Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur

l: Erindringer, dagbøger og andet selvbiografisk stof
Minder er erindringer. Når man mundtligt skal videregive sine erindringer, må man forvandle
sit livs historie til historier, og disse historier må knyttes til noget, - et sted, en situation, en
begivenhed, en ting, en person. Fortælleren har en vifte af udtryksformer til sin rådighed, som
arkivarerne senere sætter etiketter på og f.eks. kalder sagn, erindring, anekdote,
bryllupsberetning, tro eller noget helt sjette. Som sådan er en stor del af stoffet i DFS
erindringer. Det er den klart selvbiografiske del heraf, der omtales i dette afsnit - ikke den del,
som tidligere blev opdelt systematisk i de klassiske folkemindegenrer sagn, eventyr, vise osv.
Dansk Folkemindesamlings arkiv rummer talrige eksempler på mundtligt
overleverede beretninger i form af såkaldt almindelige menneskers erindringer om mange
former for dagligliv. Den ældste del af dem blev nedskrevet af de store folkemindesamlere i
1800-tallet, hvoraf Evald Tang Kristensen særligt bør fremhæves, fordi han havde en speciel
evne til at få den mundtlige form skrevet ned på papiret.
Den længere skolegang betød, at flere og flere selv gav sig i kast med at nedskrive
erindringer om deres egen tilværelse så langt tilbage, de kunne huske, og i kronologisk orden
frem til nedskrivelsestidspunktet. Foruden de personlige oplysninger i form af forfatterens
selvfremstilling af sit liv indeholder mange erindringer også bredere folkelivsskildringer.
De personligt førte journaler, f.eks. i almanakker, der fra dag til dag indeholder
optegnelser og iagttagelser m.v. udgør også en vigtig kilde til dagliglivets historie. Det samme
gælder dagbøger, der kan være nogle af de mest individuelle og personlige udtryksformer. Tit
er de dog skrevet i et kortfattet og nøgternt sprog, hvor der hver dag er noteret de vigtigste
arbejdsopgaver. Når dagbøgerne er mest informative, fortæller de om dagens dont, møder
med mennesker, fødsler og dødsfald og de dermed følgende glæder og sorger.
Dagbøger har ikke blot været ført af kendte personligheder, men også af folk i
almindelighed som gårdejere, husmænd, daglejere og arbejdere, der livet igennem eller i
kortere perioder omhyggeligt har noteret ned, hvad de lavede og oplevede. Flere har i
dagbøgerne ført selvstændige regnskaber over indtægter og udgifter, samt hvilke varer der er
købt og solgt. Regnskaberne giver i høj grad indsigt i hverdagslivets økonomiske forhold.
Selvom dagbøgerne langtfra medtager alt, kan de være en vigtig kilde for bestemte livs- og
aktivitetsmønstre for et bestemt menneske på et bestemt sted og til en bestemt tid.
Endelig har mange skrevet meget korte, ofte stikordsagtige oplysninger ind i deres
kalender, som regel ud for de relevante datoer. Også sådanne almanakoptegnelser kan bidrage
med oplysninger til dagligdagens historie.
I skudsmålsbøgerne finder man derimod arbejdsgivernes opfattelse af, hvordan
karlen eller pigen, der har tjent hos ham, har artet sig. Her kan man derfor finde oplysninger,
der afspejler tidens arbejdsmoral samt hvilke dyder og laster, der blev fremhævet.
Kort sagt: Det selvbiografiske stof udgør et kontinuum, der strækker sig fra
folkemindesamleres optegnelser, over breve til selvskrevne dagbøger, folkelivsskildringer og
livserindringer.
Vigtige samlinger
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: Folkeminder. Bidrag fra folkemunde, indsendte
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.
Tilsendte optegnelser kan have et større eller mindre præg af erindring.
DFS 1883/17. Svend Grundtvigs samling: Folkeminder, bidrag indsendte til Svend Grundtvig;
tillæg til foregående samling. 1 pk, ca. 1800-87.
93