dels hovedinteressen for landbefolkningens
mundtligt overleverede traditioner. Et - på det daglige plan - synligt udtryk herfor er det trykte
18

optegnerpapir, som samlingen lod udarbejde. Potentielle optegnere fik på forhånd at vide, at
de skulle nøjes med at skrive én optegnelse på hvert blad optegnerpapir (dog kunne flere
optegnelser slås sammen, hvis de “hører til ganske samme art af folkeminder og stammer fra
ganske samme hjemsogn”). Dette ville efter Folkemindesamlingens opfattelse øge
optegnelsens videnskabelige værdi og “virkekraft”, da hvert optegnelsesblad så “straks fra
først af kan henlægges i den kapsel, hvor det efter sin art hører hjemme, og det indenfor hver
kapsel let kan findes på sit hjemsogns sognenummer”. Optegnerne skulle desuden “ved
direkte forespørgsel sikre sig, at meddelerne ikke har deres fortællinger fra bøger og blade,
men har hørt det mundtligt af deres forfædre igen”. 37 Skønt denne fokusering på mundtlig
overlevering var samlingens officielle politik indtil 1950'erne, fik især den nøgterne Grüner-
Nielsen heldigvis også forøget samlingerne med ikke-mundtligt materiale i form af
håndskrevne visebøger, dagbøger, nodebøger samt trykte skillingsviser og andre folkelige
småtryk.
Især fra 1930'erne til 1950'erne arbejdede samlingens arkivarer – Grüner-Nielsen,
Ellekilde og Boberg - på empirisk basis inden for forholdsvis snævre, filologisk og
musikfilologisk prægede rammer. Man samlede belæg på en række klassiske
folkemindeelementer for at nå frem til et overordnet billede af disses oprindelse,
spredningsveje og udbredelse (den diffusionistiske forklaringsmodel). Det førte til
respekterede materialeudgaver og nogle efter datidens målestok fine monografier. Selv om
man så vidt muligt havde forbindelser med den internationale folkemindevidenskab, kan det
imidlertid ikke nægtes, at det lille miljø på Folkemindesamlingen i stigende grad isolerede sig
fra de faglige nybrud, der fandt sted i andre fag.
Dansk Folkemindesamling 1960-2005
Anden halvdel af 1950'erne og 1960'erne blev en opbrudsperiode for Dansk
Folkemindesamling. Efter Grüner-Nielsens pensionering i 1951 blev der af mangel på
kvalificerede kandidater ikke ansat nogen musikarkivar som hans efterfølger. I stedet blev
professor Nils Schiørring 38 1953-71 tilknyttet som konsulent i musikvidenskab, en stilling der
de facto gjorde ham til leder af musikafdelingen. Da Hans Ellekilde blev pensioneret i 1961
var alle de arkivarer, der havde præget samlingen siden Første Verdenskrig, væk. Der blev i
årene omkring 1960 ansat et nyt hold af fast- og løstansatte medarbejdere, hvoraf de
fastansatte arkivarer var Laurits Bødker (1958), 39 Iørn Piø (1962), 40 Thorkild Knudsen
(1963), 41 Poul Rovsing Olsen (1964), 42 Bengt Holbek (1966), 43 Gustav Henningsen (1966) og
Morten Levy (1967). Hertil kom i 1970'erne Svend Nielsen (1972), Carsten Bregenhøj (1972)
og Birgitte Rørbye (1972) samt i 1980'erne Jens Henrik Koudal (1983). 44 Som det ses, blev
opbruddet fulgt af en ressourceudvidelse, idet samlingen i perioden 1967-89 havde seks
fastansatte arkivarer. Siden er bemandingen atter gået ned.
Nyorienteringen manifesterede sig i det ydre ved at “musikafdelingen”, der nu
kaldtes “afdeling II”, 1959-67 flyttede til nye lokaler i Lagkagehuset på Christianshavns Torv
på adressen Torvegade 47. I denne bygning fik også det på samme tidspunkt oprettede
“Nordisk Institut for Folkedigtning” til huse, en institution der snart kom til at lægge lokaler
til universitetsfaget Nordisk folkemindevidenskab. Folkemindesamlingens “tekstafdeling”,
“afdeling I”, forblev derimod på Det Kgl. Bibliotek. I 1967 blev de to afdelinger atter forenet
i en bygning, der husede Danmarks Biblioteksskole, på adressen Birketinget 6 på Amager.
Efter tre årtier her flyttede Folkemindesamlingen i 1997 til sin nuværende beliggenhed i
“Fisken” på Christians Brygge 3 i Københavns centrum, umiddelbart ved siden af Det Kgl.
Bibliotek. Man skelner ikke mere mellem en musik- og en tekstafdeling.
19

Der lå ikke nogen fælles, stringent videnskabsopfattelse - eller fagideologi - bag
nybruddet på Folkemindesamlingen i årene omkring 1960. Bortset, måske, fra ønsket om at
synliggøre menigmands kultur og verdensbillede - at ville dokumentere trosforestillinger,
skikke, fortællekunst og musik hos folk i almindelighed. Arbejdet i 1960'erne var præget af en
vis fragmentering og af en trang til at eksperimentere med nye projekter. Man inddrog nyt stof
- f.eks. de moderne massemedier - og lod sig i 60'erne og 70'erne inspirere af metoder fra
discipliner som kultursociologi, kommunikationsteori og musiketnologi. Den brogede
situation blev ikke bedre af, at folkemindefaget på universitetet ligeledes havde svært ved at
finde en sammenhængende videnskabelig profil. 45 Alligevel kan man pege på nogle
fællestræk, som adskiller perioden i 1960'erne, ja hele perioden 1960-2005, fra den
foregående. Interessen for, hvad der nu med forkærlighed blev kaldt for “folkelige traditioner”
eller “folketradition”, blev mere samtidsrettet og inddrog nu også bybefolkningen.
Meddelerne blev sat mere i fokus (på bekostning af genrerne), og man interesserede sig i
højere grad for helheder og for traditionernes kontekst. Hertil kom en stærkere interesse for
emnets internationale sammenhænge. Samtidig udsattes folkemindebegrebet fra flere sider for
kritik for at være diffust, kuriøst og ude af takt med et samfund præget af moderne
massemedier.
Folkemindesamlingens reaktion på 1960'ernes fagkritik var flersidig. Man opgav
efterhånden at indsamle via spørgelister, og i stedet fik projektorienteret indsamling højere
prioritet; især tilvejebragte musikfolkene et stort dokumentarisk materiale på bånd og video.
De gamle filologiske metoder blev suppleret med mere etnografiske eller kulturhistoriske
tilgange. Arkivet for 1960-2005 rummer derfor en broget samling af dokumentation for
folkelige traditioner og kultur fra Danmark samt en stor dokumentation i form af
lydbåndssamlinger fra Europa og resten af verden. Man opprioriterede generelt indsamling,
og arkivarer som Iørn Piø lagde stor vægt på at gøre institutionen synlig gennem hyppig
optræden som formidler i medierne. Han var desuden i en snes år efter 1973 formand for
foreningen “Danmarks Folkeminder”. Både aviser og radio blev brugt som hjælpemiddel i
indsamlingsarbejdet, f.eks. stod Folkemindesamlingens medarbejdere bag udsendelsesrækker
i Danmarks Radio som “Folk Synger” (1960-64) og “Traditionsbrevkassen” (1972).
Befolkningen hørte i udsendelser som disse eksempler på DFS’ materiale og blev opfordret til
selv at bidrage med tilsvarende fortælling, sang og spil, hvilket tilvejebragte et stort nyt stof. I
nyeste tid er dette fulgt op gennem indsamling via Internettet.
Den stærkt stigende bemanding afstedkom en række nye initiativer på DFS efter
slutningen af 1950'erne. Foruden at medarbejderne endnu udsendte udvalgte spørgelister om
de traditionelle folkemindeemner og færdiggjorde nationaludgaven af Danmarks gamle
Folkeviser (1976), tog komponisten Thorkild Knudsen (f. 1925) og juristen og komponisten
Poul Rovsing Olsen initiativ til lydindsamlinger af traditionel vokal- og instrumentalmusik i
flere verdensdele. Knudsen især i Danmark, Færøerne, Island, Skotland og Østeuropa,
Rovsing Olsen først og fremmest i det arabiske og eskimoiske område, idet de begge
samarbejdede med en række andre indsamlere. Især Rovsing Olsen var et organisatorisk
talent; han skaffede i 1967 interesseorganisationen “International Folk Music Council” - hvis
formand han senere blev - hovedsæde på DFS og fik derved gode muligheder for at udnytte
den verdensomspændende organisations kontaktnet. Blandt dokumentationsprojekter
herhjemme skal nævnes den daværende ordensbetjent, traditionsoptegner og forfatter Anders
Enevigs lydoptagelser blandt klunsere og bybumser på Nørrebro i København i 1958, der
snart blev fulgt op af optagelser med vagabonder, hos cirkusfolk, hos sigøjnere m.m. 46
I “tekstafdelingen” tilvejebragte Piø arkiverne efter flere store
20

skillingsviseproducenter, Henningsen indsamlede materiale om hekseri og folketro, den
tilknyttede Erik Kaas Nielsen samlede flittigt børnefolklore, og der blev opsøgt gode
fortællere og indsamlet materiale om bl.a. lysskikke og ringridning. Der blev desuden i
60'erne og 70'erne iværksat adskillige “folkloristiske regionalundersøgelser” eller
“folkloristisk-etnologiske punktundersøgelser”, som regel i samarbejde med andre
institutioner og lokale instanser. Det var tilfældet i Haderslev, Emmerlev, Boeslunde og
Skælskør, men disse projekter har dog kun afsat sig få spor i arkivet og forskningen.
Ydermere begyndte DFS at udgive grammofonplader 47 og producere film 48 . Da DFS flyttede
til Amager, blev institutionen i nogle få år efter 1968 vært for “Nordisk Institut for
Folkedigtning”, der samtidig fik arkivar Bengt Holbek som daglig leder.
De bevægede år i 1960'erne kulminerede med, at arkivar Thorkild Knudsen i 1971
fik Kulturministeriets godkendelse til at oprette en “videnskabelig station” i landsbyen
Hogager ved Holstebro for at arbejde mere praktisk-pædagogisk med dansk folkemusik.
Folkemusikhuset i Hogager blev herefter centrum for stationens arbejde med at genoplive og
forny dansk folkemusik under mottoerne “at forstå er at bruge” og “folk er de fattige”, hvilket
skete i et vist samarbejde med den landsdækkende interesseorganisation
Folkemusikhusringen. 49 Arbejdet i Hogager er blevet karakteriseret som “anti-intellektuelt”,
og ved at man “bevidst tog afstand fra alle akademiske normer ... man skabte sit eget begreb
om forskning”. 50 Også Knudsen formåede i 60'erne og 70'erne at blive kendt i medierne, men
samarbejdet med Folkemindesamlingen i København blev efter 1971 hurtigt afbrudt. 51 Efter
Knudsens pensionering i 1994 blev arkivarstillingen i Hogager nedlagt, og de ressourcer, der
var knyttet hertil, flyttet tilbage til moderinstitutionen.
Poul Rovsing Olsen (1922-82) og hans samarbejdspartnere fik gennem mere end
tyve år tilvejebragt et stort lydmateriale af feltoptagelser fra som nævnt især det arabiske og
eskimoiske område. Siden 1970'erne har ikke mindst Svend Nielsen indsamlet i Danmark for
at dokumentere sang- og musiktraditioner hos enkeltpersoner og grupper både i byerne og på
landet. Han har desuden - i samarbejde med en mindre gruppe af folklorister - drevet
indsamling af traditionel dans ved hjælp af video, og har bl.a. dokumenteret de
rumænsktalende vlacheres dans og musik i Danmark, Bulgarien og Østserbien i samarbejde
med danseforskeren Anca Giurchescu. Livets fester er punktvis dokumenteret skriftligt,
lydligt og på video, ligesom der af samlingens øvrige medarbejdere er tilvejebragt et nyt
materiale af bl.a. lejlighedssange og vandrehistorier.
Som på de fleste andre arkiver og museer er forskningen siden 1960'erne indgået i et
bredt spektrum af aktiviteter, der bl.a. omfatter indsamling, arkivpleje, publikumsservice og
aktiv formidling. Her er det ikke nødvendigt at skildre alle disse foretagender, så vi nøjes med
at pege på nogle hovedresultater af medarbejdernes forskning.
Siden begyndelsen af 1960'erne blev der i musikafdelingen afholdt seminarer under
musikprofessor Nils Schiørrings ledelse. Denne var kendt for sin musik- og kulturhistoriske
disputats om Det 16. og 17. århundredes verdslige danske visesang (1-2, 1950), og han
markerede den stigende interesse for meddelerne ved at være den første i Danmark, der udgav
et stort repertoire efter en samtidig folkelig sanger, Selma Nielsens viser (1956). Desuden
introducerede han disciplinen musiketnologi på universitetet. Det diskussionslystne miljø
virkede frugtbart på talentfulde forskere. Antropologen Andreas Fridolin Weis Bentzon
samarbejdede i en årrække med DFS og kunne i 1969 forsvare sin disputats om The
launeddas; A Sardinian folk-music instrument, 1-2, der bygger på eget feltarbejde på
Sardinien. Den blev senere fulgt op af to andre musiketnologiske disputatser, nemlig den
amerikanskfødte antropolog Jane Mink Rossens om musikken på Bellona-øerne (Songs of
21

Bellona Islands (na taungua o Mungiki) 1-2, 1987), der er inspireret af den kognitive
antropologi, og musikvidenskabsmanden Morten Levys semiotisk inspirerede værk om de
norske “gorrlause” slåtter (The World of the Gorrlaus Slåtts 1-3, 1989). I alle tre tilfælde
opbevares de tilgrundliggende feltoptagelser nu i DFS. Rovsing Olsen havde en stærk
identitet som komponist, men han publicerede en række faglige artikler og udgav den første
og hidtil eneste dansksprogede grundbog i musiketnologi, 52 ligesom han i en årrække virkede
som ekstern lektor ved Musikvidenskabeligt Institut i København.
Lærer og mag.art. i folkemindevidenskab Svend Nielsen (f. 1939) har i sit livslange
virke på institutionen koncentreret sig om at belyse musik i relation til bestemte
befolkningsgrupper på basis af egne indsamlinger. Det har manifesteret sig i lydudgivelser om
bl.a. traditionel sang blandt børn, dansetraditioner i Thy og sømænds sangtraditioner, foruden
i den lille oversigtsfremstilling Dansk folkemusik. En indføring i den traditionelle musik i
Danmark (1993), hvor folkemusik defineres som “de uprivilegerede ‘almindelige’
menneskers musik” og afgrænses fra to andre musikkulturer, “kunstmusik” og “kommerciel
musik”. 53 Desuden har han publiceret bøgerne Stability in Musical Improvisation. A
Repertoire of Icelandic Epic Songs (rimur) (1982) og Min hjertens allerdejligste. 147
traditionelle lyriske kærlighedsviser (2003) samt en række artikler om traditionel musik.
Cand.mag. i musikvidenskab og historie Jens Henrik Koudal (f. 1951) har taget fat
på en nyvurdering af det historiske kildemateriale gennem kommenterede udgivelser af
Danmarks ældste spillemandsnodebog og nogle sangerrepertoirer (Rasmus Storms nodebog,
1987, To sangere fra den jyske hede, 1984), ved publicerede analyser af forsknings- og
indsamlingshistorien samt gennem artikler om et stort nodefund på Ålholm Slot. Hans social-
og kulturhistoriske musikstudier resulterede i 2000 i disputatsen For borgere og bønder.
Stadsmusikantvæsenet i Danmark ca. 1660-1800, der for første gang kortlægger denne
institution, og på dette felt har han desuden publiceret en række andre artikler om emner med
tilknytning til Danmark og Østersøområdet.
I øvrigt har musikmedarbejderne samarbejdet ad hoc med andre institutioner om
forsknings- og indsamlingsprojekter, f.eks. medvirkede DFS i udgivelsen Gammeldans i
Norden (1988-89; Anders Christensen) og i publikationen Polskan i Norden (1989; Nielsen
og Koudal).
I nogle tilfælde har samarbejdspartnere publiceret afhandlinger, hvis dokumentation
er indgået i DFS’ arkiv, således som det er tilfældet med komponisten Vagn Holmboes bog
om danske gaderåb (Danish Street Cries, 1989) og musikforskeren Michael Hausers
afhandling om traditionel grønlandsk musik (Traditional Greenlandic Music, med en
supplerende cd, 1992). I andre tilfælde har arkivarer deltaget i internationale
forskningsprojekter eller arrangeret kongresser, som da DFS i 1995 var vært for en
international kongres om “historiske kilder til folkemusikken”, et arrangement der blev fulgt
op med rapporten Historical Studies on Folk and Traditional Music. 54 Endelig skal nævnes, at
samlingen på sin hjemmeside har publiceret 10.000 melodier primært fra egne samlinger. Her
kan man som noget nyt søge efter melodier ud fra musikalske kriterier.
Blandt “tekstafdelingens” arkivarer lagde mag.art. i folkemindevidenskab Iørn Piø
(1927-98) vægt på udgivelsen af en række håndbøger og andre populærvidenskabelige bøger
om folkloristiske emner som Fabeldyr og sagnfolk (1967; s.m. Bengt Holbek), Den lille
overtro (1973), Julens hvem hvad hvor (1977) og fagintroduktionen Folkeminder og
traditionsforskning (1966/1971). Dybest kom han i viseforskningen med bogen om
Visemageren. 1800-tallets skillingsvisekonge Julius Strandberg (1994) og disputatsen Nye
veje til folkevisen; Studier i Danmarks gamle Folkeviser (1985), hvor han udkaster den
22

hypotese, at en væsentlig del af de ‘middelalderlige’ folkeviser i virkeligheden er skrevet i
folkevisestil af skillingsviseforfattere i perioden 1500-1800. Traditionen fra Piøs forfatterskab
er blevet videreført af bibliotekar cand.mag. i dansk og folkloristik Else Marie Kofod (f.
1951) med håndbøger om Skik og brug (1993) og Politikens bryllupsbog (1999). Hun har
desuden publiceret folkelige sidestykker til H.C. Andersens eventyr med kommentarer (De
vilde svaner og andre folkeeventyr. Sidestykker til syv af H.C. Andersens eventyr, 1989) og
har som projektforsker arbejdet med traditionsændringer omkring danske livscyklusriter i det
19. og 20. århundrede, hvilket resulterede i en ph.d.-afhandling i 2005.
Mag.art. i folkemindevidenskab Bengt Holbeks (1933-92) arbejde var viet fabler,
ordsprog, gåder og frem for alt eventyr. Han publicerede desuden flere historiografiske
artikler og udgav forfatteren Jeppe Aakjærs folkemindeindsendelser (Jeppe Aakjær: Jyske
Folkeminder, 1966). Efter otte års fastansættelse på DFS overgik han til Institut for
Folkemindevidenskab, og her udgav han sit hovedværk, disputatsen Interpretation of Fairy
Tales. Danish Folklore in a European Perspective (1987). På basis af Evald Tang Kristensens
optegnelser tolker afhandlingen - der er inspireret af Vladimir Prop og strukturalistisk
eventyrforskning - trylleeventyrene på en ny måde, nemlig som en kunstnerisk bearbejdelse af
problemer i fortællerens egen virkelighed. Den jævnaldrende mag.art. i folkemindevidenskab
Gustav Henningsen (f. 1934) har helliget sig studiet af folketro og skrevet om skrøner, kloge
folk og hekse. Studieophold i Madrid resulterede i 1980 i disputatsen The Witches’ Advocate
om heksebrændingernes tidlige ophør i Spanien. Disputatsens analyser af inkvisitionen og
dens virke i lokalsamfundet har medvirket til en opblomstring af den internationale forskning
på området, jf. hans antologi The Inquisition in Early Modern Europe (1986). I Danmark har
Henningsen været en fortaler for den såkaldte historiske antropologi, en metode han selv
demonstrerede med Heksejægeren på Rugård (1991) om de sidste trolddomsprocesser i
Jylland. Henningsen har desuden stået for en forskningsbaseret udgave af folkeeventyr på
DFS’ hjemmeside.
Mag.art. i folkemindevidenskab Birgitte Rørbye 55 (1945-98) fungerede i knap fire år
som vikarierende arkivar, før hun i 1976 overgik til en lektorstilling på Københavns
Universitet. Hun fokuserede i 70'erne på moderne medier, kloge folk og folkemedicin. Det er
karakteristisk for hende, at hun ofte analyserede samtidens kulturelle udtryk parallelt med og i
samspil med fortidens folklore. Af hendes forfatterskab skal nævnes magisterafhandlingen om
“Medieforskning og Traditionsforskning” (1970), Kloge folk og skidtfolk (1976) samt
afhandlingen Folkloristiske Horisonter. På vej til en kritisk teori om de folkelige
erfaringsverdener (1982). Carsten Bregenhøj (f. 1941) var i sin ansættelsesperiode på DFS
engageret i adskillige eksterne projekter, bl.a. for Nordisk Institut for Folkedigtning. Han
arbejdede især med maskeringsskikke, som det ses i hans strukturelt anlagte afhandling
Helligtrekongersløb på Agersø: Socialt, statistisk og strukturelt (1974). Han har desuden
sammen med Marie Johnson udgivet finlandssvenske fortællinger (Blodet droppar, blodet
droppar! Skolbarns humor, Helsingfors 1988) og har arbejdet komparativt med
maskeringstraditioner i Norden. Forfatteren, mag.art. i folkemindevidenskab Eske K.
Mathiesen (f. 1944) 56 har periodevis været ansat som videnskabelig medarbejder, hvilket bl.a.
har ført til en række små, kulturhistoriske skildringer af ofte oversete, folkelige fænomener.
Endelig skal tilføjes, at også samlingens direktør siden 2001, Palle O. Christiansen (f. 1946),
er en aktiv forsker. 57 Med baggrund i fagene etnologi, historie og socialantropologi har han
arbejdet med både nutidige feltundersøgelser og historiske studier. Han har bl.a. udgivet
bøger om livsformer (bl.a. En livsform på tvangsauktion?, 1982, Lykkemagerne, 2002) og
historiografi (Kulturhistorie som opposition, 2000) samt den historisk-antropologiske
23

disputats om “godsets verden”, A Manorial World. Lord, Peasants and Cultural Distinctions
on a Danish Estate 1750-1980 (1996).
Som eksempler på eksterne samarbejdsprojekter, hvor en gruppe DFS-medarbejdere
har medvirket, skal til slut nævnes den af Axel Steensberg redigerede Dagligliv i Danmark i
det 17.-20. århundrede (4 bind 1963-71) og dens fortsættelse, Dagligliv i Danmark i vor tid,
der havde George Nellemann som hovedredaktør (2 bd. 1988-89). Man kunne også nævne
nogle af de store Brede-udstillinger i 1970'erne, f.eks. “Det farlige liv”. 58
Folkemindesamlingen har i øvrigt ikke mindst siden 1960 altid haft gode løbende kontakter
med søsterinstitutioner i Norden og punktvis i resten af Europa, bl.a. formidlet gennem
“Nordisk Institut for Folkedigtning” og “International Council for Traditional Music”.
Folkeminderådet eksisterede formelt indtil 1996 som tilsynsråd. Siden omkring 1972
havde arkivarkollegiet reelt ledet Folkemindesamlingen. 59 I 1998 implementerede DFS den
nye stillingsstruktur for kulturministerielle forskningsinstitutioner, hvis formål var at styrke
forskningen og skabe højere grad af parallelitet til universitetets stillingsstruktur. Hermed
overgik arkivarerne efter ekstern evaluering til at blive seniorforskere. Endelig fastlagdes i
2001 en ny ledelsesstruktur, idet der ansattes en direktør - den første siden Olriks tid.
I 2003 nyformulerede samlingen sit formål således:
Dansk Folkemindesamling fremmer udforskning og dokumentation af dagliglivets
ikke materielle kultur fra renæssancen til i dag.
Det er samlingens opgave at studere og bevare den åndelige kulturarv i
Danmark, som den kommer til udtryk i nutidige og historiske befolkningsgruppers
levevis, forestillingsverden, myter, fortælling, sang og musik. Dansk
Folkemindesamling skal gennem indsamling udbygge arkivet og tilgængeliggøre
samlingerne ved trykte og elektroniske registraturer, besvarelse af forespørgsler og
servicering af besøgende. Folkemindesamlingen skal løbende formidle sine
forskningsresultater til den videnskabelige verden og den almene offentlighed.
Grundsynet er, at kun lidt af samlingens rige stof kan spores længere tilbage end til
renæssancen. Det meste har desuden gennem historien undergået stadige forandringer og nyt
er hele tiden kommet til. Institutionen betragter ikke mere kun landbefolkningen som bærer af
ægte kultur. Alle grupper har kultur, og derfor hører hele befolkningen i dens moderne
forskellighed med til DFS’ arbejdsfelt.
Dansk Folkemindesamling er i dag en institution, der på basis af sin egen forskning
driver dokumentation og publikumsservice. 60 Institutionens hjemmeside er et vindue til
verden, hvor man stiller information til rådighed og bl.a. har detaljerede edb-registre over
samlingens arkivmateriale.
Udfordringen for Dansk Folkemindesamling - som for andre gamle
forskningsinstitutioner - er at finde en naturlig rolle i et samfund, der forandrer sig med stor
hast. Det nationalromantiske og senere diffusionistiske paradigme, som i større eller mindre
grad underbyggede institutionen frem til velfærdsstatens periode fra omkring 1960, har mistet
sin forskningsmæssige berettigelse og sin samfundsmæssige legitimitet. 1960'ernes opgør
med folkemindebegrebet havde imidlertid tendens til at smide barnet ud med badevandet.
Disse kendsgerninger er en udfordring til Folkemindesamlingen. Institutionen har valgt at gå
nye veje på traditionens grund, sådan som den nye formålsformulering er udtryk for. Arkivet
og forskningen forsøger at gå hånd i hånd i en fornyelsesproces, der orienterer sig efter faglig
kvalitet, historiens arv såvel som nutidens samfund. Hvis det lykkes, er der grund til at se med
fortrøstning på de næste 100 år.
24

Håndskriftarkivet
I: Indledning
Alt materiale i Dansk Folkemindesamling har en arkivsignatur, der afspejler dets art og
placering. Materiale i håndskriftarkivet - tidligere også kaldet “manuskriptarkivet” - betegnes
med to tal adskilt af en skråstreg, f.eks. 1974/24. Det første tal angiver som hovedregel året,
hvor stoffet er blevet indlemmet i arkivet (undtagelsen er “1906-samlingerne”, der fik tilvækst
i adskillige årtier efter 1906, se nedenfor). Det andet tal angiver placeringen inden for året.
I perioden 1904-60 registrerede DFS sit stof i fire parallelle registre:
(1) En hovedregistrant (accessionsprotokol),
(2) efter lokalitet (sogn),
(3) efter person (indsender, delvis meddeler),
(4) efter genre (folketro, eventyr, sagn, viser, folkeliv m.m.)
Denne ordning blev brudt op i 1960'erne og 1970'erne, idet nogle registre blev opgivet og
andre oprettet, så der opstod en stor mangfoldighed af fortegnelser. I 1980'erne blev alt
håndskriftmateriale indkommet siden 1960 registreret efter proveniensprincippet 61 i én,
udførlig hovedregistrant. Siden 1987 har denne hovedregistrant været ført i form af en
database, og den gamle accessionsprotokol 1904-60 samt hovedregistranten 1960-87 er
ligeledes blevet integreret heri. Edb-registranten - der altså dækker materiale indlemmet i
årene 1904-2004 - foreligger nu på nettet. På Dansk Folkemindesamlings hjemmeside kan
publikum søge i en database, der dækker alt håndskriftarkivets materiale (www.dafos.dk,
databaser). Det skal imidlertid betones, at denne moderne hovedregistrant ikke har
overflødiggjort specialregistrene på papir. Oplysninger om lokaliteter, personer og genrer er
kun medtaget i begrænset omfang i basen, hvorfor de gamle specialregistre stadig har
betydning.
Den følgende oversigt skildrer først de betydelige samlinger, der er skabt af pionererne Svend
Grundtvig, Axel Olrik, H.F. Feilberg og Evald Tang Kristensen, idet disse arkiver alle har et
klart personligt præg. Derefter gives en oversigt over håndskriftarkivets materiale fra
Danmark - inklusive de fire pionerers samlinger - inddelt i ti emnegrupper. I hver emnegruppe
er materialet opstillet kronologisk efter året for dets indlemmelse i arkivet. Da visse samlinger
rummer materiale vedrørende flere emnegrupper, er de følgelig anført under flere grupper,
dog som regel med forskellige uddybende kommentarer. Endelig beskrives materiale fra lande
uden for Danmark.
I forbindelse med gennemgangen af de ti emnegrupper er det fundet hensigtsmæssigt
at henvise til nogle registre og håndbøger, der fungerer som hjælpemidler i arbejdet med
materialet. Det er dog kun de vigtigste, der er omtalt. Heller ikke i omtalen af samlinger har
der været tilstræbt fuldstændighed. En række små arkivenheder og adskillige samlinger, der
blot består af afskrifter, trykmanuskripter og andet sekundært stof er slet ikke nævnt.
Forfatteren har prioriteret muligheden for hurtigt at kunne finde det vigtigste stof højere end
fuldstændighed. Den komplette fortegnelse over håndskriftarkivets materiale kan man som
sagt finde i databasen.
I de ti emnegrupper gives oplysninger om de af forfatteren udvalgte “vigtige
samlinger” på en standardiseret måde. Et eksempel belyser hvordan:
25

“DFS 1883/130. Svend Grundtvigs samling: ‘Excerpta miscellanea’. Blandede
optegnelser på latin, tysk og dansk. 1 pk, ca. 1772.
Bl.a. 11 sider med råd mod sygdom hos en hest. I øvrigt digte, sange, historiske optegnelser m.m.”
Oplysningerne er af fem forskellige slags, hvoraf de fire første altid er anført. Forrest bringes
arkivsignaturen i kursiv efterfulgt af punktum: DFS 1883/130. Dernæst anføres en titel med
moderne retskrivning; den er ofte en let sammentrængt form af den virkelige titel og
efterfølges ligeledes af punktum. På tredje og fjerde plads bringes dels sagens omfang - 1
pakke - og dels håndskriftets datering - ca. 1772; disse er adskilt af et komma. Endelig kan
der med mindre typer være anført yderligere oplysninger om sagens indhold. Det kan være
informationer om meddelere og optegnere, ordning, specificering af indholdets karakter,
henvisninger til registre, trykte udgaver eller andet. Disse bemærkninger henviser til, hvad
forfatteren har fundet det hensigtsmæssigt at oplyse til hjælp for brugeren, og er derfor udtryk
for et skøn.
Der opereres på en standardiseret måde med formater på arkivmateriale, jf. s. 7.
26

II: Danmark
Fire pionerer og deres samlinger
a: Svend Grundtvigs samling
Svend Grundtvig blev født i København i 1824. Faderen N.F.S. Grundtvig sørgede for, at
Svend som barn blev undervist i nyislandsk, latin, dansk og angelsaksisk, mens digterpræsten
selv supplerede med at bibringe ham kundskaber i nordisk mytologi, Saxo og saga- og
folkeviselitteratur. Da faderen i 1838 købte et dansk visehåndskrift fra det 17. årh. som
fødselsdagsgave til sønnen (“Grundtvigs kvart”), blev grunden lagt til dennes livslange
arbejde med Danmarks gamle folkeviser. Den 14-årige Svend fandt nemlig hurtigt ud af, at de
eksisterende viseudgaver var højst mangelfulde. Visestudiet blev yderligere opmuntret
gennem en fælles studierejse til nogle store biblioteker i England i 1843, der bl.a. satte sig
spor i Svend Grundtvigs publicering af egne oversættelser af Engelske og skotske Folkeviser
(1842-46).
Efter at han i 1843 havde udsendt et opråb om indsamling af “danske kæmpeviser”,
fik Svend Grundtvig et stort antal viseoptegnelser tilsendt. Dermed opstod ideen om at udgive
en kritisk-videnskabelig udgave med materialet til alle “Danmarks gamle folkeviser”, som
kilderne forefandtes i håndskrifter, i ældre tryk og i mundtlig tradition. Han ville udgive, som
han slagordsagtigt udtrykte det “alt hvad der er, og alt som det er”. Trods stærk offentligt
formuleret modstand mod principperne bag en så stor kildeudgave, lykkedes det Svend
Grundtvig at vinde støtte til publikationen, og første hæfte af Danmarks gamle Folkeviser
kunne udkomme i 1853. Med til planens succes hørte utvivlsomt faderens aktive støtte og
Svend Grundtvigs deltagelse som løjtnant i treårskrigen, men det må fastslås, at endnu i dag
vækker de videnskabelige principper bag udgaven respekt (og de blev da også efterlignet af
tilsvarende udgaver i udlandet). Arbejdet med gamle danske folkeviser optog meget af Svend
Grundtvigs tid, men desuden forskede og underviste han bl.a. i folkeeventyr, færøkvad,
eddadigtning, islandske fornkvad og nordisk sprog. Hans meget nationale sindelag
forhindrede ikke, at han aktivt støttede kampen for det færøske sprog. Alt dette har sat sig
spor i samlingen på DFS.
Svend Grundtvig så sig selv som en af nationsopbyggerne, og både hans
videnskabelige og folkelige virke kan ses under denne synsvinkel. Han modtog mindst 10.000
blade med originaloptegnelser af folkeminder fra sine meddelere, hvoraf den mest
fremtrædende var Evald Tang Kristensen. Han havde en stor bekendtskabskreds blandt
præster, embedsmænd, højskolefolk, lærere og kunstnere, og han førte en livlig brevveksling
med nordiske og europæiske forskere. Dette er ligeledes veldokumenteret i den
svendgrundtvigske håndskriftsamling.
Hvad der i dag betegnes som “Svend Grundtvigs samling”, består egentlig af tre dele
med forskellig proveniens. Efter Svend Grundtvigs død købte Det Kgl. Bibliotek via en
særbevilling på finansloven hans manuskriptsamling, der blev ordnet af svogeren Jørgen
Bloch. Axel Olrik kaldte den “Den egentlige Svend Grundtvigske samling”. 62 I 1889 - med
supplement 1896 og 1905 - blev Jørgen Blochs og Svend Grundtvigs færøske arbejder
skænket til Biblioteket af den Hielmstierne -Rosencroneske Stiftelse. Endelig overgik i 1910
Jørgen Blochs biografiske samlinger vedrørende Svend og Laura Grundtvig til Biblioteket
efter Blochs testamentariske bestemmelse. Denne tredelte helhed fik sin endelige ordning af
Axel Olrik, som døbte den “De Svend Grundtvigske samlinger” og desuden betegnede den
som “Dansk Folkemindesamlings første afdeling”. I dag kaldes den som nævnt ofte blot
Svend Grundtvigs samling.
27

Samlingen er inddelt således (yderst tv. anføres arkivsignaturen 63 ):
A. Den egentlige Svend Grundtvigske samling
1883/1-23: Folkeminder generelt. 1-17 blandede indsendte bidrag, 18-23 flyveblade
(18-19 folkeviser, 20-21 forskellige viser inkl. svenske, 22 danske
folkebøger, 23 svenske folkebøger).
1883/24-71: Folkeviser. 24-26 ældre håndskrifter, 27-28 ældre fortegnelser, 29-33
diverse fortegnelser, 34-43 afskrifter (34-41 Danmarks gamle Folkeviser, 42
skæmteviser, 43 kæmpevisens efterklang og nyere viser), 44-63 samlinger
og tilføjelser vedrørende Danmarks gamle Folkeviser, 64-64b svenske og
norske folkeviser, 65-67d islandsk, 68-68b færøsk, 69 engelsk, 70 fransk, 71
Grundtvigs universitetsforelæsninger over Nordens middelalderlige
folkevisedigtning 1864.
1883/72-87: Folkeeventyr. 72-72d registranter, 73-75 excerpter, 76-87 afskrifter.
1883/88-103: Folkesagn og folketro. 88-89 excerpter og registraturer, 90-98 afskrifter af
folkesagn, 99-102 afskrifter af folketro, 103 afskrifter af folkeskik.
1883/104-118: Lege, rim og remser m.m. 104-110 lege, rim og remser, 111-113 ordsprog
og mundheld, 114-115 gåder, 116-117 islandske gåder m.m.
1883/119-132: Appendix til Svend Grundtvigs samling. 119-121 Grundtvigs publikationer
med forfatterens tilføjelser, 122 excerpter fra gamle danske håndskrifter,
123 afskrifter fra Klaus Gierdings samling, 124 div. excerpter, 125 katalog
over tyske folkevisekilder, 126-27 almindelig folkemindebibliografi og
excerpter, 128 magisk håndskrift (“Cyprianus”), 129 gåder (1847), 130
forskellige excerpter (18. årh.), 131 Melsens samling af selskabssange, 132
jyske dialektsamlinger af P.K. Madsen m.fl.
B. Jørgen Blochs og Svend Grundtvigs færøske arbejder (dobbelt signatur: 1883/133-153
alias 1889/1-21)
1883/133-150
= 1889/1-18: Føroyjakvæði. Corpus Carminum Færoensium (afskrift af “alle tilgængelige
optegnelser”).
1883/151-153
= 1889/19-21: Færøsk ordbog [overført til Det Kgl. Bibliotek].
C. Biografiske samlinger vedrørende Svend og Laura Grundtvig (dobbelt signatur: 1883/154-
205 alias 1910/6-57)
1883/154-161
= 1910/6-13: Laura Grundtvig født Bloch’s selvbiografiske optegnelser.
1883/162-182
= 1910/14-34: Biografisk materiale vedr. Svend Grundtvig.
1883/183-194
= 1910/35-46: Svend Grundtvigs manuskripter vedr. nordisk litteratur og sprog.
1883/195-205
= 1910/47-57: Diverse.
28

Udvalgt litteratur om Svend Grundtvig:
Fr. Barfod: Svend Hersleb Grundtvig, Kbh. 1883; Carl S. Petersen: “Fra folkevisestriden”,
Danske Studier 1905 s. 65-114; Ingeborg Simesen (udg.), N.F.S. Grundtvig og hans nærmeste
slægt under treårskrigen. En brevveksling, Kbh. 1933; Hans Ellekilde i Svend Grundtvigs
Danske Folkesagn 1, Kbh. 1944, s. 7-65; H. Grüner-Nielsen: “Svend Grundtvig og hans
Folkeviseudgave”, Danske Studier 1953 s. 5-32; Inger M. Boberg: Folkemindeforskningens
historie i Mellem- og Nordeuropa, Kbh. 1953, s. 168-75; Erik Dal: Nordisk folkeviseforskning
siden 1800, Kbh. 1956; Iørn Piø: “Svend Grundtvig”, i: Arv. Nordic Yearbook of Folklore 25-
26 (1969-70) s. 189-224 (dansk oversættelse i Dansk Studier 1971 s. 91-120); Iørn Piø:
“Svend Grundtvig” i Dansk biografisk Leksikon, 3. udg. Kbh. 1980; Bengt Holbek:
“Folkemindevidenskab”, i: Povl Johs. Jensen (red.), Københavns Universitet 1479-1979, 11,
Det filosofiske fakultet, 4. del, Kbh. 1979, s. 49-85.
Fire pionerer og deres samlinger
b: Axel Olrik og “1906-samlingerne”
Skønt Axel Olrik var 40 år yngre end Svend Grundtvig, og denne døde forholdsvis tidligt,
nåede Olrik at følge Grundtvigs universitetsforelæsninger 1881-83. I læremesterens sidste
levetid blev Olrik behandlet som en søn af huset og studerede viser under Grundtvigs
personlige vejledning. Det var derfor oplagt, at det blev Olrik, der skulle videreføre
udgivelsen af Danmarks gamle Folkeviser. Det store værk kunne nu foruden det gamle
håndskriftmateriale også bygge på den mundtlige viseoverlevering, som Evald Tang
Kristensen og andre havde optegnet i anden halvdel af 1800-tallet. Olrik siger selv, at
“sondringen mellem adelssangens og bondesangens forskellige væsen” var hans selvstændige
bidrag til teorierne bag udgavens videreførelse. 64 Foruden visesangen var der tidligt et andet
hovedspor i Olriks faglige virke: Beskæftigelsen med oldtidens nordiske myter og sagn, som
det ses i disputatsen om kilderne til Saxo (1892). Olriks efterladte papirer, der blev
testamenteret til DFS og er registreret som 1917/3-139, er emnemæssigt præget af disse to
hovedområder samt af hans virke som universitetslærer, skribent og organisator.
Efter at Svend Grundtvigs samling og et par andre, mindre samlinger i 1904-05 var
blevet forsvarligt ordnet og indlemmet i Dansk Folkemindesamling, stod Olrik over for at
skulle skabe et grundlæggende ordningssystem for alt kommende materiale i samlingen. De
nævnte mindre samlinger (fra Frederik Lange Grundtvig og Jens Kamp) samt det fremtidige
materiale benævnte Olrik “Dansk Folkemindesamlings anden afdeling. Nyere samlinger”. Det
grundlæggende ordningssystem trådte i kraft fra og med 1906 og kaldes derfor “1906samlingerne”
(af Olrik også kaldet “voksende samlinger”). Grundprincippet er, at
folkeminderne opdeles systematisk i en række kategorier, hvorved der i hver hovedkategori
skelnes mellem originale bidrag (originaloptegnelser), særtryk og udklip, afskrifter, excerpter
og evt. andet. Skønt der af Folkemindesamlingen sideløbende hertil blev udarbejdet registre i
protokoller og på sedler, fungerer mange af afskriftsamlingerne i sig selv som registre, idet de
f.eks. er ordnet alfabetisk efter personer, topografisk efter sogne eller typologisk efter emne.
Man ser tydeligt de af Svend Grundtvig opstillede kategorier bag Olriks inddeling, men
klassificeringen er emnemæssigt lidt udvidet i forhold til det “museum for alle Danmarks
29

folkeminder”, som Svend Grundtvig forestillede sig, idet Olrik også inddrog dialekter og
navne.
Samlingerne er inddelt som følger, idet arkivsignatur anføres yderst tv. I de tilfælde,
hvor et nummer er underdelt med bogstaver, sker det således: 2, 2b, 2c, 2d osv.
1906/1-2e: Folkeminder i almindelighed. 1 originale bidrag og håndskrifter af blandet
indhold, 2-2b særtryk og udklip samt afskrifter, 2c Jens Madsens samling,
[2d Eskelund-samlingen af skillingstryk m.m.; blev i 1948 opløst og lagt i
de respektive 1906-samlinger], 2e Frederik Poulsens samling af Samsøs
folkeminder.
1906/3-9: Viser. 3 originale bidrag, afskrifter m.m., 3b avisudklip, 4-4c afskrifter og
henvisninger, 5 gengivelser af håndskrifter, 6 visebøger, 6b flyvebladsviser,
7 pjecer og udsnit vedr. udgaven af Danmarks gamle Folkeviser, [8 om
folkeviser; opløst og overført til håndbiblioteket], 9 særtryk og udklip.
1906/10-13: Visemelodier. 10-11 kataloger, 12 originale bidrag samt aflæsning af
fonografiske valser, 13 afskrifter og udklip.
1906/14-22b: Eventyr. 14 originale bidrag, 15 særtryk og udklip, 16-17 afskrifter, 18-22
excerpter, 22b folkebøger.
1906/23-34: Sagn og tro. 23 originale bidrag, 24-25 særtryk og udklip, 26-27 vedr.
retssager om hekseri, 28-28c afskrifter af sagn, 29 excerpter vedr. sagn om
overnaturlige væsener, 29b afskrifter af tro om overnaturlige væsener, 30-
30c afskrifter af tro, 31 helligkilder, 31b excerpter af folklore om sten, 31c
excerpter vedr. stenkast og offersteder, 31d udklip vedr. hellige træer, 31e
udklip vedr. helligkilder, 31f excerpter af folklore om dysser, 32-34
afskrifter af Sønderjyllands folkesagn.
1906/35-42: Rim, lege, dans m.m. 35-35e rim og lege, 36 nodebøger, 37
originaloptegnelser, afskrifter og udklip om dans, dansemusik, spillemænd
m.m., 38-40c ordsprog, gåder og naturlyd, 41-42 J.M. Jensens samling af
ordsprog.
1906/43-45b: Fester. 43 originale bidrag, 44 særtryk og udklip, 45-45b afskrifter, udklip,
spørgekortbesvarelser, excerpter m.m.
1906/46-53: Folkeliv [og -skik]. 46 originale bidrag, 47-47b særtryk og udklip, 48
afskrifter, 49 Karen Toxværds samling om dagligt liv i Væggerløse, 50 Povl
Bjerges samling om bylav, 51 Johan Miskows materialet om “rejsende”,
51b jødisk folkeliv og skik i Danmark, 52-53 skildringer på dialekt.
1906/54-73: Billeder [nu delvis overført til billedarkivet]. 54-57 billeder fra folkelivet,
58-60 Evald Tang Kristensens visesangere og eventyrfortællere, 60b
visesangere og fortællere, 60c-d og 61-65 billeder fra folkelivet, 66
bygninger, 67-71 folkedragter, 71b lysbilleder, 72-73 F.L. Grundtvigs
samling af forarbejder, trykmanuskript og billeder til “Livet i
Klokkergaarden”.
1906/74-78: Folkemål [dialekter]. 74-75 Falster, 76 originale bidrag af ordsamlinger, 77-
77b særtryk og udklip, 78 Jens Madsens ordsamling fra Anst herred.
1906/79-92b: Navne. 79-80 personnavne, 81-84 tilnavne, 85-92b stednavne.
1906/93-114: Nordiske folkeminder. 93-100 Sverige, 100-104 Norge, 105-110 Færøerne,
111-114 Island.
1906/114b-115f: Folkeminder fra andre lande. 114b England, 114c Grønland og eskimoisk i
30

almindelighed, 115 Tyskland, 115b romanske, 115c keltiske, 115d finske,
lappiske, estiske, ungarske, 115e slaviske, 111f andre europæiske lande.
1906/116-133: Folkeminder fra hele verden [flere lande]. 116-117 eventyr, 118 sagn og
tro, 119-121 nordiske sagn om overnaturlige væsener [flyttet], 122 nordisk
gudeverden, 123-125 tro og skik i forskellige lande, [126 F.L. Grundtvig:
Fuglene i folkets sagn og tro; blev i 1926 overført til 1904/27-32], 127-133
billeder.
1906/134-143: Breve og optegnelser specielt vedrørende danske folkeminder samt
indsamlere og forskere. 134 breve til/fra DFS, 135 personalia vedr.
folkemindeforskere og -samlere m.fl., 136 H.F. Feilberg [flyttet], 137 F.L.
Grundtvig, 138 Jens Kamp, 139-140 Evald Tang Kristensen [flyttet], 141
Ernst von der Recke, 142-43 billeder.
Olrik forestillede sig ikke, at alt fremtidigt indkommende materiale skulle placeres i disse
1906-samlinger, idet han fra starten betragtede Evald Tang Kristensens manuskripter og
lydarkivet som selvstændige afdelinger, og desuden selv oprettede nogle blandede samlinger
med accessionsår 1909ff. 65 Han synes at have tænkt, at 1906-samlingerne skulle rumme
forholdsvis mindre indsendelser plus diverse afskrifter, mens større personligt prægede
samlinger skulle have selvstændig arkivsignatur med deraf følgende egen placering i arkivet.
Sådan blev arkivmaterialet i hvert fald ordnet imellem 1906 og ca. 1960. Derefter lukkede
man for materialetilgang til 1906-samlingerne.
Axel Olriks egen samling er ordnet således:
1917/3-6: Forarbejder og trykmanuskript til “Nogle grundsætninger for
sagnforskning”.
1917/7-19: Nordisk mytologi.
1917/20-29: Eddakvad og oldislandsk litteratur- og sproghistorie.
1917/30-35: Oldtidens og middelalderens nordiske sproghistorie.
1917/36-41: Saxo.
1917/42-56: Danmarks og nordens heltedigtning.
1917/57-67: Dansk og nordisk litteraturhistorie.
1917/68: Nordisk middelalderkultur, notater.
1917/69-92: Danmarks gamle folkeviser og deres udgivelse.
1917/93-96: Diverse sagn og eventyr.
1917/97: Folkevisetiden i digt og krønike.
1917/98-109b: Registranter og materialesamlinger især vedr. sagn.
1917/110: Artikler og foredrag vedr. folkemindeindsamling og -forskning.
1917/111-114: Breve og arkivsager. 111 Dansk Folkemindesamling, 112 “Nordiske
Folkemindeforskere”, 113 “Folklore Fellows”, 114 “Danske Studier”.
1917/115: Diverse trykmanuskripter.
1917/116-119: Biografisk vedrørende Axel Olrik.
1917/120-136: Breve til/fra Olrik. 120 til/fra Hans Ellekilde, familien Olrik m.m., 121-122
til H.F. Feilberg, 123 til Marius Kristensen [overført til Det Kgl. Bibliotek],
124 til forskellige, 125 fra danske, 126 fra H.F. Feilberg, 127 fra Evald
Tang Kristensen, 128 fra Marius Kristensen, 129 fra svenske, 130 fra
norske, 131 fra tyske, 132 fra franske, italienske, engelske, amerikanske,
133 fra finske, 134 danske forlag, 135 tyske forlæggere, 136 engelske
31

forlæggere.
1917/137: Optegnelser efter (andres) universitetsforelæsninger.
1917/138-139: Olrik og Hans Ellekilde: Forarbejder til “Danske Sagn og Æventyr” samt
diverse.
Udvalgt litteratur om Axel Olrik:
Marius Kristensen: “Axel Olrik”, Dansk Studier 14 (1917) s. 1-12; Axel Olrik: Nogle
grundsætninger for sagnforskning, Kbh. 1921 (udgivet posthumt med indledning, noter og
bibliografi over Olriks trykte arbejder af Hans Ellekilde); Ingeborg Olrik: “Minder fra Axel
Olriks barndomshjem og ungdomstid”, Danske Studier 1924 s. 49-63; Inger M. Boberg:
Folkemindeforskningens historie i Mellem- og Nordeuropa, Kbh. 1953, s. 187-93; Bengt
Holbek: “Axel Olrik” i Arv. Nordic Yearbook of Folklore 25-26 (1969-70) s. 259-96 (dansk
oversættelse i Danske Studier 1972 s. 87-116); Bengt Holbek: “Folkemindevidenskab”, i:
Povl Johs. Jensen (red.), Københavns Universitet 1479-1979, 11, Det filosofiske fakultet, 4.
del, Kbh. 1979, s. 49-85; Bengt Holbek: “Axel Olrik” i Dansk biografisk Leksikon, 3. udg.
Kbh. 1982; Lillian Steele Benzinger: Axel Olrik (1864-1917). The Romantic Folklorist in
Post-Romantic Denmark, MA-afhandling ved University of California, Berkeley, 1984
(eksemplar i DFS).
Fire pionerer og deres samlinger
c: H.F. Feilbergs samling
Henning Frederik Feilberg blev i 1831 født i København i et borgerligt embedsmandsmiljø.
Han kom imidlertid til at virke i den sydlige del af Jylland, idet først faderen og senere han
selv fik præstestillinger i hovedlandet. Efter 1891 boede H.F. Feilberg i sit hus “Sagabo” i
Askov og fungerede her som en slags frivillig højskolelærer til sin død i 1921. Hans
indsamling og forskning tager udgangspunkt i empirisk materiale fra Jylland, men som
folklorist og etnograf var han ikke desto mindre den bedst internationalt orienterede dansker i
sin samtid. Selv nævnte han som sine forbilleder: Den norske teolog, folkelivsforsker og
sociolog Eilert Sundt, den engelske historiker, religionshistoriker og folklorist Andrew Lang
(Custom and Myth, 1884) samt den engelske etnograf og antropolog Edward Tylor (Primitive
Culture, researches into the development of mythology, philosophy, religion, art and custom
1-2, London 1871). 66 Med sin placering i højskolebyen fungerede Feilberg som et bindeled
mellem Askov-kredsen og den lærde verden i København. Hans folkloristiske tidsskrift- og
bogsamling på omkring 4000 bind rummede litteratur om forholdene over hele kloden.
Feilberg havde som nævnt en stor del af æren for oprettelsen af Dansk
Folkemindesamling, idet han ønskede at lade sine samlinger og sit bibliotek overgå til en
offentlig institution, ligesom han medvirkede ved oprettelsen af foreningen “Danmarks
Folkeminder” (men på grund af alder afslog Olriks forslag om at indtræde i foreningens
styrelse). Efter hans død i oktober 1921 overgik hans filologiske og folkekulturelle bog-,
manuskript og seddelsamling i foråret 1922 til Dansk Folkemindesamling.
De to hovedområder for Feilbergs videnskabelige interesser var dialektologi og
folkloristik, og begge afspejler sig tydeligt i hans efterladte papirer. Som sprogmand var han
ren empiriker, men hans store Bidrag til en ordbog over jyske almuesmål er til gengæld så
32

vidtfavnende i sine referencer, at den reelt er en hel nordisk realencyklopædi i folkeminder,
folkedigtning og folketro, med talrige henvisninger til andre landes forhold. 67 Ordbogen
fungerede på flere punkter som forbillede for Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs store
Ordbog over det danske Sprog (1918-56). Som folklorist var Feilberg i høj grad interesseret i
at søge fænomenernes grundelementer, opdage sammenhænge og forstå helheder (f.eks.
bondekultur). Den internationale orientering afspejler sig i hans håndskriftsamling dels ved
talrige excerpter fra og registre over udenlandsk litteratur og dels ved en stor brevveksling
med udenlandske forskere og skribenter. Da Feilberg tog karbonkopier af egne breve, haves
også disse i rigt mål. Endnu i dag er hans store seddelkartotek, traditionelt kaldet “Feilbergs
utrykte ordbog”, et vigtigt referenceværk for forskningen, idet det rummer 1/4 million
henvisninger til folkemindelitteratur fra det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. 68
Samlingen er ordnet således (arkivsignatur angives yderst tv.):
1922/1-3: Biografisk vedr. Feilberg.
1922/4-11: Breve fra Feilberg.
1922/12-20: Breve til Feilberg. 12-15b fra danske, færøske og islandske, 16 fra svenske,
finske og norske, 17-18 fra franske og engelske, 19-20 fra tyske, østrigske,
hollandske, belgiske, slaviske osv.
1922/21: Papirer vedr. “Skattegraveren”.
1922/22-26: Originale bidrag (sproglige og folkloristiske) indsendte til Feilberg.
1922/27-28: Originale optegnelser og notater af Feilberg.
1922/29-31: Registre og excerpter vedr. eventyr og fabler.
1922/32-36: Sagn og tro (afhandlinger, forarbejder, register m.m.).
1922/37-41: Rim, remser, lege, ordsprog, gåder (originale bidrag, afskrifter og
registrant).
1922/42-47: Forarbejder til “Jul”.
1922/48-50: Bondeliv (registrant, trykmanuskript med indskudte skrevne blade,
originaltegninger).
1922/51-72: Dialekter (originale tilsendte bidrag, tillæg til “Ordbog over jyske
almuesmål”, notater, breve m.m.).
1922/73-98: Folkeminder. Seddelregistrant ordnet efter stikord.
1922/99-100: Diverse excerpter og notater
1922/101-103: Foredrag 1865-1918 af Feilberg.
1922/104-113: Excerpter og notater især vedr. folkeminder og kulturhistorie.
1922/113-127: Udklip vedr. folkeminder og kulturhistorie.
1922/126-131: Diverse udklip. 128 norsk og svensk folkemindeforskning, 129 politik,
samfundsspørgsmål, kirke og kristendom, 130 Sønderjylland (afstemning og
genforening), 131 verdenskrigen.
1922/132-135: Diverse trykmanuskripter, mindre afhandlinger, særtryk notater m.m.
Udvalgt litteratur om H.F. Feilberg:
H.F. Feilberg: “Erindringer fra et dansk præsteliv i Mellemslesvig”, Sønderjydske Aarbøger
1895 s. 1-44; samme: “Barndomsliv i Vesteregnen”, Sønderjydske Aarbøger 1897 s. 165-216;
Dansk Udsyn I, 3, 1921 (artikler om Feilberg og en bibliografi i anledning af hans 90-års
fødselsdag); C.W. von Sydow: “H. F. Feilberg”, Folkminnen och folktankar 8 (1922) s. 33-
39; Marius Kristensen: H.F. Feilberg. Hans Liv og Gærning, Kbh. 1923; Hans Ellekilde:
33

Nachschlagregister zu Henning Frederik Feilbergs ungedrucktem Wörterbuch über
Volksglauben, Helsinki 1929; Hans Ellekilde: “Henning Frederik Feilberg”, Danmark 2
(1941-42) s. 281-88; Inger M. Boberg: Folkemindeforskningens historie i Mellem- og
Nordeuropa, Kbh. 1953, s. 175-79; K. Ringgaard: “A. Grøn og H.F. Feilberg”, Sprog og
Kultur 22, 3 (1960) s. 83-96; Poul Andersen “H.F. Feilberg” i Dansk biografisk Leksikon, 3.
udg. Kbh. 1980; Bente Gullveig Alver: “Henning Frederik Feilberg”, Arv. Nordic Yearbook of
Folklore 25-26 (1969-70) s. 225-38; Gustav Henningsen: Manual til H.F. Feilbergs Folklore
Indeks (med mikrofiche), Åbo 1992.
Fire pionerer og deres samlinger
d: Evald Tang Kristensens samling
Danmarks største folkemindesamler, Evald Tang Kristensen, var født i 1843 i Nørre Bjert ved
Kolding som søn af en landsbylærer. Han mistede tidligt sin far og kom til at vokse op i de
store hedeegne omkring Viborg. Selv tog han også lærereksamen - fra seminariet i Lyngby
ved Grenå i 1861 - og efter et par kortere ansættelser som lærer i Husby ved Nissum fjord
(1861-63) og Helstrup ved Randers (1863-66), kom han til det sted, der skulle blive hans
rigeste indsamlingsmark, Gjellerup ved Herning (1866-76). Som lærer i denne bindestue-egn
indsamlede han efter 1867 især visetekster, melodier, sagn og eventyr efter folks mundtlige
meddelelse, hvilket hurtigt bragte ham i kontakt med Svend Grundtvig. Skønt meget
forskellige af natur og samfundsmæssig position udviklede der sig et årelangt samarbejde
mellem landsbylæreren og professoren, således at Kristensen bl.a. blev støttet i sine
indsamlingsrejser og kunne påbegynde udgivelsen af serien Jydske Folkeminder 1-13.
Efter Gjellerup-tiden udvidede Tang Kristensen sine interesser til alle arter af
folkeminder og til en vis grad også til landbefolkningens kulturhistorie, foruden at han
udstrakte sine indsamlingsrejser til hele Jylland. Han virkede som lærer i Fårup ved Viborg
1876-84 og i Brandstrup 1884-88. Oprettelsen af “Folkemindesamfundet”, der bestod 1884-
89, bragte ham som redaktør af dets blad Skattegraveren i kontakt med en række nye
meddelere. Tang Kristensen modtog siden 1873 rejseunderstøttelse fra staten, og da han 1888
fik en fast statsunderstøttelse på 1800 kr., kunne han helt hellige sig folkemindearbejdet. Fra
1888 til 1897 nedsatte han sig i Hadsten, og han tilbragte den sidste del af sit lange liv i
Mølholm ved Vejle.
Som nævnt støttede Tang Kristensen Dansk Folkemindesamlings oprettelse, i
hvilken han i årene efter 1904 deponerede en række afskrifter af sine folkemindeoptegnelser. I
samme periode samarbejdede han aktivt med såvel samlingen som foreningen “Danmarks
Folkeminder”, i hvis styrelse han sad. Skønt skeptisk over for det nye hjælpemiddel
fonografen bidrog han til at få tilvejebragt lydoptagelser af visesangere og spillemænd i 1907,
1909, 1922, -25 og -27. I januar 1924 overdrog han ved et gavebrev samtlige sine
folkloristiske manuskripter og folkelige tryksager (skillingsvisetryk, folkebøger m.m.) til
Dansk Folkemindesamling, mens han skænkede en del af sine almuegenstande til museerne i
Herning og Vejle. Manuskripter og småtryk overførtes til DFS i 1929 hvor de blev ordnet i
samarbejde med sønnen Johannes Evald Tang Kristensen (1905-1994). Efter sønnens død har
Folkemindesamlingen yderligere overtaget en bogsamling og nogle manuskripter (nu i
1997/1), der går tilbage til den gamle Tang Kristensen.
Tang Kristensens langvarige indsamlingsvirksomhed har givet store resultater både
34

kvantitativt og kvalitativt. Omkring 6500 mennesker har meddelt stof til ham. Selv nedskrev
han 3000 viser med 1000 melodier, 2700 eventyr, 2500 skæmtesagn, 25.000 sagn, talrige
ordsprog, rim og gåder samt titusindvis af optegnelser om skik og dagligliv, foruden at han
samlede folks egne håndskrifter, småtryk og noder samt fik tilsendt meget stof. Hans
feltoptegnelser fylder omtrent 24.000 håndskrevne sider. For sin tid har Tang Kristensens
optegnelser en høj kvalitet, bl.a. fordi han altid forsynede dem med oplysninger om tid, sted
og meddeler. Hans særlige kvaliteter som folkemindesamler er skildret af vennen og
samarbejdspartneren H. Grüner-Nielsen i et indfølt portræt:
“Som indsamler, ordner og udgiver besad T.K. en heldig forening af en række egenskaber: fra
fødslen var han fortrolig med almuens sprog og levevis, han var en utrættelig fodgænger, han
var i besiddelse af ordenssans og sund dømmekraft, dertil myreflittig og nøjsom; og han
havde en glimrende hukommelse over for personer og steder og skrev hurtigt og tydeligt efter
folks diktat. T.K. søgte og fandt på sine rejser megen støtte hos sine lærerkolleger. Det kunne
vel undertiden hænde, at han kom til ulejlighed, når han med sin bogtaske over skulderen lidt
tung og ludende trådte ind i et fremmed hjem, men oftest var han til opmuntring og blev en
velset gæst. Særlig hos de fattige og småkårsfolk, hos hvem folkedigtningen jo altid mest var
at træffe, vidste han at finde sig til rette. Kunne han end lejlighedsvis støde an ved stejlhed og
læreragtig strenghed, ved sin kantede utålmodighed efter hurtigt at komme til sagens kerne,
ved sin barokke sparsommelighed og ved sin efterhånden lidt originale, halvt spøgefulde vane
altid at sige sin mening lige ud, måtte han til gengæld selv finde sig i megen uhøflig
behandling. Han besad i øvrigt en egen humoristisk sans ...”. 69
Evald Tang Kristensens samling er ordnet således (arkivsignatur angives yderst tv.):
1929/1: Originalopskrifter af folkeminder indsendt til Tang Kristensen (heri også
bidrag indsendt til “Folkemindesamfundet”).
1929/2-9: “Folkemindesamfundet”. 2-8 “Skattegraveren” (trykmanuskripter, afskrifter
af folkeminder, medlemsfortegnelser m.m.), 9 breve vedr. Samfundet.
1929/10: Evald Tang Kristensens Æresbog (optegnelser 1923 af foreningen
“Danmarks Folkeminders” medlemmer).
1929/11: Jens Kamps papirer.
1929/12-13: Løse optegnelser af folkeminder af Tang Kristensen 1867 - ca. 1900.
1929/14-15: Lommebøger (optegnelser af folkeminder og andre notater af Tang
Kristensen 1870-88).
1929/16: Dagbøger, dvs. Tang Kristensens primære feltoptegnelser for årene 1871-
1917.
1929/17: Rejseregistre.
1929/18-19: Blandede folkeminder (renskrifter af Tang Kristensen optegnelser 1871-72)
[1929/20: Viser og melodier, “Vejlesamlingen”; indordnet i 1929/21]
1929/21-33: Viser. 21 renskrifter af Tang Kristensens optegnelser, 22 registrant over de
af Tang Kristensen indsamlede viser, 23 ældste trykmanuskript til “Jydske
Folkeminder” bd. 1, 24-25 viser optegnet af Tang Kristensen 1870-82
(“visemanuskript II”) samt register hertil, 26 trykmanuskript til “Et
hundrede gamle danske skjæmteviser”, 27 afskrifter af skæmteviser i andre
samlinger, 28 forarbejder m.m. til “Jydske Folkeminder” bd. 1, 2, 10 og 11,
29 udkast til registrant, 30-31 flyvebladsviser samt register hertil, 32 register
35

til Svend Grundtvigs flyvebladsviser, 33 bondevisebøger.
1929/34-40: Melodier. 34-35 renskrifter samt registrant, 36 afskrifter benyttet ved
“Jydske Folkeminder” bd. 2 og 11, 37a-b tekster og melodier fra fonografindsamlingsrejser,
38-39 afskrifter af melodier i andre samlinger, 40
spillemandsbøger og optegnelser af dansemelodier.
1929/41-47: Eventyr. 41 renskrifter, 42 ældre renskrifter (Vejlesamlingen), 43-45
eventyrregistre, 46 diverse trykmanuskripter, 47 diverse afskrifter.
1929/48-60: Skæmtesagn og -historier (især trykmanuskripter og renskrifter). 48-50
“Danske Skæmtesagn”, 51-52 “Molbo- og Aggerbohistorier”, 53-55
“Kuriøse Overhøringer”, 56-57 “Dyrefabler og Kæderemser”, 58-60 “Vore
Fædres Kirketjeneste”.
1929/61-74: Sagn og tro. 61-62 trykmanuskripter til “Jydske Folkeminder” bd. 3, 4, 6, 8
og 9 samt stedregistre hertil, 63-66 “Danske Sagn 1.-2. række
(trykmanuskripter, diverse afskrifter samt en meddelerliste), 67 “Mikkel
Skrædders Historier” (trykmanuskript), 68-72 diverse renskrifter og
trykmanuskripter, 73 forsvundne kirker m.m. (seddelregister), 74 tro knyttet
til mærkedage (seddelregister).
1929/75-77: Folkebøger. 75 danske folkebøger (tryk og afskrifter), 76 fortegnelse over
danske folkebøger, 77 udenlandske folkebøger.
1929/78-79: “Gamle Raad for Sygdomme hos Mennesket” (benyttet renskrift samt
originalt håndskrift fra 18. årh.).
1929/80-86: Rim, remser og lege (H.V. Rasmussens samling, trykmanuskript, renskrifter
og enkelte originaloptegnelser).
1929/87-100: Ordsprog og gåder. 87-97 Ordsprog og talemåder (afskrifter og renskrifter,
H.V. Rasmussens materiale m.m.), 98-100 gåder (trykmanuskript, diverse
afskrifter og renskrifter).
1929/101-125: Folkelivsskildringer, lokal- og kulturhistorie. 101-103 “Jysk Almueliv”
(trykmanuskript og afskrifter), 104-107 trykmanuskripter, forarbejder m.m.
til “Fra Heden”, “Billeder af det jyske Landboliv”, “Øen Holmsland og dens
Klit” og “Øen Anholt i Sagn og Sæd”, 108 billeder af åshuse, 109
“Almanakoptegnelser” (trykmanuskript), 110-111 “Ole Veed-Fald “
(forarbejder, trykmanuskript og biografica), 112 N.J. Kristiansens to
optegnelsesbøger, 113 håndskrevet sognebeskrivelse fra 1767 (Kvong og
Lyhne sogne), 114 håndskrevne dagbøger fra bønder m.m., 115-117
håndskrevne testimonier, himmelbreve og kogebøger, 118 billeder
(neuruppintryk m.m.), 119-23 forarbejder, trykmanuskripter m.m. til
“Herregaarden Lerchenfeld”, “Vindt Mølle”, “Afsnit af Vejle Bys Historie”,
“C.A. Thyregod” og “Gjellerup Sogns Degnehistorie”, 124 kirkeindskrifter
(løse optegnelser med indskrifter fra gravsten, epitafier, lysekroner,
kirkeklokker, stolestader m.m.), 125 diverse.
1929/126-128: Ordsamlinger og dialekter (originale bidrag og afskrifter herunder eventyr
og ordsprog på dialekt).
1929/129-133: Tang Kristensens meddelere. 129 register over alle mundtlige meddelere,
130 “Gamle Kildevæld” (forarbejder, trykmanuskript), 131-32 fotografier af
visesangere og eventyrfortællere, 133 adresser.
1929/134-135: Registre. 134 Svend Grundtvigs indsamlinger, 135 div. ældre manuskripter.
1929/136: Billeder af ældre folkemindesamlere.
36

1929/137-139: Tang Kristensens artikler og foredrag. 137 avisartikler m.m., 138
manuskripter til afhandlinger og artikler, 139 foredrag.
1929/140-42: Selvbiografisk. 140 “Minder og Oplevelser” (forarbejder og private
optegnelser), 141 “Minder og Oplevelser” (trykmanuskript, personregister),
142 fire selvbiografier.
1929/143-155: Breve. 143 til Tang Kristensen, 144 mellem Svend Grundtvig og Tang
Kristensen (originaler og afskrifter), 145 fra Axel Olrik, 146 fra H.F.
Feilberg, 147 fra H.P. Hansen, 148 fra H. Grüner-Nielsen, 149 fra K.
Jeppesen, 150 hilsener fra “Danmarks Folkeminder”s medlemmer, 151
ansøgninger og skrivelser fra og til Tang Kristensen, 152 fra Tang
Kristensen (originaler og kopier), 153 fra Tang Kristensen til hans hjem,
154 vedrørende Tang Kristensens seminariekammerater, 155 diverse.
1929/156: Bogbestillinger.
1929/157: “A.B.C.” (trykmanuskript).
1929/158: Tang Kristensens sager i Herning Museum samt seddelkatalog over hans
bogsamling.
1929/159A: Diverse.
1929/159B: Diverse, der i 1935 blev deponeret af sønnen Johs. E. Tang Kristensen
(stamtavle, digte, breve, biografiske skildringer, fotografiske plader og
klichéer).
Udvalgt litteratur om Evald Tang Kristensen:
Evald Tang Kristensen: Minder og Oplevelser 1-4, Viborg 1923-27; Johs E. Tang Kristensen:
Evald Tang Kristensen 1843-1943. En Samling Artikler og en Bibliografi, Kbh./Esbjerg 1943;
Bengt Holbek og Thorkild Knudsen: “Evald Tang Kristensen”, Arv. Nordic Yearbook of
Folklore 26 (1969-70) s. 239-57; H. Grüner-Nielsen: “Evald Tang Kristensen”, i Dansk
biografisk Leksikon, 3. udg. Kbh. 1981; Erik Høvring Pedersen: “Evald Tang Kristensen /
Bogen / Billedernes ophavsmænd”, i samme (red.), Evald Tang Kristensen og Peter Olsen
m.fl.: Gamle Kildevæld. Portrætter af danske eventyrfortællere og visesangere fra
århundredskiftet, Kbh. 1981 (ny udvidet udg. af førsteudgaven fra 1927 ved Erik Høvring
Pedersen); Joan Rockwell: Evald Tang Kristensen. A Lifelong Adventure in Folklore, Aalborg
1982; Jens Henrik Koudal: “Evald Tang Kristensen som folkeviseindsamler og udgiver”,
Musik og Forskning 9 (1983-84) s. 68-141; Else Marie Kofod: Evald Tang Kristensens syn på
folkeminderne, Kbh. 1984; Bengt Holbek: Interpretation of Fairy Tales. Danish Folklore in a
European Perspective, Helsinki 1987; Else Marie Kofod og Jens Henrik Koudal (red.): 12 x
Tang. Artikler om den mangesidige Evald Tang Kristensen, Kbh. 1993.
37

Det danske materiale er inddelt i følgende emnegrupper :
e: Tro, trolddom og mentalitet
Folketro er generelt blevet opfattet som befolkningsgruppers forestillinger om overnaturlige
eller uforklarlige kræfter, væsener og sammenhænge. Mens den ældre forskning gerne ville
opfatte folketroen som ét sammenhængende system, mener forskerne i dag, at forestillingerne
stammer fra vidt forskellige tankebygninger, der ofte er indbyrdes modstridende.
I Danmark foregik der i 1700-tallet en kamp mellem den lutherske statskirke og
livssynet hos dens modstandere af to slags: Dels menigmands uofficielle trosforestillinger og
dels oplysningsmændenes videnskabeligt baserede verdensbillede. Biskop Erik Pontoppidan
bekæmpede f.eks. menigmands - hedenske og katolske - overtro med sin bog Fejekost til at
udfeje den gamle surdejg, 1736. 70
Også Svend Grundtvig mente, at man i det, han nu i 1800-tallet kaldte “folketro”,
fandt en række grundforestillinger, der havde rod i hedenskabet. Forskellen var imidlertid, at
Grundtvig så noget kulturelt værdifuldt i folketroen. Axel Olrik definerede dette område som
“hele almuens forestilling om højere magter og deres forhold til menneskelivet, herunder
medregnet ofre til dem, maning af dem osv.” Olrik betonede, at folketro og folkeskik var to
sider af samme sag: De mange handlinger, der foretages af vane, fordi man har set de ældre
gøre således, bunder efter hans opfattelse næsten altid i folketro, som er uddød på den enkelte
egn, men genfindes levende og forståelig andetsteds.
I dansk folketro findes der elementer fra protestantisme, katolicisme og naturfolks
religion side om side med forestillinger fra ældre videnskabelige systemer som astrologi og
antik eller middelalderlig lægevidenskab. Folketro fungerer som en pragmatisk tænkemåde,
en dagligdagsfilosofi, der fortæller folk, hvordan de skal tænke og handle i konkrete
situationer. Det sammenhængende eller intellektuelle aspekt ved troen er sjældent interessant
for brugeren. Derimod er det vigtigt at prøve at forstå det uforklarlige, at finde lykken og
afvende det onde.
I den ældre folketro (indtil o. 1900) spillede troen på overnaturlige væsener i skove,
bakker og vandløb en stor rolle. Det var skikkelser som ellefolk, underjordiske trolde,
gårdboen (nissen) og åmanden, hvortil kom havmænd og havfruer. En særlig gruppe var
varulve og marer, henholdsvis mænd og kvinder, der til tider optrådte i dyreham. Fra viser
kendes omskabte jomfruer i hindeham og riddere i fugleham. Også troen på en ikkepersonificeret
magt (mana) i f.eks. kilder, træer og sten, var udbredt, og desuden kunne
mennesker være født med overnaturlige evner: Nogle personer var synske, dobbeltgængeren
kunne være flere steder på samme tid, heksen kunne skade andre, og “kloge” folk var født
med evnen til at helbrede.
Folkemedicin er et veludforsket område. Herved forstås mundtlige og skriftlige råd,
forestillinger og adfærd, kendt og brugt blandt befolkningen, specielt ved sygdom hos
mennesker og dyr.
Magiens område deles i magiske genstande (f.eks. stål, salt og røn med overnaturlig
kraft), magiske kvaliteter (f.eks. den sidste, nymåne og tallet ni) og magiske kombinationer
(f.eks. ni slags træ eller kirkegårdsjord - idet træ og jord ikke i sig selv har magisk kraft).
Endelig har tabuer, tegn og varsler været bestemmende for menneskers dagligliv.
Kendskabet til folkemedicin - og folketro i det hele taget - skabes og udbredes nu
ofte gennem medier som ugeblade, lokalaviser, messer og kurser. Hos mange mennesker er
kirke og overtro, lægevidenskab og “naturmedicin” ikke modsætninger, men alternative
muligheder, som den enkelte kan bruge til at forstå og ændre sit liv.
38

Vigtige samlinger
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: Folkeminder. Bidrag fra folkemunde, indsendte
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.
Stof indenfor div. folkloristiske genrer. Samlingen danner baggrundsmateriale for bl.a. Svend Grundtvig: Gamle
danske Minder i Folkemunde 1-3, Kbh. 1854-61, og Hans Ellekildes udgave af Svend Grundtvig: Danske
Folkesagn 1839-83 1-2, Kbh. 1944-48.
DFS 1883/90-98. Svend Grundtvigs samling: Folkesagn. Afskrifter, ordnede alfabetisk efter
meddelernes navne. 9 pk, ca. 1839-83.
DFS 1883/ 99-102. Svend Grundtvigs samling: Folketro. Afskrifter ordnede alfabetisk efter
meddelernes navne. 4 pk, ca. 1839-83.
DFS 1883/128. Svend Grundtvigs samling: Cyprianus, et nyere bondehåndskrift.
‘Compendium og Magie eller de forborgne Konster af Siprianus’. 1 pk, ca. 1800-1836.
DFS 1883/130. Svend Grundtvigs samling: ‘Excerpta miscellanea’. Blandede optegnelser på
latin, tysk og dansk. 1 pk, ca. 1772.
Bl.a. 11 sider med råd mod sygdom hos en hest. I øvrigt digte, sange, historiske optegnelser m.m.
DFS 1904/9-13, 1904/15, 1904/26-30. Frederik Lange Grundtvigs samling vedrørende
fuglene i folkets tro og digtning samt fuglenavne (“Fuglenes historie”): Folkedigtning og
folketro om fuglene (1904/9-13). Folketro om vilde fugle (1904/15). Fuglene i sagn og tro,
utrykte bidrag. Svar på Fr. Grundtvigs trykte spørgsmål, alfabetisk ordnede efter meddelere
(1904/26-29). Folkeminder, særlig om fuglene. Danske originalbidrag (1904/30). 6 pk + 6
bind, 1878-92.
DFS 1904/37-38. Jens Kamps samling: Folkeminder. 1 pk + 1 bind, ca. 1868-91.
Stof indenfor div. folkloristiske genrer. Især Kamps egne optegnelser, herunder optegnelser fra Bogø og
optegnelser fra rejsen med offentlig understøttelse i 1877. Jf. Jens Kamp: Danske Folkeminder, Æventyr,
Folkesagn, Gaader, Rim og Folketro, Odense 1877.
DFS 1904/41. Jens Kamps samling: Sagn og tro. 1 pk, ca. 1868-91.
Jf. Jens Kamp: Dansk Folketro, udgivet af Inger M. Boberg, Kbh. 1943.
DFS 1906/1. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeminder af forskellig art. 6 pk, Ca. 1906-
59.
Optegnelser indenfor div. folkloristiske genrer, der ikke lader sig henføre til én bestemt lokalitet og/eller én
bestemt genre. Også håndskrifter af blandet indhold (kun delvis folkeminder).
DFS 1906/2e. Kumulerende samlinger 1906-59: Frederik Poulsen: Samsøs folkeminder. 1 bd,
1886-93.
760 s. renskrevne optegnelser, først og fremmest Poulsens egne primæroptegnelser og i mindre grad andres
optegnelser (Andreas Petersens og Mikkel Sørensens optegnelser). Div. folkloristiske genrer, især sagn, skik,
viser, overtro og forskellige “små genrer”.
DFS 1906/22b. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkebøger. 15 pk, ca. 1750-1950.
39

Hovedsagelig danske tryk. Blandt disse findes også bøger om religiøse emner, opbyggelige bøger, spå- og
drømmebøger, lægebøger, trolddomshistorier, vejrbøger m.m. Se også 1909/3 og 1912/4.
DFS 1906/23. Kumulerende samlinger 1906-59: Sagn og tro. Bidrag, ordnede efter egne. 70
pk, ca. 1906-59.
Breve, originaloptegnelser m.m., indsendte til Dansk Folkemindesamling. Stof herfra er publiceret i adskillige
bøger, bl.a. J.S. Møller: Moder og Barn i dansk Folkeoverlevering, Kbh. 1940, og i sammes Fester og Højtider i
gamle Dage 1-2, Kbh. 1929-33.
DFS 1906/24-25. Kumulerende samlinger 1906-59: Sagn og tro. Særtryk og udklip, ordnede
efter egne. 151 pk, ca. 1906-59.
DFS 1906/26-27. Kumulerende samlinger 1906-59: Kloge folk. 3 pk, ca. 1906-59.
DFS 1906/28-29. Kumulerende samlinger 1906-59: Sagn. Afskrifter. 42 pk, ca. 1906-59.
DFS 1906/30. Kumulerende samlinger 1906-59: Tro. Afskrifter, ordnede topografisk. 9 pk,
ca. 1906-59.
DFS 1906/31. Kumulerende samlinger 1906-59: Helligkilder. Sten. Stenkast. Hellige træer.
Dysser. Bidrag, afskrifter, udklip m.m. 10 pk, ca. 1906-59.
DFS 1906/54-56. Kumulerende samlinger 1906-59: Billeder fra folkelivet. 11 pk, ca. 1906-
59.
DFS 1906/122. Kumulerende samlinger 1906-59: Nordisk gudeverden, særtryk og udklip. 4
pk, ca. 1900-1950.
Særtryk og udklip fra tidsskrifter og aviser vedrørende nordisk mytologi.
DFS 1909/1, 1922/138. Rasmus Hansen: Prøver af folketro og folkesagn, Sydfyn (1909/1).
Efterladte manuskripter (1922/138). 2 pk + 2 bd, ca. 1860-83.
Friskolelærer Rasmus Hansen (d. 1883) i Vejstrup ved Svendborg skrev skildringen af “folketro og folkesagn”
på opfordring af Valdemar Bennike, som i 1908 indsendte det til Axel Olrik. De efterladte manuskripter rummer
div. kulturhistoriske skildringer. Jf. Rasmus Hansen: Gamle Minder eller Træk fra Folkets Liv og Tankesæt fra
det syttende og attende Aarhundrede, gengivne efter mundtlige Fortællinger, Odense 1882-83.
DFS 1909/3. ‘Cyprianus’. Folkelige trylle- og lægebøger i original eller afskrift. 3 pk, ca.
1650-1950.
DFS 1912/1-2. Folkeminder fra Ods herred, samlede af fhv. lærer Lars Andersen i Høve
(1912/1). Folkeminder fra Højby og Oddens sogne, optegnede af Historisk Samfund for
Højby sogn (1912/2). 2 pk, 1908-29.
Jf. Lars Andersens publikationer Folkesagn og Folketro i Ods Herred, Kbh. 1918; Folkesagn og Folketro i
Skippinge-Tudse og Merløse Herreder, Kolding 1921.
DFS 1912/3. Thorkild Gravlund: a Optegnelser om dansk folkekarakter. b
Folkemindeoptegnelser. 2 pk, ca. 1912.
Gravlunds 400 s. renskrift fra 1912 af hans primære optegnelser især fra Reersø. Baggrundsmateriale til dennes
bog Dansk Folkekarakter, Kbh. 1919.
40

DFS 1912/4. ‘Cyprianus’. Trylle- og lægebøger samt drømmebøger og bondepraktika. 6 pk,
ca. 1780-1930.
DFS 1917/3-139. Axel Olriks samling. 151 pk, ca. 1870-1917.
Axel Olriks efterladte papirer rummer bl.a. hans notater, excerpter, foredrag og afhandlinger vedrørende sagn og
tro. Herunder materiale om oldnordisk mytologi, nordiske sagn, Saxo, sønderjyske folkeminder og
sagnforskning i almindelighed. Samlingen danner baggrund for Olriks hovedværker, som Forsøg på en tvedeling
af kilderne til Sakses oldhistorie, Kbh. 1892-94, Nordisk åndsliv i vikingetid og tidlig middelalder, 1907,
Ragnarokforestillingernes udspring, 1913, og de posthume Nogle grundsætninger for sagnforskning (udg. af
Hans Ellekilde), Kbh. 1921, og Nordens Gudeverden 1-2, 1926-51 (sammen med Hans Ellekilde).
DFS 1920/7. Testimonier (æresminder), bryllupsvers, himmelbreve, bindebreve m.m. 3 pk,
ca. 1870-1950.
Himmelbreve er breve, der angives at være faldet ned eller sendt fra himlen. Et himmelbrev lover ofte lykke og
velsignelse over dem, der skriver det af og gemmer det, men forbandelse over dem, der ikke agter det.
DFS 1922/22-26. H.F. Feilbergs samling: Originalbidrag (sproglige og folkloristiske),
indsendte til H.F. Feilberg. 7 pk, ca. 1860-1921.
Breve og optegnelser med stof indenfor div. folkloristiske genrer samt dialekt. Blandt de ca. 60 indsendere er
højskole- og landsbyskolelærere, præster, læger og forfattere.
DFS 1926/3-5: Jens Jensen Refshalegård: Folkeminder fra Midtjylland, især fra Kragelund
sogn. 3 pk, ca. 1750-1930.
Sognefogdens originaloptegnelser, erindringer og novellistiske skildringer. Herunder renskrifter af egne ældre
optegnelser. Bl.a. om “Hekse, kloge mænd og koner, trolddomskunster”, “Ild under sengen”, “Kildedyrkelse”
samt “Folkelivet. Tro, tanker, livssyn”. Desuden vedlagt nogle få etbladstryk og håndskrevne optegnelser fra
1700-tallet og 1800-tallet.
DFS 1929/1. Evald Tang Kristensens samling: Originaloptegnelser af folkeminder, indsendte
til ETK. Heri bidrag indsendte til Folkemindesamfundet samt senere bidrag. Ordnede
alfabetisk efter indsendernes navne. 28 pk, 1845-1925.
Stof indenfor div. folkloristiske genrer. En del af stoffet blev trykt i det af Tang Kristensen redigerede tidsskrift
Skattegraveren og Efterslæt til ‘Skattegraveren’, Kolding 1884-90, og i Danske folkeæventyr optegnede af
Folkemindesamfundets medlemmer, Viborg 1888.
DFS 1929/12-13. Evald Tang Kristensens samling: Løse optegnelser af folkeminder og
melodier af ETK 7 pk + 4 bind, 1867-1904.
Div. folkloristiske genrer. Se kommentaren til 1929/16.
DFS 1929/14. Evald Tang Kristensens samling: Lommebøger, indeholder ETKs optegnelser
af folkeminder og andre notater. 2 pk, 1870-88.
Lomme- og optegnelsesbøger i lille format. Div. folkloristiske genrer. Se kommentaren til 1929/16.
DFS 1929/16. Evald Tang Kristensens samling: Dagbøger nr. 1-335. Hæfter i kvart
indeholdende ETKs førsteoptegnelser fra hans indsamlingsrejser 1871-1917 med person- og
stedregister. 33 bind + 1 pk, 1871-1917.
Div. folkloristiske genrer. Samlingerne 1929/12-14 plus 1929/16 rummer tilsammen Tang Kristensens primære
feltoptegnelser. Folketrosmaterialet heri er af Kristensen selv udgivet i adskillige bøger, bl.a. Jydske
Folkeminder bd 3, 4, 6, 8, 9, Kbh. og Kolding 1876-88, Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv med
Tillægsbind 1-6, Kolding og Århus 1891-1902 (2. udgave Kbh. 1987), Danske Sagn som de har lydt i
Folkemunde 1-7, Århus 1892-1901 (genoptrykt i 8 bd under medvirken af Johannes E. Tang Kristensen, Bengt
Holbek og Erik Høvring Pedersen, Kbh. 1980) og Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde, Ny række, udgivet
41

af Johannes Evald Tang Kristensen, 1-6 plus Registre, Kbh. 1928-39.
DFS 1929/75. Evald Tang Kristensens samling: Danske ‘folkebøger’. Tryk og manuskripter
samlede og ordnede af ETK. 50 pk, ca. 1700-1900.
Hovedsagelig danske tryk, men der findes også håndskrifter. Heri bl.a. bøger om religiøse emner, spå- og
drømmebøger, bondepraktika samt ‘Cyprianus og lægebøger’.
DFS 1929/78. Evald Tang Kristensens samling: ‘Apotekerhåndskrift’ fra 1723-24,
‘Helvorskovs håndskrift’.´1 pk, 1723-24.
En del af indholdet trykt i Tang Kristensen: Gamle Raad for Sygdomme hos Mennesket, Viborg 1922.
DFS 1929/116. Evald Tang Kristensens samling: Himmelbreve (håndskrevne). 1 pk, ca.
1800-1900.
Himmelbreve er breve, der angives at være faldet ned eller sendt fra himlen.
DFS 1929/118. Evald Tang Kristensens samling: Billeder. neuruppintryk, trykte
himmelbreve, gudelige tryk, håndtegninger af Niels Wiwel, gravsten m.m. 1 pk, ca. 1800-
1900.
Herfra udtaget til billedarkivet.
DFS 1930/1-5. Anders Uhrskovs samling. 5 pk, 1920-31.
Rummer Anders Uhrskovs og andres optegnelser af sagn og tro, især fra Nordsjælland. Herunder sagn optegnet
af skoleelever og højskoleelever. Jf. Uhrskovs lange række af folkelivsskildringer, begyndende med
Nordsjællandsk Landsbyliv, 1918.
DFS 1941/10-21. F. Ohrts samling. 18 pk + 1 ks, ca. 1909-38.
Denne del af Ohrts samling i DFS vedrører ‘Magica’, ‘Trylleformler og magi’ samt ‘Teologi og
religionshistorie’. Det drejer sig om notater, udtog, registre og afhandlinger. Materialet delvis udnyttet i F. Ohrts
bog Danmarks Trylleformler 1-2, Kbh. og Kristiania 1917, og sammes Trylleord, Kbh. 1922. Se også det
håndskrevne tillæg “Danmarks Trylleformler III” i DFS 1928/2.
DFS 1946/26: Henrik Ussings efterladte papirer: Folkepsykologi (afhandlinger og
forarbejder). 1 pk, ca. 1920-30.
DFS 1949/3: Laurits Bødker: Optegnelser om hekse, -processer og -tro. 1 pk, 1954.
DFS 1958/3-4. H.P. Hansens samling. 2 pk, ca. 1926-57.
Denne del af H.P. Hansens samling rummer især stof i tilknytning til udgivelsen af dennes Syner og varsler,
Kbh. 1957, og Kloge Folk. Folkemedicin og overtro i Vestjylland 1-2, 2. udg. Kbh. 1960-61.
DFS 1963/11, 1964/2, 1966/4. ‘Den lille overtro’. Ca. 200 optegnelser, primært indsendt i
forbindelse med Aarhus Stiftstidendes overtro-enquete 1963 samt div. avisudklip (1963/11). -
Stencileret rapport af Per Buresø-Jespersen, udfyldte spørgeskemaer samt hulkort fra
undersøgelse af kommunalt ansat kontorfunktionærgruppe (1964/2). - 130
psykologistuderendes rapporter om ‘den lille overtro’ samt div. artikler og notater (1966/4). 4
pk, 1963-72.
Stoffet er udnyttet i Iørn Piø: Den lille overtro, Kbh. 1973.
DFS 1970/5. ‘Danmark rundt i sagn og tro’. Besvarelser indsendt i anledning af Iørn Piøs
radioprogrammer i 1970-71. 1 pk, 1970-71.
42

Med en oversigt over besvarelserne.
DFS 1974/11. Fire himmelbreve fra 1800-tallet. 1 kuvert, ca. 1800-1900.
DFS 1974/28. Axel Westh: Den kloge præst i 1800-tallets danske folketradition. 1 stor ks, ca.
1970.
Bogmanuskript på ca. 745 maskinskrevne sider indsendt til foreningen “Danmarks Folkeminder”, men ikke
publiceret.
DFS 1975/2, 1977/24. Spøgelseshistorier, selvoplevede men mest digtede. Indsendt til
dagbladet Ekstra Bladet i anledning af en konkurrence i 1975. 2 store ks, 1975 (1975/2).
‘Spøgelsestimen’. Et telefonprogram med beretninger om uforklarlige hændelser,
Allehelgensaften 1973-77. Notater fra telefonpasserne og div. forarbejder (1977/24). 3 pk,
1973-77.
I studiet allehelgensaften var Iørn Piø og Christian Flagstad.
DFS 1977/24. ‘Spøgelsestimen’. Et telefonprogram med beretninger om uforklarlige
hændelser. Notater fra telefonpasserne og div. forarbejde. 3 pk, 1973-77.
I sagen er indlagt fotokopier af Iørn Piøs dagbøger 1973-77 vedrørende programmerne, som Piø deltog i.
DFS 1983/1. ‘DFS-OPT’: Optegnelser indsendt til Dansk Folkemindesamling 1960-83.
Alfabetisk ordnede efter optegnere. 24 pk, 1960-83.
Omfatter bl.a. besvarelser fra DFS’ spørgeskemaundersøgelse vedr. folketro (den lille overtro) samt en række
andre besvarelser på spørgsmål og opfordringer fra DFS om bl.a. overtro, festskikke, løgnehistorier, viser og
folkeliv. Desuden en større mængde optegnelser indenfor div. folkloristiske genrer, indsendt uopfordret, samt en
del korrespondance.
DFS 1985/2, 1997/13. Rosenlundsamlingen af magiske håndskrifter (1985/2) og Supplement
til Rosenlundsamlingen (1997/13). 5 ks. 1773-1930.
Håndskrifter fra gården Rosenlund, Kølstrup sogn ved Kerteminde.
DFS 1988/34. Komet Halley i Danmark 1682-1985. 1 stor ks, ca. 1970-85.
Udskrifter, notater og især fotokopier af artikler, bøger, aviser og skillingsviser samlet af Børge Nielsen
(indsenderen).
DFS 1993/25. Siegfred Svanes samling vedr. danske helligkilder. 16 ks, 1976-91.
Topografisk ordnede mapper med oplysninger om de enkelte kilder: Optegnelser, korrespondance, udklip samt et
stort billedmateriale. Baggrundsmateriale til Siegfred Svanes bog Danske Helligkilder og Lægedomskilder, Kbh.
1984.
DFS 1997/18. Heksejægeren på Rugård. G. Henningsens kildemateriale og forarbejder. 3
store ks, ca. 1985-97.
Jf. Gustav Henningsen: Heksejægeren på Rugård, Randers 1991.
DFS 1997/20. Kloge Sørens samling: Manuskripter og bøger fra Petra Mosegaard. 3 ks plus 3
store ks, ca. 1800-1970.
183 håndskrifter og trykte bøger, der har tilhørt “Kloge Søren” alias “Frørupmanden” alias gårdejer Søren
Christensen (1843-1925) i Frørup ved Nyborg, der var fjerde generation af praktiserende kloge folk på
Snæverkildegården. Søren valgte Petra Mosegaard til sin efterfølger. Jf. G. Henningsen: “Kloge folk og ‘Kloge
Søren’” i: Det farlige liv, udg. af Nationalmuseet 1978, og Birgitte Rørbye: Kloge folk og skidtfolk, 1976.
43

DFS 1997/21. Hofman-Bang projektet: 1 stor ks, 1975-79.
Heri bl.a. kopi af Hofman-Bangs regest af Viborg Landstings dombøger 1569-1805, sagtypologisk kortregistrant
til samme samt fotokopier af div. trolddoms- og overtrossager. Jf. G. Henningsen, J.C.V. Johansen og D. Tamm:
“16.000 jyske domme” i Fortid og Nutid 28 (1979).
DFS 1997/22. Mads Lidegaards samling: Div. optegnelser om sten, træer og høje. 1 stor ks +
2 pk + 3 ks.
Baggrundsmateriale i form af noter, korrespondance, billeder m.m. til forfatterens tre bøger om sten, træer og
høje, se under vigtige håndbøger nedenfor.
DFS 1997/23. Projekt ‘Træer’. Lise Høyrups og Sven E. Ottosens forarbejder. 5 pk, 1993-95.
Projekt udført for Skov- og Naturstyrelsen. Problemstillingen var: “Står [traditions]træerne stadigvæk, hænger
fortællingerne ved, er der kommet nye træer og traditioner til?” (jf. Folkeminder 1995, nr. 2 s. 3-5). Jf. Sven E.
Ottosen: “Traditionstræer”, i: Else Marie Kofod og Eske K. Mathiesen (red.), Traditioner er mange ting, Kbh.
1997, s. 317-24.
DFS 1997/24. Optegnelser om sagnsten ved Robin Albertsen. 2 pk, ca. 1980-87.
Materiale om forskellige typer af sten fra stort set alle egne af Danmark, indsamlet af Robin Albertsen,
Brabrand. Optegnelserne er ordnet topografisk.
DFS 2000/17. Himmelbreve, købt på Internettet på auktion i efteråret 2000. Originale
himmelbreve, afskrifter, kopier, artikler fra div. tidsskrifter. 1 kuvert, ca. 1910-75.
DFS 2003/2. Trolddomsprocesser ved Det Nørrejyske Landsting. 16 pk, fotokopier m.m., ca.
1975-91.
Forarbejder til J.C.V. Johansens disputats Da djævelen var ude... Trolddom i det 17. århundredes Danmark,
Odense 1991, i form af (1) kronologisk ordnede fotokopier af nørrejyske landstingsdomme i hekseprocesser, (2)
diverse andet kildemateriale samt (3) analyser af trolddomsprocesser, navneregistre og diverse afskrifter
vedrørende fødsler i dølgsmål. Alt dette vedrører perioden fra 1569 til ca. 1700.
DFS 2003/3. H.P. Hansens samling af cyprianus’er m.m. 5 pk, 1824-1961.
Originalt materiale og afskrifter, samlet af museumsleder H.P. Hansen i Herning. Modtaget fra Institut for Jysk
Sprog- og Kulturforskning. Cyprianus er en dansk betegnelse for de magiske håndskrifter, der tidligere var
udbredte hos kloge koner og mænd. Samlingen rummer omkring 35 cyprianus’er og desuden løse trylleformler,
biografisk materiale om kloge folk, breve til H.P. Hansen m.m.
DFS 2004/33. Birgitte Rørbyes efterladte papirer vedrørende ‘kloge folk’. 1 pk, 1969-74.
Nogle vigtige registre og håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv og seddelregistrene
over meddelere (se s. 7) drejer det sig om:
Registre
Seddelregister: Topografisk register over arkivmateriale indsendt til DFS 1904-59. 11 pk.
Opstillet i DFS’ katalogværelse.
Seddelregister: Sagn.
Opstillet i DFS’ katalogværelse. Består af 27 specialregistre med henvisning til arkivmateriale over bakker, dyr,
ellefolk, gengangere, hav, hekse, herregårde, historiske personer, historiske sagn i øvrigt, høje, kilder, kirker,
44

klenodier, kloge folk, kæltringer, nisser, præster, skatte, skove, sten, søer, træer, vandløb, varsler, veje, vild jagt,
vætter.
Seddelregister: Folketro.
Opstillet i DFS’ katalogværelse. Ordnet alfabetisk efter stikord.
Seddelregister: H.F. Feilbergs Folklore Indeks (DFS 1922/73-98).
Et supplement til Feilbergs Ordbog over jyske almuesmål, 1886-1914. 60.000 alfabetisk ordnede sedler, der
registrerer kulturhistorie og hverdagsliv især i årtierne omkring 1900. Udgivet på mikrofiche og med trykt
Manual til H.F. Feilbergs Folklore Indeks ved Gustav Henningsen, Åbo 1992.
Publikationer
Svend Grundtvig: Danske Folkesagn 1839-83 1-2, udgivet af Hans Ellekilde Kbh. 1944-48.
Denne materialeudgave har en indledning med oplysninger om Svend Grundtvigs sagnoptegnere og er i bd 2 s.
197-303 forsynet med stedregistre, personregistre og indholdsregistre.
Evald Tang Kristensen: Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde, 2. udgave 1-8 under
medvirken af Johannes E. Tang Kristensen, Bengt Holbek og Erik Høvring Pedersen, Kbh.
1980. Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde, ny række 1-8, udgivet af Johannes Evald
Tang Kristensen, Kbh. 1928-39.
Heri findes registre over meddelere/optegnere og stednavne i den store materialeudgave, der ud over Tang
Kristensens eget stof også rummer materiale fra bl.a. Svend Grundtvigs samling.
H.F. Feilberg: Ordbog over jyske almuesmål 1-4, Kbh. 1886-1914.
Ordbogen er bredere end titlen udsiger, idet det faktisk er en ordbog over jysk folkekultur med internationale
referencer.
J.P. Jacobsen og R. Paulli: Danske Folkebøger fra 16. og 17. Århundrede 1-14, Kbh. 1915-36.
Kildeudgave, hvoraf bd. 14 er register.
August F. Schmidt: Danmarks Helligkilder, Kbh. 1926. Danmarks Kæmpesten i
Folkeoverleveringen, Kbh. 1932.
Oplysninger om kilder/sten er opstillet topografisk.
Gorm Benzon: Sagn og Spøgerier, Kbh. 1967. (= Aage Roussel, red.: Danske Slotte og
Herregårde, bd 17).
En materialeudgave, der er ordnet alfabetisk efter herregårde. Heri et sagregister over de overnaturlige
fænomener og et personregister.
Iørn Piø: Den lille overtro. Håndbog om hverdagens magi, Kbh. 1973.
V.J. Brøndegaard: Folk og flora. Dansk etnobotanik 1-4, Rosenkilde og Bagger 1978-80. Folk
og fauna. Dansk etnozoologi 1-3, Rosenkilde og Bagger 1985-86. Folk og fæ. Dansk husdyr
etnologi 1-2, Rosenkilde og Bagger 1992.
Hver udgave har et samlet register over planter/dyr, personer og steder.
Bengt Holbek og Iørn Piø: Fabeldyr og sagnfolk, 2. udgave Kbh. 1979.
45

Siegfred Svanes: Danske Helligkilder og Lægedomskilder, Kbh. 1984.
Oplysninger om kilder er opstillet topografisk efter Danmarks amter.
Inger Spang Hansen og Kirsten Pingel: Katalog over Evald Tang Kristensens samling af
folkebøger, utrykt hovedopgave fra Danmarks Biblioteksskole 1990 (eks. i DFS).
Kataloget er i 2004 overført til database, der er tilgængelig på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk.
Mads Lidegaard: Danske sten fra sagn og tro, Kbh. 1994. Danske træer fra sagn og tro, Kbh.
1996. Danske høje fra sagn og tro, Kbh. 1998.
Oplysninger om de enkelte sten/træer/høje er opstillet topografisk efter Danmarks amter.
46

f: Skikke, fester og levevis
Oplysningsmændene i 1700- og begyndelsen af 1800-tallet ønskede at reformere
landbefolkningens tænkemåde. De mente, at bondens traditionsstyrede levemåde med
drikkeri, kropsudfoldelse og fester var uhensigtsmæssig for både samfundet og dem selv.
Svend Grundtvig interesserede sig derimod for de positive værdier i, hvad han kaldte
“folkelivet” eller “folkets skikke og sædvaner”, og i forbindelse med udgivelsen af første bind
af Gamle danske Minder i Folkemunde (1854) opfordrede han til at indsamle oplysninger om
dette folkeliv. Hvad der sprang Grundtvig og hans efterfølgere i øjnene var først og fremmest
de skikke, hvormed folk markerer årets og livets højdepunkter. Axel Olrik mente, at en
folkeskik “næsten” altid bunder i folketro, som er uddød på den enkelte egn, men lever
andetsteds. Olrik var - foruden af filologien og Svend Grundtvig - påvirket af den engelske
antropologiske skole (Tylor), der så kulturens historie i et udviklingsperspektiv fra lavere til
højere former. Folketro og -skik rummer “fælles levninger fra hele menneskehedens ældste
tid; men de genfindes i spredte træk under en højere civilisation...”. 71 I en mild kritik af denne
tidstypiske evolutionisme betonede Olrik dog folkemindernes vandringer og “alle kulturtræks
evne til at udbrede sig ved lån eller efterligning”. 72 I anden halvdel af 1900-tallet har
forskernes interesse i almindelighed forskudt sig til at fokusere på festens funktion i
forskellige miljøer frem for at koncentrere interessen om festens oprindelse i en fjern fortid.
I Danmark har indsamlere og forskere fokuseret på de tre store livsfester barsel/ dåb,
forlovelse/ægteskabsindgåelse og begravelse samt på årets højtider, der grupperer sig om fem
tidspunkter: Jul/nytår (med helligtrekonger), fastelavn, sommerens komme, midsommer og
høst. Foruden kalenderårets fester spillede arbejdsgilder en stor rolle i landbrugssamfundet. I
takt med afvandringen fra land til by i det 19. og 20. århundrede, kommer nye skikke og fester
til, f.eks. er lys i vinduerne 4. maj, mors dag og fars dag opstået i byerne. Desuden er det
karakteristisk for det 19. og især det 20. årh., at antallet af livets mærkedage, som fejres, er
stigende: Fødselsdag, konfirmation, de mange bryllupsdage, jubilæer m.m. Dette kan
utvivlsomt ses som udtryk for en stigende individualisme i samfundet. Desuden er antallet af
foreningsfester og offentlige fester også stigende (indvielse af veje, broer og bygninger m.m.).
Især siden 1980'erne har nye amerikanske skikke vundet indpas, f.eks. Valentin-dagen og
Halloween. Flere af de gamle fester har ændret karakter, idet de nu foranstaltes af foreninger
eller børnehaver og skoler (fastelavn), og i øvrigt har der længe været en stigende kommerciel
interesse i festerne. Når traditioner lever, ændrer de form. Tradition og fornyelse går hånd i
hånd, endda sådan at tilsyneladende helt nye skikke og fester importeres.
Lege, spil og sport regnes med til denne emnegruppe.
Vigtige samlinger
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: Folkeminder. Bidrag fra folkemunde, indsendte
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.
Stof indenfor diverse folkloristiske genrer. Samlingen danner baggrundsmateriale for bl.a. Svend Grundtvig:
Gamle danske Minder i Folkemunde 1-3, Kbh. 1854-61.
DFS 1883/104. Svend Grundtvigs samling: Lege, rim og remser. Afskrifter, ordnede efter
indholdet på sedler. 1 pk, ca. 1839-83.
Delvis opløst og fordelt i samlingen med afskrifter 1906/35.
DFS 1883/105-06. Svend Grundtvigs samling: Lege. Afskrifter. 2 pk, ca. 1839-83.
47

Delvis opløst og fordelt i samlingen med afskrifter 1906/35.
DFS 1904/37-38. Jens Kamps samling: Folkeminder. 1 pk + 1 bd, ca. 1868-91.
Stof indenfor div. folkloristiske genrer. Især Kamps egne optegnelser, herunder optegnelser fra Bogø og
optegnelser fra rejsen med offentlig understøttelse i 1877. Jf. Jens Kamp: Danske Folkeminder, Æventyr,
Folkesagn, Gaader, Rim og Folketro, Odense 1877.
DFS 1904/46. Jens Kamps samling: Folkeliv. 1 pk, ca. 1868-91.
Optegnelser og udklip om bl.a. fester og folkeliv.
DFS 1904/47-49. Jens Kamps samling: Notesbog med folkeminder, især bygningsskik og
folkeliv (1904/47). Bygningsskik (1904/48-49). 3 pk, ca. 1881-91.
DFS 1906/1. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeminder af forskellig art. 6 pk, ca. 1885-
1959.
Optegnelser indenfor div. folkloristiske genrer, der ikke lader sig henføre til én bestemt lokalitet og/eller én
bestemt genre. Også håndskrifter af blandet indhold (kun delvis folkeminder).
DFS 1906/2e. Kumulerende samlinger 1906-59: Frederik Poulsen: Samsøs folkeminder. 1 bd,
1886-93.
760 s. renskrevne optegnelser, først og fremmest Poulsens egne primæroptegnelser og i mindre grad andres
optegnelser (Andreas Petersens og Mikkel Sørensens optegnelser). Div. folkloristiske genrer, især sagn, skik,
viser, overtro og forskellige “små genrer”.
DFS 1906/35. Kumulerende samlinger 1906-59: Rim og lege. Bidrag. Særtryk og udklip.
Afskrifter. 33 pk, ca. 1906-59.
Også kortspil. Heri også henlagt materiale fra Svend Grundtvig og Evald Tang Kristensen.
DFS 1906/43. Kumulerende samlinger 1906-59: Fester. Bidrag, ordnede topografisk, 23 pk,
ca. 1906-59.
Originaloptegnelser, breve m.m., indsendte til DFS. Stoffet er brugt i mange publikationer, f.eks. i J.S. Møller:
Fester og Højtider i gamle Dage 1-2, Kbh. 1929-33; J.S. Møller: Moder og Barn i dansk Folkeoverlevering,
Kbh. 1940; Hans Ellekilde: Danske Højtidsskikke, Kbh. 1943; Henning Henningsen: Dystløb i danske
søkøbstæder og i udlandet, Kbh. 1949; Henning Henningsen: Bådeoptog i danske købstæder og i udlandet, Kbh.
1953, Birgit Hansen: Fester for sommerens komme, Kbh. 1980; Annikki Kaivola-Bregenhøj: Bondebryllup, Kbh.
1983; Else Marie Kofod: Politikens bryllupsbog, Kbh. 1996, George Nellemann: Bogen om påsken, Kbh. 2001;
samme: Bogen om pinsen, Kbh. 2003; Birgitte Kragh: Til jord skal du blive... Dødens og begravelsens
kulturhistorie i Danmark 1780-1990, Museumsrådet for Sønderjyllands amt, Aabenraa 2003.
DFS 1906/44. Kumulerende samlinger 1906-59: Fester. Særtryk og udklip. 32 pk, ca. 1906-
59.
Ordnede efter art: Jul, Forår, Skt. Hans, Høst, Bryllup, Barsel, Begravelse, Mindre gilder, Byfester, Forskelligt.
DFS 1906/45. Kumulerende samlinger 1906-59: Fester. Afskrifter, udtog,
spørgekortbesvarelser. 19 pk, ca. 1906-59.
Ordnede som 1906/44.
DFS 1906/46. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeliv. Bidrag, ordnede topografisk. 51 pk,
ca. 1906-59.
Originaloptegnelser, breve m.m., indsendte til DFS.
48

DFS 1906/47. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeliv. Særtryk og udklip, ordnede
topografisk. 153 pk, ca. 1906-59.
DFS 1906/48. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeliv. Afskrifter, ordnede topografisk. 25
pk, ca. 1906-59.
DFS 1906/52-53. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeliv. Skildringer på folkemål. Bidrag.
(1906/52) - Folkeliv. Skildringer på folkemål. Udklip og særtryk (1906/53). 3 pk, ca. 1906-
59.
Optegnelser på dialekt fra forskellige egne af Danmark.
DFS 1906/54-57. Kumulerende samlinger 1906-59: Billeder fra folkelivet. 11 pk + 1 stor ks,
ca. 1906-59.
DFS 1906/58-59. Kumulerende samlinger 1906-59: Evald Tang Kristensens visesangere og
eventyrfortællere. Fotografier tagne af fotograf P. Olsen i Hadsten under ETKs tilrettevisning.
1895.
Overflyttet til DFS’ billedarkiv. Jf. i øvrigt Evald Tang Kristensen og Peter Olsen m.fl.: Gamle Kildevæld.
Portrætter af danske eventyrfortællere og visesangere fra århundredskiftet, Kbh. 1981 (ny udvidet udg. ved Erik
Høvring Pedersen af førsteudgaven fra 1927).
DFS 1906/60b-65. Kumulerende samlinger 1906-59: Billeder fra folkelivet. Billeder af
visesangere og fortællere (1906/60b). Leg, dans, fest, idræt (1906/60c-d). Dagligliv, ordnede
efter steder (1906/61-65). 53 pk, ca. 1906-59.
Herfra er alle originale positiver og postkort o.l. med folkloristiske motiver udtaget til billedarkivet.
DFS 1906/66. Kumulerende samlinger 1906-59: Bygninger, fotograferede for Dansk
Folkemuseum, Nationalmuseet m.m. 1 pk, ca. 1906-59.
62 billeder, især fra Lolland-Falster. Alle overført til billedarkivet.
DFS 1906/67. Kumulerende samlinger 1906-59: Billeder fra folkelivet. Folkedragter.
Ordnede topografisk. 3 pk, ca. 1906-59.
DFS 1906/68-71a. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkedragter, fotograferede under
ledelse af Foreningen til Folkedansens Fremme. Ordnede topografisk (1906/68-70).
Beskrivelse udarbejdet af foreningens dragtudvalg (1906/71a). 4 pk, ca. 1906-59.
Billederne i 1906/68-70 er taget af kgl. hoffotograf P. Elfelt.
DFS 1912/1-2. Folkeminder fra Ods herred, samlede af fhv. lærer Lars Andersen i Høve
(1912/1). Folkeminder fra Højby og Oddens sogne, optegnede af Historisk Samfund for
Højby sogn (1912/2). 2 pk, 1908-29.
Div. folkloristiske genrer. Jf. Lars Andersens publikationer Folkeliv i Ods Herred, Kbh. 1919; Folkeliv i
Skippinge og Tudse Herreder, Kolding 1922.
DFS 1912/24-25. Mikkel Sørensen, Folkeminder fra Samsø og blandede folkeminder til dels
fra boglige kilder. 2 pk + 4 bd, 1884-1938.
Div. folkloristiske genrer.
DFS 1920/7. Testimonier (æresminder), bryllupsvers, himmelbreve, bindebreve m.m. 3 pk,
49

ca. 1870-1950.
DFS 1922/22-26. H.F. Feilbergs samling: Originalbidrag (sproglige og folkloristiske),
indsendte til H.F. Feilberg. 7 pk, ca. 1860-1921.
Breve og optegnelser med stof indenfor div. folkloristiske genrer samt dialekt.
DFS 1922/37, 1922/39. H.F. Feilbergs samling: Rim, remser og lege. Originalbidrag
(1922/37). Lege. Afskrifter, ordnet alfabetisk efter stikord (1922/39). 2 pk, ca. 1860-1921.
DFS 1922/113-25. H.F. Feilbergs samling: Folkeminder og kulturhistorie. Udklip. Ordnet
alfabetisk efter stikord. 13 ks + 1 bd, ca. 1860-1921.
DFS 1922/126-27. H.F. Feilbergs samling: Folkeminder. Blandede. Avisudklip. 1 pk + 1 bd,
ca. 1893-1921.
Div. folkloristiske genrer.
DFS 1922/138. Rasmus Hansen: Efterladte manuskripter (1922/138). 2 pk, ca. 1860-83.
De efterladte manuskripter rummer div. kulturhistoriske skildringer især vedrørende Fyn. Friskolelærer Rasmus
Hansen (d. 1883) i Vejstrup ved Svendborg udgav Gamle Minder eller Træk fra Folkets Liv og Tankesæt fra det
syttende og attende Aarhundrede, gengivne efter mundtlige Fortællinger, Odense 1882-83.
DFS 1924/4-5. I.C. Stockholm: Type og folkelivsbilleder I-IV. 5 pk, ca. 1890-1935.
Fotografier samlede o. 1890-1924, auktionsfortegnelser 1925-35 samt originale silhuetter 1876-78. Fotografierne
er overført til DFS’ billedarkiv bnr. 3941-4146.
DFS 1926/3-6: Jens Jensen Refshalegård: Folkeminder fra Midtjylland, især fra Kragelund
sogn (1926/3-5). Kragelund sogns historie (1926/6). 5 pk, ca. 1750-1930.
Originaloptegnelser, erindringer og novellistiske skildringer bl.a. sagn, skikke og folkeliv samt personalhistorie.
Desuden vedlagt nogle få etbladstryk og håndskrevne optegnelser fra 1700-tallet og 1800-tallet.
DFS 1929/1. Evald Tang Kristensens samling: Originaloptegnelser af folkeminder, indsendte
til ETK. Heri bidrag indsendte til Folkemindesamfundet samt senere bidrag. Ordnede
alfabetisk efter indsendernes navne. 28 pk, 1845-1925.
Div. folkloristiske genrer. En del af stoffet blev trykt i det af Tang Kristensen redigerede tidsskrift
Skattegraveren og Efterslæt til ‘Skattegraveren’, Kolding 1884-90, og i Danske folkeæventyr optegnede af
Folkemindesamfundets medlemmer, Viborg 1888.
DFS 1929/12-13. Evald Tang Kristensens samling: Løse optegnelser af folkeminder og
melodier af ETK. 7 pk + 4 bd, 1867-1904.
Div. folkloristiske genrer. Se kommentaren til 1929/16.
DFS 1929/14. Evald Tang Kristensens samling: Lommebøger, indeholder ETKs optegnelser
af folkeminder og andre notater. 2 pk, 1870-88.
Lomme- og optegnelsesbøger i lille format. Div. folkloristiske genrer. Se kommentaren til 1929/16.
DFS 1929/16. Evald Tang Kristensens samling: Dagbøger nr. 1-335. Hæfter i kvart
indeholdende ETKs originaloptegnelser fra hans indsamlingsrejser 1871-1917 med person- og
stedregister. 33 bd + 1 pk, 1871-1917.
Div. folkloristiske genrer. Samlingerne 1929/12-14 plus 1929/16 rummer tilsammen Tang Kristensens primære
feltoptegnelser. Materialet om skikke, fester og levevis heri har Kristensen selv udgivet i flere bøger, bl.a. Gamle
50

folks fortællinger om det jyske almueliv med Tillægsbind 1-6, Kolding og Århus 1891-1902 (2. udgave Kbh.
1987).
DFS 1929/81-85. Evald Tang Kristensens samling: Danske børnerim, remser og lege. 16 pk,
1865-97.
Heri trykmanuskript og div. afskrifter m.m. især i tilknytning til Tang Kristensens udgave af Danske Børnerim,
Remser og Lege, Århus 1897.
DFS 1929/113. Sognebeskrivelse. J. Bay: Beskrivelse over Qvong og Lyhne Sogne 1767. 1
pk, 1767.
På titelbladet til den 48 oktavsider store, håndskrevne beskrivelse står bl.a.: “Effter hands höyærværdigheds Hr
Biskop Blochs Skrivelse af 18 Nov: 1767. Indgivet af SognePræsten”. Jens Bertelsen Bay var 1738-80
sognepræst i Kvong og Lyhne sogne i Ribe amt.
DFS 1929/130-132. Evald Tang Kristensens samling: Gamle Kildevæld. Nogle billeder ...
forarbejder og afbrugt trykmanuskript (1929/130). Almuemeddelere, visesangere og
eventyrfortællere, fotografiske plader (1929/131), fotografier (1929/132). 3 pk, 1895-1929.
Delvis overført til billedarkiv.
DFS 1929/162. Achton Friis: Fotografier, delvis benyttet i hans bøger. 1 bd, 1921-36.
En fortegnelse over indholdet, mens billederne er overført til billedarkivet. Især billeder til De danskes Øer 1-3
Kbh. 1926-28.
DFS 1930/4. Anders Uhrskovs samling: Højtider, fester, gamle ord, ordsprog og remser. 1 pk,
1920-31.
Jf. Uhrskovs lange række af folkelivsskildringer, begyndende med Nordsjællandsk Landsbyliv, Holstebro 1918.
DFS 1930/6, 1932/2. Karen Thudborg [Thuborg]. Optegnelser fra Harboøre. Personalia, viser,
sagn, rim, remser, lege, ordsprog, barsel, bryllup, begravelse. Folkeliv og optegnelser på
folkemål. Blandinger (efterladte papirer). 4 pk, ca. 1907-30 (1930/6). Ho-Oksby, notater efter
trykte og utrykte kilder. Blandede optegnelser. 1 pk, 1928-32 (1932/2).
Jf. Det gamle Harboøre. Optegnelser af Karen Thuborg, tilrettelagte og udgivne ved Henrik Ussing, Kbh. 1928.
DFS 1931/1-12. S. Tvermose Thyregods samling. 10 pk + 2 bd, ca. 1908-30.
Heri samlinger om ‘Leg og Tidsfordriv’ (1931/4-5), ‘Årets dage, skikke og overtro’ (1931/6-7), ‘Inskriptioner’
(1931/8), ‘Bryllup og barsel’ (1931/9) samt div. henvisninger og registre.
DFS 1934/1-10. Frederik Knudsens samling: Idræt. Systematisk ordnede afskrifter samt
seddelordbog. 11 pk + 3 ks.
Ordnede efter type: Boldspil, kastelege med andre redskaber end bold, behændighedslege, fangelege, kamplege,
kaplege, styrkelege, gættelege, skæmtelege, gemme- søge- og findelege, pantelege, lege og legetøj, spil,
vinterlege, lege knyttet til højtider, lege med drama, forskelligt. En del af stoffet er udgivet af Jørn Møller for De
Danske Skytte- Gymnastik- & Idrætsforeninger i fire bøger: So i Hul - og 99 andre gamle boldspil og kastelege,
Hund i Lænke - og 99 andre gamle fange- og findelege, Føde en Bjørn - og 99 andre gamle smidighedsøvelser
og styrkelege, Snøre Vibe - og 99 andre gamle kamp- og kaplege, 1990-91.
DFS 1934/14. Tobias Tobiassen Kragelund: Folkelivsskildringer fra Ribe amt (Hunderup
sogn, Gørding herred). 7 pk, 1920-50.
Folkelivsskildringer, erindringer og personportrætter (trykte og utrykte). Heri den delvis håndskrevne skildring
“Jysk Bondeliv” 1-2 af T. Kragelund. Jf. Salomon J. Frifelt: “Forfatteren og Folkemindesamleren Tobias
Tobiassen Kragelund”, Sprog og Kultur 21, 1 (1958) s. 11-14.
51

DFS 1934/18-37. Niels Stenfeldts samling. 12 pk + 8 bd, 1918-35.
Uddrag og referater af retssager og andet kulturhistorisk stof, sognehistorier og blandede optegnelser fra
Sjælland, Lolland-Falster, Fejø, Femø og Askø. Herunder bl.a. retssager om landsbyfester. Se kommentaren
under kapitlet II m, “Lokal- og kulturhistorie i øvrigt”.
DFS 1940/2. C.P. Johannsen: Folkelivsskildringer fra Abild i Sønderjylland o. 1880, samt
avisudklip fra besættelsestiden. 1 pk, ca. 1932-40.
DFS 1940/3. Folkelig dansk jul. Besvarelser af Berlingske Tidendes julekonkurrence 17/11
1940: ‘Fortæl om barndomshjemmets jul og dens gamle skikke’. Ordnet topografisk. 10 pk,
1940.
Omkring 500 bidrag fra alle landets egne. I den første pakke ligger bl.a. udklip fra Berlingske Tidende 1940-41
vedrørende konkurrencen samt div. breve mellem DFS og optegnerne. Udvalgte bidrag blev trykt i Hans
Ellekilde og Kai Flor: Barndoms Hjemmets Jul, Kbh. 1941, og i Hans Ellekilde: Vor danske Jul gennem Tiderne,
Kbh. 1943.
DFS 1943/13: ‘Det sidste neg køres ind’. Besvarelse af Landet’s konkurrence 1943. 1 pk,
1943.
22 håndskrevne konkurrencebidrag, der er udvalgt af ugebladet Landets redaktion, fordi de “indeholder
Oplysninger om en eller anden Høstskik”. Desuden udklip af Landet 14/10 1943 med de tre præmierede
besvarelser samt dommerkomitéens bemærkninger.
DFS 1946/3. Helene Strange: Nordfalstersk bondeliv. I. I mødrenes spor, trykmanuskript. II.
Højtider og gilder, utrykt. 1 pk, 1940-43.
Jf. Helen Strange: I Mødrenes Spor. Nordfalsterske Kvinders Arbejde gennem halvandet hundrede Aar, udg. af
J.S. Møller, Kbh. 1945. Pakken rummer også tillæg til I-II samt foreningen “Danmarks Folkeminder”s
bedømmelse af Helene Stranges manuskript.
DFS 1946/4-38: Henrik Ussings efterladte papirer. 31 pk, ca. 1800-1945.
Forarbejder til Ussings mange kulturhistoriske artikler og bøger (særligt om Østjylland, Bornholm, Als, Erritsø,
Lolland, sydfynske øer, Sorø amt, Omø) samt tilsendte folkemindeoptegnelser fra andre, breve fra 1864, div.
afskrifter, avisudklip, egne foredrag, biografica m.m. Jf. bl.a. Henrik Ussing: Aarets og Livets Højtider, Kbh.
1925.
DFS 1947/2-10. Henning Henningsens optegnelser og materiale. 16 pk, ca. 1945-79.
Materiale vedrørende skikke og fester som ‘at stikke til stråmanden’, ‘Bakkus på tønden’, Quintanridt,
Rolandsridt, kirkeskibe, sømændenes linjedåb, håndværkernes behøvling, studenternes deposits og andre
indvielsesceremonier, sømands- og fiskerfastelavn, fiskernes og sømændenes organisation og forårsskikke,
forskellige fastelavnsoptog, optog med kæmpefigurer. Heri også udenlandsk stof. Jf. Henningsens bøger Dystløb
i danske søkøbstæder og i udlandet, 1949, Kirkeskibe og kirkeskibsfester, 1950, Bådeoptog i danske købstæder
og i udlandet, 1953, og disputatsen Crossing the Equator. Sailor’s Baptism and other initiation Rites, 1961.
DFS 1948/1-8, 1948/10-12. H.C. Frydendahls samling. 19 pk, 1817-1947.
Heri bl.a. originaloptegnelser af H.C. Frydendahl (1888-1947) indenfor flere folkloristiske genrer, forarbejder til
kulturhistoriske artikler og foredrag, personalhistoriske notater, Eskel Sørensens håndskrifter fra Vends herred o.
1817 (om lærdom og opdragelse, skik og sæder, biografier, klædedragt m.m.) og regnskabsbøger fra skrædder
Thomas Frydendahl i Eskelund 1886-1904. Materialet vedrører Fyn. Jf. H.C. Frydendahls mange artikler om
kulturhistorie i månedsskriftet Fynsk Hjemstavn (herunder om Eskel Sørensen 1934) samt sammes bog Fynske
Folkeminder, Krarup pr. Espe 1945. Jf. også Laust Kristensen: Skik og sæd hos bønderne sidst i det 18. og først i
det 19. århundrede: de kendte manuskripter af Eskel Sørensen (1771-1835), Odense 1989.
52

DFS 1952/9-38. Per Maigaards samlinger om lege m.m. 32 pk, ca. 1908-52.
Hovedparten udgøres af dansk og udenlandsk stof om lege i form af henvisninger, udklip, afskrifter, notater og
egne afhandlinger, herunder afhandlinger om legenes historie, leg og kultur, ludologi, Sjanish rider frem,
nordiske lege, boldspillenes historie, kernespil, munkespil, pindespil m.m. Desuden rummer samlingen stof om
idræt, Norden, det sydslesvigske arbejde, frihedskampen og biografica.
DFS 1956/9. Mejlbyundersøgelsen. 1 pk, 1956-59.
Randers Museums historiske afdeling tog i 1956 initiativ til at “finkæmme en landsby for al historisk
overlevering, skikke og gilder i den gamle landsby, vejrprofetier etc.”. Det var Mejlby i Linde sogn nord for
Randers. Efter undersøgelsens afslutning fik DFS en oversigt over meddelere, afskrifter af udvalgte dele af
materialet, stikordsregister samt kopi af museets undersøgelsesberetning. Jf. Iørn Piø: “Optegnelser fra Mejlby
ved Randers”, Folkeminder 1-5 (1955-59) s. 216-35.
DFS 1960/7. Alan Hjorth Rasmussen: Indsamlede gækkebreve samt optegnelser. 1 pk, 1959-
61.
Optegnelserne dækker div. folkloristiske genrer, indsamlet af Hjorth Rasmussen samtidig med, at han var
lærervikar på Lolland. Jf. Alan Hjorth Rasmussens “Maj- og midsommerskikke på Lolland og Falster”, Årbog
for Lolland-Falsters historiske Samfund XI 2 (1965) = DFS Studier nr. 1, 1966.
DFS 1961/14. Gækkebreve. En samling på 223 gækkebreve fra eleverne på Årslev Friskole. 1
pk, ca. 1945-60.
DFS 1963/3. Indsendte bidrag til bladet ‘Vi Unge’ 1962-63. Indsendt til rubrikken ‘Min
mening er’. 4 pk, 1962-63.
Ordnet efter stikord: Musik, kritik af drenge, kritik af piger, dreng-pige, påklædning, børn-voksne, skole og
kammerater, land-by, fester og højtider, arbejdspladser, fritiden, div.
DFS 1963/5, 1964/1, 1966/16. Juleskikke, indsamlet af Danmarks Radio december 1963
(1963/5). Julen og dens forberedelser, indsendte optegnelser efter Iørn Piøs radioudsendelse
29/12 1963 (1964/1). Optegnelser om julen 1966. Indsendt til Danmarks Radio (1966/16). 4
kuverter, 1963-64.
Jf. Iørn Piø: Julens hvem hvad hvor. Håndbog om julens traditioner, Kbh. 1977.
DFS 1965/1. Åbenrå-Landemærket undersøgelsen 1965. Optegnelser, udfyldte
spørgeskemaer, båndudskrifter, div. baggrundsmateriale og to lejlighedssange. 1 pk, 1965.
Nationalmuseets saneringsundersøgelser. Rummer bl.a. håndskrevne optegnelser af forskellige medarbejdere
indenfor div. folkloristiske genrer samt spørgeskemaer om årets og livets fester. Nationalmuseets stof er bl.a.
anvendt i Poul Strømstad (red.): Ildebrandshuse, Kbh. 1966. Adgangen til en del af samlingen er klausuleret.
DFS 1965/2. Emmerlev-undersøgelsen 1965-71. Originaloptegnelser, afskrifter (ordnet på
A5-kort efter Saglig Registrant), lærerstuderende ved Tønder Statsseminariums opgaver samt
varia.. 4 pk + 1 ks + 1 stor ks, ca. 1880-1971.
Et meget broget stof indenfor og uden for de traditionelle folkloristiske genrer. Jf. Iørn Piø: “Emmerlevundersøgelsen”,
Sønderjysk Månedsskrift 42 (1966) s. 299-302, og Eske K. Mathiesen: Resultatet af Emmelevundersøgelsen,
DFSNYT 72/2, Kbh. 1972. Adgangen til en del af samlingen er klausuleret.
DFS 1965/4. Børnefødselsdage. Beskrivelser og enkelte fotografier, indsendt til konkurrence i
bladet Samvirke 1965. 2 pk, 1965.
DFS 1966/6. Ringridning. Beretninger, billeder m.m. i tilknytning til Landsbladets
konkurrence 1966. Dansk Folkemindesamlings ringridningsundersøgelse. Billeder, breve og
53

avisudklip i tilknytning til artikel om ringridning. 1 pk, 1965-66.
Jf. Eske K. Mathiesen: “Ringridning i Østermarie”, Folkeminder 12 (1966).
DFS 1967/1. Gækkebreve. Landsbladets gækkebrevskonkurrence 1967. 2 pk, 1967.
Ca. 425 gækkebreve (-rim).
DFS 1967/3. Valborgblus. Udfyldte spørgeskemaer samt indsendte breve i tilknytning hertil.
1 pk, 1967.
Jf. Aage Skelborg: “Blus og bålskikke i Østjylland” i Folkeminder 13 (1967).
DFS 1968/4. Gravlys i Danmark. Udfyldte spørgeskemaer samt forarbejder, manuskripter og
breve m.m. i tilknytning til undersøgelsen. 7 pk, 1966-72.
Underinddelt i emnerne gravsteder, allehelgen/jul, lys/blomster, guldbryllupsgudstjeneste, guldkonfirmation. Jf.
Karsten Biering: “Gravlys i Danmark” i Folk og Kultur 1972.
DFS 1968/5. Lys i vinduerne. Udfyldte spørgeskemaer samt enkelte breve. Ordnet
topografisk. 3 pk, 1968.
DFS 1972/1. Carsten Bregenhøj: Helligtrekongersløb på Agersø... 1 pk, 1969-71.
Magisterafhandling ved Kbh.s Universitet samt rapport til DFS. Jf. Bregenhøj: Helligtrekongersløb på Agersø.
Socialt, statistisk og strukturelt, Kbh. 1974.
DFS 1972/15. Hinkelege indsamlet gennem ‘Pondus-Posten’ 1971. Registreret og analyseret
af Erik Kaas Nielsen. 1 stor ks + 1 bd, 1971-72.
DFS 1973/23. Gækkebreve. 1619 gækkebreve indkommet i anledning af konkurrence
arrangeret af DIFA Isenkram en gros a/s i 1973. 6 pk + 1 stor ks, 1973.
DFS 1983/1.’ DFS-OPT’: Optegnelser indsendt til Dansk Folkemindesamling 1960-83.
Alfabetisk ordnede efter optegnere. 24 pk, 1960-83.
Omfatter bl.a. besvarelser fra DFS’ spørgeskemaundersøgelse vedr. folketro (“den lille overtro”) samt en række
andre besvarelser på spørgsmål og opfordringer fra DFS om bl.a. overtro, festskikke, løgnehistorier, viser og
folkeliv. Desuden en større mængde optegnelser inden for div. folkloristiske genrer, indsendt uopfordret, samt en
del korrespondance.
DFS 1989/13. Jule- og nytårskort samt postkort. 1 pk, ca. 1900-70.
251 postkort fra et dødsbo i Silkeborg. Lignende samlinger med jule- og lykønskningskort m.m. findes f.eks. i
DFS 1990/35 (160 kort), 1993/1 (107 kort), 1995/2 (gratulationskort og lejlighedssange m.m. i 8 pk).
DFS 1989/14. Festtelegrammer 1914-19 til familien Schiang i København. 3 pk, 1914-19.
325 telegrammer, invitationer, menukort, lejlighedssange samt fotografier.
DFS 1993/21. Avisudklip vedrørende julen 1957-77. 12 pk, 1957-77.
Samling på 4.000 løsblade opbygget af journalist Anton Valdemar Pilgaard, der hver år i perioden samlede et
‘adventshæfte’ for størstedelens vedkommende bestående af udklip fra lokal- og hovedstadsaviser samt ugeblade
og tidsskrifter. Udklippene belyser, hvordan man fejrer jul i forskellige egne af Danmark og i udlandet, jul på
eksotiske steder som skibe på langfart eller krigshærgede områder, kendte menneskers jul, madopskrifter,
gavekort, julekort, servietter m.m. Desuden lister over årets julegaver fra Pilgaards egen familiejul.
DFS 1995/1. Fastelavn 1994. Avisudklip. 16 pk, 1994.
Ordnet topografisk efter Danmarks egne. Materialet blev af DFS bestilt hos firmaet “A Jour Klip”, der i
54

fastelavnsperioden 1994 klippede alt vedrørende denne højtid i samtlige danske dagblade og ugeaviser.
DFS 1999/1. Erik Kaas Nielsens samling af børnefolklore I-LI. 24 pk + 7 store ks + 1 bd, ca.
1955-95.
Egne og tilsendte optegnelser, børnetegninger, udfyldte spørgeskemaer, udklip, egne artikler, breve, scrapbog,
div. publikationer, udskrift fra båndoptagelser, materiale fra “Udvalget for Børnefolklore” m.m. vedrørende
børns leg, sanglege, rim og remser, gækkebreve, drilleri og andre barnlige udtryk. Kaas Nielsen har virket som
folkeskolelærer i Brøndby og har selv publiceret og udforsket stoffet i artikler og bøger, se bl.a. ”Børns
traditionsstof”, Folkeminder 1963; Det lille folk. Om skolebørns skikke og vaner samt et udvalg af deres eventyr,
ræddehistorier, gysere, skrøner, pral, efterlysninger, vrøvlehistorier, anekdoter, sketcher, navne- og drillerim,
bold- og tælleremser, Kbh. 1965; Gæt en gåde. 404 gåder og sjove spørgsmål, Kbh. 1979; Lystige rim og remser
for børn, Kbh. 1984; Jeg vil synge en sang... Børns viser og sange - før og nu, Kbh. 1986; Leg i Brøndby 1992,
Hvidovre 1993. Nogle lydbånd og plader er overført til lydarkivet; et mindre antal billeder er overført til
billedarkivet.
DFS 2002/15. Stile (HF) om bryllupsritualer, etikette, regler og traditioner. 12 pk, 1997.
Mere end 1500 stile, der er skrevet i forbindelse med HF-eksamen maj-juni 1997. Materialet stammer fra 27 HFkurser
og voksenuddannelsescentre i Københavns amt, Vestsjællands amt, Århus amt og Vejle amt. Adgangen til
samlingen er klausuleret.
DFS 2003/4. Festtelegrammer. 2 pk, 1928-36.
To sæt med tilsammen 97 illustrerede festtelegrammer til arkitekt Holger Sørensens konfirmation i Nivå kirke
1928 og bryllup i København 1936.
DFS 2004/1. Indvandreres brug af arabiske og danske traditioner ved skabelsen af et hjem i
Danmark. 1 pk, 2001-03.
Materiale fra Marianne Holm Pedersens seks måneders antropologiske projekt under DFS’ program
“Indvandring og kulturmøde”. Noter fra observation ved jul 2001 og fastelavn 2002 i børnehave på Nørrebro i
Kbh. samt udskrift af 13 interviews med forældre. Adgangen til samlingen er klausuleret.
DFS 2004/4. Iørn Piøs samling. 17 pk, 1960-98.
Heri bl.a. materiale om jul, skillingsviseproducenten Julius Strandberg og andet vedrørende skillingsviser,
forarbejder til Piøs bog “Det festlige år”, samt diverse materiale om overtro m.m. Notater, udklip, manuskripter,
småtryk og diverse tilsendt - håndskrevet og publiceret - materiale, samlet af Piø til brug for hans publikationer
og hans øvrige virke som arkivar ved DFS.
Nogle vigtige registre og håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv og seddelregistrene
over meddelere (se s. 7) drejer det sig om:
Registre
Seddelregister: Topografisk register over arkivmateriale indsendt til DFS 1904-59. 11 pk.
Opstillet i DFS’ katalogværelse.
Seddelregister: Fester.
Opstillet i DFS’ katalogværelse. Består af 11 specialregistre med henvisning til arkivmateriale om årets fester:
jul, fastelavn, påske, pinse, maj/Valborg, Skt. Hans og høst samt om livets fester: bryllup, barsel, begravelse og
mindre gilder. Hvert register er topografisk ordnet.
55

Seddelregister: Folkeliv.
Opstillet i DFS’ katalogværelse. Ordnet alfabetisk efter stikord.
Publikationer
Evald Tang Kristensen: Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv med Tillægsbind 1-6,
Kolding og Århus 1891-1902 (2. udgave under medvirken af Bengt Holbek og Erik Høvring
Pedersen Kbh. 1987).
I Tillægsbind 6, s. 401-526, findes et register over hele værket, dels over meddelernes navne, dels over stednavne
og dels over nogle af de i værket forekommende personnavne.
H.F. Feilberg: Ordbog over jyske almuesmål 1-4, Kbh. 1886-1914.
Ordbogen er bredere end titlen udsiger, idet det faktisk er en ordbog over jysk folkekultur med internationale
referencer.
August F. Schmidt: Leksikon over Landsbyens Gilder. Festskikke og Fester på Landet, Kbh.
1950.
Erik Kaas Nielsen: Det lille folk. Om skolebørns skikke og vaner samt et udvalg af deres
eventyr, ræddehistorier, gysere, skrøner, pral, efterlysninger, vrøvlehistorier, anekdoter,
sketcher, navne- og drillerim, bold- og tælleremser, Kbh. 1965.
Erik Kaas Nielsen: Gæt en gåde. 404 gåder og sjove spørgsmål, Kbh. 1979.
Erik Kaas Nielsen: Lystige rim og remser for børn, Kbh. 1984.
Jørn Møller: So i Hul - og 99 andre gamle boldspil og kastelege, Hund i Lænke - og 99 andre
gamle fange- og findelege, Føde en Bjørn - og 99 andre gamle smidighedsøvelser og
styrkelege, Snøre Vibe - og 99 andre gamle kamp- og kaplege, 4 bind, Kastrup 1990-91.
56

g: Eventyr, sagn og andre fortællinger
Efterspørgslen efter gode fortællinger har altid været stor i alle miljøer, og det var velkendt i
1800-tallet, at også folk i almindelighed havde sådanne mundtligt og skriftligt overleverede
beretninger. En for sin tid fin oversigt blev udgivet af Rasmus Nyerup i 1816: Almindelig
Morskabslæsning i Danmark og Norge igjennem Aarhundreder. 73 Nyerup tog udgangspunkt i
de såkaldte folkebøger, dvs. små trykte bøger skrevet i et alment fatteligt sprog og som regel
beregnet til en bred læserskare. Det var underholdende bøger med ofte internationalt udbredte
historier af meget broget art. Til de kendteste hører Uglspil, Jesu Barndomsbog, Faust, Æsops
fabler, De gamle vises eksempler, Lucidarius og Rævebogen. Adskillige af fortællingerne
havde rødder tilbage til middelalderen.
Eventyrene blev ved siden af folkeviserne Svend Grundtvigs hovedinteresse. Såvel
Nyerup som Grundtvig var klar over, at eventyr ofte er internationale (Grundtvig ønskede at
publicere dem “med henvisninger til andre folks tilsvarende digtninger” 74 ). Mens Nyerup
altså tog udgangspunkt i de trykte bøger, der siden bogtrykkerkunstens opfindelse havde
været populær læsning hos menigmand i hele Europa, ønskede Svend Grundtvig først og
fremmest at indsamle og studere den mundtlige tradition. Blandt andre eventyrsamlere er
Evald Tang Kristensen i særklasse, men man bør også nævne læreren Jens Kamp. I alt
besidder DFS ca. 5000 optegnelser af folkeeventyr, hvoraf næsten 3000 er af Tang
Kristensen.
Foruden eventyr ønskede Grundtvig at få indsamlet “Danmarks folkesagn ... ordnede
dels efter indhold og dels efter sted”, idet han skelnede mellem mytiske fællessagn og
historiske, lokaliserede sagn.
Axel Olrik betvivlede, at man klart kunne skelne mellem “kunstdigt” som
enkeltmandspræstation og “folkedigt” som hele folkets skabelse. Folkeeventyr definerede han
som den “... længere (mere sammensatte og ofte mere udmalende) fortælling, rig på
usandsynlige begivenheder og uden forsøg på at gøre dem troværdige ved stedfæste.” 75 Den
klassiske folkemindevidenskab inddelte folkeeventyrene i trylleeventyr (med overnaturlige
væsener og tildragelser), novelleeventyr, legendeeventyr, historier om dumme trolde,
dyreeventyr, skæmteeventyr, skrøner og formeleventyr. Folkesagnet blev af Olrik defineret
som “... den kortere fortælling om en begivenhed, der af fortælleren opfattes som virkelig
foregået.” 76 Sagnene er altså ofte knyttet til virkelige personer eller steder, men forklarer
hyppigt fænomener og handlinger med overnaturlige væseners indgriben (f.eks. elverpigerne,
der lokker den unge mand væk fra den slagne vej). Der findes dog også historiske sagn.
Bortset fra de historiske sagn er det karakteristisk, at sagnene ikke har helte eller heltinder,
men kun almindelige mennesker, der kommer i situationer, hvor ikke-menneskelige kræfter
truer deres tilværelse. I dag finder man sagn tilpasset det moderne liv, ofte kaldet
vandrehistorier.
Olrik inddrog desuden den såkaldte heltedigtning (også kaldet epos eller heroisk
digtning) under folkeminderne, hvoraf især den nordiske oldtids digtning interesserede ham.
Under de folkelige fortællinger hører desuden legender, fabler, anekdoter og
vittigheder.
57

Vigtige samlinger
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: Folkeminder. Bidrag fra folkemunde, indsendte
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.
Stof indenfor div. folkloristiske genrer. Samlingen danner baggrundsmateriale for bl.a. Svend Grundtvig: Gamle
danske Minder i Folkemunde 1-3, Kbh. 1854-61, sammes Danske Folkeæventyr 1-3, Kbh. 1876-84, og Hans
Ellekildes udgave af Svend Grundtvig: Danske Folkesagn 1839-83 1-2, Kbh. 1944-48. Hertil kommer mange
nyere udgaver, bl.a. Laurits Bødkers Niels Levinsen. Folkeeventyr fra Vendsyssel, Kbh. 1958, og Nikolaj
Christensen. Folkeeventyr fra Kær Herred, Kbh. 1963-67. Svend Grundtvigs Danske Folkeæventyr 1-2 samt de
for størstedelen utrykte varianter i DFS’ arkiv, der var hans forlæg, er lagt på Internettet på institutionens
hjemmeside www.dafos.dk.
DFS 1883/22. Svend Grundtvigs samling: Danske folkebøger. 2 pk, 1756-1880.
Standardudgaven af de ældre folkebøger er J.P. Jacobsen og R. Paulli: Danske Folkebøger fra 16. og 17.
Århundrede 1-14, Kbh. 1915-36. Samlinger med folkebøger findes desuden i 1906/22b, 1909/3, 1912/4 og
1929/75.
DFS 1883/72-75. Svend Grundtvigs samling: Danmarks folkeeventyr, registrant (1883/72).
Registratur over danske folkeeventyr, fabler og skæmtesagn 1856 (1883/73-75). 1 bd + 4 pk,
1856-88.
DFS 1883/76-86. Svend Grundtvigs samling: Eventyrafskrifter, ordnede efter registrantens
[dvs. 1883/72] numre (1883/76-82). Eventyrafskrifter, uden for nummer (1883/83). Evald
Tang Kristensen: Eventyr, opskrifter nr. 1-1323, afskrevne for Svend Grundtvig (1884/84-86).
11 pk, ca. 1839-83.
NB: Nummereringen af Tang Kristensens eventyropskrifter er ikke den samme, som bruges i 1929/41-42.
DFS 1883/87. Svend Grundtvigs samling: Skæmtesagn og dyrefabler, afskrifter. 1 pk, ca.
1839-83.
Heri tillige dyrerim, remser og sagn om dyr.
DFS 1883/90-98. Svend Grundtvigs samling: Folkesagn. Afskrifter, ordnede alfabetisk efter
meddelernes navne. 9 pk, ca. 1839-83.
DFS 1904/9-13, 1904/26-30. Frederik Lange Grundtvigs samling vedrørende fuglene i folkets
tro og digtning samt fuglenavne (“Fuglenes historie”): Folkedigtning og folketro om fuglene
(1904/9-13). Fuglene i sagn og tro, utrykte bidrag. Svar på F.L. Grundtvigs trykte spørgsmål,
alfabetisk ordnede efter meddelere (1904/26-29). Folkeminder, særlig om fuglene. Danske
originalbidrag (1904/30). 6 pk + 5 bd, 1878-92.
DFS 1904/37-38. Jens Kamps samling: Folkeminder. 1 pk + 1 bd, ca. 1868-91.
Stof indenfor div. folkloristiske genrer. Især Kamps egne optegnelser, herunder optegnelser fra Bogø og
optegnelser fra rejsen med offentlig understøttelse i 1877. Jf. Jens Kamp: Danske Folkeminder. Æventyr,
Folkesagn, Gaader, Rim og Folketro, Odense 1877.
DFS 1904/40. Jens Kamps samling: Eventyr og skæmtehistorier. 1 pk, ca. 1868-91.
Ordnede så vidt muligt efter hjemsted. Eventyr: Bogø, Møn, Fyn, Jylland, forskellige. Skæmtehistorier: Præste
og munkehistorier, provinshistorier, skæmtesagn fra Bogø, fra Fyn, fra Jylland, fra Sjælland, uden lokalitet. Jf.
Danske Folkeæventyr, samlede og gjenfortalte af Jens Kamp, Kbh. 1879, og Danske Folkeæventyr, samlede fra
Folkemunde og gjenfortalte af Jens Kamp, Kbh. 1891.
58

DFS 1904/41. Jens Kamps samling: Sagn og tro. 1 pk, ca. 1868-91.
Jf. Jens Kamp: Dansk Folketro, udgivet af Inger M. Boberg, Kbh. 1943.
DFS 1906/1. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeminder af forskellig art. 6 pk, ca. 1906-
59.
Optegnelser indenfor div. folkloristiske genrer, der ikke lader sig henføre til én bestemt lokalitet og/eller én
bestemt genre. Også håndskrifter af blandet indhold (kun delvis folkeminder).
DFS 1906/2c. Kumulerende samlinger 1906-59: Jens Madsen: Folkeminder, især fra Hanved
Sogn ved Flensborg. 1 pk, 1860-1907.
Optegnelser af lærer Jens Madsen (1833-1907), delvis udgivet i dennes Folkeminder fra Hanved Sogn ved
Flensborg, Kbh. 1870. Madsen var også meddeler til Svend Grundtvig, se DFS 1883/12, og til H.F. Feilberg, se
1922/24.
DFS 1906/2e. Kumulerende samlinger 1906-59: Frederik Poulsen: Samsøs folkeminder. 1 bd,
1886-93.
760 s. renskrevne optegnelser, først og fremmest Poulsens egne primæroptegnelser og i mindre grad andres
optegnelser (Andreas Petersens og Mikkel Sørensens optegnelser). Div. folkloristiske genrer, især sagn, skik,
viser, overtro og forskellige “små genrer”.
DFS 1906/14-17. Kumulerende samlinger 1906-59: Eventyr. Bidrag ordnede alfabetisk efter
indsendernes navne (1906/14). Særtryk og udklip (1906/15). Afskrifter (1906/16-17). 24 pk,
ca. 1880-1959.
1906/14 er originaloptegnelser, breve m.m., indsendte til Dansk Folkemindesamling.
DFS 1906/22b. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkebøger. 15 pk, ca. 1750-1950.
Hovedsagelig danske tryk. Blandt disse findes også mange slags fortællinger som oversættelser i folkebogsstil af
norrøn og antik litteratur, eventyr, skæmtehistorier, vrøvlehistorier, sagn, historiske og andre noveller, dialoger,
skuespil, røverhistorier, rejseskildringer, m.m. Samlingen er registreret af Gunvor Christiansen: De blå bøger.
En katalog over en samling folkebøger på Dansk Folkemindesamling, utrykt speciale fra Danmarks
Biblioteksskole 1986 (eksemplar i DFS). Se også 1883/22, 1909/3, 1912/4 og 1929/75. Standardudgaven af de
ældre folkebøger er J.P. Jacobsen og R. Paulli: Danske Folkebøger fra 16. og 17. Århundrede 1-14, Kbh. 1915-
32.
DFS 1906/23. Kumulerende samlinger 1906-59: Sagn og tro. Bidrag, ordnede efter egne. 70
pk, ca. 1906-59.
Breve, originaloptegnelser m.m., indsendte til Dansk Folkemindesamling.
DFS 1906/24-25. Kumulerende samlinger 1906-59: Sagn og tro. Særtryk og udklip, ordnede
efter egne. 151 pk, ca. 1906-59.
DFS 1906/28-29. Kumulerende samlinger 1906-59: Sagn. Afskrifter. 42 pk, ca. 1906-59.
DFS 1912/1-2. Folkeminder fra Odsherred, samlede af fhv. lærer Lars Andersen i Høve
(1912/1). Folkeminder fra Højby og Oddens sogne, optegnede af Historisk Samfund for
Højby sogn (1912/2). 2 pk, 1908-29.
Div. folkloristiske genrer. Jf. Lars Andersens publikationer Folkesagn og Folketro i Ods Herred, Kbh. 1918;
Folkesagn og Folketro i Skippinge-Tudse og Merløse Herreder, Kolding 1921; Folkeeventyr indsamlede i Ods
Herred, Kbh. 1923.
DFS 1917/3-139. Axel Olriks samling. 151 pk, ca. 1870-1917.
59

Axel Olriks efterladte papirer rummer bl.a. hans notater, excerpter, foredrag og afhandlinger vedrørende
nordiske sagn, eventyr, islandske sagaer, Saxos Danmarkshistorie, Danmarks heltedigtning m.m. Samlingen
danner baggrund for Olriks hovedværker, som Forsøg på en tvedeling af kilderne til Sakses oldhistorie, Kbh.
1892-94, Nordisk åndsliv i vikingetid og tidlig middelalder, 1907, Ragnarokforestillingernes udspring, 1913, og
de posthume Nogle grundsætninger for sagnforskning (udg. af Hans Ellekilde), Kbh. 1921, og Nordens
Gudeverden 1-2, 1926-51 (sammen med Hans Ellekilde).
DFS 1929/1. Evald Tang Kristensens samling: Originaloptegnelser af folkeminder, indsendte
til ETK. Heri bidrag indsendte til Folkemindesamfundet samt senere bidrag. Ordnede
alfabetisk efter indsendernes navne. 28 pk, 1845-1925.
Stof indenfor div. folkloristiske genrer. En del af stoffet blev trykt i det af Tang Kristensen redigerede tidsskrift
Skattegraveren og Efterslæt til ‘Skattegraveren’, Kolding 1884-90, samt i Danske folkeæventyr optegnede af
Folkemindesamfundets medlemmer, Viborg 1888.
DFS 1929/12-13. Evald Tang Kristensens samling: Løse optegnelser af folkeminder og
melodier af ETK. 7 pk + 4 bd, 1867-1904.
Div. folkloristiske genrer. Se kommentaren til 1929/16.
DFS 1929/14. Evald Tang Kristensens samling: Lommebøger, indeholder ETKs optegnelser
af folkeminder og andre notater. 2 pk, 1870-88.
Lomme- og optegnelsesbøger i lille format. Div. folkloristiske genrer. Se kommentaren til 1929/16.
DFS 1929/16. Evald Tang Kristensens samling: Dagbøger nr. 1-335. Hæfter i kvart
indeholdende ETKs førsteoptegnelser fra hans indsamlingsrejser 1871-1917 med person- og
stedregister. 33 bd + 1 pk, 1871-1917.
Div. folkloristiske genrer. Samlingerne 1929/12-14 plus 1929/16 rummer tilsammen Tang Kristensens primære
feltoptegnelser. Fortællestoffet heri er af Kristensen selv udgivet i adskillige bøger, bl.a. i serien Jydske
Folkeminder bd 3, 4, 6, 8, 9 (sagn), Kbh. og Kolding 1876-88, Jydske Folkeminder bd 5, 7, 12-13 (eventyr),
Kbh. og Århus 1881-97; Mikkel Skrædders Historier, Kbh. 1890; Kuriøse Overhøringer i Skole og Kirke.
Optegnede efter Folkemunde 1-2, 1892-99; Fra Mindebo. Jyske Folkeæventyr, Århus 1898; Molbo- og
Aggerbohistorier 1-2, Viborg og Århus 1892-1903; Fra Bindestue og Kølle. Jyske Folkeæventyr 1-2, Kbh. 1896-
97; Bindestuens Saga. Jyske Folkeæventyr, Kbh. 1897; Danske Skjæmtesagn, Århus 1900; Danske Sagn som de
har lydt i Folkemunde 1-7, Århus 1892-1901 (genoptrykt i 8 bd under medvirken af Johannes E. Tang
Kristensen, Bengt Holbek og Erik Høvring Pedersen, Kbh. 1980) og Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde,
Ny række, udgivet af Johannes Evald Tang Kristensen, 1-6 plus Registre, Kbh. 1928-39. Et udvalg af ETKs hidtil
utrykte eventyroptegnelser er udgivet af Vibeke Arndal: Evald Tang Kristensens Eventyr fra Jylland 1-3, Odense
1995-2000.
DFS 1929/41. Evald Tang Kristensens samling: Eventyr, indsamlede af og indsendt til ETK,
nr. 1-2584. Afskrifter ordnet efter nummer (nærmest kronologisk). Renskrift for Dansk
Folkemindesamling fuldendt 1907. 26 pk, ca. 1900-1907.
DFS 1929/42. Evald Tang Kristensens samling: Eventyr, indsamlede af og indsendt til ETK,
nr. 1-2584. Ældre afskriftrække (Vejlesamlingen). Ordnet efter nummer (nærmest
kronologisk). 25 pk, ca. 1867-1907.
DFS 1929/52. Evald Tang Kristensens samling: Molbo- og Aggerbohistorier. 1 pk, ca. 1867-
1903.
ETKs renskrifter efter egne og andres originaloptegnelser samt en mindre del originale indsendelser til ETK.
Synes at være tænkt som materiale til den aldrig publicerede “100 udvalgte Molbohistorier og andre dermed
beslægtede Fortællinger” også kaldet “Molbo- og Aggerbohistorier 3die Samling”.
60

DFS 1929/75. Evald Tang Kristensens samling: Danske ‘folkebøger’. Tryk og manuskripter
samlede og ordnede af ETK. 50 pk, ca. 1700-1900.
Hovedsagelig danske tryk, men der findes også håndskrifter. Heri bøger med fabler, gamle historiske
fortællinger og romaner, ridderromaner, kærlighedshistorier, eventyr, rejsebeskrivelser, noveller m.m. En
fortegnelse over samlingen findes i 1929/76. Andre samlinger med folkebøger findes i 1883/22, 1906/22b,
1909/3 og 1912/4.
DFS 1930/1-5. Anders Uhrskovs samling. 5 pk, 1920-31.
Rummer især Anders Uhrskovs og andres optegnelser af sagn og tro, især fra Nordsjælland. Herunder sagn
optegnet af skoleelever og højskoleelever. Jf. Uhrskovs lange række af folkelivsskildringer, begyndende med
Nordsjællandsk Landsbyliv, 1918.
DFS 1948/1-4. H.C. Frydendahls samling. 12 pk, 1817-1947.
Heri bl.a. originaloptegnelser af H.C. Frydendahl (1888-1947) indenfor flere folkloristiske genrer. Materialet
vedrører Fyn. Jf. H.C. Frydendahl mange artikler om kulturhistorie i månedsskriftet Fynsk Hjemstavn samt
bogen Fynske Folkeminder, Krarup 1945.
DFS 1966/1. Jyde, fynbo, sjællænder. 4480 anekdoter indsendt til Danmarks Radio i 1966.
Nummereret fortløbende, jf. de til samlingen hørende kodekort. 11 pk + 4 ks, 1966.
Jf. Carsten Bregenhøj: Jyde, Fynbo og Sjællænder. Foreløbig rapport om hulkortanalyse af anekdotesamlingen
DFS 1966/1, Kbh. 1969.
DFS 1970/5. ‘Danmark rundt i sagn og tro’. Besvarelser indsendt i anledning af Iørn Piøs
radioprogrammer i 1970-71. 1 pk, 1970-71.
Med oversigt over besvarelserne.
DFS 1972/2. ‘Lune Jyder’. Historier og anekdoter indsendt 1967-72 til Morgenavisen
Jyllands-Posten. 5 pk, 1967-72.
DFS 1979/26. Århushistorier nedskrevet af børn i København (4. klasse, Marielyst skole,
Gladsaxe). 1 kuvert, 1979.
DFS 1983/1.’ DFS-OPT’: Optegnelser indsendt til Dansk Folkemindesamling 1960-83.
Alfabetisk ordnede efter optegnere. 24 pk, 1960-83.
Div. folkloristiske genrer. Optegnelser indsendt efter DFS’ opfordring (spørgeskemaer) eller uopfordret.
Nogle vigtige registre og håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv og seddelregistrene
over meddelere (se s. 7) drejer det sig om:
Registre
Dansk Folkemindesamlings fagkataloger 9: Danske folkeeventyr. I-II ordnede efter
grundtvigske numre, eventyr 1-135; III-IV ordnede efter FFnumre [A. Aarne: Verzeichnis der
Märchentypen, Helsinki 1910].
Fire pakker med håndskrevne blade, der dels rummer to pakker med Svend Grundtvigs egenhændige oversigt
over varianter til de enkelte eventyrtyper (suppleret af Olriks og senere DFS-arkivarers indførsler), og dels to
pakker med oversigter over Tang Kristensens eventyroptegnelser. Det af Svend Grundtvig skrevne register er en
parallel til kvartprotokollen i 1883/72.
61

Dansk Folkemindesamlings fagkataloger 7: Evald Tang Kristensens samling af eventyr.
Renskrift af ETKs egen registrant, en håndskrevet kvartprotokol i 1929/43. En revideret renskrift ved Margit
Brandt, Registrant over Evald Tang Kristensens samling af eventyr, er udgivet i stencilleret form af Nordisk
Institut for Folkedigtning, Åbo 1974. Ordnet efter ETK-numre.
Dansk Folkemindesamlings fagkataloger 8: Dansk Folkemindesamlings samling af eventyr.
Håndskrevet kvartprotokol, begyndt 1906. Rummer kun fortegnelse over Jens Kamps materiale.
Seddelregister: Topografisk register over arkivmateriale indsendt til DFS 1904-59. 11 pk.
Opstillet i DFS’ katalogværelse.
Seddelregister: Sagn.
Opstillet i DFS’ katalogværelse. Består af 27 specialregistre med henvisning til arkivmateriale over bakker, dyr,
ellefolk, gengangere, hav, hekse, herregårde, historiske personer, historiske sagn i øvrigt, høje, kilder, kirker,
klenodier, kloge folk, kæltringer, nisser, præster, skatte, skove, sten, søer, træer, vandløb, varsler, veje, vild jagt,
vætter.
Seddelregister: H.F. Feilbergs Folklore Indeks (DFS 1922/73-98).
Et supplement til Feilbergs Ordbog over jyske almuesmål, 1886-1914. 60.000 alfabetisk ordnede sedler, der
registrerer kulturhistorie og hverdagsliv især i årtierne omkring 1900. Udgivet på mikrofiche og med trykt
Manual til H.F. Feilbergs Folklore Indeks ved Gustav Henningsen, Åbo 1992.
Publikationer
Svend Grundtvig: Danske Folkeæventyr 1-3, Kbh. 1876-84.
Svend Grundtvig: Danske Folkesagn 1839-83 1-2, udgivet af Hans Ellekilde Kbh. 1944-48.
Denne materialeudgave har en indledning med oplysninger om Svend Grundtvigs sagnoptegnere og er i bd 2 s.
197-303 forsynet med stedregistre, personregistre og indholdsregistre.
Jens Kamp: Danske Folkeæventyr 1-2, Kbh. 1879-91.
Evald Tang Kristensen: Jydske Folkeminder 5, 7, 12 og 13, Kbh. og Århus 1881-97.
Evald Tang Kristensen: Danske folkeæventyr optegnede af Folkemindesamfundets
medlemmer, Viborg 1888.
Astrid Lunding: The system of tales in the Folklore Collection of Copenhagen, Helsinki 1910.
Gengiver Svend Grundtvigs 135 eventyrtyper.
Evald Tang Kristensen: Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde, 2. udgave 1-8 under
medvirken af Johannes E. Tang Kristensen, Bengt Holbek og Erik Høvring Pedersen, Kbh.
1980. Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde, ny række 1-8, udgivet af Johannes Evald
Tang Kristensen, Kbh. 1928-39.
Heri findes registre over meddelere/optegnere og stednavne i den store materialeudgave, der ud over Tang
Kristensens eget stof også rummer materiale fra bl.a. Svend Grundtvigs samling.
H.F. Feilberg: Ordbog over jyske almuesmål 1-4, Kbh. 1886-1914.
62

Ordbogen er bredere end titlen udsiger, idet det faktisk er en ordbog over jysk folkekultur med internationale
referencer.
Johannes Bolte og Georg Polívka: Anmerkungen zu den Kinder- u. Hausmärchen der Brüder
Grimm 1-3, Leipzig 1913-18.
J.P. Jacobsen og R. Paulli: Danske Folkebøger fra 16. og 17. Århundrede 1-14, Kbh. 1915-36.
Kildeudgave, hvoraf bd 14 er register.
Arthur Christensen: Molboernes vise Gerninger, Kbh. 1939.
Et udvalg af danske molbohistorier fra ældre og nyere kilder med redegørelse for sidestykker m.m.
Arthur Christensen: Dumme Folk. Danske Skæmteæventyr i international Belysning, Kbh.
1941.
Stith Thompson: Motif-Index of Folk-Literature. A Classification of Narrative Elements in
Folktales, Ballads, Myths, Fables, Mediaeval Romances, Exempla, Fabliaux, Jest-Books and
Local Legends 1-6, Copenhagen 1955-58.
Antti Aarne og Stith Thompson: The Types of the Folktale. A Classification and
Bibliography, Helsinki 1928. Second Revision, Helsinki 1961.
Den første udgave henviser konsekvent til Svend Grundtvigs typenumre.
Gorm Benzon: Sagn og Spøgerier, Kbh. 1967. (= Aage Roussel, red.: Danske Slotte og Herregårde, bd
17).
En materialeudgave, der er ordnet alfabetisk efter herregårde. Heri et sagregister over de overnaturlige
fænomener og et personregister.
Eventyrindeks, Bibliotekscentralen 1970. Eventyrindeks, Supplement 1969-74,
Bibliotekscentralen 1975. Eventyrindeks, Supplement 1969-79, Bibliotekscentralen 1980.
Eventyrindeks 1985/2003, Dansk BiblioteksCenter 2003.
Registrerer udgivne eventyrsamlinger i Danmark samt anfører eventyrerne i alfabetisk rækkefølge og
typenummerrækkefølge.
Evald Tang Kristensen og Peter Olsen m.fl.: Gamle Kildevæld. Portrætter af danske
eventyrfortællere og visesangere fra århundredskiftet, Kbh. 1981 (ny udvidet udg. ved Erik
Høvring Pedersen af førsteudgaven fra 1927).
Gunvor Christiansen: De blå bøger. En katalog over en samling folkebøger på Dansk
Folkemindesamling, utrykt speciale fra Danmarks Biblioteksskole 1986 (eksemplar i DFS).
Kataloget er i 2004 overført til database, der er tilgængelig på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk.
Bengt Holbek: Interpretation of Fairy Tales. Danish Folklore in a European Perspective,
Helsinki 1987.
Denne undersøgelse af eventyr, fortalt af 127 af Evald Tang Kristensens bedste eventyrmeddelere, rummer bl.a.
s. 94-139 et katalog over fortællerne og deres repertoirer.
Else Marie Kofod: De vilde svaner og andre folkeeventyr. Sidestykker til H.C. Andersens
eventyr, Kbh. 1989.
Registrerer alle varianter i DFS’ arkiv til syv af H.C. Andersens eventyr og publicerer et udvalg af dem.
63

Inger Spang Hansen og Kirsten Pingel: Katalog over Evald Tang Kristensens samling af
folkebøger, utrykt hovedopgave fra Danmarks Biblioteksskole 1990 (eks. i DFS).
Kataloget er i 2004 overført til database, der er tilgængelig på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk.
64

h: Remser, ordsprog og gåder
Svend Grundtvig regnede som en del af gruppen “Danmarks folkeliv” også “gåder, rim
(børnerim, hyrderim, stedrim osv.) og remser, brugt ved forskellige lejligheder af store eller
små.” 77 Disse små genrer, hvortil også regnes ordsprog, er meget gamle og kendes over hele
verden.
Remser er i modsætning til gåder og ordsprog ikke prosa, men lyrik. De er rytmisk
bundne, men skiller sig ud fra viserne ved ikke at være strofiske i deres opbygning. De består
af en kæde af enkeltlinjer opbygget af en kombination af trykstærke og tryksvage stavelser
(evt. med brug af bogstavrim) og bundet sammen ved hjælp af enderim. Sammenkædningen
af linjer er ikke særlig fast. Remsegenren er utrolig mangeartet og bruges til meget forskellige
formål alt efter om det er ride-ranke remser, byremser, tælleremser eller boldremser. Rideranke
remser synges, mens andre som regel blot remses af.
Ordsprog er en oprindelig mundtlig form, der ofte er billedlig (“tomme tønder
buldrer mest”). De er anonyme, modsat aforismer og bevingede ord, hvorved de fremstår med
hele den kollektive erfarings tilsyneladende almengyldighed. Ordsproget har en fast og
prægnant form, der ikke kan ændres af den enkelte sprogbruger uden at svække dets
argumentationskraft.
Samlinger af gåder kendes i Danmark tilbage til Peder Låle i 1300-tallet, og er
ligesom ordsprogene blevet trykt i udgaver siden ca. 1600. En gåde er et spørgsmål, der giver
en tilsyneladende usandsynlig fremstilling af noget i dagligdagen som ikke formuleres, men
skal gættes. Gåder fungerer som underholdning og leg, men de har også været brugt til
pædagogiske formål.
Vigtige samlinger
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: Folkeminder. Bidrag fra folkemunde, indsendte
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.
Div. folkloristiske genrer. Samlingen danner baggrundsmateriale for bl.a. Svend Grundtvig: Gamle danske
Minder i Folkemunde 1-3, Kbh. 1854-61.
DFS 1883/104. Svend Grundtvigs samling: Lege, rim og remser. Afskrifter, ordnede efter
indholdet på sedler. 1 pk, ca. 1839-83.
Delvis opløst og fordelt i samlingen med afskrifter 1906/35.
DFS 1883/107-115. Svend Grundtvigs samling: Børnerim, afskrifter (1883/107-08). Rim og
remser, afskrifter (1883/109-10). Ordsprog og mundheld (1883/111-113). Gåder (1883/114-
115). 10 pk, 1839-83.
Delvis opløst og fordelt i samlingen med afskrifter 1906/35.
DFS 1904/16. Frederik Lange Grundtvigs samling vedrørende fuglene i folkets tro: Ordsprog
hvori der forekommer fuglenavne. 1 bd, 1878.
DFS 1904/43. Jens Kamps samling: Remser, lege m.m. Gåder, lege, remser, gækkebreve,
skæmt, ordsprog og mundheld. 1 pk, ca. 1868-91.
DFS 1906/1. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeminder af forskellig art. 6 pk, ca. 1885-
1959.
65

Optegnelser indenfor div. folkloristiske genrer, der ikke lader sig henføre til én bestemt lokalitet og/eller én
bestemt genre. Også håndskrifter af blandet indhold (kun delvis folkeminder).
DFS 1906/2e. Kumulerende samlinger 1906-59: Frederik Poulsen: Samsøs folkeminder. 1 bd,
1886-93.
760 s. renskrevne optegnelser, først og fremmest Poulsens egne primæroptegnelser og i mindre grad andres
optegnelser (Andreas Petersens og Mikkel Sørensens optegnelser). Div. folkloristiske genrer, især sagn, skik,
viser, overtro og forskellige “små genrer” (mundheld, rim og remser, lege og gåder).
DFS 1906/38-40. Kumulerende samlinger 1906-59: Ordsprog, gåder og naturlyd.
Originaloptegnelser (1906/38). Særtryk og udklip (1906/39). Afskrifter (1906/40). 8 pk + 5
store kasser, ca. 1906-59.
DFS 1906/41-42. Kumulerende samlinger 1906-59: J.M. Jensen (fra Stenum): Ordsprog. I
Almindelige. II På vendelbomål. 2 pk, ca. 1906-29.
DFS 1910/1-4. Ditlevsen: Ordsprog fra Thy, samt fra enkelte andre egne af Jylland. 4 pk, ca.
1890-1910.
DFS 1912/26-38. Jens Terkilsen: Ordsprog fra Tørring-egnen. Renskrift på sedler af de i
forfatterens eje værende hæfter med ordsprog, samlede fra 1864 til 1909. Omskrevne 1912
med understøttelse af DFS. 3 pk, 1864-1912.
DFS 1914/2. N.P. Bjerregaard: Ordsprog fra Gjerlev sogn samt fra enkelte andre egne af
Jylland. 2 pk, 1892-1914.
DFS 1915/1. Christine Reimer: Ordsprog. Fra Nordvestfyn (fortrinsvis fra Hårslev sogn,
Skovby herred). 1 pk, ca. 1900-1915.
DFS 1922/22-26. H.F. Feilbergs samling: Originalbidrag (sproglige og folkloristiske),
indsendte til H.F. Feilberg. 7 pk, ca. 1860-1921.
Breve og optegnelser med stof indenfor div. folkloristiske genrer samt dialekt.
DFS 1922/37-38. H.F. Feilbergs samling: Rim, remser og lege. Originalbidrag (1922/37).
Afskrifter (1922/38). 1 pk + 2 ks, ca. 1877-1921.
DFS 1922/40-41. H.F. Feilbergs samling: Jyske ordsprog, afskrifter (1922/40). Gåder fra alle
lande, registrant på sedler, ordnet alfabetisk efter løsninger (1922/41). 1 pk + 1 ks, ca. 1876-
1921.
DFS 1929/1. Evald Tang Kristensens samling: Originaloptegnelser af folkeminder, indsendte
til ETK. Heri bidrag indsendte til Folkemindesamfundet samt senere bidrag. Ordnede
alfabetisk efter indsendernes navne. 28 pk, 1845-1925.
Div. folkloristiske genrer. En del af stoffet blev trykt i det af Tang Kristensen redigerede tidsskrift
Skattegraveren og Efterslæt til ‘Skattegraveren’, Kolding 1884-90, og i Danske folkeæventyr optegnede af
Folkemindesamfundets medlemmer, Viborg 1888.
DFS 1929/12-13. Evald Tang Kristensens samling: Løse optegnelser af folkeminder og
melodier af ETK. 7 pk + 4 bd, 1867-1904.
66

Div. folkloristiske genrer. Se kommentaren til 1929/16.
DFS 1929/14. Evald Tang Kristensens samling: Lommebøger, indeholder ETKs optegnelser
af folkeminder og andre notater. 2 pk, 1870-88.
Lomme- og optegnelsesbøger i lille format. Div. folkloristiske genrer. Se kommentaren til 1929/16.
DFS 1929/16. Evald Tang Kristensens samling: Dagbøger nr. 1-335. Hæfter i kvart
indeholdende ETKs originaloptegnelser fra hans indsamlingsrejser 1871-1917 med person- og
stedregister. 33 bd + 1 pk, 1871-1917.
Div. folkloristiske genrer. Samlingerne 1929/12-14 plus 1929/16 rummer tilsammen Tang Kristensens primære
feltoptegnelser. Materialet ”små genrer” har Kristensen selv udgivet i flere bøger, bl.a. Danske ordsprog og
mundheld, skæmtsprog, stedlige talemåder, ordspil og samtaleord, Kbh. 1890; Danske Dyrefabler og
Kjæderemser, Århus 1896; Danske Børnerim, Remser og Lege, Århus 1896; Danske Folkegaader, Struer 1913.
DFS 1929/81-85. Evald Tang Kristensens samling: Danske børnerim, remser og lege. 15 pk,
1865-97.
Heri trykmanuskript og div. afskrifter m.m. især i tilknytning til Tang Kristensens udgave af Danske Børnerim,
Remser og Lege, Århus 1896.
DFS 1929/87-97. Evald Tang Kristensens samling: Ordsprog og talemåder. 50 pk, ca. 1865-
1929.
Heri også optegnelser og andet materiale fra prof. Harald Valdemar Rasmussen (1929/90-93), L.N. Bertelsen
(1929/94) og J. Terkilsen (1929/95). Jf. Tang Kristensen: Danske ordsprog og mundheld, skjæmtsprog, stedlige
talemåder, ordspil og samtaleord, Kolding 1890.
DFS 1929/98-100. Evald Tang Kristensens samling: Danske folkegåder (1929/98). Gåder
(1929/99-100). 3 pk, ca. 1867-1913.
Dele af trykmanuskript, et ældre manuskript med jyske folkegåder (1868) og diverse opskrifter. Jf. Evald Tang
Kristensen: Danske Folkegaader, Struer 1913.
DFS 1951/2. Salomon Jensens ordsprogssamling. 1 bd, ca. 1930-44.
Ukommenteret samling af ordsprog, desuden nogle vers. Indsendt til DFS på Hans Ellekildes opfordring 1943-
44.
DFS 1955/9-10. Hans Johansens samling: Bornholmske rim, remser, lege, gåder og naturlyd
(1955/8). Bornholmske ordsprog og talemåder (1955/9-10). 4 pk, ca. 1908-50.
DFS 1962/1. Tælleremser fra Radioens tælleremsekonkurrence 1962. 1 pk, 1962.
DFS 1962/3. Tælleremser. Optegnelser indsamlet af Erik Kaas Nielsen og Birthe Trærup
1962 især på Brøndbyvester skole. 1 pk, 1962.
DFS 1963/1. Tælleremser fra Samvirkes tælleremsekonkurrence 1963. Bidrag ordnet
alfabetisk efter indsendere. 3 pk, 1963.
DFS 1963/7. Remser indsendt til Anders Uhrskov. 1 pk, ca. 1910-63.
DFS 1965/5. Børns gåder. Indsendte breve til bladet Samvirkes gådeindsamling 1965. 2 pk,
1965.
67

DFS 1976/3. Rim og remser indsendt til Danmarks Radios ‘Søndagskvisten’ 1976. 4 store ks,
1976.
Omfatter poesibogsvers, tælleremser, selvgjorte remser, remser lært fra bog, gåder samt remser i almindelighed.
DFS 1983/1. ’DFS-OPT’: Optegnelser indsendt til Dansk Folkemindesamling 1960-83.
Alfabetisk ordnede efter optegnere. 24 pk, 1960-83.
Omfatter bl.a. besvarelser på spørgsmål og opfordringer fra DFS om bl.a. overtro, festskikke, løgnehistorier,
viser og folkeliv. Desuden en større mængde optegnelser inden for div. folkloristiske genrer, indsendt
uopfordret, samt en del korrespondance.
DFS 1990/7. Graffiti, udklip m.m. samlet af Eske K. Mathiesen. 1 pk, 1972-87.
Jf. Eske K. Mathiesen: “Graffiti, nye og gamle”, Folk og Kultur 1987.
DFS 1998/36. Seks poesibøger indkommet i 1990'erne. 1 pk, 1891-1928.
DFS’ arkiv rummer i øvrigt mange andre poesibøger, hver enkelt ofte registreret med særskilt arkivsignatur.
DFS 1999/1. Erik Kaas Nielsens samling af børnefolklore. 24 pk + 7 store ks + 1 bd, ca.
1955-95.
Egne og tilsendte optegnelser, børnetegninger, udfyldte spørgeskemaer, udklip, egne artikler, breve, scrapbog,
div. publikationer, udskrift fra båndoptagelser, materiale fra Udvalget for Børnefolklore m.m. vedrørende børns
leg, sanglege, rim og remser, gækkebreve, drilleri m.m. Kaas Nielsen har virket som folkeskolelærer i Brøndby
og har selv publiceret og udforsket en del af stoffet i artikler og bøger, se bl.a. ”Børns traditionsstof”,
Folkeminder 1963; Det lille folk. Om skolebørns skikke og vaner samt et udvalg af deres eventyr, ræddehistorier,
gysere, skrøner, pral, efterlysninger, vrøvlehistorier, anekdoter, sketcher, navne- og drillerim, bold- og
tælleremser, Kbh. 1965; Gæt en gåde. 404 gåder og sjove spørgsmål, Kbh. 1979; Lystige rim og remser for
børn, Kbh. 1984; Jeg vil synge en sang... Børns viser og sange - før og nu, uden sted 1986; Leg i Brøndby 1992,
Hvidovre 1993. Nogle lydbånd og plader er overført til lydarkivet; et mindre antal billeder er overført til
billedarkivet.
DFS 1999/9. 26 poesibøger m.m. Indkommet efter Danmarks Radios udsendelse ‘Ring et
svar’ i november 1999. 4 pk, ca. 1889-1950.
I radioudsendelsen besvarede Judy Ryslander Schomacker spørgsmål og opfordrede til at indsende poesibøger,
venne-/venindebøger m.m. DFS har i øvrigt mange andre poesibøger, ofte registreret med særskilt arkivsignatur.
Nogle vigtige registre og håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv og seddelregistrene
over meddelere (se s. 7) drejer det sig om:
Registre
Seddelregister: Topografisk register over arkivmateriale indsendt til DFS 1904-59. 11 pk.
Opstillet i DFS’ katalogværelse.
Publikationer
E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat eller Ordsprog, Skjæmtesprog, Rimsprog, Mundheld,
Talemaader, Tankesprog, samt et lille Udvalg af Bibelsteder 1-2, Kbh. 1879.
68

Evald Tang Kristensen: Danske Børnerim, Remser og Lege, Århus 1896.
August F. Schmidt: Danmarks Byremser, Kbh. 1957.
Heri stednavneregister.
Iver Kjær og Bengt Holbek: Ordsprog i Danmark. 4000 ordsprog fra skrift og tale gennem
600 år, Kbh. 1969.
Heri register over alle ordsprogene, ordnet alfabetisk efter hovedord.
Iver Kjær og John Kousgård Sørensen (red.): Danmarks gamle Ordsprog 1-7, Kbh. 1977-
(uafsluttet).
Udgave af alle trykte og utrykte danske ordsprogssamlinger fra perioden 1500-1700.
Vagn Holmboe: Danish Street Cries. A study of their musical structure, and a complete
edition of tunes with words collected before 1960, Kbh. 1988 (med kassettebånd).
69

i: Viser, sange og sanglege
Traditionelle viser har siden 1800 haft indsamleres og forskeres store bevågenhed. Dansk
Folkemindesamling har et stort visemateriale, og det er generelt godt registreret.
Danmark har en rig overlevering af folkeviser fra middelalderen (også kaldet
middelalderballader). Det er fortællende viser med strofer bestående af to eller fire linjer med
omkvæd og eventuelt mellemkvæd. De handler om overnaturlige begivenheder, historiske
tildragelser og dramatiske hændelser især i det øvre lag af befolkningen. Trylleviser,
kæmpeviser, ridderviser eller bare Danmarks gamle Folkeviser blev de kaldt i romantikkens
tid. Desuden findes der skæmteviser, der stammer fra middelalderen.
I 1500-, 1600- og 1700-tallet udvikledes nye åndelige, verdslige og historiske
visetyper, der af romantikerne blev døbt "efterklangsviser". I dag betragter vi disse viser som
fuldt lige så interessante som middelaldergenren. Det drejer sig for det første om en række
åndelige viser (bibelske, gudelige og moralske viser herunder almuens festviser ved optog ved
årets og livets fester). Dernæst kendes en lang række nye verdslige viser, hvad enten det er
romanviser, fortællende kærlighedsviser, elskovslyrik, belærende viser, viser om forskellige
stænder eller viser med politiske og historiske emner.
Den sidste hovedgruppe, der blot kaldes "nyere viser", er endnu mere broget end
efterklangsviserne. Der er indtil vore dage blevet sunget ved optog ved årets og livets højtider,
i mange arbejdssammenhænge og hvor folk har mødtes i fritiden. Sangen har gennemtrængt
hverdagen og været et lyspunkt i det daglige slid. Folk har lært viser af hinanden. Moderen
har sunget for børnene, de unge har lært af hinanden under høstarbejdet, soldater og sømænd
har oplivet deres monotone arbejde med sang. Netop soldater og sømænd er eksempler på, at
sangen også har haft en funktion som et led i arbejdet: For at menige soldater kunne skelne de
mange signaler, blev hvert signal forsynet med en tekst; en march går bedre, når den ledsages
af taktfast sang, og sømændenes shanties understøttede direkte de fysisk krævende
arbejdsprocesser som at lette anker eller sætte sejl. På markederne, som tidligere også var
folkeforlystelser, var skillingsvisesælgeren altid til stede. Netop skillingstryk har i Danmark
spillet en meget stor rolle for visesangens udbredelse indtil Første Verdenskrig. Herefter er
skillingstrykkenes funktion blevet overtaget af sangpostkort, aviser og ugeblade, revyviser,
sangbøger samt plader og radio/tv. En særlig, halv- eller helprofessionel sangergruppe er de
gade- og gårdsangere, der spillede og sang i byerne for penge; i dag har en ny gruppe især
unge mennesker genoptaget gadesangen i større byer. En af nutidens mest levende
sangtraditioner er lejlighedssangen.
Sammen med de individuelt fremførte viser finder man en lang række sange, der
oprindelig har fungeret som fællessange, salmer eller andet.
Sanglege er danse eller lege med en tekst, der synges af de deltagende. Det er en
tradition fra middelalderen, der hos voksne i 1700- og 1800-tallet gradvis blev fortrængt til
fordel for dans med instrumentalmusik. Indtil 1960'erne legede de fleste børn sanglege, men
siden 1970'erne har også denne tradition været i stærk tilbagegang, idet den delvis er blevet
erstattet af klappesange.
Håndskriftarkivet har viser, sange og sanglege i form af nedskrifter, skillingsvisetryk,
folks egne håndskrevne visebøger, sangpostkort, mangfoldiggjorte lejlighedssange m.m.
Nedenfor nævnes som sædvanlig de vigtigste samlinger. Netop for visernes vedkommende er
der efter 1960 indlemmet langt over hundrede “løst indsendte” håndskrevne visebøger, der
hver har selvstændig arkivsignatur, og som det ville sprænge rammerne at opremse komplet
nedenfor. Endelig skal nævnes, at dette afsnit oplister både visetekster og -melodier; mange
visemelodier har imidlertid været brugt uden tekst (til dans eller andet) og skal i sådanne
70

tilfældes søges under afsnit II k, instrumentalmusik.
Vigtige samlinger
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: Folkeminder. Bidrag fra folkemunde, indsendte
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.
Stof indenfor div. folkloristiske genrer. Blandt indsendere af vise- og melodimateriale er folkeviseudgiveren A.P.
Berggreen (1801-80), der i 1869-70 overlod en del af sit materiale til Svend Grundtvig. 1883/1-16 danner,
sammen med andre dele af Svend Grundtvigs samling, baggrundsmateriale for bl.a. Svend Grundtvig m.fl.:
Danmarks gamle Folkeviser 1-12, Kbh. 1853-1976, samme: Danske Kæmpeviser og Folkesange fra
Middelalderen, fornyede i gammel Stil, med Melodier, Kbh. 1867, og samme: Gamle danske Minder i
Folkemunde 1-3, Kbh. 1854-61. A.P. Berggreen udgav sit stof i Danske Folke-Sange og Melodier, 1.-3. udg.
Kbh. 1842-69, og Sange til Skolebrug. 10de Hefte ... indeholdende 54 danske Folkeviser, Kbh. 1865.
DFS 1883/18-21. Svend Grundtvigs samling: Flyveblade I-IV, Viser. Indeholdende originaler
og bogstavrette afskrifter, mest danske, enkelte svenske og en lille pakke engelske. 8 pk, ca.
1700-1880.
Trykte flyveblade alias skillingsvisetryk med viser inden for kategorierne Danmarks gamle folkeviser,
skæmteviser, “kæmpevisens efterklang”, samt div. kærlighedsviser, salmer, historiske viser, forbryderviser,
soldaterviser, sømandsviser, drikkeviser, bondeviser m.m. I alt omkring 500 danske tryk med ca. 800 viser.
DFS 1883/24. Svend Grundtvigs samling: Folkevisehåndskrift fra det 17. århundrede, det
såkaldte Tegnérs håndskrift. På bindet: D[orothea] T[hott] 1699. 1 bd, 1699.
Jf. Erik Sønderholms beskrivelse i Danmarks gamle Folkeviser 12, Kbh. 1976, s. 374-76.
DFS 1883/25. Svend Grundtvigs samling: Visehåndskrift fra 1656, det såkaldte N.F.S.
Grundtvigs kvarthåndskrift. Titel: ‘En Dansk[e Visebog] Anno 1656'. 1 bd, 1656.
Jf. Erik Sønderholms beskrivelse i Danmarks gamle Folkeviser 12, Kbh. 1976, s. 371-74. Dette håndskrift blev
af digteren N.F.S. Grundtvig foræret som 14-års fødselsdagsgave til sønnen Svend og blev således begyndelsen
til dennes livslange arbejde med folkeviserne.
DFS 1883/26. Svend Grundtvigs samling: Visehåndskrift fra o. 1700, det såkaldte N.F.S.
Grundtvigs oktavhåndskrift. Rygtitel: ‘Aandelige og verdslige Sange'. 1 bd, ca. 1690-1700.
Jf. Erik Sønderholms beskrivelse i Danmarks gamle Folkeviser 12, Kbh. 1976, s. 370.
DFS 1883/34-43. Svend Grundtvigs samling: Folkeviseafskrifter. Danmarks gamle Folkeviser
(1883/34-41). Skæmteviser (1883/42). Kæmpevisens efterklang, lyrik og blandinger
(1883/43). 10 pk, 1839-83.
DFS 1883/51-55. Svend Grundtvigs samling: Til Danmarks gamle Folkeviser. 5 pk,
1585/1847-1917.
Svend Grundtvigs egne tillæg til udgaven (1883/51), tillæg af S. Bugge, Moltke Moe, F. Liebrecht og A. Olrik
(1883/52), forskelligt om folkevisedigtningen (1883/53), beskrivelse af håndskrifter m.m. herunder et
brudstykke af Hans Knudsens visebog fra 1585 (1883/54) samt forarbejder til registrant (1883/55).
DFS 1883/61-63. Svend Grundtvigs samling: Brevveksling om kæmpeviseudgaven
(1883/61). Forhandlinger med ‘Samfundet til den danske Litteraturs Fremme’ om udgivelsen
af Danmarks gamle Folkeviser (1883/62). Kæmpevisestriden (1883/63). 3 pk, 1842-69.
1883/63 rummer dels avisartikler om Danmarks gamle Folkeviser og Gamle danske Minder, dels forarbejder til
to artikler af Svend Grundtvig.
71

DFS 1883/71, 1910/38. Svend Grundtvigs samling: Forelæsninger over Nordens
middelalderlige folkevisedigtning (1864, manuskript; 1883/71). Svend Grundtvigs afhandling
til magisterkonferens, A: Den lyriske poesi i Norden indtil slutningen af middelalderen
(1910/38 alias 1883/186). 1 bd + 1 pk, 1860-64.
DFS 1883/131. Svend Grundtvigs samling: J. Melsen: Samling af 300 selskabssange, navnlig
fra slutningen af det 18. århundrede. Rygtitel: ‘Danske Viser 5'. 1 pk, ca. 1780-1815.
Den håndskrevne bog er femte bind af optegneren, amtstuefuldmægtig Lars Melsens 12 bd store visesamling,
“J[ens] Melsen” var hans bror. Jf. Jens Henrik Koudal: “Rasmus Nyerups visearbejde og folkeviseindsamlingen
1809-20”, Musik og Forskning 8 (1982) s. 41-44.
DFS 1904/39, 1929/11. Jens Kamps samling: Viser (1904/39). Jens Kamps papirer (1929/11).
2 pk, ca. 1868-91.
Det meste i 1904/39 er Kamps egne optegnelser; samlingen rummer også en mindre del melodistof. I 1929/11
(Evald Tang Kristensens samling) ligger bl.a. to hæfter skrevet med Kamps hånd med “Levninger af ældre
danske Folkeviser, samlede af J. Kamp” (kun tekster), fra henholdsvis 1872 og 1873.
DFS 1906/1. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeminder af forskellig art. 6 pk, ca. 1906-
59.
Optegnelser indenfor div. folkloristiske genrer, der ikke lader sig henføre til én bestemt lokalitet og/eller én
bestemt genre. Også håndskrifter af blandet indhold (kun delvis folkeminder).
DFS 1906/2c. Kumulerende samlinger 1906-59: Jens Madsen: Folkeminder, især fra Hanved
Sogn ved Flensborg. 1 pk, 1860-1907.
Optegnelser af lærer Jens Madsen (1833-1907), delvis udgivet i dennes Folkeminder fra Hanved Sogn ved
Flensborg, Kbh. 1870.
DFS 1906/2e. Kumulerende samlinger 1906-59: Frederik Poulsen: Samsøs folkeminder. 1 bd,
1886-93.
760 s. renskrevne optegnelser, først og fremmest Poulsens egne primæroptegnelser og i mindre grad andres
optegnelser (Andreas Petersens og Mikkel Sørensens optegnelser). Div. folkloristiske genrer, især sagn, skik,
viser, overtro og forskellige “små genrer”.
DFS 1906/3. Kumulerende samlinger 1906-59: Viser. a) Bidrag fra folkemunde ordnede
alfabetisk efter indsendernes navne. b) Avisudklip, artikler om viser i almindelighed. 15 pk,
ca. 1906-59.
DFS 1906/4. Kumulerende samlinger 1906-59: Viser. Afskrifter, udklip, henvisninger. a)
Viser efter førstelinjer; afskrifter af 1906/3a-b, 1906/1, 1906/6, 1936/5 m.m. b) Viser ordnet
topografisk. c) Viser ordnet efter type, nyere viser dog efter førstelinje. 54 pk, ca. 1906-59.
I 1906/4c er indordnet forskellige afskrifter fra andre samlinger, bl.a. nogle af Tang Kristensens afskrifter.
DFS 1906/6a. Kumulerende samlinger 1906-59: Bondevisebøger. 14 pk, 1781-1952.
Ordnet alfabetisk efter indsendere. 155 håndskrevne visebøger (evt. blanding af håndskrift og skillingsvisetryk)
der er anlagt af mænd og kvinder i meget forskellige erhverv: Piger og karle på landet, folk fra husmands- eller
gårdmandsmiljø, lærere, håndværkere, folk fra div. embedsmandsmiljøer m.m. Også en mindre del fra købstæder
og København. Nogle af bøgerne grupperer sig i små samlinger, der har tilhørt H. Rasmussen (nr. 80-89), Johan
Skjoldborg (nr. 93-138) og Jeppe Aakjær (nr. 147-50). Bemærk, at der i denne “kumulerende samling 1906-59”
findes stof, der er langt ældre end 1906.
DFS 1906/6b. Kumulerende samlinger 1906-59: Flyvebladsviser. 34 pk, ca. 1760-1960.
72

Trykte flyveblade alias skillingsvisetryk, i alt anslået 2500 tryk med 4000-4500 viser plus de såkaldte
Tempoviser. Ordnet i 18 grupper: 1 Sangbøger, visehæfter, sammenhæftede tryk, “Tempoviser” m.m. (heri Aage
Rohmanns samling); 2 Viser fra skuespil; 3 Danmarks gamle Folkeviser, efterklangsviser, skæmteviser; 4
Romanviser; 5 Lyriske viser (elskovsviser, moder og barn, farvel m.m.); 6 Om mord, forbrydelser, selvmord,
henrettelser; 7 Om ulykker; 8 Krigsviser, soldaterviser, orlogsviser; 9 Om kongehuset; 10 Lejlighedsviser
(møder og fester, begravelser, personalhistorie); 11 Sømandsviser; 12 Lokale viser (København), b moralske
viser; 13 Københavnerviser; 14 Revyviser, viser med refræn; 15 Overtroiske viser; 16 Gudelige viser; 17
Nationalsange, fanesange; 18 Om udenlandske virkelige hændelser, katastrofer m.m. samt oversættelser.
Bemærk, at der i denne “kumulerende samling 1906-59” findes stof, der er langt ældre end 1906. Jf. Iørn Piø:
Produktionen af danske skillingsviser mellem 1770 og 1821 og samtidens syn på genren, udgivet stencileret
Kbh. 1969, og Svend Nielsen: “Skillingsviser udsendt af familien Tribler i perioden 1812-42”, Folkeminder 13
(1967) s. 167-98.
DFS 1906/12-13. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkevisemelodier og melodier til sang
på folkemunde. I Bidrag ordnede alfabetisk efter indsendernes navne; II Aflæsninger af
fonografiske valser (1906/12). Folkevisemelodier, afskrifter og udklip (1906/13). 7 pk, ca.
1906-59.
Skønt samlingen primært tager sigte på melodier, findes der også i et vist omfang tekster til viser, sanglege og
sungne rim og remser. Bemærk i øvrigt, at der også i 1906/36 kan forekomme tekster og melodier til viser og
sange.
DFS 1906/35. Kumulerende samlinger 1906-59: Rim og lege. 33 pk, ca. 1906-59.
a Rim og lege, bidrag ordnet efter meddeler; b Rim og lege, særtryk og udklip; c Rim, afskrifter; d Lege,
afskrifter; f Kortspil.
DFS 1912/24-25. Mikkel Sørensen: Folkeminder fra Samsø og blandede folkeminder til dels
fra boglige kilder I-VI. 2 pk + 4 bd, ca. 1884-1938.
Husmandssønnen og forfatteren Mikkel Sørensen (1865-1949) emigrerede i 1886 til Amerika. Han optegnede ca.
50 visetekster i I “Folkeviser fra Samsø” (1912/24), desuden rummer “Levninger af Folkeminder” (1912/25 II)
og “Smuler og småting” (1912/25 VI) tilsammen ca. 40 viser. Stoffet er delvis trykt i 14-dages bladet
Skattegraveren, 1884-90. Også meddeler til Tang Kristensen, se 1929/1 og 1929/143.
DFS 1917/3-139. Axel Olriks samling. 151 pk, ca. 1870-1917.
Axel Olriks efterladte papirer rummer bl.a. hans notater, excerpter, registre, foredrag og afhandlinger vedrørende
folkeviser, 1917/69-92 (især vedrørende udgaven Danmarks gamle Folkeviser).
DFS 1922/37, 1922/39. H.F. Feilbergs samling: Rim, remser og lege. Originalbidrag
(1922/37). Lege, afskrifter ordnet alfabetisk efter stikord (1922/39). 1 pk + 1 ks, ca. 1877-
1921.
DFS 1929/1. Evald Tang Kristensens samling: Originaloptegnelser af folkeminder, indsendte
til ETK. Heri bidrag indsendte til Folkemindesamfundet samt senere bidrag. Ordnede
alfabetisk efter indsendernes navne. 28 pk, 1845-1925.
Stof indenfor div. folkloristiske genrer, også melodier. En del af stoffet blev trykt i det af Tang Kristensen
redigerede tidsskrift Skattegraveren og Efterslæt til ‘Skattegraveren’, Kolding 1884-90.
DFS 1929/12-13. Evald Tang Kristensens samling: Løse optegnelser af folkeminder og
melodier af ETK. 7 pk + 4 bd, 1867-1904.
Div. folkloristiske genrer, også melodier. Se kommentaren til 1929/16.
DFS 1929/14. Evald Tang Kristensens samling: Lommebøger, indeholder ETK’s optegnelser
af folkeminder og andre notater. 2 pk, 1870-88.
73

Lomme- og optegnelsesbøger i lille format. Div. folkloristiske genrer, også melodier. Se kommentaren til
1929/16.
DFS 1929/16. Evald Tang Kristensens samling: Dagbøger nr. 1-335. Hæfter i kvart
indeholdende ETK’s førsteoptegnelser fra hans indsamlingsrejser 1871-1917 med person- og
stedregister. 33 bd + 1 pk, 1871-1917.
Div. folkloristiske genrer, også melodier. Samlingerne 1929/12-14 plus 1929/16 rummer tilsammen Tang
Kristensens primære feltoptegnelser. Viser og sanglege heri er af Kristensen selv udgivet i adskillige bøger, bl.a.
i serien Jydske Folkeminder bd 1-2, 10-11, Kbh. og Viborg 1871-91; Danske Børnerim, Remser og Lege, Århus
1896; Et hundrede gamle danske skjæmteviser efter nutidssang, Århus 1903. Jf. også Jens Henrik Koudal: To
sangere fra den jyske hede. Efter optegnelser i Dansk Folkemindesamling af Evald Tang Kristensen 1874, Kbh.
1984.
DFS 1929/18-19. Evald Tang Kristensens samling: Jyske folkesange, toner og sagn; renskrift
af viser, melodier og enkelte sagn og eventyr indsamlet 1871 af ETK (1929/18). Bangs
håndskrift; renskrift af sagn, eventyr, viser m.m. indsamlet vinteren 1871-72 af ETK med
understøttelse af justitsråd Bang (1929/19). 2 bd, 1871-72.
DFS 1929/21. Evald Tang Kristensens samling: Viser, afskrifter. I Danmarks gamle
Folkeviser; II Efterklang hørende til DgF Tillæg; III Efterklang A-C; IV Skæmteviser; V
Nyere viser; VI Blandinger: Rim, lege m.m. 23 pk, 1867-1919.
DFS 1929/23. Evald Tang Kristensens samling: Viser og melodier, ‘ældste’ trykmanuskript til
Jyske Folkeviser og Toner. 1 bd, 1867-68.
I faglitteraturen også kaldet “visemanuskript Æ”. Udgaven blev senere kaldt Jydske Folkeminder I. Manuskriptet
har påtegninger af Svend Grundtvig og A.P. Berggreen.
DFS 1929/24. Evald Tang Kristensens samling: Folkeviser optegnede i Jylland af ETK 1870-
82, ‘Visemanuskript II’, renskrift. 3 bind, 1870-82.
Rummer også melodier. Renskrifterne har - helt eller delvis - været sendt over til Svend Grundtvig, og har
fungeret som trykmanuskript for Jydske Folkeminder II.
DFS 1929/30. Evald Tang Kristensens samling: Flyvebladsviser (og gamle håndskrevne
enkeltopskrifter af viser) I-XI. Samlede og ordnede af ETK. 24 pk, ca. 1690-1920.
Især trykte flyveblade alias skillingsvisetryk, i alt anslået 1200 tryk plus 250 tryk med lejlighedsviser. De 11
grupper er: I Folkeviser: DgF, skæmt, efterklang; II To indbundne samlinger: a 127 viser fra 18. årh., b
Flyvebladssamling med tryk fra Tribler og Behrend; III Kærlighedsviser; IV Selskabsviser; V Personelle viser;
VI Soldater- og sømandsviser; VII Viser om adskillige tildragelser; VIII Bondeviser samt norske, svenske og
tyske viser; IX Fædrelandshistoriske viser; X Gudelige viser; XI Lejlighedsviser. Jf. Iørn Piø: Produktionen af
danske skillingsviser mellem 1770 og 1821 og samtidens syn på genren, udgivet stencileret Kbh. 1969, Iørn Piø:
“Gamle skillingsviser - og helt nye” i Else Marie Kofod og Jens Henrik Koudal, red.: 12 x Tang. Artikler om den
mangesidige Evald Tang Kristensen, Kbh. 1993, s. 91-100, samt Svend Nielsen: “Skillingsviser udsendt af
familien Tribler i perioden 1812-42”, Folkeminder 13 (1967) s. 167-98.
DFS 1929/33. Evald Tang Kristensens samling: Bondevisebøger. 3 pk, ca. 1770-1900.
30 håndskrevne visebøger (evt. blanding af håndskrift og skillingsvisetryk) der er anlagt af mænd og kvinder i
forskellige erhverv. Også nogle få håndskrevne visebøger i 1929/114.
DFS 1929/34. Evald Tang Kristensens samling: Melodier, afskrifter. I Danmarks gamle
Folkeviser; II Skæmteviser; III Efterklang; IV Nyere viser; V Danse; VI Salmer, melodier
uden tekst, lege, rim og remser. 9 pk, 1868-1912.
74

Jf. 1929/35, ETK’s “registrant over folkemelodier samlede af ETK 1868-1912, alfabetisk ordnede efter sangere”
og DFS’ fagkatalog 5 II (revideret og udvidet afskrift af ETK’s registrant).
DFS 1929/36. Evald Tang Kristensens samling: Melodiafskrifter benyttet ved udgivelsen af
melodier til Jydske Folkeminder II og XI. 1 pk, 1868-91.
Med bemærkninger af melodiredaktørerne Chr. Barnekow og C.C.S. Cederfeldt-Simonsen. Om det
komplicerede forhold mellem ETK’s primæroptegnelser af melodier, hans renskrifter og hans - af
melodiredaktørerne prægede - udgaver, se H. Grüner-Nielsens “Foreløbige Bemærkninger til Melodiudgavens 1.
Hefte” i Danmarks gamle Folkeviser 11, 1. hæfte, Kbh. 1935, s. XI-XII, Erik Dal: Nordisk folkeviseforskning
siden 1800, Kbh. 1956, s. 80-88, og Jens Henrik Koudal: “Evald Tang Kristensen som folkeviseindsamler og
udgiver”, Musik og Forskning 9 (1983-84) s. 68-141.
DFS 1929/37. Evald Tang Kristensens samling: Melodier; a. Fra ETK’s og H. Grüner-
Nielsens rejse i Jylland 1907; b Fra rejser i Jylland 1922-27 med Percy Grainger. 3 pk, 1907-
27.
DFS 1929/82-86. Evald Tang Kristensens samling: Danske børnerim, remser og lege. 15 pk,
1867-1929.
Heri trykmanuskript og div. afskrifter m.m. især i tilknytning til Tang Kristensens udgave af Danske Børnerim,
Remser og Lege, Århus 1896.
DFS 1931/1-3. S. Tvermose Thyregods samling: Danske sanglege. Registrant (1931/1).
Utrykte opskrifter; forarbejder til Danmarks Sanglege 1931 (1931/2). Forarbejder til udgaven
1931 og andre notater (1931/3). 3 pk, 1908-30.
Også melodistof. Jf. S. Tvermose Thyregod: Danmarks Sanglege, Kbh. 1931.
DFS 1936/5. Sømandsviser indsamlet ved Broby-Johansen gennem Politikens Magasin i
November 1936. 1 pk, 1936.
Rummer også melodier. Materialet blev delvis udgivet i R. Broby Johansens Sangbog for den danske Sømand.
Sømandsviser fra Sejlskibenes tid, Kbh. 1937.
DFS 1938/3. Lejlighedssange, trykte og utrykte. 1 pk, ca. 1910-60.
En del af sangene er digtet af Chr. Stauning; Maabjerg ved Holstebro.
DFS 1941/28. Alvad og Viggo Nielsen: Sømandsviser og -melodier. 1 pk, ca. 1940.
25 sange, delvis indsendt efter opfordring i radioen.
DFS 1946/20-21. Henrik Ussings samling: Alsvisebogen, i afskrift ved H. Ussing (1946/20).
Viser og melodier (1946/21). 2 pk, ca. 1830-1946.
Jf. “Af en gammel Visebog” [Alsvisebogen] i Henrik Ussing: Det gamle Als, Kbh. 1926, s. 265-95.
DFS 1948/3. H.C. Frydendahls samling: Folkemindeoptegnelser af Frydendahl i 1940'erne. 7
pk, 1901-47.
Heri primæroptegnelser af H.C. Frydendahl (1888-1947) indenfor flere folkloristiske genrer, bl.a. viser. Jf.
“Marie Bødkers Viser” og “Af Gamle Rikkes Viser” i H.C. Frydendahl: Fynske Folkeminder I, Krarup 1945, s.
26-81.
DFS 1955/3, 1955/5. Hans Johansens samling: Egne originaloptegnelser fra Bornholm
(1955/3). Bornholmske viser og rim (1955/5). 2 pk, 1908-09.
Også melodier. Viceskoleinspektør Hans Johansen (1877-1954), ofte kaldet “kantor Johansen”, optegnede i sin
tid på Bornholm bl.a. folkeviser. Jf. Johansens Viser i bornholmsk Mundart, Rønne 1911, og “Gamle viser i
75

ornholmsk Mundart”, Turistforeningens Aarbog 1926 s. 159-70.
DFS 1957/14. Thorkild Gravlunds samling: Viser. Håndskrevne sammensyede visebøger,
nyere skillingstryk; optegnelser og afskrifter. 1 pk, ca. 1800-1939.
Bl.a. fra Reersø.
DFS 1958/8-18. Sølves sangforlag. 29 pk, 1897-1961.
Efterladt materiale fra Eigil Sølves sangforlag i Odense. 11 pk med opklæbede viser nummererede i kronologisk
orden nr. 1-3155 (1958/8), enkelttryk af viserne (1958/9), sangpostkort ordnede alfabetisk efter titel (1958/10),
viser fra Sølves udstillingsvindue i Gråbrødrestræde i Odense (1958/11), samt diverse regnskaber, bestillinger,
korrespondance, forlæg, biografica m.m. (1958/12-18). Jf. Iørn Piø: “Sølves sangforlag”, Folkeminder 6 (1960)
s. 13-24.
DFS 1960/13. ‘Folk synger’. Breve og viser indkommet i forbindelse med
radioudsendelsesrækken ‘Folk Synger’ 1960-69; ordnet kronologisk efter meddelere. 2386
kuverter, 1960-70.
Materialet rummer anslået 10.000 sangtekster, dels håndskrevne og dels skillingsvisetryk, og det stammer fra
mere end 2000 meddelere fordelt over hele landet. Melodier kan forekomme. Registre over meddelere,
repertoirer, emner og titler/førstelinjer i DFS’ katalogrum. Jf. Thorkild Knudsen: “Folk synger”, Folkeminder 6
(1960) s. 1-12, Karen Stougaard Hansen: “Breve med folkeviser”, Folkeminder 8 (1962) s. 122-136, sammes
Gamle Viser i Folkemunde, Århus (Demokraten) 1964, samt Carsten Bregenhøjs manuskript “Om Folk Syngerindsamlingen
siden 1960” (1966/8).
DFS 1962/4. ‘Kristines viser’. 173 avisudklip med lærer Kristian Andersens artikelserie om
skillingsviser i Viborg Stifts Folkeblad 1959-62. 1 pk, 1959-62.
Jf. Kristian Andersen: “Kristine og hendes viser. Skillingsviser fra Hørby sogn”, Folkeminder 6 (1960) s. 25-32.
DFS 1968/8, 1969/1. Sanglege. Sanglege og viser indsendt til Danmarks Radio i tilknytning
til udsendelsesrækken ‘Enebærbusk’ i efteråret 1968 (1968/8). ‘Lever sang(e)legen også i
1969?’ Optegnelser indsendt i 1969 til konkurrence i Samvirke samt materiale i tilknytning til
Erik Kaas Nielsens og Mogens Søgaard Andersens bearbejdelse af indsendelserne (1969/1). 1
kuvert + 8 pk, 1968-75.
Hertil knytter sig 1974/26: “Forarbejder til DFS NYT 75/1: Lever Sang(e)legen også i 1969?, Kbh. 1975” samt
publikationen med samme titel af Erik Kaas Nielsen og Mogens Søgaard Andersen. Se også Erik Kaas Nielsen:
Jeg vil synge en sang... Børns viser og sange før og nu, Kbh. 1986.
DFS 1970/16. Julius og Olaf Strandbergs samling af skillingstrykviser og folkebøger: I-XXIV
J. og O. Strandbergs udgivelser; XXV Dagbøger, notesbøger og regnskabsbøger; XXVI J.
Strandbergs manuskripter og private lejlighedssange; XXVII Biografica; XXVIII Småtryk og
publikationer fra andre forlag; XXIX Vise- og sangmanuskripter til J. og O. Strandberg. XXX
Beskrivelse af samlingen. 51 pk + 1 stor ks, 1834-1915.
Materiale efter Danmarks største skillingsviseproducent gennem tiderne, Julius Strandberg, og hans søn Olaf.
Bl.a. ca. 3000 skillingsvisetryk samt J. og O. Strandbergs dag- og regnskabsbøger 1863-1915. Jf. Iørn Piø og
Morten Levy: Folkesangerens visebog. 43 folke- og skillingsviser ved Julius Strandberg; med melodier, Kbh.
1966, Iørn Piø: “Julius Strandbergs skillingsviseproduktion 1861-1903”, Folk og Kultur 1974, s. 17-49, Iørn Piø:
Visemageren. 1800-tallets skillingsvisekonge Julius Strandberg, Kbh. 1994, samt Finn Clement Hansen: “Nogle
lejlighedssange fra Stukkens København”, Folk og Kultur 1987 s. 60-88. Se også 1975/4 og 1979/1.
DFS 1972/17. Lejlighedssange mest fra Carl Tiedjes Bogtrykkeri i Odense. 1 pk, ca. 1854-
1910.
76

DFS 1973/22. Laurits Nielsens samling: Lejlighedssange, ofte smukt og opfindsomt trykt,
udklipsbøger bl.a. med trykfejl, gratulationskort, en samling mærkater, othiniensiana m.m. 7
pk, ca. 1922-37.
DFS 1975/4. Carl Rasmussens samling af skillingsviser. 4 pk, ca. 1900-25.
710 skillingsvisetryk. Ordnet analogt med Strandbergs samling, 1970/16 XXIV, XXVIII og XXX. Herunder
også en redegørelse for Carl Rasmussens virksomhed og hans familieforhold ved Iørn Piø (Rasmussen var Julius
Strandbergs bud).
DFS 1978/1. Typograf J.H.W. Dates samling af egne lejlighedssange 1900-1971. 10 pk,
1876-1971.
DFS 1979/1. Aug. Annebergs samling af skillingsviser og folkebøger. 20 pk, ca. 1860-1930.
Ordnet analogt til Strandbergs samling, 1970/16 XXIV, XXV, XXVIII, XXVIX, XXX. Heri ca. 2000
skillingsvisetryk. Privatchauffør August Anneberg erhvervede sig i 1970 en del af Julius og Olaf Strandbergs
arkiv (se 1970/16).
DFS 1981/1. Poul Lorenzens samling. 5 pk, 1920-80.
Rummer bl.a. viser indsendt i anledning af skovrider Lorenzens artikler i Aalborg Amtstidende 1927-28 samt
andre visehæfter og -optegnelser indsendt til Lorenzen i 1920'erne. Desuden Lorenzens afskrifter af tilsendte,
tilbageleverede viser. Også melodier.
DFS 1983/1. ’DFS-OPT’: Optegnelser indsendt til Dansk Folkemindesamling 1960-83.
Alfabetisk ordnede efter optegnere. 24 pk, 1960-83.
Div. folkloristiske genrer, også melodier kan forekomme. Optegnelser indsendt efter DFS’ opfordring
(spørgeskemaer) eller uopfordret.
DFS 1986/1, 1995/40. Anders Enevigs samlinger. 22 pk + 3 store ks, ca. 1958-94.
Et broget stof vedr. dagliglivets kultur i forskellige miljøer. I 1986/1 henvises først og fremmest til II, “Viser og
sange” (håndskrevne og trykte visehæfter), og III, “Lejlighedssange og lejlighedstryk” (herunder Børge Graner
Larsens samling af 463 lejlighedssange, hvoraf de fleste er skrevet af BGLs mor Marie Graner f. Larsen, og ca.
120 lejlighedssange købt 1960 af Enevig i forretningen “Papir-Ras” i Gentofte). 1995/40 rummer bl.a.
håndskrevne og trykte visehæfter i II-IV: Visetekster, lejlighedssange og trykte visebøger. Jf. Anders Enevig:
“Viser fra Nørrebro”, Folkeminder 6 (1960) s. 33-48, Prinser og Vagabonder, Kbh. 1963, og Klunsere og
kræmmere, Kbh. 1964. Om forfatteren Anders Enevig se Iørn Piøs artikel i Dansk Biografisk Leksikon, 16
(Supplement), Kbh. 1984.
DFS 1986/31. Jette Grosells samling af skillingsviser og folkebøger. 5 pk, ca. 1700-1920.
Består af: I Skillingsvisetryk især fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet (nogle få fra 1700-tallet); II.
Lejlighedssange og lejlighedstryk 1789-1914; III Sammensyede visebøger; IV Trykte vise- og sangbøger; V
Folkebøger og andre folkelige småskrifter; VI Varia. Om samlingen oplyste Jette Grosell, Rosenkilde og
Baggers antikvariat, i 1986, at den “her i huset er samlet over en del år ... en del stammer fra afdøde
antikvarboghandler Richard Levins samling.”
DFS 1987/2. Søstrene Ida og Anna Hansens visebøger. 1 pk, ca. 1880-1950.
Ida Elise født Hansen (1870-1952) og Anna Hansen (1872-1921) nedskrev især vækkelsessange og andre
åndelige viser. Samlingen består af otte bind håndskrevne bøger plus et læg med løsblade. De fleste optegnelser
er af søstrene, men en af bøgerne er skrevet af en anonym fængselsfange.
DFS 1995/19. Lejlighedssange indsendt efter opfordring i De 3 Stiftstidender og Jydske
Vestkysten 1995. 10 pk, ca. 1800-1995.
Ca. 2500 festsange indsendt af o. 125 personer efter opfordring i et interview med Jens Henrik Koudal i De 3
77

Stiftstidender, Jyske Vestkysten m.fl. i september 1995. Originaler, fotokopier og breve. Ordnet alfabetisk efter
indsendere. En enkelt person har indsendt op mod 1000 viser fra Ribe amt. En stor del af materialet er
finregistreret i en database, jf. Birgit Andersen: “Harmonisk, arbejdsom eller livsnyder? Hyldestsang hos
højskolefolk, husmænd og halvfjerdserindividualister”, Folk og Kultur 2004 s. 34-51.
DFS 1995/42. Lejlighedssange indkommet 1995-96. 5 pk + 2 bd, 1802-1996.
Sangene indkom på baggrund af efterlysning på dagbladet Politikens bagside juni 1995 (E.M. Kofod), interview
i De 3 Stiftstidender og Jyske Vestkysten m.fl. september 1995 (J.H. Koudal) samt radioudsendelse i april 1996
(E.M. Kofod). Desuden har medarbejdere og andre tilknyttet DFS bidraget.
DFS 1996/4. M.K. Sands samling af salmemelodier. Melodioptegnelser til især Kingos
salmebog og til Brorsons Troens rare Klenodie samt afskrifter fra ældre melodisamlinger. 1
pk, 1909-18.
De fleste af samlingens melodier er optegnet efter levende kilder i Vestjylland. Lærer og kirkesanger M.K. Sand
fra Gørding ved Vemb udgav Melodier til Troens rare Klenodie eller Brorson’s Salmebog, Samlet fra
Folkemunde og gamle Kilder, Kbh. 1911; 30 Melodier til Kingo’ske og andre gamle Salmer samlet fra
Folkemunde, Kolding 1915; og 75 Melodier til Salmer og Sange af Brorson, Kingo og flere, Fra Folkemunde og
gamle Kilder, Kolding 1918. Se også Karl Clausen: Folkelig Brorson-sang. 20 folkemelodier til Troens rare
klenodie og Svanesang, Kbh. 1961.
DFS 1996/13. Festsange forhandlet af firmaet ‘Duplia’ på Amager ca. 1955-60. 1 pk, ca.
1955-60.
154 især duplikerede tryk, der som regel rummer én vise hver.
DFS 1997/10. Jenny Petersens selvskrevne lejlighedssange m.m. 6 pk, 1915-65.
Bestillingssange til konfirmation, bryllup, sølv- og guldbryllup, dåb, fødselsdag, jubilæum, foreninger og
arbejdspladser samt diverse personalia. Jenny Petersen har forfattet alle sangene. Hun var fra Skelby på Falster,
men boede det meste af sit liv i Nykøbing F, hvor hun bl.a. ernærede sig som fabriksarbejderske.
DFS 1998/11. Dr.theol. Skat Arildsens samling af småtryk: I Begravelsessange; II Sange til
diverse lejligheder, især livets fester; III Sange til Københavns Universitets højtideligheder;
IV Sange, salmer m.m. med tilknytning til københavnske kirker; V Diverse sange, herunder
skillingsviser; VI Diverse. 4 pk, ca. 1830-1970.
DFS 1998/24. Tårnbysamlingen. 2 pk, ca. 1750-1850.
En samling skillingsvisetryk i form af to anonyme, sammensyede visebøger, der blev deponeret på DFS i
begyndelsen af 1900-tallet.
DFS 1998/25. Ryslingesamlingen: 24 skillingsvisetryk. 1 pk, ca. 1750-1800.
Indleveret af en friskolelærer fra Ryslinge ca. 1959, muligvis for at skulle bruges ved udgivelsen af Olav
Christensen: Haderslev bys første bogtrykker Hinrich Luckander 1759-1792. Med en fortegnelse over
Luckander-tryk, Haderslev 1959.
DFS 1999/1. Erik Kaas Nielsens samling af børnefolklore I-LI. 24 pk + 7 store ks + 1 bd, ca.
1955-95.
Blandt de mange emner indenfor børnefolklore kan peges på forskelligt materiale om sanglege (X, XIV, XVI)
samt viser og sange (XII-XIII, XVIII, XXI, XXIV). Kaas Nielsen har virket som folkeskolelærer i Brøndby og
har selv publiceret og udforsket en del af stoffet i artikler og bøger, bl.a. i “Børns traditionsstof”, Folkeminder
1963 s. 161-179, og Jeg vil synge en sang... Børns viser og sange - før og nu, 1986. Nogle lydbånd og plader er
overført til lydarkivet; et mindre antal billeder er overført til billedarkivet.
DFS 2000/2. Arne Espegaards samling. 1 pk, ca. 1800-1990.
78

Ti håndskrevne visebøger m.m. fra Jylland; den største, “Hjertingbogen” fra 1839, rummer desuden melodier. En
anden, kaldet “Rønnebjergsamlingen”, er af Arne (Nielsen) Espegaard omtalt i “Nogle vendsysselske
visebøger”, Danske Studier 1952 s. 39-75. Jf. desuden Espegaards Jysk folkesang, Hjørring uden år [1999].
DFS 2000/8. Lejlighedssange indsendt efter opfordring i Samvirke af Jens Henrik Koudal
august 2000. 8 pk + 1 stort bd, 1850-2000.
Originaler, fotokopier og breve. Ordnet alfabetisk efter indsender. Bl.a. 380 festsange forfattet gennem mere end
50 år af bog- og papirhandler Edmund Larsen (1893-1974). I alt mere end 3000 sange fra 150 indsendere.
DFS 2000/10. Festsange m.m. til salg fra ‘Kotillionfabrikkens Udsalg’ i Svendborg. 2 store
ks, ca. 1945-90.
Materiale fra den nedlagte “Kotillionfabrikkens Udsalg” / ”Den morsomme Kælder”, der blev bestyret af Erna
og Ronald Jacobsen og eksisterede 1953-93. Først og fremmest prøvebøger, ordnet efter festens art: I
Konfirmation; II Bryllup og kobberbryllup; III Sølv-, guld-, diamant- og krondiamantbryllup; IV Fødselsdag; V
Blandet, alle lejligheder; VI Velkomst- og velbekomme-sange; VII Almene “sjove sange”; VIII Restlager af
sange til alle lejligheder.
DFS 2000/14. Sangskriver Verner Bak Madsens visesamling. 3 pk, 1813-2000.
Lejlighedssange (heraf mange af egen produktion), sangpostkort, skillingsvisetryk m.m.
DFS 2002/20. “Vers og Viser”. Grethe Andersens viseproduktion 1936-98 fra Ålsgårde. 2
store ks, 1936-98.
22 ringbind med Grethe Andersens lejlighedssange, nærmere bestemt 3142 sange, som er skrevet af Grethe
Andersen selv til alle mulige lejligheder. “Vers og Viser” er navnet på hendes firma i Ålsgårde.
DFS 2004/2. Lejlighedssange, poesibøger m.m. 3 pk, 1896-2002.
Festsange, artikler og avisudklip om sange m.m., indsamlet af Grete Sørensen f. Ringdal (1928-2003), der var en
af de første kvindelige dyrlæger i Danmark. Desuden tre poesibøger.
DFS 2004/4. Iørn Piøs samling. 17 pk, 1960-98.
Notater, udklip, manuskripter, småtryk og diverse tilsendt - håndskrevet og publiceret - materiale, samlet af Piø
til brug for hans publikationer og hans øvrige virke som arkivar ved DFS. Heri bl.a. materiale om jul,
skillingsviseproducenten Julius Strandberg og andet vedrørende viser.
DFS 2004/28. Visebøger. 1 kuvert, 1830-85.
Ni sammensyede visebøger med såvel håndskrevne som trykte skillingsviser. Bøgerne indeholder hver især
mellem 10 og 30 viser.
Nogle vigtige registre og håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv og seddelregistrene
over meddelere (se s. 7) drejer det sig om:
Registre
Database: 10.000 melodier i Dansk Folkemindesamlings håndskrevne nodebøger.
En kildeudgave plus en registrant over 10.000 melodier i 73 håndskrevne nodebøger. Det meste er
dansemelodier, men der findes også vise- og sangmelodier. Tilgængelig via institutionens hjemmeside,
www.dafos.dk, kildesamlinger.
Dansk Folkemindesamlings fagkataloger 2: Visebidrag fra folkemunde. I Nyerup, Berggreen
m.m. (1 bd); II Svend Grundtvig (1 bd); III Evald Tang Kristensen (3 bd inkl. alfabetisk
79

meddelerfortegnelse).
For ETK’s vedkommende er der tale om en revideret og udvidet version af hans egen registrant i 1929/22.
Dansk Folkemindesamlings fagkataloger 3: Fortegnelse over visers begyndelseslinjer;
Danmarks gamle Folkeviser, skæmteviser, efterklang. 1 bd.
Dansk Folkemindesamlings fagkataloger 5: II Melodier indsamlede af Evald Tang Kristensen
(1 bd); III Melodier i Folkemindesamlingens nyere samlinger (ufuldstændig, 1 bd).
Dansk Folkemindesamlings viseregistrant I: Skæmteviser. 1 bd.
Seddelregister: Meddelere til 1906/3 (kumulerende samlinger 1906-59: Viser).
Ordnet alfabetisk efter meddelere. Opstillet i DFS’ katalogværelse.
Fire seddelregistre: “Folk Synger”; meddelerregister, repertoirekort, alfabetisk register over
tilsendte nedskrevne viser, alfabetisk register over emnestikord.
Opstillet i DFS’ katalogværelse.
Seddelregister: Skillingsvisetryk.
Opstillet i DFS’ katalogværelse. Svend Grundtvigs, Tang Kristensens og Strandbergs visesamlinger samt
1906/6b, Folk Synger-materialet m.m.
Fem seddelregistre: Håndskrevne visebøger i 1906/6a.
Registre over de 155 visebøger i 1906/6a, ordnet henholdsvis kronologisk, topografisk, alfabetisk efter ejer,
alfabetisk efter indsender samt alfabetisk efter visernes førstelinje.
Tre seddelregistre: Håndskrevne viser i 1906/3; meddelere, titler, stikord med referater.
Opstillet i DFS’ katalogværelse.
Seddelregister: Topografisk register over arkivmateriale indsendt til DFS 1904-59. 11 pk.
Opstillet i DFS’ katalogværelse.
Seddelregister: Person- og titelregister til Julius Strandbergs dagbøger (jf. 1970/16).
Publikationer
A.P. Berggreen: Danske Folke-Sange og Melodier, 1.-3. udg. Kbh. 1842-71.
A.P. Berggreen: Sange fra det danske Huus- og Selskabsliv i tidligere tid, Kbh. 1871.
Svend Grundtvig, Axel Olrik, H. Grüner-Nielsen, Karl-Ivar Hildemann, Erik Dal, Iørn Piø,
Svend H. Rossel, Rikard Hornby, Erik Sønderholm, Hjalmar Thuren, Thorkild Knudsen,
Svend Nielsen og Nils Schiørring: Danmarks gamle Folkeviser 1-12, Kbh. 1853-1976.
Evald Tang Kristensen: Jydske Folkeminder 1, 2, 10, 11, Viborg og København 1871-91.
Evald Tang Kristensen: Et hundrede gamle danske skjæmteviser efter nutidssang, Århus
1903.
80

Hjalmar Thuren: “Vore Sanglege”, Danske Studier 1908 s. 129-74.
H. Grüner-Nielsen: Danske Viser fra Adelsvisebøger og Flyveblade 1-7, Kbh. 1912-31.
H. Grüner-Nielsen: Danske Skæmteviser, efter Visehaandskrifter fra 16.-18. Aarh. og
Flyveblade, Kbh. 1927-28.
S. Tvermose Thyregod: Danmarks Sanglege, Kbh. 1931.
Nils Schiørring: Det 16. og 17. århundredes verdslige danske visesang 1-2, Kbh. 1950.
Med fokus på den gruppe af viser, som Svend Grundtvig døbte “kæmpevisens efterklang”. Typologiseringen af
viserne sker i dag ved hjælp af Schiørrings system, jf. bd 1 s. 54-55.
Erik Dal: Nordisk folkeviseforskning siden 1800, Kbh. 1956.
Nils Schiørring: Selma Nielsens viser. Et repertoire af folkelige viser fra det 19. århundredes
slutning, Kbh. 1956.
Thorkild Knudsen og Nils Schiørring (red.): Folkevisen i Danmark. Efter optegnelser i Dansk
Folkemindesamling 1-8, Kbh. 1960-68.
Mogens Helmer Petersen: Kingosangen i folkelig dansk tradition, utrykt speciale ved
Københavns Universitet 1963.
Mindre artikel med samme titel trykt i Dansk Kirkesangs Årsskrift 19 (1965-66) s. 25-42.
Bengt R. Jonsson, Svale Solheim og Eva Danielson (red.): The types of the Scandinavian
medieval ballad. A descriptive catalogue, Stockholm-Oslo-Bergen-Tromsø 1978.
Ove Bjørnum: Sangindeks, Bibliotekscentralen 1981.
Svend Nielsen: Danske Sanglege, Kbh. 1981.
Evald Tang Kristensen: Gamle Kildevæld. Portrætter af danske eventyrfortællere og
visesangere fra århundredskiftet, Kbh. 1927 (ny udvidet udg. ved Erik Høvring Pedersen,
Kbh. 1981).
Iørn Piø: Nye veje til folkevisen. Studier i Danmarks gamle Folkeviser, Kbh. 1985.
81

j: Dans
Folkedans har været brugt som fællesbetegnelse for især bondesamfundets danse, som de
udfoldede sig i tilknytning til årets og livets cyklus. I industrisamfundet har dansens funktion
og rituelle betydning ændret sig, og dans er ikke længere en social forpligtelse, men snarere
noget, man “går til” på grund af dens værdi som underholdning og kropsudfoldelse. Social
dans - dans der udøves ved sociale sammenkomster - kan deles i kædedanse, turdanse,
pardanse og solodanse. Det er social dans, der findes materiale om på DFS. Institutionen har
ikke materiale om professionel kunstnerisk dans.
1700-tallets oplysningsmænd havde generelt et negativt syn på landbefolkningens
dans og dansemusik, og gennem det meste af 1800-tallet associerede mange mennesker
spillemandsmusik og dans med drukkenskab og usædelighed. Svend Grundtvig nævner ikke
dans og spillemandsmusik som muligt indhold i sit museum for Danmarks folkeminder (det,
der kommer nærmest er “Folkeliv ... folkets skikke og sædvaner ... alle lege, både sanglege og
andre...” 78 ). I de tre bind Gamle danske Minder, der fungerede som forbillede for
indsamlerne, optages følgelig ingen selvstændige dansebeskrivelser eller dansemelodier. Kun
i nogle få optegnelser om legestuer og julestuer indgår naturligt nok de danse, som
ungdommen brugte i legestuerne ved juletid i slutningen af 1700-tallet. 79 Eftersom heller ikke
Tang Kristensen interesserede sig synderligt for dans, var A.P. Berggreen faktisk den eneste
folklorist i 1800-tallet, der publicerede et bare lidt større udvalg af dansebeskrivelser og
dansemusik. 80 Man kan dog i Folkemindesamlingens ældre samlinger finde spredte
dansebeskrivelser og oplysninger om danserepertoire o.l.
I begyndelsen af 1900-tallet blev det anderledes. “Foreningen til Folkedansens
Fremme” blev i 1901 grundlagt af den senere højskoleforstander Andreas Otterstrøm og en
kreds omkring ham. Man ønskede at indsamle, publicere og optræde med almuens
“folkedans”, hvilket især kom til at betyde turdanse og énmelodi-pardanse. Foreningen har da
også til praktisk brug publiceret en snes fortrinsvis egnsafgrænsede hæfter med
dansebeskrivelser og melodier fra hele landet. Axel Olrik så med velvilje på foreningens
arbejde og medvirkede til at skaffe økonomisk støtte til dens indsamlingsrejser. Det bevirkede
igen, at DFS fik overdraget den ældste del af foreningens arkiv. Folkemindesamlingen havde
imidlertid også selv flere medarbejdere, der var meget danseinteresserede. Hjalmar Thuren
dokumenterede og publicerede om færødans og udforskede dansehistorie i almindelighed. 81
Hakon Grüner-Nielsen indsamlede dansebeskrivelser og -melodier og publicerede to
kulturhistoriske pionerværker på området: Vore ældste Folkedanse (1917) og Folkelig Vals
(1920), foruden nogle oversigtsartikler. 82 Grüner-Nielsen og hans hustru Ellen var i øvrigt
selv aktive medlemmer af “Foreningen til Folkedansens Fremme”.
Grüner-Nielsens interesse for dansen ebbede ud efter 1930 og de næste 50 år
indsamlede og forskede DFS ikke særlig aktivt på området dans (derimod efter slutningen af
1950'erne i høj grad på området spillemandsmusik). Omkring 1980 prioriterede man
imidlertid at få dokumenteret dansen forstået som bevægelse, nu især ved hjælp af video. Det
er først med film og video, at det er blevet muligt at dokumentere dans til brug for
videnskabelige studier. 83
Der henvises i øvrigt generelt dels til afsnit II k om instrumentalmusik og dels til
kapitlerne om lydarkivet og videosamlingen.
82

Vigtige samlinger
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: Folkeminder. Bidrag fra folkemunde, indsendte
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.
Blandt indsendere af vise- og melodimateriale er folkeviseudgiveren A.P. Berggreen (1801-80), der i 1869-70
lod en del af sit materiale overgå til Svend Grundtvig. I Berggreens materiale, der fylder to pk, og hos enkelte
andre indsendere i 1883/1-16, kan man finde melodier og enkelte dansebeskrivelser. Jf. A.P. Berggreens Danske
Folke-Sange og Melodier, 1.-3. udg. Kbh. 1842-69.
DFS 1904/45. Jens Kamps samling: Danse. 1 pk, ca. 1868-91.
Dels dansemelodier og dels optegnelser vedrørende dans, mest af Jens Kamp.
DFS 1906/36. Kumulerende samlinger 1906-59: Dansemelodier. Nodebøger, ordnede efter
ejerens navn. 428 kuverter, ca. 1750-1950.
428 håndskrevne nodebøger, se kommentaren til 1906/36 i afsnit II k, “Instrumentalmusik”, hvor også en række
lignende samlinger er registreret. Melodierne har ofte dansebetegnelser og i sjældne tilfælde findes
dansebeskrivelser.
DFS 1906/37. Kumulerende samlinger 1906-59: Danse. Optegnelser om dans, dansemusik og
spillemænd; originale bidrag, afskrifter og udklip. Topografisk ordnet. 1) Oplysninger om
noder og spillemandsbøger; 2) Folkedansenes navne og udførelse; 3) Spillemænd, herunder
Klavs Vedels materiale; 4) Folkedanseforeninger og opvisninger. 4 pk, ca. 1906-59.
DFS 1906/43, 1906/46. Kumulerende samlinger 1906-59: Fester. Bidrag, ordnede topografisk
(1906/43). Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeliv. Bidrag, ordnede topografisk (1906/46).
74 pk, ca. 1906-59.
Originaloptegnelser, breve m.m., indsendte til DFS. Blandt de mange skildringer af fester, legestuer og anden
selskabelighed kan man ind imellem også støde på omtale af dans og - sjældnere - på detaljerede
dansebeskrivelser.
DFS 1912/17-19. Hjalmar Thurens samling: Dans i Danmark, notitser (1912/17-18). Dansens
historie (1912/19). 3 pk, ca. 1900-12.
Hjalmar Thuren (1873-1912) var Danmarks første moderne musiketnolog. Han var tilknyttet Dansk
Folkemindesamling, indsamlede kvad- og folkevisemelodier på Færøerne i 1902, arbejdede med at forberede en
videnskabelig udgave af melodierne til Danmarks gamle Folkeviser og gjorde studier i dansens historie. Jf. hans
hovedværker Folkesangen på Færøerne, Kbh. 1908, og Færøske Melodier til Danske Kæmpeviser (sammen med
H. Grüner-Nielsen), Kbh. 1923.
DFS 1915/3-9. Foreningen til Folkedansens Fremmes arkiv: Melodier (1915/3).
Dansebeskrivelser (1915/4). Afskrifter af dansemelodier (1915/5). Afskrifter af
dansebeskrivelser (1915/6). Dans, udklip (1915/7). Dans, fremmede sidestykker; notater og
udklip (1915/8). Manuskripter, forarbejder, originaloptegnelser, korrespondance til FFF’s
egnshæfter og diverse (1915/9). 30 pk, ca. 1900-1979.
Foreningen blev stiftet i 1901 med det formål at indsamle, publicere og udøve dansk folkedans. Man nedsatte fra
starten arbejdsudvalg til at beskrive henholdsvis danse, musik, sanglege og dragter. Der var i de første årtier af
1900-tallet et tæt samvirke mellem foreningen og Dansk Folkemindesamling om at få beskrevet folkedansene og
få registreret og arkiveret optegnelserne. Foreningen lod derfor i 1915 sit arkiv overgå til DFS, og også efter
dette årstal er der indgået stof fra foreningen. Arkivet er den betydeligste samling i DFS’ håndskriftarkiv
vedrørende dans. Jf. foreningens serie, der er udkommet siden 1901 med melodier og dansebeskrivelser fra
henholdsvis Bornholm, Fyn og Øerne, Hardsyssel, Lolland-Falster, Mors og Thy, Møn, Præstø Amt,
Randersegnen, Sjælland, Vejle Vesteregn, Vendsyssel og Læsø, Himmerland, Salling, Sønderjylland, plus
hæfterne Gamle Danse fra forskellige Egne, Danske Folkedanse 1-3 og Legestuen). Se også foreningens register
83

til hæfterne: Register over Danske Folkedanse, Kbh. 1985, og Ralph Holm og Klavs Vedel (red.): Folkedansen i
Danmark, Kbh. 1946.
DFS 1966/17. Folkedans o. 1920. 1 pk, ca. 1900-30.
Avisudklip og billeder om den organiserede folkedans, bl.a. foreningen ‘Culla’ i København og de nordiske
folkedanserstævner i København og Oslo 1921-22.
DFS 1985/13. Violinbog fra 1776. 1 kuvert, 1776/1985.
99 s. fotokopi af håndskrevet bog med melodier og parallelle dansebeskrivelser i grafisk notation. Har tilhørt
degn og organist Søren Christian Rønning (1742-1809) fra Fyn.
DFS 1987/13. B. Ribers nodebog. 1 bind, 1768-1825.
Indbundet bog med 70 håndskrevne blade. De første 37 af bogens 213 melodier har grafisk dansebeskrivelse. Se
Gertrud Weensgårds artikler “Spillemandsbogen fortæller” i Hjemstavnsliv 9-10, 2000.
DFS 1988/16. Slesvigske dansenoder og -beskrivelser 1777. 1 kuvert, 1777/1988.
Fotokopi af 25 håndskrevne kort i en kassette, der rummer noder og grafiske beskrivelser af 17 engelske danse til
Michel Jacob Kaysen i Slesvig, juli 1777, afskrevet af en hr. Carstens fra Tønder. Original i privateje.
DFS 1990/12. Protokoller, regnskabsbøger og vedtægter for gammeldanseforeninger. 1 stor
ks, 1933-78.
Diverse materiale - til dels fotokopier - fra “Nørhaa-Stenbjerg Gamle Danse” (heriblandt medlemsfortegnelse og
kassebog), SFGD (Kløverbladet), “Amager Gamle Danse” og “Øbro Gamle Danse”.
DFS 1992/1. Elisabeth Andersens papirer fra Foreningen Præstø Amts Folkedansere. 2 pk, ca.
1920-60.
Noder, dansebeskrivelser, breve, div. trykte hæfter, fotos m.m. Elisabeth Andersen og Ejnar Jørgensen udgav i
1939 Gamle Danse fra Præstø Amt for Præstø Amts Folkedansere.
DFS 1990/28. Nodebog med grafiske dansebeskrivelser. 1 kuvert 1795/1990.
144 s. fotokopi. Første del, der synes påbegyndt 1795, har 109 grafiske beskrivelser af engelskdanse med
melodiincipit; anden del, der er senere, har 136 komplette melodier til div. danse.
DFS 1995/26. Medlems- og forhandlingsprotokol for Foreningen ‘Gamle Danse’ for Agger
og Omegn. 1 bd, 1945-71.
Bogen indeholder foreningens love, forhandlinger i perioden 1945-71 og medlemslister 1945-48 og 1954-57.
Foreningen blev også kaldt “Agger gamle Danse”.
DFS 1998/8. Johannes Egedals danseindsamling i Jylland 1916 og 1924. 1 kuvert, 1916-
24/1988.
Fotokopier og afskrifter ved Per Sørensen af Johannes Egedals materiale fra to indsamlingsrejser i 1916 og 1924.
Egedal var medlem af “Foreningen til Folkedansens Fremme” og fik i flere tilfælde økonomisk understøttelse af
DFS til sine indsamlingsrejser.
84

Nogle vigtige registre og håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv og seddelregistrene
over meddelere (se s. 7) drejer det sig om:
Publikationer
A.P. Berggreen: Danske Folke-Sange og Melodier, 1.-3. udg. Kbh. 1842-71.
Foreningen til Folkedansens Fremme (udg.): 20 hæfter med dansebeskrivelser og melodier fra
henholdsvis Bornholm, Fyn og Øerne, Hardsyssel, Lolland-Falster, Mors og Thy, Møn,
Præstø Amt, Randersegnen, Sjælland, Vejle Vesteregn, Vendsyssel og Læsø, Himmerland,
Salling, Sønderjylland, Avernakø og Korshavn, Forskellige Egne, Danske Folkedanse 1-3, og
Legestuen, Kbh. 1901-2001.
H. Grüner-Nielsen: Vore ældste Folkedanse, Langdans og Polskdans, Kbh. 1917.
H. Grüner-Nielsen: Folkelig vals. Sønderhoningdans, fannikedans, manøsk brudedans, vip,
sæt over, jysk polonæse, springfort, svejtrit. Med melodibilag, Kbh. 1920.
Ralph Holm og Klavs Vedel (red.): Folkedansen i Danmark, Kbh. 1946.
Rummer artikler med egnsvis ordnede oversigter over danse, spillemænd og nodebøger .
Foreningen til Folkedansens Fremme (udg.): Register over Danske Folkedanse, Kbh. 1985.
Registret dækker dansebeskrivelserne i foreningens 19 såkaldte egnshæfter (se overfor under DFS 1915/3-9).
Henning Urup, Henry Sjöberg, Egil Bakka (red.): Gammaldans i Norden. Rapport frå
forskningsprojektet: Komparativ analyse av ein folkeleg dansegenre i utvalde nordiske
lokalsamfunn, Nordisk forening for folkedansforskning 1988 (bog plus videobånd).
Pia og Per Sørensen: 55 gamle folkedanse fra forskellige egne (dansebeskrivelser “Til brug i
forbindelse med melodierne fra 358, bind I og II, Danske Folkedanseres Spillemandskreds”),
Kolding 1985; 26 gamle folkedanse fra forskellige egne, Kolding 1989; 28 gamle folkedanse
fra Sjælland, Lolland, Fyn og øerne, Kolding 2000; 27 gamle folkedanse fra Jylland, Kolding
2000.
Dansebeskrivelser “samlet og bearbejdet” af udgiverne.
Kenneth Krak, Arne Ryge Petersen, Esben Wolf og Anders Christensen: Læsø - dans og
musik, Århus 1995.
Egil Bakka (red.): Nordisk folkedanstypologi. En systematisk katalog over publiserte nordiske
folkedanser, Trondheim 1997.
85

k: Instrumentalmusik
Spillemandsmusik er et begreb, der dækker den traditionelle fest- og dansemusik, især den der
har været vidt udbredt på landet i 1700- og 1800-tallet og er blevet videreført i bestemte
miljøer i 1900-tallet. Der har også været andre spilletraditioner i Danmark, bl.a. de bytraditioner,
der repræsenteres af gade- og gårdsangere samt værtshusmusikere. Endelig har
der især i 1900-tallet været et stort foreningsliv, hvor folk danner amatørorkestre på
arbejdspladser, i ungdomsorganisationer, på musikskoler m.m.
Bøndernes musiktraditioner før 1600-tallet kender vi praktisk taget ikke. I perioden
ca. 1660-1800 blev musikken på landet i Danmark et erhverv, som det krævede
myndighedernes tilladelse at udøve. Købstædernes stadsmusikanter fik eneret på al betalt
musik i købstaden og i landsbyerne, landsbyspillemænd måtte kun musicere efter aftale med
den nærmeste stadsmusikant, og ulovligt spil var derfor udbredt. Den særlige organisering af
musiklivet betød en massiv påvirkning fra byen på bøndernes gamle musiktraditioner: De
nyeste danse vandrede hurtigt ud på landet. De gamle polskdanse blev suppleret med
menuetter, polonæser, engelskdanse, kontradanse og marcher - og violinen blev
landsbyspillemandens hovedinstrument på bekostning af fedel, tromme og
borduninstrumenter (sækkepibe, drejelire m.fl.).
I begyndelsen af 1800-tallet blev der fri musiknæring på landet, og 1800-tallet blev
bondespillemandens store århundrede. Ved livets og årets fester var han uundværlig, og
spillemandsgrupperne blev nu på 2-3-4 mand. Den tætte kontakt mellem landsby og købstad
fortsatte de fleste steder, og det vil sige, at den traditionelle spillemandsmusik løbende fik et
tilskud af ny dansemusik. Engelsk- og kontradansene overleveredes i traditionen som
“turdanse”, og de nye pardanse slog hurtigt igennem: Vals, hopsa, mazurka, polka, galop,
scottish m.m. I sidste halvdel af 1800-tallet rykkede ballerne væk fra bøndernes storstuer, idet
der opstod nye spillesteder i de forsamlingshuse, der efter 1870 blev bygget i mange
landsbyer. Messingblæsere og harmonika blev almindelige i dansemusikken.
Omkring Første Verdenskrig markeres en ny epoke med indførelsen af amerikanske
danseformer som tango og foxtrot, og de suppleres i 1930'erne med jazzmusikken, en
udvikling, som fik mange ældre spillemœnd til at ophøre med at spille ude. Klaver og
trommesæt vandt indpas. Nogle steder dannede folk “gammeldansforeninger” for at dyrke de
danse, de havde lært i deres ungdom. Efter nogle årtiers nedgang i interessen for gammel
spillemandsmusik i 1940'erne og 1950'erne skabte folkemusikbølgen i 1960'erne og 1970'erne
fornyet interesse for danske og nordiske musiktraditioner - en interesse, der synes at være
kommet for at blive. I dag viderefører nye generationer musiktraditionerne, idet de spiller til
dans, i foreninger og på koncertscenen på deres egen måde.
I Danmark kendes musikken tilbage til 1760 gennem de udøvendes håndskrevne
nodebøger. Det er især enstemmige violinbøger, hvoraf DFS ejer ikke mindre end 1300 (900
originaler plus 400 fotokopier af bøger i privateje). Bøgerne har ikke kun tilhørt
landsbyspillemænd, men stammer også fra seminarier, præstegårde, proprietærgårde,
købstadsmiljøer eller hovedstaden; enkelte har tilhørt professionelle musikere, men de fleste
er fra amatører eller halvprofessionelle. (Hertil kommer talrige lydoptagelser af
spillemandsmusik m.m. siden 1909, se under lydarkivet).
For de håndskrevne noders vedkommende er der efter 1960 indlemmet op mod et par
hundrede “løst indsendte” nodebøger, der hver har selvstændig arkivsignatur og derfor
normalt ikke opremses nedenfor. Endelig skal nævnes, at mange dansemelodier også har
været brugt til visesang eller andet, jf. afsnit II i, “Viser, sange og sanglege”.
86

Vigtige samlinger
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: Folkeminder. Bidrag fra folkemunde, indsendte
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.
Blandt indsendere af vise- og melodimateriale er folkeviseudgiveren A.P. Berggreen (1801-80), der i 1869-70
overlod en del af sit materiale til Svend Grundtvig. I Berggreens materiale, der fylder to pk, og hos enkelte andre
indsendere i 1883/1-16 kan man finde instrumentalmusik. Berggreen var en af de få i 1800-tallet, der publicerede
dansk spillemandsmusik, jf. hans Danske Folke-Sange og Melodier, 1.-3. udg. Kbh. 1842-71, og Jens Henrik
Koudal: “Spillemandsmusik og dansk nationalfølelse”, i: Anders G. Lindqvist m.fl. (red.), Allt under linden den
gröna. Studier i folkmusik och folklore, Vasa 2001, s. 243-267.
DFS 1904/45. Jens Kamps samling: Danse. 1 pk, ca. 1868-91.
Dansemelodier og optegnelser vedrørende dans, mest af Jens Kamp.
DFS 1906/12. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkevisemelodier og melodier til sang på
folkemunde. I Bidrag ordnede alfabetisk efter indsendernes navne; II Aflæsninger af
fonografiske valser. 5 pk, ca. 1906-59.
Skønt samlingen primært tager sigte på vokale genrer, kan man også finde en mindre del instrumentalmusik (i alt
mindre end 100 melodier), først og fremmest H. Grüner-Nielsens optegnelser 1915-20 af dansemusik fra Fanø,
Ærø og Læsø. Jf. H. Grüner-Nielsen: Vore ældste Folkedanse, Langdans og Polskdans, Kbh. 1917, og H.
Grüner-Nielsen: Folkelig vals, Kbh. 1920.
DFS 1906/36. Kumulerende samlinger 1906-59: Dansemelodier. Nodebøger, ordnede efter
ejerens navn. 428 kuverter, ca. 1750-1950.
428 håndskrevne nodebøger, der hver kan strække sig fra et par og til flere hundrede blade. Herunder også en
mindre del nodebøger fra Danske Folkedanseres Spillemandskreds’ arkiv. Bøgerne stammer fra alle egne af
Danmark. Skønt samlingen ofte betegnes som “spillemandsbøger”, har bøgerne ikke kun tilhørt
landsbyspillemænd, men stammer også fra seminarier, præstegårde, proprietærgårde, købstadsmiljøer eller
hovedstaden; enkelte har tilhørt professionelle musikere, men de fleste er fra amatører eller halvprofessionelle.
Melodierne har ofte dansebetegnelser. En del af bøgerne er gjort offentligt tilgængelige i faksimile på DFS’
hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.
DFS 1906/37. Kumulerende samlinger 1906-59: Danse. Optegnelser om dans, dansemusik og
spillemænd; originale bidrag, afskrifter og udklip. Topografisk ordnet. 1) Oplysninger om
noder og spillemandsbøger; 2) Folkedansenes navne og udførelse; 3) Spillemænd, herunder
Klavs Vedels materiale; 4) Folkedanseforeninger og opvisninger. 4 pk, ca. 1906-59.
DFS 1915/3-9. Foreningen til Folkedansens Fremmes arkiv: Melodier (1915/3). Afskrifter af
dansemelodier (1915/5). Manuskripter, forarbejder, originaloptegnelser, korrespondance til
FFF’s egnshæfter og diverse (1915/9). 17 pk, ca. 1900-1930.
Foreningen blev stiftet i 1901 med det formål at indsamle, publicere og udøve dansk folkedans, se afsnit 2j
ovenfor om dans. Til supplement af de såkaldte egnshæfter med dansebeskrivelser, der er udkommet siden 1901,
har Danske Folkedanseres Spillemandskreds udgivet 358 + 358 danske Folkedansemelodier, 1-2, Roslev 1963
og 1984.
DFS 1917/2. Dansemelodier samlede af musiker J.C. Nielsen, Ribe. 5 bd, ca. 1873-1900.
3548 melodier, hovedsagelig afskrevet efter jyske spillemænds nodebøger fra 1800-tallet.
DFS 1921/1. Musikdirektør Jens Tinggaards nodesamling. 9 pk + 47 kuverter, ca. 1850-1925.
Tinggaard var tidligere landsbyspillemand. Samlingen består af såvel håndskrevne som trykte noder, bl.a.
87

stemmebøger.
DFS 1923/15: J. Mortensen: Dansemelodier fra Sydfyn og de derved liggende øer. 3 bd, ca.
1860-1900.
Jacob Mortensen (1827-1904) var skolebestyrer i Svendborg; han har indskrevet 411 melodier, dels efter egen
erindring og dels efter skriftlige kilder. Han var selv opvokset på Tåsinge, og hans indledning om “Klublivet paa
Taasing 1830” er delvis trykt i Henrik Ussing: Mellem Sydfynske Sunde, Kbh. 1934, s. 269-75. Samlingen er
gjort offentligt tilgængelig i faksimile på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.
DFS 1929/1. Evald Tang Kristensens samling: Originaloptegnelser af folkeminder, indsendte
til ETK. Heri bidrag indsendte til Folkemindesamfundet samt senere bidrag. Ordnede
alfabetisk efter indsendernes navne. 28 pk, 1845-1925.
Stof indenfor div. folkloristiske genrer, også melodier. En del af stoffet blev trykt i det af Tang Kristensen
redigerede tidsskrift Skattegraveren og Efterslæt til ‘Skattegraveren’, Kolding 1884-90.
DFS 1929/34. Evald Tang Kristensens samling: Melodier, afskrifter. V Danse. 1 pk, 1868-
1912.
Se kommentaren til 1929/40.
DFS 1929/40. Evald Tang Kristensens samling: Spillemandsbøger og optegnelser af
dansemelodier. 40 kuverter, ca. 1790-1880.
Tang Kristensen optegnede ikke dansemusik efter levende kilde, men han samlede og afskrev spillemændenes
egne nodebøger. Bortset fra nogle få melodier i Skattegraveren publicerede ETK heller ikke dette stof. Jf. Jens
Henrik Koudal: "'Det hele er for mig som en Slibesten'. Om Evald Tang Kristensen og spillemandsmusikken”, i:
12xTang. Artikler om den mangesidige Evald Tang Kristensen, København 1993, s. 40-52. Flere af bøgerne er
gjort offentligt tilgængelige i faksimile på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.
DFS 1951/5-23, 1951/30. Christian Olsens samling: Torpelundsamlingen, Chr. Olsens
renskrifter ordnet efter dansenes art (1951/5-11). Folkedanse fra Sjælland, Bornholm og Fyn,
afskrifter (1951/12-13). Jyske spillemandsbøger og -kompositioner, afskrifter fra
spillemandsnodebøger, herunder af stof fra Mads Brems’ og Gunnar Køsters samlinger
(1951/14-17). Gamle danse opskrevet efter faderen, Jens Chr. Olsen, og Anders Olsen
(1951/18). Gamle danse, melodibøger fra unævnte (1951/19). Spillemandsbøger, bl.a. fra
Hans Jensen, Bjergby, og stabstrompeter W. Madsen, Christianshavn (1951/20). Udvalgte
danse fra Chr. Petersen Hønsinges samlinger (1951/21). Nodebøger I-VI (1951/22). Gamle
danse I-II (1951/23). Tillæg: Diverse noder m.m. indsendt til Det Kgl. Danske
Musikkonservatorium, skænket til DFS 1987 (1951/30). 91 kuverter + 3 pk + 11 bd, ca. 1850-
1950.
Chr. Olsen (1881-1968) boede på Torpelund, Bregninge sogn, Nordvestsjælland. Samlingen rummer originale
nodebøger samt Olsens optegnelser og afskrifter af dansemelodier fra hele Danmark, i alt 5.-6.000 melodier,
hvoraf en del dog er dubletter. Flere af nodebøgerne rummer foruden musik også personalhistoriske oplysninger
om spillemænd. Jf. Christian Olsen: Gamle danse fra Nordvestsjælland 1-3, Torpelund 1923-28, og Fra
Nordvestsjælland. Slægtsminder og Folkeminder, Kbh. 1923. Tre af nodebøgerne er gjort offentligt tilgængelige
i faksimile på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.
DFS 1954/4-13. Jens Peter Dam: Gamle dansemelodier fra Vendsyssel. 10 bd, 1934-48.
1600 melodier nedskrevet efter skriftlige kilder og egen erindring. Optegneren Jens Peter Dam (1874-1965) fra
Stenum, Vendsyssel, var gårdejer og spillemand; se hans udførlige forord til bøgerne. Bl.a. afskrifter af melodier
fra Jens Peter Larsen, Nr. Saltum, og fra “Svenske Niels” (Andersen). Hele samlingen er gjort offentligt
tilgængelig i faksimile på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.
88

DFS 1955/7, 1909/2a. Hans Johansens samling: 329 bornholmske folkedanse, 4
spillemandsbøger og enkelte dansemelodier (1955/7). ‘329 ældre Dansemelodier fra
Bornholm’, renskrift til DFS (1909/2a). 1 pk + 1 bd, ca. 1891-1940.
Melodier optegnet af Hans Johansen (1877-1954) efter levende kilde eller efter spillemandsnodebøger samt fire
originale nodebøger. I forordet til 1909/2a skildrer Johansen, der var kantor og organist i Rønne, sine kilder og
giver en meget kortfattet redegørelse for dansenes art og alder.
DFS 1955/15-21. Svend Jørgensens samling: Spillemandsbøger, Fyn og øer (1955/15);
Spillemandsbøger, Langeland (1955/16); Spillemandsbøger, Jylland (1955/17);
Spillemandsbøger, forskellige egne (1955/18); Spillemandsbøger, ubekendte (1955/19); Løse
noder, trykte og utrykte (1955/20); Løse afskrifter (1955/21). 110 kuverter + 1 pk, ca. 1800-
1955.
Omkring 100 spillemandsnodebøger, der praktisk taget alle er fra 1800-tallet; de fleste er originale, resten
foreligger i Jørgensens afskrift. Om Svend Jørgensen (1883-1946), der fra 1930 var telegrafbestyrer i Fredericia
og desuden blev formand for Danske Folkedanseres Spillemandskreds, se Ralph Holm og Klavs Vedel (red.):
Folkedansen i Danmark, København 1946, s. 118-21. Flere af nodebøgerne er gjort offentligt tilgængelige i
faksimile på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.
DFS 1955/37. Thorkild Gravlunds samling: Seks violinnodebøger, har tilhørt Hans Markus
Gravlund Nielsen i Store Heddinge. 1 pk, ca. 1850-70.
DFS 1969/34. En nodesamling; primært håndskrevne stemmebøger med danse- og
underholdningsmusik fra 1800-tallet. 2 store ks, ca. 1800-1900.
Samlingen indkom til DFS i 1960'erne, men proveniensen er ukendt.
DFS 1984/2. Hans Pedersen Adrians nodebog. 1 kuvert, 1915/1984.
Nodebog med 136 melodier. Hans Pedersen Adrian (1853-1924) nedskrev de dansemelodier, som han huskede,
at faderen Peder Adrian havde spillet. Nodebøger af denne karakter (nedskrivning af et faktisk spillet repertoire)
er ret sjældne. Bogen er gjort offentligt tilgængelig i faksimile på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk,
kildesamlinger.
DFS 1984/15. Musiker Hans Jørgen Madsens nodesamling. 1 stor ks, ca. 1900-1932.
H.J. Madsen levede 1891-1970. Rummer bl.a. et sæt håndskrevne stemmebøger (syv bøger), der har tilhørt
musiker J.Chr. Jensen i Nyborg, samt fire sæt overvejende hektograferede stemmebøger.
DFS 1986/2. Køsters samling: 21 jyske spillemandsbøger indsamlet af lærer Gunnar Køster i
Kolding i begyndelsen af 1900-tallet. 3 pk, 1828-1943.
Foruden nodebøgerne, der er fra perioden 1828-80, rummer samlingen en brevveksling med Chr. Olsen
(Torpelund) 1923-38, nogle løsblade og div. Gunnar Køster (1879-1943) var præstesøn fra Randersegnen. Han
virkede fra begyndelsen af 1900-tallet som lærer i Kolding, hvor han også underviste i folkedans og selv spillede
violin til. Køsters hustru, Anna Brems, var langt ude beslægtet med spillemanden Mads Brems, fra hvem nogle
af nodebøgerne stammer. Jf. Anton Berntsen: “Nogle Jyske Spillemænd”, Vejle Amts Aarbøger 1921.
DFS 1986/20. En spillemandsgruppes nodesamling fra Odder-egnen. 3 pk, ca. 1840-1930.
Bl.a. seks håndskrevne nodebøger fra 1840'erne, hvoraf de fem har tilhørt Niels Jensen Gosmer og den sidste
Søren Nielsen i Ørting.
DFS 1986/39. Axel Ambys samling af spillemandsbøger. 14 kuverter, ca. 1850-1925.
Fotokopier af en samling på 12 spillemandsbøger som Axel Amby i Hurup i Thy købte af Johannes Larsen
Kierkegaard, hos hvem han i sin tid stod i spillemandslære. Desuden to originale spillemandsbøger, erhvervet af
DFS i 2001.
89

DFS 1987/9. Poul Hansens samling af spillemandsbøger. 45 håndskrevne nodebøger, de fleste
skrevet af Hans Povlsen i Frørup, samt en samling hektografiske noder, håndskrevne løsblade
m.m. 7 pk, ca. 1840-1940.
Poul Hansen var søn af musiker Hans Povlsen i Frørup, og samlingen overgik senere til Hans Povlsens
sønnesøn, kommunelærer H. Bruun Hansen i Sorø (sidstnævnte ejede endnu i 1947 samlingen). Nogle bøger
herfra er gjort offentligt tilgængelige i faksimile på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.
DFS 1987/13. B. Ribers nodebog. 1 bind, 1768-1825.
Indbundet bog med 70 håndskrevne blade. De første 37 af bogens 214 melodier har grafisk dansebeskrivelse. Se
Gertrud Weensgårds artikler “Spillemandsbogen fortæller”, Hjemstavnsliv 9 og 10, 2000. Bogen er gjort
offentligt tilgængelig i faksimile på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.
DFS 1988/1, 2002/14. Dansenodebøger m.m. fra Bent Nielsens samling; fotokopi af 20
nodebøger m.m. 1782-1937 især fra Tåsinge og Langeland (1988/1). Nodebøger og
optegnelser, tillæg til Bent Nielsens samling (2002/14). 3 + 7 pk, ca. 1850-2002.
Håndskrifter, tryk og fotokopier. Tillægget rummer bl.a. pianostemmer i Sdr. Vium Vedsted Knudsens afskrifter
af dansemusik, originale dansenoder fra Holger Tisted i Herning samt noder, der har tilhørt Christen Ellitzhøj fra
Sønder Onsild. Jf. Bent Chr. Nielsen: “Og dansen den går... En musikhistorisk skitse”, Tåsinge Årbogen 1988 s.
34-44.
DFS 1988/3. Spillemandsmusik fra Hindsholm. Fotokopi af 25 nodebøger fra ca. 1840-1945
indsendt af Tage Aabech. 2 pk, fotokopi 1985-91.
Jf. Tage Aabech: Spillemandsmusikken på Hindsholm i 200 år, Kerteminde 1987.
DFS 1991/13. Aalholm-samlingen: Fotokopi af ni håndskrevne og en trykt nodebog, der har
tilhørt greve Otto Ludvig Raben (1730-91). 2 pk, ca. 1760-90 (1991).
Originaler i privateje. Primært dansemusik, men også march-, vise- og koralmelodier, i alt ca. 2500 melodier. Jf.
Jens Henrik Koudal: "Nodefundet på Aalholm Slot. En kort præsentation", Cæcilia. Årbog for
Musikvidenskabeligt Institut, Århus Universitet 2 (1992-93) s. 265-278.
DFS 1991/15. Et sæt nodebøger for hornorkester. 1 pk, 1895.
Danmarks Melodier hft. 1-10 udg. af musikdirektør Carl Møller i Århus. Fem indbundne stemmebøger for solotenorhorn
i B, tenorhorn II, althorn I-II i Es og bas-tuba. I alt 262 numre. DFS har i øvrigt adskillige andre
lignende samlinger, hvori indgår lokale musikdirektørers løbende dansepublikationer.
DFS 1991/19. Camiens nodesamling. 15 håndskrevne sæt stemmebøger efter August
Friedrich Theodor Camien (1827-95), 3 pk + 1 stor ks, ca. 1850-95.
Jf. Laur. Hansen: Spillemanden i dansk Folkeliv, Kbh. 1953, s. 154-56, og Sven E. Ottosen: “Spillemanden A.
Camien”, Københavns Folkemusikhus Nyt august 1987 s. 24-33.
DFS 1993/20. Nodebogssæt bestående af fire nodebøger for henholdsvis 1. og 2.violin, fløjte
og bas. 1 pk, ca. 1839-50.
274 nummererede stykker med dansemusik. Fundet ca. 1960 på en gård i Lille-Lyngby, Frederiksborg amt; den
oprindelige ejer kendes dog ikke.
DFS 1997/12. Bent Pihls billeder fra københavnske folkemusikspillesteder. I alt næsten 5000
fotos fra 1970'erne og 1980'erne, især fra spillestedet Vognhjulet. 2 store ks, ca. 1970-85.
DFS 1997/32. Musiker Valdemar Kjær: Efterladte noder. 11 pk, ca. 1879-1950.
Del af en større samling, der har tilhørt musiker Valdemar Kjær (1910-60), Broagervej 33, Holstebro. Samlingen
indeholder foruden Valdemar Kjærs egne noder også noder fra broderen Jacob Kjær (1897-1964), faderen
90

Frands Mikkelsen Kjær, farbroderen Laurids Mikkelsen Kjær samt noder, der er overtaget efter forskellige
musikere fra egnen. Jf. Anders Chr. N. Christensen: “Spillemandsfamilien Kjær fra Struer-Holstebroegnen”,
Folkeminder 1988 nr. 1 s. 4-8.
DFS 1997/37. Folkedansemelodier optegnede efter hukommelsen af ‘Jyde Peter’ (Peder
Pedersen, 1856-1937). 1 kuvert, ca. 1930.
Jf. Peder Pedersen: “Jydepeters erindringer”, Dansk Musiktidsskrift 25 (1950) s. 70-76.
DFS 2000/13. Nodebøger og regnskab fra Peder Helt Haahr og Peder Pedersen Helt, Ølgod
sogn. 1 pk, ca. 1843-98.
Hovedsagelig dansemusik. Blandt et regnskab for gårdens indtægter og udgifter ført af Peder Helt Haahr findes
også et spillemandsregnskab ført fra 1832 til 1857. Jf. Anders Christensen: “Peter Helt Haahr og Peder Pedersen
Helt’s nodebøger”, Slægten Haahr 2000 s. 18-20.
DFS 2003/5. Jens Peter Thorsteds node- og lommebøger. 5 pk, ca. 1910-82.
Jens Peter Thorsted (1891-1969) var mellem 1910 og 1960 Midtthys mest benyttede spillemand. Samlingen
rummer personalhistoriske oplysninger om ham, JPT’s håndskrevne nodebøger, hans trykte noder samt de fleste
af hans lommebøger fra 1935-53 med oplysninger om spillesteder og indtægter.
Nogle vigtige registre og håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv og seddelregistrene
over meddelere (se s. 7) drejer det sig om:
Registre
Database: 10.000 melodier i Dansk Folkemindesamlings håndskrevne nodebøger.
En kildeudgave plus en registrant over 10.000 melodier i 73 håndskrevne nodebøger. Det meste er
dansemelodier, men der findes også vise- og sangmelodier. Tilgængelig via institutionens hjemmeside,
www.dafos.dk, kildesamlinger.
Database: Håndskrevne spillemandsbøger
Fortegnelse over 1322 håndskrevne spillemandsnodebøger i DFS (originaler og fotokopier) med oplysninger om
oprindelig ejer, indsender, lokalitet, datering m.m.
Seddelregister: Håndskrevne spillemandsbøger.
Fortegnelse over ca. 1000 af DFS’s håndskrevne spillemandsnodebøger (originaler og fotokopier), ordnede
kronologisk, efter oprindelig ejer, samt topografisk (delvis med oversigt over indholdet). Opstillet i DFS’
katalogværelse. Registret er ikke overflødiggjort af databasen over spillemandsbøger, idet seddelregistret for
mange bøgers vedkommende har indholdsoversigter.
Publikationer
A.P. Berggreen: Danske Folke-Sange og Melodier, 1.-3. udg. Kbh. 1842-71.
Christian Olsen: Gamle danse fra Nordvestsjælland 1-3, Torpelund pr. Eskebjerg 1923-28.
Victor Krohn: “Den danske Hærs Signaler, deres Tekster og Historie”, Musikhistorisk Arkiv
1, 3, s. 187-285, Kbh. 1933.
91

Laur. Hansen: Af den gamle Spillemands Saga. Et Stykke sjællandsk Musikhistorie fra forrige
Aarhundrede, Holbæk 1933.
Victor Krohn: “Den danske Flaades Signaler, deres Tekster og Historie”, Tidsskrift for
Søvæsen 108 s. 229-281 (1937).
Ralph Holm og Klavs Vedel (red.): Folkedansen i Danmark, København 1946.
Klavs Vedels kapitel “Landsbyspillemanden” s. 122-222 er en topografisk ordnet oversigt over ældre
landsbyspillemænd; DFS har udarbejdet et alfabetisk personregister hertil.
Laur. Hansen: Spillemanden og hans Betydning i dansk Folkeliv. Gamle Musikerslægter,
Kbh. 1953.
Danske Folkedanseres Spillemandskreds: 358 + 358 danske Folkedansemelodier 1-2, Roslev
1963 og 1984.
Arendrup, A.V.: “Militærmusik og folkemusik”, Folkeminder 11 (1965) s. 1-32.
Viggo Balle Gade og Sven E. Ottosen: Viggo Balle Gade, spillemand og smed, Albertslund
1981.
Dan Fog: Musikhandel og nodetryk i Danmark efter 1750 1-2, Kbh. 1984.
Spillemandslauget Østjydernes nodesamling. 23 nodepublikationer med folkelig dansemusik
fra Danmark, Århus 1979-2003.
Jens Henrik Koudal: Rasmus Storms nodebog. En fynsk tjenestekarls dansemelodier o. 1760,
København 1987, 2. oplag 1997.
Jens Henrik Koudal: For borgere og bønder. Stadsmusikantvæsenet i Danmark ca. 1660-
1800, København 2000.
Heri bl.a. en fortegnelse over alle kendte stadsmusikanter i Danmark og deres distrikter før 1800 (bilag 2a-b),
samt en liste over alle kendte håndskrevne dansenodebøger fra Danmark 1660-1800 (bilag 17).
Knud Ager og Anders Christensen (udg.): Ole Kjær: En vestjysk spillemand. Melodisamling,
Danske Folkedanseres Spillemandskreds’ forlag 2001.
92

l: Erindringer, dagbøger og andet selvbiografisk stof
Minder er erindringer. Når man mundtligt skal videregive sine erindringer, må man forvandle
sit livs historie til historier, og disse historier må knyttes til noget, - et sted, en situation, en
begivenhed, en ting, en person. Fortælleren har en vifte af udtryksformer til sin rådighed, som
arkivarerne senere sætter etiketter på og f.eks. kalder sagn, erindring, anekdote,
bryllupsberetning, tro eller noget helt sjette. Som sådan er en stor del af stoffet i DFS
erindringer. Det er den klart selvbiografiske del heraf, der omtales i dette afsnit - ikke den del,
som tidligere blev opdelt systematisk i de klassiske folkemindegenrer sagn, eventyr, vise osv.
Dansk Folkemindesamlings arkiv rummer talrige eksempler på mundtligt
overleverede beretninger i form af såkaldt almindelige menneskers erindringer om mange
former for dagligliv. Den ældste del af dem blev nedskrevet af de store folkemindesamlere i
1800-tallet, hvoraf Evald Tang Kristensen særligt bør fremhæves, fordi han havde en speciel
evne til at få den mundtlige form skrevet ned på papiret.
Den længere skolegang betød, at flere og flere selv gav sig i kast med at nedskrive
erindringer om deres egen tilværelse så langt tilbage, de kunne huske, og i kronologisk orden
frem til nedskrivelsestidspunktet. Foruden de personlige oplysninger i form af forfatterens
selvfremstilling af sit liv indeholder mange erindringer også bredere folkelivsskildringer.
De personligt førte journaler, f.eks. i almanakker, der fra dag til dag indeholder
optegnelser og iagttagelser m.v. udgør også en vigtig kilde til dagliglivets historie. Det samme
gælder dagbøger, der kan være nogle af de mest individuelle og personlige udtryksformer. Tit
er de dog skrevet i et kortfattet og nøgternt sprog, hvor der hver dag er noteret de vigtigste
arbejdsopgaver. Når dagbøgerne er mest informative, fortæller de om dagens dont, møder
med mennesker, fødsler og dødsfald og de dermed følgende glæder og sorger.
Dagbøger har ikke blot været ført af kendte personligheder, men også af folk i
almindelighed som gårdejere, husmænd, daglejere og arbejdere, der livet igennem eller i
kortere perioder omhyggeligt har noteret ned, hvad de lavede og oplevede. Flere har i
dagbøgerne ført selvstændige regnskaber over indtægter og udgifter, samt hvilke varer der er
købt og solgt. Regnskaberne giver i høj grad indsigt i hverdagslivets økonomiske forhold.
Selvom dagbøgerne langtfra medtager alt, kan de være en vigtig kilde for bestemte livs- og
aktivitetsmønstre for et bestemt menneske på et bestemt sted og til en bestemt tid.
Endelig har mange skrevet meget korte, ofte stikordsagtige oplysninger ind i deres
kalender, som regel ud for de relevante datoer. Også sådanne almanakoptegnelser kan bidrage
med oplysninger til dagligdagens historie.
I skudsmålsbøgerne finder man derimod arbejdsgivernes opfattelse af, hvordan
karlen eller pigen, der har tjent hos ham, har artet sig. Her kan man derfor finde oplysninger,
der afspejler tidens arbejdsmoral samt hvilke dyder og laster, der blev fremhævet.
Kort sagt: Det selvbiografiske stof udgør et kontinuum, der strækker sig fra
folkemindesamleres optegnelser, over breve til selvskrevne dagbøger, folkelivsskildringer og
livserindringer.
Vigtige samlinger
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: Folkeminder. Bidrag fra folkemunde, indsendte
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.
Tilsendte optegnelser kan have et større eller mindre præg af erindring.
DFS 1883/17. Svend Grundtvigs samling: Folkeminder, bidrag indsendte til Svend Grundtvig;
tillæg til foregående samling. 1 pk, ca. 1800-87.
93

Bl.a. breve fra Evald Tang Kristensen 1869-83 (jf. 1929/144).
DFS 1906/1. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeminder af forskellig art. 6 pk, ca. 1906-
59.
Optegnelser indenfor div. folkloristiske genrer, der ikke lader sig henføre til én bestemt lokalitet og/eller én
bestemt genre. Kan have større eller mindre præg af erindring.
DFS 1906/46. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeliv. Bidrag, ordnede topografisk. 51 pk,
ca. 1906-59.
En lille del af de talrige indsendte skildringer har karakter af livserindringer. Det gælder f.eks. manuskripter fra
flg. 28 personer (i parentes anføres sted plus sognets topografinummer): Else Lorenzen (København 3), Carl
Petersen (Gilleleje 24), Karen Nielsen f. Christiansdatter (Tveje-Merløse 231), Karoline Graves (Sæby 281),
Niels Jensen (Gørlev 292), E. Jensen-Kokkedal (Kirke-Helsinge 294), Andrea Marie Jørgensen (Drøsselbjerg
295), H.C. Andersen (Magleby 458), Johan Miskow (Karrebæk, 483), Jens Peter Jensen (Elmelunde 623), Hans
Morten Ipsen (Åker 684), Kristian Nissen (Søby 1161), P.Chr. Pedersen (Elling 1186), Niels Pedersen (Em
1256, Brønderslev 1257), H.P. Hansen (Elsø 1413), Marie Jespersen (Resen 1632, Oddense 1636, Brøndum
1638, Jebjerg 1651, Lyby 1652 m.fl.), J. Jensen (Kragelund 1818), Niels Sørensen (Hald 1898), Jens Kjeldsen
Tustrup (Tirstrup 2009), M.P. Clemmensen (Horsens 2057), Anton Pedersen (Astrup 2121), R.J. Jespersen (Glud
2275), Jenny Thomsen (Hatting 2281), P. Sørensen (Bakkebo, Egtved 2344), smed Konradsen (Ho 2603), Fr.C.
Nielsen (Anst 2665), Mette Madsen (Skodborg 3053) og H. Jørgensen (Uge, Felsted 3224).
DFS 1906/49. Karen Toxværd: Dagligt liv i Væggerløse på Sydfalster. 1 pk, 1904.
DFS 1906/72-73. Fr. L. Grundtvig: Livet i Klokkergården. Skildring af Sydfalstersk bondeliv
(1906/72). Billeder fra falstersk og lollandsk bondeliv, de originale illustrationer (1906/73). 5
pk, ca. 1885-1908.
Materiale og forarbejder samt trykmanuskript til Fr.L. Grundtvig: Livet i Klokkergaarden. Gammeldags falstersk
Bondeliv efter Lars Rasmussens Skildring, Kbh. 1908-09 (ny udgave ved Erik Høvring Pedersen m.fl., Kbh.
1981). Herunder originaloptegnelser af Lars Rasmussen og tegninger af en dansk snedker i menigheden i
Amerika efter Lars Rasmussens beskrivelse.
DFS 1906/134. Kumulerende samlinger 1906-59: Breve om folkeminder, navnlig om de i
Samlingen indgåede bidrag. Alfabetisk ordnede efter brevskriverne. 92 pk, ca. 1906-59.
Som hovedregel drejer det sig om indgåede breve, mens kopier af Folkemindesamlingens svar - i det omfang
kopier overhovedet har eksisteret - normalt mangler.
DFS 1906/135. Kumulerende samlinger 1906-59: Biografiske optegnelser om
folkemindeforskere og -samlere. Alfabetisk ordnet. 106 pk, ca. 1906-59.
I hovedsagen almindelig personalhistorie, men kan også rumme materiale af selvbiografisk karakter.
DFS 1906/138. Jens Kamp: Breve og biografiske bidrag. 1 pk, ca. 1868-91.
Se også 1929/11, Jens Kamps papirer i ETKs samling (herunder breve).
DFS 1910/6-13, 1910/52-56. Laura Grundtvig født Bloch: Erindringer og dagbog (1910/6-
13). Breve samt lejlighedsviser (1910/52-56). 12 pk + 2 bind, ca. 1833-1905.
Laura var Svend Grundtvigs hustru. Laura Grundtvigs “Mine Barndomsminder” omhandlende perioden 1837-52
(1910/6-8), “Ungdomsminder” omhandlende ca. 1852-58 (1910/9-10), div. optegnelser om LG af hende selv og
hendes nærmeste (1910/11) samt LG’s dagbøger for perioden 1868-91 (1910/12-13). Desuden breve til [Lauras
bror] Georg Bloch fra Laura og Svend Grundtvig ca. 1850-83 (1910/52), breve mellem ægtefællerne 1872-74
(1910/53-54), breve til LG fra familien Boisen (1910/55) samt Svend og Laura Grundtvigs samling af
lejlighedsviser, trykt 1833-1905 (1910/56). LG har desuden renskrevet en beretning om Svend Grundtvigs
barndom m.m., se 1910/14, og hendes fotografialbum findes i 1910/49-51.
94

DFS 1910/15-34. Svend Grundtvig: Dagbøger, digte, breve m.m. 19 pk + 3 bd, ca. 1837-83.
Svend Grundtvigs dagbøger i form af skrivekalendere for årene 1848-50, 1857-63 og 1867-83 (1910/15), digte
fra perioden 1837-83 (1910/16-19), div. litterære notitser, breve, rejsedagbog, litterære udtalelser og
ansøgninger, udnævnelser, mindedigte og -artikler (1910/20-23), breve til SG fra slægt og familie (1910/24-26),
breve til SG fra danske (1910/27-31), breve til SG fra svenske og norske (1910/32), breve til SG fra engelske,
tyske, franske m.fl. (1910/33), diverse anmeldelser og notitser (1910/34). Jf. Ingeborg Simesen: N.F.S.
Grundtvig og hans nærmeste Slægt under Treaarskrigen. En Brevveksling, Kbh. 1933.
DFS 1917/120-22, 1917/124-33. Axel Olriks samling: Breve. 30 pk, 1882-1918.
Originaler og en mindre del håndskrevne kopier. Breve til Olrik fra Hans Ellekilde m.fl. (1917/120), fra Olrik til
H.F. Feilberg (1917/121-22), fra Olrik til forskellige (1917/124), til Olrik fra danske (1917/125), til Olrik fra
H.F. Feilberg (1917/126), til Olrik fra Evald Tang Kristensen (1917/127), til Olrik fra Marius Kristensen
(1917/128), til Olrik fra svenske (1917/129), til Olrik fra norske (1917/130), til Olrik fra tyske (1917/131), til
Olrik fra franske, italienske, engelske, amerikanske (1917/132), til Olrik fra finske (1917/133). Samlingen
rummede tidligere også breve fra Olrik til Marius Kristensen, men de blev i 1940 på dennes foranledning udtaget
og overført til Det Kgl. Bibliotek.
DFS 1920/6. Breve, dagbøger m.m. fra danske bønder. 15 pk, ca. 1750-1920.
Optegnelsesbøger af forskellig art, desuden også skudsmålsbøger, skattebøger m.m. Trods samlingens navn
stammer meget af materialet fra folk uden for bondestanden.
DFS 1922/1. H.F. Feilbergs samling: Biografisk. Aktstykker og andre skrevne bidrag. 2 pk,
1831-1921.
Heri to håndskrevne hæfter, hvor Feilberg skildrer sin tid 1859-62 som sognepræst i Valsbøl, Jylland,
umiddelbart syd for den nuværende dansk-tyske grænse. Erindringerne stammer fra Feilbergs senere år.
(Feilbergs dagbog 1848-64, herunder fra studieårene i Kbh., ejes af Museet på Sønderborg Slot; afskrift i DFS).
DFS 1922/4-20: H.F. Feilbergs samling: Breve. Fra H.F. Feilberg, originaler, afskrifter og
kopier (1922/4-11); Til H.F. Feilberg (1922/12-20). 12 pk + 7 bd, ca. 1855-1921.
Brevene til Feilberg er ordnet således: I-IV Fra danske, færøske, islandske og Evald Tang Kristensen; V fra
svenske, finske og norske; VI-VII fra franske og engelske; VIII-IX fra tyske, østrigske, hollandske, belgiske,
slaviske m.fl.
DFS 1922/22-26. H.F. Feilbergs samling: Originalbidrag (sproglige og folkloristiske),
indsendte til H.F. Feilberg. 7 pk, ca. 1860-1921.
Tilsendte optegnelser kan have et større eller mindre præg af erindring.
DFS 1924/1. Hans Nikolai Jessen: Erindringer. 1 pk, 1908.
DFS 1926/5. Jens Jensen, Refshalegård: Folkeminder fra Midtjylland, især fra Kragelund
sogn. 1 pk, ca. 1920-25.
Omfatter bl.a. Jens Jensens optegnelser om sine barndomsår 1870-80.
DFS 1928/3. Henrik Bennetzen: Erindringer fra Nordslesvig, maskinskrevet afskrift. 1 pk,
1924-64.
Købmand Henrik Bennetzen, født i Gramby Kro 1846, nedskrev i 1920'erne erindringer og reflektioner om
Sønderjylland i perioden fra Treårskrigen til 1920. Han flyttede 1897 fra Sønderjylland til Korsør, hvor han
boede i 16 år, og derefter til Sorø. Det foreliggende er en maskinskrevet afskrift af originalmanuskriptet plus
diverse brevveksling med sønnesønnen pastor Erik Bennetzen bl.a. fra 1960-64, da “Danmarks Folkeminder”
overvejede at udgive manuskriptet.
DFS 1928/4. N. Nielsen: Erindringer fra Mols, Klakring og Tingjellinge. 1 pk, ca. 1914-16.
N. Nielsen var tidligere kommunelærer i Hillerød.
95

DFS 1928/6. Emil Lund: Fortidsskildring fra Sønderjylland. 1 pk, ca. 1880-1928.
Diverse folkelivsskildringer fra Gramegnen samt de mere personlige erindringer “Under Ørnens Vinger.
Virkeligheds Skildringer fra Sønderjylland”.
DFS 1929/1. Evald Tang Kristensens samling: Originaloptegnelser af folkeminder, indsendte
til ETK. Heri bidrag indsendte til Folkemindesamfundet samt senere bidrag. Ordnede
alfabetisk efter indsendernes navne. 28 pk, 1845-1925.
Tilsendte optegnelser kan have et større eller mindre præg af erindring.
DFS 1929/111. Evald Tang Kristensens samling: Ole Veed-Falds manuskripter og papirer
vedrørende ham. 1 pk, ca. 1830-73.
Jf. Evald Tang Kristensen: Ole Veed-Fald. En lille Levnedstegning, Vejle 1918.
DFS 1929/114. Evald Tang Kristensens samling: Dagbøger fra bønder m.m. 1 pk, ca. 1800-
1900.
Blandede optegnelsesbøger, også prædikener og katekismusforklaringer.
DFS 1929/140-41. Evald Tang Kristensens samling: Minder og oplevelser. Forarbejder,
private optegnelser, drømme m.m. (1929/140); Trykmanuskript og [utrykt] personregister
(1929/141). 2 + 11 pk, 1867-1925.
Jf. Evald Tang Kristensen: Minder og Oplevelser 1-4, Viborg 1923-27, Joan Rockwell: Evald Tang Kristensen.
A Lifelong Adventure in Folklore, Aalborg 1982, og Else Marie Kofod: Evald Tang Kristensens syn på
folkeminderne, Kbh. 1984.
DFS 1929/142. Evald Tang Kristensens samling: Evald Tang Kristensens selvbiografier fra
(1884) (1886) 1894 og 1903. 1 pk, 1884-1903.
DFS 1929/143. Evald Tang Kristensens samling: Breve til ETK. 29 pk, ca. 1867-1929.
DFS 1929/144-54. Evald Tang Kristensens samling: Breve. 22 pk, 1858-1929.
Brevveksling mellem Svend Grundtvig og ETK, originaler og afskrifter (1929/144); breve til ETK fra Axel Olrik
(1929/145); til ETK fra H.F. Feilberg (1929/146); til ETK fra H.P. Hansen (1929/147); til ETK fra H. Grüner-
Nielsen (1929/148); til ETK fra K. Jeppesen (1929/149); hilsener fra “Danmarks Folkeminder”s medlemmer på
ETKs 70 års fødselsdag (1929/150); ansøgning og skrivelser fra og til ETK (1929/151); breve fra ETK,
originaler og kopier (1929/152); breve fra ETK til hans hjem (1929/153); breve og papirer vedrørende ETKs
seminariekammerater fra Lyngby seminarium (1929/154).
DFS 1929/161. Elise Stampe (Nysø): Religiøse betragtninger. 1 pk, ca. 1840-80.
DFS 1932/3-4. Jens Jensen, Refshalegaards samlinger: Jens Peter Aaboes regnskabsbøger,
levnedsoptegnelser, stamtavler, dagbøger m.m. (1932/3); breve til Jens Peter Aaboe og til
faderen pastor Michael Aaboe (1932/4). 4 pk, 1837-1911.
Jens Peter Aabo var lærer i Kragelund sogn ved Silkeborg. 1932/5-7 er diverse andre papirer fra lærer Aaboe.
DFS 1934/14. Tobias Tobiassen Kragelund: Folkelivsskildringer fra Ribe amt (Hunderup
sogn, Gørding herred). 7 pk, 1920-50.
Folkelivsskildringer, erindringer og personportrætter (trykte og utrykte).
DFS 1935/3-8. Købmand og kroejer Mogens Petersens familiearkiv. 3 pk + 3 bd, ca. 1800-
96

1889.
Breve 1814-70, regnskabsbog ca. 1800-25, vejrbog 1833-38, fremmedbog 1876-89 for Hornbæk Kro,
politiprotokoller for Helsingør kystdistrikt 1817-40.
DFS 1941/22-23, 1941/25, 1941/27. F. Ohrts samling: Breve til F. Ohrt (1941/22); Biografisk
(1941/23); Breve til godsinspektør A. Ohrt (1941/25); Dokumenter, skrivelser, regnskaber
m.m. vedrørende godsinspektør A. Ohrt (1941/27). 6 pk, ca. 1829-1938.
I 1941/23 findes bl.a. breve fra F. Ohrt og selvbiografiske optegnelser. F. Ohrts far, Andreas Nicolai Christoph
Ohrt (1829-1917) var godsinspektør i Sønderjylland. Jf. Lissa Borthy: “Ferdinand Orth”, Arv 25-26 (1969-70) s.
297-311.
DFS 1942/2. A. Kr. Kjelddahl: Breve, optegnelsesbøger m.m. 2 pk + 3 store ks, ca. 1900-70.
A.Kr. Kjelddahl (f. 1882) var landmand og købmand i Måbjerg ved Holstebro samt aktiv i kulturhistorisk
arbejde. Rummer breve til og fra Kjelddahl herunder også forretningskorrespondance.
DFS 1943/12. R. Mortensen: Erindringer. 1 pk, ca. 1870-1940.
De tre dele er betitlet henholdsvis Drejø, Ringkøbingegnen og Skårup seminarium.
DFS 1943/14. Breve fra Augusta Rafn til regimentskirurg J.F. Starck. 1 pk, 1843-45.
Augusta Starck er ikke identificeret, hun kalder regimentskirurgen for “Min eneste dyrebare Ven”. Johan
Friedrich Christian Ekhardt Starch (1799-1873) var født i Rostock, men kom til København i 1830'erne.
DFS 1944/79. Rasmus Andreas Holms familiepapirer. 1 pk, ca.1810-90.
I Ane Magdalena Lystrup (d. 1832); II Peter Holm, sejl- flag- og kompasmager (1764-1812); III Rasmus
Andreas Holm, sejlmager oberstløjtnant (1819-63); Karen Mammen, skolebestyrerinde (1805-88); V Udkast til
flag m.m.; VI Tryksager.
DFS 1945/3. Niels Pedersens samlinger. I Mine erindringer; II Blandinger. 5 pk, ca. 1930-45.
Niels Pedersen var født 1869 i Brønderslev, hvor faderen var snedker og “altmuligmand”, og skrev erindringerne
ca. 1943. De omhandler perioden 1869-99, hvor Pedersen arbejdede ved landbruget og var soldat. “Blandinger”
rummer topografisk og biografisk stof fra Vendsyssel samt et bind “Dagbog og Folkeminder”, der er skrevet i
Brønderslev 1943-44.
DFS 1945/3B. G.Kr. Mortensen: Om livet i Himmerland 1850-80. 1 pk, ca. 1939-45.
Den mere end 400 s. store skildring af livet i Sønderholm sogn, Hornum herred, bygger især på forfatterens egne
erindringer.
DFS 1946/2. Personlige minder fra besættelsen 1940-45. 3 pk, 1939-47.
Optegnelser samt udklip fra aviser og blade.
DFS 1946/16. Henrik Ussings samling: Breve fra Niels Thomsen fra Årslev ved Slagelse
1864. 1 pk, 1863-64.
DFS 1948/12. H.C. Frydendahls samling: Otte regnskabsbøger fra skrædder Thomas
Frydendahl i Eskelund. 2 pk, 1886-1904.
DFS 1952/1. Kirkedagbog for Magleby og Holtug sogne. 1 pk, 1801-1818.
En registrering af kirkelige handlinger, visse bekendtgørelser m.m.; iflg. Hans Ellekilde “muligvis” ført af
sognedegn P. David Sparre.
DFS 1952/2, 1953/10-14. Fhv. gårdejer Hans Søgaard: “Fra mit livs krinkelkroge” (1952/2).
97

Hans Søgaards samling (1953/10-14). 6 pk, ca. 1896-1953.
Søgaard (1867-1961) voksede op på Tirslund Hede nord for Kongeåen som søn af “Jens Avlskarl” på Sønder
Skovgård. Erindringerne “Fra mit livs krinkelkroge” er skrevet ca. 1952, hvor Søgaard boede i Skanderborg.
Søgaard beskriver, hvordan han arbejdede ved landbruget, blev dragon i Århus, udvandrede til USA og atter
vendte hjem i 1896. Søgaards samling rummer bl.a. manuskripter til egne, rimeligvis selvbiografiske romaner og
noveller (1953/10) samt breve og biografica (1953/14).
DFS 1952/7. J.S. Møllers og hans faders og hustrus selvbiografiske manuskripter og
optegnelser. 1 pk, ca. 1930-46.
Det drejer sig om kredslæge og folkemindeforsker Jens Schou Møller (1865-1950) i Kalundborg.
DFS 1952/38. Per Maigaards samling: Biografica og familiebreve. 1 pk, ca. 1919-52.
Maigaard donerede en stor samling vedrørende lege, idræt m.m. til DFS (1952/9-38).
DFS 1953/2. Jens Olsen fra Træløse: Soldaterbreve fra Treårskrigen m.m. 1 pk, 1837-88.
Heri også bønne- og opbyggelsesbøger 1840-88, skudsmålsbøger 1838-40 og skrivebøger fra skolen 1836-37.
DFS 1953/6-9. Dagmar Boels samling. Breve, ordnet alfabetisk efter indsendere (1953/6);
Fotos af personer (1953/7-8); Optegnelser og biografica (1953/9). 6 pk, ca. 1896-1953.
Dagmar Boel, f. 1884 i København, var cand.theol. Hun boede 1932 i Holte.
DFS 1954/15. Niels Hansen Vange: Optegnelser og regnskabsbøger fra Terslev sogn ved
Ringsted. 1 pk, 1876-1961.
Mange af optegnelserne er en blanding af erindringer og folkelivsskildringer.
DFS 1955/2. Fr. Vilh. Larsen: Dagbøger fra Hillerslev sogn, Sydfyn, 1884-1944. 10 bd, 1884-
1944.
Bind 10 indeholder desuden optegnelser af overlærer Ernst Hansen i Odense vedrørende F.V. Larsens slægt.
DFS 1956/3. Chr. Dysted: Mit barndoms- og tidligste ungdomsliv, I-II. Haslev og Vejle. 1 pk,
1956.
DFS 1957/16, 1957/18. Thorkild Gravlunds samling: Breve til Gravlund. 2 pk, 1905-39.
DFS 1957/40. V. Boberg: Erindringer m.m. 1 pk, 1895-1931.
Rummer også særtryk af Bobergs studier af dansk sprog og grammatik.
DFS 1960/3, 1961/2, 1962/7. Niels Kr. Kristensen, Farsø: Livserindringer og
dagbogsoptegnelser (1960/3); Erindringer og optegnelser om Himmerland (1961/2); Dagbog
og optegnelser (1962/7). 2 pk + 3 kuverter, 1956-62.
DFS 1960/9. Harald O. Lund og I. Gram-Lund: Dagbog og erindringsbøger. 1 kuvert, 1874-
1957.
Bl.a. Harald Lunds rejsedagbog fra Norge 1874 og I. Gram-Lunds erindringer fra Samsø.
DFS 1963/10. Victor Andersen: Erindringer fra Holbæk-egnen. 2 pk, 1959-63.
DFS 1966/2. Hans Ellekildes samling. 9 pk + 5 store ks.
Bl.a. private breve, herunder også breve vedr. DFS og vedrørende “Foreningen til Folkedansens Fremme”, Axel
Olriks lommebøger (1870'erne-1916) og Axel Olriks regnskabsbøger (1904-14). Se nøjere specifikation under
98

kapitel II n, “Forskning og indsamling”. Adgangen til en del af samlingen er klausuleret.
DFS 1968/2. Sigvald Petersen: I ‘Erindringer og oplevelser fra Københavns opland’; II
‘Minder fra det gamle Grønt- og Blomstertorv’. 1 kuvert, 1968.
DFS 1969/13. ‘Theobald Hansens Levnedsbeskrivelse i et Tilbageblik gennem Livet fra første
Menneskespire til den herligste Aldersrentebolig i sit 78. Aar”. 1 kuvert, ca. 1945-60.
DFS 1970/16. Julius og Olaf Strandbergs samling af skillingstrykviser og folkebøger. 50 pk +
1 bind, 1834-1915.
Bl.a. XXV Dagbøger, notesbøger og regnskabsbøger; XXVI J. Strandbergs manuskripter og private
lejlighedssange; XXVII Biografica. Se afsnittet II; ovenfor om “Viser, sange og sanglege”.
DFS 1971/1. Fra Anders Uhrskovs efterladenskaber. 3 pk, ca. 1900-70.
Bl.a. Uhrskovs 26 bd notes- og dagbøger fra perioden 1901-38 samt Kristian Andersens erindringer (f. 1848 i
Søhusene i Flødstrup).
DFS 1973/18. Frede Hansen: Vita I-II. Erindringer. 1 pk, 1969.
I. Min barndom (f. 10.7.1910 i Rønnevang, Nordsjælland); II. Min ungdom.
DFS 1975/1. Henrik Rasmussens samling. 1 stor ks, ca. 1864-1964.
Rasmussen var malerformand på Københavns Rådhus. Samlingen rummer dels hans regnskabs-, notes- og
dagbøger samt postkortsamling ca. 1890-1964, dels diverse breve med tilknytning til skolelærer P. Rasmussen i
Gjørslev og hustru ca. 1864-84.
DFS 1983/12. Søren Nielsen Brøggers skibsdagbog. 1 kuvert, 1857-96.
Søren Nielsen Brøgger (1823-96) var skibskaptajn, opfinder og havnefoged. Skibsdagbog fra fragtsejlads i den
finske bugt 1857; desuden breve fra S.N.B. til sønnen købmand Christen Brøgger, Hornslet, fra årene 1874-96.
DFS 1984/1. Vandrebog for årgang 1926 fra Høng Husmandsskole. 7 bd, 1930-83.
Vandrebogen “Vor fælles Ven” er startet 1930 af Gerda Bruun, København, der selv var husholdningselev på
skolen i 1926. Bogen er, med en lakune 1937-51, beskrevet indtil 1983.
DFS 1984/3-4. Edvard S. Bojes erindringer og breve til hjemmet fra krigen 1849-50 (1984/3).
Andreas Boje: Optegnelser fra første halvdel af det 19. årh. (1984/4). 2 kuverter, ca. 1800-
1910.
Fotokopi af manuskripter i privat eje.
DFS 1985/1. Vandrebog fra Ankerhus husholdningsskole (årgang 1937) bd 2-8. 7 bd, 1941-
88.
Bd 1, der dækkede 1937-41, er tabt. Bogen cirkulerer blandt de nogleogtyve elever fra næsten alle egne af landet
indtil 1988.
DFS 1985/3. Aage Madsen: Barndomserindringer fra København. 2 kuverter, 1909-85.
DFS 1987/15. O.R.B. Kjær-Pedersens efterladte manuskripter; I. Testamente, II Biografica,
III Erindringer, IV Rejsebeskrivelser, V Noveller VI Skuespil, VII Digte. 1 ks, 1958-83.
Ole Richardt Bach Kjær-Pedersen (1923-86) var opvokset i Gedsted, blev kontoruddannet i København og
levede til sidst i Greve; manuskripterne blev efter hans død indsendt til DFS af et advokatfirma.
DFS 1989/2. ‘Spillemandsberetninger’; gårdmusikant Aksel Rossing Pedersens erindringer. 1
99

kuvert, 1982.
Aksel Rossing Pedersen (1900-1989) boede til sidst i Brønshøj.
DFS 1989/5. Ebba Frandsens dagbøger. 3 kuverter, 1949-60.
Ebba Frandsen (1897-1989) var hovedkasserer i Dansk Kvindesamfund. Der er dagbøger for årene 1949-55 og
1960. I sagen desuden biografica og nogle fotografier.
DFS 1990/10. Elise Kirstine Jensens dagbøger fra Amager samt familiebilleder. 1 stor ks, ca.
1900-1990.
58 bd dagbøger 1932-90 (1946, 1958 og 1981 mgl.). Dagbogsskriveren Elise Kirstine Jensen var født 1900 i
Gørlev og døde 1990 i København. Adgangen til samlingen er klausuleret.
DFS 1992/19. Familien Holstings erindringer: I 3.B’s læsebog om gamle dage, Skovboskolen
1986; II Tage Holstings erindringer 1946-70; III Jens Hansen Holsting, født 1878 i Osted:
Minder fra det gamle Slot (militærtiden på Kronborg). 3 kuverter, 1898-1986.
DFS 1994/1-37, 2002/4. Erindringer indsendt til Dansk Folkemindesamling og foreningen
‘Danmarks Folkeminder’ ca. 1980-93 (1994/1-37). Erindringer indsendt til samme ca. 1994-
2002 (2002/4). 4 pk + 1 stor ks, 1950-93.
De fleste af de 37 numre i 1994/1-37 og de 14 numre i 2002/4 har et omfang på 3-60 sider, mens nogle få er på
100 s. eller mere. Erindringsskriverne har meget forskellig erhvervsmæssig baggrund. I visse tilfælde er
meddeler og optegner ikke samme person.
DFS 1995/6. Officer i Frelsens Hær J.C. Nielsen Sandbøl: Mit livs historie. 4 pk + 1 stor ks,
1876-1986.
Dels 15 fotoalbums fra perioden 1876-1986 og dels 14 bind erindringer om perioden 1899-1976. Der er
udarbejdet personregister til samtlige bind. Adgangen til samlingen er klausuleret.
DFS 1995/27. Familiealbum 1897. Album med fotografier tilegnet B. Jensen og hustru i
anledning af deres sølvbryllup den 4. marts 1897. 1 pk, 1870-97.
Indeholder foruden portrætter familiemotiver som dåb, konfirmation, student, soldat, sølvbryllup.
Sølvbrudeparrets identitet er ukendt.
DFS 1995/39. Projekt arbejdererindringer 1981, diverse papirer. 1 pk, 1979-81.
Indsendt af Jørgen Burchardt, Espergærde. Projektet resulterede i div. udgivelser.
DFS 1996/17. Mindebog (scrapbog) for violinist Carl Sørensen, København, 1928. 1 pk,
1846-1935.
I bogen har violinist Carl Sørensen (f. ca. 1863) indklæbet fotos af personer og lokaliteter, avisudklip m.m.
Personerne er især musikere og teaterfolk.
DFS 1997/1. Johannes Evald Tang Kristensens efterladte papirer. 6 pk + 1 stor ks, ca. 1800-
1980.
Rummer bl.a. en del personlige papirer fra faderen, folkemindesamleren Evald Tang Kristensen (1843-1929),
herunder også om dennes slægt. Desuden materiale vedrørende bl.a. Percy Grainger, Sigrid Undset og Viggo
Jastrau. Hovedparten af materialet er fra efter 1800, men desuden findes bl.a. et brudstykke af et missale på
pergament fra o. 1500 samt en trykt ligtale over friherreinde Elisabeth Høeg fra 1674.
DFS 1997/31. Erindringer indsendt til Dansk Folkemindesamling og foreningen ‘Danmarks
Folkeminder’ ca. 1970-95, ordnet alfabetisk. 10 pk, 1873-95.
De 53 erindringer har meget forskelligt omfang fra nogle få til mere end 100 sider, og de er håndskrevne,
maskinskrevne eller i fotokopi. Erindringsskriverne har meget forskellig erhvervsmæssig baggrund. Enkelte er
100

levet publiceret i foreningen “Danmarks Folkeminder”s erindringsserie. Blandt manuskripterne er også Richard
Kyhns dagbog 1891-92 (han var manufakturkommis i København), Bodil Liltorps fortællinger samt den
falsterske lokalhistoriker Karen Toxværds efterladte brevsamling 1873-1907.
DFS 1998/32. Fem erindringer indleveret til Dansk Folkemindesamling og foreningen
‘Danmarks Folkeminder’. 1 pk, ca. 1915-93.
DFS 1998/33. En kvindes dagbøger 1977-89. 1 pk, 1977-89.
15 håndskrevne lommebøger. På omslaget til en af dem står skrevet “Inger Valborg Rasmussen, 9/5 1910 Over
Kærby ved Kerteminde, nu Kongelundsvej ... København S”; hun formodes at have skrevet bøgerne, men
derudover findes der ingen oplysninger om skribenten.
DFS 1998/34. Levnedsbeskrivelse og regnskabsbog. 1 pk, ca. 1875-1912.
Dagbog og regnskabsbog for Hans Peter Jensen født 29/3 1852 i Skørping sogn. I to håndskrevne bøger
beskriver han sin barndom, ungdom og voksenliv, forældre, hustru, børn og arbejdsforhold, samt laver regnskab
over familiens udgifter og indtægter. Regnskabsbogen er dateret 1875-1911.
DFS 1999/4. F.O. Friis Rasmussens erindringer. 1 kuvert, 1963-97.
Forfatteren var telegrafist og boede 1955-63 i Canada; han boede til sidst i Nakskov.
DFS 2001/8. Erindringer nedskrevet af Elisabeth Gehlshøj. 1 kuvert, 1950-1985.
224 s., privattryk uden angivelse af bogtrykker, sted eller år. Anna Elisabeth Gehlshøj f. Nielsen (1889-1985)
voksede op i Sønder Broby på Fyn; hun påbegyndte erindringerne i 1950.
DFS 2001/9. Renskrift af Dorthea Thranes ‘dagbogsblade’ 1909-31. 1 kuvert, 1909-31.
DFS 2002/1. Vandrebogen ‘Solstrålen’ fra elever på Ølstykke Husholdningsskole. 3 pk, 1942-
2000.
Har været brugt af 23 elever, der i 1941 begyndte på Ølstykke Husholdningsskole. I alt 15 bd, der er beskrevet
1942-2000, idet kun ét bind fra årene 1949-52 mangler.
DFS 2002/11. Papkassefabrikant Aksel Kristensens rejsedagbøger og festsange. 5 pk, 1929-
59.
Bl.a. 9 bd med dagbogsoptegnelser, fotos og scrap-sider fra rejser i Europa 1929-59 plus et bd med festsange
skrevet til sammenkomster i Dansk Papkassefabrikant Forening.
DFS 2003/6. Vandrebog af elever udgået fra Odense Seminarium 1947. 2 pk, 1947-97.
Seks håndskrevne vandrebøger som 29 seminarister har skrevet; ikke alle i klassen har dog skrevet hvert år.
Mange fotografier samt illustrationer, avisudklip, jubilæumsskrifter m.m.
DFS 2003/20. Skudsmålsbøger og vandrebog. 1 pk, 1833-1953.
20 skudsmålsbøger 1833-1915, en vandrebog for en malersvend, der rejste til Dresden i 1908, og diverse trykt
materiale.
DFS 2003/21. Postkortsamling. 1 pk, 1904-41.
390 postkort, bl.a. jule-, nytårs- og påskekort samt kort med motiver fra hele Danmark og andre lande. Ligeledes
romantiske, vovede og sjove kort. Kortene er fortrinsvis udvekslet mellem frøken Olga Jensen og snedkersvend
Sigfred Johansen, der blev gift i løbet af den pågældende periode. Desuden kort fra begges familier. Olga boede i
København, Sigfred flere steder i Danmark.
DFS 2004/13. Vandre- og husholdningsbøger fra Klejsgaard Husholdningsskole (Vestfyn). 3
101

d + 1 kuvert, 1952-64.
De to vandrebøger er benævnt henholdsvis “Jentebopostens Vandrebog” (1955-56) og “Jenteboposten” (1962-
67).
DFS 2004/14. Regnskabsbøger, husholdningsbog og dagbog. 1 pk, 1918-55.
De to regnskabsbøger, der dækker 1918-20 og 1931-44, har tilhørt kaptajn Poul Martin Troels-Smith, der var
leder af garnisonens kostforplejning i Sønderborg. En håndskrevet husholdningsbog tilhørende Nora Thomsen er
fra 1935, og en dagbog er fra 1955.
DFS 2004/15. Vandrebog fra Foreningen af ingeniører fra Husbygningsteknikum 1946. 1 ks,
1946-99.
Forrest i bogen navneliste og regler for bogens vandring.
Nogle vigtige registre og håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv og seddelregistrene
over meddelere (se s. 7) kan nævnes:
Publikationer
Erindringsserien Folk fortæller, 43 bind udgivet af foreningen “Danmarks Folkeminder”
1979-2001.
Karen Schousboe: Bondedagbøger - kilder til dagliglivets historie, Brede 1980.
Lene Floris: “Snot på ærmet - om erindringsserien Folk Fortæller”, i: Bernhard Eric Jensen,
Carsten Tage Nielsen & Torben Weinrich (red.), Erindringens og glemslens politik, Roskilde
1996, s. 107-36.
102

m: Lokal- og kulturhistorie i øvrigt
Lokal historie og topografi har antikvariske aner, men som moderne fænomener har de begge
rod i det 19. århundrede. Interessen for lokal historie i 1800-tallet skal på den ene side ses i
forbindelse med, at den såkaldte professionalisering inden for historiefaget på universitetet og
de store statslige arkiver i så høj grad som det var tilfældet indsnævrede fagfeltet til særligt at
handle om statshistorie og politisk begivenhedshistorie. Den lokale historie og delvis
kulturhistorien blev i 1800-tallet næsten udelukkende drevet af forskere, som ikke var udgået
fra de professionelles laug, og som ønskede at skrive en anderledes historie i tæt forbindelse
med den egn, de levede i. På den anden side udgik der fra grundtvigske højskolekredse stærke
tilskyndelser til almindelige mennesker om at interessere sig for lokalhistoriske studier eller
overlevere deres personlige historiske viden til optegnere (ofte lærere), som kunne tage vare
på oplysningerne. Efter regeringen i 1864 udadtil havde vist, at den ikke tilstrækkeligt
effektivt havde været i stand til at værne landet som stat, var det for de nyromantiske og
nationalt orienterede højskolefolk vigtigt, at befolkningen indadtil blev deres identitet som et
kulturelt folk bevidst gennem deres fælles historie.
Da de amtshistoriske samfund over en ret kort årrække blev oprettet omkring 1900
virkede de i større eller mindre omfang i samme retning og det samme kan siges om
hjemstavnsbevægelsen fra 1923 og fremefter. Dansk Folkemindesamlings arkivarer forsøgte
fra starten af århundredet at holde god kontakt til den stadig mere institutionaliserede
lokalhistorie. Både for at støtte arbejdet, og for at man gennem amtssamfundene og deres
sognerepræsentanter kunne få vedligeholdt et fintmasket net af meddelere. Disse meddelere
indsamlede primært folkeminder, men indsendte også mange informationer af almen
lokalhistorisk og topografisk karakter. I det hele taget kan det være vanskeligt at skelne skarpt
mellem de forskellige kategorier af stof.
Allerede Svend Grundtvigs mange hundrede indsamlere rundt omkring i landet har
imidlertid i forbindelse med optegnelser af viser, eventyr, sagn m.v. noteret mange træk af
historisk og topografisk karakter, selv om det ikke var disse forhold, Grundtvigs indsamling
primært tog sigte på. Siden begyndelsen af 1900-tallet har Folkemindesamlingen forsøgt at få
indsamlet materiale fra så mange sogne som overhovedet muligt i Danmark. Det gælder ikke
kun indsamling af det mere specifikke folkemindestof, men også beretninger om natur- og
kulturmindesmærker, sognenes personer og historiske begivenheder.
Informationer af lokalhistorisk og topografisk karakter i arkivet fordeler sig meget
uegalt rent geografisk. I nogle områder er der ikke så meget at hente, hvorimod materialet
andre steder kan være meget fyldigt takket være enkeltpersoners særligt ihærdige arbejde.
Axel Olrik gav i 1906 dialekter og navne en plads i DFS’ arkivsystem. I foreningen
Danmarks Folkeminders regi nedsatte han i 1908 et “Udvalg for folkemål”, der skulle arbejde
på en ømålsordbog til supplering af Feilbergs jyske ordbog. Det lykkedes at opnå støtte fra
Carlsbergfondet hertil. Olrik bevirkede ligeledes, at der i 1910 blev nedsat et ministerielt
stednavneudvalg og etableret et tilhørende Stednavneudvalgets Kontor med både praktisk og
videnskabeligt formål. Ømålsordbogen - og arbejdet med dialekterne - udviklede sig senere til
Institut for Dansk Dialektforskning, og stednavneudvalget blev i 1960 omdannet til Institut
for Navneforskning. Selv om man derfor på DFS kun i ringe grad har prioriteret at arbejde
med dialekter og navne, findes der alligevel mindre samlinger på området. 84
103

Vigtige samlinger
DFS 1883/132. Svend Grundtvigs samling: P.K. Madsen, Jyske ordsamlinger. 1 pk, 1872.
DFS 1906/50. Kumulerende samlinger 1906-59: Povl Bjerge: Bylav. 2 pk, ca. 1900-06.
DFS 1906/68-71. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkedragter, fotograferede under ledelse
af Foreningen til Folkedansens Fremme. 4 pk, ca. 1906-59.
Heri fotografier fra 1906 af kgl. hoffotograf P. Elfelt.
DFS 1906/74-75. Kumulerende samlinger 1906-59: Fr.L. Grundtvig: Falstersk ordbog. 2 pk +
3 ks, ca. 1885-95.
De mange sedler med dialektudtryk fra Falster var tænkt som forarbejder til et 2. bind af Livet i Klokkergaarden.
DFS 1906/76-78. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkemål. Ordsamlinger, bidrag
(1906/76); ordsamlinger, særtryk og udklip (1906/77); Jens Madsen: Ordsamling fra Andst
herred (1906/78). 3 pk, ca. 1880-1959.
DFS 1906/79-84. Kumulerende samlinger 1906-59: Personnavne, bidrag samt særtryk og
udklip (1906/79-80); Tilnavne, bidrag, særtryk og udklip m.m. (1906/81-84). 6 pk + 1 bd, ca.
1906-59.
Bl.a. forarbejder til kommissionsbetænkningen Dansk Navneskik, 1898.
DFS 1906/85-86. Kumulerende samlinger 1906-59: Stednavne; bidrag, særtryk og udklip. 4
pk, ca. 1906-59.
DFS 1922/1. H.F. Feilbergs samling: Biografisk. Aktstykker og andre skrevne bidrag. 2 pk,
1831-1921.
Heri to håndskrevne hæfter, hvor Feilberg skildrer sin tid 1859-62 som sognepræst i Valsbøl, Jylland,
umiddelbart syd for den nuværende dansk-tyske grænse. Erindringerne stammer fra Feilbergs senere år.
DFS 1922/51-72. H.F. Feilbergs samling: Div. samlinger vedrørende sprog. 11 pk +
seddelregistre i skuffer, 1853-1921.
En række samlinger af forskellig art: Feilbergs forsøg til en vestslesvigsk grammatik (1922/51); Feilbergs
seddelregistre til Ordbog over Jyske Almuesmaal m.m. (1922/52-63); A.C. Grøns ordsamlinger fra Vendsyssel
(1922/64); H.P. Hansens ordsedler (1922/65); Sproglige notater, lyd- og formlære samt breve m.m. fra J.M.
Jensen, Stenum (1922/66-68), C. Matthiesens ordsedler mest fra Haderslevegnen (1922/69); Vedr. Lavst
Röjkjær: Jydske ord og udtryk (1922/70); M.J. Skov: Pillemad. Sproglige og folkloristiske optegnelser fra
Nordvest-Slesvig (1922/71); Feilberg: Skældsord, fortegnelse og originaloptegnelser (1922/72).
DFS 1926/3-12. Jens Jensen, Refshalegaard’s samling: Folkeminder fra Midtjylland (1926/3-
5); Kragelund sogns historie (1926/6); Historiske studier (1926/7-9); Kulturhistorie, filosofi,
noveller m.m. (1926/10-12). 11 pk, ca. 1912-28.
DFS 1929/126-28. Evald Tang Kristensens samling: Jyske ordsamlinger (1929/126-27);
Dialekter (1929/128). 4 pk, 1867-1929.
DFS 1931/14. Lars Larsen: Avisartikler fra Nordsjælland. 2 bd, 1906-19.
Skrevet af folketingsmand Lars Larsen (f. 1839), trykt i Frederiksborg Amtstidende. Jf. “Lars Larsens Livs-
Erindringer”, i Anders Uhrskov (red.), To Nordsjællænderes Erindringer, Kbh. 1921, s. 13-104.
104

DFS 1932/3-7. Jens Peter Aaboes samling. 11 pk, ca. 1813-1911.
Aaboe var lærer i Kragelund sogn, og hans papirer var en del af Jens Jensen Refshalegaard’s samlinger (se
1926/3-12). Rummer diverse selvbiografisk (1932/3), breve (1932/4), gravvers (1932/5), div. topografi m.m.
(1932/6) og div. optegnelser om adelige slægter, skolelærerembeder, statistisk, byer, personalhistorie (1932/7).
DFS 1934/18-37. Niels Stenfeldts samling. 12 pk + 8 bd, 1918-35.
Uddrag og referater af retssager og andet kulturhistorisk stof, sognehistorier og blandede optegnelser fra
Sjælland, Lolland-Falster, Fejø, Femø og Askø. Hovedvægten ligger på 1600- og 1700-tallet. Sognehistorierne
dækker sognene Aversi, Fensmark, Rislev, Vester Egede, Skelby og Sandby (alle i Tybjerg herred, Præstø amt)
samt Tikøb (Lynge-Kronborg herred, Frederiksborg amt) og er baseret på historiske kilder. Jf. Hans Ellekildes
artikel om Stenfeldt i Fortid og Nutid 1935-36 s. 47-52.
DFS 1941/1-4. F. Ohrts samling: ‘Sorana’ (1941/1-4). 4 pk, ca. 1902-38.
Optegnelser om Sorø Akademi og diverse guldalderdigtere.
DFS 1944/78. Chr. Jensen: Topografiske samlinger. I Nørlem sogn i Salling; II Asp sogn i
Hjerm herred. 3 pk, ca. 1914-44.
Dels div. forarbejder til Nørlem Sogns Historie, 1918, og dels utrykte forarbejder til en sognebeskrivelse for Asp
sogn.
DFS 1946/1. Plakater (danske og tyske) fra Sønderjylland under afstemningen 1919. 1 stor
rulle, 1919.
DFS 1946/4-5, 1946/8, 1946/18, 1946/26, 1946/30-32. Henrik Ussings samling: Nikolaj
Ehrenreichs optegnelser fra Østjylland (1946/4); Bornholmske skøder, ankeprotokol o.l.
(1946/5); Skøder m.m. vedr. Erritsø (1946/8), Sorania (1946/18), Folkepsykologi (1946/26),
Sproglige optegnelser (1946/30); Steen Steensen Blicher, sprogligt og biografisk (1946/31);
Biografisk (1946/32). 8 pk, 1800-1946.
DFS 1951/25-27. Chr. Olsens samling: Personalhistoriske samlinger (1951/25); Anekdoter og
personalhistorie (1951/26); Topografiske samlinger (1951/27). 13 pk, ca. 1920-51.
Chr. Olsen (1881-1968) boede på Torpelund, Bregninge sogn, Nordvestsjælland. Samlingen rummer stof vedr.
hele landet. Jf. Christian Olsen: Fra Nordvestsjælland. Slægtsminder og Folkeminder, Kbh. 1923.
DFS 1953/3. N.M. Kromann: Gammelmandssnak om Fanø og Fanøboere. 1 pk, ca. 1900-
1950.
Dels et kommenteret fotoalbum, dels optegnelser efter folks fortællinger.
DFS 1956/6-8. Niels Jensens samling. 3 pk, ca. 1849-1931.
Vedr. Lellingeegnens historie m.m. samt biografica. Lellinge ligger ved Køge. Heri også div. originale
dokumenter fra 1800-tallet.
DFS 1957/1-36. Thorkild Gravlunds samling. 126 pk, ca. 1830-1939.
Digteriske manuskripter, bibliografi, forarbejder til kulturhistoriske bøger og artikler, topografi, scrapbøger,
breve, udklip af egne og andres artikler, (få) originaloptegnelser af folkeminder, diverse manuskripter m.m. Om
forfatteren Thorkild Gravlund, der levede 1879-1939, se Marie Hvidts artikel i Dansk Biografisk Leksikon, 5,
Kbh. 1980, og Inge Adriansen: Fædrelandet, folkeminderne og modersmålet, Sønderborg 1990, s. 98-99.
DFS 1959/1. A.F.V. Seier: Rønne borgere. 1 pk, ca. 1930-50.
Bornholmske folkeminder, delvis på dialekt.
105

DFS 1960/10. Johannes Rasmussens samling. 1 stor ks, ca. 1960-70.
Johannes Rasmussen (f. 1903), Herfølge, der bl.a. havde været købmand i Enderslev, prædikant, industriarbejder
og forpagter af en iskiosk i Køge, optegnede gennem mere end 25 år folkeminder fra Østsjælland til DFS.
Samlingen rummer topografiske og folkloristiske optegnelser, egenhændigt forfattede lejlighedssange,
duplikerede skrifter udgivet af JR dels af religiøs og dels af lokalhistorisk art, samt biografica og varia. Også en
utrykt selvbiografi: “Mit livs karrusel - erindringer fra et langt liv (74 år)”.
DFS 1962/5. Mejerist og indiensmissionær Christian Winthers efterladenskaber. 1 pk, 1961-
69.
I. Betragtninger over satorformlen; II Optegnelser af ordsprog og skæmtehistorier; III Erindringsmanuskripter;
IV Div. manuskripter; V Personalia. Winther var født 1886 på Køgeegnen; erindringerne handler hovedsagelig
om hans barn- og ungdom på Sjælland, men der er også en kort beskrivelse af hans karriere som
indiensmissionær.
DFS 1966/3. Stenografilærer Holger Madsens efterladenskaber. 1 stor ks, ca. 1900-66.
Artikler, avisindlæg, foredrag, optegnelser m.m. om mange forskellige sproglige og kulturhistoriske emner
(uordnet). Holger Madsen boede i Søborg, København.
DFS 1971/8. Svendborg borgerlige skyttelaug 1915-70; mødereferater, regnskaber,
programmer m.m. 3 kuverter, 1915-70.
DFS 1984/16. Materiale om Rasmus Mørke samt om to andre henrettede mordere. 1 stor ks,
ca. 1879-1900.
I-X Om Rasmus Mørke og hans uægte søn Niels Andersen; XI Om Jens Nielsen og Anders Sjællænder; XII
Varia; XIII Fortegnelse over samlingen. Materialet er tilvejebragt af Jørn Aagaard, Birkerød.
DFS 1986/1, 1995/40. Anders Enevigs samlinger. 22 pk + 3 store ks, ca. 1958-94.
Et broget stof vedr. dagliglivets kultur i forskellige miljøer. 1986/1 indeholder: I Egne blandede optegnelser; II
Viser og sange; III Lejlighedssange og -tryk; IV Fortællestof; V Julen; VI Blandede samlinger. 1995/40 rummer:
I Korrespondance; II-IV Visetekster, lejlighedssange og trykte visebøger; V Melodiblade; VI Div. vedr.
Nørrebroindsamlingen; VII Politiske løbesedler m.m.; VIII Reklametryksager fra Enrico Lund og Professor
Tribini; IX Teater- og varieteprogrammer m.v.; X Artikelmanuskripter; XI Personalia; XII Vedr.
foredragsvirksomhed; XIII Varia; XIV Avisudklip om folketradition og folkeliv; XV Tivoliplakater; XVI-XVIII
Avisudklip og andet materiale om fremmedarbejdere, flygtninge og indvandrere; XIX Vittigheder. Om
forfatteren Anders Enevig se Iørn Piøs artikel i Dansk Biografisk Leksikon, 16 (Supplement), Kbh. 1984.
DFS 1987/1. Bymissionær Kristian Skjernings samling vedr. cykelbude i København. 1 pk +
1 stor ks, 1943-85.
I Indbydelser til div. arrangementer 1943-85; II Svajercykelløb i Kbh.; III ‘Priorskovlejren’ ved Nagelsti, Falster;
IV Div. arrangementer; V Breve fra svajere til KS; VI KS’ manuskripter; VII Avisudsnit.
DFS 1996/6. Køkkenbøger fra Rigshospitalets kollegium. 3 store ks., 1976-94.
17 bind. Bøgerne er brugt til alle slags interne meddelelser kollegiekøkkenets beboere imellem. De dækker
næsten ubrudt perioden fra februar 1976 til april 1994.
DFS 1999/13. Papirer efter seminarieforstander Martin Kristensen, Gedved. 1 pk, ca. 1887-
1930.
Skræddermads’ digte, papirer om Skræddermads, breve, manuskripter (herunder af Sigurd Kristensen seks
skuespil, “Folkeeventyr, valgte og fortalte af Sigurd Kristensen”, en roman, fabler sat på rim) m.m.
DFS 2004/30. Andreas Lorenzens samling. 1 pk, 1918-31.
Materiale omhandlende afstemningen i 1920 om grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland samt om det
106

danske mindretal i Sydslesvig. Udklip fra danske og tyske aviser, småtryk og diverse håndskrevet materiale.
DFS 2004/32. ‘Haandværk og Folkevid’ af I. Lund Madsen. 1 pk, ca. 1937-45.
Maskinskrevet manuskript på 354 s. om håndværkernes kulturhistorie med kildehenvisninger og sagregister.
Forfatteren til det så vidt vides aldrig publicerede manuskript har vægtet “hvorledes håndværkeren bedømtes af
sine omgivelser og hvorledes han betragtede sig selv”.
Nogle vigtige registre og håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Der må primært henvises til databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv
og seddelregistrene over meddelere (se s. 13?.
107

n: Forskning og indsamling
Dokumentation af folkekultur i dens forskellige skikkelser har gennem tiden været
tilvejebragt af flere former for indsamlere og forskere. Der har ligget flere hensigter bag
indsamlingen, men ofte har det tilvejebragte materiale været betragtet som repræsenterende
almindelige menneskers kulturelle liv og forestillingsverden. Det vil sige mennesker, der ikke
selv kunne skrive, eller som normalt ikke skrev deres fortællinger, sange, sproglige udtryk og
tanker ned. For nogle indsamleres vedkommende har det vigtigste dog været at tilvejebringe
vidnesbyrd om danskhedens historie uanset fra hvilke sociale lag, kilderne stammede.
Den tidligste indsamling i form af dokumentation af ældre tiders sang findes i
nedskrivningen af de såkaldte folkeviser, som kendes fra 15- og 1600-tallet. Særlig adelens
kvinder i renæssancen var blandt de aktive på området, og deres håndskrifter - hvoraf en del
stadig eksisterer - dannede senere grundlag for de store udgaver af gamle danske folkeviser. I
1700-tallet foretog flere sprogfolk indsamling af ordsprog og talemåder, såvel i arkiver og
biblioteker som blandt mennesker i almindelighed. Et ret stort materiale er i slutningen af
1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet blevet tilvejebragt gennem de tidlige indenlandske
etnografier over forskellige præstekalds befolkninger og deres næringsveje samt gennem de af
staten initierede amtsbeskrivelser.
I det østlige Europa begyndte Johann Gottfried Herder i 1770'erne nogle af de første
direkte indsamlinger af (folke)sange ud fra et dengang moderne, romantisk synspunkt; en
indsamling som med Grimm-brødrenes samling og publicering af eventyr fra 1812 fik direkte
betydning for den mere kontinuerlige indsamling i Danmark i 1800-tallet. Herhjemme udgav
man i begyndelsen af århundredet både viser, ordsprog og sagn. Meget stof stammede fra
biblioteker, men materialet var suppleret med nyere optegnelser fra meddelere forskellige
steder i landet.
Den nyere folkemindeindsamlings grundlægger i Danmark, Svend Grundtvig,
baserede - foruden på det arkivalske og biblioteksmæssige stof - sin indsamling på et stadig
større net af optegnere og meddelere rundt om i landet.
Med H.F. Feilberg som en delvis overgangsfigur blev det imidlertid især Evald Tang
Kristensen, der knæsatte det personlige feltarbejde “i marken” som den rigtige metode til
indsamling af det nyere stof, hvor materialets ophavssituation kunne og burde tages i
betragtning. Forskerens egen optegnelse i felten har siden Tang Kristensens dage været af
væsentlig betydning ved indsamling og blev tidligt suppleret af fonografoptagelser og
fotomontager. Efter Anden Verdenskrig har de primære indsamlingsformer været kvalitative
interviews med og uden båndoptager, film, video, enqueter, deltagerobservation samt
længerevarende feltophold i udvalgte lokaliteter. I dag samler DFS desuden oplysninger via
sin hjemmeside på Internettet.
En særlig genre i 1900-tallets Danmark har været folkelivsskildringen baseret på en
lokal beretter, som beskriver livet i en bestemt lokalitet eller i et bestemt erhverv, og hvor
fortælleren selv skriver sin beretning ned. Denne indsamlingsform har været anvendt af
foreningen “Danmarks Folkeminder”, som har publiceret en række af disse kontekstuelle
miljøskildringer.
DFS’ arkiv repræsenterer samtlige ovennævnte indsamlingsformer bortset fra
oplysningstidens præsteetnografier og 1800-tallets officielle amtsbeskrivelser. Arkivet har
spredt materiale og særlige samlinger, der belyser indsamlings- og forskningsarbejdet de
sidste par hundrede år. Det er et kildemateriale, der belyser “nationsopbyggerne” i 1800tallets
Danmark, men desuden forskere og indsamlere med andre motiver. Se i øvrigt også
kapitel II l, “Erindringer, dagbøger og andet selvbiografisk stof”.
108

Vigtige samlinger
DFS 1883/17. Svend Grundtvigs samling: Folkeminder, bidrag indsendte til Svend Grundtvig;
tillæg. 1 pk, ca. 1800-87.
Bl.a. breve fra Evald Tang Kristensen 1869-83 (jf. 1929/144).
DFS 1883/61-63. Svend Grundtvigs samling: Brevveksling om kæmpeviseudgaven
(1883/61). Forhandlinger med ‘Samfundet til den danske Litteraturs Fremme’ om udgivelsen
af Danmarks gamle Folkeviser (1883/62). Kæmpevisestriden (1883/63). 3 pk, 1842-69.
1883/63 rummer dels avisartikler om Danmarks gamle Folkeviser og Gamle danske Minder, dels forarbejder til
to artikler af Svend Grundtvig.
DFS 1883/69. Svend Grundtvigs samling: English and Scottish Ballads. 1 pk, 1843-83.
Bl.a. brevveksling med F.J. Child (1872-83) og tekster henhørende til DgF 183 “Kvindemorderen”, tilsendte af
Child.
DFS 1906/141. Ernst von der Recke: Breve om folkeviser. I Breve om visernes versemål til
Svend Grundtvig 1880 samt Svend Grundtvigs bemærkninger ved Reckes disputats 1881; II
Breve til Axel Olrik. 1 pk, 1880-1917.
DFS 1906/134. Kumulerende samlinger 1906-59: Breve om folkeminder, navnlig om de i
Samlingen indgåede bidrag. Alfabetisk ordnede efter brevskriverne. 92 pk, ca. 1906-59.
Som hovedregel drejer det sig om indgåede breve, mens kopier af Folkemindesamlingens svar - i det omfang
kopier overhovedet har eksisteret - normalt mangler.
DFS 1906/135. Kumulerende samlinger 1906-59: Biografiske optegnelser om
folkemindeforskere og -samlere. Alfabetisk ordnet. 106 pk, ca. 1906-59.
I hovedsagen almindelig personalhistorie, men kan også rumme materiale af selvbiografisk karakter.
DFS 1906/138. Jens Kamp: Breve og biografiske bidrag. 1 pk, ca. 1868-91.
DFS 1906/142-43. Kumulerende samlinger 1906-59: Billeder af folkemindeforskere og -
samlere. 2 pk, ca. 1900-59.
En del af indholdet flyttet til DFS’ billedarkiv.
DFS 1910/6-13, 1910/52-56. Laura Grundtvig født Bloch: Erindringer og dagbog (1910/6-
13). Breve samt lejlighedsviser (1910/52-56). 12 pk + 2 bind, ca. 1833-1905.
Se kommentaren under kapitel II l, “Erindringer ...”
DFS 1910/15-34. Svend Grundtvig: Dagbøger, digte, breve m.m. 19 pk + 3 bd, ca. 1837-83.
Se kommentaren under kapitel II l, “Erindringer ...”
DFS 1883/71, 1910/35-46, 1910/48. Svend Grundtvigs samling: Egne og andres
universitetsforelæsninger, Svend Grundtvigs afhandlinger, notater m.m. 13 pk + 1 bd, 1821-
83.
Vedrører nordisk mytologi, oldnordisk poesi og heltedigtning, middelalderlig folkevisedigtning samt dansk
sprog og litteraturhistorie. Heri også breve fra Sophus Bugge vedrørende den ældre Edda (1910/190) og en bog
med optegnelser om litteraturhistorien fra Finn Magnussen 1821-32 (1910/46).
109

DFS 1912/5-21. Hjalmar Thurens samlinger, testamenteret 1912. 9 pk + 3 bd, ca. 1900-12.
Dels Thurens egne registranter, afskrifter og notater vedrørende sang, instrumentalmusik og dans, og dels en
pakke med biografica (1912/21).
DFS 1915/2. Chr. Baagøs efterladte papirer, især vedrørende Samfundet til Indsamling af
Folkeminder. 3 pk, 1884-90.
Regnskaber, medlemslister, forhandlingsprotokol, indmeldelser, breve o.l.
DFS 1917/110-111. Axel Olriks samling: Artikler og foredrag vedrørende
folkemindeindsamling og -forskning (1917/110); Breve og skrivelser vedrørende Dansk
Folkemindesamling (1917/111). 2 pk, ca. 1883-1917.
DFS 1917/112-14. Axel Olriks samling: ‘Nordiske Folkemindeforskere’, selskabets
arkivsager (1917/112); ‘Folklore Fellows’, arkivsager (1917/113); ‘Danske Studier’,
arkivsager (1917/114). 3 pk, ca. 1883-1917.
DFS 1917/116-19. Axel Olriks samling: Biografisk. 5 pk, 1864-1917.
Oversigter, udnævnelser m.m., blandinger, anmeldelser og nekrologer.
DFS 1917/120-22, 1917/124-33. Axel Olriks samling: Breve. 30 pk, 1882-1918.
Originaler og en mindre del håndskrevne kopier. Breve til Olrik fra Hans Ellekilde m.fl. (1917/120), fra Olrik til
H.F. Feilberg (1917/121-22), fra Olrik til forskellige (1917/124), til Olrik fra danske (1917/125), til Olrik fra
H.F. Feilberg (1917/126), til Olrik fra Evald Tang Kristensen (1917/127), til Olrik fra Marius Kristensen
(1917/128), til Olrik fra svenske (1917/129), til Olrik fra norske (1917/130), til Olrik fra tyske (1917/131), til
Olrik fra franske, italienske, engelske, amerikanske (1917/132), til Olrik fra finske (1917/133). Samlingen
rummede tidligere også breve fra Olrik til Marius Kristensen, men de blev i 1940 på dennes foranledning udtaget
og overført til Det Kgl. Bibliotek. - Se i øvrigt omtalen af Axel Olriks samling, 1917/3-137, under kapitlerne
“Tro ...”, “Eventyr ...” og “Viser ...” ovenfor.
DFS 1917/137. Axel Olriks samling: Optegnelser efter universitetsforelæsninger (Stenstrup,
Rosenberg, Schiern, Fredericia, Erslev, Paludan og Vilhelm Thomsen). 2 pk, ca. 1880-90.
DFS 1922/1-3. H.F. Feilbergs samling: Biografisk. Aktstykker og andre skrevne bidrag
(1922/1); Særtryk og udklip (1922/2-3). 4 pk, 1831-1921.
DFS 1922/4-20: H.F. Feilbergs samling: Breve. Fra H.F. Feilberg, originaler, afskrifter og
kopier (1922/4-11); Til H.F. Feilberg (1922/12-20). 12 pk + 7 bd, ca. 1855-1921.
Brevene til Feilberg er ordnet således: I-IV Fra danske, færøske, islandske og Evald Tang Kristensen; V fra
svenske, finske og norske; VI-VII fra franske og engelske; VIII-IX fra tyske, østrigske, hollandske, belgiske,
slaviske m.fl.
DFS 1922/21: H.F. Feilbergs samling: Papirer vedrørende Skattegraveren. 1 pk, 1884-90.
Folkemindesamfundets medlemsliste med håndskrevne tilføjelser, diverse korrespondance m.m.
DFS 1922/27-133: H.F. Feilbergs samling: Materiale vedrørende etnografi, folklore og sprog.
50 pk + 19 bd + 11 ks + adskillige skuffer med sedler, 1853-1921.
Feilbergs registranter, afskrifter, notater, forarbejder til publikationer, foredrag, udklip og breve vedrørende
etnografi, sprog, folkeminder og kulturhistorie. Inklusive en lille del tilsendte bidrag fra andre.
DFS 1929/7-9. Evald Tang Kristensens samling: Skattegraveren. En trykt og utrykt
110

fortegnelse over medlemmerne af Dansk Samfund til Indsamling af Folkeminder (1929/7);
Breve vedrørende Skattegraveren (1929/8); Breve vedrørende Folkemindesamfundet
(1929/9). 5 pk, ca. 1883-90.
DFS 1929/11. Evald Tang Kristensens samling: Jens Kamps papirer. 1 pk, 1872-97.
DFS 1929/137-39. Evald Tang Kristensens samling: Avisartikler m.m. af og om ETK
(1929/137); Manuskripter til afhandlinger og artikler, trykte og utrykte (1929/138); Foredrag,
udkast og manuskript (1929/139). 41 pk, 1867-1930.
DFS 1929/140-42. Evald Tang Kristensens samling: Minder og oplevelser. Forarbejder,
private optegnelser, drømme m.m. (1929/140); Trykmanuskript og [utrykt] personregister
(1929/141). Evald Tang Kristensens selvbiografier fra (1884) (1886) 1894 og 1903
(1929/142). 14 pk, 1867-1925.
Jf. Evald Tang Kristensen: Minder og Oplevelser 1-4, Viborg 1923-27, Joan Rockwell: Evald Tang Kristensen.
A Lifelong Adventure in Folklore, Aalborg 1982, og Else Marie Kofod: Evald Tang Kristensens syn på
folkeminderne, Kbh. 1984.
DFS 1929/143. Evald Tang Kristensens samling: Breve til ETK. 29 pk, ca. 1867-1929.
DFS 1929/144-54. Evald Tang Kristensens samling: Breve. 22 pk, 1858-1929.
Se specificering under kapitlet “Erindringer ...”
DFS 1941/22-23. F. Ohrts samling: Breve til F. Ohrt (1941/22); Biografisk (1941/23). 3 pk,
1890-1938.
I 1941/23 findes bl.a. breve fra F. Ohrt og selvbiografiske optegnelser. Jf. Lissa Borthy: “Ferdinand Orth”, Arv
25-26 (1969-70) s. 297-311.
DFS 1945/1. P.K. Madssen: Efterladte papirer samt biografiske oplysninger. 1 pk, ca. 1870-
1917.
Den unge vestjyske lærer Peder Kristian Madssen indsamlede 1870-76 folkeminder til Svend Grundtvig. De
biografiske oplysninger om ham er indsamlet 1916-17 af Hans Ellekilde, jf. dennes Breve fra en dansk
Folkemindesamler, Kbh. 1917.
DFS 1946/22. Henrik Ussings samling: Breve (Karoline Graves, Thorvald Hansen, Andrea E.
Sørensen m.fl.) 1 pk, ca. 1915-46.
DFS 1946/28. Henrik Ussings samling: Folkemindeindsamling og -udgivelse. 1 kuvert, 1933.
Især manuskriptet “‘Danmarks Folkeminder’ gennem 25 Aar”.
DFS 1948/6. H.C. Frydendahls samling: Breve, løse notitser, biografisk. 1 pk, ca. 1900-47.
DFS 1950/1. Korrespondance 1814-18 om svenske folkeviser (fra Geijer, Häffner, Afzelius
og Grønland) i Kgl. bibl. Stockholm. 1 pk, ca. 1950.
Fotostater med indledning af cand.mag. Erik Dal, 1950.
DFS 1952/7. J.S. Møllers og hans faders og hustrus selvbiografiske manuskripter og
optegnelser. 1 pk, ca. 1930-46.
Det drejer sig om kredslæge og folkemindeforsker Jens Schou Møller (1865-1950) i Kalundborg.
111

DFS 1952/19-31. Per Maigaards samling: Afhandlinger om gymnastikkens historie (1952/19);
Afhandlinger om lege (1952/20-30). 14 pk, ca. 1919-52.
DFS 1952/38. Per Maigaards samling: Biografica og familiebreve. 1 pk, ca. 1919-52.
DFS 1955/14. Hans Johansens samling: Biografica. 1 pk, ca. 1908-55.
Se også DFS 1998/9, Supplement til Hans Johansens samling.
DFS 1956/5. Selma Nielsen: Viser; manuskript, afskrifter, forarbejder, korrespondance. 2 pk,
1921-56.
Jf. Nils Schiørring: Selma Nielsens viser. Et repertoire af folkelige sange fra det 19. århundredes slutning, Kbh.
1956.
DFS 1957/16, 1957/18. Thorkild Gravlunds samling: Breve til Gravlund. 2 pk, 1905-39.
DFS 1957/39. Inger Margrethe Bobergs samling. I Kommentarer til Saxo; II Manuskripter og
forarbejder til trykte og utrykte bøger; III Biografica. 7 pk, ca. 1934-57.
Breve fra forskere er henlagt til 1906/134.
DFS 1966/2. Hans Ellekildes samling. I Private breve herunder også breve vedrørende DFS;
II Optegnelser om DFS og div.; III Manuskript til Nordens Gudeverden; IV Svend Grundtvigs
medarbejdere (forarbejder til Ellekildes udgave af Svend Grundtvig: Danske Folkesagn, 1-2,
1944-47); V. Magisterafhandling og konferens i folkeminder; VI Biografica (også vedrørende
Axel Olrik); VII Register til arkivalier overdraget til Søllerød Lokalhistoriske Arkiv. 9 pk + 5
store ks.
Adgangen til en del af samlingen er klausuleret.
DFS 1966/8. Carsten Bregenhøj: Om Folk Synger-indsamlingen siden 1960. 1 kuvert, 1966.
“Et forsøg på en analyse af en indsamlingsmetode”, stencilleret indlæg ved 3. nordiske folkedigtforskermøde i
Stockholm 1966.
DFS 1971/1. Fra Anders Uhrskovs efterladenskaber. 3 pk, ca. 1900-70.
Bl.a. Uhrskovs 26 bd notes- og dagbøger fra perioden 1901-38.
DFS 1976/1. Forarbejder til afslutningen af Danmarks gamle Folkeviser. 4 pk, ca. 1950-76.
DFS 1977/2. Jyske spillemænd. Oplysninger om - og billeder af - jyske spillemænd indsamlet
1976-77 af DFS gennem museer, privatpersoner og pressen. 1 pk, 1976-78.
Jf. Knud Bødker og Carsten Bregenhøj: Hej spil op! Jyske spillemænd og melodier, København og Rønde 1978.
DFS 1978/5. Breve til Percy Grainger; fra Evald Tang Kristensen (1913-29) og Hjalmar
Thuren (1907-10). 1 kuvert, 1978.
Fotokopier af originale breve i Graingermuseet, Melbourne, Australien.
DFS 1980/1, 1990/11. Laurits Bødkers samling. Registranter over trykt og utrykt folklore
samt meddelere, eventyrafskrifter, bibliografier, excerpter, notater, udklip, optegnelser om
historie og metode, materiale vedrørende Bødkers universitetsundervisning i faget
folkemindevidenskab, korrespondance vedrørende “Eventyrcentralen” m.m. (1980/1); Laurits
Bødkers korrespondance 1939-74 (1990/11). 21 pk + 8 ks + 9 bd, ca. 1930-74.
112

Laurits Bødker var ansat på DFS (1948-61) og Københavns Universitet (1955-58 adjunkt, 1961-70 lektor, 1970-
76 professor i nordisk folkemindevidenskab). Han var desuden 1959-66 forstander for den nyoprettede
institution Nordisk Institut for Folkedigtning, der lå i København. Jf. Laurits Bødker: Talt og skrevet 1940-74,
Kbh. 1975, og Flemming Hemmersam: “Folkloristik mellem folklorisme og folklore”, Fortid og Nutid 2001 s.
134-45. Adgangen til en del af samlingen er klausuleret.
DFS 1980/7. Dyrlæge C.C. Mathiesens samling. I ‘Skuddet i dansk folketro’ (manus og
tilføjelser); II Ridtet i veterinær sygdomstro (manus til artikel); III Korrespondance med
danske og udenlandske forskere; IV Manuskripter, notater og særtryk. 4 pk, ca. 1930-66.
DFS 1981/1. Poul Lorenzens samling. 5 pk, 1920-80.
Rummer bl.a. brevveksling med Evald Tang Kristensen, Erik Dal, Percy og Ella Grainger, samt andet materiale
vedrørende Tang Kristensen og Grainger.
DFS 1984/7. H. Grüner-Nielsen: Efterladte manuskripter. 1 pk, ca. 1910-50.
Bl.a. om skæmteviser, pardansens historie, ordsprog og indsamlingsrejsen på Færøerne 1928.
DFS 1993/25. Siegfred Svanes samling vedr. danske helligkilder. 16 ks, 1976-91.
Topografisk ordnede mapper med oplysninger om de enkelte kilder: Optegnelser, korrespondance, udklip samt et
stort billedmateriale. Baggrundsmateriale til Siegfred Svanes bog Danske Helligkilder og Lægedomskilder, Kbh.
1984.
DFS 1995/39. Projekt arbejdererindringer 1981, diverse papirer. 1 pk, 1979-81.
Indsendt af Jørgen Burchardt, Espergærde. Projektet resulterede i div. udgivelser.
DFS 1997/1. Johannes Evald Tang Kristensens efterladte papirer. 6 pk + 1 stor ks, ca. 1800-
1980.
Se kommentaren under kapitel II l, “Erindringer ...”
DFS 1997/17. Gustav Henningsens faglige korrespondance 1958-95. 6 store ks, 1958-95.
Gustav Henningsen var arkivar ved DFS 1966-2002. Jf. den af DFS i 1994 udgivne pjece “Gustav Henningsen:
Autobibliografi 1958-94". Adgangen til samlingen er klausuleret.
DFS 2004/23. Vedrørende Dansk Folkemindesamlings ældre historie. 9 pk, ca. 1904-60.
Otte bd såkaldte dagbøger og en “brugsbog”, ansøgninger, håndskrevne årsberetninger og forarbejder dertil,
gavebreve og testamenter, ministerielle skrivelser, protokol for Dansk Folkeminderåd samt diverse.
DFS 2004/40. Foreningen ‘Danmarks Folkeminder’s arkiv. 42 pk, 1908-83.
Mødeprotokoller samt div. andre styrelsesanliggender, regnskaber, korrespondance, materiale vedrørende
publikationerne, refuserede manuskripter, materiale vedr. nordiske folkelivs- og folkemindeforskermøder,
avisudklip m.m. Adgangen til en mindre del af korrespondancen er klausuleret.
Nogle vigtige registre og håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv og seddelregistrene
over meddelere (se s. 7) drejer det sig om:
Publikationer
Årsberetninger fra Dansk Folkemindesamling. For perioden 1904-48 trykt løbende i
Årsberetninger fra det kongelige Bibliotek; for perioden 1949-72 trykt løbende i Fortid og
113

Nutid.
Inger M. Boberg: Folkemindeforskningens historie i Mellem- og Nordeuropa, Kbh. 1953.
Erik Dal: Nordisk folkeviseforskning siden 1800, Kbh. 1956.
Dag Strömbäck, Brynjulf Alver, Bengt Holbek og Leea Virtanen (red.): Biographica. Nordic
Folklorists of the Past, Kbh. 1970.
Iørn Piø: Folkeminder og Traditionsforskning, 2. udg. Kbh. 1971.
Bengt Holbek: “Folkemindevidenskab”, i: Povl Johs. Jensen (red.), Københavns Universitet
1479-1979, 11, Det filosofiske fakultet, 4. del, s. 49-85.
Evald Tang Kristensen og Peter Olsen m.fl.: Gamle Kildevæld. Portrætter af danske
eventyrfortællere og visesangere fra århundredskiftet, Kbh. 1981 (ny udvidet udg. ved Erik
Høvring Pedersen af førsteudgaven fra 1927).
Joan Rockwell: Evald Tang Kristensen. A Lifelong Adventure in Folklore, Aalborg 1982.
Jens Henrik Koudal: “Evald Tang Kristensen som folkevisesamler og udgiver - belyst ud fra
Jens Mikkelsen og Niels Albretsen i Kølvrå 1874”, Musik og Forskning 9 (1983-84) s. 68-
141.
Else Marie Kofod: Evald Tang Kristensens syn på folkeminderne, Kbh. 1984.
Bengt Holbek: Interpretation of Fairy Tales. Danish Folklore in a European Perspective,
Helsinki 1987.
Denne undersøgelse af eventyr, fortalt af 127 af Evald Tang Kristensens bedste eventyrmeddelere, rummer også
forskningshistorie.
Jens Henrik Koudal: Sang og musik i Dansk Folkemindesamling, Kbh. 1989.
Jens Henrik Koudal: Musiketnologi og folkemusikforskning i Danmark, Kbh. 1992.
114

III: Udlandet
Da Dansk Folkemindesamling blev grundlagt, var dens geografiske område - som navnet
siger - danskhedens område. Olrik skrev i 1908, at Folkemindesamlingen skulle være “et
museum, der indenfor sit område skal være et nationalmuseum: et afbillede af det danske
folks fordums liv...”. 85 Foruden for Danmark og Slesvig interesserede man sig fra
begyndelsen især for det gamle nordiske område: Svenske, norske, færøske og islandske
folkeminder. Af praktiske grunde indrettede Olrik også kumulerende samlinger til engelske,
tyske, romanske, keltiske, finske og lappiske, slaviske og andre europæiske folkeminder,
hvortil i 1947 kom en samling til grønlandsk og andet eskimoisk materiale. Når det drejer sig
om indsamling til håndskriftarkivet har dansk og færøsk materiale ubetinget haft
hovedinteressen (anderledes i lydarkivet, hvor verden uden for Danmark har spillet en langt
større rolle).
Nedenfor anføres stof uden for Danmark, dog er de små samlinger af materiale fra
Sydslesvig, som Folkemindesamlingen besidder, omtalt under Danmark. Breve fra
udlændinge til danske folkemindesamlere og forskere må ligeledes søges under Danmark (i
kapitel II n, “Forskning og indsamling”).
Vigtige samlinger
DFS 1883/18-23. Svend Grundtvigs samling: Flyveblade. 12 pk, 1564-1883.
Heri “Svenske viser, beslægtede med kæmpevisens efterklang” (II, 9), “English Flysheets and Chapbooks” (II,
10) og “Svenske folkebøger” (VI).
DFS 1883/65-67. Svend Grundtvigs samling: Svend Grundtvig og Jón Sigurðsson, Íslenzk
Fornkvæði I-III. 4 pk, ca. 1854-59.
Registraturer og afskrifter vedrørende udgaven samt originale bidrag sendt til Jón Sigurðsson og til
Oldskriftselskabet. Jf. Íslenzk Fornkvæði, udgivne af det nordiske Literatur-Samfund ved Svend Grundtvig og
Jón Sigurðsson 1-2, Kbh. 1854-85.
DFS 1883/68. Svend Grundtvigs samling: Johannes Clemensen: ‘Sandoyarbók’, samling af
færøske kvæder. Ca. 1831.
Siden 1994 deponeret på Færøernes universitet, Føroya Landsbókasavn. Jf. N. Djurhuus og Chr. Matras m.fl.:
Føroya kvæði / Corpus Carminum Færoensium 1-7, Kbh. 1951-96.
DFS 1883/68b. Svend Grundtvigs samling: Færøske visehåndskrifter. 1 pk, ca. 1832-59.
Manuskripter af Johannes Clemensen, Oliver Effersø, J.P. Skåle, Jon Heinesen, Jón Jónsson, Niels Ferd.
Pedersen, og Hans David Jakobsen. Jf. N. Djurhuus og Chr. Matras m.fl.: Føroya kvæði / Corpus Carminum
Færoensium 1-7, Kbh. 1951-96.
DFS 1883/69. Svend Grundtvigs samling: English and Scottish Ballads. 1 pk, 1843-83.
A. Indeks (1850 med senere tilføjelser); B-C Afskrifthæfter (1843); D-E Notathæfter (1843); F. Melodihæfte
(1843); G. Brevveksling med F.J. Child (1872-83); H Tekster henhørende til DgF 183 “Kvindemorderen”,
tilsendte af Child.
DFS 1883/133-153 =1889/1-21. Jørgen Blochs og Svend Grundtvigs færøske arbejder:
Færoyakvæði. Corpus Carminum Færoensium, Færøernes gamle folkeviser, med nogle nyere,
i alle tilgængelige optegnelser, samlede af S.G. og J.B. (1883/133-48 = 1889/1-16); Jørgen
115

Blochs supplement (1883/149-50 = 1889/17-18); Jørgen Bloch: Svend Grundtvigs færøske
ordbog (1883/151-53 = 1889/19-21). 2 pk + 18 bd, ca. 1800-1896.
Jf. N. Djurhuus og Chr. Matras m.fl.: Føroya kvæði / Corpus Carminum Færoensium 1-7, Kbh. 1951-96.
Grundtvigs færøske ordbog er i 1934 tilbageleveret til Det Kgl. Bibliotek.
DFS 1904/31. Frederik Lange Grundtvigs samling: Svenske og norske folkeminder, særlig
om fuglene. 1 pk, 1878-92.
DFS 1906/93-100. Kumulerende samlinger 1906-59: Svenske folkeminder; bidrag, særtryk,
udklip (1906/93-96). Billeder fra svensk folkeliv (1906/97-98). Svensk navneskik (1906/99).
Svensk folkemål (1906/100). 23 pk, ca. 1870-1959.
Også bidrag fra og om den svenske folkemindesamler og forfatterinde Eva Wigström, 1832-1901 (1906/96).
Herfra udtaget til billedarkivet.
DFS 1906/101-04. Kumulerende samlinger 1906-59: Norske folkeminder; bidrag, særtryk,
udklip (1906/101-02). Billeder fra norsk folkeliv (1906/103-04). 14 pk, ca. 1880-1959.
Bl.a. materiale om folkeviser fra Moltke Moe (1906/102b). Herfra udtaget til billedarkivet.
DFS 1906/105-10. Kumulerende samlinger 1906-59: Færøske folkeminder i almindelighed;
bidrag, særtryk, udklip (1906/105). Færøske viser og melodier, bidrag og aflæsning fra
fonografvalser (1906/106-07). Færøske sagn, tro og folkeliv (1906/108). Billeder fra færøsk
folkeliv (1906/109-110). 13 pk, ca. 1906-1959.
Herfra udtaget til billedarkivet.
DFS 1906/111-114. Kumulerende samlinger 1906-59: Islandske folkeminder; bidrag, særtryk,
udklip (1906/111-12). Billeder fra islandsk folkeliv (1906/113-14). 5 pk, ca. 1906-1959.
Herfra udtaget til billedarkivet.
DFS 1906/114a. Kumulerende samlinger 1906-59: Grønlandsk og eskimoisk i almindelighed;
bidrag, særtryk, udklip. 2 pk, ca. 1906-1959.
DFS 1906/114b. Kumulerende samlinger 1906-59: Engelske folkeminder 6 pk, ca. 1906-
1959.
DFS 1906/115. Kumulerende samlinger 1906-59: Øvrige europæiske folkeminder; bidrag,
særtryk, udklip, afskrifter. 21 pk, ca. 1906-59.
Er ordnet efter folkeslag således: a Tyske folkeminder; b Romanske folkeminder; c Keltiske folkeminder; d
Finske, lappiske, estiske og ungarske folkeminder; e Slaviske folkeminder; f Andre europæiske lande.
DFS 1906/116-132. Kumulerende samlinger 1906-59: Vedrørende eventyr, sagn, tro og skik i
forskellige lande; afskrifter, notater, særtryk, udklip (1906/116-24). Billeder vedrørende tro,
skik, dans, leg, idræt og folkeliv i forskellige lande (1906/125-32). 53 pk + 1 bd, ca. 1883-
1959.
Herfra udtaget til billedarkivet.
DFS 1909/11-12. Fotografier vedrørende folkeminder, originale plader: Nordiske (1909/11);
Andre lande (1909/12).
Overgået til billedarkivet.
116

DFS 1917/3-139. Axel Olriks samling. 151 pk, ca. 1870-1917.
Rummer bl.a. materiale af fælles nordisk interesse. Se afsnit IIb ovenfor.
DFS 1918/2-7. Islandske folkeminder: Samlet fremstilling ved Jónas Jónasson (1918/2-5).
Biografisk m.m. om Jónas Jónasson (1918/6). Islandske folkeminder, seddelmateriale samlet
af Jónas Jónasson (1918/7). 1 pk + 13 bd, ca. 1910-18.
Jónas Jónasson (1856-1918) var en islandsk digter og præst, der indsamlede og afskrev islandske folkeminder til
DFS. Han er hovedforfatteren til den dansk-islandske ordbog, der udkom 1906.
DFS 1926/1. Islandske folkeminder. 1 pk, 1925-31.
Þórbergur Þorðarsons renskrifter. Også breve om hans indsamling.
DFS 1929/77. Evald Tang Kristensens samling: Udenlandske folkebøger. 13 pk, ca. 1700-
1900.
De fleste bøger er tyske tryk fra 1800-tallet.
DFS 1933/2. Pehr Johnsson: Svenskt bondeliv gennom tiderna. 1 pk, 1926.
DFS 1941/14-16. F. Ohrts samling: Trylleformler; Svenske, norske, færøske, islandske,
oldnordiske m.m. (1941/14), tyske (1941/15), uden for Norden og Tyskland (1941/16). 3 pk,
ca. 1909-30.
DFS 1944/80. H. Grüner-Nielsen: Færøske kvadmelodier. 1 pk, 1944-45.
Forarbejder til Grüner-Nielsen: De Færøske Kvadmelodiers Tonalitet i Middelalderen, Kbh. 1945. Heri også ca.
100 af Hjalmar Thurens melodier.
DFS 1944/81. Chr. Leden: Aflæsninger af eskimoiske fonogrammer. 2 pk, ca. 1909-44.
Ledens egne aflæsninger af fonografoptagelser fra flere egne af Grønland 1909-12 (126 sangmelodier). Jf. Chr.
Leden: Über die Musik der Smith Sund Eskimos und ihre Vervandtschaft mit der Musik der amerikanischen
Indianer (=Meddelelser om Grønland 1952, 3), Kbh. 1952, og samme:Über die Musik der Ostgrönländer
(Meddelelser om Grønland 152, 4), Kbh. 1954. Jf. også Ledens materiale i lydarkivet.
DFS 1952/12-17. Per Maigaards samling: Legestof. 6 pk, ca. 1919-52.
Ordnet i Norden uden for Danmark (1952/12); Europa uden for Norden (1952/13); Asien (1952/14); Afrika
(1952/15); Amerika (1952/16); Oceanien (1952/17).
DFS 1971/13. Andreas Fridolin Weis Bentzons samling. 8 pk + 1 stor ks, 1957-70.
Forarbejder til Weis Bentzons disputats The Launeddas; A Sardinian folk-music instrument, 1-2, Kbh. 1969, i
form af udkast, artikler, korrespondance, transskriptioner samt nogle lydbånd af dagbogskarakter. Se også
1995/18, hvor der bl.a. findes afskrift af ti af Weis Bentzons breve fra Sardinien 1952-53. Adgangen til
lydbåndene er klausuleret. Yderligere materiale fra Weis Bentzons arbejde på Sardinien findes i billedarkivet og
lydarkivet.
DFS 1973/29, 1990/29. Kirsten Thorborgs samling om japansk teater, musik og sprog. 7 pk +
6 bd + 1 ks + 2 store ks, 1964-73.
Lydbånd, grammofonplader, litteratur, billeder og beskrivelser. Heraf er lydbånd og grammofonplader overført
til lydarkivet. Desuden et kartotek over materialet, der hovedsagelig er indsamlet i Japan af Kirsten Thorborg
(1926-73). 1990/29 er et supplement af samme karakter som det øvrige.
DFS 1968/9. Birthe Trærup: Folkemusik på Balkan. 2 pk, 1954-68.
Foredrag, tekstudskrifter og båndregistranter. Jf. Birthe Trærup: East Macedonian Folk Songs. Contemporary
117

Traditional Material from Maleševo, Pijanec, and the Razlog District, Kbh. 1970, og Makedonske folkesange,
Århus 1983.
DFS 1982/41. William Thalbitzers folkemindeindsamlinger på Grønland. 1 pk, 1900-11.
Bl.a. optegnelser af sange og dansemelodier fra rejsen til Nordgrønland 1900-01, nemlig 20 grønlandsksprogede
sangtekster, ca. 25 sang- og dansemelodier samt danske oversættelser af godt 100 sange. Jf. William Thalbitzer:
Melodies from East Greenland; With a Supplement Containing Melodies from North-West Greenland
(=Meddelelser fra Grønland 40,2), Kbh. 1911, samt William Thalbitzer og Hjalmar Thuren: “Dans i Grønland”,
i: Festskrift til H.F. Feilberg, Stockholm-København-Kristiania 1911, s. 77-97. Jf. også Thalbitzers materiale i
lydarkivet.
DFS 1982/42. Poul Rovsing Olsens samling. 8 pk + materiale i hængemapper, ca. 1930-82.
Noder, båndregistranter, frekvenskurveaflæsninger, notater og manuskripter vedrørende arabisk og eskimoisk
musik, papirer om “International Folk Music Council”, hvor PRO var formand, samt en samling særtryk,
foredragsmanuskripter og notater af mange forfattere vedrørende musiketnologi i det meste af verden
(tyngdepunkt på eskimoisk og arabisk musik). Se også Rovsing Olsens store materiale i lyd- og billedarkivet. Jf.
Rovsing Olsens publikationer “Rapport fra en rejse i Øst-Grønland”, Dansk musiktidsskrift 1962 s. 73-78;
“Dessins mélodiques dans les chants esquimaux du Groenland de l’Est”, Dansk Årbog for Musikforskning 3
(1963) s. 101-11; “Intervals and Rhytm in the Music of the Eskimos of East Greenland”, i: Proceedings of the
Centennial Workshop on Ethnomusicology held at the University of British Columbia, Vancouver, 1967,
Vancouver 1968, s. 54-59; “Acculturation in the Eskimo Songs of the Greenlanders”, Yearbook of the
International Folk Music Council 4 (1972) s. 32-37.
DFS 1987/4. Percy Graingers fonogramaflæsninger af engelske folkemelodier. 1 pk, ca. 1905-
12.
Fonogrammerne er optaget af Grainger 1905-08. Aflæsningerne er nummereret fra 100 til 300 (lyskopier).
DFS 1988/10-11. Olav N. Jensens visebøger (1988/10). Eli Poulsens tre visebøger (1988/11)
3 pk, ca. 1900-75.
Dels forsangeren i den tidligere Færøforening Olaf N. Jensens seks kvæde- og visebøger indeholdende ca. 80
færøske kvadtekster og 50 danske visetekster, og dels fotokopi af en af forsangerne i Sumba Eli Poulsens tre
håndskrevne færøske visebøger. Jf. også materialet om sidstnævnte i lydarkivet.
118

Lydarkivet
I: Sang og musik
a: Danmark og Færøerne
Da Dansk Folkemindesamling blev oprettet i 1904 var det som tidligere nævnt en ren
håndskriftsamling. Takket være Axel Olriks tætte samarbejde med Hjalmar Thuren fik
Folkemindesamlingen desuden snart et lydarkiv, idet der i 1907 blev oprettet en samling af
fonografcylindre (valser). Axel Olrik beskrev situationen således i sin beretning for finansåret
1907-1908: “En afdeling for fonografiske optegnelser af folkemelodier [er] grundlagt ved, at
[Folkeminde]samlingens medhjælper cand.mag. H. Grüner Nielsen har rejst med
understøttelse fra [Folkeminde]samlingen i forening med Evald Tang Kristensen; samlingen
er senere yderligere forøget, nu i alt 47 valser. Ved en understøttelse fra Carlsbergfonden er
DFS blevet sat i stand til at støbe en del af dem i kobber; desuden er ved cand.theol. H.
Thurens og cand.mag. W. Thalbitzers velvillige bidrag grundlagt en tilsvarende række af
færøske og grønlandske fonografvalser i afstøbning.”. 86 Det Kgl. Biblioteks trykte
årsberetning for 1906-09 tilføjer, at Carlsbergfonden havde bevilget penge til afstøbning i
kobber af 30 valser (hvorved de oprindelige vokscylindre omdannedes til et langtidsholdbart
materiale).
Der er ingen tvivl om, at oprettelse af, hvad Olrik andetsteds kaldte en
“fonogramafdeling”, er sket på Hjalmar Thurens foranledning. Denne havde i forbindelse med
sine studier af færøsk kvad- og folkevisesang i 1902 været på Færøerne, hvor han “færdedes
mellem øerne i robåd, og steg over høje fjeldrygge, medførende fonografapparat på en lille
lejet færingehest.” 87 Af de optagne cylindre er 57 bevaret, resten blev kasseret af Thuren på
grund af slid. Thuren brugte selv materialet til sin bog om Folkesangen paa Færøerne, men
udskød en værdifuld samling af danske visemelodier fra Færøerne, idet han ville anvende dem
til, hvad der nu var blevet hans hovedopgave: Udgivelsen af melodierne til “Danmarks gamle
Folkeviser”.
Da Tang Kristensen i april 1907 opfordrede den unge Hakon Grüner-Nielsen til at
komme til Jylland og optegne melodier, svarede Grüner-Nielsen tilbage, at han “efter nøje
samråd med musikhistorikeren cand. Thuren” ønskede, at sangen skulle optages på fonograf.
Og sådan blev det, da Grüner-Nielsen og Tang Kristensen et par uger i forsommeren 1907
rejste rundt til Tang Kristensens gamle meddelere. 1909 besøgte Grüner-Nielsen atter med
fonograf - denne gang alene - en række Tang Kristensen meddelere suppleret med nye
kontaktpersoner. Indtil 1947 skete lydindsamlingen med fonograf, og den kom til at omfatte
optagelser fra Danmark, Færøerne og Grønland. I 1953 indspillede Nils Schiørring den første
båndoptagelse til DFS, og siden har båndoptageren været det vigtigste redskab til lydlig
dokumentation - efter 1979 dog suppleret med videokameraet.
Indsamlingsarbejdet, der var døet ud i 1930'erne og 1940'erne, fik fra slutningen af
1950'erne et opsving under den nyansatte Thorkild Knudsens ledelse. Interessen var nu mere
nutidsrettet, mere etnologisk og mere international. Sangene og musikken blev set i en større
personlig og social sammenhæng. Optagelserne er både interviews og reportage. En del af
materialet er indsamlet i et samarbejde med Danmarks Radio eller enkeltpersoner uden for
samlingen, andre dele er blevet til gennem arkivarernes projekter, og en mindre del er
indsendt uopfordret. I det danske stof har de landlige befolkningsgrupper, der er knyttet til
husmands- og gårdmandslivsformen, stadig haft stor bevågenhed, men de er blevet suppleret
119

med optagelser hos bl.a. søfolk, fiskere, industriarbejdere, håndværkere, herregårdsbørster,
polske og jugoslaviske indvandrere, religiøse grupper, gadehandlere, gårdsangere,
værtshusmusikere, “de rejsende” og vagabonder.
I 1960'erne stræbte projekterne ofte efter at dokumentere enkeltpersoners repertoire
og stil samt at belyse sammenhængen mellem personens liv og repertoire. Siden 1970'erne er
denne linje blevet ført videre, ikke mindst af Svend Nielsen, men her er projekterne i øvrigt
mere blevet rettet mod grupper - det være sig erhvervsgrupper, aldersgrupper, ideologiske
grupper eller andet. Endelig er en vis del stof blevet indsamlet løbende gennem hele perioden,
især inden for de store områder visesang og spillemandsmusik/gammel dansemusik. Om de
store indsamlinger uden for Danmark/Færøerne, se de to følgende kapitler.
En fonograf kan på en vokscylinder indspille to til tre minutters lyd af gangen. Så at
sige alle bånd fra perioden 1953-90 er spolebånd, derefter overgås gradvis til DAT-bånd, idet
DFS altid har lagt vægt på at optage med professionelt udstyr. Spolebåndene har typisk en
varighed på 22½ eller 45 minutter, men kan også vare endnu længere.
Som hovedregel er det af DFS optagne lydmateriale til og med 1981 blevet
registreret på papir, normalt i form af: 1) en kronologisk hovedregistrant over hver cylinder
eller hvert bånd, 2) samme, opstillet efter sogne, 3) register over enkeltnumre, plus 4) register
over meddelere. Efter 1982 er registreringen foregået på edb (og desuden er dele af Anders
Enevigs båndoptagelser registreret på samme måde). Kun når dette princip ikke er fulgt,
nævnes det nedenfor.
DFS-musikafdelingen har i alt optaget ca. 3300 lydbånd med feltoptagelser fra
Danmark og Færøerne, hvoraf tre fjerdedele omtales nedenfor. Hertil kommer 855
fonografvalser, Anders Enevigs samling, Bent Pihls samling, OPT-samlingen m.m., se
ligeledes nedenfor. I nogle få tilfælde kan et bånd være medtalt i flere af de samlinger, der
opremses i det følgende.
Vigtige samlinger
Fonograf-optagelser fra Danmark. 315 cylindre, 1907-47.
Optagelserne er hovedsagelig fra årene frem til 1933, derefter er der kun optaget få cylindre. Indholdet er først
og fremmest gamle mundtligt overleverede sange hos landbefolkningen (normalt er kun et par vers af hver sang
optaget), men der findes desuden en mindre del instrumentalmusik og folkelig religiøs sang. Materialet fordeler
sig på
A) H. Grüner-Nielsens og Evald Tang Kristensens optagelser hos Tang Kristensens jyske meddelere
(47 cylindre 1907);
B) H. Grüner-Nielsens optagelser i Jylland, på Falster og på Samsø på grundlag af Evald Tang
Kristensens viseregistrant, herunder optagelser på Samsø ved Frederik Poulsen (69 cylindre 1909);
C) H. Grüner-Nielsens optagelser på Sjælland (8 cylindre 1909-12);
D) H. Grüner-Nielsens optagelser især på Fanø vedrørende Fanø-musik (37 cylindre 1914-16);
E) Komponisten Percy Graingers optagelser i Jylland i samarbejde med Evald Tang Kristensen,
herunder optagelser med Marie og Evald Tang Kristensen (80 cylindre, 1922, -25 og -27);
F) H. Grüner-Nielsens optagelser af Kingo-toner m.m. i Jylland, bl.a. hos Evald og Marie Tang
Kristensen (22 cylindre 1927);
G) H. Grüner-Nielsens og museumsinspektør H.P. Hansens optagelser i Jylland (21 cylindre 1929);
H) H. Grüner-Nielsens optagelser hos Selma Nielsen fra Kalundborg, musiker H. Møller fra Als,
medlemmer af menigheder, der har sunget efter Kingos salmebog, m.m. (21 cylindre 1929-33) og
I) diverse (10 cylindre1936-47).
En del af det indsamlede er afstøbt i kobber, og hele materialet er kopieret til magnetbånd. Jf. DFS’ fagkatalog 6,
“Fonogrammer”. Jf. desuden Hjalmar Thuren: “Fonografiske Optegnelser i Dansk Folkemindesamling”, i: Fra
Dansk Folkemindesamling 3, Kbh. 1910, s. 46-57; H. Grüner-Nielsen: “Nogle samsøske Folkemelodier”, i:
120

Gunnar Knudsen (red.), Festskrift til Evald Tang Kristensen, Kbh. 1917, s. 140-46; Svend Nielsen: “Spillemand
på fonograf”, Folk og Kultur 1983 s. 20-37; samme: “Evald Tang Kristensens møde med fonografen”, i: Else
Marie Kofod og Jens Henrik Koudal (red.), 12 x Tang, Kbh. 1993, s. 79-90; og Flemming Sørensen:
Viseekspeditioner fra Vejle. Percy Grainger og Evald Tang Kristensen og deres samarbejde, Vejle 1982 (bygger
på samme forfatters mere udførlige, utrykte universitetsspeciale “Percy Grainger og den danske folkemusik”, der
er tilgængeligt på DFS).
Fonograf-optagelser fra Færøerne. 532 cylindre, 1902-34.
Optagelserne er foretaget af Hjalmar Thuren på Færøerne i 1902 (57 cylindre inklusive et supplement fra
færinger i København) og dels af H. Grüner-Nielsen 1927-1934 først og fremmest på Færøerne. Thuren besøgte
de fleste steder på Suderø, mens han på nordøerne har gæstet Vågø og Bordø (Klaksvig). I tiden omkring
Olaidagen, sidst i juli, havde Thuren tillige lejlighed til i Torshavn at optage blandt færinger fra mange afsides
liggende bygder. Grüner-Nielsens to indsamlingsrejser til Færøerne i 1927 og 1928 gav et resultat på ikke
mindre end 455 cylindre, idet princippet var “at opsøge de kendte gode Visesangere” (jf. Grüner-Nielsens
redegørelse for rejserne i artiklen nævnt nedenfor). Valserne indeholder især færøkvad, gamle dansksprogede
ballader og salmer (normalt er kun et par vers af hver sang optaget). En mindre del af cylindrene er afstøbt i
kobber, og hele materialet er kopieret til magnetbånd. En kronologisk hovedregistrant forefindes i DFS’
fagkatalog 6, “Fonogrammer”. Jf. Hjalmar Thuren: Folkesangen på Færøerne, Kbh. 1908; H. Grüner-Nielsen og
Hjalmar Thuren: Færøske Melodier til Danske Kæmpeviser, Kbh. 1923; H. Grüner-Nielsen: “Nyindsamling af
Færøsk Folkemusik”, Musikhistorisk Arkiv 1, 2 (1932) s. 137-175. Marianne Clausen: Føroya kvæ i / Corpus
carminum færoensium 8, Løgini / Melodies, Hoyvík 2003.
Tekstafdelingens lydbåndsamling. 110 lydbånd, 1956-69.
Heri også en mindre del visesang. Se nedenfor under kapitlet om “Folklore i øvrigt”.
Musik og dans i Sønderho. 86 lydbånd, 1957-2002.
Dansk Folkemindesamling har med mellemrum optaget musik og dans i Sønderho på Fanø - i øvrigt en interesse,
der begyndte med Grüner-Nielsens fonografoptagelser sammesteds 1914-16. Siden 1950'erne er der lavet
lydindsamling af Andreas Fridolin Weis Bentzon, Morten Levy, Anders Christensen, Svend Nielsen, Henning
Urup, Poul Christiansen, Judy Ryslander og John Bæk. Se også Jørgen Jensens optagelser i OPT-samlingen. Jf.
Anders Chr. N. Christensen: “Erling Brinch 1956-1994", Dansk Folkemusik 5, 5 (1994) s. 30-31; John Bæk:
“The Polish Dance as a living Tradition in Denmark. Music and Dancing on the Island of Fanø”, i: Märta
Ramsten (red.), Polish Dance in Scandinavia and Poland, Stockholm 2003 s. 189-212; cd’en Jæ’ Sweevers -
egnsmusik fra Fanø (Fanømusik CD 1992-1).
OPT-samlingen. 875 lydbånd, 1958-2003.
“OPT” er en betegnelse for private optagelser, der er indsendt til DFS. Indholdet på båndene er ret forskelligt.
Der er eksempler på bestemte personer, miljøer, situationer og genrer. Blandt de større samlinger kan nævnes
Pauli Damsgårds optagelser hovedsagelig af eget harmonikaspil (14 bånd, 1985-89); Niels Vilhelm Hansens
samling (104 bånd, ca. 1965-75. Hovedsagelig dels optagelser med unge danske og skotske folkesangere og -
musikere i København og dels optagelser omkring gruppen “Med kærlig hilsen”); Jørgen Jensens optagelser med
musik fra Sønderho (14 bånd, 1967-76); Kurt Lessers optagelser fra Tønder-festivalen (14 bånd, 1990); Bent
Chr. Nielsens optagelser vedrørende dansk spillemandsmusik og dans (16 bånd, ca. 1978-82); Gabrielle Regers
samling (108 bånd, ca. 1970-92. Kontemporær folkemusik m.m.); Henning Urups optagelser (22 bånd, 1976.
Musikoptagelser og samtaler med spillemænd. Indsamlingen var en del af projektet “En undersøgelse af
omfanget af den endnu eksisterende folkelige spillemandstradition og hertil knyttede dans”. Rapport om
projektet med udførlig registrant i samlingen); Pelles samling (122 bånd, 1968-1971. Dokumentation fra
hippiemiljøer, musik fra undergrundsmiljøer (bl.a. med Furekåben og FEO) m.m.). Registre: Alfabetisk
hovedregistrant ordnet efter indsender.
Anders Enevigs samling. 281 lydbånd, 1958-90.
Forfatteren, tidligere politibetjent Anders Enevig (f. 1923) var med til at bryde nye veje i musiketnologien i
Danmark med sine første optagelser blandt klunsere og bybumser på Nørrebro i København i 1958. Samlingen
indeholder interviews og reportager til belysning af mange emner, herunder: Sang og musik hos københavnske
klunsere og sprittere, vagabonder, cirkusliv, gøglere og rejsende, sigøjnere, lirekasser, skik og folkeliv fra
121

lokaliteter som Jylland, Læsø og Stevns, sange fra det gamle København, samt forskellige viser, børnesange,
sanglege m.m. På båndene optræder ca. 460 meddelere. Jf. Anders Enevig: Prinser og vagabonder, Kbh. 1963;
samme: Klunsere og kræmmere, Kbh. 1964; Svend Nielsen: Go’morgen Karl Baj! Sang blandt prinser og
klunsere på Nørrebro i København. Optaget i 1958 af Anders Enevig, LP og bog, Kbh. 1985. Båndene suppleres
af Enevigs samlinger i DFS håndskriftarkivet, 1986/1 og 1995/40. Adgangen til dele af samlingen i lydarkivet er
klausuleret.
Thorkild Knudsens optagelser vedrørende den unge folkescene. Ca. 250 lydbånd, 1958-70.
En dokumentation af sceneoptræden, men også privatoptræden og samtaler, med nogle af 1960'ernes unge
danske og udenlandske “protestsangere” og “folkemusikere”. Det drejer sig bl.a. om Bjarne “Cæsar” Rasmussen,
Poul Dissing, Benny Holst, Per Dich, Stephen Schwartz, Cy & Maja, Hasse og William, Niels Vilhelm Hansen,
Hans Jørgen Christensen, John Dubarry, Hamish Bayne, Rod Sinclair, Hans Vinding og Furekåben. Scenerne er
bl.a. Joe Banks kaffehus, Purple Door, Montmartre, Visevershuset, Gadespejlet og Projekt Hus, alle i
København. En del af optagelserne er foretaget under medvirken af Anelise Knudsen. Det er svært at afgrænse
denne gruppe, hvorfor antallet af bånd kun kan ansættes skønsvis. Bortset fra optagelserne med Cæsar er
båndene stort set fra 1963-70.
Thorkild Knudsens optagelser vedrørende spillemandsmusik især i Himmerland og
Vendsyssel. Ca. 228 lydbånd, 1959-76.
Interviews og reportage, dels vedrørende spillemanden Evald Thomsen (158 lydbånd, 1959-76) og dels
vedrørende andre spillemænd (ca. 70 lydbånd, 1959-70).
A) Evald Thomsen (1913-93) var født i Siem i Himmerland, hvor han allerede som barn spillede til
dans på gårdene. Det blev Thomsens livsopgave at indsamle noder og instrumenter for at gøre den traditionelle
musik levende, hvorfor han bl.a. kontaktede ældre spillemænd og var drivkraften bag oprettelsen af
Spillemandsmuseet i Rebild i 1951. Thorkild Knudsen bidrog til at skaffe statsstøtte til Thomsens arbejde og
bragte ham i frugtbar kontakt med en hel generation af unge folkemusikere. Thomsens sprudlende violinspil er
bl.a. publiceret på cd’en Lydbilleder, 1994.
B) Optagelser af musik og en mindre del samtaler med den kreds af spillemænd især i Himmerland og
Vendsyssel, som Evald Thomsen gennem mange år havde haft kontakt med. Det drejer sig bl.a. om Otto “Plett”
Andersen i Hirtshals, Aksel “Ladefoged” Andersen i Hirtshals, Ejler Jensen i Jetsmark (12 bånd, 1964-65),
Henry Mark på Mors (16 bånd, 1964), Fredsgård Iversen i Gundersted, lærer Frank i Gl. Skørping, Trads’ernes
orkester i Arden, Niels Jørgensen i Suldrup, Jens Frederiksens orkester i Als samt Søren og Just Justesen i
Arden. En del af optagelserne er foretaget under medvirken af Anelise Knudsen. Jf. cd’en Folk Synger og Spiller
med optagelser foretaget af Danmarks Radio og Dansk Folkemindesamling 1958-66 (FMH 18 dbCD / FMHR
9601, 1996).
Thorkild Knudsens optagelser vedrørende traditionelle visesangere og de stærke jyders
salmesang. Ca. 215 lydbånd, 1959-70.
Interviews og reportage, dels vedrørende Ingeborg Munch (86 lydbånd, 1959-70), dels vedrørende andre
visesangere (ca. 100 bånd, 1959-69), dels de stærke jyders salmesang (ca. 30 bånd, 1958-63). En del af
optagelserne er foretaget under medvirken af Anelise Knudsen.
A) Ingeborg Munch (1906-1978) var husmandskone fra Torup, Himmerland. Hun blev i 1960'erne og
1970'erne en af de mest kendte traditions-sangere herhjemme. Med sit store repertoire og sin dybt personlige
sangstil, præget af variation og improvisation, blev hun en inspirator for mange i den danske
folkemusikbevægelse. Et udvalg af hendes viserepertoire er i 1996 publiceret på cd’en Hvorfor mon jeg synger
(FMH 17 CD), som suppleres af en bog med samme titel. Jf. også Thorkild Knudsen: “Ingeborg Munchs viser”,
Folkeminder 7 (1961) s. 89-104.
B) Sang og en mindre del samtaler med andre visesangere, bl.a. Marie Mide i Vorup (18 bånd, 1961-
68), Helga Olsen i Bandholm (9 bånd 1960-69), Emilie Johansen i Middelfart (20 bånd, 1960-68), Frederik
Fabricius i Vordingborg (27 bånd, 1962-72, hvoraf den sidste del er optaget af Carsten Bregenhøj og Svend
Nielsen), Erna Andersen i Kastrup (9 bånd, 1962-68) og Emil Blicher i Mosskov (14 bånd, 1959-63). Knudsen
har især optaget ældre fortællende og lyriske viser. Et lille udvalg blev af Knudsen selv udgivet på EP-pladerne
Dansk folkemusik. Ballader 1-2, RCA DFS 451-52 (1963); jf. også Thorkild Knudsen og Nils Schiørring:
Folkevisen i Danmark, Efter optegnelser i Dansk Folkemindesamling 1-8, Kbh. 1960-68 (hæfte 1 og 6 om
henholdsvis “Himmerland 1959" og “Ballader 1962-63"); Thorkild Knudsen: “Dansk Folkemindesamlings
122

åndoptagelser”, Dansk musiktidsskrift 1959 s. 94-100; samme: “Folk synger”, Folkeminder 6 (1960) s. 1-12;
samme: “Ingeborg Munchs viser”, Folkeminder 7 (1961) s. 89-104 samt cd’en Folk Synger og Spiller med
optagelser foretaget af Danmarks Radio og Dansk Folkemindesamling 1958-66 (FMH 18 dbCD / FMHR 9601,
1996) og cd’en Marie Mide: Som stjernerne på himlen blå (FMH 20 CD / FMHR 9801, 1998).
C) Salmesang fra de stærke jyder. Enkelte steder i Danmark har menigheder sunget efter Kingos
salmebog helt til i dag. Teksterne er fra salmebogen, men melodierne kun overleveret gennem øret, hvorfor de
repræsenterer en flere hundrede år gammel tradition. Optagelserne er med gamle mennesker fra nogle sogne
mellem Horsens og Vejle, hvor Kingos salmebog endnu omkring 1960 af og til blev brugt i kirken. Et lille
udvalg er publiceret på EP-pladen De stærke jyder, RVA DFS 455 (1963).
Musikafdelingens optagelser fra Færøerne. 101 lydbånd + 26 videobånd, 1959-94.
Optagelserne er både fra Færøerne og med færinger bosat i Danmark. Reportage og interviews om bl.a.
sangdans, færøkvad, gamle dansksprogede ballader, nyere viser, salmer, vuggesange og sungne remser. Lydbånd
fra 1959, 1977 og 1983, video fra 1983 og 1994. Optagelser af Thorkild Knudsen, Thomas Alvad, Svend Nielsen
og Lene Halskov Hansen. Jf. Marianne Clausen: Føroya kvæ i / Corpus carminum færoensium 8, Løgini /
Melodies, Hoyvík 2003.
Fællesskandinavisk indsamling på Færøerne. 73 lydbånd, 1959.
Indsamlingen skete i et samarbejde mellem Sveriges, Norges og Danmarks radiofonier samt DFS under ledelse
af Matts Arnberg fra Sveriges Radio. I alt indspilledes ca. 1000 numre: Kvad og kæmpeviser, lyriske viser, rim
og remser, kingotoner og religiøse folketoner. Kortfattet hovedregistrant og kopi af Sveriges Radios registrant.
Jf. Kvad-dans från Färöarna, LP, Caprice CAP 1148, Rikskoncerter 1978, og Marianne Clausen: Føroya kvæ i /
Corpus carminum færoensium 8, Løgini / Melodies, Hoyvík 2003.
Ólavur Hátúns samling. 63 lydbånd, 1961-64.
Reportage og interviews om først og fremmest sangdans, færøkvad, gamle dansksprogede ballader, salmer, nyere
viser og sungne remser. Alle optagelser er foretaget på Færøerne af lærer og kordirigent Ólavur Hátún (f. 1931).
Jf. Marianne Clausen: Føroya kvæ i / Corpus carminum færoensium 8, Løgini / Melodies, Hoyvík 2003.
Svend Nielsens optagelser af traditionelle visesangere. 251 lydbånd + 11 videobånd, 1963-90.
Interviews og sang. De 251 lydbånd repræsenterer de personer, hvor der er optaget mest:
A) Villy Fabricius (1908-1986). 16 lydbånd, 1980-1985.
Villy Fabricius er født og levede det meste af sit liv i Vordingborg. Hans far, Frederik Fabricius (der også er
visemeddeler til DFS) var fisker, og som stor dreng kom han til søs i sejlskibe. Han måtte opgive
sømandserhvervet af helbredsmæssige grunde og arbejdede derefter i en trælasthandel. Hans repertoire, hvoraf
det meste var nedskrevet i to visebøger, bestod for en stor del af sømandssange. (Radioportræt: DFS DR
1984/8a).
B) Marius Christoffersen (1895-1970). 26 lydbånd, 1965-1970.
Er født i en landsby tæt ved Kalundborg. Hans far var husmand og spillemand. Han selv har det meste af sit liv
arbejdet på et savværk, hvor han forarbejdede staver til smørdritler. Marius havde et stort viserepertoire, og
mange af viserne tilhørte de ældste teksttyper, hvilket havde sammenhæng med, at han som barn boede ved siden
af en fattiggård og lærte mange viser af fattiglemmerne. (Marius er bror til Peter Christoffersen).
C) Peter Christoffersen (1891-1974). 21 lydbånd, 1967-1973.
Er som sin ældre bror, Marius Christoffersen, født tæt ved Kalundborg og lærte også mange viser fra lemmerne
på fattiggården. I modsætning til broderen forlod Peter imidlertid egnen som ung, og skønt ufaglært gik han på
valsen ned gennem Europa og endte som brødkusk i Berlin til han i 1914 drog hjem. Derefter boede han i
København, arbejdede i frihavnen og senere som kirkegårdsgraver. Hans repertoire indeholder derfor også viser
fra vandreårene og tiden i København. (Radioportræt: DFS DR 1983/3a).
D) Marius Christensen (1892-1987). 36 lydbånd, 1965-1981.
Marius Christensen, i daglig tale kaldet Marius List, var født på et husmandssted lige uden for Hejnsvig syd for
Grindsted. Bortset fra sin soldatertid i København under 1. verdenskrig var det her, han levede. Ved siden af
husmandsbruget ernærede han sig som mælkekusk, brøndgraver og tækkemand. Sit store viserepertoire, der
bestod af mange hele viser og en masse brudstykker, havde han først og fremmest efter faderen. Mange af
viserne tilhørte et ældre stillag, man sjældent stødte på i hans samtid.
E) Maren Olsen (1881-1972). 22 lydbånd, 1964-1970.
123

Maren Olsen er født i en husmandsfamilie i Sommersted i Sønderjylland, mens det var tysk, og som ung tjente
hun på forskellige gårde. Hun blev gift med en missionær fra en kristen dansk sekt og rejste med ham rundt i
landet. Særligt for hendes repertoire var tyske sanglege, krigsviser fra 1. verdenskrig, hvori flere af hendes
brødre deltog, samt en del vækkelsessange.
F) Anna Bjerregaard (1918-1992). 24 lydbånd, 1983-1990 + 11 videobånd, 1989-1990.
Anna er født i en husmandsfamilie i Røgelhede nord for Hjallerup i Vendsyssel. Som ung var hun ude at tjene,
men overtog senere sammen med sin mand et husmandssted lige ved siden af barndomshjemmet. Hendes store
repertoire omfatter udover skillingsviser også sanglege og dansemelodier (hun spillede harmonika) samt flere
ballader og andre ældre visetyper. (Radioportræt: DFS DR 1983/10).
G) Christian Skytte Jensen (1904-1992). 13 lydbånd, 1967-1981.
Christian var gårdmandssøn og overtog senere gården. Sine viser havde han i høj grad fra sin far og dennes
visebog, som han har overtaget. Særligt for hans repertoire er en del lyriske viser, men også sanglege samt
spillemandsmelodier. Christian spillede violin, men kun indenfor familiekredsen.
H) Olga Christensen (1917-1992). 17 lydbånd, 1968-1973.
Olga er gårdmandsdatter fra Skørbæk i Himmerland i en søskendeflok på fjorten. Som ung kom hun ud at tjene.
Senere blev hun gift og blev husmandskone i Oustrup lidt uden for Års. På tidspunktet for optagelserne
arbejdede hun desuden som slagteriarbejderske på et slagteri i Års. Sit viserepertoire på omkring 70 numre, som
hun for størstedelens vedkommende havde skrevet ned i en visebog, havde hun lært som barn af forældrene, og
det bestod hovedsagelig af fortællende viser fra 1800-tallet, der er blevet spredt gennem skillingstryk.
I) Maren Christensen (1894-1980). 35 lydbånd, 1964-1977.
Maren Kristensen er opvokset på et husmandssted på Grindsted-kanten. Efter at have tjent på forskellige gårde
blev hun husmandskone og hjalp med at opdyrke hede. De flyttede meget rundt, men endte med at slå sig ned på
et husmandssted i Klink ved Hejnsvig. Hendes repertoire består mest af skillingsviser, lyriske viser og
vækkelsessange. Jf. Svend Nielsen: “Maren Ole og hendes sange”, Folk og Kultur 1973 s. 87-111.
J) Åge Jensen (1899-1971). 26 lydbånd, 1964-1971.
Åge Jensen er født som en af otte søskende på en lille hedeejendom, Søgård ved Hejnsvig. Hans far var egentlig
stenhugger, men handlede også med heste og rejste rundt i Jylland og solgte jydepotter m.m. Åge selv var ude at
tjene som ung, men blev senere arbejdsmand ved kommunen og flyttede til Hejnsvig. Hans repertoire består først
og fremmest af skillingsviser, men rummer også en del ballader, og han var desuden en god historiefortæller.
K) Bertha Schmidt 1893-1981. 15 lydbånd, 1963-1980.
Bertha Schmidt er født på Nørrebro i København i en arbejderfamilie. Som ung var hun i huset og arbejdede
senere på en skotøjsfabrik. Senere blev hun gift med en slagtermester og blev hjemmegående husmor i Gentofte.
Særligt for hendes repertoire er en række sanglege, nogle remser og nogle gårdsangerviser.
Jf. generelt Svend Nielsen: Glimt af dansk folkemusik, LP og bog, Kbh. 1977; samme: Dansk folkemusik. En
indføring i den traditionelle musik i Danmark, Kbh. 1993.
Ida Hansen, Kastrup. 48 lydbånd, 1964-73.
Især viser, remser, sanglege. Ida Hansen (født Bay) var født i København i 1890 som datter af jyske forældre.
Hun solgte i en lang årrække grøntsager på Københavns grønttorv. Optagelser af Carsten Bregenhøj, Marianne
Thygesen m.fl. Jf. DFS 1973/27, Marianne Thygesens manuskript “Ida Hansens sentimentale viser”.
Svend Nielsens optagelser vedrørende sangtraditioner i forskellige befolkningsgrupper. 332
lydbånd + 100 videobånd, 1965-2002
Interviews og reportage vedrørende flg. grupper:
A) Fiskere. 15 lydbånd 1973-1990 + 4 videobånd 1992-1993.
Blandt fiskere har det været almindeligt, at man gik på besøg hos hinanden, når bådene i forbindelse med
fiskeriet måtte gå i fremmed havn. I disse situationer sang man og fortalte historier, og der er blandt fiskerne
opbygget et særligt sangrepertoire. Dette bruges også indenfor de enkelte fiskerfamilier, bl.a. når man i
fællesskab bødede garn. Yderligere brugtes arbejdssange, når bådene skulle trækkes på land.
B) Bygningshåndværkere - skursang. 15 lydbånd, 1965-2000 + 7 videobånd, 1993-1994.
Bygningshåndværkere (murere, murerarbejdsmænd, tømrere, blikkenslagere, isoleringsarbejdere) samledes når
vejret stoppede arbejdet samt ved festlige lejligheder (fødselsdage, familieforøgelse og rejsegilder) i det skur
eller den skurvogn, hvori man også skiftede tøj og spiste frokost. Her blev sunget og fortalt historier, og i denne
forbindelse er der udviklet en særlig skursangstradition, der både omfatter repertoiret og en særlig fremførelsespraksis.
C) Indre Mission/Højskole/Gymnastikforening - voksensanglege. 27 lydbånd, 1979-1992 + 31
124

videobånd, 1979-1993.
Mens brugen af sanglege i slutningen af 1800-tallet i store dele af samfundet forsvinder fra ungdomstraditionen
og fortsætter udelukkende som børnetradition, fastholdes den af ideologiske grunde i indre missionske kredse
samt indenfor højskolebevægelsen og i gymnastikforeningerne. Repertoiret omfatter mange af de gamle
sanglege, men også mange nye skabes, bl.a. med tekster og melodier hentet fra højskolesangen og fra den
svenske sanglegsbevægelse i Nees.
D) Børn. 60 lydbånd, 1964-1995 + 28 videobånd, 1980-2002.
I situationer der styres af børnene selv, bruger de deres egen musikalske tradition. Det sker i forbindelse med
legeaktiviteter: sanglege, klappesange, boldspil op ad mur, gyngning og i fangelege i form af drilleråb. Andre
sange bruges i stillesiddende situationer. Jf. Svend Nielsen: Flyv lille påfugl. Traditionel sang blandt børn, LP
og bog, Kbh. 1980.
E) Herregårdsbørster. 26 lydbånd, 1964-1988 + 8 videobånd, 1982-1999.
Herregårdsbørster er en af betegnelserne for de landarbejdere, der drog omkring fra den ene herregård til den
anden, hvor de blev ansat i kortere eller længere tid hvert sted. Børsterne havde deres eget repertoire af viser,
som de brugte, når de var sammen i deres fritid i borgestuen eller på karlekamrene. Blandt disse viser er en
række “herregårdsviser”, der smæder forvalteren, ejeren og kokkepigen og kritiserer maden og karlekamrene.
F) Forældre/børn - remser/vuggeviser. 24 lydbånd, 1973-1986.
I situationer, hvor forældre eller bedsteforældre leger med små børn, er remselegene et væsentligt element - først
og fremmest ride-ranke-legen. Remserne, der bruges i denne forbindelse, synges undertiden, men ellers
fremføres de med en særlig rytme og betoning. Når barnet skal sove, kan der også bruges traditionelle
vuggeviser.
G) Gadehandlere - gaderåb. 13 lydbånd, 1966-1988.
Tidligere arbejdede mange gadehandlere uden fast stadeplads. De bar rundt på deres varer eller transporterede
dem på en trækvogn. De annoncerede ved særlige gaderåb, hvad de havde at sælge, og hvad de tog for varerne.
For at økonomisere med stemmen og få lyden til at nå ud brugtes en råbeteknik, der mere eller mindre nærmer
sig sang.
H) Søfolk. 84 lydbånd, 1972-1996 + 12 videobånd, 1985-1994.
Sejlskibssøfolk har brugt sang både i forbindelse med arbejdet og i deres fritid. Kollektivt brugtes
engelsksprogede shanties og skandinavisksprogede opsange i gangspillet ved hejsning af sejl og ved pumpning.
I fritiden ombord og i havn kunne man samles og synge frivagtsviser, der ofte handlede om søfolk og søfartsliv,
heriblandt skibsviser der beskrev og smædede forholdene ombord. Disse frivagtsviser brugtes også af den
enkelte under arbejde og i fritiden. Jf. Svend Nielsen: Hej sing op. Danske søfolk synger, DFS 6-7, dobbelt-cd
med kommentarhæfter, Kbh. 1996.
I) Gårdsangere. 26 lydbånd, 1974-1992 + 9 videobånd, 1982-2002.
Indtil for nylig har man kunnet træffe gårdsangere rundt om i de større byer. Både deres repertoire og deres
syngestil spænder vidt - fra dagens slagere til specielle gårdsange og fra en helt almindelig syngemåde til en
særlig gårdsangerstil, der er tilpasset situationen.
J) Værtshusmusikere. 32 lydbånd, 1970-1988.
I mange værtshuse har der tidligere været levende musik, og der er udviklet en særlig spille- og syngestil og til
dels også et særligt repertoire, selvom øjeblikkets populære melodier altid har haft en central plads. Der kan
spores en vis sammenhæng mellem gårdsangen og værtshussangen, og mange musikere skiftede periodevis
mellem gårdene og værtshusene. En del af optagelserne er fra øltelte på markeder.
Jf. generelt til punkt A-J Svend Nielsen: Glimt af dansk folkemusik, LP og bog, Kbh. 1977; samme: Dansk
folkemusik. En indføring i den traditionelle musik i Danmark, Kbh. 1993 .
Jane Mink Rossens optagelser vedrørende jødisk sang. 21 lydbånd, 1967-69.
Musikantropologen Jane Mink Rossens optagelser af jødisk sang i Danmark, både religiøse sange og verdslige
“folkesange”. Indeholder dels optagelser fra synagogen i København dels optagelser fra private hjem.
Seddelregistrant over synagogeoptagelserne. Jf. Jane Mink Rossen: “Traditionel jødisk sang og musik opført i
København, Rambam: Tidsskrift for jødisk kultur og forskning 4 (1995) s. 35-42; samme: “Performances of
Traditional Jewish Music in Denmark, 1960s and 1990s”, i: Ulf Haxen, Trautner-Kromann & Salamon (red.),
Jewish Studies in a New Europe, Kbh. 1998, s. 654-61.
Freddy og Grethe Rasmussen. 31 lydbånd, 1969.
Freddy Rasmussen (1936-96) på Christianshavn sang og spillede banjo, fortrinsvis i private sammenhænge,
mens hustruen især sang. Båndene dokumenterer et repertoire af først og fremmest sentimentale sange, der delvis
125

går tilbage til Freddy Rasmussens far (denne var professionel værtshusmusiker og gårdsanger, sang og spillede
banjo). Dels indspillet af assistent ved DFS Niels Vilhelm Hansen og dels af ægteparret selv i hjemmet i
Burmeistergade på Christianshavn.
Anders Chr. N. Christensens optagelser vedrørende traditionel musik, dans og folkeliv. 250
lydbånd + 103 videobånd, 1977-2002.
Optagelserne fordeler sig på flg. emner:
A) Traditionel musik, dans og folkeliv på Læsø. 45 lydbånd +15 videobånd, 1981-1989.
Instrumentalmusik væsentligst indspillet med fætrene Levy og Madvig Vilsen, der begge spillede i en
familietradition, som i mere end 150 år har præget den instrumentale violinmusik på Læsø. Blandt de øvrige
meddelere var Anna Juul Christensen fra Bangsbo på Læsø den centrale meddeler om dansetraditioner og
folkeliv. En del af optagelserne er foretaget i samarbejde med museumsleder Niels Jørn Østergaard. Jf. Anders
Chr. N. Christensen: “Levy Vilsen 1904-1883. Smed, fisker, spillemand og tidligere vandrehjemsejer”,
Hjemstavnsliv 1984 s. 14-16; Anders Chr. N. Christensen: “Anna Juul Christensen, Læsø, 1910-1990",
Hjemstavnsliv 1990 s. 158-60. Anders Chr. N. Christensen: Cd Traditionel musik fra Læsø, Forlaget Kragen og
Folkemusikhusringen 1995 (DFS5 / FMHR 9501); Kenneth Krak, Arne Ryge Petersen, Esben Volf, Anders
Christensen: Læsø - dans & musik, Århus 1995.
B) Spillemandsfamilien Sørensen fra Vestjylland. 57 lydbånd + 18 videobånd, 1979-1998.
En undersøgelse af en familietradition i fire generationer. Musiktraditionen hos familien har været præget af
samspillet mellem variation og stabilitet, samt af at udøverne har været kunstnerisk skabende. En del af
materialet er optaget til brug for et fællesnordisk forskningsprojekt, jf. Henning Urup, Henry Sjöberg, Egil
Bakka (red.): Gammaldans i Norden. Rapport frå forskningsprojektet: Komparativ analyse av ein folkeleg
dansegenre i utvalde nordiske lokalsamfunn, Nordisk forening for folkedansforskning 1988 (bog plus
videobånd); Anders Chr. N. Christensen: ‘Vi bruger hele kroppen’ En spillemandsfamilie i fire generationer,
utrykt konferensspeciale ved Institut for Folkloristik, Københavns Universitet 1992.
C) Menuettraditioner på Randersegnen og på Ærø. 25 lydbånd + 2 videobånd, 1980-1999.
Interviews, instrumentalmusik, sang og dans. Menuettraditionen på Ærø og Randersegnen indtager en
særstilling, fordi den har levet så længe. I forbindelse med undersøgelsen er der også indspillet sange og
folkelivsberetninger. Jf. Anders Chr. N. Christensen: “Monnevet og Mollevit. Menuettraditioner på
Randersegnen og på Ærø”, Folk og Kultur 1999 s. 94-126.
D) Peder og Martin “Spillemand” Jensen, Grove ved Karup. 9 lydbånd + 9 videobånd, 1979-1997.
Interviews, instrumentalmusik og dans. Peder “Spillemand” og sønnen Martin “Spillemand” tilhører en familie,
hvor der har været udøvet musik i mere end 150 år. Der er lydoptagelser, hvor Martin Jensen spiller mundharpe,
diatonisk harmonika, klaver-harmonika, violin, klaver, D-klarinet og A-klarinet. Jf. Torben Hviid, Ole Jensen,
Martin Jensen, Anders Christensen, Thomas Bojesen, Better Berents: Hjejlens toner. Peder Spillemand. En
vestjysk spillemand, menneske musik og miljø, Albertslund 1991; Ole Jensen, Torben Hviid og Anders
Christensen: “Peder Spillemand 1898-1986”, Hjemstavnsliv 1987, 10, s. 228-30.
E) Visesangeren Nikoline Lillund med familie, Timring i Vestjylland. 33 lydbånd + 8 videobånd,
1979-1995.
Interviews, sange, sanglege, ordsprog og talemåder. Nikoline Lillelund var datter af Jacob Dahl, der sang for
Percy Grainger og Evald Tang Kristensen i 1925. Nikoline havde de fleste af viserne fra forældrene. Nikolines
svigerinde Ruth Dahl og hendes søster Magda Dalgaard Hansen har ligeledes bidraget med viser, sanglege,
ordsprog og talemåder. Jf. Anders Chr. N. Christensen: “‘En Sang jeg her vil synge’. Nikoline Lillelund fylder
100 år”, Folk & Musik april 2002 nr. 2.
F) Majbøgstradition i Himmerland. 10 lydbånd + 6 videobånd, 1986-1994.
Interviews og reportage fra Østhimmerland. I et område nord for Mariager fjord, fra Kattegat mod øst,
Lindenborg å mod nord og til byerne Rebild og Arden mod vest, rejses stadig en pyntet majstang pinsenat, som
de på den egn kalder en majbøg. Jf. Anders Chr. N. Christensen: “Majbøge i Himmerland i dag”, Folk og Kultur
1991 s. 77-91; samme: “‘Vi har os en Majbøg sat, den satte vi om Pinsenat’. Majbøgstraditionen før og nu i
Østhimmerland”, Årbog for Himmerland og Kjær Herred 2003 s. 19-42.
G) Musik og dansetraditioner fra forskellige jyske lokaliteter. 57 lydbånd + 44 videobånd, 1979-2002.
Interviews, instrumentalmusik og dans. Herunder musik- og dansetraditioner fra egnen omkring Skive og Viborg
(13 lydbånd + 5 videobånd, 1997-2002; I Fjends herred har spillemanden Niels Knudsen haft stor betydning, og i
generationer efter har der været musikere. Lydoptagelser med fire børnebørn og to musikere, der har haft
forbindelse til Knudsen-familien. Endvidere er der indspillet musik med Aksel Johnsen, der bor i Almind syd for
Viborg). - Spillemandsmusik og dansetraditioner fra Himmerland (10 lydbånd + 15 videobånd, 1980-1987). En
126

del af optagelserne her og i Fjends herred (ovenfor) er foretaget i samarbejde med museumsleder Niels Jørn
Østergaard. - Musik og dansetraditioner fra Midtjylland (15 lydbånd + 10 videobånd, 1988-1989; optagelser fra
to miljøer: Hedegård ved Give, hvor ægteparret Karen og Johannes Lundtoft i et langt liv har spillet sammen til
lokale fester på egnen, samt Ejstrupholm, hvorfra Henry Kjær har haft sin musikvirksomhed). - Musik og
dansetraditioner fra Mygdal og Bjergby i Vendsyssel (8 lydbånd + 7 videobånd, 1999; Aksel Andersen). - Musik
og dansetraditioner fra Sydvestjylland (11 lydbånd + 7 videobånd, 1979-1986;
brødrene Ejnar, Karl og Hans Nielsen alias “Æ Tinuser” havde i et par menneskealdre spillet til dans. På den
sidste del af optagelserne spiller Hans Nielsen sammen med Henry Bloch fra Oksbøl).
H) Samtaler og musikindspilninger med forskellige spillemænd i Danmark. 14 lydbånd + 1
videobånd, 1982-1999.
Optagelser med: Svend Bjerg i Sdr. Nissum, Thorvald Ovesen, Ask, Christian Møller Rasmussen, Niels Vejen
Larsen, Pederstrup Lolland, og Niels Toft, Mors.
Bent Pihls samling af kassettebånd indspillet i “Vognhjulet”, København. 1311 kassettebånd,
1978-86.
Bent Pihl optog som gæst i spillestedet Vognhjulet 1242 kassettebånd med koncertoptagelser; samlingen rummer
desuden 69 kassettebånd i form af musikernes demobånd eller udgivne MC’er. Vognhjulet var i den pågældende
periode det vigtigste spillested i København for inden- og udenlandske udøvere af kontemporær folkemusik.
Summarisk edb-registrant. Parallelt med lydoptagelserne tog Bent Pihl ca. 5000 billeder af først og fremmest de
medvirkende musikere; billederne findes i DFS’ håndskriftarkiv 1997/12.
Danse- og musiktraditioner i Thy. 75 lydbånd + 82 videobånd, 1979-1989.
Optagelser af Anders Chr. N. Christensen, Svend Nielsen, Sven E. Ottosen og Henning Urup. Interviews,
instrumentalmusik og dans. En undersøgelse af et særligt turdanserepertoire som i Thy findes bedre bevaret end
andre steder i Danmark. Det har været muligt at dokumentere de forskellige traditioner i Syd-, Midt- og Nordthy.
Dans og musikoptagelser fra Snedsted Kro, Hundborg Forsamlingshus og Skyum Forsamlingshus, Bedsted Kro,
Heltborg Forsamlingshus og Sennels Forsamlingshus.
Følgende spillemænd har haft en central rolle i projektet: Viggo Balle Gade (1908-1988), Karl Skaarup, Viggo
“Post” Pedersen, Agnethe Thomsen og Kristian Gade Larsen. - Jf. Anders Chr. N. Christensen og Sven E.
Ottosen: “Viggo Balle Gade 1908-1998”, Folk & Musik marts-april 1998 nr. 2; Henning Urup, Henry Sjöberg,
Egil Bakka (red.): Gammaldans i Norden. Rapport frå forskningsprojektet: Komparativ analyse av ein folkeleg
dansegenre i utvalde nordiske lokalsamfunn, Nordisk forening for folkedansforskning 1988 (bog plus
videobånd); LP/kassette Gammeldans på Snedsted Kro med kommentarhæfte af Svend Nielsen, Sven E. Ottosen
og Anders Chr. N. Christensen, Forlaget Kragen 1989; Tinne Gissel: ‘No’n a dem gammel’, Viggo Post. En
spillemand i Sydthy, Hurup 1984. En mindre del af materialet fra Midtthy har været en del af et fælles nordisk
forskningsprojekt, “Gammaldans i Norden”.
Sven E. Ottosens optagelser vedrørende dansemusik og spillemænd fra Stevns samt Præstø
Amts Folkedanseres virke og indsamling af folkedans og musik i 1930'erne og 1940'erne. 126
lydbånd + 3 videobånd, 1980-1998.
Herunder interviews og reportage vedrørende spillemanden Peter Nielsen (1906-89), Rødvig, Stevns (63 lydbånd
+ 3 videobånd, 1980-1988). Det drejer sig om en undersøgelse af spillestil, repertoire og livshistorie samt af
familietraditionen gennem tre generationer. Peter Nielsen lærte musikererhvervet af sin far Niels Hemming
Nielsen, der var musiker i Peter Jensens orkester fra St. Heddinge. Peter Nielsen lærte at spille harmonika, og
blev en kendt og populær musiker på Stevns som både spillede det ældre traditionelle danserepertoire samt den
nyere dansemusik. Jf. Sven E. Ottosen: “100 års spillemand's tradition på Stevns”, Musikalsk Folkekultur 1982-
83, 4, s.18-28. - Ottosens projekt suppleres af nogle optagelser af danse- og musiktraditioner på Stevns i
tilknytning til spillemanden Peter Nielsen fra Rødvig (9 lydbånd + 4 videobånd, 1979-1989; optagelser fra Lille
Heddinge Forsamlingshus ved Anders Chr. N. Christensen, Svend Nielsen og Sven E. Ottosen. Jf. Sven E.
Ottosen: “Trippevalse”, Meddelelser fra Dansk Dansehistorisk Arkiv 6 (1987) s. 19-22).
Sven E. Ottosens optagelser vedrørende dansemusik og spillemænd fra Thy samt om
Foreningen til Folkedansens Fremmes indsamling af folkedans og musik i 1930’erne i
Svankær i Thy. 175 lydbånd + 10 videobånd, 1981-1996.
127

Interviews og reportage vedrørende flg.:
A) Musiker og smed Viggo Balle Gade (1908-98). 38 lydbånd + 5 videobånd, 1978-86.
Gade var ud af en spillemandsslægt fra Thy, hvor han som ung lærte at spille egnens traditionelle danserepertoire
på violin. Efter at have virket som balspillemand i Thy og Canada, bosatte han sig i København, hvor han blev
en vigtig inspiration for folkemusikbølgen efter midten af 1970'erne. Hans hjælp med dokumentation af
dansetraditioner i Thy var afgørende for, at disse blev bevaret for eftertiden. Jf. Sven E. Ottosen: Viggo Balle
Gade. Spillemand og smed, Albertslund 1981; samme og Anders Chr. N. Christensen: “Viggo Balle Gade 1908-
1998”, Folk og Musik marts-april 1998 s. 16-19.
B) Karl Skaarup (f. 1924) i Koldby, Thy. 70 lydbånd + 2 videobånd, 1981-96.
Karl Skaarup har siden sin barndom virket som musiker (siden 1960'erne fuldtids) - ved private fester, ved
foreningsballer og til folkedans. Den enradede harmonika blev efter konfirmationen afløst af en femradet, som i
1960'erne blev suppleret med en elektrisk harmonika. Fra 1942 til 1953 havde han Skaarups trio, og efter 1980
blev han flittigt benyttet i folkemusikbevægelsen. Jf. cd’en Karl Skaarup. Harmonikamusik fra Thy. Optagelser
fra Dansk Folkemindesamling, 1999; Sven E. Ottosen: “Spillemand i 65 år”, Dansk folkemusik 1993, 4, s. 4-9.
C) Viggo ”Post” Petersen i Bedsted (1891-1988). 15 lydbånd + 3 videobånd, 1981-83.
Viggo Post voksede op på et husmandssted i Sydthy, og han virkede i 30 år indtil 1956 som landpost og
violinspillemand i Bedsted og omegn. Han spillede bl.a. flere af de rækkedanse, folkedanserne i 1930’erne
optegnede i Svankær. I 1980'erne underholdt Viggo Post i foreninger og på plejehjem. Jf. Tinne Gissel: ‘No’n a
dem gammel’, Viggo Post. En spillemand i Sydthy, Hurup 1984.
Judy Ryslander Schomackers optagelser om gårdsang, værtshusmusik og dans. 82 lydbånd +
19 videobånd, 1982-2001.
Reportage og interviews. Folkloristen og musikeren Judy Ryslander har især interesseret sig for gårdsang,
værtshusmusik, visesang og dans. Desuden et mindre antal bånd om læsømusik, overtro hos svangre, børns
klappesange m.m. Jf. Judy Ryslander Schomacker: Rejsende i musik - en undersøgelse af gård-, gade-, markeds-
og værtshusmusikanternes kultur og kulturelle identitet i det 20. århundrede, utrykt konferensspeciale fra Institut
for Folkloristik, Københavns Universitet 1992 (eksemplar i DFS).
Gammeldanseforeninger. Dansetradition, musiktradition og foreningsliv. 65 lydbånd + 23
videobånd, 1983-99.
Interviews, instrumentalmusik og dans. Dokumentation af flere forskellige hovedsagelig københavnske
foreninger og deres danserepertoire, f.eks. “Rantzau”, “Gamle Danse 57" og “Herlev Gamle Danse”. Herunder
en undersøgelse af gammeldanseforeningernes opståen og historie. Optagelser ved Anders Chr. N. Christensen,
Svend Nielsen, Judy Ryslander, Sven E. Ottosen og Bolette Daniels Beck. Jf. “Gammeldanseforeninger i
Danmark”, Meddelelser fra Dansk Dansehistorisk Arkiv 4 (1985) s. 45-60.
Jens Henrik Koudals optagelser vedrørende traditionel visesang og værtshusmusik. 46
lydbånd, 1984-89.
A) Traditionel visesang i Jylland. 30 lydbånd, 1984-86.
Sange og interviews, der først og fremmest stammer fra to områder: Hadsund-egnen (14 bånd) og Herning-egnen
(12 bånd). Blandt de 20 personer, der blev besøgt, er landpost Karlo Jensen (f. 1926), Hadsund, gårdmandskone
Nina S. Thorsen, Lystrup ved Hadsund, møller Axel Juel Jensen (f. 1905), Simmelkær ved Herning, og chauffør
Bertel Jensen (f. 1903), Tjørring ved Herning.
B) Værtshusmusik i København. 16 lydbånd, 1987-89.
Sange, instrumentalmusik og interviews. Centreret om værtshusmusiker Gert Hansen (1924-2002), der har
ernæret sig ved at synge og spille harmonika på københavnske værtshuse i 38 år (i ‘Pisserenden’, i Nyhavn og
talrige steder på Nørrebro og Vesterbro). Båndene suppleres af Gert Hansens egne lydoptagelser fra den tid, da
han spillede professionelt, i DFS OPT-samlingen, og af en videooptagelse, DFS VID 1999/6-7. Jf. Jens Henrik
Koudal: “Musik og samvær”, i: George Nellemann (red.), Dagligliv i Danmark i vor tid, 2, Kbh. 1989, s. 302-34
(især s. 319-22).
Danse- og musiktraditioner på Reersø i tilknytning til musiker Charles Hansen. 9 lydbånd + 9
videobånd, 1989-1996.
Interviews, instrumentalmusik og dans. Charles Hansen (f. 1912) lærte først violinspil af
128

morfaderen Niels Peter Frederiksen (1861-1930), der var smed og spillemand på Reersø, fik
herefter en musikuddannelse hos musikdirektørerne i Høng og Kalundborg og har siden været
musiker på Vestsjælland. Optagelser ved Anders Chr. N. Christensen, Sven E. Ottosen og
Svend Nielsen. Jf. Anders Chr. N. Christensen: “To musikere fra Reersø. Musikerne Charles
Hansen og hans bedstefar ‘Per Smed’ fra Reersø”, Vulkanen, Ren Lava 17, 2 (1998) s. 5-9.
EX-samling. 120 lydbånd.
Disse bånd indeholder eksempler hentet fra DFS-musikafdelingens primære feltoptagelser. De belyser
enkeltpersoner, grupper, lokaliteter, genrer, varierende udformning af samme vise m.m. Båndene kan udlånes til
studie- og undervisningsbrug. Kronologisk registrant. 42 eksempler på båndenes indhold er oplistet i Jens Henrik
Koudal: Sang og musik i Dansk Folkemindesamling, Kbh. 1989, s. 96-97.
Nogle vigtige registre og håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Som hovedregel er det af DFS optagne lydmateriale til og med 1981 som sagt blevet
registreret på papir, normalt i form af: 1) en kronologisk hovedregistrant over hver cylinder
eller hvert bånd, 2) samme, opstillet efter sogne, 3) register over enkeltnumre, plus 4) register
over meddelere. Blandt de mange seddelregistre, ringbind og protokoller skal nævnes:
Dansk Folkemindesamlings fagkataloger 6: Fonogrammer.
Seddelregister: Folk synger (meddelere, repertoirekort, tilsendte nedskrevne bidrag)
Seddelregister: Båndoptagelser. Førstelinjer/titler.
Seddelregister: Båndoptagelser. Meddelere.
Springbind og ringbind: Indhold på bånd, kronologisk. Do., topografisk.
Database over optagelser efter 1982.
Jens Henrik Koudal: Sang og musik i Dansk Folkemindesamling. En indføring, Kbh. 1989.
129

: Øvrige Europa
Nedenfor omtales alle de knap 600 lydbånd og fonografoptagelser, som DFS besidder fra
Europa uden for Danmark og Færøerne.
Samlinger
Island: Helge Gads fonografoptagelser. 20 cylindre, 1932.
Optaget i Island af cand.mag. Helge Gad. Salmer, viser, tvesang og remser. Alle cylindre er kopieret til
magnetbånd. Registreret i DFS fagkatalog 6: “Fonogrammer”.
Island: Musikafdelingens optagelser. 199 lydbånd, 1964-92 + 37 videobånd 1992-2000.
Optagelserne er foretaget af Hallfreður Eiríksson, Thorkild Knudsen og Svend Nielsen i Island. Langt det meste
af det sungne er rimurkvad, men der er desuden salmer, ballader og rim og remser. Der er også sagn og eventyr
samt interviews om skikke, tro, folkeliv m.m. - DFS har desuden en samling kopier (73 bånd 1922-70) af
originalmateriale i Den Islandske Radio og Islands Nationalmuseum; det drejer sig om kvædning, viser, salmer,
remser m.m. samt kopier af komponisten Jón Leifs fonografsamling fra 1926. Endelig findes 11 lyd- og to
videobånd med eksempler på genrer og på bestemte sangere, udvalgt fra DFS-musikafdelingens bånd. Jf. Svend
Nielsen: Stability in musical improvisation. A repertoire of Icelandic epic songs (rimur), Kbh. 1982.
Norge: Musikafdelingens optagelser. 70 lydbånd, 1967-77.
Hele materialet er optaget i Norge af Morten Levy. Primært hardingfelemusik, desuden en mindre del stev,
salmer m.m. Jf. Morten Levy: The world of the gorrlaus slåtts, Kbh. 1989; samme: Den stærke slått, Højbjerg
1974.
England: Diverse optagelser. 12 lydbånd, 1963-77.
Dels sange og instrumentalmusik, optaget i England og hos unge englændere i Danmark (4 bånd 1963-64) og
dels musiketnologen Max Jardow-Pedersens optagelser af klokkeringning, “Call Change-Ringing”, i Cornwall (8
bånd 1977). Jf. Max Jardow-Pedersen: “Call Change-Ringing in Cornwall”, i Dansk Årbog for Musikforskning 8
(1977) s. 85-105.
Irland: Diverse optagelser. 37 lydbånd, 1963-75.
Dels musik og samtaler optaget hos unge irere i Danmark (6 bånd 1964), dels stud.mag. Solveig Thomsens
optagelser af sang på gælisk og engelsk samt instrumentalmusik fra Co. Kerry (9 bånd, 1963-64) og dels
cand.phil. Ole Munch-Pedersens optagelser af gælisk fortælling, sang og spillemandsmusik fra Dunquin og
Ballyferriter (22 bånd, 1972-75).
Spanien: Gustav Henningsens optagelser. 22 lydbånd, 1964-67.
Sang og instrumentalmusik fra Galicien. 22 bånd, 1964-67. Registreret på selve båndkassetterne. Jf. Gustav
Henningsen: “Rapport fra et studieophold i Spanien”, Nord Nytt 3-4 (1969) s. 21-31.
Italien: Andreas Fridolin Weis Bentzons optagelser. 77 lydbånd, 1959-70.
Musikforskeren A.F.W. Bentzons egne optagelser, først og fremmest launeddasmusik fra Sardinien, jf. Bentzons
disputats The Launeddas; A Sardinian folk-music instrument, Kbh. 1969; samme: “Launeddas, et sardisk
folkemusikinstrument”, Dansk Musiktidsskrift 1961 s. 97-105.
Rumænien: Heino Wessel Hansens optagelser. 61 lydbånd, 1965-70.
Indeholder dels en så vidt muligt fuldstændig indsamling af musikalsk folklore fra landsbyen Dumitra nær Alba
Julia i Transsylvanien (28 bånd), dels optagelser fra landsbyen Gura Teghii m.fl. i region Ploiesti (26 bånd) og
dels overspilninger fra arkivet ved Folkloreinstituttet i Bukarest. Jf. Heino Wessel Hansen: “Sådan gør
rumænerne” og “Dumitra er min landsby”, Jordens Folk 10:1 (1974) s. 217-40.
Jugoslavien: Birthe Trærups optagelser. 63 lydbånd, 1955-67.
130

Vokal og instrumental folkemusik fra flere af det daværende Jugoslaviens republikker, især dels albansk musik
og dels goransk musik fra Kosovo i Serbien. En mindre del er overspilninger fra jugoslaviske folklorearkiver og
fra plader, resten er Trærups egne optagelser. Jf. Birthe Trærup: East Macedonian Folk Songs. Contemporary
Traditional Material from Maleševo, Pijanec and the Razlog District, Kbh. 1970; samme: “Folk Music in
Prizrenska Gora, Jugoslavien; A brief orientation and an analysis of the women’s two-part singing”, Musik og
Forskning 1 (1975) s. 57-79; samme: Makedonske folkesange, Århus 1983. Til feltoptagelserne knytter sig en
større samling eksempelbånd, særtryk og andet skriftligt materiale.
Bulgarien: Diverse optagelser. 11 lydbånd, 1961-77.
Dels Svend Nielsens optagelser af verdslig sang og instrumentalmusik samt ortodoks kirkemusik (5 bånd 1967-
77) og dels Birthe Trærups optagelser af vokal og instrumental folkemusik fra flere lokaliteter i det vestlige
Bulgarien (6 bånd 1961-63).
Grækenland: Diverse optagelser. 12 lydbånd, 1959-75.
Optagelser af Birthe Trærup (albansk folkemusik fra Epirus, 2 bånd 1959), Svend Chr. Felumb (byzantinske
hymner, 2 bånd 1964), Ebbe Planck (en omskæringsfest på Rhodos, 2 bånd 1969) og Max Jardow-Pedersen
(kirkemusik m.m. fra Kreta, 6 bånd 1975).
Nogle vigtige registre og håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Som hovedregel findes der - område for område - en kronologisk hovedregistrant på papir
over båndenes indhold. Desuden:
Dansk Folkemindesamlings fagkataloger 6: Fonogrammer.
131

c: Verden uden for Europa
Nedenfor omtales alle de ca. 2500 lydbånd og fonografoptagelser, som DFS besidder fra
lande uden for Europa.
Da DFS i 1959 oprettede en musikafdeling på Christianshavn, var komponisten
Thorkild Knudsen den eneste tilknyttede fagmand, og han havde nordeuropæisk folkemusik
som sit specialområde. Allerede året efter tilknyttedes imidlertid juristen og komponisten Poul
Rovsing Olsen til at opbygge en afdeling, der skulle beskæftige sig med ikke-europæisk
musik, og i 1964 blev han fastansat som arkivar. Sideløbende med sit arbejde på DFS virkede
Rovsing Olsen som underviser på Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet
(fra 1969), musikanmelder ved Berlingske Tidende og som et ledende medlem af
International Council for Traditional Music, hvor han var præsident 1977-82. Han indsamlede
selv fra det arabiske og eskimoiske område og virkede gennem sine mange kontakter for at
indlemme andres feltoptagelser. Det drejer sig først og fremmest om sang og
instrumentalmusik, og de nedenfor anførte bånd er hovedsagelig feltoptagelser.
Det ikke-europæiske lydmateriale er registreret af Jane Mink Rossen i en
publikation med titlen Extra-European Music in the Danish Folklore Archives: a Catalog,
Kbh. 1989. Eftersom samlingen kun har fået en meget lille tilvækst siden Rovsing Olsens død
i 1982 (nemlig fra Mexico og Grønland, se nedenfor), henvises til Rossens katalog, hvorfra
den følgende oversigt er sammenskrevet. Som hovedregel findes der desuden områdevis en
kronologisk hovedregistrant over båndenes indhold (seddelkartotek).
Generelt
49 bånd, 1911-80.
Diverse kopier fra andre arkiver, radioudsendelser m.m. vedrørende diverse lande.
Amerika
Britisk Guyana. 3 bånd, 1954-55.
Chile. 1 bånd, 1955.
Brasilien. 2 bånd, 1960'erne(?).
USA. 10 bånd, 1967-72.
Argentina. 1 bånd, 1971.
Peru. 4 bånd, 1973.
Mexico. 38 bånd, 1978-81.
Mexico. Max Jardow-Pedersens optagelser, 198 bånd 1978-86.
Samlingen indgik i DFS i 1999. Den er inddelt i “Projekt Mazahua; optagelser fra
staten Mexico” (71 bånd 1982-86), “Projekt Mexyuc; båndoptagelser fra Yucatan”
(98 bånd 1978-82) og “Projekt Mexquin; båndoptagelser fra Quintana Roo” (29 bånd
1984-86). Til projekt “Mexyuc” knytter sig en række fotografier.
Eskimoisk musik fra Grønland og andetsteds
Fra Grønland haves 204 originale fonografcylindre (registreret i DFS fagkatalog 6:
“Fonogrammer”), der alle er kopieret til spolebånd. Derfor angives som regel blot
båndantallet nedenfor.
132

Generelt. 4 bånd, 1960-80.
Vestgrønland. 100 bånd + 39 cylindre, 1905-68.
Den største indsamling (67 bånd) er foretaget 1957-68 af Jens Rosing.
Vestgrønland. Leif og Mâliâraq Vebæks optagelser fra Godhavn og Julianehåb
distriktet. (88 stålbånd) 1948-51.
Fortælling og en mindre del sang. De originale stålbåndoptagelser - som DFS ikke
ejer - blev i 1995 overspillet til 95 DAT-bånd.
Østgrønland. 86 bånd, 1910-80.
Den største indsamling (50 bånd) blev foretaget i 1961 af Poul Rovsing Olsen og
Jens Rosing.
Nordgrønland. 73 bånd, 1909-82.
Den største indsamling (54 bånd) blev foretaget i 1962 af Michael Hauser og Bent
Jensen.
Canada. 41 bånd, 1911-79.
Alaska. 4 bånd + 3 videobånd, 1975-78.
Sibirien. 1 bånd, 1973.
Nogle publikationer, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Hauser, Michael:
Traditional Greenlandic Music, Kbh. 1992.
Traditional Greenlandic Music. 55 recordings from 1905-1984 (cd med
teksthæfte), ULO CD-75 1992.
Hauser, Michael og H.C. Petersen:
Klassifikation af traditionel grønlandsk musik (=Meddelelser om Grønland / Man &
Society 7 (1985)) [tresproget grønlandsk/dansk/engelsk med udførlig bibliografi].
C. Leden:
“Über die Musik der Smith Sund Eskimos und ihre Verwandschaft mit der Musik
der amerikanischen Indianer”, Meddelelser om Grønland 152 3 s. 1-92.
“Uber die Musik der Ostgrönländer”, Meddelelser om Grønland 152 (4): s. 1-
112.
Olsen, Poul Rovsing:
“Rapport fra en rejse til Øst-Grønland”, Dansk musiktidsskrift 1962 s. 73-78.
“Dessins mélodiques dans les chants esquimaux du Groenland de l’Est”, Dansk
Årbog for Musikforskning 3 (1963) s. 101-11.
Traditional Songs of Greenland, 4 EP-plader, RCA DFS 456-59.
Dagbogsblade fra indsamlingsrejse til Angmagssalik (=DFS Feltnoter 1), Kbh.
1976 [kolofon: 1977].
Thalbitzer, William:
“Musik aus der Ostgrönland”; eskimoische Phonogramme”, Zeitschrift der
Internationalen Musikgesellschaft 12 (1910) s. 33-40.
Inuit Sange og Danse fra Grønland, Kbh. 1939.
Thalbitzer, William og Hjalmar Thuren:
“Dans i Grønland”, i: Festskrift til H.F. Feilberg, Stockholm-Kbh.-Kristiania 1911,
s. 77-97.
Melodies from East Greenland; With a Supplement Containing Melodies from
North-West Greenland (=Meddelelser om Grønland 40:2), Kbh. 1923.
Thuren, Hjalmar:
133

On the Eskimo Music in Greenland (=Meddelelser om Grønland 40:1), Kbh. 1911.
Vebæk, Mâliâraq og Johan Kleist:
Niperujûtit. Sange fra Sydgrønland, Nuuk 1983.
Afrika
Generelt. 6 bånd, ca. 1948-69.
Uganda. 1 bånd, 1950.
Sudan. 1 bånd, 1964.
Etiopien. 37 bånd, 1965-66. (Jean Jenkins optagelser).
Vestafrika. 2 bånd, 1966.
Niger. 3 bånd, 1966.
Ghana. 8 bånd, 1966.
Elfenbenskysten. 1 bånd, 1966.
Botswana. 3 bånd, 1966.
Senegal. 1 bånd, 1969.
Tanzania. 2 bånd, 1971.
Nigeria. 8 bånd, 1978.
Madagaskar. 2 bånd, 1979.
Arabisk
Irak & Tyrkiet. 1 bånd, 1932.
Afghanistan & Pakistan.31 bånd, 1953-54. (Henning Haslund Christensens optagelser).
Irak. 18 bånd, 1955-75. (11 bånd fra 1964 er Erlandur Haraldsons
optagelser).
Kuwait og Bahrain. 43 bånd, 1958. (Poul Rovsing Olsens optagelser).
Iran. 10 bånd, 1959-74.
Kuwait. 12 bånd, 1959-76.
Qatar. 1 bånd, 1959.
Syrien. 1 bånd, før 1960.
Afghanistan. 23 bånd, 1960-70. (16 bånd fra 1965-66 er Klaus Ferdinands
optagelser).
Arabien. 1 bånd, 1960.
Bahrain, Emiraterne,
Libanon, Abu Dhabi. 149 bånd, 1962-77. (Poul Rovsing Olsens optagelser, især fra rejser i
1962-63 og 1972).
Ægypten. 170 bånd, 1961-77. (148 bånd er Poul Rovsing Olsens optagelser fra
1970 og 1975).
Israel. 4 bånd, 1962-68.
Tyrkiet. 32 bånd, 1963-75. (19 bånd er Poul Rovsing Olsens optagelser fra
1975).
Yemen. 1 bånd, 1964.
Afghanistan og Iran. 21 bånd, 1964. (Lennart Edelbergs optagelser).
Nigeria (Tuareger). 7 bånd, 1966.
134

Fransk Vestafrika. 5 bånd, 1966.
Algeriet. 15 bånd, 1966-70.
Marokko og Tunesien. 14 bånd, 1967. (Erich Wichmanns, Claus Benthiens og Hanne
Liliebjergs optagelser).
Marokko og Mauretanien. 28 bånd, 1967-68. (Erik Wichmanns optagelser).
Algeriet og Irak. 3 bånd, 1968.
Bahrain. 49 bånd, 1969-78. (37 bånd fra 1978 er Poul Rovsing Olsens
optagelser).
Yemen og Sudan. 3 bånd, før 1970.
Sudan. 18 bånd, før 1970.
Bahrain, Irak og Tyrkiet. 23 bånd, 1971. (Poul Rovsing Olsens optagelser fra en festival i
Holstebro).
Kuwait, Irak & Syrien. 8 bånd, 1974.
Marokko. 91 bånd, 1975-79. (Miriam Rovsing Olsens optagelser).
Qatar. 4 bånd, 1979.
Nogle publikationer, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Glahder, Nicolai, Max Jardow Pedersen og Poul Rovsing Olsen:
Rejsen til Ægypten. Tre musikforskeres dagbogsblade, Kbh. 1980 (DFS Feltnoter 2).
Jenkins, Jean og Poul Rovsing Olsen:
Music and Musical Instruments in the World of Islam, London 1976.
Music in the World of Islam (6 LP plader, TGS 1311-36), London 1976.
Olsen, Poul Rovsing:
Pecheurs de Perles et musiciens du Golfe Persique. LP, OCR 42, Paris 1969.
Dagbogsblade fra rejse 1972. Libanon, Abu Dhabi, Dubai, Bahrain, Indien,
Grækenland (DFS Feltnoter 3), Kbh. 1983.
- Music in Bahrain. Traditional Music of the Arabian Gulf [inklusive tre cd’er],
Højbjerg 2002.
Østasien
Japan. 209 bånd, ca. 1950-80. (188 bånd er Kirsten Thorborgs optagelser
1964-72).
Kina. 5 bånd, 1955-67.
Korea. 7 bånd, 1965.
Hong Kong. 6 bånd, 1970-71.
Taiwan. 6 bånd, 1971-74.
Sydøstasien
Thailand. 128 bånd, 1962-76. (63 bånd er Jørgen Sonnes optagelser 1972-73. 42
bånd er Hans Peter Larsens optagelser fra 1973).
Vietnam. 1 bånd, 1976.
Java. 1 bånd, 1975.
Burma. 1 bånd, 1978.
135

Laos. 1 bånd, 1980.
Nogle publikationer, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Larsen, Hans Peter: “The Music of the Lisu of the Northern Thailand”, Asian Folklore Studies
43 (1984) s. 41-62.
Indonesien
Java. 26 bånd, 1957-81.
Bali. 5 bånd, 1975.
Oceanien
Solomon Islands. 167 bånd, 1933-80. (28 bånd er Samuel H. Elberts optagelser fra 1962.
15 bånd er Rolf Kuschels optagelser fra 1968. 111 bånd er Jane Mink
Rossens optagelser fra 1974-80).
Pacific Islands. 4 bånd, ca. 1950-60.
Australien. 3 bånd, 1953-54.
New Guinea. 6 bånd, 1953-54.
Hawaii. 1 bånd, 1963.
Filippinerne. 3 bånd, 1965.
Gilbert Islands og Santa
Cruz Islands. 2 bånd, 1963-67.
Cook Islands, Tonga,
Tikopia. 10 bånd, 1975.
Samoa. 1 bånd, 1978.
Nogle publikationer, der henviser til arkivmateriale i DFS:
Rossen, Jane Mink:
Polynesian Songs and Games from Bellona (Mungiki), Solomon Islands, LP, FE
4273, New York 1976.
“Musiketnologen undervejs: feltforskning på Stillehavsøen Bellona (Mungiki)”,
Musik og Forskning 9 (1983-84) s. 157-67.
“Sangtraditionen fra Bellona, et polynesisk ø-samfund”, Musik og Forskning 12
(1986-87) s. 163-84.
Songs of Bellona (na taungua o Mungiki) 1-2, Kbh. 1987.
Rossen, Jane Mink og Hugo Zemp:
Polynesian Dances of Bellona (Mungiki), Solomon Islands, LP, FE 4274, New York
1978.
136

Indien, Pakistan, Bangladesh og Ceylon
Ceylon. 1 bånd, før 1950.
Indien. 235 bånd, 1950-81. (14 bånd er Poul Rovsing Olsens
optagelser fra en festival i Holstebro i 1971. 55 bånd er
Lars Kjærholms optagelser fra 1971. 21 bånd er Claus
Overlunds optagelser fra 1981).
Pakistan. 1 bånd, ca. 1958.
Bangladesh. 1 bånd, 1973.
Publikationer, der henviser til arkivmaterialet i DFS:
Olsen, Poul Rovsing:
Dagbogsblade fra rejse 1972. Libanon, Abu Dhabi, Dubai, Bahrain, Indien,
Grækenland (DFS Feltnoter 3), Kbh. 1983, s. 41-54.
Nogle vigtige registre og håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS (generelt):
Dansk Folkemindesamlings fagkataloger 6: Fonogrammer (Grønlandske fonografvalser).
Seddelregister: Kronologisk hovedregistrant, ordnet efter område.
Jane Mink Rossen: Extra-European Music in the Danish Folklore Archives: a Catalog, Kbh.
1989.
137

II: Folklore
Tekstafdelingens båndsamling. 110 lydbånd, 1956-69.
Samlingens betegnelse stammer fra, at båndene er tilvejebragt af de medarbejdere (og en mindre del
privatpersoner), der ikke flyttede med “musikafdelingen” til Christianshavn 1959-67, før de to afdelinger atter
blev lagt sammen. Rummer Gustav Henningsens optagelser vedrørende heksetro på Ærø 1880-1960 samt
skrøner og sømandssange fra Marstal (21 bånd 1960-61), historiefortælling m.m. fra Haderslev (13 bånd 1964-
65) og overtro især på danske herregårde, herunder optagelser skabt i samarbejde med Danmarks Radio (22 bånd
1969). Desuden mindre samlinger af bånd med eventyrfortælling, sagn, historier, skikke og sang optaget af Iørn
Piø, Bengt Holbek, Alan Hjorth Rasmussen, Morten og Jette Levy, Erik Kaas Nielsen m.fl. Samlingen er delvis
registreret i en kronologisk hovedregistrant.
OPT-samlingen. 875 lydbånd, 1958-2003.
“OPT” er en betegnelse for private optagelser, der er indsendt til DFS. Indholdet på båndene er ret forskelligt. Se
ovenfor under I a, “Danmark og Færøerne”.
Anders Enevigs samling. 281 lydbånd, 1958-90.
Samlingen indeholder interviews og reportageoptagelser til belysning af mange emner, se ovenfor under I a,
“Danmark og Færøerne”. Adgangen til dele af samlingen er klausuleret.
I øvrigt henvises der til musikfolkenes optagelser, hvor der ikke sjældent også vil være
interviews med oplysninger om dagliglivets traditioner og kultur i almindelighed.
138

Billedarkivet
Billeder
Axel Olrik var - af en filolog og arkivleder at være - forbløffende tidligt opmærksom på
vigtigheden af billedlig dokumentation. I skriftet Fra Dansk Folkemindesamling. Meddelelser
og Spørgsmål formulerede han i 1908 sin begrundelse således:
Men det er ikke bare beskrivelsen af det svundne, vi skal have; det er også billedet, - hvor det
er muligt: helligkilden og ønskekvisten, kludetræet som de syge krøb igennem; desuden den
naturverden som har været bestemmende for folkets tro, og de mindesmærker hvorom der
meldes i dets sagn. Men vi bør også gemme hele dagliglivets verden i billeder, så godt det
lader sig gøre: den gamle dragt, den gamle bygning, ethvert udslag af den svindende kultur.
Det var ikke nogen ny ide, Olrik havde fået. Siden 1880'erne havde han ved gentagne
lejligheder opfordret Evald Tang Kristensen til at publicere livsskildringer af sine bedste
meddelere, og det lykkedes i 1895 at få stablet et fotografisk dokumentationsprojekt på
benene. På Olriks tilskyndelse og med dennes pekuniære støtte rejste Tang Kristensen og
fotograf Peter Olsen fra Hadsten i sommeren 1895 rundt til en række af Tang Kristensens
kilder. Resultatet blev 72 billeder, der også i international sammenhæng er enestående på
grund af deres tekniske og kunstneriske kvalitet, og fordi de portrætterede optræder i
arbejdstøjet i det vante miljø med deres redskaber i hånden.
Da Olrik i 1906 skabte Folkemindesamlingens arkivstruktur, var det derfor naturligt,
at han skabte en plads til “Billeder fra folkelivet” i en række systematisk og geografisk
ordnede samlinger, 1906/54-65. Samme år ses, at Folkemindesamlingen - i samarbejde med
“Foreningen til Folkedansens Fremme” - bestilte og fik fotografier af folkedragter fra fotograf
Peter Elfelt (nu i 1906/68-70). I de følgende år - frem til midten af 1920'erne - indgik
fotografering som et naturligt led i samlingens dokumentationsarbejde. Hertil kom
efterhånden en række større fotosamlinger, som Folkemindesamlingen fik overdraget fra
private. Efter tyverne var der imidlertid en lang pause i samlingens egen fotodokumentation.
Først i tresserne blev fotografiet taget i brug igen som konsekvens af det genoptagne
feltarbejde.
Inddragelsen af billeder på lige fod med andet materiale til arkivet stammer altså fra
1906. I de første fem årtier stod billederne (fotografier, negativer og glasplader) på hylderne
mellem de øvrige arkivalier. Et egentligt billedarkiv med hensigtsmæssig opbevaring af
materialet blev først oprettet i 1965 på initiativ af Gustav Henningsen. Siden er ca. 5000
fotografier udtaget af de gamle samlinger og overført til billedarkivet, samtidig med at ny
billeddokumentation er blevet tilvejebragt på tre måder: Gennem arkivarernes egne
optagelser, i samarbejde med professionelle fotografer og ved gaver fra private
amatørfotografer.
Nedenfor anføres et mindre udvalg af billeder for at give et indtryk af samlingen.
139

Udvalgte samlinger
DFS 1906/54-65. Kumulerende samlinger 1906-59: Billeder fra Folkelivet i Danmark
(1906/54-57, 1906/60-65); Evald Tang Kristensens visesangere og eventyrfortællere
(1906/58-60a). 68 pk, ca. 1860-1960.
Herfra er udtaget glasplader og fotografier til billedarkivet. Det tilbageblevne er nogle få fotografier samt udsnit
fra aviser, blade og bøger, gengivelser af kunstværker, postkort m.m.
DFS 1906/67-71a. Kumulerende samlinger 1906-59: Billeder fra folkelivet. Folkedragter.
Ordnede topografisk (1906/67). Folkedragter, fotograferede under ledelse af Foreningen til
Folkedansens Fremme. Ordnede topografisk (1906/68-70). Beskrivelse udarbejdet af
foreningens dragtudvalg (1906/71a). 7 pk, ca. 1906-59.
Billederne i 1906/68-70 er taget af kgl. hoffotograf P. Elfelt.
DFS 1906/97-98, 1906/103-04, 1906/109-10, 1906/113-14, 1906/127-32, 1906/142-43.
Kumulerende samlinger 1906-59: Billeder fra svensk folkeliv (1906/97-98), norsk folkeliv
(1906/103-04), færøsk folkeliv (1906/109-10), islandsk folkeliv (1906/113-14), resten af
Europa (1906/127-30), uden for Europa (1906/131-32), billeder af folkemindeforskere og
folkemindesamlere (1906/142-43). 29 pk, ca. 1860-1960.
Herfra er udtaget glasplader og fotografier til billedarkivet. Det tilbageblevne er nogle få fotografier samt udsnit
fra aviser, blade og bøger, postkort, gengivelser af kunstværker m.m.
DFS 1920/4. Træhandler Niels Sørensen (1863-1919): Folkelivsbilleder fra Salling og Fur.
1911-19.
Heraf er de fotografiske plader udtaget til billedarkivet, mens aftrykkene stadig befinder sig i 1920/4b.
DFS 1927/1. Fotografier fra foreningen “Danmarks Folkeminder”s
amatørfotografikonkurrence. 233 fotografier, 1926.
Alle billeder overført til billedarkivet, men i 1927/1 ligger tekster til billederne m.m. Foreningen ønskede
“folkemindebilleder”, hvilket defineredes som billeder vedrørende (1) årets og livets fester, (2) natur- og
kulturgenstande, hvortil knytter sig sagn og tro, (3) kloge mænd eller kvinder, (4) det gammeldags dagligliv.
Vinderen af førstepræmien blev malerinden Andrea E. Sørensen i Lille Ganløse ved Holbæk, der indsendte 68
fotografier ledsaget af udførlige oplysninger. Som noget nyt i motivvalget findes mange typiske
hverdagssituationer, f.eks. fattige koner og børn, der samler aks på en ophøstet mark. Jf. Gustav Henningsen:
“Fotografiet i folkemindeforskningen (1839-1950)”, Folk og Kultur 1990 s. 25-26 og s. 65.
DFS 1993/25. Siegfred Svanes samling vedr. danske helligkilder. 16 ks, 1976-91.
Heri nogle tusinde billeder (negativer og positiver), ordnet topografisk. En mindre del er udtaget til billedarkivet
(bnr. 11260-11396).
DFS 1997/12. Bent Pihls billeder fra københavnske folkemusikspillesteder. I alt næsten 5000
fotos fra 1970'erne og 1980'erne, især fra spillestedet Vognhjulet. 2 store ks, ca. 1970-85.
DFS 1997/22. Mads Lidegaards samling: Div. optegnelser om sten, træer og høje m.m. 1 stor
ks + 2 pk + 3 ks.
Heri 3160 billeder vedrørende sten, træer, høje, vandløb og kilder, topografisk ordnet.
Thomas Bang: Fotografier af kilder, træer, sten og høje, hvortil der var knyttet tro, skik eller
mundtlig overlevering. 1908-15.
140

H. Grüner Nielsens billeder: Fotografier af gærder og hegn, gårde, huse og hytter m.m. Blandt
andet fra Odsherred, Læsø og Færøerne. Ca. 1917-28.
Thorkild Gravlunds billeder: Fotografier af træer, bystævner, sten, gærder, høje og kilder,
hvortil der var knyttet tro, skik eller mundtlig overlevering. Mange forskellige lokaliteter. Ca.
1909-31.
Gunnar Knudsens billeder: Især “jordfaste folkeminder”.
Henrik Ussings billeder: Især “jordfaste folkeminder”.
Harald Jensen: Sommer-i-by-optog og fastelavnsridning i Fanefjord på Møn. Fotoreportage.
54 fotos, 1938-45.
Evald Tang Kristensens glasplader. 226 glasplader, 1895-1929.
Heri medregnet fotograf Peter Olsens optagelser fra 1895.
Husmand, kunstmaler m.m. Lars Peter Knudsen (1835-1908): Fotografier af landsbyfolk i
Hvetbo herred ved Brønderslev. 96 billeder, ca. 1885-1908.
Billeder fra askovfotografen Lauge Svolds arkiv. Diverse motiver. 26 fotos, ca. 1900.
Sigøjnerforskeren Johan Miskow (1862-1947): Udklip og fotografier vedrørende
cirkusfamilier og andre farende folk. 74 fotografier, ca. 1880-1926.
Illustrationer i Evald Tang Kristensens Æresbog. 34 billeder, 1923.
Malerinden Andrea E. Sørensens færørejse. 52 fotos, 1929.
Kunstfotograf og forlægger I.C. Stochholm (1850-1931): Type- og folkelivsbilleder. 207
fotografier, ca. 1890-1924.
Fotografierne er for en stor del gengivet i billedværket Det som forsvinder. Typer, Erhverv og Folkeliv, Kbh.
1923-24 (let revideret 2. udgave med titlen Minder fra det gamle Land, Kbh. 1924).
Tegner og forfatter Achton Friis (1871-1931): Billeder til bøgerne De Danskes Øer (Kbh.
1926-28), De Jyders Land (Kbh. 1932-33) og Danmarks Store Øer (Kbh. 1936-37). Næsten
3000 negativer, ca. 1921-37.
Billeder af gårde, landsbyer, udsigter og - i mindre omfang - jordfaste folkeminder som helligkilder, træer, sten
og kors. Personer forekommer sjældent.
Henry Bailum: Kirker, gårde og andre især jordfaste minder. 39 dias, udateret.
Ægypten 1975: Fotografier af folkeliv, herunder musikalske situationer. I tilknytning til Poul
Rovsing Olsens indsamlingsrejse dette år. Ca. 520 billeder, hvoraf 270 er farvedias.
Jf. Nicolai Glahder, Max Jardow Pedersen og Poul Rovsing Olsen: Rejsen til Ægypten. Tre musikforskeres
dagbogsblade, Kbh. 1980.
Erik Kaas Nielsen: Snorelege. 106 fotos, 1965.
141

Steen Balle: Fastelavn i Ærøskøbing. 59 fotos, 1978.
Gustav Henningsens billeder.
Herunder billeder vedrørende tro og kloge folk (bl.a. 66 fotos, 1962), Pilekvistemanden i Fuglebjerg (1965),
Marstalrejsen 1973, fastelavn på Landmålervej, Kgs. Lyngby (20 farvedias, 1973), æg-trilning på Sejerø
påskesøndag (36 farvedias, 1988) m.m.
Svend Nielsens billeder.
Herunder fastelavnsridning i St. Magleby (44 farvedias, 1977), Villy Fabricius i Vordingborg synger (17
farvedias, 1982), fra Færøerne (76 farvedias, 1983).
Gækkebreve.
Et udvalg af de mest visuelle gækkebreve især fra 1900-tallet er udtaget til billedarkivet.
Kistebilleder. Folkelige etbladstryk.
Et udvalg af folkelige etbladstryk især fra 1700- og 1800-tallet er udtaget til billedarkivet. Heriblandt skuespiller
Jørgen Fønss’ samling, der består af ca. 250 overvejende danske tryk fra perioden 1700-1850.
Registre og publikationer, der henviser til materiale i DFS:
Database: Billedarkivet.
Axel Olrik: “Dansk Folkemindesamling”, i: Fra Dansk Folkemindesamling. Meddelelser og
Spörsmål, Kbh. 1908, s. 5-19.
Evald Tang Kristensen og Peter Olsen m.fl.: Gamle Kildevæld. Portrætter af danske
eventyrfortællere og visesangere fra århundredskiftet, Kbh. 1981 (ny udvidet udg. ved Erik
Høvring Pedersen af førsteudgaven fra 1927).
V.E. Clausen: Det folkelige danske træsnit i etbladstryk 1565-1884, Kbh. 1985.
Gustav Henningsen: “Fotografiet i folkemindeforskningen (1839-1950)”, Folk og Kultur
1990, s. 21-66.
Mikrofilm
I mikrofilmsamlingen er der 380 film. Hovedparten er sikkerhedskopier af Dansk
Folkemindesamlings eget materiale. Omkring 100 film rummer dog affotograferinger af
dansk materiale uden for Folkemindesamlingen, blandt andet skillingsvisetryk, håndskrevne
vise- og nodebøger samt andre håndskrifter vedrørende tro, skik og fortælling.
Registre:
Database: Mikrofilm.
142

Film
Dansk Folkemindesamling besidder omkring 40 16mm film og en snes 8mm film (mest i
form af råbånd) om folkeliv og forskellige traditioner. De har en spilletid på 4-45 min. hver,
og de er med en enkelt undtagelse alle sammen optaget siden 1960. I mange tilfælde har
Folkemindesamlingen kun fungeret som konsulent på optagelserne, i andre tilfælde er filmene
produceret af samlingen.
De originale filmspoler blev i 2001 deponeret på Det Danske Filminstitut. Nedenfor
anføres nr., titel og datering på de 16mm film, der er er kopieret til video. Disse videokopier
kan ses på DFS og kan desuden i de fleste tilfælde udlejes.
Nr. Titel og datering
1 Brumleby. Lægeforeningens boliger. 1969-70.
2 Dansk Folkemindesamlings flytning. 1967.
3 Syng en sang, 1 (med Ida Hansen, Frederik Fabricius, Julie Petersen, Benny Holst,
Freddy Fræk). 1968.
4 Syng en sang, 2 (med Hanne Rasmussen, Marie Petersen, Åge Jensen, Maren
Christensen, Marius Christensen). 1968.
5 Syng en sang, 3 (med Erna Andersen og familie, Cæsar, Ingeborg Munch, Marie
Mide). 1968.
6 Ringridning i Emmerlev. 1967.
7 Fortæl en historie, 1 (med Ida Hansen, Marius Christoffersen, Valdemar Hansen,
Ditlevsen). 1969.
8 Fortæl en historie, 2 (med John Bunzen, Rikkelise Steen, Bernhard Rudkilde). 1969.
9 Fortæl en historie, 3 (Knud Andersen, Johan Thiersen, Jørgen Wolf). 1969.
10 Spillemanden Evald Thomsen. 1967-76.
11 Helligtrekongersløb på Agersø. 1971.
12 Fest til hest. Fastelavnsridning i St. Magleby. 1969.
13 Fejer Ib. Skorstensfejer Ib Larsen fortæller. 1972.
14 Barbermester Jensen. I den gamle barberstue på Frederiksberg. 1974.
15 Amagergilde. Generalforsamling i Amagerbanken. 1977.
16 Kaptajn Voms teater. Marionetteater. 1964.
17 Snorelege. Brøndbyøster skole.1965-66.
18 En hundredårs fødselsdag. Jørgen Karl Sørensen, Odder. 1975.
19 Cibrino. Den omrejsende gøgler Peter Grønbæk. 1974.
20 Traditionel dans på Vrøgum-egnen. 1979.
21 Sven Åge Carstens. Synskhed. 1976.
[22]
23 Vagabonder på Egeskov marked. 1962.
24 Egeskov marked. 1973.
25 Bakken. Dyrehavsbakken, København. 1966.
[26]
27 Kajak og trommedans i Østgrønland. SFC, udateret.
28 Les Gnaouas. Dans i Marokko. 1967.
29 Berbere fra Tarhjijt danser Ahouash. 1967.
30 Sønderhoaften på Vallensbæk Statsskole. 1973.
143

31 Valby skoles lejrskole i Jystrup. 1944.
32 Ingeborg Munch og Evald Thomsen. 1966.
[33]
34 Blushøjlejren - en københavnsk sigøjnerlejr 1962-64.
35 Rotternes konge. Om Cibrino. Ca. 1970.
36 “Min tomme er lom”. Vagabonder. 1990'erne. [Ib Marquartz].
37 Sigrid Olsen, hjemmebager. Udateret.
[38-39]
40 Nordgrønland. Polar-eskimo. SFC, udateret.
41 Eskimo, East-Greenland: Attaching the Skin to a Frame-Drum. Drum Fight Songs.
Women’s Drum Songs. Drum Songs. Entertaining Scenes. 1962 (Publikationen zu
Wissenschaftlichen Filmen, Göttingen, E 2074-2078).
42 Under den polerede overflade. Folkemindesamleren Anders Enevigs verdener. 1994.
[Maria Rytter].
Registre:
Accession registreret på løsblade.
Video
DFS har indsamlet ved hjælp af video siden 1979, og samlingen har nu (2004) mere end 750
bånd, der alle nævnes nedenfor. Videoarkivet blev grundlagt på initiativ af arkivar Svend
Nielsen, som især har samarbejdet om optagelser med folkloristerne Anders Chr. N.
Christensen og Svend E. Ottosen samt danseforskeren Anca Giurchescu.
Traditionel dans er først med film og video blevet let tilgængelig for forskning. Der
eksisterer kun ganske få film med traditionel dans, hvorfor videooptagelserne på dette område
har en særlig betydning.
De nedenfor nævnte optagelser knytter sig ofte til de projekter, der er beskrevet
under lydarkivet, hvorfor der for en beskrivelse af de enkelte emner henvises dertil. Dette er
fundet mest hensigtsmæssigt, på trods af at flere projekter - især vedrørende dans - i 1980'erne
og 1990'erne var centreret om videooptagelserne (evt. som supplement til allerede
eksisterende båndoptagelser).
Samlinger:
Svend Nielsens optagelser fra Danmark.
Fiskere (4 videobånd, 1992-93), bygningshåndværkere (7 videobånd, 1993-94), voksensanglege (31 videobånd,
1979-93), børn (28 videobånd, 1980-2002), herregårdsbørster (8 videobånd, 1982-99), forældre/børn -
remser/vuggeviser (24 videobånd, 1973-86), søfolk (12 videobånd, 1985-94), gårdsangere (9 videobånd, 1982-
2002).
144

Svend Nielsens optagelser fra Island. 37 videobånd, 1992-2000.
Anders Chr. N. Christensens optagelser.
Traditionel musik, dans og folkeliv på Læsø (15 videobånd), spillemandsfamilien Sørensen fra Vestjylland (18
videobånd), menuettraditioner (2 videobånd), Peder og Martin “Spillemand” Jensen fra Grove ved Karup (9
videobånd), visesangeren Nikoline Lillelund med familie fra Timring i Vestjylland (8 videobånd),
majbøgstradition i Himmerland (6 videobånd), musik- og dansetraditioner fra egnen omkring Skive og Viborg,
(5 videobånd, 1997-2002), spillemandsmusik og dansetraditioner fra forskellige jyske lokaliteter (44 videobånd).
Danse- og musiktraditioner i Thy. 82 videobånd.
Sven E. Ottosens optagelser.
Dansemusik og spillemænd fra Stevns (3 videobånd), dansemusik og spillemænd fra Thy (10 videobånd).
Judy Ryslander Schomackers optagelser om gårdsang, værtshusmusik og dans. 19 videobånd.
Gammeldanseforeninger. Dansetradition, musiktradition og foreningsliv. 23 videobånd.
Svend Nielsens optagelser fra Færøerne. 26 videobånd, 1983-94.
Danse- og musiktraditioner på Reersø i tilknytning til musiker Charles Hansen. 9 videobånd.
Vlacher i Danmark. 34 videobånd, 1988-1997.
Vlacherne er en gruppe af rumænsktalende serbere, der 1970'erne kom til Danmark som gæstearbejdere, og som
hovedsagelig har slået sig ned i Nordsjælland. Danseforskeren Anca Giurchescu har i 1988, 1989, 1990, 1991,
1996 og 1997 lavet videoreportager fra store dansesammenkomster. Mange af optagelserne er foretaget i
samarbejde med Svend Nielsen.
Anca Giurchescus optagelser vedrørende dans og musik i Rumænien. 57 videobånd, 1991-99.
Vlacher i Serbien og Bulgarien. 76 videobånd, 1990-2001.
Dans, sang, musik og skikke i forbindelse med påske, pinse, bryllup og begravelse. Videoreportager og
interviews, herunder en enkelt sangers balladerepertoire (44 bånd, 1996). Optaget af Anca Giurchescu (1990)
samt Anca Giurchescu og Svend Nielsen (1991, 1996, 1998 og 2001).
Traditioner på Sct. Croix og Sct. Thomas. 23 videobånd, 1994.
Dans, musik, og skik i forbindelse med nytår. Reportage- og interviewoptagelser, herunder dansetraditioner med
forbindelse til dansk tradition fra kolonitiden. Indspillet af Svend Nielsen og Anders Chr. N. Christensen.
OPT-samling. 150 videobånd.
“OPT” er en betegnelse for private optagelser, der er indsendt til DFS. Indholdet på båndene er ret forskelligt.
Der er eksempler på bestemte personer, miljøer, situationer og genrer. Blandt de større samlinger kan nævnes
Carsten Bregenhøjs optagelser om masketradition i Norden (31 videobånd), Knud F. Møllers optagelser om
helligtrekongersløb (11 videobånd), en dokumentation af livet i Christiania før 1983 (46 bånd) og Judy
Ryslanders optagelser om sommer-i-by på Samsø, sangaften i Københavns Folkemusikhus m.m. (14 videobånd).
145

Registre og publikationer, der henviser til materiale i DFS:
Danmark: Håndskrevet summarisk accessionsprotokol 1979-2003.
Anders Christensen og Svend Nielsen: “Tolv års danseindsamling med video for Dansk
Folkemindesamling og dens forhistorie”, i: Folk og musik (Vasa) 1992 s. 45-52.
146

Fagligt personale 1904-2005
Ledelse
1904-15 Axel Olrik, dr.phil., forstander
1915-20 Forstanderskabet delt mellem de to arkivarer
1920- ca. 1980 Folkeminderådet fungerer som tilsynsråd og ministeriets konsultative organ
(rådet nedlægges endeligt 1996). Undervisningsministeriets regulativ af 28. juni 1920
bestemmer desuden, at arkivarerne overgår til at blive statstjenestemænd, og at “Samlingen
bestyres indtil videre af 2 arkivarer [H. Grüner-Nielsen og H. Ellekilde] ... arkivarerne er
ligestillede.”
1953-71 Nils Schiørring, dr.phil., er ministeriets konsulent i musikvidenskab, de facto leder af
musikafdelingen.
Ca. 1972-2001 Arkivarkollegiet fungerer de facto som ledelse. (Arkivarerne virker på skift
som “administrerende arkivar” i perioder af vekslende længde)
2001- Palle Ove Christiansen, dr.phil., direktør
Fastansatte arkivarer (siden 1998: seniorforskere)
Med særligt ansvar for sang og musik (“de rytmiske folkeminder”):
1915-51 Hakon Grüner-Nielsen, cand.mag., organist
1963-94 Thorkild Knudsen, musikpædagogisk eksamen, konservatorieuddannet i
klaver/musikteori/-historie (1960-63 videnskabelig assistent. 1960-71 ved DFS i Kbh.,
1971-94 i Hogager)
1964-82 Poul Rovsing Olsen, konservatorieuddannet i musikteori/klaver,
musikpædagogisk eksamen, cand.jur. (videnskabelig assistent 1963-64)
1967-73 Morten Levy, dr.phil.
1973-2004 Svend Nielsen, lærer, mag.art.
1983- Jens Henrik Koudal, dr.phil.
Med særligt ansvar for folklore (“de prosaiske folkeminder”):
1915-17 Thomas B. Bang, mag.art.
1917-61 Hans Ellekilde, mag.art.
1952-57 Inger Boberg, dr.phil. (videnskabelig assistent 1932-52)
1958-61 Laurits Bødker, fil.lic. (videnskabelig assistent 1948-58)
1962-97 Iørn Piø, dr.phil. (videnskabelig assistent 1961-62)
1966-70 Bengt Holbek, dr.phil. (videnskabelig assistent 1962-66)
1968-2002 Gustav Henningsen, dr.phil. (videnskabelig assistent 1962-68)
1972-75 Birgitte Rørbye, mag.art. (vikar)
1972-89 Carsten Bregenhøj, mag.art.
2005-Else Marie Kofod, ph.d.
147

Andre faglige medarbejdere
Fastansatte:
1943-79 Else Ransy, [faglig] assistent
1979-2004 Else Marie Kofod, bibliotekar, cand.mag., projektforsker
Løstansatte (kun et udvalg, studentermedhjælpere m.fl. ej medtaget):
Før 1960:
Johannes Evald Tang Kristensen, [faglig] assistent 1926-35
August F. Schmidt, [faglig] assistent 1921-26
Henning Henningsen, dr.phil., videnskabelig assistent 1945-48
Nils Schiørring, dr.phil., videnskabelig assistent o. 1950
Efter 1960:
Jane Mink Rossen, dr.phil., projektforsker
Eske K. Mathiesen, mag.art.
Karsten Biering, mag.art.
Birgit Hansen, mag.art.
Anders Chr. N. Christensen, mag.art.
Judy Ryslander Schomacker, mag.art.
Sven E. Ottosen, mag.art.
Theresa Waskowska, magister, projektforsker
Marisa Rey Henningsen, ph.d., projektforsker
Hanne Pico Larsen, MA, projektforsker
John Bæk, cand.phil., ph.d.-stipendiat 2001-03
Sally Anderson, ph.d., projektforsker 2002-04
Marianne H. Pedersen, cand.scient., forskningsassistent 2003-04
Mikkel Rytter, cand.scient., forskningsassistent 2003-04
Thea Aarup Valbjørn, cand.scient., forskningsassistent 2004-05, projektkoordinator 2006-
Tore Tvarnø Lind, ph.d., projektforsker 2004
Søren Frost, cand.mag., forskningsassistent 2004
Britta Bjerrum Mortensen, cand.scient., forskningsassistent 2005
Peter E. Nissen, mag.art., forskningsassistent 2005-06
Rasmus Glenthøj, cand.mag., forskningsassistent 2005-06
Bjarne Kildegaard, mag.art., projektseniorforsker 2005-06
148

Noter
1. Jf. Flemming Conrad: Smagen og det nationale. Studier i dansk litteraturhistorieskrivning 1800-1861, Kbh.
1996, s. 99-108.
2. Jens Henrik Koudal: “Rasmus Nyerups visearbejde og folkeviseindsamlingen 1809-21", Musik og Forskning
1982 s. 5-79.
3. Anders Sørensen Vedel: It Hundrede vduaalde Danske Viser, Ribe 1591 (faksimileudgave med indledning og
noter ved Karen Thuesen, Kbh. 1993), og Peder Syv: Et Hundrede udvalde Danske Viser ... forøgede med det
andet Hundrede Viser, Kbh. 1695. Begge værker kom i mange udgaver.
4. Citaterne er fra Axel Thordsen og Skjøn Valborg, en norsk Ballade, med Anmærkninger af R. Nyerup; som
Prøve paa den ny Skikkelse, hvori Abrahamson, Rahbek og Nyerup agte at udgive den saa kaldte Kjempevisebog
(Kbh. 1809).
5. Wilhelm Grimm udgav i øvrigt omkring ét hundrede oversættelser af gamle danske folkeviser i Altdänische
Heldenlieder, Balladen und Märchen, Heidelberg 1811. Udgaven fik stor betydning for udlandets kendskab til
dette stof.
6. Dansk Folkeblad, 8. december 1843.
7. Dannebrog, 3. februar 1854.
8. Jf. Astrid Lunding: The System of Tales in the Folklore Collection of Copenhagen, Helsinki 1910 (FFC
Communications 2) og Antti Aarne: Ûbersicht der mit dem Verzeichnis der Märchentypen in den Sammlungen
Grimms, Grundtvigs, Afanasjews, Gonzenbachs und Hahns übereinstimmenden Märchen, Helsinki 1912 (FFC
Communications 10).
9. Citeret efter Iørn Piøs artikel om Svend Grundtvig i Dansk biografisk Leksikon, 3. udg. Kbh. 1980.
10. Sammenhængen manifesterede sig f.eks. kort efter Svend Grundtvigs død i to tidsskrifter. Dania, Tidsskrift
for folkemål og folkeminder blev udgivet fra 1890 af Universitetsjubilæets Danske Samfund under redaktion af
Otto Jespersen og Kristoffer Nyrop. Det blev i 1904 afløst af det stadig eksisterende Danske Studier, som i mere
end et årti blev redigeret af Marius Kristensen og Axel Olrik, og som især beskæftigede sig med dansk sprog,
litteratur og folkeminder, herunder også nordisk mytologi.
11. Kronik i Nationaltidende 16. juni 1916.
12. 15. juni 1886.
13. Kristensen udnævnte endda senere I.C. Christensen til at være den person, der “... i min virksomhed som
samler af folkeminder har gjort mig mere skade end nogen anden.” (Minder og Oplevelser 4, Viborg 1927, s.
122. Jf. også sammesteds s. 279-81). Efter udgivelsen af dette, Tang Kristensens erindringsværk, offentliggjorde
I.C. Christensen en indsigelse i Viborg Stifts Folkeblad 7. januar 1929, hvor han fastslog at “i anledning af Tang
Kristensens erindringer, som er anmeldt i Deres blad, ønsker jeg at meddele, at jeg ikke mindes, at jeg nogen
sinde er kommet for sent til en audiens, og ikke heller, at jeg har skadet E.T.K. i hans arbejde.”
14. I.C. Christensen var ikke generelt imod arbejdet med at samle og udgive folkeminder, idet han f.eks. som
privatperson anbefalede oprettelsen af foreningen “Danmarks Folkeminder” (jf. Hans Ellekilde: “Foreningen
Danmarks Folkeminder 1908 - 20. Marts - 1933”, i: Hans Ellekilde (red.), Foreningen Danmarks Folkeminder
gennem 25 Aar, Kbh. 1933, s. 18). - Der findes i øvrigt ingen tidligere fremstilling af DFS’ historie, men dele
heraf er belyst i Hans Ellekilde: “Dansk Folkemindesamling”, Nordische Rundschau 8 (1935) s. 1-16, Inger M.
Boberg Folkemindeforskningens historie i Mellem- og Nordeuropa, Kbh. 1951-53, Iørn Piø, Gustav Henningsen
149

og Birgitte Rørbye: “Dansk folkemindeforskning 1953-1973”, Danske Studier 1974 s. 115-31, Kirsten Sass Bak:
“Folkemusik og musikvidenskab - Fra Laub til folkemusikdebatten”, i: Otte ekkoer af musikforskningen i Århus,
Århus 1988, s. 21-61, Inge Adriansen: Fædrelandet, folkeminderne og modersmålet, Sønderborg 1990, og Jens
Henrik Koudal: Musiketnologi og folkemusikforskning i Danmark, Kbh. 1992.
15. Axel Olrik: Fra Dansk Folkemindesamling. Meddelelser og Spørsmål, Kbh. 1908; “Dansk
Folkemindesamling. Aktstykker og fortegnelser”, i: Festskrift til H.F. Feilberg, Stockholm-Kbh.-Kristiania
1911, s. 470-88.
16. Brev til overbibliotekaren ved Det Kgl. Bibliotek fra Axel Olrik 14. november 1903, mærket “ad N o 2085”.
17. Rigsdagstidende 1903-04, tillæg B s. 434.
18. Festskrift til H.F. Feilberg s. 470.
19. Festskrift til H.F. Feilberg s. 472-73.
20. I Rigsdagstidende, tillæg A, 1916-17 s. 1610, oplyses, at “der er ikke nogen anden forbindelse mellem
Samlingen og Det Kgl. Bibliotek end, at Samlingen har lokale i biblioteket”.
21. Rådet bestod i 1920 af overbibliotekar H.O. Lange, professor Arthur Christensen, dr.phil. Henrik Ussing,
arkivar Hans Ellekilde og arkivar Hakon Grüner-Nielsen, og i 1980 af rigsbibliotekar Palle Birkelund,
overinspektør Holger Rasmussen, professor Gustav Albeck, lektor Chr. Lisse og professor Nils Schiørring.
Rådet blev formelt nedlagt i 1996, men havde da længe ikke fungeret. Overbibliotekaren på Det Kgl. Bibliotek
var født formand.
22. Lokaliteterne og miljøet er beskrevet i to artikler af Henrik Juul Hansen (“Nissernes og troldenes fortrolige”)
og Iørn Piø (“Fra den gamle Folkemindesamling (1955-67)”), i: Sådan set - Erindringer fra og om Det kongelige
Bibliotek, Kbh. 1993, henholdsvis s. 197-200 og s. 201-208.
23. Ellen Nørgaard: “Niels Georg Christensen” i Dansk biografisk Leksikon 3, 3. udg. Kbh. 1979.
24. Rigsdagstidende 1904-05, tillæg A, s. 134 og s. 946.
25. Hans Ellekilde: “Foreningen Danmarks Folkeminder 1908 - 20. Marts - 1933”, i: Hans Ellekilde (red.),
Foreningen Danmarks Folkeminder gennem 25 Aar, Kbh. 1933, s. 5-56.
26. “Dansk Folkemindesamling”, i Danske Studier 1915 s. 112.
27. Se sognene på omslagets inderside i H.P. Hansens Skovlovringer, 1936. Ellekilde omtaler selv problemet i
bl.a. “Fortegnelse over danske Sogne, hvorfra der kendes faa eller ingen Folkesagn”, i Foreningen Danmarks
Folkeminder gennem 25 Aar, Kbh. 1933, s. 171-73.
28. Grüner-Nielsen oplyste i 1944, at man tidligere især sendte skemaerne til lærerne, men da de nu var
overbebyrdet med alle mulige opgaver, gik listerne i stedet til sognefogderne, som besørgede dem videre til de af
sognets beboere, der sad inde med de bedste muligheder for besvarelse. (“Dansk Folkemindesamling kortlægger
Danmarks Folkeminder”, interview i Hus og Hjem 31. august 1944).
29. H. Grüner-Nielsen: “Hjalmar Thuren” i Dansk biografisk Leksikon 14, 3. udg. Kbh. 1983. Jf. også Axel
Olriks nekrolog i Danske Studier 1912 s. 105-08.
30. Fra Dansk Folkemindesamling, 1908, s. 13.
31. Jf. Iørn Piø: “Hakon Harald Grüner-Nielsen” i Dansk biografisk Leksikon 5, 3. udg. Kbh. 1980, og Carl-
Allan Moberg: “Hakon Grüner-Nielsen 24/7 1881 - 24/2 1953”, i: Jöran Sahlgren (udg.), Kungl. Gustav Adolfs
150

Akademiens Minnesbok 1942-57, Uppsala 1958, s. 43-47 og 309-14.
32. Jf. Iørn Piø: “Hans Lavrits Ellekilde” i Dansk biografisk Leksikon 4, 3. udg. Kbh. 1980.
33. Jf. Erik Dals nekrolog “Inger Margrethe Boberg”, Danske Studier 1957 s. 5-8, og Else Marie Kofod: “Inger
Boberg”, i: Dansk biografisk kvindeleksikon 1, Kbh. 2000, s. 178.
34. Man kan dog nævne Giuseppe Cocchiara: Storia del folklore in Europa, der udkom i Torino 1952 (engelsk
oversættelse: The History of Folklore in Europe, Philadelphia 1981).
35. Jf. Hans Chr. Bjerg: “Henning Christopher Henningsen” i Dansk biografisk Leksikon 6, 3. udg. Kbh. 1980.
36. Jf. Laurits Bødker: Talt og skrevet 1940-74, Kbh. 1975 (redigeret af Flemming Hemmersam og udsendt som
første del af årsberetningen Unifol 1975). Om universitetsfagets historie se i øvrigt Bengt Holbek:
“Folkemindevidenskab”, i: Povl Johs. Jensen (red.), Københavns Universitet 1479-1979, 11, Det filosofiske
Fakultet, 4. del, Kbh. 1979, s. 49-85. Heri karakteriseres resultatet af Bødkers virke på universitetet således:
“Han førte det [faget] ud i en identitetskrise ... med det løjerlige resultat, at da studenteroprørets billedstormere
sidst i 1960'erne nåede folkemindevidenskaben, var det for sent; lektoren stod der forlængst med mukkerten i
hånden, de ærværdige billeder var knust, og støvet hvirvlede ham endnu om ørene.” (s. 80). Et langt mere
positivt syn på Bødkers betydning end både Holbek og nærværende bogs forfatter har Flemming Hemmersam i
artiklen “Folkloristik mellem folklorisme og folklore”, Fortid og Nutid 2001, 2, s. 134-45.
37. “Dansk Folkemindesamlings Optegnerpapir”, Fra Dansk Folkemindesamling 5, Kbh. 1933, s. 177-80.
38. Jf. Niels Martin Jensen: “Nils Schiørring” i Dansk biografisk Leksikon 13, 3. udg. Kbh. 1983, og Henrik
Glahn: “Nils Schiørring, 8. april 1910 - 3. oktober 2001”, i: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab,
Oversigt over Selskabets Virksomhed 2002-2003, Kbh. 2004, s. 239-52.
39. Jf. Iørn Piø: “Laurits Laursen Bødker” i Dansk biografisk Leksikon 3, 3. udg. Kbh. 1979.
40. Jf. Bengt Holbek: “Iørn Piø” i Dansk biografisk Leksikon 11, 3. udg. Kbh. 1982, samt Inger Spang Hansen:
“Bibliografi over Iørn Piøs trykte arbejder 1953-1997”, i: Else Marie Kofod og Eske K. Mathiesen (red.),
Traditioner er mange ting. Festskrift til Iørn Piø, Kbh. 1997, s. 341-65.
41. Jf. Sigurd Berg: “Thorkild Borg Knudsen” i Dansk biografisk Leksikon 8, 3. udg. Kbh. 1981.
42. Jf. Knud Ketting: “Poul Rovsing Olsen” i Dansk biografisk Leksikon 12, 3. udg. Kbh. 1982.
43. Jf. Michael Chesnutt: “Bibliography of the Published Writings of Bengt Holbek 1958-1992", i: Samme
(red.), Telling Reality. Folklore Studies in Memory of Bengt Holbek, Copenhagen & Turku 1993, s. 37-57.
44. Jf. artiklen “Koudal, Jens Henrik” i Ludwig Finscher (red.): Die Musik in Geschichte und Gegenwart,
Personenteil 10, Kassel m.fl. 2003, sp. 570-71.
45. At fagets søgen efter en konsistent profil (et nyt paradigme) var et problem i hele Norden, kan man få et
indtryk af i Gun Herranen (red.): Folkloristikens aktuella paradigm, Åbo 1981.
46. Jf. Iørn Piø: “Anders Enevig” i Dansk biografisk Leksikon 16 (Supplement), 3. udg. Kbh. 1984.
47. Siden 1979 gennem den selvstændige institution Forlaget Kragen, der med Svend Nielsen som leder altid har
haft adresse på Samlingen.
48. Produktionen er ofte sket i samarbejde med andre. Jf. afsnittet “Film” s. 229-30??
151

49. Thorkild Knudsen brugte ofte disse to slagord, se f.eks. titelbladet til Folkemusikhusets balladebog, Hogager
1977, og Morten Alfred Høirups “The Place. Historien om Folkemusikhuset i Hogager”, Folkemusik i Danmark
8. årg., 3-4 (1997). Sidstnævnte sted specificerer Knudsen de fattige som “... hvad enten det er de sociale tabere
eller børnene eller kvinderne” (nr. 4 s. 14). Andetsteds taler han om “folkemusikkens folk” som “nærmest
arbejdsfolk og kvinder” (Anette Tonn-Petersen: Funktionelle og ideologiske anvendelser af folkemusikken,
utrykt speciale ved Institut for Europæisk Folkelivsforskning 1983 s. 135) eller “folk er de fattige ... mest
kvinder og sproglige afvigere” (Thorkild Knudsen: “Hvem er folk?” i Albertslund Folkemusikhus’ blad maj
1981 s. 24).
50. Kirsten Sass Bak: “Folkemusik og musikvidenskab - Fra Laub til folkemusikdebatten”, i: Otte ekkoer af
musikforskning i Århus, Århus 1988, s. 21-61 (om Hogager især s. 46-48). Sass Bak, der som lektor i
musikvidenskab ved Århus Universitet havde arbejdet sammen med Hogager, skriver bl.a.: “I folkemusikhuset
udvikledes en ‘alternativ’ forskningspraksis, som bevidst tog afstand fra alle akademiske normer. Ikke sådan, at
man stillede sig på ét videnskabsteoretisk standpunkt og undsagde andre; man skabte sit eget begreb om
forskning, hvor forskerens rolle helt enkelt var formidlerens ... og hvor ethvert kildeudsagn skulle tale direkte til
læseren.” (s. 47).
51. Det er således misvisende, når Sigurd Berg skriver, at opbygningen af folkemusikhuset i Hogager skete “i
samarbejde med Dansk folkemindesamling” (Dansk biografisk Leksikon 8, 3. udg. Kbh. 1981, s. 91).
52. Poul Rovsing Olsen: Musiketnologi, Kbh. 1974.
53. S. 7.
54. Redigeret af Doris Stockmann og Jens Henrik Koudal, København 1997.
55. Jf. Ann Helene Bolstad Skjelbred: “Birgitte Rørbye (1945-1998)”, Folk og Kultur 1999 s. 5-11.
56. Jf. biografien i Kraks Blå Bog.
57. Jf. Peter Henningsen: “Store og små historier. Samtale med Palle O. Christiansen om historisk antropologi og
kulturhistorie”, Fortid og Nutid 2001, 1, s. 57-70, samt artiklen “Christiansen, Palle Ove” i Kraks Blå Bog
2004/05.
58. Jf. Gustav Henningsen og George Nellemann (red.): Det farlige liv, Kbh. 1978.
59. Især Iørn Piø varetog funktionen som “administrerende arkivar”, en post der i øvrigt blev varetaget af
arkivarerne på skift i perioder af vekslende længde.
60. Institutionens lovgrundlag er kontoen på Finansloven med tilhørende formålsbeskrivelse i anmærkningerne
(§ 21.32.05) samt “Lov om forskning ved [Kulturministeriets] arkiver, biblioteker, museer m.v.” af 27. marts
1996 med Kulturministeriets tilhørende “Bekendtgørelse om institutioner omfattet af lov om forskning ved
arkiver, biblioteker, museer m.v.” nr. 586 af 8. juli 1997. Se i øvrigt Palle Ove Christiansen ”En
kulturinstitutions plads i samfundet”, Fortid og Nutid 2004, 4.
61. Dvs. at en samling, der har tilhørt en person eller institution, er blevet holdt sammen og forsynet med én
arkivsignatur. Før 1960 opsplittede og henlagde man ikke sjældent en indkommet samling systematisk efter
emne i “1906-samlingerne” eller fordelte den på en række fortløbende arkivnumre.
62. Jf. Axel Olrik: Dansk Folkemindesamling (DFS). The National Collections of Folklore in Copenhagen,
Helsinki 1910, s. 4ff.
63. Signaturen er undtagelsesvis ikke benævnt efter samlingens indlemmelsesår (1884), men efter arkivskaberens
dødsår (1883).
152

64. Citeret efter Bengt Holbek: “Folkemindevidenskab”, i: Povl Johs. Jensen (red.), Københavns Universitet
1479-1979, 11, Det filosofiske fakultet, 4. del, Kbh. 1979, s. 66.
65. Jf. “Dansk Folkemindesamling. Aktstykker og fortegnelser”, i: Festskrift til H. F. Feilberg, 1911, s. 476.
66. Brev til Olrik 2. maj 1915, trykt i Dansk Udsyn 1 (1921) s. 200.
67. Som Poul Andersen har udtrykt det i Dansk biografisk Leksikon, 3. udg. 1980.
68. Registret er udgivet på mikrofiche og med trykt Manual til H.F. Feilbergs Folklore Indeks ved Gustav
Henningsen, Åbo 1992.
69. Dansk biografisk Leksikon 14, 3. udg. Kbh. 1981.
70. Oversat og forsynet med indledning af Jørgen Olrik, Kbh. 1923.
71. Axel Olrik: “Folkeminder” i Salmonsens Konversations Leksikon, 2. udg., 8, Kbh. 1919, s. 374.
72. Salmonsens Konversations Leksikon, 8, Kbh. 1919, s. 375.
73. Jf. Vibeke Winge: “Om Almindelig Morskabslæsning i Danmark og Norge igjennem Aarhundreder”, i: Bag
ved bøgernes bjerg. En hilsen til Mogens Iversen, Kbh. 1978, s. 89-100.
74. Gamle danske Minder 3, 1861.
75. “Folkeminder”, i Salmonsens Konversations Leksikon 8, 2. udg. Kbh. 1919, s. 370.
76. Salmonsens Konversations Leksikon 8, Kbh. 1919, s. 368.
77. Gamle danske Minder 3, Kbh. 1861, s. IV.
78. Gamle danske Minder 3, Kbh. 1861, s. IV.
79. Gamle danske Minder 2, s. 104-06 og s. 273-77.
80. Folke-Sange og Melodier. Fædrelandske og Fremmede, 3. udg. Kbh. 1869.
81. Dans og Kvaddigtning paa Færøerne. Med et Musikbilag, Kbh. 1901; Folkesangen på Færøerne, Kbh. 1908;
“Dans i Grønland”, i: Festskrift til H.F. Feilberg, Stockholm-København-Kristiania 1911, s. 77-97. Thuren
udforskede også sanglege, jf. “Vore Sanglege”, Danske Studier 1908 s. 129-74.
82. “Dans i Danmark”, i: H. Grüner-Nielsen (red.), Dans (=Nordisk Kultur 34B), Stockholm-Oslo-Kbh. 1933, s.
130-49; “Dans paa Færøerne”, sammesteds s. 150-55; “Dans i Norge”, sammesteds s. 156-62.
83. Jf. Anders Christensen og Svend Nielsen: “Tolv års danseindsamling med video for Dansk
Folkemindesamling og dens forhistorie”, i: Folk og musik 1 (Vasa) 1992 s. 45-52.
84. Jf. Gunnar Knudsen: Stednavneudvalget gennem 25 Aar, Kbh. 1935, og Poul Andersen: “Beretning om
Udvalg for Folkemaals Virksomhed 1909-32”, Fortid og Nutid 9 (1931-32), s. 161-210.
85. Fra Dansk Folkemindesamling, Kbh. 1908.
86. Citeret efter Olriks koncept til årsberetning i DFS’ interne “Dagbog, 1904-1920”, DFS 2004/23.
153

87. Olrik: “Mindeord. Hjalmar Thuren”, Danske Studier 1912 s. 105.
154