Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur

Recommendations

Info

i: Viser, sange og sanglege Traditionelle viser har siden 1800 haft indsamleres og forskeres store bevågenhed. Dansk Folkemindesamling har et stort visemateriale, og det er generelt godt registreret. Danmark har en rig overlevering af folkeviser fra middelalderen (også kaldet middelalderballader). Det er fortællende viser med strofer bestående af to eller fire linjer med omkvæd og eventuelt mellemkvæd. De handler om overnaturlige begivenheder, historiske tildragelser og dramatiske hændelser især i det øvre lag af befolkningen. Trylleviser, kæmpeviser, ridderviser eller bare Danmarks gamle Folkeviser blev de kaldt i romantikkens tid. Desuden findes der skæmteviser, der stammer fra middelalderen. I 1500-, 1600- og 1700-tallet udvikledes nye åndelige, verdslige og historiske visetyper, der af romantikerne blev døbt "efterklangsviser". I dag betragter vi disse viser som fuldt lige så interessante som middelaldergenren. Det drejer sig for det første om en række åndelige viser (bibelske, gudelige og moralske viser herunder almuens festviser ved optog ved årets og livets fester). Dernæst kendes en lang række nye verdslige viser, hvad enten det er romanviser, fortællende kærlighedsviser, elskovslyrik, belærende viser, viser om forskellige stænder eller viser med politiske og historiske emner. Den sidste hovedgruppe, der blot kaldes "nyere viser", er endnu mere broget end efterklangsviserne. Der er indtil vore dage blevet sunget ved optog ved årets og livets højtider, i mange arbejdssammenhænge og hvor folk har mødtes i fritiden. Sangen har gennemtrængt hverdagen og været et lyspunkt i det daglige slid. Folk har lært viser af hinanden. Moderen har sunget for børnene, de unge har lært af hinanden under høstarbejdet, soldater og sømænd har oplivet deres monotone arbejde med sang. Netop soldater og sømænd er eksempler på, at sangen også har haft en funktion som et led i arbejdet: For at menige soldater kunne skelne de mange signaler, blev hvert signal forsynet med en tekst; en march går bedre, når den ledsages af taktfast sang, og sømændenes shanties understøttede direkte de fysisk krævende arbejdsprocesser som at lette anker eller sætte sejl. På markederne, som tidligere også var folkeforlystelser, var skillingsvisesælgeren altid til stede. Netop skillingstryk har i Danmark spillet en meget stor rolle for visesangens udbredelse indtil Første Verdenskrig. Herefter er skillingstrykkenes funktion blevet overtaget af sangpostkort, aviser og ugeblade, revyviser, sangbøger samt plader og radio/tv. En særlig, halv- eller helprofessionel sangergruppe er de gade- og gårdsangere, der spillede og sang i byerne for penge; i dag har en ny gruppe især unge mennesker genoptaget gadesangen i større byer. En af nutidens mest levende sangtraditioner er lejlighedssangen. Sammen med de individuelt fremførte viser finder man en lang række sange, der oprindelig har fungeret som fællessange, salmer eller andet. Sanglege er danse eller lege med en tekst, der synges af de deltagende. Det er en tradition fra middelalderen, der hos voksne i 1700- og 1800-tallet gradvis blev fortrængt til fordel for dans med instrumentalmusik. Indtil 1960'erne legede de fleste børn sanglege, men siden 1970'erne har også denne tradition været i stærk tilbagegang, idet den delvis er blevet erstattet af klappesange. Håndskriftarkivet har viser, sange og sanglege i form af nedskrifter, skillingsvisetryk, folks egne håndskrevne visebøger, sangpostkort, mangfoldiggjorte lejlighedssange m.m. Nedenfor nævnes som sædvanlig de vigtigste samlinger. Netop for visernes vedkommende er der efter 1960 indlemmet langt over hundrede “løst indsendte” håndskrevne visebøger, der hver har selvstændig arkivsignatur, og som det ville sprænge rammerne at opremse komplet nedenfor. Endelig skal nævnes, at dette afsnit oplister både visetekster og -melodier; mange visemelodier har imidlertid været brugt uden tekst (til dans eller andet) og skal i sådanne 70
tilfældes søges under afsnit II k, instrumentalmusik. Vigtige samlinger DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: Folkeminder. Bidrag fra folkemunde, indsendte til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883. Stof indenfor div. folkloristiske genrer. Blandt indsendere af vise- og melodimateriale er folkeviseudgiveren A.P. Berggreen (1801-80), der i 1869-70 overlod en del af sit materiale til Svend Grundtvig. 1883/1-16 danner, sammen med andre dele af Svend Grundtvigs samling, baggrundsmateriale for bl.a. Svend Grundtvig m.fl.: Danmarks gamle Folkeviser 1-12, Kbh. 1853-1976, samme: Danske Kæmpeviser og Folkesange fra Middelalderen, fornyede i gammel Stil, med Melodier, Kbh. 1867, og samme: Gamle danske Minder i Folkemunde 1-3, Kbh. 1854-61. A.P. Berggreen udgav sit stof i Danske Folke-Sange og Melodier, 1.-3. udg. Kbh. 1842-69, og Sange til Skolebrug. 10de Hefte ... indeholdende 54 danske Folkeviser, Kbh. 1865. DFS 1883/18-21. Svend Grundtvigs samling: Flyveblade I-IV, Viser. Indeholdende originaler og bogstavrette afskrifter, mest danske, enkelte svenske og en lille pakke engelske. 8 pk, ca. 1700-1880. Trykte flyveblade alias skillingsvisetryk med viser inden for kategorierne Danmarks gamle folkeviser, skæmteviser, “kæmpevisens efterklang”, samt div. kærlighedsviser, salmer, historiske viser, forbryderviser, soldaterviser, sømandsviser, drikkeviser, bondeviser m.m. I alt omkring 500 danske tryk med ca. 800 viser. DFS 1883/24. Svend Grundtvigs samling: Folkevisehåndskrift fra det 17. århundrede, det såkaldte Tegnérs håndskrift. På bindet: D[orothea] T[hott] 1699. 1 bd, 1699. Jf. Erik Sønderholms beskrivelse i Danmarks gamle Folkeviser 12, Kbh. 1976, s. 374-76. DFS 1883/25. Svend Grundtvigs samling: Visehåndskrift fra 1656, det såkaldte N.F.S. Grundtvigs kvarthåndskrift. Titel: ‘En Dansk[e Visebog] Anno 1656'. 1 bd, 1656. Jf. Erik Sønderholms beskrivelse i Danmarks gamle Folkeviser 12, Kbh. 1976, s. 371-74. Dette håndskrift blev af digteren N.F.S. Grundtvig foræret som 14-års fødselsdagsgave til sønnen Svend og blev således begyndelsen til dennes livslange arbejde med folkeviserne. DFS 1883/26. Svend Grundtvigs samling: Visehåndskrift fra o. 1700, det såkaldte N.F.S. Grundtvigs oktavhåndskrift. Rygtitel: ‘Aandelige og verdslige Sange'. 1 bd, ca. 1690-1700. Jf. Erik Sønderholms beskrivelse i Danmarks gamle Folkeviser 12, Kbh. 1976, s. 370. DFS 1883/34-43. Svend Grundtvigs samling: Folkeviseafskrifter. Danmarks gamle Folkeviser (1883/34-41). Skæmteviser (1883/42). Kæmpevisens efterklang, lyrik og blandinger (1883/43). 10 pk, 1839-83. DFS 1883/51-55. Svend Grundtvigs samling: Til Danmarks gamle Folkeviser. 5 pk, 1585/1847-1917. Svend Grundtvigs egne tillæg til udgaven (1883/51), tillæg af S. Bugge, Moltke Moe, F. Liebrecht og A. Olrik (1883/52), forskelligt om folkevisedigtningen (1883/53), beskrivelse af håndskrifter m.m. herunder et brudstykke af Hans Knudsens visebog fra 1585 (1883/54) samt forarbejder til registrant (1883/55). DFS 1883/61-63. Svend Grundtvigs samling: Brevveksling om kæmpeviseudgaven (1883/61). Forhandlinger med ‘Samfundet til den danske Litteraturs Fremme’ om udgivelsen af Danmarks gamle Folkeviser (1883/62). Kæmpevisestriden (1883/63). 3 pk, 1842-69. 1883/63 rummer dels avisartikler om Danmarks gamle Folkeviser og Gamle danske Minder, dels forarbejder til to artikler af Svend Grundtvig. 71
Page 1 and 2:
Jens Henrik Koudal Folkeminder og d
Page 3 and 4:
Lydarkivet I Sang og musik a Danmar
Page 5 and 6:
Vejledning Begrebet “folkeminder
Page 7 and 8:
Forkortelser og formater på arkivm
Page 9 and 10:
(1821). Materiale i tilknytning til
Page 11 and 12:
Som samarbejdspartner på musikomr
Page 13 and 14:
Efter Svend Grundtvigs død tog Tan
Page 15 and 16:
skolelærer Evald Tang Kristensen,
Page 17 and 18:
Tvermose Thyregod (lege m.m.), Fred
Page 19 and 20: optegnerpapir, som samlingen lod ud
Page 21 and 22: skillingsviseproducenter, Henningse
Page 23 and 24: hypotese, at en væsentlig del af d
Page 25 and 26: Håndskriftarkivet I: Indledning Al
Page 27 and 28: II: Danmark Fire pionerer og deres
Page 29 and 30: Udvalgt litteratur om Svend Grundtv
Page 31 and 32: almindelighed, 115 Tyskland, 115b r
Page 33 and 34: vidtfavnende i sine referencer, at
Page 35 and 36: kvantitativt og kvalitativt. Omkrin
Page 37 and 38: 1929/137-139: Tang Kristensens arti
Page 39 and 40: Vigtige samlinger DFS 1883/1-16. Sv
Page 41 and 42: DFS 1912/4. ‘Cyprianus’. Trylle
Page 43 and 44: Med en oversigt over besvarelserne.
Page 45 and 46: klenodier, kloge folk, kæltringer,
Page 47 and 48: f: Skikke, fester og levevis Oplysn
Page 49 and 50: DFS 1906/47. Kumulerende samlinger
Page 51 and 52: folks fortællinger om det jyske al
Page 53 and 54: DFS 1952/9-38. Per Maigaards samlin
Page 55 and 56: fastelavnsperioden 1994 klippede al
Page 57 and 58: g: Eventyr, sagn og andre fortælli
Page 59 and 60: DFS 1904/41. Jens Kamps samling: Sa
Page 61 and 62: DFS 1929/75. Evald Tang Kristensens
Page 63 and 64: Ordbogen er bredere end titlen udsi
Page 65 and 66: h: Remser, ordsprog og gåder Svend
Page 67 and 68: Div. folkloristiske genrer. Se komm
Page 69: Evald Tang Kristensen: Danske Børn
Page 73 and 74: Trykte flyveblade alias skillingsvi
Page 75 and 76: Jf. 1929/35, ETK’s “registrant
Page 77 and 78: DFS 1973/22. Laurits Nielsens samli
Page 79 and 80: Ti håndskrevne visebøger m.m. fra
Page 81 and 82: Hjalmar Thuren: “Vore Sanglege”
Page 85 and 86: Nogle vigtige registre og håndbøg
Page 89 and 90: DFS 1955/7, 1909/2a. Hans Johansens
Page 91 and 92: Frands Mikkelsen Kjær, farbroderen
Page 93 and 94: l: Erindringer, dagbøger og andet
Page 95 and 96: DFS 1910/15-34. Svend Grundtvig: Da
Page 97 and 98: 1889. Breve 1814-70, regnskabsbog c
Page 99 and 100: kapitel II n, “Forskning og indsa
Page 101 and 102: levet publiceret i foreningen “Da
Page 103 and 104: m: Lokal- og kulturhistorie i øvri
Page 105 and 106: DFS 1932/3-7. Jens Peter Aaboes sam
Page 107 and 108: danske mindretal i Sydslesvig. Udkl
Page 109 and 110: Vigtige samlinger DFS 1883/17. Sven
Page 111 and 112: fortegnelse over medlemmerne af Dan
Page 113 and 114: Laurits Bødker var ansat på DFS (
Page 115 and 116: III: Udlandet Da Dansk Folkemindesa
Page 117 and 118: DFS 1917/3-139. Axel Olriks samling
Page 119 and 120: Lydarkivet I: Sang og musik a: Danm
Page 121 and 122:
Gunnar Knudsen (red.), Festskrift t
Page 123 and 124:
åndoptagelser”, Dansk musiktidss
Page 125 and 126:
videobånd, 1979-1993. Mens brugen
Page 127 and 128:
del af optagelserne her og i Fjends
Page 129 and 130:
morfaderen Niels Peter Frederiksen
Page 131 and 132:
Vokal og instrumental folkemusik fr
Page 133 and 134:
Generelt. 4 bånd, 1960-80. Vestgr
Page 135 and 136:
Fransk Vestafrika. 5 bånd, 1966. A
Page 137 and 138:
Indien, Pakistan, Bangladesh og Cey
Page 139 and 140:
Billedarkivet Billeder Axel Olrik v
Page 141 and 142:
H. Grüner Nielsens billeder: Fotog
Page 143 and 144:
Film Dansk Folkemindesamling besidd
Page 145 and 146:
Svend Nielsens optagelser fra Islan
Page 147 and 148:
Fagligt personale 1904-2005 Ledelse
Page 149 and 150:
Noter 1. Jf. Flemming Conrad: Smage
Page 151 and 152:
Akademiens Minnesbok 1942-57, Uppsa
Page 153 and 154:
64. Citeret efter Bengt Holbek: “
show all

Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?