Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
hypotese, at en væsentlig del af de ‘middelalderlige’ folkeviser i virkeligheden er skrevet i<br />
folkevisestil af skillingsviseforfattere i perioden 1500-1800. Traditionen fra Piøs forfatterskab<br />
er blevet videreført af bibliotekar cand.mag. i dansk <strong>og</strong> folkloristik Else Marie Kofod (f.<br />
1951) med håndbøger om Skik <strong>og</strong> brug (1993) <strong>og</strong> Politikens bryllupsb<strong>og</strong> (1999). Hun har<br />
desuden publiceret folkelige sidestykker til H.C. Andersens eventyr med kommentarer (De<br />
vilde svaner <strong>og</strong> andre folkeeventyr. Sidestykker til syv af H.C. Andersens eventyr, 1989) <strong>og</strong><br />
har som projektforsker arbejdet med traditionsændringer omkring danske livscyklusriter i det<br />
19. <strong>og</strong> 20. århundrede, hvilket resulterede i en ph.d.-afhandling i 2005.<br />
Mag.art. i folkemindevidenskab Bengt Holbeks (1933-92) arbejde var viet fabler,<br />
ordspr<strong>og</strong>, gåder <strong>og</strong> frem for alt eventyr. Han publicerede desuden flere histori<strong>og</strong>rafiske<br />
artikler <strong>og</strong> udgav forfatteren Jeppe Aakjærs folkemindeindsendelser (Jeppe Aakjær: Jyske<br />
<strong>Folkeminder</strong>, 1966). Efter otte års fastansættelse på DFS overgik han til Institut for<br />
Folkemindevidenskab, <strong>og</strong> her udgav han sit hovedværk, disputatsen Interpretation of Fairy<br />
Tales. Danish Folklore in a European Perspective (1987). På basis af Evald Tang Kristensens<br />
optegnelser tolker afhandlingen - der er inspireret af Vladimir Prop <strong>og</strong> strukturalistisk<br />
eventyrforskning - trylleeventyrene på en ny måde, nemlig som en kunstnerisk bearbejdelse af<br />
problemer i fortællerens egen virkelighed. Den jævnaldrende mag.art. i folkemindevidenskab<br />
Gustav Henningsen (f. 1934) har helliget sig studiet af folketro <strong>og</strong> skrevet om skrøner, kl<strong>og</strong>e<br />
folk <strong>og</strong> hekse. Studieophold i Madrid resulterede i 1980 i disputatsen The Witches’ Advocate<br />
om heksebrændingernes tidlige ophør i Spanien. Disputatsens analyser af inkvisitionen <strong>og</strong><br />
dens virke i lokalsamfundet har medvirket til en opblomstring af den internationale forskning<br />
på området, jf. hans antol<strong>og</strong>i The Inquisition in Early Modern Europe (1986). I Danmark har<br />
Henningsen været en fortaler for den såkaldte historiske antropol<strong>og</strong>i, en metode han selv<br />
demonstrerede med Heksejægeren på Rugård (1991) om de sidste trolddomsprocesser i<br />
Jylland. Henningsen har desuden stået for en forskningsbaseret udgave af folkeeventyr på<br />
DFS’ hjemmeside.<br />
Mag.art. i folkemindevidenskab Birgitte Rørbye 55 (1945-98) fungerede i knap fire år<br />
som vikarierende arkivar, før hun i 1976 overgik til en lektorstilling på Københavns<br />
Universitet. Hun fokuserede i 70'erne på moderne medier, kl<strong>og</strong>e folk <strong>og</strong> folkemedicin. Det er<br />
karakteristisk for hende, at hun ofte analyserede samtidens <strong>kultur</strong>elle udtryk parallelt med <strong>og</strong> i<br />
samspil med fortidens folklore. Af hendes forfatterskab skal nævnes magisterafhandlingen om<br />
“Medieforskning <strong>og</strong> Traditionsforskning” (1970), Kl<strong>og</strong>e folk <strong>og</strong> skidtfolk (1976) samt<br />
afhandlingen Folkloristiske Horisonter. På vej til en kritisk teori om de folkelige<br />
erfaringsverdener (1982). Carsten Bregenhøj (f. 1941) var i sin ansættelsesperiode på DFS<br />
engageret i adskillige eksterne projekter, bl.a. for Nordisk Institut for Folkedigtning. Han<br />
arbejdede især med maskeringsskikke, som det ses i hans strukturelt anlagte afhandling<br />
Helligtrekongersløb på Agersø: Socialt, statistisk <strong>og</strong> strukturelt (1974). Han har desuden<br />
sammen med Marie Johnson udgivet finlandssvenske fortællinger (Blodet droppar, blodet<br />
droppar! Skolbarns humor, Helsingfors 1988) <strong>og</strong> har arbejdet komparativt med<br />
maskeringstraditioner i Norden. Forfatteren, mag.art. i folkemindevidenskab Eske K.<br />
Mathiesen (f. 1944) 56 har periodevis været ansat som videnskabelig medarbejder, hvilket bl.a.<br />
har ført til en række små, <strong>kultur</strong>historiske skildringer af ofte oversete, folkelige fænomener.<br />
Endelig skal tilføjes, at <strong>og</strong>så samlingens direktør siden 2001, Palle O. Christiansen (f. 1946),<br />
er en aktiv forsker. 57 Med baggrund i fagene etnol<strong>og</strong>i, historie <strong>og</strong> socialantropol<strong>og</strong>i har han<br />
arbejdet med både nutidige feltundersøgelser <strong>og</strong> historiske studier. Han har bl.a. udgivet<br />
bøger om livsformer (bl.a. En livsform på tvangsauktion?, 1982, Lykkemagerne, 2002) <strong>og</strong><br />
histori<strong>og</strong>rafi (Kulturhistorie som opposition, 2000) samt den historisk-antropol<strong>og</strong>iske<br />
23
Change language