Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Billedarkivet<br />
Billeder<br />
Axel Olrik var - af en filol<strong>og</strong> <strong>og</strong> arkivleder at være - forbløffende tidligt opmærksom på<br />
vigtigheden af billedlig dokumentation. I skriftet Fra Dansk Folkemindesamling. Meddelelser<br />
<strong>og</strong> Spørgsmål formulerede han i 1908 sin begrundelse således:<br />
Men det er ikke bare beskrivelsen af det svundne, vi skal have; det er <strong>og</strong>så billedet, - hvor det<br />
er muligt: helligkilden <strong>og</strong> ønskekvisten, kludetræet som de syge krøb igennem; desuden den<br />
naturverden som har været bestemmende for folkets tro, <strong>og</strong> de mindesmærker hvorom der<br />
meldes i dets sagn. Men vi bør <strong>og</strong>så gemme hele <strong>dagliglivets</strong> verden i billeder, så godt det<br />
lader sig gøre: den gamle dragt, den gamle bygning, ethvert udslag af den svindende <strong>kultur</strong>.<br />
Det var ikke n<strong>og</strong>en ny ide, Olrik havde fået. Siden 1880'erne havde han ved gentagne<br />
lejligheder opfordret Evald Tang Kristensen til at publicere livsskildringer af sine bedste<br />
meddelere, <strong>og</strong> det lykkedes i 1895 at få stablet et fot<strong>og</strong>rafisk dokumentationsprojekt på<br />
benene. På Olriks tilskyndelse <strong>og</strong> med dennes pekuniære støtte rejste Tang Kristensen <strong>og</strong><br />
fot<strong>og</strong>raf Peter Olsen fra Hadsten i sommeren 1895 rundt til en række af Tang Kristensens<br />
kilder. Resultatet blev 72 billeder, der <strong>og</strong>så i international sammenhæng er enestående på<br />
grund af deres tekniske <strong>og</strong> kunstneriske kvalitet, <strong>og</strong> fordi de portrætterede optræder i<br />
arbejdstøjet i det vante miljø med deres redskaber i hånden.<br />
Da Olrik i 1906 skabte Folkemindesamlingens arkivstruktur, var det derfor naturligt,<br />
at han skabte en plads til “Billeder fra folkelivet” i en række systematisk <strong>og</strong> ge<strong>og</strong>rafisk<br />
ordnede samlinger, 1906/54-65. Samme år ses, at Folkemindesamlingen - i samarbejde med<br />
“Foreningen til Folkedansens Fremme” - bestilte <strong>og</strong> fik fot<strong>og</strong>rafier af folkedragter fra fot<strong>og</strong>raf<br />
Peter Elfelt (nu i 1906/68-70). I de følgende år - frem til midten af 1920'erne - indgik<br />
fot<strong>og</strong>rafering som et naturligt led i samlingens dokumentationsarbejde. Hertil kom<br />
efterhånden en række større fotosamlinger, som Folkemindesamlingen fik overdraget fra<br />
private. Efter tyverne var der imidlertid en lang pause i samlingens egen fotodokumentation.<br />
Først i tresserne blev fot<strong>og</strong>rafiet taget i brug igen som konsekvens af det genoptagne<br />
feltarbejde.<br />
Inddragelsen af billeder på lige fod med andet materiale til arkivet stammer altså fra<br />
1906. I de første fem årtier stod billederne (fot<strong>og</strong>rafier, negativer <strong>og</strong> glasplader) på hylderne<br />
mellem de øvrige arkivalier. Et egentligt billedarkiv med hensigtsmæssig opbevaring af<br />
materialet blev først oprettet i 1965 på initiativ af Gustav Henningsen. Siden er ca. 5000<br />
fot<strong>og</strong>rafier udtaget af de gamle samlinger <strong>og</strong> overført til billedarkivet, samtidig med at ny<br />
billeddokumentation er blevet tilvejebragt på tre måder: Gennem arkivarernes egne<br />
optagelser, i samarbejde med professionelle fot<strong>og</strong>rafer <strong>og</strong> ved gaver fra private<br />
amatørfot<strong>og</strong>rafer.<br />
Nedenfor anføres et mindre udvalg af billeder for at give et indtryk af samlingen.<br />
139
Change language