Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur

Vigtige samlinger
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: Folkeminder. Bidrag fra folkemunde, indsendte
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.
Blandt indsendere af vise- og melodimateriale er folkeviseudgiveren A.P. Berggreen (1801-80), der i 1869-70
overlod en del af sit materiale til Svend Grundtvig. I Berggreens materiale, der fylder to pk, og hos enkelte andre
indsendere i 1883/1-16 kan man finde instrumentalmusik. Berggreen var en af de få i 1800-tallet, der publicerede
dansk spillemandsmusik, jf. hans Danske Folke-Sange og Melodier, 1.-3. udg. Kbh. 1842-71, og Jens Henrik
Koudal: “Spillemandsmusik og dansk nationalfølelse”, i: Anders G. Lindqvist m.fl. (red.), Allt under linden den
gröna. Studier i folkmusik och folklore, Vasa 2001, s. 243-267.
DFS 1904/45. Jens Kamps samling: Danse. 1 pk, ca. 1868-91.
Dansemelodier og optegnelser vedrørende dans, mest af Jens Kamp.
DFS 1906/12. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkevisemelodier og melodier til sang på
folkemunde. I Bidrag ordnede alfabetisk efter indsendernes navne; II Aflæsninger af
fonografiske valser. 5 pk, ca. 1906-59.
Skønt samlingen primært tager sigte på vokale genrer, kan man også finde en mindre del instrumentalmusik (i alt
mindre end 100 melodier), først og fremmest H. Grüner-Nielsens optegnelser 1915-20 af dansemusik fra Fanø,
Ærø og Læsø. Jf. H. Grüner-Nielsen: Vore ældste Folkedanse, Langdans og Polskdans, Kbh. 1917, og H.
Grüner-Nielsen: Folkelig vals, Kbh. 1920.
DFS 1906/36. Kumulerende samlinger 1906-59: Dansemelodier. Nodebøger, ordnede efter
ejerens navn. 428 kuverter, ca. 1750-1950.
428 håndskrevne nodebøger, der hver kan strække sig fra et par og til flere hundrede blade. Herunder også en
mindre del nodebøger fra Danske Folkedanseres Spillemandskreds’ arkiv. Bøgerne stammer fra alle egne af
Danmark. Skønt samlingen ofte betegnes som “spillemandsbøger”, har bøgerne ikke kun tilhørt
landsbyspillemænd, men stammer også fra seminarier, præstegårde, proprietærgårde, købstadsmiljøer eller
hovedstaden; enkelte har tilhørt professionelle musikere, men de fleste er fra amatører eller halvprofessionelle.
Melodierne har ofte dansebetegnelser. En del af bøgerne er gjort offentligt tilgængelige i faksimile på DFS’
hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.
DFS 1906/37. Kumulerende samlinger 1906-59: Danse. Optegnelser om dans, dansemusik og
spillemænd; originale bidrag, afskrifter og udklip. Topografisk ordnet. 1) Oplysninger om
noder og spillemandsbøger; 2) Folkedansenes navne og udførelse; 3) Spillemænd, herunder
Klavs Vedels materiale; 4) Folkedanseforeninger og opvisninger. 4 pk, ca. 1906-59.
DFS 1915/3-9. Foreningen til Folkedansens Fremmes arkiv: Melodier (1915/3). Afskrifter af
dansemelodier (1915/5). Manuskripter, forarbejder, originaloptegnelser, korrespondance til
FFF’s egnshæfter og diverse (1915/9). 17 pk, ca. 1900-1930.
Foreningen blev stiftet i 1901 med det formål at indsamle, publicere og udøve dansk folkedans, se afsnit 2j
ovenfor om dans. Til supplement af de såkaldte egnshæfter med dansebeskrivelser, der er udkommet siden 1901,
har Danske Folkedanseres Spillemandskreds udgivet 358 + 358 danske Folkedansemelodier, 1-2, Roslev 1963
og 1984.
DFS 1917/2. Dansemelodier samlede af musiker J.C. Nielsen, Ribe. 5 bd, ca. 1873-1900.
3548 melodier, hovedsagelig afskrevet efter jyske spillemænds nodebøger fra 1800-tallet.
DFS 1921/1. Musikdirektør Jens Tinggaards nodesamling. 9 pk + 47 kuverter, ca. 1850-1925.
Tinggaard var tidligere landsbyspillemand. Samlingen består af såvel håndskrevne som trykte noder, bl.a.
87