Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur

Henrik Ussing, 1923) og Karen Thudborg: Det gamle Harboøre (red. Henrik Ussing, 1929).
Samlingen har desuden gennem Foreningen og på egen bekostning udsendt spørgelister. 28
Med understøttelse af Folkemindesamlingen blev der foretaget indsamlingsrejser af
samlingens arkivarer og andre. Endelig var Olrik god til at samarbejde med private
enkeltpersoner og foreninger, der måtte have stof af interesse. F.eks. så han med stor velvilje
på det optegnelsesarbejde, der foregik i den københavnske “Foreningen til Folkedansens
Fremme”. Det er karakteristisk for det tætte forhold, at den private folkedanserforenings
formand C.V. Otterstrøm i 1909 efterlyste danseoptegnelser til sin forening i skriftserien Fra
Dansk Folkemindesamling. I 1915 lod “Foreningen til Folkedansens Fremme” sit arkiv indgå
i DFS.
Det må desuden nævnes som en af Olriks fortjenester, at Folkemindesamlingen i
1907 oprettede et lydarkiv. Tilskyndelsen kom fra musikforskeren, cand.theol. Hjalmar
Thuren, 29 der selv i 1902 havde optaget sang og kvaddans på Færøerne, og som senere
testamenterede sit materiale til Folkemindesamlingen. Ideen var, at sang og musik egentlig
først kan blive genstand for videnskabelig udforskning, når en fremførelse kan fastholdes til
studiebrug - og det var muligt med Edisons fonograf. I 1907 besøgte Grüner-Nielsen sammen
med Tang Kristensen - og i 1909 alene - en række af denne storsamlers jyske meddelere og
lod dem optage ved hjælp af en fonograf. Derefter optoges på Samsø, i Odsherred, i
Nørrejylland og på Fanø 1909-16. Endelig var der allerede fra de tidlige år et samarbejde med
Carlsbergfonden om at understøtte indsamlinger i Grønland ved William Thalbitzer og Chr.
Leden. Også disse to lod senere deres materiale indgå i DFS.
Olrik var i øvrigt ikke kun opmærksom på lydmediets, men også på fotografiets
betydning for forskningen. Allerede i 1890'erne tilskyndede han Tang Kristensen til at få
fotograferet sine bedste meddelere, og ved DFS’ oprettelse i 1904 gjorde han også plads til en
billedsamling. Ideen var, at man - foruden billeder af genstande med tilknytning til folkets tro
og sagnfortælling - også burde gemme “hele dagliglivets verden i billeder, så godt det lader
sig gøre: den gamle dragt, den gamle bygning, ethvert udslag af den svindende kultur.” 30
Skønt DFS kun delvis kom til at leve op til denne ambitiøse programerklæring, viser den
Olriks udsyn. Konkret iværksatte forstanderen f.eks. i samarbejde med “Foreningen til
Folkedansens Fremme” tilvejebringelsen af en samling af billeder af danske folkedragter, der
fandtes i privat eje omkring i landet, ligesom han erhvervede billeder af cirkusfamilier og
andre farende folks hverdag fra sigøjnerforskeren Johan Miskow. Olrik sørgede også for, at
de udsendte indsamlere supplerede deres håndskrevne feltnoter med fotografiske billeder.
Da Olrik gik af i 1915, blev forstanderskabet delt mellem to formelt sidestillede arkivarer.
Hakon Grüner-Nielsen fik ansvaret for “den rytmiske afdeling (viser, melodier, danse, rim,
leg, gåder, ordsprog m.m.)”, mens historikeren Thomas B. Bang fik ansvaret for “den
prosaiske afdeling (folketro, sagn, skik og dagligliv)”, som det hedder i Det Kgl. Biblioteks
trykte årsberetning, 1918. Thomas Bang overgik allerede i 1917 til en stilling i Rigsarkivet og
blev afløst af Hans Ellekilde, der som elev af Axel Olrik var blevet magister i
folkemindevidenskab samme år.
Grüner-Nielsen og Ellekilde prægede nu hver på deres område DFS i en
menneskealder - de var fastansat på institutionen som arkivarer i henholdsvis 36 og 44 år. For
arkivet var det afgørende, at både H.F. Feilbergs og Evald Tang Kristensens store samlinger
blev indlemmet i 1920'erne efter samlernes testamentariske bestemmelse. DFS modtog
desuden mindre arkiver fra en lang række samlere og forskere som Jónas Jónasson (islandske
folkeminder), Ferdinand Ohrt (folketro, religionshistorie), Anders Uhrskov (folkeminder), S.
16