Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
skolelærer Evald Tang Kristensen, litteraturhistorikeren Georg Christensen (1877-1966), 23<br />
stud.mag. Augusta Schiødte, stud.mag. Thomas B. Bang (1889-1920), stud.mag. Hans<br />
Ellekilde <strong>og</strong> andre studentermedhjælpere. Olrik iværksatte i sine første år n<strong>og</strong>le<br />
grundlæggende ordnings- <strong>og</strong> katal<strong>og</strong>iseringsarbejder <strong>og</strong> foranledigede, at Tang Kristensen<br />
allerede i denne periode deponerede en betydelig del af sine afskriftsamlinger i DFS.<br />
I sin forskning videreførte Olrik Svend Grundtvigs arbejde med middelalderlige<br />
folkeviser, idet han fik afsluttet publiceringen af bind V, VI <strong>og</strong> nåede et stykke ind i bind VII<br />
af Danmarks gamle Folkeviser samt udgav adskillige eksemplariske undersøgelser af stoffet.<br />
Som sin læremester lagde Olrik desuden vægt på at henvende sig til bredere kredse, bl.a. med<br />
de restituerede tekster i Danske Folkeviser i Udvalg, som han 1899-1909 udgav sammen med<br />
Ida Falbe-Hansen. Hertil udkom restituerede melodier ved Thomas Laub. Olrik ramte en tone<br />
i tiden, <strong>og</strong> folkeviseudgivelserne fik stor udbredelse <strong>og</strong> blev oversat til engelsk <strong>og</strong> tysk. En<br />
anden hovedlinje i Olriks forfatterskab var studiet af Nordens ældste <strong>kultur</strong>-, religions- <strong>og</strong><br />
litteraturhistorie gennem Saxo <strong>og</strong> andre middelalderlige kilder. Foruden disputatsen om<br />
Forsøg på tvedeling af kilderne til Sakses oldhistorie (1892-94) fremlagde han resultaterne af<br />
disse studier i Danmarks heltedigtning (1903-10), Nordisk åndsliv i vikingetid <strong>og</strong> tidlig<br />
middelalder (1907) <strong>og</strong> Ragnarokforestillingernes udspring (1913). Hans metodiske principper<br />
for studiet af “sagn” - hvormed Olrik betegnede enhver art af mundtligt overleveret fortælling<br />
- blev udgivet posthumt i 1921 under titlen N<strong>og</strong>le grundsætninger for sagnforskning. Med<br />
Olrik kulminerede den af Svend Grundtvig grundlagte folkemindevidenskab i Danmark. Men<br />
Olrik var ikke blot forsker, han var <strong>og</strong>så en stor organisator, både nationalt <strong>og</strong> internationalt.<br />
Ligesom forstanderlønnen til at begynde med var en speciel post på finansloven, fik<br />
DFS fra 1905 særlige bevillinger sammesteds fra “til indsamling af folkeminder <strong>og</strong> forøgelse<br />
af Dansk Folkemindesamling”. 24 Optegnelsesvirksomheden blev særlig indgående, efter at<br />
foreningen “Danmarks <strong>Folkeminder</strong>” blev oprettet i 1908, idet foreningen havde til formål at<br />
organisere indsamlingen til DFS <strong>og</strong> at publicere stoffet. Olrik var drivkraft bag foreningens<br />
oprettelse <strong>og</strong> blev dens første formand. 25 Her efterlyste man i skriftserien Fra Dansk<br />
Folkemindesamling i 1908 svar på spørgsmål om fester, landbrug, dagligliv, trosforestillinger,<br />
lege <strong>og</strong> melodier. Olrik havde desuden mulighed for at aflønne lokale optegnere i mindre<br />
omfang. Der blev i disse tidlige år bl.a. erhvervet optegnelser fra Samsø, Bornholm,<br />
Nordsjælland, Sjællands Odde, Fanø, Læsø <strong>og</strong> Strynø, idet man følte, at det især var<br />
Danmarks øer, der var utilstrækkelig belyst i folkemindemæssig henseende. Da Olrik fratrådte<br />
som forstander i 1915, opfordrede han til fortsatte indsamlinger over hele landet, idet han var<br />
blevet “... mere <strong>og</strong> mere overbevist om, at der endnu var n<strong>og</strong>et væsentligt at udvinde for<br />
folkemindesamlere i Danmark.” 26<br />
Den strategi til forøgelse af samlingerne, Olrik grundlagde, blev på godt <strong>og</strong> ondt<br />
videreført frem til 1960. Ved udstrakt korrespondance <strong>og</strong> opråb gennem provinsaviser<br />
agiterede man for at vække folkemindeinteressen <strong>og</strong> fremkalde nye optegnelser fra hele<br />
Danmark. I 1930'erne udpegede arkivar Hans Ellekilde 100 “magre s<strong>og</strong>ne” over hele landet,<br />
som man særlig søgte stof fra. 27 Gennem foreningen “Danmarks <strong>Folkeminder</strong>” udgav man<br />
prøver på stoffet <strong>og</strong> gav direkte anvisninger til optegnelse af forskellige arter af folkeminder.<br />
En særlig kategori af udgivelser var de såkaldte folkelivsskildringer, hvor en lokal meddeler<br />
nedskrev sine erindringer i stadigt samarbejde med en redaktør fra Foreningen eller<br />
Folkemindesamlingen. Resultater blev n<strong>og</strong>le af de bedste bind i foreningens lange skriftserie:<br />
Fr.L. Grundtvig: Livet i Klokkergaarden (red. Jørgen Olrik, 1909), Ingvor Ingvorsens<br />
Fortællinger om gammelt sjællandsk Bondeliv (red. <strong>Henrik</strong> Ussing, 1918), Karoline Graves:<br />
Ved Halleby Aa (red. <strong>Henrik</strong> Ussing, 1921), Marie Christophersen: Fra Hedeboegnen (red.<br />
15
Change language