Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur

Bellona Islands (na taungua o Mungiki) 1-2, 1987), der er inspireret af den kognitive
antropologi, og musikvidenskabsmanden Morten Levys semiotisk inspirerede værk om de
norske “gorrlause” slåtter (The World of the Gorrlaus Slåtts 1-3, 1989). I alle tre tilfælde
opbevares de tilgrundliggende feltoptagelser nu i DFS. Rovsing Olsen havde en stærk
identitet som komponist, men han publicerede en række faglige artikler og udgav den første
og hidtil eneste dansksprogede grundbog i musiketnologi, 52 ligesom han i en årrække virkede
som ekstern lektor ved Musikvidenskabeligt Institut i København.
Lærer og mag.art. i folkemindevidenskab Svend Nielsen (f. 1939) har i sit livslange
virke på institutionen koncentreret sig om at belyse musik i relation til bestemte
befolkningsgrupper på basis af egne indsamlinger. Det har manifesteret sig i lydudgivelser om
bl.a. traditionel sang blandt børn, dansetraditioner i Thy og sømænds sangtraditioner, foruden
i den lille oversigtsfremstilling Dansk folkemusik. En indføring i den traditionelle musik i
Danmark (1993), hvor folkemusik defineres som “de uprivilegerede ‘almindelige’
menneskers musik” og afgrænses fra to andre musikkulturer, “kunstmusik” og “kommerciel
musik”. 53 Desuden har han publiceret bøgerne Stability in Musical Improvisation. A
Repertoire of Icelandic Epic Songs (rimur) (1982) og Min hjertens allerdejligste. 147
traditionelle lyriske kærlighedsviser (2003) samt en række artikler om traditionel musik.
Cand.mag. i musikvidenskab og historie Jens Henrik Koudal (f. 1951) har taget fat
på en nyvurdering af det historiske kildemateriale gennem kommenterede udgivelser af
Danmarks ældste spillemandsnodebog og nogle sangerrepertoirer (Rasmus Storms nodebog,
1987, To sangere fra den jyske hede, 1984), ved publicerede analyser af forsknings- og
indsamlingshistorien samt gennem artikler om et stort nodefund på Ålholm Slot. Hans social-
og kulturhistoriske musikstudier resulterede i 2000 i disputatsen For borgere og bønder.
Stadsmusikantvæsenet i Danmark ca. 1660-1800, der for første gang kortlægger denne
institution, og på dette felt har han desuden publiceret en række andre artikler om emner med
tilknytning til Danmark og Østersøområdet.
I øvrigt har musikmedarbejderne samarbejdet ad hoc med andre institutioner om
forsknings- og indsamlingsprojekter, f.eks. medvirkede DFS i udgivelsen Gammeldans i
Norden (1988-89; Anders Christensen) og i publikationen Polskan i Norden (1989; Nielsen
og Koudal).
I nogle tilfælde har samarbejdspartnere publiceret afhandlinger, hvis dokumentation
er indgået i DFS’ arkiv, således som det er tilfældet med komponisten Vagn Holmboes bog
om danske gaderåb (Danish Street Cries, 1989) og musikforskeren Michael Hausers
afhandling om traditionel grønlandsk musik (Traditional Greenlandic Music, med en
supplerende cd, 1992). I andre tilfælde har arkivarer deltaget i internationale
forskningsprojekter eller arrangeret kongresser, som da DFS i 1995 var vært for en
international kongres om “historiske kilder til folkemusikken”, et arrangement der blev fulgt
op med rapporten Historical Studies on Folk and Traditional Music. 54 Endelig skal nævnes, at
samlingen på sin hjemmeside har publiceret 10.000 melodier primært fra egne samlinger. Her
kan man som noget nyt søge efter melodier ud fra musikalske kriterier.
Blandt “tekstafdelingens” arkivarer lagde mag.art. i folkemindevidenskab Iørn Piø
(1927-98) vægt på udgivelsen af en række håndbøger og andre populærvidenskabelige bøger
om folkloristiske emner som Fabeldyr og sagnfolk (1967; s.m. Bengt Holbek), Den lille
overtro (1973), Julens hvem hvad hvor (1977) og fagintroduktionen Folkeminder og
traditionsforskning (1966/1971). Dybest kom han i viseforskningen med bogen om
Visemageren. 1800-tallets skillingsvisekonge Julius Strandberg (1994) og disputatsen Nye
veje til folkevisen; Studier i Danmarks gamle Folkeviser (1985), hvor han udkaster den
22