Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur

åndoptagelser”, Dansk musiktidsskrift 1959 s. 94-100; samme: “Folk synger”, Folkeminder 6 (1960) s. 1-12;
samme: “Ingeborg Munchs viser”, Folkeminder 7 (1961) s. 89-104 samt cd’en Folk Synger og Spiller med
optagelser foretaget af Danmarks Radio og Dansk Folkemindesamling 1958-66 (FMH 18 dbCD / FMHR 9601,
1996) og cd’en Marie Mide: Som stjernerne på himlen blå (FMH 20 CD / FMHR 9801, 1998).
C) Salmesang fra de stærke jyder. Enkelte steder i Danmark har menigheder sunget efter Kingos
salmebog helt til i dag. Teksterne er fra salmebogen, men melodierne kun overleveret gennem øret, hvorfor de
repræsenterer en flere hundrede år gammel tradition. Optagelserne er med gamle mennesker fra nogle sogne
mellem Horsens og Vejle, hvor Kingos salmebog endnu omkring 1960 af og til blev brugt i kirken. Et lille
udvalg er publiceret på EP-pladen De stærke jyder, RVA DFS 455 (1963).
Musikafdelingens optagelser fra Færøerne. 101 lydbånd + 26 videobånd, 1959-94.
Optagelserne er både fra Færøerne og med færinger bosat i Danmark. Reportage og interviews om bl.a.
sangdans, færøkvad, gamle dansksprogede ballader, nyere viser, salmer, vuggesange og sungne remser. Lydbånd
fra 1959, 1977 og 1983, video fra 1983 og 1994. Optagelser af Thorkild Knudsen, Thomas Alvad, Svend Nielsen
og Lene Halskov Hansen. Jf. Marianne Clausen: Føroya kvæ i / Corpus carminum færoensium 8, Løgini /
Melodies, Hoyvík 2003.
Fællesskandinavisk indsamling på Færøerne. 73 lydbånd, 1959.
Indsamlingen skete i et samarbejde mellem Sveriges, Norges og Danmarks radiofonier samt DFS under ledelse
af Matts Arnberg fra Sveriges Radio. I alt indspilledes ca. 1000 numre: Kvad og kæmpeviser, lyriske viser, rim
og remser, kingotoner og religiøse folketoner. Kortfattet hovedregistrant og kopi af Sveriges Radios registrant.
Jf. Kvad-dans från Färöarna, LP, Caprice CAP 1148, Rikskoncerter 1978, og Marianne Clausen: Føroya kvæ i /
Corpus carminum færoensium 8, Løgini / Melodies, Hoyvík 2003.
Ólavur Hátúns samling. 63 lydbånd, 1961-64.
Reportage og interviews om først og fremmest sangdans, færøkvad, gamle dansksprogede ballader, salmer, nyere
viser og sungne remser. Alle optagelser er foretaget på Færøerne af lærer og kordirigent Ólavur Hátún (f. 1931).
Jf. Marianne Clausen: Føroya kvæ i / Corpus carminum færoensium 8, Løgini / Melodies, Hoyvík 2003.
Svend Nielsens optagelser af traditionelle visesangere. 251 lydbånd + 11 videobånd, 1963-90.
Interviews og sang. De 251 lydbånd repræsenterer de personer, hvor der er optaget mest:
A) Villy Fabricius (1908-1986). 16 lydbånd, 1980-1985.
Villy Fabricius er født og levede det meste af sit liv i Vordingborg. Hans far, Frederik Fabricius (der også er
visemeddeler til DFS) var fisker, og som stor dreng kom han til søs i sejlskibe. Han måtte opgive
sømandserhvervet af helbredsmæssige grunde og arbejdede derefter i en trælasthandel. Hans repertoire, hvoraf
det meste var nedskrevet i to visebøger, bestod for en stor del af sømandssange. (Radioportræt: DFS DR
1984/8a).
B) Marius Christoffersen (1895-1970). 26 lydbånd, 1965-1970.
Er født i en landsby tæt ved Kalundborg. Hans far var husmand og spillemand. Han selv har det meste af sit liv
arbejdet på et savværk, hvor han forarbejdede staver til smørdritler. Marius havde et stort viserepertoire, og
mange af viserne tilhørte de ældste teksttyper, hvilket havde sammenhæng med, at han som barn boede ved siden
af en fattiggård og lærte mange viser af fattiglemmerne. (Marius er bror til Peter Christoffersen).
C) Peter Christoffersen (1891-1974). 21 lydbånd, 1967-1973.
Er som sin ældre bror, Marius Christoffersen, født tæt ved Kalundborg og lærte også mange viser fra lemmerne
på fattiggården. I modsætning til broderen forlod Peter imidlertid egnen som ung, og skønt ufaglært gik han på
valsen ned gennem Europa og endte som brødkusk i Berlin til han i 1914 drog hjem. Derefter boede han i
København, arbejdede i frihavnen og senere som kirkegårdsgraver. Hans repertoire indeholder derfor også viser
fra vandreårene og tiden i København. (Radioportræt: DFS DR 1983/3a).
D) Marius Christensen (1892-1987). 36 lydbånd, 1965-1981.
Marius Christensen, i daglig tale kaldet Marius List, var født på et husmandssted lige uden for Hejnsvig syd for
Grindsted. Bortset fra sin soldatertid i København under 1. verdenskrig var det her, han levede. Ved siden af
husmandsbruget ernærede han sig som mælkekusk, brøndgraver og tækkemand. Sit store viserepertoire, der
bestod af mange hele viser og en masse brudstykker, havde han først og fremmest efter faderen. Mange af
viserne tilhørte et ældre stillag, man sjældent stødte på i hans samtid.
E) Maren Olsen (1881-1972). 22 lydbånd, 1964-1970.
123