Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur

Tvermose Thyregod (lege m.m.), Frederik Knudsen (idræt), Tobias Tobiassen Kragelund
(folkelivsskildringer), Niels Stenfeldt (kulturhistorie), Christine Reimer (folkeminder), Henrik
Ussing (kulturhistorie), Henning Henningsen (tro og skik), H.C. Frydendahl (folkeminder),
Achton Friis (fotografier), Christian Olsen Torpelund (noder m.m.), Jens Peter Dam (noder),
Hans Johansen (viser, danse m.m.), Svend Jørgensen (noder), Thorkild Gravlund (diverse
folkeminder), og H.P. Hansen (folketro).
Grüner-Nielsen fortsatte sine indsamlinger med fonograf, hvorved han tilvejebragte
en værdifuld dokumentation for visesang og dans fra bl.a. Fanø, Læsø, Fyn og de sydfynske
øer, Lolland og ikke mindst Færøerne. Ellekilde virkede for indsamling gennem foredrag og
en omfattende korrespondance. Generelt lagde man i 30'erne og 40'erne særlig vægt på dels at
indsamle i, hvad man kaldte de “forsømte sogne”, og dels at indsamle i Sydslesvig.
Fonografoptagelser fra komponisten Percy Graingers og Tang Kristensens rejser i Jylland i
1922, -25 og -27 blev af Grainger skænket til DFS.
Det var en tung arv, de to unge arkivarer, Grüner-Nielsen og Ellekilde, skulle løfte
efter Olriks tidlige død i 1917. Hakon Grüner-Nielsen (1881-1953) 31 forenede arkivaren,
forskeren og indsamleren i samme person og skabte respekt om DFS som et center for vise-
og folkemusikforskning. Han gennemførte store udgivelsesarbejder som de syv bind med
Danske Viser fra Adelsvisebøger og Flyveblade 1530-1630 (1912-31), Danske Skæmteviser
(1927-28), Færøske Melodier til Danske Kæmpeviser (på basis af bl.a. Thurens materiale,
1923) og ikke mindst både tekster og melodier til den dengang stadig uafsluttede udgave af
Danmarks gamle Folkeviser (bd. VII-X og melodibindet, det sidste i samarbejde med
musikvidenskabsmanden Erik Abrahamsen). Han har desuden skrevet kulturhistoriske
skildringer af Vore ældste Folkedanse (1917), Folkelig Vals (1920) og Læsøfolk i gamle
Dage (1924).
Den ti år yngre Hans Ellekilde (1891-1966) 32 følte sig åndeligt set som søn af den
barnløse Axel Olrik, hvis hus “Gammelbo” i Søllerød han symbolsk nok fik overdraget. Det
blev en livsopgave for Ellekilde at gennemføre udgivelsen af Nordens Gudeverden 1-2 (1926-
51), der er skrevet på basis af Olriks forarbejder. Værket kan ses som det sidste store produkt
af romantikkens folkemindeforskning med dens tro på, at man gennem studiet af nyere tids
folkeminder kan beskrive menigmands åndsliv før historisk tid. Blandt Ellekildes
materialeudgaver er den betydeligste Svend Grundtvigs Danske Folkesagn, 1839-83 (1944-
48) med indledning og grundige registre, men man kan også nævne hans tæt kommenterede
nyudgave af Joachim Junges etnografiske skildring af Den nordsjællandske Landalmues
Karakter, Skikke, Meninger og Sprog (1915, førsteudgave 1798). I øvrigt publicerede
Ellekilde talrige populære artikler i lokalhistoriske årbøger, især om folkesagn og -skikke, på
basis af optegnelser i DFS. Disse artikler bidrog utvivlsomt til at animere lokale optegnere til
yderligere indsamling.
Den brede, populære skildring af Vor danske Jul gennem Tiderne (1943) er typisk for
den udtalt nationalt bevidste holdning, Ellekilde byggede sin folkemindeforskning på. En
holdning, han i 1930'erne forenede med et stærkt engagement i den sønderjyske sag i form af
et styrelsesmedlemskab i Slesvig-Ligaen, der kæmpede for Danmarks ret til hele det
historiske Slesvig. Mens Grüner-Nielsen bevarede sin sagligvidenskabelige holdning i
arbejdet med de nordiske folkeviser, brugte Hans Ellekilde i 1930'erne og 1940'erne sin
folkemindeforskning som national opbyggelse i populære artikler om Sønderjyllands
kulturhistorie (i Thyras Vold og Sønderjydsk Maanedsskrift). På linje med mange andre i
mellemkrigstiden - som forfatteren Thorkild Gravlund og folkemindeforskeren Gudmund
Schütte - betragtede han folkeminderne som et spejl på oldtidens åndsliv og interesserede sig
17