Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong><br />
<strong>Folkeminder</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>dagliglivets</strong> <strong>kultur</strong><br />
Oversigt over<br />
Dansk Folkemindesamlings arkiv<br />
København 2005
Indhold<br />
Forord 4<br />
Vejledning 5<br />
Dansk Folkemindesamling - et historisk rids<br />
Baggrunden i 1800-tallet 8<br />
Dansk Folkemindesamling 1904-60 13<br />
Dansk Folkemindesamling 1960-2005 19<br />
Håndskriftarkivet<br />
I Indledning 25<br />
II Danmark 27<br />
Fire pionerer <strong>og</strong> deres samlinger:<br />
a Svend Grundtvigs samling 27<br />
b Axel Olrik <strong>og</strong> “1906-samlingerne” 29<br />
c H.F. Feilbergs samling 32<br />
d Evald Tang Kristensens samling 34<br />
Det danske materiale er inddelt i følgende emnegrupper :<br />
e Tro, trolddom <strong>og</strong> mentalitet 38<br />
Indledning 38 Vigtige samlinger 39 Registre <strong>og</strong> håndbøger 44<br />
f Skikke, fester <strong>og</strong> levevis 47<br />
Indledning 47 Vigtige samlinger 47 Registre <strong>og</strong> håndbøger 55<br />
g Eventyr, sagn <strong>og</strong> andre fortællinger 57<br />
Indledning 57 Vigtige samlinger 58 Registre <strong>og</strong> håndbøger 61<br />
h Remser, ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> gåder 65<br />
Indledning 65 Vigtige samlinger 65 Registre <strong>og</strong> håndbøger 68<br />
i Viser, sange <strong>og</strong> sanglege 70<br />
Indledning 70 Vigtige samlinger 71 Registre <strong>og</strong> håndbøger 79<br />
j Dans 82<br />
Indledning 82 Vigtige samlinger 83 Registre <strong>og</strong> håndbøger 84<br />
k Instrumentalmusik 86<br />
Indledning 86 Vigtige samlinger 87 Registre <strong>og</strong> håndbøger 91<br />
l Erindringer, dagbøger <strong>og</strong> andet selvbi<strong>og</strong>rafisk stof 93<br />
Indledning 93 Vigtige samlinger 93 Registre <strong>og</strong> håndbøger 102<br />
m Lokal- <strong>og</strong> <strong>kultur</strong>historie i øvrigt 103<br />
Indledning 103 Vigtige samlinger 104 Registre <strong>og</strong> håndbøger 107<br />
n Forskning <strong>og</strong> indsamling 108<br />
Indledning 108 Vigtige samlinger 109 Registre <strong>og</strong> håndbøger 113<br />
III Udlandet (Færøerne, Grønland, resten af verden) 115<br />
Indledning 115 Vigtige samlinger 115<br />
2
Lydarkivet<br />
I Sang <strong>og</strong> musik<br />
a Danmark <strong>og</strong> Færøerne 119<br />
Indledning 119 Vigtige samlinger 120 Registre <strong>og</strong> håndbøger 129<br />
b Øvrige Europa 130<br />
Samlinger 130 Registre <strong>og</strong> håndbøger 131<br />
c Verden uden for Europa 132<br />
Indledning 132 Generelt 132 Amerika 132 Det eskimoiske område 132<br />
Afrika 134 Arabiske lande 134 Østasien 135 Sydøstasien 135<br />
Indonesien 136 Oceanien 136 Indien m.m. 137<br />
II Folklore 138<br />
Billedarkivet<br />
Billeder 139<br />
Indledning 139 Udvalgte samlinger 140 Registre <strong>og</strong> publikationer 142<br />
Mikrofilm 142<br />
Film 143<br />
Video 144<br />
Indledning 144 Samlinger 144 Registre <strong>og</strong> publikationer 146<br />
Fagligt personale 1904-2005 147<br />
Noter 149<br />
3
Forord<br />
Websitet er en indføring, der beskriver Dansk Folkemindesamlings tre arkiver:<br />
Håndskriftarkivet, lydarkivet <strong>og</strong> billedarkivet. Her kan man få et overblik over hele<br />
Folkemindesamlingens arkivstof. Desuden kan du få et begrænset udvalg af eksempler på<br />
Folkemindesamlingens materiale. Både tekst, lyd <strong>og</strong> billeder. Klik på menuen til venstre eller<br />
brug søgefunktionen ovenfor.<br />
Sitet henvender sig til alle, der vil bruge institutionens materiale til egne studier eller have et<br />
overblik over samlingens historie.<br />
Du får mest ud af sitet, hvis du bruger 5 min. til at læse vejledningen.<br />
Hvis man vil kigge nærmere på det originale materiale, kan det lade sig gøre på Dansk<br />
Folkemindesamling i åbningstiden tirsdag til fredag kl. 10-15, torsdag 10-18.<br />
Sitet bygger på b<strong>og</strong>en ”<strong>Folkeminder</strong> <strong>og</strong> <strong>dagliglivets</strong> <strong>kultur</strong>. Indføring i Dansk<br />
Folkemindesamlings arkiv”. Den udkom på C.A. Reitzels forlag i 2004 <strong>og</strong> er skrevet af<br />
<strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>.<br />
4
Vejledning<br />
Begrebet “folkeminder” opstod i 1800-tallet som betegnelse for folks mundtligt erindrede<br />
tradition. Dansk Folkemindesamling blev oprettet i 1904 for at være et arkiv for samling <strong>og</strong><br />
udforskning af danske folkeminder. I dag - hundrede år senere - har Folkemindesamlingen<br />
hovedsageligt materiale om almindelige menneskers liv <strong>og</strong> <strong>kultur</strong>. Dvs. materiale om det<br />
dagligdags liv af enhver slags. I arkivet kan man opsøge stof fra de ellers anonymes tilværelse<br />
i alle egne af landet, ofte fortalt af dem selv. Arkivet har i dag <strong>og</strong>så materiale fra verden uden<br />
for Danmark. Kildematerialet fordeler sig på håndskrevne optegnelser, lyd <strong>og</strong> billeder.<br />
Dansk Folkemindesamling dækker følgende emner:<br />
Tro, trolddom <strong>og</strong> mentalitet<br />
Skikke, fester <strong>og</strong> levevis<br />
Eventyr, sagn <strong>og</strong> andre fortællinger<br />
Remser, ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> gåder<br />
Viser, sange <strong>og</strong> sanglege<br />
Dans<br />
Instrumentalmusik<br />
Erindringer, dagbøger <strong>og</strong> andet selvbi<strong>og</strong>rafisk stof<br />
Lokal- <strong>og</strong> <strong>kultur</strong>historie i øvrigt<br />
Forskning <strong>og</strong> indsamling<br />
Dette site giver en OVERSIGT over stoffet. Du er velkommen til at se originalmaterialet på<br />
Dansk Folkemindesamlings læsesal. Oplistningen af materialet i håndskriftarkivet er<br />
struktureret efter de emner, der er nævnt ovenfor. Fortegnelsen over lydarkivet er derimod<br />
hovedsagelig ordnet efter lande, som det fremgår af indholdsfortegnelsen. Det forholdsvis<br />
korte afsnit om billedarkivet er disponeret efter materialets art: Billeder, mikrofilm, film <strong>og</strong><br />
video.<br />
Indledningen “Et historisk rids” <strong>og</strong> afsnittet ”Fire pionerer” giver den historiske <strong>og</strong> faglige<br />
baggrund for Folkemindesamlingens opståen <strong>og</strong> udvikling. En gennemlæsning af disse to<br />
afsnit vil give brugeren redskaber til en mere dybtgående anvendelse af arkivet. Men det skal<br />
gentages, at sitet udmærket kan bruges, uden at man læser disse to afsnit af det. Citater er<br />
ordrette, men ikke b<strong>og</strong>stavrette, idet der citeres med moderne retskrivning. Titler på<br />
publikationer gengives d<strong>og</strong> altid med den originale stavemåde.<br />
Indføringen har flere formål.<br />
For det første oplister <strong>og</strong> kommenterer den alle de vigtigste samlinger.<br />
For det andet forklarer den opbygningen <strong>og</strong> materialets art i hver af de tre arkiver (håndskrift-,<br />
lyd- <strong>og</strong> billedarkivet).<br />
For det tredje giver den som nævnt et rids af Dansk Folkemindesamlings historie.<br />
5
Hovedreglen er, at materialet i Dansk Folkemindesamlings arkiv er tilgængeligt for<br />
offentligheden på institutionens læsesal eller i dens særlige kigge-/lytterum. For håndskrift-<br />
<strong>og</strong> lydarkivets vedkommende gælder d<strong>og</strong>, at en lille del af materialet er klausuleret i en<br />
nærmere bestemt årrække. I de pågældende tilfælde skyldes den begrænsede adgang til<br />
materialet enten, at der er truffet aftale herom med giveren, eller at materialet kræver<br />
beskyttelse på grund af private forhold. I de tilfælde, hvor en samling er klausuleret, nævnes<br />
det altid under beskrivelsen af den. I visse tilfælde kan der til forskningsformål dispenseres<br />
for klausuleringen; anmodning herom sker skriftligt til Dansk Folkemindesamling.<br />
Adgangen til offentliggørelse af arkivmaterialet er reguleret af Ophavsretsloven. Brugeren er<br />
selv ansvarlig for, at lovens bestemmelser overholdes. NB: Sitets billeder er tilgængelige i<br />
original på Dansk Folkemindesamling. De må kun bruges på andre hjemmesider eller i<br />
publikationer efter aftale med Folkemindesamlingen.<br />
Du er velkommen til at se originalmaterialet på Dansk Folkemindesamlings læsesal ved at<br />
oplyse arkivsignatur <strong>og</strong> titel. I de tilfælde, hvor disse oplysninger ikke fremgår af sitet, må<br />
brugeren - for at bestille materialet - enten finde dem i Folkemindesamlingens databaser (der<br />
alle er tilgængelige på stedet <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le på www.dafos.dk) eller direkte i registrene i<br />
Folkemindesamlingens katal<strong>og</strong>værelse (hvortil der <strong>og</strong>så henvises i b<strong>og</strong>en).<br />
6
Forkortelser <strong>og</strong> formater på arkivmateriale:<br />
Af særlige forkortelser er i b<strong>og</strong>en anvendt følgende:<br />
DFS = Dansk Folkemindesamling.<br />
ETK = Evald Tang Kristensen.<br />
Der opereres med flg. formater på arkivmateriale:<br />
pakke (pk): = enhver type af bindekapsel <strong>og</strong> trækapsel (folio, kvart eller oktav)<br />
samt en arkivpapkasse i A4-format eller i folio-format.<br />
kasse (ks): = stålkasser, fiberkasser, <strong>og</strong> evt. andre, der ikke er dækket af<br />
ovenstående.<br />
stor kasse: = alle kasser, der er større end arkivpapkasse i folioformat.<br />
bind (bd): = indbundne papirer. Hvis bindet ligger inden i en pakke/kasse<br />
angives en pakke/kasse.<br />
kuvert, læg: = underdelinger i en pakke.<br />
Vigtige generelle registre<br />
Database: Hovedregistrant over Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv.<br />
Tilgængelig via institutionens hjemmeside, www.dafos.dk. Findes desuden i papirudskrift i<br />
DFS’ katal<strong>og</strong>værelse. Databasen dækker alt materialet i håndskriftarkivet - altså <strong>og</strong>så en række<br />
små arkivnumre, der ikke nævnes i nærværende oversigt. I hovedregistranten kan man på hver<br />
enkelt arkivnummer få oplysninger om <strong>og</strong> søge på:<br />
Titel,<br />
omfang,<br />
indsender,<br />
datering,<br />
lokalitet,<br />
saggruppe<br />
<strong>og</strong> sagstikord.<br />
Desuden findes i et vist omfang oplysninger om optegnere, meddelere <strong>og</strong> andre personer.<br />
Database: Registrant over Dansk Folkemindesamlings billedarkiv.<br />
Vil i 2005 blive tilgængelig via institutionens hjemmeside, www.dafos.dk.<br />
Seddelregister: Meddelere til Dansk Folkemindesamling 1904-59.<br />
Opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse.<br />
Seddelregister: Meddelere til Svend Grundtvig.<br />
Opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse.<br />
To seddelregistre: Meddelere til Evald Tang Kristensen. Top<strong>og</strong>rafisk register<br />
over meddelere til Evald Tang Kristensen.<br />
Begge opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse. Personregistret er udarbejdet af Else Margrete Ransy ca.<br />
1943-49 på grundlag af registret 1929/129a, Tang Kristensens Minder <strong>og</strong> Oplevelser,<br />
forskellige interne katal<strong>og</strong>er m.m.<br />
7
Dansk Folkemindesamling - et historisk rids<br />
Baggrunden i 1800-tallet<br />
Dansk Folkemindesamling blev oprettet i 1904 på baggrund af n<strong>og</strong>le væsentlige<br />
<strong>kultur</strong>politiske strømninger i 1800-tallet. En stor del af stoffet stammer fra indsamlere <strong>og</strong><br />
forskere i denne periode, der derfor skal belyses lidt nærmere.<br />
De store landboreformer <strong>og</strong> Napoleonskrigene omkring 1800 satte hver på deres<br />
måde skel i Danmarkshistorien. Juridisk overgik de fleste af de gamle fæstebønder i løbet af<br />
en periode på mere end et halvt århundrede til at blive selvejere, hvorved landbosamfundets<br />
struktur blev afgørende ændret. Politisk overgik det danske rige fra 1814 (tabet af Norge) til<br />
1864 (tabet af Slesvig-Holsten) fra at være en multinational statsdannelse til at blive en dansk<br />
nationalstat.<br />
Mens regeringsmagten før 1848 opstillede et statspatriotisk ideal, der i princippet<br />
ligestillede alle nationaliteter i kongens riger <strong>og</strong> lande, så skabtes der især fra <strong>og</strong> med<br />
1840'erne en dansk national<strong>kultur</strong>, hvis fortalere ønskede at give befolkningen en fælles<br />
<strong>kultur</strong>el identitet. Den nye dansknationale <strong>kultur</strong> blev knyttet til kongeriget, bonde<strong>kultur</strong>en,<br />
historien, spr<strong>og</strong>et, naturen, religionen samt andre udvalgte dele af den materielle <strong>og</strong> åndelige<br />
<strong>kultur</strong>. I denne nye konstruktion, som national<strong>kultur</strong>en var, kom de såkaldte folkeminder til at<br />
spille en vigtig rolle.<br />
Efter Napoleonskrigene stod Danmark tilbage som taber. Ikke blot havde riget mistet<br />
Norge, men økonomien lå i ruiner, <strong>og</strong> den åndelige krise var dyb. Det var nødvendigt at<br />
begynde på en frisk - men hvordan? I denne situation blev tyskeren Johann Gottfried Herders<br />
(1744-1803) <strong>kultur</strong>kritiske forfatterskab en mægtig inspiration. Herders tanker blev den fælles<br />
åndelig bagage for danske intellektuelle <strong>og</strong> kunstnere i første halvdel af 1800-tallet. Herders<br />
grundtanke var, at verdenshistorien er folkeslagenes eller nationernes historie. “Folket”<br />
opfattes som en slags handlende kollektivt individ i historien. Vejen frem lå derfor i at<br />
erkende sig som et folk, spr<strong>og</strong>ligt, <strong>kultur</strong>elt <strong>og</strong> historisk.<br />
Herders historieforståelse havde n<strong>og</strong>le afgørende nye konsekvenser. 1 Det er<br />
“nationen” eller “folket” forstået som en organisme, der skaber sammenhæng <strong>og</strong> kontinuitet i<br />
historien, idet hver nation ifølge ham gennemløber en “naturlig” udvikling fra barndom over<br />
manddom til alderdom. Det betyder, at nationen <strong>og</strong>så bliver en psykol<strong>og</strong>isk størrelse, som det<br />
ses i 1800-tallets hyppige tale om “nationalkarakter” <strong>og</strong> “folkeånd”. Det skal betones, at<br />
1800- <strong>og</strong> 1900-tallets politisk nationalistiske brug af Herders tanker lå den tyske <strong>kultur</strong>kritiker<br />
fjernt. For Herder var folkeslagene ligeberettigede, <strong>og</strong> erkendelsen af deres særegenhed var en<br />
positiv inspiration til at forstå menneskelige værdier. Selv demonstrerede han sine ideer på det<br />
kunstnerisk-<strong>kultur</strong>elle område med værket Volkslieder (1778-79; posthumt optrykt som<br />
Stimmen der Völker in Liedern, 1807), der publicerede “folkeviser” fra mere end tyve<br />
nationer, inklusive Danmark <strong>og</strong> Grønland. Det var Herder, der lancerede begrebet Volkslied<br />
som et alternativ til kunstdigtningen. Og netop folkevisebegrebet vandt hurtigt genklang i<br />
Danmark.<br />
Den første større indsamling af folkevisemelodier herhjemme fandt sted i årene<br />
1809-21 med litteraturhistorikeren Rasmus Nyerup som den drivende kraft. 2 I den forbindelse<br />
indsamlede 25 personer ca. 250 melodier, <strong>og</strong> to tredjedele blev trykt i Abrahamson, Nyerup<br />
<strong>og</strong> Rahbeks Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen (1812-14) <strong>og</strong> i Nyerup <strong>og</strong> Rasmussens<br />
Udvalg af Danske Viser fra Midten af det 16de Aarhundrede til henimod Midten af det 18de<br />
8
(1821). Materiale i tilknytning til denne indsamling er bevaret dels på Det Kgl. Bibliotek, dels<br />
på DFS.<br />
Nyerup var vokset op i oplysningstiden <strong>og</strong> havde grundlæggende en patriotiskantikvarisk<br />
interesse i de gamle viser. I 1807 var han blevet sekretær for Den Kongelige<br />
Kommission til Oldsagers Bevaring, <strong>og</strong> for ham var indsamlingen af oldsager <strong>og</strong> folkeviser to<br />
sider af samme sag. ”Kæmpehøje” <strong>og</strong> ”kæmpeviser” blev opfattet som henholdsvis materielle<br />
<strong>og</strong> åndelige levn fra oldtiden. Nyrup var d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så påvirket af den tidlige romantik, <strong>og</strong> havde<br />
f.eks. et kollegialt samarbejde med brødrene Grimm. Nyerup <strong>og</strong> hans medudgivere havde et<br />
dobbelt formål med viseudgaven fra 1812-14. Dels ønskede de at publicere et bredt udvalg af<br />
de danske middelalderviser, man kendte fra Anders Sørensen Vedels <strong>og</strong> Peders Syvs<br />
viseudgaver 3 samt gamle håndskrifter, <strong>og</strong> dels ville de supplere viseteksterne med melodier.<br />
Formålet med melodiindsamlingen var “vedligeholdelsen af nordisk ånd <strong>og</strong> kunst”. De fleste<br />
gamle folkevisemelodier ansås for “forglemt <strong>og</strong> evig tabt” <strong>og</strong> resten “på glid til undergang”. 4<br />
N<strong>og</strong>le kunne imidlertid nedskrives efter ældre menneskers hukommelse - <strong>og</strong> det blev de.<br />
Under arbejdet blev Nyerup <strong>og</strong>så interesseret i de nyere viser <strong>og</strong> fik en bredere indsigt i den<br />
folkelige visesangs funktion. Da han i 1817 anbefalede den unge J.M. Thieles Prøve af<br />
Danske Folkesagn, skrev han i fortalen:<br />
Til anskuelsen <strong>og</strong> begrebet af en nations åndelige <strong>og</strong> intellektuelle tilstand i et vist<br />
tidsrum, er det langtfra ikke nok at kende hvad de lærde i den givne periode har<br />
frembragt. ... den talrige klasse, hvis tid går bort bag ploven <strong>og</strong> på værkstedet, <strong>og</strong><br />
hvis ånd <strong>og</strong> hjerte dannes i ammestuen <strong>og</strong> borgestuen, i gilde- <strong>og</strong> krohus, lærer man<br />
derved ikke at kende. Det indvortes liv, som rører sig i denne folkeklasses gemytter,<br />
har fået sin næring af myter <strong>og</strong> sagn, fabler <strong>og</strong> eventyr, viser <strong>og</strong> ordspr<strong>og</strong>, <strong>og</strong> det er<br />
kvintessensen heraf der ikke alene, så at sige, spøger i deres hjerner, men <strong>og</strong>så ofte er<br />
nøglen til en <strong>og</strong> anden uforklarlig handling.<br />
Denne erkendelse af værdien i almuens indre liv førte til 1821-udgaven af viser, der i fortalen<br />
betegnes som “borgestuesange eller gadeviser”. Med sin interesse for mentaliteten hos folk i<br />
almindelighed - <strong>og</strong>så i “uæstetiske” viser - var Nyerup langt forud for sin tid.<br />
Herders tanker animerede som sagt mange kunstnere <strong>og</strong> intellektuelle. En af dem var<br />
den overfor nævnte litterat Just Matthias Thiele (1795-1874). Som volontør på Det Kgl.<br />
Bibliotek syslede han med gamle håndskrifter <strong>og</strong> ældre litteratur, <strong>og</strong> han fik den idé, at<br />
Danmark burde have en udgave af danske folkesagn, der svarede til brødrene Grimms tyske.<br />
Thiele samlede derfor sagn efter b<strong>og</strong>lige kilder, efter tilsendte bidrag <strong>og</strong> efter mundtlig<br />
beretning af de folk, han traf under sine fodture rundt i landet især på Sjælland. Thiele var<br />
ikke forsker, han betegner sig i forordet som “en musernes hengivne, der vandrer ud, for at<br />
lære <strong>og</strong> forlyste sig, <strong>og</strong> vender tilbage med hænderne fulde af blomster”. Sagnene betegnes<br />
billedligt som friske, rødmossede bondedrenge, der skal bringes til staden. Resultatet blev fire<br />
bind Danske Folkesagn, publiceret 1818-23. (Der udkom en forøget udgave med titlen<br />
Danmarks Folkesagn 1843-60).<br />
Med Nyerups udgave af middelalderviserne <strong>og</strong> Thieles publicering af Danske<br />
Folkesagn havde Danmark fået to udgaver, der blev en værdifuld inspiration for romantikkens<br />
digtere, komponister <strong>og</strong> malere. Ligesom Arnim <strong>og</strong> Brentanos viseb<strong>og</strong> Des Knaben<br />
Wunderhorn (1806-08) <strong>og</strong> brødrene Grimms eventyr- <strong>og</strong> sagnudgaver (Kinder- und<br />
Hausmärchen, 1812-15; Deutsche Sagen, 1816-18) blev det i Tyskland. 5<br />
I 1820'erne <strong>og</strong> 30'erne var der spredte tilløb til yderligere indsamling af viser <strong>og</strong><br />
9
fortællestof. Mathias Winther udgav i 1823 Nordens første samling af lokale folkeeventyr,<br />
Danske Folkeæventyr, mens Chr. Molbech i 1843 publicerede folkeeventyr fra forskellige<br />
lande i sin Udvalgte Eventyr. Tidstypisk for den stigende opmærksomhed omkring det danske<br />
spr<strong>og</strong> er det, at Molbech desuden publicerede et Dansk Dialect-Lexikon (1841). Også<br />
interessen for den nordiske mytol<strong>og</strong>i voksede, ikke mindst inspireret af brødrene Grimms<br />
sammenkædning af germansk mytol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> folkelige traditionelle fortællinger <strong>og</strong><br />
forestillinger. I det hele taget blev brødrene Grimms arbejde som traditionsforskere en lige så<br />
stor <strong>og</strong> varig inspiration som Herders historiefilosofi.<br />
I 1840'erne blussede diskussionerne om en dansk national<strong>kultur</strong> for alvor op <strong>og</strong> fik<br />
politiske konsekvenser. Den nationalliberale opposition krævede en fri forfatning under<br />
mottoet “Danmark til Ejderen”, dvs. man ønskede, at hvad man opfattede som danskhedens<br />
<strong>kultur</strong>elle grænse <strong>og</strong>så skulle være statsgrænse. Røret kulminerede i 1848, hvor et tronskifte<br />
blev anledning til enevældens fald. Samme år førte sociale spændinger <strong>og</strong> dansk-tyske<br />
nationale modsætninger landet ud i en blodig borgerkrig.<br />
Det var i dette bevægede årti, at filol<strong>og</strong>en Svend Grundtvig (1824-83) etablerede sig<br />
som den centrale skikkelse i indsamlingen, udforskningen <strong>og</strong> udgivelsen af, hvad han selv<br />
døbte “folkeminder” inden for genrerne viser, eventyr, sagn, skik, trosforestillinger, gåder <strong>og</strong><br />
ordspr<strong>og</strong>. Foruden det arkivalske <strong>og</strong> publicerede stof byggede Svend Grundtvig på et<br />
voksende net af kontaktpersoner over hele landet (i alt har omkring 600 personer optegnet<br />
<strong>og</strong>/eller indsendt stof til ham). Svend var søn af digterpræsten N.F.S. Grundtvig <strong>og</strong> var dybt<br />
inspireret af dennes særlige, nationalromantiske opfattelse af det danske folks historiske rolle.<br />
Gamle Grundtvig havde publiceret en række afhandlinger om nordens mytol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> oversat<br />
Saxos krønike samt Snorri Sturlusons sagaer <strong>og</strong> Edda til dansk.<br />
Svend Grundtvig opfordrede i 1843 i aviser <strong>og</strong> blade til indsamling af “danske<br />
kæmpeviser”. Hans <strong>kultur</strong>politiske grundsyn var, at erkendelsen af “den nationale poesis hele<br />
værd <strong>og</strong> betydenhed, som den mest umiddelbare udgydelse af, det troeste spejl på et folks<br />
ejendommelighed” er “en af grundpillerne for et folks selvstændighed <strong>og</strong> udvikling.” 6 I 1854<br />
fulgte han op med et bredere opråb til indsamling af alle “gamle danske minder”, idet han<br />
ville skabe “et museum for alle Danmarks folkeminder”. 7 Det er ikke tilfældigt, at disse <strong>og</strong><br />
lignende opråb blev viderebefordret af den nationalliberale presse <strong>og</strong> af grundtvigske blade,<br />
idet Svend Grundtvig livet igennem særlig blev støttet af grundtvigske <strong>og</strong> andre nationalt<br />
vakte præster, lærere <strong>og</strong> højskolelærere. Som en prøve på stoffet, <strong>og</strong> for at animere til<br />
yderligere indsamling, udgav Svend Grundtvig tre bind Gamle danske Minder i Folkemunde,<br />
1854-61. Også de tre bind Danske Folkeæventyr (1876-84) havde et populært sigte. Et vigtigt<br />
resultat af hans forskning på dette område var udarbejdelsen af en typol<strong>og</strong>isk registrant over<br />
danske folkeeventyr. 8 Af de videnskabelige publikationer var det de første fire bind af den<br />
kommenterede udgave af Danmarks gamle Folkeviser, der blev Svend Grundtvigs<br />
hovedværk. Udgaven begyndte at udkomme i 1853, <strong>og</strong> dens 12. <strong>og</strong> sidste bind udkom 123 år<br />
senere i 1976.<br />
Svend Grundtvig blev docent på Københavns Universitet i 1863, <strong>og</strong> dermed var<br />
studiet af de folkelige traditioner blevet et akademisk fag. Han definerede det i sin<br />
tiltrædelsesforelæsning som “videnskaben om det nordiske folks hele åndsliv gennem alle<br />
tider <strong>og</strong> i alle ytringsformer, således som dette folks ånd har åbenbaret sig <strong>og</strong> endnu åbenbarer<br />
sig både i selve spr<strong>og</strong>et - ordet, l<strong>og</strong>os, åndens umiddelbare udtryk - <strong>og</strong> i folkets tro <strong>og</strong><br />
digtning, i dets sædvane <strong>og</strong> dets hele liv”. 9 For Svend Grundtvig <strong>og</strong> hans elever var såvel<br />
spr<strong>og</strong>et som den oldnordiske litteratur med dens sagaer, myter <strong>og</strong> kvad en uadskillelig del af<br />
studiet af folkeminderne i Norden. 10<br />
10
Som samarbejdspartner på musikområdet havde Svend Grundtvig organist,<br />
komponist <strong>og</strong> sanginspektør A.P. Berggreen (1801-80). Denne udførte et livslangt, praktisk<br />
rettet arbejde med at få indsamlet, komponeret <strong>og</strong> udgivet folke-, skole- <strong>og</strong> kirkesang. Også<br />
Berggreen havde et net af indsamlere (mere end 80), foruden at han selv optegnede, bl.a. på<br />
sine inspektionsrejser som kultusministeriets sanginspektør. Hans Danske Folke-Sange <strong>og</strong><br />
Melodier (flere udgaver 1842-69) fik stor betydning i hjemmene med klaver, ligesom hans 14<br />
hæfter Sange til Skolebrug (1834-76) - heriblandt 10. hæfte med 54 danske folkeviser - blev<br />
normdannende for sangen i skolen.<br />
I 1842 udgav Berggreen første bind af sine Folke-Sange <strong>og</strong> Melodier. Fædrelandske<br />
<strong>og</strong> Fremmede, der med tiden skulle blive til 16 bind med sange fra talrige nationer. I fortalen<br />
til første bind udtalte han sin begrundelse for, at nationernes sangtekster <strong>og</strong> melodier var værd<br />
at bruge kræfter på at samle <strong>og</strong> udgive. Dette forord blev et nationalromantisk pr<strong>og</strong>ramskrift i<br />
Danmark. Berggreen kalder folkesangene “umiddelbare ytringer af folkeslagenes åndige<br />
natur” <strong>og</strong> tilføjer, at de befrugter fantasien <strong>og</strong> lader os skue dybt ind i hver nations<br />
“ejendommelige væsen”. Det særegne ved de forskellige nationers folkesange har n<strong>og</strong>et så<br />
berigende <strong>og</strong> udvidende for følelsen, at humaniteten fremmes, idet nationerne vinder vores<br />
hjerte ved deres sange. Endelig opfordrer Berggreen komponisterne til ikke blot at citere<br />
folkemelodier i deres musik, men “disse må være gåede over i komponistens væsen, der da,<br />
opfyldt af deres ånd, vil kunne give sit arbeide det ejendommelige, nationale præg, der d<strong>og</strong><br />
fremfor alt giver et kunstværk betydning.”<br />
Folkevisernes tekster <strong>og</strong> melodier blev i 1800-tallet en stor inspirationskilde for<br />
komponister som N.W. Gade, J.P.E. Hartmann <strong>og</strong> P. Heise, ligesom udgaverne af sagn <strong>og</strong><br />
eventyr blev det for B.S. Ingemann, H.C. Andersen <strong>og</strong> mange andre fremtrædende digtere.<br />
Det blev filol<strong>og</strong>en Axel Olrik (1864-1917), der efter Svend Grundtvigs død videreførte hans<br />
videnskabelige arbejde, herunder udgaven af Danmarks gamle Folkeviser, som det skal<br />
omtales nedenfor.<br />
En anden baggrund end de forrige forskere havde Henning Frederik Feilberg (1831-<br />
1921), der på linje med Svend Grundtvig kan regnes for en af skaberne af det videnskabelige<br />
folkemindestudium i Norden. Præstesønnen Feilberg tilbragte det meste af sin barndom <strong>og</strong><br />
skoletid i Vest- <strong>og</strong> Sønderjylland, <strong>og</strong> efter at være blevet teol<strong>og</strong>isk kandidat i 1855 fik han<br />
selv præsteembeder i Slesvig. Om disse år har han udtalt: “Præst var jeg <strong>og</strong> ville jeg være, så<br />
jeg t<strong>og</strong> mig for straks at studere almuesmålet med omhu <strong>og</strong> folkets hele liv <strong>og</strong> færd, - har<br />
byfolket sin <strong>kultur</strong>, almuesfolket har sin -, for der igennem at nå til fuld forståelse med det<br />
folk, jeg stod iblandt som kristendomslærer...” 11<br />
Påvirket af grundtvigianismen var Feilberg en aktiv forkæmper for dansk spr<strong>og</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>kultur</strong> i Slesvig, hvilket <strong>og</strong>så gav stødet til hans etn<strong>og</strong>rafiske skildring Fra Heden (1863), der<br />
tegner bondelivet i hedes<strong>og</strong>nene Valsbøl <strong>og</strong> Store Vi. Efter krigen i 1864 blev Feilberg af den<br />
preussisk-østrigske civilregering afsat fra sit embede, men i 1869 vendte han tilbage til<br />
Sydvestjylland som s<strong>og</strong>nepræst. Under sit virke her udgav han første bind af Dansk Bondeliv,<br />
saaledes som det i Mands Minde førtes navnlig i Vestjylland (1889) <strong>og</strong> påbegyndte<br />
udarbejdelsen af Bidrag til en ordb<strong>og</strong> over jyske almuesmål (1886-1914). I 1891 t<strong>og</strong> han sin<br />
afsked på grund af sygdom <strong>og</strong> flyttede til Askov Højskole, hvor han - da helbredet blev bedre<br />
igen - kunne hellige sig videnskabelige studier. Som basis herfor udarbejdede han store<br />
seddelregistre med henvisninger til stoffet <strong>og</strong> til litteraturen. Blandt hans mange<br />
alderdomspublikationer skal nævnes Dansk Bondeliv 2 (1899), Jul 1-2 (1904), Sjæletro<br />
(1914), Skabelsessagn <strong>og</strong> Flodsagn (1915) samt Nissens Historie (1918). Feilberg er i sin<br />
11
forskning delvis påvirket af den klassisk britiske antropol<strong>og</strong>i med dens tro på, at der bag ved<br />
ensartede sagn <strong>og</strong> folkelige forestillinger jorden over gemmer sig den samme<br />
fællesmenneskelige tankegang. Hans profil som forsker er i øvrigt det internationale udblik <strong>og</strong><br />
hans ønske om at skildre <strong>og</strong> forstå den hjemlige bonde<strong>kultur</strong> som en helhed, der var resultatet<br />
af en tusindårig <strong>kultur</strong>udvikling.<br />
Den sidste store skikkelse inden for folkemindearbejdet i 1800-tallets Danmark er<br />
den jyske skolelærer Evald Tang Kristensen (1843-1929), der fra 1867 <strong>og</strong> til sin død<br />
optegnede <strong>og</strong> udgav en enorm mængde folkeminder fra Jylland. Han er Danmarks største<br />
folkemindesamler. Kristensen var lærersøn <strong>og</strong> virkede selv som lærer i Vest- <strong>og</strong> Midtjylland<br />
fra 1861 til 1888. Han modt<strong>og</strong> efter 1873 spredt offentlig støtte til indsamling <strong>og</strong> udgivelse af<br />
folkeminder, <strong>og</strong> fra 1888 satte en fast statsunderstøttelse ham i stand til helt at hellige sig<br />
folkemindearbejdet. Specielt tiden i Gjellerup ved Herning (1866-76) blev rig på optegnelser<br />
af gamle viser, eventyr m.m. fra denne bindestue-egn. Hvor St.St. Blicher havde skildret<br />
hedens folk digterisk, optegnede Tang Kristensen nu folks egne forestillinger, fortællinger <strong>og</strong><br />
viser. Det var specielt folkedigtningen, som interesserede ham, men han har d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så<br />
optegnet om festskik, dagligliv <strong>og</strong> dialekt. Hvor han til at begynde med arbejdede i sin midt-<br />
<strong>og</strong> vestjyske omkreds, udstrakte han senere sine feltrejser til hele Nørrejylland.<br />
Tang Kristensen voksede op i områder af landet, der var tilbagestående i økonomisk<br />
udvikling, men som skolelærer blev han påvirket af tidens romantiske <strong>og</strong> nationale<br />
strømninger. Hans grundindstilling var livet igennem en blanding af kærlighed til det gamle<br />
bondesamfund, romantisk ideol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> nøgtern skolelærer-rationalisme. Tang Kristensen<br />
betragtede folkeminderne som en værdifuld <strong>kultur</strong>arv, der havde stadig trangere kår i<br />
samtiden, <strong>og</strong> som truede med at uddø helt, hvis den ikke blev indsamlet i tide. <strong>Folkeminder</strong>ne<br />
<strong>og</strong> deres bærere besad en særlig poesi - han taler <strong>og</strong>så om “livspoesien” - <strong>og</strong> det er denne<br />
værdi ved folke<strong>kultur</strong>en, som Tang Kristensen ønskede at redde <strong>og</strong> bevare eller genoplive ved<br />
at sprede den til hele folket. <strong>Folkeminder</strong>ne er derfor “... den bro, der binder fortid til fremtid<br />
over glemslens å”, som han udtrykte det i tidsskriftet Skattegraveren. 12 Det er tanker, der kan<br />
spores tilbage til Herder, brødrene Grimm <strong>og</strong> N.F.S. Grundtvig.<br />
Det særlige ved Tang Kristensen som folkemindesamler er, at han efterhånden<br />
udvikler et nyt <strong>og</strong> bredere syn på, hvad folkeminder er. Kristensen kunne <strong>og</strong> ville ikke løsrive<br />
sin glæde over gammel folkedigtning fra de indtryk, han fik af de mennesker, der bar den.<br />
Han udvikler derfor i 1880'erne <strong>og</strong> 1890'erne et socialt bevidst, mere <strong>kultur</strong>historisk syn på<br />
folkeminderne, hvor han delvis <strong>og</strong>så lagde vægt på at skildre sine ofte fattige meddelere.<br />
Nationalromantikkens n<strong>og</strong>et ubestemte “folk” fra en længst forsvundet fortid blev til en række<br />
hedebønder, husmænd <strong>og</strong> tjenestefolk fra 1800-tallets Jylland. Storsamleren satte sine<br />
meddelere en åndelig mindesten med fotob<strong>og</strong>en Gamle Kildevæld (1927).<br />
Tang Kristensen udgav sit materiale i ikke mindre end 79 bøger, der bl.a. omfatter<br />
viser, eventyr, sagn, ordspr<strong>og</strong>, børnefolklore <strong>og</strong> beskrivelser af dagligliv. Og d<strong>og</strong> er en<br />
betydelig del af hans samlinger stadig upublicerede.<br />
Andre, mindre samlere, der <strong>og</strong>så selv udgav deres materiale, var lærer <strong>Jens</strong> Kamp<br />
(1845-1900), friskolelærer <strong>Jens</strong> Madsen (1833-1907), friskolelærer Rasmus Hansen (1825-<br />
83), højskolefolk som Heinrich Nutzhorn (1833-1925) <strong>og</strong> Klaus Berntsen (1844-1927), samt<br />
Svend Grundtvigs halvbroder Frederik Lange Grundtvig (1854-1903). Flere af de såkaldte<br />
skolelærerforfattere, der begyndte at publicere fra <strong>og</strong> med 1860'erne, har udgivet mere eller<br />
mindre bearbejdede skildringer af dagligliv på landet; det gælder f.eks. Jacob Nielsen<br />
(forfatternavn Knud Skytte, 1830-1901), Anton Nielsen (1827-97) <strong>og</strong> C.A. Thyregod (1822-<br />
98). Fra alle disse findes der - i forskellig omfang - stof i DFS.<br />
12
Efter Svend Grundtvigs død t<strong>og</strong> Tang Kristensen initiativet til at institutionalisere<br />
indsamlingsarbejdet gennem oprettelsen af “Dansk samfund til indsamling af folkeminder”,<br />
der publicerede sit materiale i 14-dagesskriftet Skattegraveren. H.F. Feilberg <strong>og</strong> Tang<br />
Kristensen var samfundets ledende kræfter; det bestod d<strong>og</strong> kun i seks år (1884-89). En varig<br />
institution fik folkemindearbejdet først med Dansk Folkemindesamling, der nu <strong>og</strong>så rummer<br />
“Folkemindesamfundets” arkiv.<br />
Dansk Folkemindesamling 1904-60<br />
Kampen om parlamentarismen førte i 1901 til et politisk systemskifte, hvor Venstre for første<br />
gang dannede regering. Et vidnesbyrd om, at landbopartiet Venstre ikke entydigt var positiv<br />
over for folkeminderne, oplevede Evald Tang Kristensen, da han i 1903 fik frataget sin<br />
statslige udgivelsesunderstøttelse. Daværende kirke- <strong>og</strong> undervisningsminister I.C.<br />
Christensen kom herefter til at stå for ham som prototypen på en uforstående <strong>og</strong> åndløs<br />
politiker. 13 Trods ministeriets ønske om at spare penge, lykkedes det d<strong>og</strong> at få oprettet en<br />
statslig “Dansk Folkemindesamling” i 1904. 14<br />
Efter Svend Grundtvigs død købte Det Kgl. Bibliotek i 1884 hans store<br />
manuskriptsamling, hvori <strong>og</strong>så var indgået en del af Berggreens materiale. I 1903-04<br />
erhvervede biblioteket yderligere folkemindesamleren <strong>Jens</strong> Kamps efterladte papirer <strong>og</strong><br />
Frederik Lange Grundtvigs samlinger om fuglene i folkets liv <strong>og</strong> minder. Axel Olrik har selv<br />
berettet, hvorledes etableringen af en permanent folkemindeinstitution herefter kom i stand. 15<br />
Stødet til grundlæggelsen kom fra H.F. Feilberg, der bestemte, at hans b<strong>og</strong>samling <strong>og</strong><br />
tilhørende håndskrifter efter hans død skulle overgå i offentlig eje som et sluttet hele. Dernæst<br />
ønskede Evald Tang Kristensen, at renskrifter af hans originalmateriale kunne stå på et<br />
tilgængeligt sted i offentlig varetægt. Axel Olrik henvendte sig derfor den 14. november 1903<br />
skriftligt til Det Kgl. Biblioteks chef H.O. Lange med det forslag:<br />
1) at der dannes en almindelig dansk folkemindesamling, omfattende såvel<br />
bibliotekets nuværende samlinger, som alt hvad der af samme art nu eller i fremtiden<br />
kan vindes for offentligheden.<br />
2) at denne samlings stilling bliver en sådan, at den i ydre henseende nyder den<br />
betryggelse mod tilintetgørelse eller forfald, som et stort bibliotek kan byde, <strong>og</strong> at<br />
dens indre ordning <strong>og</strong> udvikling ledes af en fagmand i folkemindeforskning.<br />
På denne måde vil der være grundlagt et arkiv for samling <strong>og</strong> granskning af<br />
vore folkeminder. Man tør sikkert gøre regning på, at det i fremtiden vil kunne<br />
fuldstændiggøres dels ved gaver, dels ved at samlerne overlader det deres<br />
optegnelser til opbevaring, dels ved statens støtte f.eks. ved at der som vederlag for<br />
understøttelse til indsamling eller andet folkemindearbejde kræves, at denne<br />
hovedsamling har ret til alt det, der sætter den i stand til bedre at løse sin opgave.<br />
Jeg tilføjer endnu blot, at jeg er villig til at skænke min egen ret over de før<br />
nævnte håndskrifter til en sådan folkemindesamling; <strong>og</strong> jeg har grund til at tro, at dr.<br />
H. F. Feilberg <strong>og</strong> Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse står på samme<br />
standpunkt. 16<br />
Olrik foresl<strong>og</strong> altså en forening af Det Kgl. Biblioteks folkemindepapirer med Feilbergs <strong>og</strong><br />
hans egne samlinger. Den Hielmstierne-Rosencroneske stiftelse havde iværksat afskrivning af<br />
Tang Kristensens eventyroptegnelser, <strong>og</strong> når tiden blev moden, ønskede Olrik <strong>og</strong>så Tang<br />
Kristensens originale samlinger indlemmet. Olrik mente desuden i sit brev, at disse samlinger<br />
13
krævede at blive ordnet <strong>og</strong> registreret af en fagkyndig, samt at adgangen til<br />
folkemindesamlingen burde være friere end til bibliotekets håndskriftafdeling.<br />
Bibliotekschefen var velvillig <strong>og</strong> skaffede en finanslovsbevilling til at ordne <strong>og</strong><br />
konservere de ældre samlinger. Han forklarede samtidig rigsdagen, at folkemindesamlingen<br />
skulle opstilles i sit eget værelse “som en selvstændig del af Bibliotekets håndskriftsamling<br />
under betegnelsen ‘Dansk Folkemindesamling’”. 17 Man kan således datere institutionens<br />
oprettelse til 1. april 1904, hvor finansåret begyndte. I bibliotekets årsberetning for 1903-04<br />
tales om “en særlig afdeling” i Det Kgl. Bibliotek. I juli 1904 ansøgte Feilberg <strong>og</strong> Olrik, med<br />
H.O. Langes støtte, ministeriet om at gøre Folkemindesamlingen permanent ved at sikre en<br />
løn til dens forstander, en stilling der var tiltænkt Axel Olrik. Dette bevilgedes fra <strong>og</strong> med 1.<br />
april 1905.<br />
Mens brevet til H.O. Lange i 1903 blot underforstod, hvorfor det var en statslig<br />
opgave at sikre “vore folkeminder”, så var fællesansøgningen i 1904 mere specifik i sin<br />
begrundelse. “Overalt i Europa”, hedder det, “udfoldes der nu den største virksomhed for at<br />
optegne <strong>og</strong> granske de minder fra en svunden tids tænkemåde, som vor tids stærke<br />
samfundsomdannelser er ved at udslette, idet forskningen ad disse veje kan nå til<br />
samfundslag, hvis åndelige liv ellers kun er sparsomt kendt, <strong>og</strong> til <strong>kultur</strong>former, der er ældre<br />
end de historisk kendte.” 18 Det betonedes desuden, at samlingens videnskabelige arbejde<br />
skulle suppleres af løbende kontakter med meddelere ude i folket, for “det gælder om at<br />
samle, medens der endnu er mundtlig overlevering; mindet om fortiden svinder år for år med<br />
rivende hast.” Sådanne argumenter viste sig at kunne overbevise politikere.<br />
Folkemindesamlingens første officielle formålsbeskrivelse findes i Kirke- <strong>og</strong><br />
Undervisningsministeriets instruks af 22. december 1908. Heri hedder det:<br />
Forstanderen for ‘Dansk Folkemindesamling’ skal lede denne samling således, at den<br />
kan tjene som nationalt museum for vore folkeoverleveringer, såvel i henseende til<br />
opbevaring som til at være midtpunkt for videnskabelig granskning.<br />
Samlingen indeholder optegnelser til dansk folkedigtning, folkeskik <strong>og</strong><br />
folkeliv, samt alt der kan tjene til belysning af disse emner. 19<br />
Forskriften specificerer, hvordan forstanderen har til opgave at ordne <strong>og</strong> registrere materialet<br />
samt at forøge samlingerne med folkemindeoptegnelser i privat eje. Han skulle desuden<br />
“foranledige yderligere optegnelser af folkeminder gjorte efter mundtlig overlevering, ved<br />
udsendelse af opråb eller spørgsmål, ved støtte til private indsamlingsrejser, eller på anden<br />
måde”.<br />
I 1917 t<strong>og</strong> Dansk Folkemindesamling det sidste skridt i den glidende udvikling fra at<br />
have været “en særlig afdeling” <strong>og</strong> til at blive en helt selvstændig statsinstitution. 20 Af samme<br />
grund oprettedes i 1920 et tilsynsråd, “<strong>Folkeminder</strong>ådet”. 21 Folkemindesamlingen havde i<br />
øvrigt til huse i Griffenfeldts værelse i den gamle biblioteksbygning (nuværende<br />
Rigsarkivbygning), <strong>og</strong> herfra fulgte den i 1906 med Det Kgl. Bibliotek over i dets nye<br />
bygning på Slotsholmen i København, hvor samlingen fik et arbejdsrum <strong>og</strong> et magasin ud<br />
mod Tøjhusgården. 22<br />
Axel Olrik virkede frem til 1915 som forstander for DFS parallelt med sit arbejde<br />
ved Københavns Universitet, hvor han fra 1896 var docent i nordiske folkeminder <strong>og</strong> fra 1913<br />
professor. Han havde adskillige løsere eller fastere medarbejdere, herunder musikforskeren<br />
cand.theol. Hjalmar Thuren (1873-1912), cand.mag. i dansk, historie <strong>og</strong> tysk samt organist<br />
Hakon Grüner-Nielsen, forfatter <strong>og</strong> journalist Frederik Poulsen (1865-1931), forfatter <strong>og</strong><br />
14
skolelærer Evald Tang Kristensen, litteraturhistorikeren Georg Christensen (1877-1966), 23<br />
stud.mag. Augusta Schiødte, stud.mag. Thomas B. Bang (1889-1920), stud.mag. Hans<br />
Ellekilde <strong>og</strong> andre studentermedhjælpere. Olrik iværksatte i sine første år n<strong>og</strong>le<br />
grundlæggende ordnings- <strong>og</strong> katal<strong>og</strong>iseringsarbejder <strong>og</strong> foranledigede, at Tang Kristensen<br />
allerede i denne periode deponerede en betydelig del af sine afskriftsamlinger i DFS.<br />
I sin forskning videreførte Olrik Svend Grundtvigs arbejde med middelalderlige<br />
folkeviser, idet han fik afsluttet publiceringen af bind V, VI <strong>og</strong> nåede et stykke ind i bind VII<br />
af Danmarks gamle Folkeviser samt udgav adskillige eksemplariske undersøgelser af stoffet.<br />
Som sin læremester lagde Olrik desuden vægt på at henvende sig til bredere kredse, bl.a. med<br />
de restituerede tekster i Danske Folkeviser i Udvalg, som han 1899-1909 udgav sammen med<br />
Ida Falbe-Hansen. Hertil udkom restituerede melodier ved Thomas Laub. Olrik ramte en tone<br />
i tiden, <strong>og</strong> folkeviseudgivelserne fik stor udbredelse <strong>og</strong> blev oversat til engelsk <strong>og</strong> tysk. En<br />
anden hovedlinje i Olriks forfatterskab var studiet af Nordens ældste <strong>kultur</strong>-, religions- <strong>og</strong><br />
litteraturhistorie gennem Saxo <strong>og</strong> andre middelalderlige kilder. Foruden disputatsen om<br />
Forsøg på tvedeling af kilderne til Sakses oldhistorie (1892-94) fremlagde han resultaterne af<br />
disse studier i Danmarks heltedigtning (1903-10), Nordisk åndsliv i vikingetid <strong>og</strong> tidlig<br />
middelalder (1907) <strong>og</strong> Ragnarokforestillingernes udspring (1913). Hans metodiske principper<br />
for studiet af “sagn” - hvormed Olrik betegnede enhver art af mundtligt overleveret fortælling<br />
- blev udgivet posthumt i 1921 under titlen N<strong>og</strong>le grundsætninger for sagnforskning. Med<br />
Olrik kulminerede den af Svend Grundtvig grundlagte folkemindevidenskab i Danmark. Men<br />
Olrik var ikke blot forsker, han var <strong>og</strong>så en stor organisator, både nationalt <strong>og</strong> internationalt.<br />
Ligesom forstanderlønnen til at begynde med var en speciel post på finansloven, fik<br />
DFS fra 1905 særlige bevillinger sammesteds fra “til indsamling af folkeminder <strong>og</strong> forøgelse<br />
af Dansk Folkemindesamling”. 24 Optegnelsesvirksomheden blev særlig indgående, efter at<br />
foreningen “Danmarks <strong>Folkeminder</strong>” blev oprettet i 1908, idet foreningen havde til formål at<br />
organisere indsamlingen til DFS <strong>og</strong> at publicere stoffet. Olrik var drivkraft bag foreningens<br />
oprettelse <strong>og</strong> blev dens første formand. 25 Her efterlyste man i skriftserien Fra Dansk<br />
Folkemindesamling i 1908 svar på spørgsmål om fester, landbrug, dagligliv, trosforestillinger,<br />
lege <strong>og</strong> melodier. Olrik havde desuden mulighed for at aflønne lokale optegnere i mindre<br />
omfang. Der blev i disse tidlige år bl.a. erhvervet optegnelser fra Samsø, Bornholm,<br />
Nordsjælland, Sjællands Odde, Fanø, Læsø <strong>og</strong> Strynø, idet man følte, at det især var<br />
Danmarks øer, der var utilstrækkelig belyst i folkemindemæssig henseende. Da Olrik fratrådte<br />
som forstander i 1915, opfordrede han til fortsatte indsamlinger over hele landet, idet han var<br />
blevet “... mere <strong>og</strong> mere overbevist om, at der endnu var n<strong>og</strong>et væsentligt at udvinde for<br />
folkemindesamlere i Danmark.” 26<br />
Den strategi til forøgelse af samlingerne, Olrik grundlagde, blev på godt <strong>og</strong> ondt<br />
videreført frem til 1960. Ved udstrakt korrespondance <strong>og</strong> opråb gennem provinsaviser<br />
agiterede man for at vække folkemindeinteressen <strong>og</strong> fremkalde nye optegnelser fra hele<br />
Danmark. I 1930'erne udpegede arkivar Hans Ellekilde 100 “magre s<strong>og</strong>ne” over hele landet,<br />
som man særlig søgte stof fra. 27 Gennem foreningen “Danmarks <strong>Folkeminder</strong>” udgav man<br />
prøver på stoffet <strong>og</strong> gav direkte anvisninger til optegnelse af forskellige arter af folkeminder.<br />
En særlig kategori af udgivelser var de såkaldte folkelivsskildringer, hvor en lokal meddeler<br />
nedskrev sine erindringer i stadigt samarbejde med en redaktør fra Foreningen eller<br />
Folkemindesamlingen. Resultater blev n<strong>og</strong>le af de bedste bind i foreningens lange skriftserie:<br />
Fr.L. Grundtvig: Livet i Klokkergaarden (red. Jørgen Olrik, 1909), Ingvor Ingvorsens<br />
Fortællinger om gammelt sjællandsk Bondeliv (red. <strong>Henrik</strong> Ussing, 1918), Karoline Graves:<br />
Ved Halleby Aa (red. <strong>Henrik</strong> Ussing, 1921), Marie Christophersen: Fra Hedeboegnen (red.<br />
15
<strong>Henrik</strong> Ussing, 1923) <strong>og</strong> Karen Thudborg: Det gamle Harboøre (red. <strong>Henrik</strong> Ussing, 1929).<br />
Samlingen har desuden gennem Foreningen <strong>og</strong> på egen bekostning udsendt spørgelister. 28<br />
Med understøttelse af Folkemindesamlingen blev der foretaget indsamlingsrejser af<br />
samlingens arkivarer <strong>og</strong> andre. Endelig var Olrik god til at samarbejde med private<br />
enkeltpersoner <strong>og</strong> foreninger, der måtte have stof af interesse. F.eks. så han med stor velvilje<br />
på det optegnelsesarbejde, der foregik i den københavnske “Foreningen til Folkedansens<br />
Fremme”. Det er karakteristisk for det tætte forhold, at den private folkedanserforenings<br />
formand C.V. Otterstrøm i 1909 efterlyste danseoptegnelser til sin forening i skriftserien Fra<br />
Dansk Folkemindesamling. I 1915 lod “Foreningen til Folkedansens Fremme” sit arkiv indgå<br />
i DFS.<br />
Det må desuden nævnes som en af Olriks fortjenester, at Folkemindesamlingen i<br />
1907 oprettede et lydarkiv. Tilskyndelsen kom fra musikforskeren, cand.theol. Hjalmar<br />
Thuren, 29 der selv i 1902 havde optaget sang <strong>og</strong> kvaddans på Færøerne, <strong>og</strong> som senere<br />
testamenterede sit materiale til Folkemindesamlingen. Ideen var, at sang <strong>og</strong> musik egentlig<br />
først kan blive genstand for videnskabelig udforskning, når en fremførelse kan fastholdes til<br />
studiebrug - <strong>og</strong> det var muligt med Edisons fon<strong>og</strong>raf. I 1907 besøgte Grüner-Nielsen sammen<br />
med Tang Kristensen - <strong>og</strong> i 1909 alene - en række af denne storsamlers jyske meddelere <strong>og</strong><br />
lod dem optage ved hjælp af en fon<strong>og</strong>raf. Derefter opt<strong>og</strong>es på Samsø, i Odsherred, i<br />
Nørrejylland <strong>og</strong> på Fanø 1909-16. Endelig var der allerede fra de tidlige år et samarbejde med<br />
Carlsbergfonden om at understøtte indsamlinger i Grønland ved William Thalbitzer <strong>og</strong> Chr.<br />
Leden. Også disse to lod senere deres materiale indgå i DFS.<br />
Olrik var i øvrigt ikke kun opmærksom på lydmediets, men <strong>og</strong>så på fot<strong>og</strong>rafiets<br />
betydning for forskningen. Allerede i 1890'erne tilskyndede han Tang Kristensen til at få<br />
fot<strong>og</strong>raferet sine bedste meddelere, <strong>og</strong> ved DFS’ oprettelse i 1904 gjorde han <strong>og</strong>så plads til en<br />
billedsamling. Ideen var, at man - foruden billeder af genstande med tilknytning til folkets tro<br />
<strong>og</strong> sagnfortælling - <strong>og</strong>så burde gemme “hele <strong>dagliglivets</strong> verden i billeder, så godt det lader<br />
sig gøre: den gamle dragt, den gamle bygning, ethvert udslag af den svindende <strong>kultur</strong>.” 30<br />
Skønt DFS kun delvis kom til at leve op til denne ambitiøse pr<strong>og</strong>ramerklæring, viser den<br />
Olriks udsyn. Konkret iværksatte forstanderen f.eks. i samarbejde med “Foreningen til<br />
Folkedansens Fremme” tilvejebringelsen af en samling af billeder af danske folkedragter, der<br />
fandtes i privat eje omkring i landet, ligesom han erhvervede billeder af cirkusfamilier <strong>og</strong><br />
andre farende folks hverdag fra sigøjnerforskeren Johan Miskow. Olrik sørgede <strong>og</strong>så for, at<br />
de udsendte indsamlere supplerede deres håndskrevne feltnoter med fot<strong>og</strong>rafiske billeder.<br />
Da Olrik gik af i 1915, blev forstanderskabet delt mellem to formelt sidestillede arkivarer.<br />
Hakon Grüner-Nielsen fik ansvaret for “den rytmiske afdeling (viser, melodier, danse, rim,<br />
leg, gåder, ordspr<strong>og</strong> m.m.)”, mens historikeren Thomas B. Bang fik ansvaret for “den<br />
prosaiske afdeling (folketro, sagn, skik <strong>og</strong> dagligliv)”, som det hedder i Det Kgl. Biblioteks<br />
trykte årsberetning, 1918. Thomas Bang overgik allerede i 1917 til en stilling i Rigsarkivet <strong>og</strong><br />
blev afløst af Hans Ellekilde, der som elev af Axel Olrik var blevet magister i<br />
folkemindevidenskab samme år.<br />
Grüner-Nielsen <strong>og</strong> Ellekilde prægede nu hver på deres område DFS i en<br />
menneskealder - de var fastansat på institutionen som arkivarer i henholdsvis 36 <strong>og</strong> 44 år. For<br />
arkivet var det afgørende, at både H.F. Feilbergs <strong>og</strong> Evald Tang Kristensens store samlinger<br />
blev indlemmet i 1920'erne efter samlernes testamentariske bestemmelse. DFS modt<strong>og</strong><br />
desuden mindre arkiver fra en lang række samlere <strong>og</strong> forskere som Jónas Jónasson (islandske<br />
folkeminder), Ferdinand Ohrt (folketro, religionshistorie), Anders Uhrskov (folkeminder), S.<br />
16
Tvermose Thyregod (lege m.m.), Frederik Knudsen (idræt), Tobias Tobiassen Kragelund<br />
(folkelivsskildringer), Niels Stenfeldt (<strong>kultur</strong>historie), Christine Reimer (folkeminder), <strong>Henrik</strong><br />
Ussing (<strong>kultur</strong>historie), Henning Henningsen (tro <strong>og</strong> skik), H.C. Frydendahl (folkeminder),<br />
Achton Friis (fot<strong>og</strong>rafier), Christian Olsen Torpelund (noder m.m.), <strong>Jens</strong> Peter Dam (noder),<br />
Hans Johansen (viser, danse m.m.), Svend Jørgensen (noder), Thorkild Gravlund (diverse<br />
folkeminder), <strong>og</strong> H.P. Hansen (folketro).<br />
Grüner-Nielsen fortsatte sine indsamlinger med fon<strong>og</strong>raf, hvorved han tilvejebragte<br />
en værdifuld dokumentation for visesang <strong>og</strong> dans fra bl.a. Fanø, Læsø, Fyn <strong>og</strong> de sydfynske<br />
øer, Lolland <strong>og</strong> ikke mindst Færøerne. Ellekilde virkede for indsamling gennem foredrag <strong>og</strong><br />
en omfattende korrespondance. Generelt lagde man i 30'erne <strong>og</strong> 40'erne særlig vægt på dels at<br />
indsamle i, hvad man kaldte de “forsømte s<strong>og</strong>ne”, <strong>og</strong> dels at indsamle i Sydslesvig.<br />
Fon<strong>og</strong>rafoptagelser fra komponisten Percy Graingers <strong>og</strong> Tang Kristensens rejser i Jylland i<br />
1922, -25 <strong>og</strong> -27 blev af Grainger skænket til DFS.<br />
Det var en tung arv, de to unge arkivarer, Grüner-Nielsen <strong>og</strong> Ellekilde, skulle løfte<br />
efter Olriks tidlige død i 1917. Hakon Grüner-Nielsen (1881-1953) 31 forenede arkivaren,<br />
forskeren <strong>og</strong> indsamleren i samme person <strong>og</strong> skabte respekt om DFS som et center for vise-<br />
<strong>og</strong> folkemusikforskning. Han gennemførte store udgivelsesarbejder som de syv bind med<br />
Danske Viser fra Adelsvisebøger <strong>og</strong> Flyveblade 1530-1630 (1912-31), Danske Skæmteviser<br />
(1927-28), Færøske Melodier til Danske Kæmpeviser (på basis af bl.a. Thurens materiale,<br />
1923) <strong>og</strong> ikke mindst både tekster <strong>og</strong> melodier til den dengang stadig uafsluttede udgave af<br />
Danmarks gamle Folkeviser (bd. VII-X <strong>og</strong> melodibindet, det sidste i samarbejde med<br />
musikvidenskabsmanden Erik Abrahamsen). Han har desuden skrevet <strong>kultur</strong>historiske<br />
skildringer af Vore ældste Folkedanse (1917), Folkelig Vals (1920) <strong>og</strong> Læsøfolk i gamle<br />
Dage (1924).<br />
Den ti år yngre Hans Ellekilde (1891-1966) 32 følte sig åndeligt set som søn af den<br />
barnløse Axel Olrik, hvis hus “Gammelbo” i Søllerød han symbolsk nok fik overdraget. Det<br />
blev en livsopgave for Ellekilde at gennemføre udgivelsen af Nordens Gudeverden 1-2 (1926-<br />
51), der er skrevet på basis af Olriks forarbejder. Værket kan ses som det sidste store produkt<br />
af romantikkens folkemindeforskning med dens tro på, at man gennem studiet af nyere tids<br />
folkeminder kan beskrive menigmands åndsliv før historisk tid. Blandt Ellekildes<br />
materialeudgaver er den betydeligste Svend Grundtvigs Danske Folkesagn, 1839-83 (1944-<br />
48) med indledning <strong>og</strong> grundige registre, men man kan <strong>og</strong>så nævne hans tæt kommenterede<br />
nyudgave af Joachim Junges etn<strong>og</strong>rafiske skildring af Den nordsjællandske Landalmues<br />
Karakter, Skikke, Meninger <strong>og</strong> Spr<strong>og</strong> (1915, førsteudgave 1798). I øvrigt publicerede<br />
Ellekilde talrige populære artikler i lokalhistoriske årbøger, især om folkesagn <strong>og</strong> -skikke, på<br />
basis af optegnelser i DFS. Disse artikler bidr<strong>og</strong> utvivlsomt til at animere lokale optegnere til<br />
yderligere indsamling.<br />
Den brede, populære skildring af Vor danske Jul gennem Tiderne (1943) er typisk for<br />
den udtalt nationalt bevidste holdning, Ellekilde byggede sin folkemindeforskning på. En<br />
holdning, han i 1930'erne forenede med et stærkt engagement i den sønderjyske sag i form af<br />
et styrelsesmedlemskab i Slesvig-Ligaen, der kæmpede for Danmarks ret til hele det<br />
historiske Slesvig. Mens Grüner-Nielsen bevarede sin sagligvidenskabelige holdning i<br />
arbejdet med de nordiske folkeviser, brugte Hans Ellekilde i 1930'erne <strong>og</strong> 1940'erne sin<br />
folkemindeforskning som national opbyggelse i populære artikler om Sønderjyllands<br />
<strong>kultur</strong>historie (i Thyras Vold <strong>og</strong> Sønderjydsk Maanedsskrift). På linje med mange andre i<br />
mellemkrigstiden - som forfatteren Thorkild Gravlund <strong>og</strong> folkemindeforskeren Gudmund<br />
Schütte - betragtede han folkeminderne som et spejl på oldtidens åndsliv <strong>og</strong> interesserede sig<br />
17
for “dansk folkekarakter”, der som en næsten uforanderlig størrelse skulle kunne påvises på<br />
videnskabelig vis. Der eksisterede fra slutningen af 1800-tallet <strong>og</strong> til 1930'erne en udbredt tro<br />
på “folkepsykol<strong>og</strong>i”, et begreb som forskningen efter Anden Verdenskrig har forladt.<br />
Bemandingsmæssigt fik DFS i 30'erne, 40'erne <strong>og</strong> 50'erne et længe savnet<br />
supplement med ansættelsen af Inger Boberg, Else Ransy, Henning Henningsen <strong>og</strong> Laurids<br />
Bødker. Inger Boberg (1900-57) havde oprindelig interesseret sig for filol<strong>og</strong>i, men snart kom<br />
religionshistorie <strong>og</strong> folkeminder (især sagn- <strong>og</strong> eventyrforskning) til at dominere. 33 Hun blev<br />
ansat som videnskabelig assistent i 1932, men kunne først i 1952, efter Grüner-Nielsens<br />
pensionering, få en regulær arkivarstilling. Hun skrev disputats om Sagnet om den store Pans<br />
død (1934) <strong>og</strong> fortsatte sit videnskabelige arbejde med en sagn-mon<strong>og</strong>rafi om Bjærgfolkenes<br />
bagning (1938) <strong>og</strong> en lang række andre bøger <strong>og</strong> artikler. Hendes Folkemindeforskningens<br />
historie i Mellem- <strong>og</strong> Nordeuropa (1951-53) har et ret opremsende præg, men havde dengang<br />
ikke n<strong>og</strong>et sidestykke hverken i eller uden for Danmark, 34 <strong>og</strong> den er stadig en brugbar<br />
håndb<strong>og</strong>. Bobergs kyndighed i det ældste nordiske stof gav sig et koncentreret udtryk i Motif-<br />
Index of Early Icelandic Literature, der blev udgivet posthumt i 1966.<br />
Mens Inger Boberg var en flittig forsker, kom faglærerinde Else Ransy (1909-2003) i<br />
en generation efter 1943 til at fungere som overassistent <strong>og</strong> de facto som en blanding af<br />
sekretær <strong>og</strong> faglig medarbejder, idet hun efterhånden <strong>og</strong>så besvarede forespørgsler,<br />
udarbejdede registre <strong>og</strong> foret<strong>og</strong> arkivundersøgelser. Hun udarbejdede registret over alle Evald<br />
Tang Kristensens meddelere, <strong>og</strong> der lå <strong>og</strong>så et årelangt arbejde bag hendes publicering af Ole<br />
Pedersen Kollerød: Min historie (1978) efter denne morders håndskrevne erindringer fra<br />
1840.<br />
Cand.mag. i dansk <strong>og</strong> tysk Henning Henningsen (f. 1911) 35 kom kun til at fungere<br />
som videnskabelig assistent på DFS fra 1945 til 1948. Derefter blev han museumsinspektør<br />
<strong>og</strong> senere direktør på Handels- <strong>og</strong> Søfartsmuseet på Kronborg, hvor han fortsatte sine<br />
folkloristiske studier, nu med maritime emner. Hans folkloristiske forskning kulminerede med<br />
disputatsen Crossing the Equator. Sailor’s Baptism and other Initiation Rites (1961), der<br />
analyserer den såkaldte linjedåb set ud fra en etnol<strong>og</strong>isk, historisk <strong>og</strong> filol<strong>og</strong>isk synsvinkel.<br />
Med Laurits Bødker (1915-82) fik Folkemindesamlingen 1948-58 en videnskabelig<br />
assistent <strong>og</strong> 1958-61 en arkivar, der i 1961 desuden kom til at genoprette universitetsfaget<br />
folkemindevidenskab. Bødker blev 1961 lektor <strong>og</strong> senere professor ved Københavns<br />
Universitet (efter Olriks afgang var hans professorat blevet nedlagt). Faget blev ved<br />
genoprettelsen i 1961 kaldt Nordisk folkemindevidenskab <strong>og</strong> fik fra 1967 hjemsted på Institut<br />
for folkemindevidenskab. 1987 blev navnet ændret til Institut for folkloristik, der 1999-2002<br />
blev erstattet af Center for folkloristik, hvorefter faget folkloristik atter nedlagdes i Danmark.<br />
Bødkers grundsynspunkt var, at traditionsbærerne <strong>og</strong> miljøet spiller en væsentlig rolle for al<br />
folketradition. Det førte ham i 1960'erne på en rastløs jagt efter nye studieemner <strong>og</strong> nye<br />
metoder, hvilket atter bevirkede en radikal <strong>og</strong> stærkt personlig præget nyorientering af dansk<br />
folkemindeforskning, der etapevis førte til, at faget helt ændrede karakter i Danmark. Bødker<br />
udgav bl.a. de eneste uretoucherede eventyrsamlinger, der kendes på dansk, Niels Levinsen,<br />
Folkeeventyr fra Vendsyssel (1957) <strong>og</strong> Nikolaj Christensen, Folkeeventyr fra Kær herred<br />
(1963-67), <strong>og</strong> han har behandlet terminol<strong>og</strong>iske problemer i sit leksikon Folk-Literature<br />
(Germanic) fra 1965. N<strong>og</strong>en egentlig ny, konsistent videnskabelig profil på det gamle<br />
folkemindefag lykkedes det ham imidlertid ikke at skabe. 36<br />
Karakteristisk for DFS i perioden 1904-1960 var dels den genreopsplittede<br />
indsamling, udforskning <strong>og</strong> udgivelse af stoffet dels hovedinteressen for landbefolkningens<br />
mundtligt overleverede traditioner. Et - på det daglige plan - synligt udtryk herfor er det trykte<br />
18
optegnerpapir, som samlingen lod udarbejde. Potentielle optegnere fik på forhånd at vide, at<br />
de skulle nøjes med at skrive én optegnelse på hvert blad optegnerpapir (d<strong>og</strong> kunne flere<br />
optegnelser slås sammen, hvis de “hører til ganske samme art af folkeminder <strong>og</strong> stammer fra<br />
ganske samme hjems<strong>og</strong>n”). Dette ville efter Folkemindesamlingens opfattelse øge<br />
optegnelsens videnskabelige værdi <strong>og</strong> “virkekraft”, da hvert optegnelsesblad så “straks fra<br />
først af kan henlægges i den kapsel, hvor det efter sin art hører hjemme, <strong>og</strong> det indenfor hver<br />
kapsel let kan findes på sit hjems<strong>og</strong>ns s<strong>og</strong>nenummer”. Optegnerne skulle desuden “ved<br />
direkte forespørgsel sikre sig, at meddelerne ikke har deres fortællinger fra bøger <strong>og</strong> blade,<br />
men har hørt det mundtligt af deres forfædre igen”. 37 Skønt denne fokusering på mundtlig<br />
overlevering var samlingens officielle politik indtil 1950'erne, fik især den nøgterne Grüner-<br />
Nielsen heldigvis <strong>og</strong>så forøget samlingerne med ikke-mundtligt materiale i form af<br />
håndskrevne visebøger, dagbøger, nodebøger samt trykte skillingsviser <strong>og</strong> andre folkelige<br />
småtryk.<br />
Især fra 1930'erne til 1950'erne arbejdede samlingens arkivarer – Grüner-Nielsen,<br />
Ellekilde <strong>og</strong> Boberg - på empirisk basis inden for forholdsvis snævre, filol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong><br />
musikfilol<strong>og</strong>isk prægede rammer. Man samlede belæg på en række klassiske<br />
folkemindeelementer for at nå frem til et overordnet billede af disses oprindelse,<br />
spredningsveje <strong>og</strong> udbredelse (den diffusionistiske forklaringsmodel). Det førte til<br />
respekterede materialeudgaver <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le efter datidens målestok fine mon<strong>og</strong>rafier. Selv om<br />
man så vidt muligt havde forbindelser med den internationale folkemindevidenskab, kan det<br />
imidlertid ikke nægtes, at det lille miljø på Folkemindesamlingen i stigende grad isolerede sig<br />
fra de faglige nybrud, der fandt sted i andre fag.<br />
Dansk Folkemindesamling 1960-2005<br />
Anden halvdel af 1950'erne <strong>og</strong> 1960'erne blev en opbrudsperiode for Dansk<br />
Folkemindesamling. Efter Grüner-Nielsens pensionering i 1951 blev der af mangel på<br />
kvalificerede kandidater ikke ansat n<strong>og</strong>en musikarkivar som hans efterfølger. I stedet blev<br />
professor Nils Schiørring 38 1953-71 tilknyttet som konsulent i musikvidenskab, en stilling der<br />
de facto gjorde ham til leder af musikafdelingen. Da Hans Ellekilde blev pensioneret i 1961<br />
var alle de arkivarer, der havde præget samlingen siden Første Verdenskrig, væk. Der blev i<br />
årene omkring 1960 ansat et nyt hold af fast- <strong>og</strong> løstansatte medarbejdere, hvoraf de<br />
fastansatte arkivarer var Laurits Bødker (1958), 39 Iørn Piø (1962), 40 Thorkild Knudsen<br />
(1963), 41 Poul Rovsing Olsen (1964), 42 Bengt Holbek (1966), 43 Gustav Henningsen (1966) <strong>og</strong><br />
Morten Levy (1967). Hertil kom i 1970'erne Svend Nielsen (1972), Carsten Bregenhøj (1972)<br />
<strong>og</strong> Birgitte Rørbye (1972) samt i 1980'erne <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong> (1983). 44 Som det ses, blev<br />
opbruddet fulgt af en ressourceudvidelse, idet samlingen i perioden 1967-89 havde seks<br />
fastansatte arkivarer. Siden er bemandingen atter gået ned.<br />
Nyorienteringen manifesterede sig i det ydre ved at “musikafdelingen”, der nu<br />
kaldtes “afdeling II”, 1959-67 flyttede til nye lokaler i Lagkagehuset på Christianshavns Torv<br />
på adressen Torvegade 47. I denne bygning fik <strong>og</strong>så det på samme tidspunkt oprettede<br />
“Nordisk Institut for Folkedigtning” til huse, en institution der snart kom til at lægge lokaler<br />
til universitetsfaget Nordisk folkemindevidenskab. Folkemindesamlingens “tekstafdeling”,<br />
“afdeling I”, forblev derimod på Det Kgl. Bibliotek. I 1967 blev de to afdelinger atter forenet<br />
i en bygning, der husede Danmarks Biblioteksskole, på adressen Birketinget 6 på Amager.<br />
Efter tre årtier her flyttede Folkemindesamlingen i 1997 til sin nuværende beliggenhed i<br />
“Fisken” på Christians Brygge 3 i Københavns centrum, umiddelbart ved siden af Det Kgl.<br />
Bibliotek. Man skelner ikke mere mellem en musik- <strong>og</strong> en tekstafdeling.<br />
19
Der lå ikke n<strong>og</strong>en fælles, stringent videnskabsopfattelse - eller fagideol<strong>og</strong>i - bag<br />
nybruddet på Folkemindesamlingen i årene omkring 1960. Bortset, måske, fra ønsket om at<br />
synliggøre menigmands <strong>kultur</strong> <strong>og</strong> verdensbillede - at ville dokumentere trosforestillinger,<br />
skikke, fortællekunst <strong>og</strong> musik hos folk i almindelighed. Arbejdet i 1960'erne var præget af en<br />
vis fragmentering <strong>og</strong> af en trang til at eksperimentere med nye projekter. Man inddr<strong>og</strong> nyt stof<br />
- f.eks. de moderne massemedier - <strong>og</strong> lod sig i 60'erne <strong>og</strong> 70'erne inspirere af metoder fra<br />
discipliner som <strong>kultur</strong>sociol<strong>og</strong>i, kommunikationsteori <strong>og</strong> musiketnol<strong>og</strong>i. Den br<strong>og</strong>ede<br />
situation blev ikke bedre af, at folkemindefaget på universitetet ligeledes havde svært ved at<br />
finde en sammenhængende videnskabelig profil. 45 Alligevel kan man pege på n<strong>og</strong>le<br />
fællestræk, som adskiller perioden i 1960'erne, ja hele perioden 1960-2005, fra den<br />
foregående. Interessen for, hvad der nu med forkærlighed blev kaldt for “folkelige traditioner”<br />
eller “folketradition”, blev mere samtidsrettet <strong>og</strong> inddr<strong>og</strong> nu <strong>og</strong>så bybefolkningen.<br />
Meddelerne blev sat mere i fokus (på bekostning af genrerne), <strong>og</strong> man interesserede sig i<br />
højere grad for helheder <strong>og</strong> for traditionernes kontekst. Hertil kom en stærkere interesse for<br />
emnets internationale sammenhænge. Samtidig udsattes folkemindebegrebet fra flere sider for<br />
kritik for at være diffust, kuriøst <strong>og</strong> ude af takt med et samfund præget af moderne<br />
massemedier.<br />
Folkemindesamlingens reaktion på 1960'ernes fagkritik var flersidig. Man opgav<br />
efterhånden at indsamle via spørgelister, <strong>og</strong> i stedet fik projektorienteret indsamling højere<br />
prioritet; især tilvejebragte musikfolkene et stort dokumentarisk materiale på bånd <strong>og</strong> video.<br />
De gamle filol<strong>og</strong>iske metoder blev suppleret med mere etn<strong>og</strong>rafiske eller <strong>kultur</strong>historiske<br />
tilgange. Arkivet for 1960-2005 rummer derfor en br<strong>og</strong>et samling af dokumentation for<br />
folkelige traditioner <strong>og</strong> <strong>kultur</strong> fra Danmark samt en stor dokumentation i form af<br />
lydbåndssamlinger fra Europa <strong>og</strong> resten af verden. Man opprioriterede generelt indsamling,<br />
<strong>og</strong> arkivarer som Iørn Piø lagde stor vægt på at gøre institutionen synlig gennem hyppig<br />
optræden som formidler i medierne. Han var desuden i en snes år efter 1973 formand for<br />
foreningen “Danmarks <strong>Folkeminder</strong>”. Både aviser <strong>og</strong> radio blev brugt som hjælpemiddel i<br />
indsamlingsarbejdet, f.eks. stod Folkemindesamlingens medarbejdere bag udsendelsesrækker<br />
i Danmarks Radio som “Folk Synger” (1960-64) <strong>og</strong> “Traditionsbrevkassen” (1972).<br />
Befolkningen hørte i udsendelser som disse eksempler på DFS’ materiale <strong>og</strong> blev opfordret til<br />
selv at bidrage med tilsvarende fortælling, sang <strong>og</strong> spil, hvilket tilvejebragte et stort nyt stof. I<br />
nyeste tid er dette fulgt op gennem indsamling via Internettet.<br />
Den stærkt stigende bemanding afstedkom en række nye initiativer på DFS efter<br />
slutningen af 1950'erne. Foruden at medarbejderne endnu udsendte udvalgte spørgelister om<br />
de traditionelle folkemindeemner <strong>og</strong> færdiggjorde nationaludgaven af Danmarks gamle<br />
Folkeviser (1976), t<strong>og</strong> komponisten Thorkild Knudsen (f. 1925) <strong>og</strong> juristen <strong>og</strong> komponisten<br />
Poul Rovsing Olsen initiativ til lydindsamlinger af traditionel vokal- <strong>og</strong> instrumentalmusik i<br />
flere verdensdele. Knudsen især i Danmark, Færøerne, Island, Skotland <strong>og</strong> Østeuropa,<br />
Rovsing Olsen først <strong>og</strong> fremmest i det arabiske <strong>og</strong> eskimoiske område, idet de begge<br />
samarbejdede med en række andre indsamlere. Især Rovsing Olsen var et organisatorisk<br />
talent; han skaffede i 1967 interesseorganisationen “International Folk Music Council” - hvis<br />
formand han senere blev - hovedsæde på DFS <strong>og</strong> fik derved gode muligheder for at udnytte<br />
den verdensomspændende organisations kontaktnet. Blandt dokumentationsprojekter<br />
herhjemme skal nævnes den daværende ordensbetjent, traditionsoptegner <strong>og</strong> forfatter Anders<br />
Enevigs lydoptagelser blandt klunsere <strong>og</strong> bybumser på Nørrebro i København i 1958, der<br />
snart blev fulgt op af optagelser med vagabonder, hos cirkusfolk, hos sigøjnere m.m. 46<br />
I “tekstafdelingen” tilvejebragte Piø arkiverne efter flere store<br />
20
skillingsviseproducenter, Henningsen indsamlede materiale om hekseri <strong>og</strong> folketro, den<br />
tilknyttede Erik Kaas Nielsen samlede flittigt børnefolklore, <strong>og</strong> der blev opsøgt gode<br />
fortællere <strong>og</strong> indsamlet materiale om bl.a. lysskikke <strong>og</strong> ringridning. Der blev desuden i<br />
60'erne <strong>og</strong> 70'erne iværksat adskillige “folkloristiske regionalundersøgelser” eller<br />
“folkloristisk-etnol<strong>og</strong>iske punktundersøgelser”, som regel i samarbejde med andre<br />
institutioner <strong>og</strong> lokale instanser. Det var tilfældet i Haderslev, Emmerlev, Boeslunde <strong>og</strong><br />
Skælskør, men disse projekter har d<strong>og</strong> kun afsat sig få spor i arkivet <strong>og</strong> forskningen.<br />
Ydermere begyndte DFS at udgive grammofonplader 47 <strong>og</strong> producere film 48 . Da DFS flyttede<br />
til Amager, blev institutionen i n<strong>og</strong>le få år efter 1968 vært for “Nordisk Institut for<br />
Folkedigtning”, der samtidig fik arkivar Bengt Holbek som daglig leder.<br />
De bevægede år i 1960'erne kulminerede med, at arkivar Thorkild Knudsen i 1971<br />
fik Kulturministeriets godkendelse til at oprette en “videnskabelig station” i landsbyen<br />
H<strong>og</strong>ager ved Holstebro for at arbejde mere praktisk-pædag<strong>og</strong>isk med dansk folkemusik.<br />
Folkemusikhuset i H<strong>og</strong>ager blev herefter centrum for stationens arbejde med at genoplive <strong>og</strong><br />
forny dansk folkemusik under mottoerne “at forstå er at bruge” <strong>og</strong> “folk er de fattige”, hvilket<br />
skete i et vist samarbejde med den landsdækkende interesseorganisation<br />
Folkemusikhusringen. 49 Arbejdet i H<strong>og</strong>ager er blevet karakteriseret som “anti-intellektuelt”,<br />
<strong>og</strong> ved at man “bevidst t<strong>og</strong> afstand fra alle akademiske normer ... man skabte sit eget begreb<br />
om forskning”. 50 Også Knudsen formåede i 60'erne <strong>og</strong> 70'erne at blive kendt i medierne, men<br />
samarbejdet med Folkemindesamlingen i København blev efter 1971 hurtigt afbrudt. 51 Efter<br />
Knudsens pensionering i 1994 blev arkivarstillingen i H<strong>og</strong>ager nedlagt, <strong>og</strong> de ressourcer, der<br />
var knyttet hertil, flyttet tilbage til moderinstitutionen.<br />
Poul Rovsing Olsen (1922-82) <strong>og</strong> hans samarbejdspartnere fik gennem mere end<br />
tyve år tilvejebragt et stort lydmateriale af feltoptagelser fra som nævnt især det arabiske <strong>og</strong><br />
eskimoiske område. Siden 1970'erne har ikke mindst Svend Nielsen indsamlet i Danmark for<br />
at dokumentere sang- <strong>og</strong> musiktraditioner hos enkeltpersoner <strong>og</strong> grupper både i byerne <strong>og</strong> på<br />
landet. Han har desuden - i samarbejde med en mindre gruppe af folklorister - drevet<br />
indsamling af traditionel dans ved hjælp af video, <strong>og</strong> har bl.a. dokumenteret de<br />
rumænsktalende vlacheres dans <strong>og</strong> musik i Danmark, Bulgarien <strong>og</strong> Østserbien i samarbejde<br />
med danseforskeren Anca Giurchescu. Livets fester er punktvis dokumenteret skriftligt,<br />
lydligt <strong>og</strong> på video, ligesom der af samlingens øvrige medarbejdere er tilvejebragt et nyt<br />
materiale af bl.a. lejlighedssange <strong>og</strong> vandrehistorier.<br />
Som på de fleste andre arkiver <strong>og</strong> museer er forskningen siden 1960'erne indgået i et<br />
bredt spektrum af aktiviteter, der bl.a. omfatter indsamling, arkivpleje, publikumsservice <strong>og</strong><br />
aktiv formidling. Her er det ikke nødvendigt at skildre alle disse foretagender, så vi nøjes med<br />
at pege på n<strong>og</strong>le hovedresultater af medarbejdernes forskning.<br />
Siden begyndelsen af 1960'erne blev der i musikafdelingen afholdt seminarer under<br />
musikprofessor Nils Schiørrings ledelse. Denne var kendt for sin musik- <strong>og</strong> <strong>kultur</strong>historiske<br />
disputats om Det 16. <strong>og</strong> 17. århundredes verdslige danske visesang (1-2, 1950), <strong>og</strong> han<br />
markerede den stigende interesse for meddelerne ved at være den første i Danmark, der udgav<br />
et stort repertoire efter en samtidig folkelig sanger, Selma Nielsens viser (1956). Desuden<br />
introducerede han disciplinen musiketnol<strong>og</strong>i på universitetet. Det diskussionslystne miljø<br />
virkede frugtbart på talentfulde forskere. Antropol<strong>og</strong>en Andreas Fridolin Weis Bentzon<br />
samarbejdede i en årrække med DFS <strong>og</strong> kunne i 1969 forsvare sin disputats om The<br />
launeddas; A Sardinian folk-music instrument, 1-2, der bygger på eget feltarbejde på<br />
Sardinien. Den blev senere fulgt op af to andre musiketnol<strong>og</strong>iske disputatser, nemlig den<br />
amerikanskfødte antropol<strong>og</strong> Jane Mink Rossens om musikken på Bellona-øerne (Songs of<br />
21
Bellona Islands (na taungua o Mungiki) 1-2, 1987), der er inspireret af den k<strong>og</strong>nitive<br />
antropol<strong>og</strong>i, <strong>og</strong> musikvidenskabsmanden Morten Levys semiotisk inspirerede værk om de<br />
norske “gorrlause” slåtter (The World of the Gorrlaus Slåtts 1-3, 1989). I alle tre tilfælde<br />
opbevares de tilgrundliggende feltoptagelser nu i DFS. Rovsing Olsen havde en stærk<br />
identitet som komponist, men han publicerede en række faglige artikler <strong>og</strong> udgav den første<br />
<strong>og</strong> hidtil eneste danskspr<strong>og</strong>ede grundb<strong>og</strong> i musiketnol<strong>og</strong>i, 52 ligesom han i en årrække virkede<br />
som ekstern lektor ved Musikvidenskabeligt Institut i København.<br />
Lærer <strong>og</strong> mag.art. i folkemindevidenskab Svend Nielsen (f. 1939) har i sit livslange<br />
virke på institutionen koncentreret sig om at belyse musik i relation til bestemte<br />
befolkningsgrupper på basis af egne indsamlinger. Det har manifesteret sig i lydudgivelser om<br />
bl.a. traditionel sang blandt børn, dansetraditioner i Thy <strong>og</strong> sømænds sangtraditioner, foruden<br />
i den lille oversigtsfremstilling Dansk folkemusik. En indføring i den traditionelle musik i<br />
Danmark (1993), hvor folkemusik defineres som “de uprivilegerede ‘almindelige’<br />
menneskers musik” <strong>og</strong> afgrænses fra to andre musik<strong>kultur</strong>er, “kunstmusik” <strong>og</strong> “kommerciel<br />
musik”. 53 Desuden har han publiceret bøgerne Stability in Musical Improvisation. A<br />
Repertoire of Icelandic Epic Songs (rimur) (1982) <strong>og</strong> Min hjertens allerdejligste. 147<br />
traditionelle lyriske kærlighedsviser (2003) samt en række artikler om traditionel musik.<br />
Cand.mag. i musikvidenskab <strong>og</strong> historie <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong> (f. 1951) har taget fat<br />
på en nyvurdering af det historiske kildemateriale gennem kommenterede udgivelser af<br />
Danmarks ældste spillemandsnodeb<strong>og</strong> <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le sangerrepertoirer (Rasmus Storms nodeb<strong>og</strong>,<br />
1987, To sangere fra den jyske hede, 1984), ved publicerede analyser af forsknings- <strong>og</strong><br />
indsamlingshistorien samt gennem artikler om et stort nodefund på Ålholm Slot. Hans social-<br />
<strong>og</strong> <strong>kultur</strong>historiske musikstudier resulterede i 2000 i disputatsen For borgere <strong>og</strong> bønder.<br />
Stadsmusikantvæsenet i Danmark ca. 1660-1800, der for første gang kortlægger denne<br />
institution, <strong>og</strong> på dette felt har han desuden publiceret en række andre artikler om emner med<br />
tilknytning til Danmark <strong>og</strong> Østersøområdet.<br />
I øvrigt har musikmedarbejderne samarbejdet ad hoc med andre institutioner om<br />
forsknings- <strong>og</strong> indsamlingsprojekter, f.eks. medvirkede DFS i udgivelsen Gammeldans i<br />
Norden (1988-89; Anders Christensen) <strong>og</strong> i publikationen Polskan i Norden (1989; Nielsen<br />
<strong>og</strong> <strong>Koudal</strong>).<br />
I n<strong>og</strong>le tilfælde har samarbejdspartnere publiceret afhandlinger, hvis dokumentation<br />
er indgået i DFS’ arkiv, således som det er tilfældet med komponisten Vagn Holmboes b<strong>og</strong><br />
om danske gaderåb (Danish Street Cries, 1989) <strong>og</strong> musikforskeren Michael Hausers<br />
afhandling om traditionel grønlandsk musik (Traditional Greenlandic Music, med en<br />
supplerende cd, 1992). I andre tilfælde har arkivarer deltaget i internationale<br />
forskningsprojekter eller arrangeret kongresser, som da DFS i 1995 var vært for en<br />
international kongres om “historiske kilder til folkemusikken”, et arrangement der blev fulgt<br />
op med rapporten Historical Studies on Folk and Traditional Music. 54 Endelig skal nævnes, at<br />
samlingen på sin hjemmeside har publiceret 10.000 melodier primært fra egne samlinger. Her<br />
kan man som n<strong>og</strong>et nyt søge efter melodier ud fra musikalske kriterier.<br />
Blandt “tekstafdelingens” arkivarer lagde mag.art. i folkemindevidenskab Iørn Piø<br />
(1927-98) vægt på udgivelsen af en række håndbøger <strong>og</strong> andre populærvidenskabelige bøger<br />
om folkloristiske emner som Fabeldyr <strong>og</strong> sagnfolk (1967; s.m. Bengt Holbek), Den lille<br />
overtro (1973), Julens hvem hvad hvor (1977) <strong>og</strong> fagintroduktionen <strong>Folkeminder</strong> <strong>og</strong><br />
traditionsforskning (1966/1971). Dybest kom han i viseforskningen med b<strong>og</strong>en om<br />
Visemageren. 1800-tallets skillingsvisekonge Julius Strandberg (1994) <strong>og</strong> disputatsen Nye<br />
veje til folkevisen; Studier i Danmarks gamle Folkeviser (1985), hvor han udkaster den<br />
22
hypotese, at en væsentlig del af de ‘middelalderlige’ folkeviser i virkeligheden er skrevet i<br />
folkevisestil af skillingsviseforfattere i perioden 1500-1800. Traditionen fra Piøs forfatterskab<br />
er blevet videreført af bibliotekar cand.mag. i dansk <strong>og</strong> folkloristik Else Marie Kofod (f.<br />
1951) med håndbøger om Skik <strong>og</strong> brug (1993) <strong>og</strong> Politikens bryllupsb<strong>og</strong> (1999). Hun har<br />
desuden publiceret folkelige sidestykker til H.C. Andersens eventyr med kommentarer (De<br />
vilde svaner <strong>og</strong> andre folkeeventyr. Sidestykker til syv af H.C. Andersens eventyr, 1989) <strong>og</strong><br />
har som projektforsker arbejdet med traditionsændringer omkring danske livscyklusriter i det<br />
19. <strong>og</strong> 20. århundrede, hvilket resulterede i en ph.d.-afhandling i 2005.<br />
Mag.art. i folkemindevidenskab Bengt Holbeks (1933-92) arbejde var viet fabler,<br />
ordspr<strong>og</strong>, gåder <strong>og</strong> frem for alt eventyr. Han publicerede desuden flere histori<strong>og</strong>rafiske<br />
artikler <strong>og</strong> udgav forfatteren Jeppe Aakjærs folkemindeindsendelser (Jeppe Aakjær: Jyske<br />
<strong>Folkeminder</strong>, 1966). Efter otte års fastansættelse på DFS overgik han til Institut for<br />
Folkemindevidenskab, <strong>og</strong> her udgav han sit hovedværk, disputatsen Interpretation of Fairy<br />
Tales. Danish Folklore in a European Perspective (1987). På basis af Evald Tang Kristensens<br />
optegnelser tolker afhandlingen - der er inspireret af Vladimir Prop <strong>og</strong> strukturalistisk<br />
eventyrforskning - trylleeventyrene på en ny måde, nemlig som en kunstnerisk bearbejdelse af<br />
problemer i fortællerens egen virkelighed. Den jævnaldrende mag.art. i folkemindevidenskab<br />
Gustav Henningsen (f. 1934) har helliget sig studiet af folketro <strong>og</strong> skrevet om skrøner, kl<strong>og</strong>e<br />
folk <strong>og</strong> hekse. Studieophold i Madrid resulterede i 1980 i disputatsen The Witches’ Advocate<br />
om heksebrændingernes tidlige ophør i Spanien. Disputatsens analyser af inkvisitionen <strong>og</strong><br />
dens virke i lokalsamfundet har medvirket til en opblomstring af den internationale forskning<br />
på området, jf. hans antol<strong>og</strong>i The Inquisition in Early Modern Europe (1986). I Danmark har<br />
Henningsen været en fortaler for den såkaldte historiske antropol<strong>og</strong>i, en metode han selv<br />
demonstrerede med Heksejægeren på Rugård (1991) om de sidste trolddomsprocesser i<br />
Jylland. Henningsen har desuden stået for en forskningsbaseret udgave af folkeeventyr på<br />
DFS’ hjemmeside.<br />
Mag.art. i folkemindevidenskab Birgitte Rørbye 55 (1945-98) fungerede i knap fire år<br />
som vikarierende arkivar, før hun i 1976 overgik til en lektorstilling på Københavns<br />
Universitet. Hun fokuserede i 70'erne på moderne medier, kl<strong>og</strong>e folk <strong>og</strong> folkemedicin. Det er<br />
karakteristisk for hende, at hun ofte analyserede samtidens <strong>kultur</strong>elle udtryk parallelt med <strong>og</strong> i<br />
samspil med fortidens folklore. Af hendes forfatterskab skal nævnes magisterafhandlingen om<br />
“Medieforskning <strong>og</strong> Traditionsforskning” (1970), Kl<strong>og</strong>e folk <strong>og</strong> skidtfolk (1976) samt<br />
afhandlingen Folkloristiske Horisonter. På vej til en kritisk teori om de folkelige<br />
erfaringsverdener (1982). Carsten Bregenhøj (f. 1941) var i sin ansættelsesperiode på DFS<br />
engageret i adskillige eksterne projekter, bl.a. for Nordisk Institut for Folkedigtning. Han<br />
arbejdede især med maskeringsskikke, som det ses i hans strukturelt anlagte afhandling<br />
Helligtrekongersløb på Agersø: Socialt, statistisk <strong>og</strong> strukturelt (1974). Han har desuden<br />
sammen med Marie Johnson udgivet finlandssvenske fortællinger (Blodet droppar, blodet<br />
droppar! Skolbarns humor, Helsingfors 1988) <strong>og</strong> har arbejdet komparativt med<br />
maskeringstraditioner i Norden. Forfatteren, mag.art. i folkemindevidenskab Eske K.<br />
Mathiesen (f. 1944) 56 har periodevis været ansat som videnskabelig medarbejder, hvilket bl.a.<br />
har ført til en række små, <strong>kultur</strong>historiske skildringer af ofte oversete, folkelige fænomener.<br />
Endelig skal tilføjes, at <strong>og</strong>så samlingens direktør siden 2001, Palle O. Christiansen (f. 1946),<br />
er en aktiv forsker. 57 Med baggrund i fagene etnol<strong>og</strong>i, historie <strong>og</strong> socialantropol<strong>og</strong>i har han<br />
arbejdet med både nutidige feltundersøgelser <strong>og</strong> historiske studier. Han har bl.a. udgivet<br />
bøger om livsformer (bl.a. En livsform på tvangsauktion?, 1982, Lykkemagerne, 2002) <strong>og</strong><br />
histori<strong>og</strong>rafi (Kulturhistorie som opposition, 2000) samt den historisk-antropol<strong>og</strong>iske<br />
23
disputats om “godsets verden”, A Manorial World. Lord, Peasants and Cultural Distinctions<br />
on a Danish Estate 1750-1980 (1996).<br />
Som eksempler på eksterne samarbejdsprojekter, hvor en gruppe DFS-medarbejdere<br />
har medvirket, skal til slut nævnes den af Axel Steensberg redigerede Dagligliv i Danmark i<br />
det 17.-20. århundrede (4 bind 1963-71) <strong>og</strong> dens fortsættelse, Dagligliv i Danmark i vor tid,<br />
der havde George Nellemann som hovedredaktør (2 bd. 1988-89). Man kunne <strong>og</strong>så nævne<br />
n<strong>og</strong>le af de store Brede-udstillinger i 1970'erne, f.eks. “Det farlige liv”. 58<br />
Folkemindesamlingen har i øvrigt ikke mindst siden 1960 altid haft gode løbende kontakter<br />
med søsterinstitutioner i Norden <strong>og</strong> punktvis i resten af Europa, bl.a. formidlet gennem<br />
“Nordisk Institut for Folkedigtning” <strong>og</strong> “International Council for Traditional Music”.<br />
<strong>Folkeminder</strong>ådet eksisterede formelt indtil 1996 som tilsynsråd. Siden omkring 1972<br />
havde arkivarkollegiet reelt ledet Folkemindesamlingen. 59 I 1998 implementerede DFS den<br />
nye stillingsstruktur for <strong>kultur</strong>ministerielle forskningsinstitutioner, hvis formål var at styrke<br />
forskningen <strong>og</strong> skabe højere grad af parallelitet til universitetets stillingsstruktur. Hermed<br />
overgik arkivarerne efter ekstern evaluering til at blive seniorforskere. Endelig fastlagdes i<br />
2001 en ny ledelsesstruktur, idet der ansattes en direktør - den første siden Olriks tid.<br />
I 2003 nyformulerede samlingen sit formål således:<br />
Dansk Folkemindesamling fremmer udforskning <strong>og</strong> dokumentation af <strong>dagliglivets</strong><br />
ikke materielle <strong>kultur</strong> fra renæssancen til i dag.<br />
Det er samlingens opgave at studere <strong>og</strong> bevare den åndelige <strong>kultur</strong>arv i<br />
Danmark, som den kommer til udtryk i nutidige <strong>og</strong> historiske befolkningsgruppers<br />
levevis, forestillingsverden, myter, fortælling, sang <strong>og</strong> musik. Dansk<br />
Folkemindesamling skal gennem indsamling udbygge arkivet <strong>og</strong> tilgængeliggøre<br />
samlingerne ved trykte <strong>og</strong> elektroniske registraturer, besvarelse af forespørgsler <strong>og</strong><br />
servicering af besøgende. Folkemindesamlingen skal løbende formidle sine<br />
forskningsresultater til den videnskabelige verden <strong>og</strong> den almene offentlighed.<br />
Grundsynet er, at kun lidt af samlingens rige stof kan spores længere tilbage end til<br />
renæssancen. Det meste har desuden gennem historien undergået stadige forandringer <strong>og</strong> nyt<br />
er hele tiden kommet til. Institutionen betragter ikke mere kun landbefolkningen som bærer af<br />
ægte <strong>kultur</strong>. Alle grupper har <strong>kultur</strong>, <strong>og</strong> derfor hører hele befolkningen i dens moderne<br />
forskellighed med til DFS’ arbejdsfelt.<br />
Dansk Folkemindesamling er i dag en institution, der på basis af sin egen forskning<br />
driver dokumentation <strong>og</strong> publikumsservice. 60 Institutionens hjemmeside er et vindue til<br />
verden, hvor man stiller information til rådighed <strong>og</strong> bl.a. har detaljerede edb-registre over<br />
samlingens arkivmateriale.<br />
Udfordringen for Dansk Folkemindesamling - som for andre gamle<br />
forskningsinstitutioner - er at finde en naturlig rolle i et samfund, der forandrer sig med stor<br />
hast. Det nationalromantiske <strong>og</strong> senere diffusionistiske paradigme, som i større eller mindre<br />
grad underbyggede institutionen frem til velfærdsstatens periode fra omkring 1960, har mistet<br />
sin forskningsmæssige berettigelse <strong>og</strong> sin samfundsmæssige legitimitet. 1960'ernes opgør<br />
med folkemindebegrebet havde imidlertid tendens til at smide barnet ud med badevandet.<br />
Disse kendsgerninger er en udfordring til Folkemindesamlingen. Institutionen har valgt at gå<br />
nye veje på traditionens grund, sådan som den nye formålsformulering er udtryk for. Arkivet<br />
<strong>og</strong> forskningen forsøger at gå hånd i hånd i en fornyelsesproces, der orienterer sig efter faglig<br />
kvalitet, historiens arv såvel som nutidens samfund. Hvis det lykkes, er der grund til at se med<br />
fortrøstning på de næste 100 år.<br />
24
Håndskriftarkivet<br />
I: Indledning<br />
Alt materiale i Dansk Folkemindesamling har en arkivsignatur, der afspejler dets art <strong>og</strong><br />
placering. Materiale i håndskriftarkivet - tidligere <strong>og</strong>så kaldet “manuskriptarkivet” - betegnes<br />
med to tal adskilt af en skråstreg, f.eks. 1974/24. Det første tal angiver som hovedregel året,<br />
hvor stoffet er blevet indlemmet i arkivet (undtagelsen er “1906-samlingerne”, der fik tilvækst<br />
i adskillige årtier efter 1906, se nedenfor). Det andet tal angiver placeringen inden for året.<br />
I perioden 1904-60 registrerede DFS sit stof i fire parallelle registre:<br />
(1) En hovedregistrant (accessionsprotokol),<br />
(2) efter lokalitet (s<strong>og</strong>n),<br />
(3) efter person (indsender, delvis meddeler),<br />
(4) efter genre (folketro, eventyr, sagn, viser, folkeliv m.m.)<br />
Denne ordning blev brudt op i 1960'erne <strong>og</strong> 1970'erne, idet n<strong>og</strong>le registre blev opgivet <strong>og</strong><br />
andre oprettet, så der opstod en stor mangfoldighed af fortegnelser. I 1980'erne blev alt<br />
håndskriftmateriale indkommet siden 1960 registreret efter proveniensprincippet 61 i én,<br />
udførlig hovedregistrant. Siden 1987 har denne hovedregistrant været ført i form af en<br />
database, <strong>og</strong> den gamle accessionsprotokol 1904-60 samt hovedregistranten 1960-87 er<br />
ligeledes blevet integreret heri. Edb-registranten - der altså dækker materiale indlemmet i<br />
årene 1904-2004 - foreligger nu på nettet. På Dansk Folkemindesamlings hjemmeside kan<br />
publikum søge i en database, der dækker alt håndskriftarkivets materiale (www.dafos.dk,<br />
databaser). Det skal imidlertid betones, at denne moderne hovedregistrant ikke har<br />
overflødiggjort specialregistrene på papir. Oplysninger om lokaliteter, personer <strong>og</strong> genrer er<br />
kun medtaget i begrænset omfang i basen, hvorfor de gamle specialregistre stadig har<br />
betydning.<br />
Den følgende oversigt skildrer først de betydelige samlinger, der er skabt af pionererne Svend<br />
Grundtvig, Axel Olrik, H.F. Feilberg <strong>og</strong> Evald Tang Kristensen, idet disse arkiver alle har et<br />
klart personligt præg. Derefter gives en oversigt over håndskriftarkivets materiale fra<br />
Danmark - inklusive de fire pionerers samlinger - inddelt i ti emnegrupper. I hver emnegruppe<br />
er materialet opstillet kronol<strong>og</strong>isk efter året for dets indlemmelse i arkivet. Da visse samlinger<br />
rummer materiale vedrørende flere emnegrupper, er de følgelig anført under flere grupper,<br />
d<strong>og</strong> som regel med forskellige uddybende kommentarer. Endelig beskrives materiale fra lande<br />
uden for Danmark.<br />
I forbindelse med gennemgangen af de ti emnegrupper er det fundet hensigtsmæssigt<br />
at henvise til n<strong>og</strong>le registre <strong>og</strong> håndbøger, der fungerer som hjælpemidler i arbejdet med<br />
materialet. Det er d<strong>og</strong> kun de vigtigste, der er omtalt. Heller ikke i omtalen af samlinger har<br />
der været tilstræbt fuldstændighed. En række små arkivenheder <strong>og</strong> adskillige samlinger, der<br />
blot består af afskrifter, trykmanuskripter <strong>og</strong> andet sekundært stof er slet ikke nævnt.<br />
Forfatteren har prioriteret muligheden for hurtigt at kunne finde det vigtigste stof højere end<br />
fuldstændighed. Den komplette fortegnelse over håndskriftarkivets materiale kan man som<br />
sagt finde i databasen.<br />
I de ti emnegrupper gives oplysninger om de af forfatteren udvalgte “vigtige<br />
samlinger” på en standardiseret måde. Et eksempel belyser hvordan:<br />
25
“DFS 1883/130. Svend Grundtvigs samling: ‘Excerpta miscellanea’. Blandede<br />
optegnelser på latin, tysk <strong>og</strong> dansk. 1 pk, ca. 1772.<br />
Bl.a. 11 sider med råd mod sygdom hos en hest. I øvrigt digte, sange, historiske optegnelser m.m.”<br />
Oplysningerne er af fem forskellige slags, hvoraf de fire første altid er anført. Forrest bringes<br />
arkivsignaturen i kursiv efterfulgt af punktum: DFS 1883/130. Dernæst anføres en titel med<br />
moderne retskrivning; den er ofte en let sammentrængt form af den virkelige titel <strong>og</strong><br />
efterfølges ligeledes af punktum. På tredje <strong>og</strong> fjerde plads bringes dels sagens omfang - 1<br />
pakke - <strong>og</strong> dels håndskriftets datering - ca. 1772; disse er adskilt af et komma. Endelig kan<br />
der med mindre typer være anført yderligere oplysninger om sagens indhold. Det kan være<br />
informationer om meddelere <strong>og</strong> optegnere, ordning, specificering af indholdets karakter,<br />
henvisninger til registre, trykte udgaver eller andet. Disse bemærkninger henviser til, hvad<br />
forfatteren har fundet det hensigtsmæssigt at oplyse til hjælp for brugeren, <strong>og</strong> er derfor udtryk<br />
for et skøn.<br />
Der opereres på en standardiseret måde med formater på arkivmateriale, jf. s. 7.<br />
26
II: Danmark<br />
Fire pionerer <strong>og</strong> deres samlinger<br />
a: Svend Grundtvigs samling<br />
Svend Grundtvig blev født i København i 1824. Faderen N.F.S. Grundtvig sørgede for, at<br />
Svend som barn blev undervist i nyislandsk, latin, dansk <strong>og</strong> angelsaksisk, mens digterpræsten<br />
selv supplerede med at bibringe ham kundskaber i nordisk mytol<strong>og</strong>i, Saxo <strong>og</strong> saga- <strong>og</strong><br />
folkeviselitteratur. Da faderen i 1838 købte et dansk visehåndskrift fra det 17. årh. som<br />
fødselsdagsgave til sønnen (“Grundtvigs kvart”), blev grunden lagt til dennes livslange<br />
arbejde med Danmarks gamle folkeviser. Den 14-årige Svend fandt nemlig hurtigt ud af, at de<br />
eksisterende viseudgaver var højst mangelfulde. Visestudiet blev yderligere opmuntret<br />
gennem en fælles studierejse til n<strong>og</strong>le store biblioteker i England i 1843, der bl.a. satte sig<br />
spor i Svend Grundtvigs publicering af egne oversættelser af Engelske <strong>og</strong> skotske Folkeviser<br />
(1842-46).<br />
Efter at han i 1843 havde udsendt et opråb om indsamling af “danske kæmpeviser”,<br />
fik Svend Grundtvig et stort antal viseoptegnelser tilsendt. Dermed opstod ideen om at udgive<br />
en kritisk-videnskabelig udgave med materialet til alle “Danmarks gamle folkeviser”, som<br />
kilderne forefandtes i håndskrifter, i ældre tryk <strong>og</strong> i mundtlig tradition. Han ville udgive, som<br />
han slagordsagtigt udtrykte det “alt hvad der er, <strong>og</strong> alt som det er”. Trods stærk offentligt<br />
formuleret modstand mod principperne bag en så stor kildeudgave, lykkedes det Svend<br />
Grundtvig at vinde støtte til publikationen, <strong>og</strong> første hæfte af Danmarks gamle Folkeviser<br />
kunne udkomme i 1853. Med til planens succes hørte utvivlsomt faderens aktive støtte <strong>og</strong><br />
Svend Grundtvigs deltagelse som løjtnant i treårskrigen, men det må fastslås, at endnu i dag<br />
vækker de videnskabelige principper bag udgaven respekt (<strong>og</strong> de blev da <strong>og</strong>så efterlignet af<br />
tilsvarende udgaver i udlandet). Arbejdet med gamle danske folkeviser opt<strong>og</strong> meget af Svend<br />
Grundtvigs tid, men desuden forskede <strong>og</strong> underviste han bl.a. i folkeeventyr, færøkvad,<br />
eddadigtning, islandske fornkvad <strong>og</strong> nordisk spr<strong>og</strong>. Hans meget nationale sindelag<br />
forhindrede ikke, at han aktivt støttede kampen for det færøske spr<strong>og</strong>. Alt dette har sat sig<br />
spor i samlingen på DFS.<br />
Svend Grundtvig så sig selv som en af nationsopbyggerne, <strong>og</strong> både hans<br />
videnskabelige <strong>og</strong> folkelige virke kan ses under denne synsvinkel. Han modt<strong>og</strong> mindst 10.000<br />
blade med originaloptegnelser af folkeminder fra sine meddelere, hvoraf den mest<br />
fremtrædende var Evald Tang Kristensen. Han havde en stor bekendtskabskreds blandt<br />
præster, embedsmænd, højskolefolk, lærere <strong>og</strong> kunstnere, <strong>og</strong> han førte en livlig brevveksling<br />
med nordiske <strong>og</strong> europæiske forskere. Dette er ligeledes veldokumenteret i den<br />
svendgrundtvigske håndskriftsamling.<br />
Hvad der i dag betegnes som “Svend Grundtvigs samling”, består egentlig af tre dele<br />
med forskellig proveniens. Efter Svend Grundtvigs død købte Det Kgl. Bibliotek via en<br />
særbevilling på finansloven hans manuskriptsamling, der blev ordnet af sv<strong>og</strong>eren Jørgen<br />
Bloch. Axel Olrik kaldte den “Den egentlige Svend Grundtvigske samling”. 62 I 1889 - med<br />
supplement 1896 <strong>og</strong> 1905 - blev Jørgen Blochs <strong>og</strong> Svend Grundtvigs færøske arbejder<br />
skænket til Biblioteket af den Hielmstierne -Rosencroneske Stiftelse. Endelig overgik i 1910<br />
Jørgen Blochs bi<strong>og</strong>rafiske samlinger vedrørende Svend <strong>og</strong> Laura Grundtvig til Biblioteket<br />
efter Blochs testamentariske bestemmelse. Denne tredelte helhed fik sin endelige ordning af<br />
Axel Olrik, som døbte den “De Svend Grundtvigske samlinger” <strong>og</strong> desuden betegnede den<br />
som “Dansk Folkemindesamlings første afdeling”. I dag kaldes den som nævnt ofte blot<br />
Svend Grundtvigs samling.<br />
27
Samlingen er inddelt således (yderst tv. anføres arkivsignaturen 63 ):<br />
A. Den egentlige Svend Grundtvigske samling<br />
1883/1-23: <strong>Folkeminder</strong> generelt. 1-17 blandede indsendte bidrag, 18-23 flyveblade<br />
(18-19 folkeviser, 20-21 forskellige viser inkl. svenske, 22 danske<br />
folkebøger, 23 svenske folkebøger).<br />
1883/24-71: Folkeviser. 24-26 ældre håndskrifter, 27-28 ældre fortegnelser, 29-33<br />
diverse fortegnelser, 34-43 afskrifter (34-41 Danmarks gamle Folkeviser, 42<br />
skæmteviser, 43 kæmpevisens efterklang <strong>og</strong> nyere viser), 44-63 samlinger<br />
<strong>og</strong> tilføjelser vedrørende Danmarks gamle Folkeviser, 64-64b svenske <strong>og</strong><br />
norske folkeviser, 65-67d islandsk, 68-68b færøsk, 69 engelsk, 70 fransk, 71<br />
Grundtvigs universitetsforelæsninger over Nordens middelalderlige<br />
folkevisedigtning 1864.<br />
1883/72-87: Folkeeventyr. 72-72d registranter, 73-75 excerpter, 76-87 afskrifter.<br />
1883/88-103: Folkesagn <strong>og</strong> folketro. 88-89 excerpter <strong>og</strong> registraturer, 90-98 afskrifter af<br />
folkesagn, 99-102 afskrifter af folketro, 103 afskrifter af folkeskik.<br />
1883/104-118: Lege, rim <strong>og</strong> remser m.m. 104-110 lege, rim <strong>og</strong> remser, 111-113 ordspr<strong>og</strong><br />
<strong>og</strong> mundheld, 114-115 gåder, 116-117 islandske gåder m.m.<br />
1883/119-132: Appendix til Svend Grundtvigs samling. 119-121 Grundtvigs publikationer<br />
med forfatterens tilføjelser, 122 excerpter fra gamle danske håndskrifter,<br />
123 afskrifter fra Klaus Gierdings samling, 124 div. excerpter, 125 katal<strong>og</strong><br />
over tyske folkevisekilder, 126-27 almindelig folkemindebibli<strong>og</strong>rafi <strong>og</strong><br />
excerpter, 128 magisk håndskrift (“Cyprianus”), 129 gåder (1847), 130<br />
forskellige excerpter (18. årh.), 131 Melsens samling af selskabssange, 132<br />
jyske dialektsamlinger af P.K. Madsen m.fl.<br />
B. Jørgen Blochs <strong>og</strong> Svend Grundtvigs færøske arbejder (dobbelt signatur: 1883/133-153<br />
alias 1889/1-21)<br />
1883/133-150<br />
= 1889/1-18: Føroyjakvæði. Corpus Carminum Færoensium (afskrift af “alle tilgængelige<br />
optegnelser”).<br />
1883/151-153<br />
= 1889/19-21: Færøsk ordb<strong>og</strong> [overført til Det Kgl. Bibliotek].<br />
C. Bi<strong>og</strong>rafiske samlinger vedrørende Svend <strong>og</strong> Laura Grundtvig (dobbelt signatur: 1883/154-<br />
205 alias 1910/6-57)<br />
1883/154-161<br />
= 1910/6-13: Laura Grundtvig født Bloch’s selvbi<strong>og</strong>rafiske optegnelser.<br />
1883/162-182<br />
= 1910/14-34: Bi<strong>og</strong>rafisk materiale vedr. Svend Grundtvig.<br />
1883/183-194<br />
= 1910/35-46: Svend Grundtvigs manuskripter vedr. nordisk litteratur <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>.<br />
1883/195-205<br />
= 1910/47-57: Diverse.<br />
28
Udvalgt litteratur om Svend Grundtvig:<br />
Fr. Barfod: Svend Hersleb Grundtvig, Kbh. 1883; Carl S. Petersen: “Fra folkevisestriden”,<br />
Danske Studier 1905 s. 65-114; Ingeborg Simesen (udg.), N.F.S. Grundtvig <strong>og</strong> hans nærmeste<br />
slægt under treårskrigen. En brevveksling, Kbh. 1933; Hans Ellekilde i Svend Grundtvigs<br />
Danske Folkesagn 1, Kbh. 1944, s. 7-65; H. Grüner-Nielsen: “Svend Grundtvig <strong>og</strong> hans<br />
Folkeviseudgave”, Danske Studier 1953 s. 5-32; Inger M. Boberg: Folkemindeforskningens<br />
historie i Mellem- <strong>og</strong> Nordeuropa, Kbh. 1953, s. 168-75; Erik Dal: Nordisk folkeviseforskning<br />
siden 1800, Kbh. 1956; Iørn Piø: “Svend Grundtvig”, i: Arv. Nordic Yearbook of Folklore 25-<br />
26 (1969-70) s. 189-224 (dansk oversættelse i Dansk Studier 1971 s. 91-120); Iørn Piø:<br />
“Svend Grundtvig” i Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon, 3. udg. Kbh. 1980; Bengt Holbek:<br />
“Folkemindevidenskab”, i: Povl Johs. <strong>Jens</strong>en (red.), Københavns Universitet 1479-1979, 11,<br />
Det filosofiske fakultet, 4. del, Kbh. 1979, s. 49-85.<br />
Fire pionerer <strong>og</strong> deres samlinger<br />
b: Axel Olrik <strong>og</strong> “1906-samlingerne”<br />
Skønt Axel Olrik var 40 år yngre end Svend Grundtvig, <strong>og</strong> denne døde forholdsvis tidligt,<br />
nåede Olrik at følge Grundtvigs universitetsforelæsninger 1881-83. I læremesterens sidste<br />
levetid blev Olrik behandlet som en søn af huset <strong>og</strong> studerede viser under Grundtvigs<br />
personlige vejledning. Det var derfor oplagt, at det blev Olrik, der skulle videreføre<br />
udgivelsen af Danmarks gamle Folkeviser. Det store værk kunne nu foruden det gamle<br />
håndskriftmateriale <strong>og</strong>så bygge på den mundtlige viseoverlevering, som Evald Tang<br />
Kristensen <strong>og</strong> andre havde optegnet i anden halvdel af 1800-tallet. Olrik siger selv, at<br />
“sondringen mellem adelssangens <strong>og</strong> bondesangens forskellige væsen” var hans selvstændige<br />
bidrag til teorierne bag udgavens videreførelse. 64 Foruden visesangen var der tidligt et andet<br />
hovedspor i Olriks faglige virke: Beskæftigelsen med oldtidens nordiske myter <strong>og</strong> sagn, som<br />
det ses i disputatsen om kilderne til Saxo (1892). Olriks efterladte papirer, der blev<br />
testamenteret til DFS <strong>og</strong> er registreret som 1917/3-139, er emnemæssigt præget af disse to<br />
hovedområder samt af hans virke som universitetslærer, skribent <strong>og</strong> organisator.<br />
Efter at Svend Grundtvigs samling <strong>og</strong> et par andre, mindre samlinger i 1904-05 var<br />
blevet forsvarligt ordnet <strong>og</strong> indlemmet i Dansk Folkemindesamling, stod Olrik over for at<br />
skulle skabe et grundlæggende ordningssystem for alt kommende materiale i samlingen. De<br />
nævnte mindre samlinger (fra Frederik Lange Grundtvig <strong>og</strong> <strong>Jens</strong> Kamp) samt det fremtidige<br />
materiale benævnte Olrik “Dansk Folkemindesamlings anden afdeling. Nyere samlinger”. Det<br />
grundlæggende ordningssystem trådte i kraft fra <strong>og</strong> med 1906 <strong>og</strong> kaldes derfor “1906samlingerne”<br />
(af Olrik <strong>og</strong>så kaldet “voksende samlinger”). Grundprincippet er, at<br />
folkeminderne opdeles systematisk i en række kategorier, hvorved der i hver hovedkategori<br />
skelnes mellem originale bidrag (originaloptegnelser), særtryk <strong>og</strong> udklip, afskrifter, excerpter<br />
<strong>og</strong> evt. andet. Skønt der af Folkemindesamlingen sideløbende hertil blev udarbejdet registre i<br />
protokoller <strong>og</strong> på sedler, fungerer mange af afskriftsamlingerne i sig selv som registre, idet de<br />
f.eks. er ordnet alfabetisk efter personer, top<strong>og</strong>rafisk efter s<strong>og</strong>ne eller typol<strong>og</strong>isk efter emne.<br />
Man ser tydeligt de af Svend Grundtvig opstillede kategorier bag Olriks inddeling, men<br />
klassificeringen er emnemæssigt lidt udvidet i forhold til det “museum for alle Danmarks<br />
29
folkeminder”, som Svend Grundtvig forestillede sig, idet Olrik <strong>og</strong>så inddr<strong>og</strong> dialekter <strong>og</strong><br />
navne.<br />
Samlingerne er inddelt som følger, idet arkivsignatur anføres yderst tv. I de tilfælde,<br />
hvor et nummer er underdelt med b<strong>og</strong>staver, sker det således: 2, 2b, 2c, 2d osv.<br />
1906/1-2e: <strong>Folkeminder</strong> i almindelighed. 1 originale bidrag <strong>og</strong> håndskrifter af blandet<br />
indhold, 2-2b særtryk <strong>og</strong> udklip samt afskrifter, 2c <strong>Jens</strong> Madsens samling,<br />
[2d Eskelund-samlingen af skillingstryk m.m.; blev i 1948 opløst <strong>og</strong> lagt i<br />
de respektive 1906-samlinger], 2e Frederik Poulsens samling af Samsøs<br />
folkeminder.<br />
1906/3-9: Viser. 3 originale bidrag, afskrifter m.m., 3b avisudklip, 4-4c afskrifter <strong>og</strong><br />
henvisninger, 5 gengivelser af håndskrifter, 6 visebøger, 6b flyvebladsviser,<br />
7 pjecer <strong>og</strong> udsnit vedr. udgaven af Danmarks gamle Folkeviser, [8 om<br />
folkeviser; opløst <strong>og</strong> overført til håndbiblioteket], 9 særtryk <strong>og</strong> udklip.<br />
1906/10-13: Visemelodier. 10-11 katal<strong>og</strong>er, 12 originale bidrag samt aflæsning af<br />
fon<strong>og</strong>rafiske valser, 13 afskrifter <strong>og</strong> udklip.<br />
1906/14-22b: Eventyr. 14 originale bidrag, 15 særtryk <strong>og</strong> udklip, 16-17 afskrifter, 18-22<br />
excerpter, 22b folkebøger.<br />
1906/23-34: Sagn <strong>og</strong> tro. 23 originale bidrag, 24-25 særtryk <strong>og</strong> udklip, 26-27 vedr.<br />
retssager om hekseri, 28-28c afskrifter af sagn, 29 excerpter vedr. sagn om<br />
overnaturlige væsener, 29b afskrifter af tro om overnaturlige væsener, 30-<br />
30c afskrifter af tro, 31 helligkilder, 31b excerpter af folklore om sten, 31c<br />
excerpter vedr. stenkast <strong>og</strong> offersteder, 31d udklip vedr. hellige træer, 31e<br />
udklip vedr. helligkilder, 31f excerpter af folklore om dysser, 32-34<br />
afskrifter af Sønderjyllands folkesagn.<br />
1906/35-42: Rim, lege, dans m.m. 35-35e rim <strong>og</strong> lege, 36 nodebøger, 37<br />
originaloptegnelser, afskrifter <strong>og</strong> udklip om dans, dansemusik, spillemænd<br />
m.m., 38-40c ordspr<strong>og</strong>, gåder <strong>og</strong> naturlyd, 41-42 J.M. <strong>Jens</strong>ens samling af<br />
ordspr<strong>og</strong>.<br />
1906/43-45b: Fester. 43 originale bidrag, 44 særtryk <strong>og</strong> udklip, 45-45b afskrifter, udklip,<br />
spørgekortbesvarelser, excerpter m.m.<br />
1906/46-53: Folkeliv [<strong>og</strong> -skik]. 46 originale bidrag, 47-47b særtryk <strong>og</strong> udklip, 48<br />
afskrifter, 49 Karen Toxværds samling om dagligt liv i Væggerløse, 50 Povl<br />
Bjerges samling om bylav, 51 Johan Miskows materialet om “rejsende”,<br />
51b jødisk folkeliv <strong>og</strong> skik i Danmark, 52-53 skildringer på dialekt.<br />
1906/54-73: Billeder [nu delvis overført til billedarkivet]. 54-57 billeder fra folkelivet,<br />
58-60 Evald Tang Kristensens visesangere <strong>og</strong> eventyrfortællere, 60b<br />
visesangere <strong>og</strong> fortællere, 60c-d <strong>og</strong> 61-65 billeder fra folkelivet, 66<br />
bygninger, 67-71 folkedragter, 71b lysbilleder, 72-73 F.L. Grundtvigs<br />
samling af forarbejder, trykmanuskript <strong>og</strong> billeder til “Livet i<br />
Klokkergaarden”.<br />
1906/74-78: Folkemål [dialekter]. 74-75 Falster, 76 originale bidrag af ordsamlinger, 77-<br />
77b særtryk <strong>og</strong> udklip, 78 <strong>Jens</strong> Madsens ordsamling fra Anst herred.<br />
1906/79-92b: Navne. 79-80 personnavne, 81-84 tilnavne, 85-92b stednavne.<br />
1906/93-114: Nordiske folkeminder. 93-100 Sverige, 100-104 Norge, 105-110 Færøerne,<br />
111-114 Island.<br />
1906/114b-115f: <strong>Folkeminder</strong> fra andre lande. 114b England, 114c Grønland <strong>og</strong> eskimoisk i<br />
30
almindelighed, 115 Tyskland, 115b romanske, 115c keltiske, 115d finske,<br />
lappiske, estiske, ungarske, 115e slaviske, 111f andre europæiske lande.<br />
1906/116-133: <strong>Folkeminder</strong> fra hele verden [flere lande]. 116-117 eventyr, 118 sagn <strong>og</strong><br />
tro, 119-121 nordiske sagn om overnaturlige væsener [flyttet], 122 nordisk<br />
gudeverden, 123-125 tro <strong>og</strong> skik i forskellige lande, [126 F.L. Grundtvig:<br />
Fuglene i folkets sagn <strong>og</strong> tro; blev i 1926 overført til 1904/27-32], 127-133<br />
billeder.<br />
1906/134-143: Breve <strong>og</strong> optegnelser specielt vedrørende danske folkeminder samt<br />
indsamlere <strong>og</strong> forskere. 134 breve til/fra DFS, 135 personalia vedr.<br />
folkemindeforskere <strong>og</strong> -samlere m.fl., 136 H.F. Feilberg [flyttet], 137 F.L.<br />
Grundtvig, 138 <strong>Jens</strong> Kamp, 139-140 Evald Tang Kristensen [flyttet], 141<br />
Ernst von der Recke, 142-43 billeder.<br />
Olrik forestillede sig ikke, at alt fremtidigt indkommende materiale skulle placeres i disse<br />
1906-samlinger, idet han fra starten betragtede Evald Tang Kristensens manuskripter <strong>og</strong><br />
lydarkivet som selvstændige afdelinger, <strong>og</strong> desuden selv oprettede n<strong>og</strong>le blandede samlinger<br />
med accessionsår 1909ff. 65 Han synes at have tænkt, at 1906-samlingerne skulle rumme<br />
forholdsvis mindre indsendelser plus diverse afskrifter, mens større personligt prægede<br />
samlinger skulle have selvstændig arkivsignatur med deraf følgende egen placering i arkivet.<br />
Sådan blev arkivmaterialet i hvert fald ordnet imellem 1906 <strong>og</strong> ca. 1960. Derefter lukkede<br />
man for materialetilgang til 1906-samlingerne.<br />
Axel Olriks egen samling er ordnet således:<br />
1917/3-6: Forarbejder <strong>og</strong> trykmanuskript til “N<strong>og</strong>le grundsætninger for<br />
sagnforskning”.<br />
1917/7-19: Nordisk mytol<strong>og</strong>i.<br />
1917/20-29: Eddakvad <strong>og</strong> oldislandsk litteratur- <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>historie.<br />
1917/30-35: Oldtidens <strong>og</strong> middelalderens nordiske spr<strong>og</strong>historie.<br />
1917/36-41: Saxo.<br />
1917/42-56: Danmarks <strong>og</strong> nordens heltedigtning.<br />
1917/57-67: Dansk <strong>og</strong> nordisk litteraturhistorie.<br />
1917/68: Nordisk middelalder<strong>kultur</strong>, notater.<br />
1917/69-92: Danmarks gamle folkeviser <strong>og</strong> deres udgivelse.<br />
1917/93-96: Diverse sagn <strong>og</strong> eventyr.<br />
1917/97: Folkevisetiden i digt <strong>og</strong> krønike.<br />
1917/98-109b: Registranter <strong>og</strong> materialesamlinger især vedr. sagn.<br />
1917/110: Artikler <strong>og</strong> foredrag vedr. folkemindeindsamling <strong>og</strong> -forskning.<br />
1917/111-114: Breve <strong>og</strong> arkivsager. 111 Dansk Folkemindesamling, 112 “Nordiske<br />
Folkemindeforskere”, 113 “Folklore Fellows”, 114 “Danske Studier”.<br />
1917/115: Diverse trykmanuskripter.<br />
1917/116-119: Bi<strong>og</strong>rafisk vedrørende Axel Olrik.<br />
1917/120-136: Breve til/fra Olrik. 120 til/fra Hans Ellekilde, familien Olrik m.m., 121-122<br />
til H.F. Feilberg, 123 til Marius Kristensen [overført til Det Kgl. Bibliotek],<br />
124 til forskellige, 125 fra danske, 126 fra H.F. Feilberg, 127 fra Evald<br />
Tang Kristensen, 128 fra Marius Kristensen, 129 fra svenske, 130 fra<br />
norske, 131 fra tyske, 132 fra franske, italienske, engelske, amerikanske,<br />
133 fra finske, 134 danske forlag, 135 tyske forlæggere, 136 engelske<br />
31
forlæggere.<br />
1917/137: Optegnelser efter (andres) universitetsforelæsninger.<br />
1917/138-139: Olrik <strong>og</strong> Hans Ellekilde: Forarbejder til “Danske Sagn <strong>og</strong> Æventyr” samt<br />
diverse.<br />
Udvalgt litteratur om Axel Olrik:<br />
Marius Kristensen: “Axel Olrik”, Dansk Studier 14 (1917) s. 1-12; Axel Olrik: N<strong>og</strong>le<br />
grundsætninger for sagnforskning, Kbh. 1921 (udgivet posthumt med indledning, noter <strong>og</strong><br />
bibli<strong>og</strong>rafi over Olriks trykte arbejder af Hans Ellekilde); Ingeborg Olrik: “Minder fra Axel<br />
Olriks barndomshjem <strong>og</strong> ungdomstid”, Danske Studier 1924 s. 49-63; Inger M. Boberg:<br />
Folkemindeforskningens historie i Mellem- <strong>og</strong> Nordeuropa, Kbh. 1953, s. 187-93; Bengt<br />
Holbek: “Axel Olrik” i Arv. Nordic Yearbook of Folklore 25-26 (1969-70) s. 259-96 (dansk<br />
oversættelse i Danske Studier 1972 s. 87-116); Bengt Holbek: “Folkemindevidenskab”, i:<br />
Povl Johs. <strong>Jens</strong>en (red.), Københavns Universitet 1479-1979, 11, Det filosofiske fakultet, 4.<br />
del, Kbh. 1979, s. 49-85; Bengt Holbek: “Axel Olrik” i Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon, 3. udg.<br />
Kbh. 1982; Lillian Steele Benzinger: Axel Olrik (1864-1917). The Romantic Folklorist in<br />
Post-Romantic Denmark, MA-afhandling ved University of California, Berkeley, 1984<br />
(eksemplar i DFS).<br />
Fire pionerer <strong>og</strong> deres samlinger<br />
c: H.F. Feilbergs samling<br />
Henning Frederik Feilberg blev i 1831 født i København i et borgerligt embedsmandsmiljø.<br />
Han kom imidlertid til at virke i den sydlige del af Jylland, idet først faderen <strong>og</strong> senere han<br />
selv fik præstestillinger i hovedlandet. Efter 1891 boede H.F. Feilberg i sit hus “Sagabo” i<br />
Askov <strong>og</strong> fungerede her som en slags frivillig højskolelærer til sin død i 1921. Hans<br />
indsamling <strong>og</strong> forskning tager udgangspunkt i empirisk materiale fra Jylland, men som<br />
folklorist <strong>og</strong> etn<strong>og</strong>raf var han ikke desto mindre den bedst internationalt orienterede dansker i<br />
sin samtid. Selv nævnte han som sine forbilleder: Den norske teol<strong>og</strong>, folkelivsforsker <strong>og</strong><br />
sociol<strong>og</strong> Eilert Sundt, den engelske historiker, religionshistoriker <strong>og</strong> folklorist Andrew Lang<br />
(Custom and Myth, 1884) samt den engelske etn<strong>og</strong>raf <strong>og</strong> antropol<strong>og</strong> Edward Tylor (Primitive<br />
Culture, researches into the development of mythol<strong>og</strong>y, philosophy, religion, art and custom<br />
1-2, London 1871). 66 Med sin placering i højskolebyen fungerede Feilberg som et bindeled<br />
mellem Askov-kredsen <strong>og</strong> den lærde verden i København. Hans folkloristiske tidsskrift- <strong>og</strong><br />
b<strong>og</strong>samling på omkring 4000 bind rummede litteratur om forholdene over hele kloden.<br />
Feilberg havde som nævnt en stor del af æren for oprettelsen af Dansk<br />
Folkemindesamling, idet han ønskede at lade sine samlinger <strong>og</strong> sit bibliotek overgå til en<br />
offentlig institution, ligesom han medvirkede ved oprettelsen af foreningen “Danmarks<br />
<strong>Folkeminder</strong>” (men på grund af alder afsl<strong>og</strong> Olriks forslag om at indtræde i foreningens<br />
styrelse). Efter hans død i oktober 1921 overgik hans filol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> folke<strong>kultur</strong>elle b<strong>og</strong>-,<br />
manuskript <strong>og</strong> seddelsamling i foråret 1922 til Dansk Folkemindesamling.<br />
De to hovedområder for Feilbergs videnskabelige interesser var dialektol<strong>og</strong>i <strong>og</strong><br />
folkloristik, <strong>og</strong> begge afspejler sig tydeligt i hans efterladte papirer. Som spr<strong>og</strong>mand var han<br />
ren empiriker, men hans store Bidrag til en ordb<strong>og</strong> over jyske almuesmål er til gengæld så<br />
32
vidtfavnende i sine referencer, at den reelt er en hel nordisk realencyklopædi i folkeminder,<br />
folkedigtning <strong>og</strong> folketro, med talrige henvisninger til andre landes forhold. 67 Ordb<strong>og</strong>en<br />
fungerede på flere punkter som forbillede for Det Danske Spr<strong>og</strong>- <strong>og</strong> Litteraturselskabs store<br />
Ordb<strong>og</strong> over det danske Spr<strong>og</strong> (1918-56). Som folklorist var Feilberg i høj grad interesseret i<br />
at søge fænomenernes grundelementer, opdage sammenhænge <strong>og</strong> forstå helheder (f.eks.<br />
bonde<strong>kultur</strong>). Den internationale orientering afspejler sig i hans håndskriftsamling dels ved<br />
talrige excerpter fra <strong>og</strong> registre over udenlandsk litteratur <strong>og</strong> dels ved en stor brevveksling<br />
med udenlandske forskere <strong>og</strong> skribenter. Da Feilberg t<strong>og</strong> karbonkopier af egne breve, haves<br />
<strong>og</strong>så disse i rigt mål. Endnu i dag er hans store seddelkartotek, traditionelt kaldet “Feilbergs<br />
utrykte ordb<strong>og</strong>”, et vigtigt referenceværk for forskningen, idet det rummer 1/4 million<br />
henvisninger til folkemindelitteratur fra det 19. <strong>og</strong> begyndelsen af det 20. århundrede. 68<br />
Samlingen er ordnet således (arkivsignatur angives yderst tv.):<br />
1922/1-3: Bi<strong>og</strong>rafisk vedr. Feilberg.<br />
1922/4-11: Breve fra Feilberg.<br />
1922/12-20: Breve til Feilberg. 12-15b fra danske, færøske <strong>og</strong> islandske, 16 fra svenske,<br />
finske <strong>og</strong> norske, 17-18 fra franske <strong>og</strong> engelske, 19-20 fra tyske, østrigske,<br />
hollandske, belgiske, slaviske osv.<br />
1922/21: Papirer vedr. “Skattegraveren”.<br />
1922/22-26: Originale bidrag (spr<strong>og</strong>lige <strong>og</strong> folkloristiske) indsendte til Feilberg.<br />
1922/27-28: Originale optegnelser <strong>og</strong> notater af Feilberg.<br />
1922/29-31: Registre <strong>og</strong> excerpter vedr. eventyr <strong>og</strong> fabler.<br />
1922/32-36: Sagn <strong>og</strong> tro (afhandlinger, forarbejder, register m.m.).<br />
1922/37-41: Rim, remser, lege, ordspr<strong>og</strong>, gåder (originale bidrag, afskrifter <strong>og</strong><br />
registrant).<br />
1922/42-47: Forarbejder til “Jul”.<br />
1922/48-50: Bondeliv (registrant, trykmanuskript med indskudte skrevne blade,<br />
originaltegninger).<br />
1922/51-72: Dialekter (originale tilsendte bidrag, tillæg til “Ordb<strong>og</strong> over jyske<br />
almuesmål”, notater, breve m.m.).<br />
1922/73-98: <strong>Folkeminder</strong>. Seddelregistrant ordnet efter stikord.<br />
1922/99-100: Diverse excerpter <strong>og</strong> notater<br />
1922/101-103: Foredrag 1865-1918 af Feilberg.<br />
1922/104-113: Excerpter <strong>og</strong> notater især vedr. folkeminder <strong>og</strong> <strong>kultur</strong>historie.<br />
1922/113-127: Udklip vedr. folkeminder <strong>og</strong> <strong>kultur</strong>historie.<br />
1922/126-131: Diverse udklip. 128 norsk <strong>og</strong> svensk folkemindeforskning, 129 politik,<br />
samfundsspørgsmål, kirke <strong>og</strong> kristendom, 130 Sønderjylland (afstemning <strong>og</strong><br />
genforening), 131 verdenskrigen.<br />
1922/132-135: Diverse trykmanuskripter, mindre afhandlinger, særtryk notater m.m.<br />
Udvalgt litteratur om H.F. Feilberg:<br />
H.F. Feilberg: “Erindringer fra et dansk præsteliv i Mellemslesvig”, Sønderjydske Aarbøger<br />
1895 s. 1-44; samme: “Barndomsliv i Vesteregnen”, Sønderjydske Aarbøger 1897 s. 165-216;<br />
Dansk Udsyn I, 3, 1921 (artikler om Feilberg <strong>og</strong> en bibli<strong>og</strong>rafi i anledning af hans 90-års<br />
fødselsdag); C.W. von Sydow: “H. F. Feilberg”, Folkminnen och folktankar 8 (1922) s. 33-<br />
39; Marius Kristensen: H.F. Feilberg. Hans Liv <strong>og</strong> Gærning, Kbh. 1923; Hans Ellekilde:<br />
33
Nachschlagregister zu Henning Frederik Feilbergs ungedrucktem Wörterbuch über<br />
Volksglauben, Helsinki 1929; Hans Ellekilde: “Henning Frederik Feilberg”, Danmark 2<br />
(1941-42) s. 281-88; Inger M. Boberg: Folkemindeforskningens historie i Mellem- <strong>og</strong><br />
Nordeuropa, Kbh. 1953, s. 175-79; K. Ringgaard: “A. Grøn <strong>og</strong> H.F. Feilberg”, Spr<strong>og</strong> <strong>og</strong><br />
Kultur 22, 3 (1960) s. 83-96; Poul Andersen “H.F. Feilberg” i Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon, 3.<br />
udg. Kbh. 1980; Bente Gullveig Alver: “Henning Frederik Feilberg”, Arv. Nordic Yearbook of<br />
Folklore 25-26 (1969-70) s. 225-38; Gustav Henningsen: Manual til H.F. Feilbergs Folklore<br />
Indeks (med mikrofiche), Åbo 1992.<br />
Fire pionerer <strong>og</strong> deres samlinger<br />
d: Evald Tang Kristensens samling<br />
Danmarks største folkemindesamler, Evald Tang Kristensen, var født i 1843 i Nørre Bjert ved<br />
Kolding som søn af en landsbylærer. Han mistede tidligt sin far <strong>og</strong> kom til at vokse op i de<br />
store hedeegne omkring Viborg. Selv t<strong>og</strong> han <strong>og</strong>så lærereksamen - fra seminariet i Lyngby<br />
ved Grenå i 1861 - <strong>og</strong> efter et par kortere ansættelser som lærer i Husby ved Nissum fjord<br />
(1861-63) <strong>og</strong> Helstrup ved Randers (1863-66), kom han til det sted, der skulle blive hans<br />
rigeste indsamlingsmark, Gjellerup ved Herning (1866-76). Som lærer i denne bindestue-egn<br />
indsamlede han efter 1867 især visetekster, melodier, sagn <strong>og</strong> eventyr efter folks mundtlige<br />
meddelelse, hvilket hurtigt bragte ham i kontakt med Svend Grundtvig. Skønt meget<br />
forskellige af natur <strong>og</strong> samfundsmæssig position udviklede der sig et årelangt samarbejde<br />
mellem landsbylæreren <strong>og</strong> professoren, således at Kristensen bl.a. blev støttet i sine<br />
indsamlingsrejser <strong>og</strong> kunne påbegynde udgivelsen af serien Jydske <strong>Folkeminder</strong> 1-13.<br />
Efter Gjellerup-tiden udvidede Tang Kristensen sine interesser til alle arter af<br />
folkeminder <strong>og</strong> til en vis grad <strong>og</strong>så til landbefolkningens <strong>kultur</strong>historie, foruden at han<br />
udstrakte sine indsamlingsrejser til hele Jylland. Han virkede som lærer i Fårup ved Viborg<br />
1876-84 <strong>og</strong> i Brandstrup 1884-88. Oprettelsen af “Folkemindesamfundet”, der bestod 1884-<br />
89, bragte ham som redaktør af dets blad Skattegraveren i kontakt med en række nye<br />
meddelere. Tang Kristensen modt<strong>og</strong> siden 1873 rejseunderstøttelse fra staten, <strong>og</strong> da han 1888<br />
fik en fast statsunderstøttelse på 1800 kr., kunne han helt hellige sig folkemindearbejdet. Fra<br />
1888 til 1897 nedsatte han sig i Hadsten, <strong>og</strong> han tilbragte den sidste del af sit lange liv i<br />
Mølholm ved Vejle.<br />
Som nævnt støttede Tang Kristensen Dansk Folkemindesamlings oprettelse, i<br />
hvilken han i årene efter 1904 deponerede en række afskrifter af sine folkemindeoptegnelser. I<br />
samme periode samarbejdede han aktivt med såvel samlingen som foreningen “Danmarks<br />
<strong>Folkeminder</strong>”, i hvis styrelse han sad. Skønt skeptisk over for det nye hjælpemiddel<br />
fon<strong>og</strong>rafen bidr<strong>og</strong> han til at få tilvejebragt lydoptagelser af visesangere <strong>og</strong> spillemænd i 1907,<br />
1909, 1922, -25 <strong>og</strong> -27. I januar 1924 overdr<strong>og</strong> han ved et gavebrev samtlige sine<br />
folkloristiske manuskripter <strong>og</strong> folkelige tryksager (skillingsvisetryk, folkebøger m.m.) til<br />
Dansk Folkemindesamling, mens han skænkede en del af sine almuegenstande til museerne i<br />
Herning <strong>og</strong> Vejle. Manuskripter <strong>og</strong> småtryk overførtes til DFS i 1929 hvor de blev ordnet i<br />
samarbejde med sønnen Johannes Evald Tang Kristensen (1905-1994). Efter sønnens død har<br />
Folkemindesamlingen yderligere overtaget en b<strong>og</strong>samling <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le manuskripter (nu i<br />
1997/1), der går tilbage til den gamle Tang Kristensen.<br />
Tang Kristensens langvarige indsamlingsvirksomhed har givet store resultater både<br />
34
kvantitativt <strong>og</strong> kvalitativt. Omkring 6500 mennesker har meddelt stof til ham. Selv nedskrev<br />
han 3000 viser med 1000 melodier, 2700 eventyr, 2500 skæmtesagn, 25.000 sagn, talrige<br />
ordspr<strong>og</strong>, rim <strong>og</strong> gåder samt titusindvis af optegnelser om skik <strong>og</strong> dagligliv, foruden at han<br />
samlede folks egne håndskrifter, småtryk <strong>og</strong> noder samt fik tilsendt meget stof. Hans<br />
feltoptegnelser fylder omtrent 24.000 håndskrevne sider. For sin tid har Tang Kristensens<br />
optegnelser en høj kvalitet, bl.a. fordi han altid forsynede dem med oplysninger om tid, sted<br />
<strong>og</strong> meddeler. Hans særlige kvaliteter som folkemindesamler er skildret af vennen <strong>og</strong><br />
samarbejdspartneren H. Grüner-Nielsen i et indfølt portræt:<br />
“Som indsamler, ordner <strong>og</strong> udgiver besad T.K. en heldig forening af en række egenskaber: fra<br />
fødslen var han fortrolig med almuens spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> levevis, han var en utrættelig fodgænger, han<br />
var i besiddelse af ordenssans <strong>og</strong> sund dømmekraft, dertil myreflittig <strong>og</strong> nøjsom; <strong>og</strong> han<br />
havde en glimrende hukommelse over for personer <strong>og</strong> steder <strong>og</strong> skrev hurtigt <strong>og</strong> tydeligt efter<br />
folks diktat. T.K. søgte <strong>og</strong> fandt på sine rejser megen støtte hos sine lærerkolleger. Det kunne<br />
vel undertiden hænde, at han kom til ulejlighed, når han med sin b<strong>og</strong>taske over skulderen lidt<br />
tung <strong>og</strong> ludende trådte ind i et fremmed hjem, men oftest var han til opmuntring <strong>og</strong> blev en<br />
velset gæst. Særlig hos de fattige <strong>og</strong> småkårsfolk, hos hvem folkedigtningen jo altid mest var<br />
at træffe, vidste han at finde sig til rette. Kunne han end lejlighedsvis støde an ved stejlhed <strong>og</strong><br />
læreragtig strenghed, ved sin kantede utålmodighed efter hurtigt at komme til sagens kerne,<br />
ved sin barokke sparsommelighed <strong>og</strong> ved sin efterhånden lidt originale, halvt spøgefulde vane<br />
altid at sige sin mening lige ud, måtte han til gengæld selv finde sig i megen uhøflig<br />
behandling. Han besad i øvrigt en egen humoristisk sans ...”. 69<br />
Evald Tang Kristensens samling er ordnet således (arkivsignatur angives yderst tv.):<br />
1929/1: Originalopskrifter af folkeminder indsendt til Tang Kristensen (heri <strong>og</strong>så<br />
bidrag indsendt til “Folkemindesamfundet”).<br />
1929/2-9: “Folkemindesamfundet”. 2-8 “Skattegraveren” (trykmanuskripter, afskrifter<br />
af folkeminder, medlemsfortegnelser m.m.), 9 breve vedr. Samfundet.<br />
1929/10: Evald Tang Kristensens Æresb<strong>og</strong> (optegnelser 1923 af foreningen<br />
“Danmarks <strong>Folkeminder</strong>s” medlemmer).<br />
1929/11: <strong>Jens</strong> Kamps papirer.<br />
1929/12-13: Løse optegnelser af folkeminder af Tang Kristensen 1867 - ca. 1900.<br />
1929/14-15: Lommebøger (optegnelser af folkeminder <strong>og</strong> andre notater af Tang<br />
Kristensen 1870-88).<br />
1929/16: Dagbøger, dvs. Tang Kristensens primære feltoptegnelser for årene 1871-<br />
1917.<br />
1929/17: Rejseregistre.<br />
1929/18-19: Blandede folkeminder (renskrifter af Tang Kristensen optegnelser 1871-72)<br />
[1929/20: Viser <strong>og</strong> melodier, “Vejlesamlingen”; indordnet i 1929/21]<br />
1929/21-33: Viser. 21 renskrifter af Tang Kristensens optegnelser, 22 registrant over de<br />
af Tang Kristensen indsamlede viser, 23 ældste trykmanuskript til “Jydske<br />
<strong>Folkeminder</strong>” bd. 1, 24-25 viser optegnet af Tang Kristensen 1870-82<br />
(“visemanuskript II”) samt register hertil, 26 trykmanuskript til “Et<br />
hundrede gamle danske skjæmteviser”, 27 afskrifter af skæmteviser i andre<br />
samlinger, 28 forarbejder m.m. til “Jydske <strong>Folkeminder</strong>” bd. 1, 2, 10 <strong>og</strong> 11,<br />
29 udkast til registrant, 30-31 flyvebladsviser samt register hertil, 32 register<br />
35
til Svend Grundtvigs flyvebladsviser, 33 bondevisebøger.<br />
1929/34-40: Melodier. 34-35 renskrifter samt registrant, 36 afskrifter benyttet ved<br />
“Jydske <strong>Folkeminder</strong>” bd. 2 <strong>og</strong> 11, 37a-b tekster <strong>og</strong> melodier fra fon<strong>og</strong>rafindsamlingsrejser,<br />
38-39 afskrifter af melodier i andre samlinger, 40<br />
spillemandsbøger <strong>og</strong> optegnelser af dansemelodier.<br />
1929/41-47: Eventyr. 41 renskrifter, 42 ældre renskrifter (Vejlesamlingen), 43-45<br />
eventyrregistre, 46 diverse trykmanuskripter, 47 diverse afskrifter.<br />
1929/48-60: Skæmtesagn <strong>og</strong> -historier (især trykmanuskripter <strong>og</strong> renskrifter). 48-50<br />
“Danske Skæmtesagn”, 51-52 “Molbo- <strong>og</strong> Aggerbohistorier”, 53-55<br />
“Kuriøse Overhøringer”, 56-57 “Dyrefabler <strong>og</strong> Kæderemser”, 58-60 “Vore<br />
Fædres Kirketjeneste”.<br />
1929/61-74: Sagn <strong>og</strong> tro. 61-62 trykmanuskripter til “Jydske <strong>Folkeminder</strong>” bd. 3, 4, 6, 8<br />
<strong>og</strong> 9 samt stedregistre hertil, 63-66 “Danske Sagn 1.-2. række<br />
(trykmanuskripter, diverse afskrifter samt en meddelerliste), 67 “Mikkel<br />
Skrædders Historier” (trykmanuskript), 68-72 diverse renskrifter <strong>og</strong><br />
trykmanuskripter, 73 forsvundne kirker m.m. (seddelregister), 74 tro knyttet<br />
til mærkedage (seddelregister).<br />
1929/75-77: Folkebøger. 75 danske folkebøger (tryk <strong>og</strong> afskrifter), 76 fortegnelse over<br />
danske folkebøger, 77 udenlandske folkebøger.<br />
1929/78-79: “Gamle Raad for Sygdomme hos Mennesket” (benyttet renskrift samt<br />
originalt håndskrift fra 18. årh.).<br />
1929/80-86: Rim, remser <strong>og</strong> lege (H.V. Rasmussens samling, trykmanuskript, renskrifter<br />
<strong>og</strong> enkelte originaloptegnelser).<br />
1929/87-100: Ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> gåder. 87-97 Ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> talemåder (afskrifter <strong>og</strong> renskrifter,<br />
H.V. Rasmussens materiale m.m.), 98-100 gåder (trykmanuskript, diverse<br />
afskrifter <strong>og</strong> renskrifter).<br />
1929/101-125: Folkelivsskildringer, lokal- <strong>og</strong> <strong>kultur</strong>historie. 101-103 “Jysk Almueliv”<br />
(trykmanuskript <strong>og</strong> afskrifter), 104-107 trykmanuskripter, forarbejder m.m.<br />
til “Fra Heden”, “Billeder af det jyske Landboliv”, “Øen Holmsland <strong>og</strong> dens<br />
Klit” <strong>og</strong> “Øen Anholt i Sagn <strong>og</strong> Sæd”, 108 billeder af åshuse, 109<br />
“Almanakoptegnelser” (trykmanuskript), 110-111 “Ole Veed-Fald “<br />
(forarbejder, trykmanuskript <strong>og</strong> bi<strong>og</strong>rafica), 112 N.J. Kristiansens to<br />
optegnelsesbøger, 113 håndskrevet s<strong>og</strong>nebeskrivelse fra 1767 (Kvong <strong>og</strong><br />
Lyhne s<strong>og</strong>ne), 114 håndskrevne dagbøger fra bønder m.m., 115-117<br />
håndskrevne testimonier, himmelbreve <strong>og</strong> k<strong>og</strong>ebøger, 118 billeder<br />
(neuruppintryk m.m.), 119-23 forarbejder, trykmanuskripter m.m. til<br />
“Herregaarden Lerchenfeld”, “Vindt Mølle”, “Afsnit af Vejle Bys Historie”,<br />
“C.A. Thyregod” <strong>og</strong> “Gjellerup S<strong>og</strong>ns Degnehistorie”, 124 kirkeindskrifter<br />
(løse optegnelser med indskrifter fra gravsten, epitafier, lysekroner,<br />
kirkeklokker, stolestader m.m.), 125 diverse.<br />
1929/126-128: Ordsamlinger <strong>og</strong> dialekter (originale bidrag <strong>og</strong> afskrifter herunder eventyr<br />
<strong>og</strong> ordspr<strong>og</strong> på dialekt).<br />
1929/129-133: Tang Kristensens meddelere. 129 register over alle mundtlige meddelere,<br />
130 “Gamle Kildevæld” (forarbejder, trykmanuskript), 131-32 fot<strong>og</strong>rafier af<br />
visesangere <strong>og</strong> eventyrfortællere, 133 adresser.<br />
1929/134-135: Registre. 134 Svend Grundtvigs indsamlinger, 135 div. ældre manuskripter.<br />
1929/136: Billeder af ældre folkemindesamlere.<br />
36
1929/137-139: Tang Kristensens artikler <strong>og</strong> foredrag. 137 avisartikler m.m., 138<br />
manuskripter til afhandlinger <strong>og</strong> artikler, 139 foredrag.<br />
1929/140-42: Selvbi<strong>og</strong>rafisk. 140 “Minder <strong>og</strong> Oplevelser” (forarbejder <strong>og</strong> private<br />
optegnelser), 141 “Minder <strong>og</strong> Oplevelser” (trykmanuskript, personregister),<br />
142 fire selvbi<strong>og</strong>rafier.<br />
1929/143-155: Breve. 143 til Tang Kristensen, 144 mellem Svend Grundtvig <strong>og</strong> Tang<br />
Kristensen (originaler <strong>og</strong> afskrifter), 145 fra Axel Olrik, 146 fra H.F.<br />
Feilberg, 147 fra H.P. Hansen, 148 fra H. Grüner-Nielsen, 149 fra K.<br />
Jeppesen, 150 hilsener fra “Danmarks <strong>Folkeminder</strong>”s medlemmer, 151<br />
ansøgninger <strong>og</strong> skrivelser fra <strong>og</strong> til Tang Kristensen, 152 fra Tang<br />
Kristensen (originaler <strong>og</strong> kopier), 153 fra Tang Kristensen til hans hjem,<br />
154 vedrørende Tang Kristensens seminariekammerater, 155 diverse.<br />
1929/156: B<strong>og</strong>bestillinger.<br />
1929/157: “A.B.C.” (trykmanuskript).<br />
1929/158: Tang Kristensens sager i Herning Museum samt seddelkatal<strong>og</strong> over hans<br />
b<strong>og</strong>samling.<br />
1929/159A: Diverse.<br />
1929/159B: Diverse, der i 1935 blev deponeret af sønnen Johs. E. Tang Kristensen<br />
(stamtavle, digte, breve, bi<strong>og</strong>rafiske skildringer, fot<strong>og</strong>rafiske plader <strong>og</strong><br />
klichéer).<br />
Udvalgt litteratur om Evald Tang Kristensen:<br />
Evald Tang Kristensen: Minder <strong>og</strong> Oplevelser 1-4, Viborg 1923-27; Johs E. Tang Kristensen:<br />
Evald Tang Kristensen 1843-1943. En Samling Artikler <strong>og</strong> en Bibli<strong>og</strong>rafi, Kbh./Esbjerg 1943;<br />
Bengt Holbek <strong>og</strong> Thorkild Knudsen: “Evald Tang Kristensen”, Arv. Nordic Yearbook of<br />
Folklore 26 (1969-70) s. 239-57; H. Grüner-Nielsen: “Evald Tang Kristensen”, i Dansk<br />
bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon, 3. udg. Kbh. 1981; Erik Høvring Pedersen: “Evald Tang Kristensen /<br />
B<strong>og</strong>en / Billedernes ophavsmænd”, i samme (red.), Evald Tang Kristensen <strong>og</strong> Peter Olsen<br />
m.fl.: Gamle Kildevæld. Portrætter af danske eventyrfortællere <strong>og</strong> visesangere fra<br />
århundredskiftet, Kbh. 1981 (ny udvidet udg. af førsteudgaven fra 1927 ved Erik Høvring<br />
Pedersen); Joan Rockwell: Evald Tang Kristensen. A Lifelong Adventure in Folklore, Aalborg<br />
1982; <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>: “Evald Tang Kristensen som folkeviseindsamler <strong>og</strong> udgiver”,<br />
Musik <strong>og</strong> Forskning 9 (1983-84) s. 68-141; Else Marie Kofod: Evald Tang Kristensens syn på<br />
folkeminderne, Kbh. 1984; Bengt Holbek: Interpretation of Fairy Tales. Danish Folklore in a<br />
European Perspective, Helsinki 1987; Else Marie Kofod <strong>og</strong> <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong> (red.): 12 x<br />
Tang. Artikler om den mangesidige Evald Tang Kristensen, Kbh. 1993.<br />
37
Det danske materiale er inddelt i følgende emnegrupper :<br />
e: Tro, trolddom <strong>og</strong> mentalitet<br />
Folketro er generelt blevet opfattet som befolkningsgruppers forestillinger om overnaturlige<br />
eller uforklarlige kræfter, væsener <strong>og</strong> sammenhænge. Mens den ældre forskning gerne ville<br />
opfatte folketroen som ét sammenhængende system, mener forskerne i dag, at forestillingerne<br />
stammer fra vidt forskellige tankebygninger, der ofte er indbyrdes modstridende.<br />
I Danmark foregik der i 1700-tallet en kamp mellem den lutherske statskirke <strong>og</strong><br />
livssynet hos dens modstandere af to slags: Dels menigmands uofficielle trosforestillinger <strong>og</strong><br />
dels oplysningsmændenes videnskabeligt baserede verdensbillede. Biskop Erik Pontoppidan<br />
bekæmpede f.eks. menigmands - hedenske <strong>og</strong> katolske - overtro med sin b<strong>og</strong> Fejekost til at<br />
udfeje den gamle surdejg, 1736. 70<br />
Også Svend Grundtvig mente, at man i det, han nu i 1800-tallet kaldte “folketro”,<br />
fandt en række grundforestillinger, der havde rod i hedenskabet. Forskellen var imidlertid, at<br />
Grundtvig så n<strong>og</strong>et <strong>kultur</strong>elt værdifuldt i folketroen. Axel Olrik definerede dette område som<br />
“hele almuens forestilling om højere magter <strong>og</strong> deres forhold til menneskelivet, herunder<br />
medregnet ofre til dem, maning af dem osv.” Olrik betonede, at folketro <strong>og</strong> folkeskik var to<br />
sider af samme sag: De mange handlinger, der foretages af vane, fordi man har set de ældre<br />
gøre således, bunder efter hans opfattelse næsten altid i folketro, som er uddød på den enkelte<br />
egn, men genfindes levende <strong>og</strong> forståelig andetsteds.<br />
I dansk folketro findes der elementer fra protestantisme, katolicisme <strong>og</strong> naturfolks<br />
religion side om side med forestillinger fra ældre videnskabelige systemer som astrol<strong>og</strong>i <strong>og</strong><br />
antik eller middelalderlig lægevidenskab. Folketro fungerer som en pragmatisk tænkemåde,<br />
en dagligdagsfilosofi, der fortæller folk, hvordan de skal tænke <strong>og</strong> handle i konkrete<br />
situationer. Det sammenhængende eller intellektuelle aspekt ved troen er sjældent interessant<br />
for brugeren. Derimod er det vigtigt at prøve at forstå det uforklarlige, at finde lykken <strong>og</strong><br />
afvende det onde.<br />
I den ældre folketro (indtil o. 1900) spillede troen på overnaturlige væsener i skove,<br />
bakker <strong>og</strong> vandløb en stor rolle. Det var skikkelser som ellefolk, underjordiske trolde,<br />
gårdboen (nissen) <strong>og</strong> åmanden, hvortil kom havmænd <strong>og</strong> havfruer. En særlig gruppe var<br />
varulve <strong>og</strong> marer, henholdsvis mænd <strong>og</strong> kvinder, der til tider optrådte i dyreham. Fra viser<br />
kendes omskabte jomfruer i hindeham <strong>og</strong> riddere i fugleham. Også troen på en ikkepersonificeret<br />
magt (mana) i f.eks. kilder, træer <strong>og</strong> sten, var udbredt, <strong>og</strong> desuden kunne<br />
mennesker være født med overnaturlige evner: N<strong>og</strong>le personer var synske, dobbeltgængeren<br />
kunne være flere steder på samme tid, heksen kunne skade andre, <strong>og</strong> “kl<strong>og</strong>e” folk var født<br />
med evnen til at helbrede.<br />
Folkemedicin er et veludforsket område. Herved forstås mundtlige <strong>og</strong> skriftlige råd,<br />
forestillinger <strong>og</strong> adfærd, kendt <strong>og</strong> brugt blandt befolkningen, specielt ved sygdom hos<br />
mennesker <strong>og</strong> dyr.<br />
Magiens område deles i magiske genstande (f.eks. stål, salt <strong>og</strong> røn med overnaturlig<br />
kraft), magiske kvaliteter (f.eks. den sidste, nymåne <strong>og</strong> tallet ni) <strong>og</strong> magiske kombinationer<br />
(f.eks. ni slags træ eller kirkegårdsjord - idet træ <strong>og</strong> jord ikke i sig selv har magisk kraft).<br />
Endelig har tabuer, tegn <strong>og</strong> varsler været bestemmende for menneskers dagligliv.<br />
Kendskabet til folkemedicin - <strong>og</strong> folketro i det hele taget - skabes <strong>og</strong> udbredes nu<br />
ofte gennem medier som ugeblade, lokalaviser, messer <strong>og</strong> kurser. Hos mange mennesker er<br />
kirke <strong>og</strong> overtro, lægevidenskab <strong>og</strong> “naturmedicin” ikke modsætninger, men alternative<br />
muligheder, som den enkelte kan bruge til at forstå <strong>og</strong> ændre sit liv.<br />
38
Vigtige samlinger<br />
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: <strong>Folkeminder</strong>. Bidrag fra folkemunde, indsendte<br />
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.<br />
Stof indenfor div. folkloristiske genrer. Samlingen danner baggrundsmateriale for bl.a. Svend Grundtvig: Gamle<br />
danske Minder i Folkemunde 1-3, Kbh. 1854-61, <strong>og</strong> Hans Ellekildes udgave af Svend Grundtvig: Danske<br />
Folkesagn 1839-83 1-2, Kbh. 1944-48.<br />
DFS 1883/90-98. Svend Grundtvigs samling: Folkesagn. Afskrifter, ordnede alfabetisk efter<br />
meddelernes navne. 9 pk, ca. 1839-83.<br />
DFS 1883/ 99-102. Svend Grundtvigs samling: Folketro. Afskrifter ordnede alfabetisk efter<br />
meddelernes navne. 4 pk, ca. 1839-83.<br />
DFS 1883/128. Svend Grundtvigs samling: Cyprianus, et nyere bondehåndskrift.<br />
‘Compendium <strong>og</strong> Magie eller de forborgne Konster af Siprianus’. 1 pk, ca. 1800-1836.<br />
DFS 1883/130. Svend Grundtvigs samling: ‘Excerpta miscellanea’. Blandede optegnelser på<br />
latin, tysk <strong>og</strong> dansk. 1 pk, ca. 1772.<br />
Bl.a. 11 sider med råd mod sygdom hos en hest. I øvrigt digte, sange, historiske optegnelser m.m.<br />
DFS 1904/9-13, 1904/15, 1904/26-30. Frederik Lange Grundtvigs samling vedrørende<br />
fuglene i folkets tro <strong>og</strong> digtning samt fuglenavne (“Fuglenes historie”): Folkedigtning <strong>og</strong><br />
folketro om fuglene (1904/9-13). Folketro om vilde fugle (1904/15). Fuglene i sagn <strong>og</strong> tro,<br />
utrykte bidrag. Svar på Fr. Grundtvigs trykte spørgsmål, alfabetisk ordnede efter meddelere<br />
(1904/26-29). <strong>Folkeminder</strong>, særlig om fuglene. Danske originalbidrag (1904/30). 6 pk + 6<br />
bind, 1878-92.<br />
DFS 1904/37-38. <strong>Jens</strong> Kamps samling: <strong>Folkeminder</strong>. 1 pk + 1 bind, ca. 1868-91.<br />
Stof indenfor div. folkloristiske genrer. Især Kamps egne optegnelser, herunder optegnelser fra B<strong>og</strong>ø <strong>og</strong><br />
optegnelser fra rejsen med offentlig understøttelse i 1877. Jf. <strong>Jens</strong> Kamp: Danske <strong>Folkeminder</strong>, Æventyr,<br />
Folkesagn, Gaader, Rim <strong>og</strong> Folketro, Odense 1877.<br />
DFS 1904/41. <strong>Jens</strong> Kamps samling: Sagn <strong>og</strong> tro. 1 pk, ca. 1868-91.<br />
Jf. <strong>Jens</strong> Kamp: Dansk Folketro, udgivet af Inger M. Boberg, Kbh. 1943.<br />
DFS 1906/1. Kumulerende samlinger 1906-59: <strong>Folkeminder</strong> af forskellig art. 6 pk, Ca. 1906-<br />
59.<br />
Optegnelser indenfor div. folkloristiske genrer, der ikke lader sig henføre til én bestemt lokalitet <strong>og</strong>/eller én<br />
bestemt genre. Også håndskrifter af blandet indhold (kun delvis folkeminder).<br />
DFS 1906/2e. Kumulerende samlinger 1906-59: Frederik Poulsen: Samsøs folkeminder. 1 bd,<br />
1886-93.<br />
760 s. renskrevne optegnelser, først <strong>og</strong> fremmest Poulsens egne primæroptegnelser <strong>og</strong> i mindre grad andres<br />
optegnelser (Andreas Petersens <strong>og</strong> Mikkel Sørensens optegnelser). Div. folkloristiske genrer, især sagn, skik,<br />
viser, overtro <strong>og</strong> forskellige “små genrer”.<br />
DFS 1906/22b. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkebøger. 15 pk, ca. 1750-1950.<br />
39
Hovedsagelig danske tryk. Blandt disse findes <strong>og</strong>så bøger om religiøse emner, opbyggelige bøger, spå- <strong>og</strong><br />
drømmebøger, lægebøger, trolddomshistorier, vejrbøger m.m. Se <strong>og</strong>så 1909/3 <strong>og</strong> 1912/4.<br />
DFS 1906/23. Kumulerende samlinger 1906-59: Sagn <strong>og</strong> tro. Bidrag, ordnede efter egne. 70<br />
pk, ca. 1906-59.<br />
Breve, originaloptegnelser m.m., indsendte til Dansk Folkemindesamling. Stof herfra er publiceret i adskillige<br />
bøger, bl.a. J.S. Møller: Moder <strong>og</strong> Barn i dansk Folkeoverlevering, Kbh. 1940, <strong>og</strong> i sammes Fester <strong>og</strong> Højtider i<br />
gamle Dage 1-2, Kbh. 1929-33.<br />
DFS 1906/24-25. Kumulerende samlinger 1906-59: Sagn <strong>og</strong> tro. Særtryk <strong>og</strong> udklip, ordnede<br />
efter egne. 151 pk, ca. 1906-59.<br />
DFS 1906/26-27. Kumulerende samlinger 1906-59: Kl<strong>og</strong>e folk. 3 pk, ca. 1906-59.<br />
DFS 1906/28-29. Kumulerende samlinger 1906-59: Sagn. Afskrifter. 42 pk, ca. 1906-59.<br />
DFS 1906/30. Kumulerende samlinger 1906-59: Tro. Afskrifter, ordnede top<strong>og</strong>rafisk. 9 pk,<br />
ca. 1906-59.<br />
DFS 1906/31. Kumulerende samlinger 1906-59: Helligkilder. Sten. Stenkast. Hellige træer.<br />
Dysser. Bidrag, afskrifter, udklip m.m. 10 pk, ca. 1906-59.<br />
DFS 1906/54-56. Kumulerende samlinger 1906-59: Billeder fra folkelivet. 11 pk, ca. 1906-<br />
59.<br />
DFS 1906/122. Kumulerende samlinger 1906-59: Nordisk gudeverden, særtryk <strong>og</strong> udklip. 4<br />
pk, ca. 1900-1950.<br />
Særtryk <strong>og</strong> udklip fra tidsskrifter <strong>og</strong> aviser vedrørende nordisk mytol<strong>og</strong>i.<br />
DFS 1909/1, 1922/138. Rasmus Hansen: Prøver af folketro <strong>og</strong> folkesagn, Sydfyn (1909/1).<br />
Efterladte manuskripter (1922/138). 2 pk + 2 bd, ca. 1860-83.<br />
Friskolelærer Rasmus Hansen (d. 1883) i Vejstrup ved Svendborg skrev skildringen af “folketro <strong>og</strong> folkesagn”<br />
på opfordring af Valdemar Bennike, som i 1908 indsendte det til Axel Olrik. De efterladte manuskripter rummer<br />
div. <strong>kultur</strong>historiske skildringer. Jf. Rasmus Hansen: Gamle Minder eller Træk fra Folkets Liv <strong>og</strong> Tankesæt fra<br />
det syttende <strong>og</strong> attende Aarhundrede, gengivne efter mundtlige Fortællinger, Odense 1882-83.<br />
DFS 1909/3. ‘Cyprianus’. Folkelige trylle- <strong>og</strong> lægebøger i original eller afskrift. 3 pk, ca.<br />
1650-1950.<br />
DFS 1912/1-2. <strong>Folkeminder</strong> fra Ods herred, samlede af fhv. lærer Lars Andersen i Høve<br />
(1912/1). <strong>Folkeminder</strong> fra Højby <strong>og</strong> Oddens s<strong>og</strong>ne, optegnede af Historisk Samfund for<br />
Højby s<strong>og</strong>n (1912/2). 2 pk, 1908-29.<br />
Jf. Lars Andersens publikationer Folkesagn <strong>og</strong> Folketro i Ods Herred, Kbh. 1918; Folkesagn <strong>og</strong> Folketro i<br />
Skippinge-Tudse <strong>og</strong> Merløse Herreder, Kolding 1921.<br />
DFS 1912/3. Thorkild Gravlund: a Optegnelser om dansk folkekarakter. b<br />
Folkemindeoptegnelser. 2 pk, ca. 1912.<br />
Gravlunds 400 s. renskrift fra 1912 af hans primære optegnelser især fra Reersø. Baggrundsmateriale til dennes<br />
b<strong>og</strong> Dansk Folkekarakter, Kbh. 1919.<br />
40
DFS 1912/4. ‘Cyprianus’. Trylle- <strong>og</strong> lægebøger samt drømmebøger <strong>og</strong> bondepraktika. 6 pk,<br />
ca. 1780-1930.<br />
DFS 1917/3-139. Axel Olriks samling. 151 pk, ca. 1870-1917.<br />
Axel Olriks efterladte papirer rummer bl.a. hans notater, excerpter, foredrag <strong>og</strong> afhandlinger vedrørende sagn <strong>og</strong><br />
tro. Herunder materiale om oldnordisk mytol<strong>og</strong>i, nordiske sagn, Saxo, sønderjyske folkeminder <strong>og</strong><br />
sagnforskning i almindelighed. Samlingen danner baggrund for Olriks hovedværker, som Forsøg på en tvedeling<br />
af kilderne til Sakses oldhistorie, Kbh. 1892-94, Nordisk åndsliv i vikingetid <strong>og</strong> tidlig middelalder, 1907,<br />
Ragnarokforestillingernes udspring, 1913, <strong>og</strong> de posthume N<strong>og</strong>le grundsætninger for sagnforskning (udg. af<br />
Hans Ellekilde), Kbh. 1921, <strong>og</strong> Nordens Gudeverden 1-2, 1926-51 (sammen med Hans Ellekilde).<br />
DFS 1920/7. Testimonier (æresminder), bryllupsvers, himmelbreve, bindebreve m.m. 3 pk,<br />
ca. 1870-1950.<br />
Himmelbreve er breve, der angives at være faldet ned eller sendt fra himlen. Et himmelbrev lover ofte lykke <strong>og</strong><br />
velsignelse over dem, der skriver det af <strong>og</strong> gemmer det, men forbandelse over dem, der ikke agter det.<br />
DFS 1922/22-26. H.F. Feilbergs samling: Originalbidrag (spr<strong>og</strong>lige <strong>og</strong> folkloristiske),<br />
indsendte til H.F. Feilberg. 7 pk, ca. 1860-1921.<br />
Breve <strong>og</strong> optegnelser med stof indenfor div. folkloristiske genrer samt dialekt. Blandt de ca. 60 indsendere er<br />
højskole- <strong>og</strong> landsbyskolelærere, præster, læger <strong>og</strong> forfattere.<br />
DFS 1926/3-5: <strong>Jens</strong> <strong>Jens</strong>en Refshalegård: <strong>Folkeminder</strong> fra Midtjylland, især fra Kragelund<br />
s<strong>og</strong>n. 3 pk, ca. 1750-1930.<br />
S<strong>og</strong>nef<strong>og</strong>dens originaloptegnelser, erindringer <strong>og</strong> novellistiske skildringer. Herunder renskrifter af egne ældre<br />
optegnelser. Bl.a. om “Hekse, kl<strong>og</strong>e mænd <strong>og</strong> koner, trolddomskunster”, “Ild under sengen”, “Kildedyrkelse”<br />
samt “Folkelivet. Tro, tanker, livssyn”. Desuden vedlagt n<strong>og</strong>le få etbladstryk <strong>og</strong> håndskrevne optegnelser fra<br />
1700-tallet <strong>og</strong> 1800-tallet.<br />
DFS 1929/1. Evald Tang Kristensens samling: Originaloptegnelser af folkeminder, indsendte<br />
til ETK. Heri bidrag indsendte til Folkemindesamfundet samt senere bidrag. Ordnede<br />
alfabetisk efter indsendernes navne. 28 pk, 1845-1925.<br />
Stof indenfor div. folkloristiske genrer. En del af stoffet blev trykt i det af Tang Kristensen redigerede tidsskrift<br />
Skattegraveren <strong>og</strong> Efterslæt til ‘Skattegraveren’, Kolding 1884-90, <strong>og</strong> i Danske folkeæventyr optegnede af<br />
Folkemindesamfundets medlemmer, Viborg 1888.<br />
DFS 1929/12-13. Evald Tang Kristensens samling: Løse optegnelser af folkeminder <strong>og</strong><br />
melodier af ETK 7 pk + 4 bind, 1867-1904.<br />
Div. folkloristiske genrer. Se kommentaren til 1929/16.<br />
DFS 1929/14. Evald Tang Kristensens samling: Lommebøger, indeholder ETKs optegnelser<br />
af folkeminder <strong>og</strong> andre notater. 2 pk, 1870-88.<br />
Lomme- <strong>og</strong> optegnelsesbøger i lille format. Div. folkloristiske genrer. Se kommentaren til 1929/16.<br />
DFS 1929/16. Evald Tang Kristensens samling: Dagbøger nr. 1-335. Hæfter i kvart<br />
indeholdende ETKs førsteoptegnelser fra hans indsamlingsrejser 1871-1917 med person- <strong>og</strong><br />
stedregister. 33 bind + 1 pk, 1871-1917.<br />
Div. folkloristiske genrer. Samlingerne 1929/12-14 plus 1929/16 rummer tilsammen Tang Kristensens primære<br />
feltoptegnelser. Folketrosmaterialet heri er af Kristensen selv udgivet i adskillige bøger, bl.a. Jydske<br />
<strong>Folkeminder</strong> bd 3, 4, 6, 8, 9, Kbh. <strong>og</strong> Kolding 1876-88, Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv med<br />
Tillægsbind 1-6, Kolding <strong>og</strong> Århus 1891-1902 (2. udgave Kbh. 1987), Danske Sagn som de har lydt i<br />
Folkemunde 1-7, Århus 1892-1901 (genoptrykt i 8 bd under medvirken af Johannes E. Tang Kristensen, Bengt<br />
Holbek <strong>og</strong> Erik Høvring Pedersen, Kbh. 1980) <strong>og</strong> Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde, Ny række, udgivet<br />
41
af Johannes Evald Tang Kristensen, 1-6 plus Registre, Kbh. 1928-39.<br />
DFS 1929/75. Evald Tang Kristensens samling: Danske ‘folkebøger’. Tryk <strong>og</strong> manuskripter<br />
samlede <strong>og</strong> ordnede af ETK. 50 pk, ca. 1700-1900.<br />
Hovedsagelig danske tryk, men der findes <strong>og</strong>så håndskrifter. Heri bl.a. bøger om religiøse emner, spå- <strong>og</strong><br />
drømmebøger, bondepraktika samt ‘Cyprianus <strong>og</strong> lægebøger’.<br />
DFS 1929/78. Evald Tang Kristensens samling: ‘Apotekerhåndskrift’ fra 1723-24,<br />
‘Helvorskovs håndskrift’.´1 pk, 1723-24.<br />
En del af indholdet trykt i Tang Kristensen: Gamle Raad for Sygdomme hos Mennesket, Viborg 1922.<br />
DFS 1929/116. Evald Tang Kristensens samling: Himmelbreve (håndskrevne). 1 pk, ca.<br />
1800-1900.<br />
Himmelbreve er breve, der angives at være faldet ned eller sendt fra himlen.<br />
DFS 1929/118. Evald Tang Kristensens samling: Billeder. neuruppintryk, trykte<br />
himmelbreve, gudelige tryk, håndtegninger af Niels Wiwel, gravsten m.m. 1 pk, ca. 1800-<br />
1900.<br />
Herfra udtaget til billedarkivet.<br />
DFS 1930/1-5. Anders Uhrskovs samling. 5 pk, 1920-31.<br />
Rummer Anders Uhrskovs <strong>og</strong> andres optegnelser af sagn <strong>og</strong> tro, især fra Nordsjælland. Herunder sagn optegnet<br />
af skoleelever <strong>og</strong> højskoleelever. Jf. Uhrskovs lange række af folkelivsskildringer, begyndende med<br />
Nordsjællandsk Landsbyliv, 1918.<br />
DFS 1941/10-21. F. Ohrts samling. 18 pk + 1 ks, ca. 1909-38.<br />
Denne del af Ohrts samling i DFS vedrører ‘Magica’, ‘Trylleformler <strong>og</strong> magi’ samt ‘Teol<strong>og</strong>i <strong>og</strong><br />
religionshistorie’. Det drejer sig om notater, udt<strong>og</strong>, registre <strong>og</strong> afhandlinger. Materialet delvis udnyttet i F. Ohrts<br />
b<strong>og</strong> Danmarks Trylleformler 1-2, Kbh. <strong>og</strong> Kristiania 1917, <strong>og</strong> sammes Trylleord, Kbh. 1922. Se <strong>og</strong>så det<br />
håndskrevne tillæg “Danmarks Trylleformler III” i DFS 1928/2.<br />
DFS 1946/26: <strong>Henrik</strong> Ussings efterladte papirer: Folkepsykol<strong>og</strong>i (afhandlinger <strong>og</strong><br />
forarbejder). 1 pk, ca. 1920-30.<br />
DFS 1949/3: Laurits Bødker: Optegnelser om hekse, -processer <strong>og</strong> -tro. 1 pk, 1954.<br />
DFS 1958/3-4. H.P. Hansens samling. 2 pk, ca. 1926-57.<br />
Denne del af H.P. Hansens samling rummer især stof i tilknytning til udgivelsen af dennes Syner <strong>og</strong> varsler,<br />
Kbh. 1957, <strong>og</strong> Kl<strong>og</strong>e Folk. Folkemedicin <strong>og</strong> overtro i Vestjylland 1-2, 2. udg. Kbh. 1960-61.<br />
DFS 1963/11, 1964/2, 1966/4. ‘Den lille overtro’. Ca. 200 optegnelser, primært indsendt i<br />
forbindelse med Aarhus Stiftstidendes overtro-enquete 1963 samt div. avisudklip (1963/11). -<br />
Stencileret rapport af Per Buresø-Jespersen, udfyldte spørgeskemaer samt hulkort fra<br />
undersøgelse af kommunalt ansat kontorfunktionærgruppe (1964/2). - 130<br />
psykol<strong>og</strong>istuderendes rapporter om ‘den lille overtro’ samt div. artikler <strong>og</strong> notater (1966/4). 4<br />
pk, 1963-72.<br />
Stoffet er udnyttet i Iørn Piø: Den lille overtro, Kbh. 1973.<br />
DFS 1970/5. ‘Danmark rundt i sagn <strong>og</strong> tro’. Besvarelser indsendt i anledning af Iørn Piøs<br />
radiopr<strong>og</strong>rammer i 1970-71. 1 pk, 1970-71.<br />
42
Med en oversigt over besvarelserne.<br />
DFS 1974/11. Fire himmelbreve fra 1800-tallet. 1 kuvert, ca. 1800-1900.<br />
DFS 1974/28. Axel Westh: Den kl<strong>og</strong>e præst i 1800-tallets danske folketradition. 1 stor ks, ca.<br />
1970.<br />
B<strong>og</strong>manuskript på ca. 745 maskinskrevne sider indsendt til foreningen “Danmarks <strong>Folkeminder</strong>”, men ikke<br />
publiceret.<br />
DFS 1975/2, 1977/24. Spøgelseshistorier, selvoplevede men mest digtede. Indsendt til<br />
dagbladet Ekstra Bladet i anledning af en konkurrence i 1975. 2 store ks, 1975 (1975/2).<br />
‘Spøgelsestimen’. Et telefonpr<strong>og</strong>ram med beretninger om uforklarlige hændelser,<br />
Allehelgensaften 1973-77. Notater fra telefonpasserne <strong>og</strong> div. forarbejder (1977/24). 3 pk,<br />
1973-77.<br />
I studiet allehelgensaften var Iørn Piø <strong>og</strong> Christian Flagstad.<br />
DFS 1977/24. ‘Spøgelsestimen’. Et telefonpr<strong>og</strong>ram med beretninger om uforklarlige<br />
hændelser. Notater fra telefonpasserne <strong>og</strong> div. forarbejde. 3 pk, 1973-77.<br />
I sagen er indlagt fotokopier af Iørn Piøs dagbøger 1973-77 vedrørende pr<strong>og</strong>rammerne, som Piø delt<strong>og</strong> i.<br />
DFS 1983/1. ‘DFS-OPT’: Optegnelser indsendt til Dansk Folkemindesamling 1960-83.<br />
Alfabetisk ordnede efter optegnere. 24 pk, 1960-83.<br />
Omfatter bl.a. besvarelser fra DFS’ spørgeskemaundersøgelse vedr. folketro (den lille overtro) samt en række<br />
andre besvarelser på spørgsmål <strong>og</strong> opfordringer fra DFS om bl.a. overtro, festskikke, løgnehistorier, viser <strong>og</strong><br />
folkeliv. Desuden en større mængde optegnelser indenfor div. folkloristiske genrer, indsendt uopfordret, samt en<br />
del korrespondance.<br />
DFS 1985/2, 1997/13. Rosenlundsamlingen af magiske håndskrifter (1985/2) <strong>og</strong> Supplement<br />
til Rosenlundsamlingen (1997/13). 5 ks. 1773-1930.<br />
Håndskrifter fra gården Rosenlund, Kølstrup s<strong>og</strong>n ved Kerteminde.<br />
DFS 1988/34. Komet Halley i Danmark 1682-1985. 1 stor ks, ca. 1970-85.<br />
Udskrifter, notater <strong>og</strong> især fotokopier af artikler, bøger, aviser <strong>og</strong> skillingsviser samlet af Børge Nielsen<br />
(indsenderen).<br />
DFS 1993/25. Siegfred Svanes samling vedr. danske helligkilder. 16 ks, 1976-91.<br />
Top<strong>og</strong>rafisk ordnede mapper med oplysninger om de enkelte kilder: Optegnelser, korrespondance, udklip samt et<br />
stort billedmateriale. Baggrundsmateriale til Siegfred Svanes b<strong>og</strong> Danske Helligkilder <strong>og</strong> Lægedomskilder, Kbh.<br />
1984.<br />
DFS 1997/18. Heksejægeren på Rugård. G. Henningsens kildemateriale <strong>og</strong> forarbejder. 3<br />
store ks, ca. 1985-97.<br />
Jf. Gustav Henningsen: Heksejægeren på Rugård, Randers 1991.<br />
DFS 1997/20. Kl<strong>og</strong>e Sørens samling: Manuskripter <strong>og</strong> bøger fra Petra Mosegaard. 3 ks plus 3<br />
store ks, ca. 1800-1970.<br />
183 håndskrifter <strong>og</strong> trykte bøger, der har tilhørt “Kl<strong>og</strong>e Søren” alias “Frørupmanden” alias gårdejer Søren<br />
Christensen (1843-1925) i Frørup ved Nyborg, der var fjerde generation af praktiserende kl<strong>og</strong>e folk på<br />
Snæverkildegården. Søren valgte Petra Mosegaard til sin efterfølger. Jf. G. Henningsen: “Kl<strong>og</strong>e folk <strong>og</strong> ‘Kl<strong>og</strong>e<br />
Søren’” i: Det farlige liv, udg. af Nationalmuseet 1978, <strong>og</strong> Birgitte Rørbye: Kl<strong>og</strong>e folk <strong>og</strong> skidtfolk, 1976.<br />
43
DFS 1997/21. Hofman-Bang projektet: 1 stor ks, 1975-79.<br />
Heri bl.a. kopi af Hofman-Bangs regest af Viborg Landstings dombøger 1569-1805, sagtypol<strong>og</strong>isk kortregistrant<br />
til samme samt fotokopier af div. trolddoms- <strong>og</strong> overtrossager. Jf. G. Henningsen, J.C.V. Johansen <strong>og</strong> D. Tamm:<br />
“16.000 jyske domme” i Fortid <strong>og</strong> Nutid 28 (1979).<br />
DFS 1997/22. Mads Lidegaards samling: Div. optegnelser om sten, træer <strong>og</strong> høje. 1 stor ks +<br />
2 pk + 3 ks.<br />
Baggrundsmateriale i form af noter, korrespondance, billeder m.m. til forfatterens tre bøger om sten, træer <strong>og</strong><br />
høje, se under vigtige håndbøger nedenfor.<br />
DFS 1997/23. Projekt ‘Træer’. Lise Høyrups <strong>og</strong> Sven E. Ottosens forarbejder. 5 pk, 1993-95.<br />
Projekt udført for Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen. Problemstillingen var: “Står [traditions]træerne stadigvæk, hænger<br />
fortællingerne ved, er der kommet nye træer <strong>og</strong> traditioner til?” (jf. <strong>Folkeminder</strong> 1995, nr. 2 s. 3-5). Jf. Sven E.<br />
Ottosen: “Traditionstræer”, i: Else Marie Kofod <strong>og</strong> Eske K. Mathiesen (red.), Traditioner er mange ting, Kbh.<br />
1997, s. 317-24.<br />
DFS 1997/24. Optegnelser om sagnsten ved Robin Albertsen. 2 pk, ca. 1980-87.<br />
Materiale om forskellige typer af sten fra stort set alle egne af Danmark, indsamlet af Robin Albertsen,<br />
Brabrand. Optegnelserne er ordnet top<strong>og</strong>rafisk.<br />
DFS 2000/17. Himmelbreve, købt på Internettet på auktion i efteråret 2000. Originale<br />
himmelbreve, afskrifter, kopier, artikler fra div. tidsskrifter. 1 kuvert, ca. 1910-75.<br />
DFS 2003/2. Trolddomsprocesser ved Det Nørrejyske Landsting. 16 pk, fotokopier m.m., ca.<br />
1975-91.<br />
Forarbejder til J.C.V. Johansens disputats Da djævelen var ude... Trolddom i det 17. århundredes Danmark,<br />
Odense 1991, i form af (1) kronol<strong>og</strong>isk ordnede fotokopier af nørrejyske landstingsdomme i hekseprocesser, (2)<br />
diverse andet kildemateriale samt (3) analyser af trolddomsprocesser, navneregistre <strong>og</strong> diverse afskrifter<br />
vedrørende fødsler i dølgsmål. Alt dette vedrører perioden fra 1569 til ca. 1700.<br />
DFS 2003/3. H.P. Hansens samling af cyprianus’er m.m. 5 pk, 1824-1961.<br />
Originalt materiale <strong>og</strong> afskrifter, samlet af museumsleder H.P. Hansen i Herning. Modtaget fra Institut for Jysk<br />
Spr<strong>og</strong>- <strong>og</strong> Kulturforskning. Cyprianus er en dansk betegnelse for de magiske håndskrifter, der tidligere var<br />
udbredte hos kl<strong>og</strong>e koner <strong>og</strong> mænd. Samlingen rummer omkring 35 cyprianus’er <strong>og</strong> desuden løse trylleformler,<br />
bi<strong>og</strong>rafisk materiale om kl<strong>og</strong>e folk, breve til H.P. Hansen m.m.<br />
DFS 2004/33. Birgitte Rørbyes efterladte papirer vedrørende ‘kl<strong>og</strong>e folk’. 1 pk, 1969-74.<br />
N<strong>og</strong>le vigtige registre <strong>og</strong> håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:<br />
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv <strong>og</strong> seddelregistrene<br />
over meddelere (se s. 7) drejer det sig om:<br />
Registre<br />
Seddelregister: Top<strong>og</strong>rafisk register over arkivmateriale indsendt til DFS 1904-59. 11 pk.<br />
Opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse.<br />
Seddelregister: Sagn.<br />
Opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse. Består af 27 specialregistre med henvisning til arkivmateriale over bakker, dyr,<br />
ellefolk, gengangere, hav, hekse, herregårde, historiske personer, historiske sagn i øvrigt, høje, kilder, kirker,<br />
44
klenodier, kl<strong>og</strong>e folk, kæltringer, nisser, præster, skatte, skove, sten, søer, træer, vandløb, varsler, veje, vild jagt,<br />
vætter.<br />
Seddelregister: Folketro.<br />
Opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse. Ordnet alfabetisk efter stikord.<br />
Seddelregister: H.F. Feilbergs Folklore Indeks (DFS 1922/73-98).<br />
Et supplement til Feilbergs Ordb<strong>og</strong> over jyske almuesmål, 1886-1914. 60.000 alfabetisk ordnede sedler, der<br />
registrerer <strong>kultur</strong>historie <strong>og</strong> hverdagsliv især i årtierne omkring 1900. Udgivet på mikrofiche <strong>og</strong> med trykt<br />
Manual til H.F. Feilbergs Folklore Indeks ved Gustav Henningsen, Åbo 1992.<br />
Publikationer<br />
Svend Grundtvig: Danske Folkesagn 1839-83 1-2, udgivet af Hans Ellekilde Kbh. 1944-48.<br />
Denne materialeudgave har en indledning med oplysninger om Svend Grundtvigs sagnoptegnere <strong>og</strong> er i bd 2 s.<br />
197-303 forsynet med stedregistre, personregistre <strong>og</strong> indholdsregistre.<br />
Evald Tang Kristensen: Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde, 2. udgave 1-8 under<br />
medvirken af Johannes E. Tang Kristensen, Bengt Holbek <strong>og</strong> Erik Høvring Pedersen, Kbh.<br />
1980. Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde, ny række 1-8, udgivet af Johannes Evald<br />
Tang Kristensen, Kbh. 1928-39.<br />
Heri findes registre over meddelere/optegnere <strong>og</strong> stednavne i den store materialeudgave, der ud over Tang<br />
Kristensens eget stof <strong>og</strong>så rummer materiale fra bl.a. Svend Grundtvigs samling.<br />
H.F. Feilberg: Ordb<strong>og</strong> over jyske almuesmål 1-4, Kbh. 1886-1914.<br />
Ordb<strong>og</strong>en er bredere end titlen udsiger, idet det faktisk er en ordb<strong>og</strong> over jysk folke<strong>kultur</strong> med internationale<br />
referencer.<br />
J.P. Jacobsen <strong>og</strong> R. Paulli: Danske Folkebøger fra 16. <strong>og</strong> 17. Århundrede 1-14, Kbh. 1915-36.<br />
Kildeudgave, hvoraf bd. 14 er register.<br />
August F. Schmidt: Danmarks Helligkilder, Kbh. 1926. Danmarks Kæmpesten i<br />
Folkeoverleveringen, Kbh. 1932.<br />
Oplysninger om kilder/sten er opstillet top<strong>og</strong>rafisk.<br />
Gorm Benzon: Sagn <strong>og</strong> Spøgerier, Kbh. 1967. (= Aage Roussel, red.: Danske Slotte <strong>og</strong><br />
Herregårde, bd 17).<br />
En materialeudgave, der er ordnet alfabetisk efter herregårde. Heri et sagregister over de overnaturlige<br />
fænomener <strong>og</strong> et personregister.<br />
Iørn Piø: Den lille overtro. Håndb<strong>og</strong> om hverdagens magi, Kbh. 1973.<br />
V.J. Brøndegaard: Folk <strong>og</strong> flora. Dansk etnobotanik 1-4, Rosenkilde <strong>og</strong> Bagger 1978-80. Folk<br />
<strong>og</strong> fauna. Dansk etnozool<strong>og</strong>i 1-3, Rosenkilde <strong>og</strong> Bagger 1985-86. Folk <strong>og</strong> fæ. Dansk husdyr<br />
etnol<strong>og</strong>i 1-2, Rosenkilde <strong>og</strong> Bagger 1992.<br />
Hver udgave har et samlet register over planter/dyr, personer <strong>og</strong> steder.<br />
Bengt Holbek <strong>og</strong> Iørn Piø: Fabeldyr <strong>og</strong> sagnfolk, 2. udgave Kbh. 1979.<br />
45
Siegfred Svanes: Danske Helligkilder <strong>og</strong> Lægedomskilder, Kbh. 1984.<br />
Oplysninger om kilder er opstillet top<strong>og</strong>rafisk efter Danmarks amter.<br />
Inger Spang Hansen <strong>og</strong> Kirsten Pingel: Katal<strong>og</strong> over Evald Tang Kristensens samling af<br />
folkebøger, utrykt hovedopgave fra Danmarks Biblioteksskole 1990 (eks. i DFS).<br />
Katal<strong>og</strong>et er i 2004 overført til database, der er tilgængelig på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk.<br />
Mads Lidegaard: Danske sten fra sagn <strong>og</strong> tro, Kbh. 1994. Danske træer fra sagn <strong>og</strong> tro, Kbh.<br />
1996. Danske høje fra sagn <strong>og</strong> tro, Kbh. 1998.<br />
Oplysninger om de enkelte sten/træer/høje er opstillet top<strong>og</strong>rafisk efter Danmarks amter.<br />
46
f: Skikke, fester <strong>og</strong> levevis<br />
Oplysningsmændene i 1700- <strong>og</strong> begyndelsen af 1800-tallet ønskede at reformere<br />
landbefolkningens tænkemåde. De mente, at bondens traditionsstyrede levemåde med<br />
drikkeri, kropsudfoldelse <strong>og</strong> fester var uhensigtsmæssig for både samfundet <strong>og</strong> dem selv.<br />
Svend Grundtvig interesserede sig derimod for de positive værdier i, hvad han kaldte<br />
“folkelivet” eller “folkets skikke <strong>og</strong> sædvaner”, <strong>og</strong> i forbindelse med udgivelsen af første bind<br />
af Gamle danske Minder i Folkemunde (1854) opfordrede han til at indsamle oplysninger om<br />
dette folkeliv. Hvad der sprang Grundtvig <strong>og</strong> hans efterfølgere i øjnene var først <strong>og</strong> fremmest<br />
de skikke, hvormed folk markerer årets <strong>og</strong> livets højdepunkter. Axel Olrik mente, at en<br />
folkeskik “næsten” altid bunder i folketro, som er uddød på den enkelte egn, men lever<br />
andetsteds. Olrik var - foruden af filol<strong>og</strong>ien <strong>og</strong> Svend Grundtvig - påvirket af den engelske<br />
antropol<strong>og</strong>iske skole (Tylor), der så <strong>kultur</strong>ens historie i et udviklingsperspektiv fra lavere til<br />
højere former. Folketro <strong>og</strong> -skik rummer “fælles levninger fra hele menneskehedens ældste<br />
tid; men de genfindes i spredte træk under en højere civilisation...”. 71 I en mild kritik af denne<br />
tidstypiske evolutionisme betonede Olrik d<strong>og</strong> folkemindernes vandringer <strong>og</strong> “alle <strong>kultur</strong>træks<br />
evne til at udbrede sig ved lån eller efterligning”. 72 I anden halvdel af 1900-tallet har<br />
forskernes interesse i almindelighed forskudt sig til at fokusere på festens funktion i<br />
forskellige miljøer frem for at koncentrere interessen om festens oprindelse i en fjern fortid.<br />
I Danmark har indsamlere <strong>og</strong> forskere fokuseret på de tre store livsfester barsel/ dåb,<br />
forlovelse/ægteskabsindgåelse <strong>og</strong> begravelse samt på årets højtider, der grupperer sig om fem<br />
tidspunkter: Jul/nytår (med helligtrekonger), fastelavn, sommerens komme, midsommer <strong>og</strong><br />
høst. Foruden kalenderårets fester spillede arbejdsgilder en stor rolle i landbrugssamfundet. I<br />
takt med afvandringen fra land til by i det 19. <strong>og</strong> 20. århundrede, kommer nye skikke <strong>og</strong> fester<br />
til, f.eks. er lys i vinduerne 4. maj, mors dag <strong>og</strong> fars dag opstået i byerne. Desuden er det<br />
karakteristisk for det 19. <strong>og</strong> især det 20. årh., at antallet af livets mærkedage, som fejres, er<br />
stigende: Fødselsdag, konfirmation, de mange bryllupsdage, jubilæer m.m. Dette kan<br />
utvivlsomt ses som udtryk for en stigende individualisme i samfundet. Desuden er antallet af<br />
foreningsfester <strong>og</strong> offentlige fester <strong>og</strong>så stigende (indvielse af veje, broer <strong>og</strong> bygninger m.m.).<br />
Især siden 1980'erne har nye amerikanske skikke vundet indpas, f.eks. Valentin-dagen <strong>og</strong><br />
Halloween. Flere af de gamle fester har ændret karakter, idet de nu foranstaltes af foreninger<br />
eller børnehaver <strong>og</strong> skoler (fastelavn), <strong>og</strong> i øvrigt har der længe været en stigende kommerciel<br />
interesse i festerne. Når traditioner lever, ændrer de form. Tradition <strong>og</strong> fornyelse går hånd i<br />
hånd, endda sådan at tilsyneladende helt nye skikke <strong>og</strong> fester importeres.<br />
Lege, spil <strong>og</strong> sport regnes med til denne emnegruppe.<br />
Vigtige samlinger<br />
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: <strong>Folkeminder</strong>. Bidrag fra folkemunde, indsendte<br />
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.<br />
Stof indenfor diverse folkloristiske genrer. Samlingen danner baggrundsmateriale for bl.a. Svend Grundtvig:<br />
Gamle danske Minder i Folkemunde 1-3, Kbh. 1854-61.<br />
DFS 1883/104. Svend Grundtvigs samling: Lege, rim <strong>og</strong> remser. Afskrifter, ordnede efter<br />
indholdet på sedler. 1 pk, ca. 1839-83.<br />
Delvis opløst <strong>og</strong> fordelt i samlingen med afskrifter 1906/35.<br />
DFS 1883/105-06. Svend Grundtvigs samling: Lege. Afskrifter. 2 pk, ca. 1839-83.<br />
47
Delvis opløst <strong>og</strong> fordelt i samlingen med afskrifter 1906/35.<br />
DFS 1904/37-38. <strong>Jens</strong> Kamps samling: <strong>Folkeminder</strong>. 1 pk + 1 bd, ca. 1868-91.<br />
Stof indenfor div. folkloristiske genrer. Især Kamps egne optegnelser, herunder optegnelser fra B<strong>og</strong>ø <strong>og</strong><br />
optegnelser fra rejsen med offentlig understøttelse i 1877. Jf. <strong>Jens</strong> Kamp: Danske <strong>Folkeminder</strong>, Æventyr,<br />
Folkesagn, Gaader, Rim <strong>og</strong> Folketro, Odense 1877.<br />
DFS 1904/46. <strong>Jens</strong> Kamps samling: Folkeliv. 1 pk, ca. 1868-91.<br />
Optegnelser <strong>og</strong> udklip om bl.a. fester <strong>og</strong> folkeliv.<br />
DFS 1904/47-49. <strong>Jens</strong> Kamps samling: Notesb<strong>og</strong> med folkeminder, især bygningsskik <strong>og</strong><br />
folkeliv (1904/47). Bygningsskik (1904/48-49). 3 pk, ca. 1881-91.<br />
DFS 1906/1. Kumulerende samlinger 1906-59: <strong>Folkeminder</strong> af forskellig art. 6 pk, ca. 1885-<br />
1959.<br />
Optegnelser indenfor div. folkloristiske genrer, der ikke lader sig henføre til én bestemt lokalitet <strong>og</strong>/eller én<br />
bestemt genre. Også håndskrifter af blandet indhold (kun delvis folkeminder).<br />
DFS 1906/2e. Kumulerende samlinger 1906-59: Frederik Poulsen: Samsøs folkeminder. 1 bd,<br />
1886-93.<br />
760 s. renskrevne optegnelser, først <strong>og</strong> fremmest Poulsens egne primæroptegnelser <strong>og</strong> i mindre grad andres<br />
optegnelser (Andreas Petersens <strong>og</strong> Mikkel Sørensens optegnelser). Div. folkloristiske genrer, især sagn, skik,<br />
viser, overtro <strong>og</strong> forskellige “små genrer”.<br />
DFS 1906/35. Kumulerende samlinger 1906-59: Rim <strong>og</strong> lege. Bidrag. Særtryk <strong>og</strong> udklip.<br />
Afskrifter. 33 pk, ca. 1906-59.<br />
Også kortspil. Heri <strong>og</strong>så henlagt materiale fra Svend Grundtvig <strong>og</strong> Evald Tang Kristensen.<br />
DFS 1906/43. Kumulerende samlinger 1906-59: Fester. Bidrag, ordnede top<strong>og</strong>rafisk, 23 pk,<br />
ca. 1906-59.<br />
Originaloptegnelser, breve m.m., indsendte til DFS. Stoffet er brugt i mange publikationer, f.eks. i J.S. Møller:<br />
Fester <strong>og</strong> Højtider i gamle Dage 1-2, Kbh. 1929-33; J.S. Møller: Moder <strong>og</strong> Barn i dansk Folkeoverlevering,<br />
Kbh. 1940; Hans Ellekilde: Danske Højtidsskikke, Kbh. 1943; Henning Henningsen: Dystløb i danske<br />
søkøbstæder <strong>og</strong> i udlandet, Kbh. 1949; Henning Henningsen: Bådeopt<strong>og</strong> i danske købstæder <strong>og</strong> i udlandet, Kbh.<br />
1953, Birgit Hansen: Fester for sommerens komme, Kbh. 1980; Annikki Kaivola-Bregenhøj: Bondebryllup, Kbh.<br />
1983; Else Marie Kofod: Politikens bryllupsb<strong>og</strong>, Kbh. 1996, George Nellemann: B<strong>og</strong>en om påsken, Kbh. 2001;<br />
samme: B<strong>og</strong>en om pinsen, Kbh. 2003; Birgitte Kragh: Til jord skal du blive... Dødens <strong>og</strong> begravelsens<br />
<strong>kultur</strong>historie i Danmark 1780-1990, Museumsrådet for Sønderjyllands amt, Aabenraa 2003.<br />
DFS 1906/44. Kumulerende samlinger 1906-59: Fester. Særtryk <strong>og</strong> udklip. 32 pk, ca. 1906-<br />
59.<br />
Ordnede efter art: Jul, Forår, Skt. Hans, Høst, Bryllup, Barsel, Begravelse, Mindre gilder, Byfester, Forskelligt.<br />
DFS 1906/45. Kumulerende samlinger 1906-59: Fester. Afskrifter, udt<strong>og</strong>,<br />
spørgekortbesvarelser. 19 pk, ca. 1906-59.<br />
Ordnede som 1906/44.<br />
DFS 1906/46. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeliv. Bidrag, ordnede top<strong>og</strong>rafisk. 51 pk,<br />
ca. 1906-59.<br />
Originaloptegnelser, breve m.m., indsendte til DFS.<br />
48
DFS 1906/47. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeliv. Særtryk <strong>og</strong> udklip, ordnede<br />
top<strong>og</strong>rafisk. 153 pk, ca. 1906-59.<br />
DFS 1906/48. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeliv. Afskrifter, ordnede top<strong>og</strong>rafisk. 25<br />
pk, ca. 1906-59.<br />
DFS 1906/52-53. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeliv. Skildringer på folkemål. Bidrag.<br />
(1906/52) - Folkeliv. Skildringer på folkemål. Udklip <strong>og</strong> særtryk (1906/53). 3 pk, ca. 1906-<br />
59.<br />
Optegnelser på dialekt fra forskellige egne af Danmark.<br />
DFS 1906/54-57. Kumulerende samlinger 1906-59: Billeder fra folkelivet. 11 pk + 1 stor ks,<br />
ca. 1906-59.<br />
DFS 1906/58-59. Kumulerende samlinger 1906-59: Evald Tang Kristensens visesangere <strong>og</strong><br />
eventyrfortællere. Fot<strong>og</strong>rafier tagne af fot<strong>og</strong>raf P. Olsen i Hadsten under ETKs tilrettevisning.<br />
1895.<br />
Overflyttet til DFS’ billedarkiv. Jf. i øvrigt Evald Tang Kristensen <strong>og</strong> Peter Olsen m.fl.: Gamle Kildevæld.<br />
Portrætter af danske eventyrfortællere <strong>og</strong> visesangere fra århundredskiftet, Kbh. 1981 (ny udvidet udg. ved Erik<br />
Høvring Pedersen af førsteudgaven fra 1927).<br />
DFS 1906/60b-65. Kumulerende samlinger 1906-59: Billeder fra folkelivet. Billeder af<br />
visesangere <strong>og</strong> fortællere (1906/60b). Leg, dans, fest, idræt (1906/60c-d). Dagligliv, ordnede<br />
efter steder (1906/61-65). 53 pk, ca. 1906-59.<br />
Herfra er alle originale positiver <strong>og</strong> postkort o.l. med folkloristiske motiver udtaget til billedarkivet.<br />
DFS 1906/66. Kumulerende samlinger 1906-59: Bygninger, fot<strong>og</strong>raferede for Dansk<br />
Folkemuseum, Nationalmuseet m.m. 1 pk, ca. 1906-59.<br />
62 billeder, især fra Lolland-Falster. Alle overført til billedarkivet.<br />
DFS 1906/67. Kumulerende samlinger 1906-59: Billeder fra folkelivet. Folkedragter.<br />
Ordnede top<strong>og</strong>rafisk. 3 pk, ca. 1906-59.<br />
DFS 1906/68-71a. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkedragter, fot<strong>og</strong>raferede under<br />
ledelse af Foreningen til Folkedansens Fremme. Ordnede top<strong>og</strong>rafisk (1906/68-70).<br />
Beskrivelse udarbejdet af foreningens dragtudvalg (1906/71a). 4 pk, ca. 1906-59.<br />
Billederne i 1906/68-70 er taget af kgl. hoffot<strong>og</strong>raf P. Elfelt.<br />
DFS 1912/1-2. <strong>Folkeminder</strong> fra Ods herred, samlede af fhv. lærer Lars Andersen i Høve<br />
(1912/1). <strong>Folkeminder</strong> fra Højby <strong>og</strong> Oddens s<strong>og</strong>ne, optegnede af Historisk Samfund for<br />
Højby s<strong>og</strong>n (1912/2). 2 pk, 1908-29.<br />
Div. folkloristiske genrer. Jf. Lars Andersens publikationer Folkeliv i Ods Herred, Kbh. 1919; Folkeliv i<br />
Skippinge <strong>og</strong> Tudse Herreder, Kolding 1922.<br />
DFS 1912/24-25. Mikkel Sørensen, <strong>Folkeminder</strong> fra Samsø <strong>og</strong> blandede folkeminder til dels<br />
fra b<strong>og</strong>lige kilder. 2 pk + 4 bd, 1884-1938.<br />
Div. folkloristiske genrer.<br />
DFS 1920/7. Testimonier (æresminder), bryllupsvers, himmelbreve, bindebreve m.m. 3 pk,<br />
49
ca. 1870-1950.<br />
DFS 1922/22-26. H.F. Feilbergs samling: Originalbidrag (spr<strong>og</strong>lige <strong>og</strong> folkloristiske),<br />
indsendte til H.F. Feilberg. 7 pk, ca. 1860-1921.<br />
Breve <strong>og</strong> optegnelser med stof indenfor div. folkloristiske genrer samt dialekt.<br />
DFS 1922/37, 1922/39. H.F. Feilbergs samling: Rim, remser <strong>og</strong> lege. Originalbidrag<br />
(1922/37). Lege. Afskrifter, ordnet alfabetisk efter stikord (1922/39). 2 pk, ca. 1860-1921.<br />
DFS 1922/113-25. H.F. Feilbergs samling: <strong>Folkeminder</strong> <strong>og</strong> <strong>kultur</strong>historie. Udklip. Ordnet<br />
alfabetisk efter stikord. 13 ks + 1 bd, ca. 1860-1921.<br />
DFS 1922/126-27. H.F. Feilbergs samling: <strong>Folkeminder</strong>. Blandede. Avisudklip. 1 pk + 1 bd,<br />
ca. 1893-1921.<br />
Div. folkloristiske genrer.<br />
DFS 1922/138. Rasmus Hansen: Efterladte manuskripter (1922/138). 2 pk, ca. 1860-83.<br />
De efterladte manuskripter rummer div. <strong>kultur</strong>historiske skildringer især vedrørende Fyn. Friskolelærer Rasmus<br />
Hansen (d. 1883) i Vejstrup ved Svendborg udgav Gamle Minder eller Træk fra Folkets Liv <strong>og</strong> Tankesæt fra det<br />
syttende <strong>og</strong> attende Aarhundrede, gengivne efter mundtlige Fortællinger, Odense 1882-83.<br />
DFS 1924/4-5. I.C. Stockholm: Type <strong>og</strong> folkelivsbilleder I-IV. 5 pk, ca. 1890-1935.<br />
Fot<strong>og</strong>rafier samlede o. 1890-1924, auktionsfortegnelser 1925-35 samt originale silhuetter 1876-78. Fot<strong>og</strong>rafierne<br />
er overført til DFS’ billedarkiv bnr. 3941-4146.<br />
DFS 1926/3-6: <strong>Jens</strong> <strong>Jens</strong>en Refshalegård: <strong>Folkeminder</strong> fra Midtjylland, især fra Kragelund<br />
s<strong>og</strong>n (1926/3-5). Kragelund s<strong>og</strong>ns historie (1926/6). 5 pk, ca. 1750-1930.<br />
Originaloptegnelser, erindringer <strong>og</strong> novellistiske skildringer bl.a. sagn, skikke <strong>og</strong> folkeliv samt personalhistorie.<br />
Desuden vedlagt n<strong>og</strong>le få etbladstryk <strong>og</strong> håndskrevne optegnelser fra 1700-tallet <strong>og</strong> 1800-tallet.<br />
DFS 1929/1. Evald Tang Kristensens samling: Originaloptegnelser af folkeminder, indsendte<br />
til ETK. Heri bidrag indsendte til Folkemindesamfundet samt senere bidrag. Ordnede<br />
alfabetisk efter indsendernes navne. 28 pk, 1845-1925.<br />
Div. folkloristiske genrer. En del af stoffet blev trykt i det af Tang Kristensen redigerede tidsskrift<br />
Skattegraveren <strong>og</strong> Efterslæt til ‘Skattegraveren’, Kolding 1884-90, <strong>og</strong> i Danske folkeæventyr optegnede af<br />
Folkemindesamfundets medlemmer, Viborg 1888.<br />
DFS 1929/12-13. Evald Tang Kristensens samling: Løse optegnelser af folkeminder <strong>og</strong><br />
melodier af ETK. 7 pk + 4 bd, 1867-1904.<br />
Div. folkloristiske genrer. Se kommentaren til 1929/16.<br />
DFS 1929/14. Evald Tang Kristensens samling: Lommebøger, indeholder ETKs optegnelser<br />
af folkeminder <strong>og</strong> andre notater. 2 pk, 1870-88.<br />
Lomme- <strong>og</strong> optegnelsesbøger i lille format. Div. folkloristiske genrer. Se kommentaren til 1929/16.<br />
DFS 1929/16. Evald Tang Kristensens samling: Dagbøger nr. 1-335. Hæfter i kvart<br />
indeholdende ETKs originaloptegnelser fra hans indsamlingsrejser 1871-1917 med person- <strong>og</strong><br />
stedregister. 33 bd + 1 pk, 1871-1917.<br />
Div. folkloristiske genrer. Samlingerne 1929/12-14 plus 1929/16 rummer tilsammen Tang Kristensens primære<br />
feltoptegnelser. Materialet om skikke, fester <strong>og</strong> levevis heri har Kristensen selv udgivet i flere bøger, bl.a. Gamle<br />
50
folks fortællinger om det jyske almueliv med Tillægsbind 1-6, Kolding <strong>og</strong> Århus 1891-1902 (2. udgave Kbh.<br />
1987).<br />
DFS 1929/81-85. Evald Tang Kristensens samling: Danske børnerim, remser <strong>og</strong> lege. 16 pk,<br />
1865-97.<br />
Heri trykmanuskript <strong>og</strong> div. afskrifter m.m. især i tilknytning til Tang Kristensens udgave af Danske Børnerim,<br />
Remser <strong>og</strong> Lege, Århus 1897.<br />
DFS 1929/113. S<strong>og</strong>nebeskrivelse. J. Bay: Beskrivelse over Qvong <strong>og</strong> Lyhne S<strong>og</strong>ne 1767. 1<br />
pk, 1767.<br />
På titelbladet til den 48 oktavsider store, håndskrevne beskrivelse står bl.a.: “Effter hands höyærværdigheds Hr<br />
Biskop Blochs Skrivelse af 18 Nov: 1767. Indgivet af S<strong>og</strong>nePræsten”. <strong>Jens</strong> Bertelsen Bay var 1738-80<br />
s<strong>og</strong>nepræst i Kvong <strong>og</strong> Lyhne s<strong>og</strong>ne i Ribe amt.<br />
DFS 1929/130-132. Evald Tang Kristensens samling: Gamle Kildevæld. N<strong>og</strong>le billeder ...<br />
forarbejder <strong>og</strong> afbrugt trykmanuskript (1929/130). Almuemeddelere, visesangere <strong>og</strong><br />
eventyrfortællere, fot<strong>og</strong>rafiske plader (1929/131), fot<strong>og</strong>rafier (1929/132). 3 pk, 1895-1929.<br />
Delvis overført til billedarkiv.<br />
DFS 1929/162. Achton Friis: Fot<strong>og</strong>rafier, delvis benyttet i hans bøger. 1 bd, 1921-36.<br />
En fortegnelse over indholdet, mens billederne er overført til billedarkivet. Især billeder til De danskes Øer 1-3<br />
Kbh. 1926-28.<br />
DFS 1930/4. Anders Uhrskovs samling: Højtider, fester, gamle ord, ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> remser. 1 pk,<br />
1920-31.<br />
Jf. Uhrskovs lange række af folkelivsskildringer, begyndende med Nordsjællandsk Landsbyliv, Holstebro 1918.<br />
DFS 1930/6, 1932/2. Karen Thudborg [Thuborg]. Optegnelser fra Harboøre. Personalia, viser,<br />
sagn, rim, remser, lege, ordspr<strong>og</strong>, barsel, bryllup, begravelse. Folkeliv <strong>og</strong> optegnelser på<br />
folkemål. Blandinger (efterladte papirer). 4 pk, ca. 1907-30 (1930/6). Ho-Oksby, notater efter<br />
trykte <strong>og</strong> utrykte kilder. Blandede optegnelser. 1 pk, 1928-32 (1932/2).<br />
Jf. Det gamle Harboøre. Optegnelser af Karen Thuborg, tilrettelagte <strong>og</strong> udgivne ved <strong>Henrik</strong> Ussing, Kbh. 1928.<br />
DFS 1931/1-12. S. Tvermose Thyregods samling. 10 pk + 2 bd, ca. 1908-30.<br />
Heri samlinger om ‘Leg <strong>og</strong> Tidsfordriv’ (1931/4-5), ‘Årets dage, skikke <strong>og</strong> overtro’ (1931/6-7), ‘Inskriptioner’<br />
(1931/8), ‘Bryllup <strong>og</strong> barsel’ (1931/9) samt div. henvisninger <strong>og</strong> registre.<br />
DFS 1934/1-10. Frederik Knudsens samling: Idræt. Systematisk ordnede afskrifter samt<br />
seddelordb<strong>og</strong>. 11 pk + 3 ks.<br />
Ordnede efter type: Boldspil, kastelege med andre redskaber end bold, behændighedslege, fangelege, kamplege,<br />
kaplege, styrkelege, gættelege, skæmtelege, gemme- søge- <strong>og</strong> findelege, pantelege, lege <strong>og</strong> legetøj, spil,<br />
vinterlege, lege knyttet til højtider, lege med drama, forskelligt. En del af stoffet er udgivet af Jørn Møller for De<br />
Danske Skytte- Gymnastik- & Idrætsforeninger i fire bøger: So i Hul - <strong>og</strong> 99 andre gamle boldspil <strong>og</strong> kastelege,<br />
Hund i Lænke - <strong>og</strong> 99 andre gamle fange- <strong>og</strong> findelege, Føde en Bjørn - <strong>og</strong> 99 andre gamle smidighedsøvelser<br />
<strong>og</strong> styrkelege, Snøre Vibe - <strong>og</strong> 99 andre gamle kamp- <strong>og</strong> kaplege, 1990-91.<br />
DFS 1934/14. Tobias Tobiassen Kragelund: Folkelivsskildringer fra Ribe amt (Hunderup<br />
s<strong>og</strong>n, Gørding herred). 7 pk, 1920-50.<br />
Folkelivsskildringer, erindringer <strong>og</strong> personportrætter (trykte <strong>og</strong> utrykte). Heri den delvis håndskrevne skildring<br />
“Jysk Bondeliv” 1-2 af T. Kragelund. Jf. Salomon J. Frifelt: “Forfatteren <strong>og</strong> Folkemindesamleren Tobias<br />
Tobiassen Kragelund”, Spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> Kultur 21, 1 (1958) s. 11-14.<br />
51
DFS 1934/18-37. Niels Stenfeldts samling. 12 pk + 8 bd, 1918-35.<br />
Uddrag <strong>og</strong> referater af retssager <strong>og</strong> andet <strong>kultur</strong>historisk stof, s<strong>og</strong>nehistorier <strong>og</strong> blandede optegnelser fra<br />
Sjælland, Lolland-Falster, Fejø, Femø <strong>og</strong> Askø. Herunder bl.a. retssager om landsbyfester. Se kommentaren<br />
under kapitlet II m, “Lokal- <strong>og</strong> <strong>kultur</strong>historie i øvrigt”.<br />
DFS 1940/2. C.P. Johannsen: Folkelivsskildringer fra Abild i Sønderjylland o. 1880, samt<br />
avisudklip fra besættelsestiden. 1 pk, ca. 1932-40.<br />
DFS 1940/3. Folkelig dansk jul. Besvarelser af Berlingske Tidendes julekonkurrence 17/11<br />
1940: ‘Fortæl om barndomshjemmets jul <strong>og</strong> dens gamle skikke’. Ordnet top<strong>og</strong>rafisk. 10 pk,<br />
1940.<br />
Omkring 500 bidrag fra alle landets egne. I den første pakke ligger bl.a. udklip fra Berlingske Tidende 1940-41<br />
vedrørende konkurrencen samt div. breve mellem DFS <strong>og</strong> optegnerne. Udvalgte bidrag blev trykt i Hans<br />
Ellekilde <strong>og</strong> Kai Flor: Barndoms Hjemmets Jul, Kbh. 1941, <strong>og</strong> i Hans Ellekilde: Vor danske Jul gennem Tiderne,<br />
Kbh. 1943.<br />
DFS 1943/13: ‘Det sidste neg køres ind’. Besvarelse af Landet’s konkurrence 1943. 1 pk,<br />
1943.<br />
22 håndskrevne konkurrencebidrag, der er udvalgt af ugebladet Landets redaktion, fordi de “indeholder<br />
Oplysninger om en eller anden Høstskik”. Desuden udklip af Landet 14/10 1943 med de tre præmierede<br />
besvarelser samt dommerkomitéens bemærkninger.<br />
DFS 1946/3. Helene Strange: Nordfalstersk bondeliv. I. I mødrenes spor, trykmanuskript. II.<br />
Højtider <strong>og</strong> gilder, utrykt. 1 pk, 1940-43.<br />
Jf. Helen Strange: I Mødrenes Spor. Nordfalsterske Kvinders Arbejde gennem halvandet hundrede Aar, udg. af<br />
J.S. Møller, Kbh. 1945. Pakken rummer <strong>og</strong>så tillæg til I-II samt foreningen “Danmarks <strong>Folkeminder</strong>”s<br />
bedømmelse af Helene Stranges manuskript.<br />
DFS 1946/4-38: <strong>Henrik</strong> Ussings efterladte papirer. 31 pk, ca. 1800-1945.<br />
Forarbejder til Ussings mange <strong>kultur</strong>historiske artikler <strong>og</strong> bøger (særligt om Østjylland, Bornholm, Als, Erritsø,<br />
Lolland, sydfynske øer, Sorø amt, Omø) samt tilsendte folkemindeoptegnelser fra andre, breve fra 1864, div.<br />
afskrifter, avisudklip, egne foredrag, bi<strong>og</strong>rafica m.m. Jf. bl.a. <strong>Henrik</strong> Ussing: Aarets <strong>og</strong> Livets Højtider, Kbh.<br />
1925.<br />
DFS 1947/2-10. Henning Henningsens optegnelser <strong>og</strong> materiale. 16 pk, ca. 1945-79.<br />
Materiale vedrørende skikke <strong>og</strong> fester som ‘at stikke til stråmanden’, ‘Bakkus på tønden’, Quintanridt,<br />
Rolandsridt, kirkeskibe, sømændenes linjedåb, håndværkernes behøvling, studenternes deposits <strong>og</strong> andre<br />
indvielsesceremonier, sømands- <strong>og</strong> fiskerfastelavn, fiskernes <strong>og</strong> sømændenes organisation <strong>og</strong> forårsskikke,<br />
forskellige fastelavnsopt<strong>og</strong>, opt<strong>og</strong> med kæmpefigurer. Heri <strong>og</strong>så udenlandsk stof. Jf. Henningsens bøger Dystløb<br />
i danske søkøbstæder <strong>og</strong> i udlandet, 1949, Kirkeskibe <strong>og</strong> kirkeskibsfester, 1950, Bådeopt<strong>og</strong> i danske købstæder<br />
<strong>og</strong> i udlandet, 1953, <strong>og</strong> disputatsen Crossing the Equator. Sailor’s Baptism and other initiation Rites, 1961.<br />
DFS 1948/1-8, 1948/10-12. H.C. Frydendahls samling. 19 pk, 1817-1947.<br />
Heri bl.a. originaloptegnelser af H.C. Frydendahl (1888-1947) indenfor flere folkloristiske genrer, forarbejder til<br />
<strong>kultur</strong>historiske artikler <strong>og</strong> foredrag, personalhistoriske notater, Eskel Sørensens håndskrifter fra Vends herred o.<br />
1817 (om lærdom <strong>og</strong> opdragelse, skik <strong>og</strong> sæder, bi<strong>og</strong>rafier, klædedragt m.m.) <strong>og</strong> regnskabsbøger fra skrædder<br />
Thomas Frydendahl i Eskelund 1886-1904. Materialet vedrører Fyn. Jf. H.C. Frydendahls mange artikler om<br />
<strong>kultur</strong>historie i månedsskriftet Fynsk Hjemstavn (herunder om Eskel Sørensen 1934) samt sammes b<strong>og</strong> Fynske<br />
<strong>Folkeminder</strong>, Krarup pr. Espe 1945. Jf. <strong>og</strong>så Laust Kristensen: Skik <strong>og</strong> sæd hos bønderne sidst i det 18. <strong>og</strong> først i<br />
det 19. århundrede: de kendte manuskripter af Eskel Sørensen (1771-1835), Odense 1989.<br />
52
DFS 1952/9-38. Per Maigaards samlinger om lege m.m. 32 pk, ca. 1908-52.<br />
Hovedparten udgøres af dansk <strong>og</strong> udenlandsk stof om lege i form af henvisninger, udklip, afskrifter, notater <strong>og</strong><br />
egne afhandlinger, herunder afhandlinger om legenes historie, leg <strong>og</strong> <strong>kultur</strong>, ludol<strong>og</strong>i, Sjanish rider frem,<br />
nordiske lege, boldspillenes historie, kernespil, munkespil, pindespil m.m. Desuden rummer samlingen stof om<br />
idræt, Norden, det sydslesvigske arbejde, frihedskampen <strong>og</strong> bi<strong>og</strong>rafica.<br />
DFS 1956/9. Mejlbyundersøgelsen. 1 pk, 1956-59.<br />
Randers Museums historiske afdeling t<strong>og</strong> i 1956 initiativ til at “finkæmme en landsby for al historisk<br />
overlevering, skikke <strong>og</strong> gilder i den gamle landsby, vejrprofetier etc.”. Det var Mejlby i Linde s<strong>og</strong>n nord for<br />
Randers. Efter undersøgelsens afslutning fik DFS en oversigt over meddelere, afskrifter af udvalgte dele af<br />
materialet, stikordsregister samt kopi af museets undersøgelsesberetning. Jf. Iørn Piø: “Optegnelser fra Mejlby<br />
ved Randers”, <strong>Folkeminder</strong> 1-5 (1955-59) s. 216-35.<br />
DFS 1960/7. Alan Hjorth Rasmussen: Indsamlede gækkebreve samt optegnelser. 1 pk, 1959-<br />
61.<br />
Optegnelserne dækker div. folkloristiske genrer, indsamlet af Hjorth Rasmussen samtidig med, at han var<br />
lærervikar på Lolland. Jf. Alan Hjorth Rasmussens “Maj- <strong>og</strong> midsommerskikke på Lolland <strong>og</strong> Falster”, Årb<strong>og</strong><br />
for Lolland-Falsters historiske Samfund XI 2 (1965) = DFS Studier nr. 1, 1966.<br />
DFS 1961/14. Gækkebreve. En samling på 223 gækkebreve fra eleverne på Årslev Friskole. 1<br />
pk, ca. 1945-60.<br />
DFS 1963/3. Indsendte bidrag til bladet ‘Vi Unge’ 1962-63. Indsendt til rubrikken ‘Min<br />
mening er’. 4 pk, 1962-63.<br />
Ordnet efter stikord: Musik, kritik af drenge, kritik af piger, dreng-pige, påklædning, børn-voksne, skole <strong>og</strong><br />
kammerater, land-by, fester <strong>og</strong> højtider, arbejdspladser, fritiden, div.<br />
DFS 1963/5, 1964/1, 1966/16. Juleskikke, indsamlet af Danmarks Radio december 1963<br />
(1963/5). Julen <strong>og</strong> dens forberedelser, indsendte optegnelser efter Iørn Piøs radioudsendelse<br />
29/12 1963 (1964/1). Optegnelser om julen 1966. Indsendt til Danmarks Radio (1966/16). 4<br />
kuverter, 1963-64.<br />
Jf. Iørn Piø: Julens hvem hvad hvor. Håndb<strong>og</strong> om julens traditioner, Kbh. 1977.<br />
DFS 1965/1. Åbenrå-Landemærket undersøgelsen 1965. Optegnelser, udfyldte<br />
spørgeskemaer, båndudskrifter, div. baggrundsmateriale <strong>og</strong> to lejlighedssange. 1 pk, 1965.<br />
Nationalmuseets saneringsundersøgelser. Rummer bl.a. håndskrevne optegnelser af forskellige medarbejdere<br />
indenfor div. folkloristiske genrer samt spørgeskemaer om årets <strong>og</strong> livets fester. Nationalmuseets stof er bl.a.<br />
anvendt i Poul Strømstad (red.): Ildebrandshuse, Kbh. 1966. Adgangen til en del af samlingen er klausuleret.<br />
DFS 1965/2. Emmerlev-undersøgelsen 1965-71. Originaloptegnelser, afskrifter (ordnet på<br />
A5-kort efter Saglig Registrant), lærerstuderende ved Tønder Statsseminariums opgaver samt<br />
varia.. 4 pk + 1 ks + 1 stor ks, ca. 1880-1971.<br />
Et meget br<strong>og</strong>et stof indenfor <strong>og</strong> uden for de traditionelle folkloristiske genrer. Jf. Iørn Piø: “Emmerlevundersøgelsen”,<br />
Sønderjysk Månedsskrift 42 (1966) s. 299-302, <strong>og</strong> Eske K. Mathiesen: Resultatet af Emmelevundersøgelsen,<br />
DFSNYT 72/2, Kbh. 1972. Adgangen til en del af samlingen er klausuleret.<br />
DFS 1965/4. Børnefødselsdage. Beskrivelser <strong>og</strong> enkelte fot<strong>og</strong>rafier, indsendt til konkurrence i<br />
bladet Samvirke 1965. 2 pk, 1965.<br />
DFS 1966/6. Ringridning. Beretninger, billeder m.m. i tilknytning til Landsbladets<br />
konkurrence 1966. Dansk Folkemindesamlings ringridningsundersøgelse. Billeder, breve <strong>og</strong><br />
53
avisudklip i tilknytning til artikel om ringridning. 1 pk, 1965-66.<br />
Jf. Eske K. Mathiesen: “Ringridning i Østermarie”, <strong>Folkeminder</strong> 12 (1966).<br />
DFS 1967/1. Gækkebreve. Landsbladets gækkebrevskonkurrence 1967. 2 pk, 1967.<br />
Ca. 425 gækkebreve (-rim).<br />
DFS 1967/3. Valborgblus. Udfyldte spørgeskemaer samt indsendte breve i tilknytning hertil.<br />
1 pk, 1967.<br />
Jf. Aage Skelborg: “Blus <strong>og</strong> bålskikke i Østjylland” i <strong>Folkeminder</strong> 13 (1967).<br />
DFS 1968/4. Gravlys i Danmark. Udfyldte spørgeskemaer samt forarbejder, manuskripter <strong>og</strong><br />
breve m.m. i tilknytning til undersøgelsen. 7 pk, 1966-72.<br />
Underinddelt i emnerne gravsteder, allehelgen/jul, lys/blomster, guldbryllupsgudstjeneste, guldkonfirmation. Jf.<br />
Karsten Biering: “Gravlys i Danmark” i Folk <strong>og</strong> Kultur 1972.<br />
DFS 1968/5. Lys i vinduerne. Udfyldte spørgeskemaer samt enkelte breve. Ordnet<br />
top<strong>og</strong>rafisk. 3 pk, 1968.<br />
DFS 1972/1. Carsten Bregenhøj: Helligtrekongersløb på Agersø... 1 pk, 1969-71.<br />
Magisterafhandling ved Kbh.s Universitet samt rapport til DFS. Jf. Bregenhøj: Helligtrekongersløb på Agersø.<br />
Socialt, statistisk <strong>og</strong> strukturelt, Kbh. 1974.<br />
DFS 1972/15. Hinkelege indsamlet gennem ‘Pondus-Posten’ 1971. Registreret <strong>og</strong> analyseret<br />
af Erik Kaas Nielsen. 1 stor ks + 1 bd, 1971-72.<br />
DFS 1973/23. Gækkebreve. 1619 gækkebreve indkommet i anledning af konkurrence<br />
arrangeret af DIFA Isenkram en gros a/s i 1973. 6 pk + 1 stor ks, 1973.<br />
DFS 1983/1.’ DFS-OPT’: Optegnelser indsendt til Dansk Folkemindesamling 1960-83.<br />
Alfabetisk ordnede efter optegnere. 24 pk, 1960-83.<br />
Omfatter bl.a. besvarelser fra DFS’ spørgeskemaundersøgelse vedr. folketro (“den lille overtro”) samt en række<br />
andre besvarelser på spørgsmål <strong>og</strong> opfordringer fra DFS om bl.a. overtro, festskikke, løgnehistorier, viser <strong>og</strong><br />
folkeliv. Desuden en større mængde optegnelser inden for div. folkloristiske genrer, indsendt uopfordret, samt en<br />
del korrespondance.<br />
DFS 1989/13. Jule- <strong>og</strong> nytårskort samt postkort. 1 pk, ca. 1900-70.<br />
251 postkort fra et dødsbo i Silkeborg. Lignende samlinger med jule- <strong>og</strong> lykønskningskort m.m. findes f.eks. i<br />
DFS 1990/35 (160 kort), 1993/1 (107 kort), 1995/2 (gratulationskort <strong>og</strong> lejlighedssange m.m. i 8 pk).<br />
DFS 1989/14. Festtelegrammer 1914-19 til familien Schiang i København. 3 pk, 1914-19.<br />
325 telegrammer, invitationer, menukort, lejlighedssange samt fot<strong>og</strong>rafier.<br />
DFS 1993/21. Avisudklip vedrørende julen 1957-77. 12 pk, 1957-77.<br />
Samling på 4.000 løsblade opbygget af journalist Anton Valdemar Pilgaard, der hver år i perioden samlede et<br />
‘adventshæfte’ for størstedelens vedkommende bestående af udklip fra lokal- <strong>og</strong> hovedstadsaviser samt ugeblade<br />
<strong>og</strong> tidsskrifter. Udklippene belyser, hvordan man fejrer jul i forskellige egne af Danmark <strong>og</strong> i udlandet, jul på<br />
eksotiske steder som skibe på langfart eller krigshærgede områder, kendte menneskers jul, madopskrifter,<br />
gavekort, julekort, servietter m.m. Desuden lister over årets julegaver fra Pilgaards egen familiejul.<br />
DFS 1995/1. Fastelavn 1994. Avisudklip. 16 pk, 1994.<br />
Ordnet top<strong>og</strong>rafisk efter Danmarks egne. Materialet blev af DFS bestilt hos firmaet “A Jour Klip”, der i<br />
54
fastelavnsperioden 1994 klippede alt vedrørende denne højtid i samtlige danske dagblade <strong>og</strong> ugeaviser.<br />
DFS 1999/1. Erik Kaas Nielsens samling af børnefolklore I-LI. 24 pk + 7 store ks + 1 bd, ca.<br />
1955-95.<br />
Egne <strong>og</strong> tilsendte optegnelser, børnetegninger, udfyldte spørgeskemaer, udklip, egne artikler, breve, scrapb<strong>og</strong>,<br />
div. publikationer, udskrift fra båndoptagelser, materiale fra “Udvalget for Børnefolklore” m.m. vedrørende<br />
børns leg, sanglege, rim <strong>og</strong> remser, gækkebreve, drilleri <strong>og</strong> andre barnlige udtryk. Kaas Nielsen har virket som<br />
folkeskolelærer i Brøndby <strong>og</strong> har selv publiceret <strong>og</strong> udforsket stoffet i artikler <strong>og</strong> bøger, se bl.a. ”Børns<br />
traditionsstof”, <strong>Folkeminder</strong> 1963; Det lille folk. Om skolebørns skikke <strong>og</strong> vaner samt et udvalg af deres eventyr,<br />
ræddehistorier, gysere, skrøner, pral, efterlysninger, vrøvlehistorier, anekdoter, sketcher, navne- <strong>og</strong> drillerim,<br />
bold- <strong>og</strong> tælleremser, Kbh. 1965; Gæt en gåde. 404 gåder <strong>og</strong> sjove spørgsmål, Kbh. 1979; Lystige rim <strong>og</strong> remser<br />
for børn, Kbh. 1984; Jeg vil synge en sang... Børns viser <strong>og</strong> sange - før <strong>og</strong> nu, Kbh. 1986; Leg i Brøndby 1992,<br />
Hvidovre 1993. N<strong>og</strong>le lydbånd <strong>og</strong> plader er overført til lydarkivet; et mindre antal billeder er overført til<br />
billedarkivet.<br />
DFS 2002/15. Stile (HF) om bryllupsritualer, etikette, regler <strong>og</strong> traditioner. 12 pk, 1997.<br />
Mere end 1500 stile, der er skrevet i forbindelse med HF-eksamen maj-juni 1997. Materialet stammer fra 27 HFkurser<br />
<strong>og</strong> voksenuddannelsescentre i Københavns amt, Vestsjællands amt, Århus amt <strong>og</strong> Vejle amt. Adgangen til<br />
samlingen er klausuleret.<br />
DFS 2003/4. Festtelegrammer. 2 pk, 1928-36.<br />
To sæt med tilsammen 97 illustrerede festtelegrammer til arkitekt Holger Sørensens konfirmation i Nivå kirke<br />
1928 <strong>og</strong> bryllup i København 1936.<br />
DFS 2004/1. Indvandreres brug af arabiske <strong>og</strong> danske traditioner ved skabelsen af et hjem i<br />
Danmark. 1 pk, 2001-03.<br />
Materiale fra Marianne Holm Pedersens seks måneders antropol<strong>og</strong>iske projekt under DFS’ pr<strong>og</strong>ram<br />
“Indvandring <strong>og</strong> <strong>kultur</strong>møde”. Noter fra observation ved jul 2001 <strong>og</strong> fastelavn 2002 i børnehave på Nørrebro i<br />
Kbh. samt udskrift af 13 interviews med forældre. Adgangen til samlingen er klausuleret.<br />
DFS 2004/4. Iørn Piøs samling. 17 pk, 1960-98.<br />
Heri bl.a. materiale om jul, skillingsviseproducenten Julius Strandberg <strong>og</strong> andet vedrørende skillingsviser,<br />
forarbejder til Piøs b<strong>og</strong> “Det festlige år”, samt diverse materiale om overtro m.m. Notater, udklip, manuskripter,<br />
småtryk <strong>og</strong> diverse tilsendt - håndskrevet <strong>og</strong> publiceret - materiale, samlet af Piø til brug for hans publikationer<br />
<strong>og</strong> hans øvrige virke som arkivar ved DFS.<br />
N<strong>og</strong>le vigtige registre <strong>og</strong> håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:<br />
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv <strong>og</strong> seddelregistrene<br />
over meddelere (se s. 7) drejer det sig om:<br />
Registre<br />
Seddelregister: Top<strong>og</strong>rafisk register over arkivmateriale indsendt til DFS 1904-59. 11 pk.<br />
Opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse.<br />
Seddelregister: Fester.<br />
Opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse. Består af 11 specialregistre med henvisning til arkivmateriale om årets fester:<br />
jul, fastelavn, påske, pinse, maj/Valborg, Skt. Hans <strong>og</strong> høst samt om livets fester: bryllup, barsel, begravelse <strong>og</strong><br />
mindre gilder. Hvert register er top<strong>og</strong>rafisk ordnet.<br />
55
Seddelregister: Folkeliv.<br />
Opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse. Ordnet alfabetisk efter stikord.<br />
Publikationer<br />
Evald Tang Kristensen: Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv med Tillægsbind 1-6,<br />
Kolding <strong>og</strong> Århus 1891-1902 (2. udgave under medvirken af Bengt Holbek <strong>og</strong> Erik Høvring<br />
Pedersen Kbh. 1987).<br />
I Tillægsbind 6, s. 401-526, findes et register over hele værket, dels over meddelernes navne, dels over stednavne<br />
<strong>og</strong> dels over n<strong>og</strong>le af de i værket forekommende personnavne.<br />
H.F. Feilberg: Ordb<strong>og</strong> over jyske almuesmål 1-4, Kbh. 1886-1914.<br />
Ordb<strong>og</strong>en er bredere end titlen udsiger, idet det faktisk er en ordb<strong>og</strong> over jysk folke<strong>kultur</strong> med internationale<br />
referencer.<br />
August F. Schmidt: Leksikon over Landsbyens Gilder. Festskikke <strong>og</strong> Fester på Landet, Kbh.<br />
1950.<br />
Erik Kaas Nielsen: Det lille folk. Om skolebørns skikke <strong>og</strong> vaner samt et udvalg af deres<br />
eventyr, ræddehistorier, gysere, skrøner, pral, efterlysninger, vrøvlehistorier, anekdoter,<br />
sketcher, navne- <strong>og</strong> drillerim, bold- <strong>og</strong> tælleremser, Kbh. 1965.<br />
Erik Kaas Nielsen: Gæt en gåde. 404 gåder <strong>og</strong> sjove spørgsmål, Kbh. 1979.<br />
Erik Kaas Nielsen: Lystige rim <strong>og</strong> remser for børn, Kbh. 1984.<br />
Jørn Møller: So i Hul - <strong>og</strong> 99 andre gamle boldspil <strong>og</strong> kastelege, Hund i Lænke - <strong>og</strong> 99 andre<br />
gamle fange- <strong>og</strong> findelege, Føde en Bjørn - <strong>og</strong> 99 andre gamle smidighedsøvelser <strong>og</strong><br />
styrkelege, Snøre Vibe - <strong>og</strong> 99 andre gamle kamp- <strong>og</strong> kaplege, 4 bind, Kastrup 1990-91.<br />
56
g: Eventyr, sagn <strong>og</strong> andre fortællinger<br />
Efterspørgslen efter gode fortællinger har altid været stor i alle miljøer, <strong>og</strong> det var velkendt i<br />
1800-tallet, at <strong>og</strong>så folk i almindelighed havde sådanne mundtligt <strong>og</strong> skriftligt overleverede<br />
beretninger. En for sin tid fin oversigt blev udgivet af Rasmus Nyerup i 1816: Almindelig<br />
Morskabslæsning i Danmark <strong>og</strong> Norge igjennem Aarhundreder. 73 Nyerup t<strong>og</strong> udgangspunkt i<br />
de såkaldte folkebøger, dvs. små trykte bøger skrevet i et alment fatteligt spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> som regel<br />
beregnet til en bred læserskare. Det var underholdende bøger med ofte internationalt udbredte<br />
historier af meget br<strong>og</strong>et art. Til de kendteste hører Uglspil, Jesu Barndomsb<strong>og</strong>, Faust, Æsops<br />
fabler, De gamle vises eksempler, Lucidarius <strong>og</strong> Ræveb<strong>og</strong>en. Adskillige af fortællingerne<br />
havde rødder tilbage til middelalderen.<br />
Eventyrene blev ved siden af folkeviserne Svend Grundtvigs hovedinteresse. Såvel<br />
Nyerup som Grundtvig var klar over, at eventyr ofte er internationale (Grundtvig ønskede at<br />
publicere dem “med henvisninger til andre folks tilsvarende digtninger” 74 ). Mens Nyerup<br />
altså t<strong>og</strong> udgangspunkt i de trykte bøger, der siden b<strong>og</strong>trykkerkunstens opfindelse havde<br />
været populær læsning hos menigmand i hele Europa, ønskede Svend Grundtvig først <strong>og</strong><br />
fremmest at indsamle <strong>og</strong> studere den mundtlige tradition. Blandt andre eventyrsamlere er<br />
Evald Tang Kristensen i særklasse, men man bør <strong>og</strong>så nævne læreren <strong>Jens</strong> Kamp. I alt<br />
besidder DFS ca. 5000 optegnelser af folkeeventyr, hvoraf næsten 3000 er af Tang<br />
Kristensen.<br />
Foruden eventyr ønskede Grundtvig at få indsamlet “Danmarks folkesagn ... ordnede<br />
dels efter indhold <strong>og</strong> dels efter sted”, idet han skelnede mellem mytiske fællessagn <strong>og</strong><br />
historiske, lokaliserede sagn.<br />
Axel Olrik betvivlede, at man klart kunne skelne mellem “kunstdigt” som<br />
enkeltmandspræstation <strong>og</strong> “folkedigt” som hele folkets skabelse. Folkeeventyr definerede han<br />
som den “... længere (mere sammensatte <strong>og</strong> ofte mere udmalende) fortælling, rig på<br />
usandsynlige begivenheder <strong>og</strong> uden forsøg på at gøre dem troværdige ved stedfæste.” 75 Den<br />
klassiske folkemindevidenskab inddelte folkeeventyrene i trylleeventyr (med overnaturlige<br />
væsener <strong>og</strong> tildragelser), novelleeventyr, legendeeventyr, historier om dumme trolde,<br />
dyreeventyr, skæmteeventyr, skrøner <strong>og</strong> formeleventyr. Folkesagnet blev af Olrik defineret<br />
som “... den kortere fortælling om en begivenhed, der af fortælleren opfattes som virkelig<br />
foregået.” 76 Sagnene er altså ofte knyttet til virkelige personer eller steder, men forklarer<br />
hyppigt fænomener <strong>og</strong> handlinger med overnaturlige væseners indgriben (f.eks. elverpigerne,<br />
der lokker den unge mand væk fra den slagne vej). Der findes d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så historiske sagn.<br />
Bortset fra de historiske sagn er det karakteristisk, at sagnene ikke har helte eller heltinder,<br />
men kun almindelige mennesker, der kommer i situationer, hvor ikke-menneskelige kræfter<br />
truer deres tilværelse. I dag finder man sagn tilpasset det moderne liv, ofte kaldet<br />
vandrehistorier.<br />
Olrik inddr<strong>og</strong> desuden den såkaldte heltedigtning (<strong>og</strong>så kaldet epos eller heroisk<br />
digtning) under folkeminderne, hvoraf især den nordiske oldtids digtning interesserede ham.<br />
Under de folkelige fortællinger hører desuden legender, fabler, anekdoter <strong>og</strong><br />
vittigheder.<br />
57
Vigtige samlinger<br />
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: <strong>Folkeminder</strong>. Bidrag fra folkemunde, indsendte<br />
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.<br />
Stof indenfor div. folkloristiske genrer. Samlingen danner baggrundsmateriale for bl.a. Svend Grundtvig: Gamle<br />
danske Minder i Folkemunde 1-3, Kbh. 1854-61, sammes Danske Folkeæventyr 1-3, Kbh. 1876-84, <strong>og</strong> Hans<br />
Ellekildes udgave af Svend Grundtvig: Danske Folkesagn 1839-83 1-2, Kbh. 1944-48. Hertil kommer mange<br />
nyere udgaver, bl.a. Laurits Bødkers Niels Levinsen. Folkeeventyr fra Vendsyssel, Kbh. 1958, <strong>og</strong> Nikolaj<br />
Christensen. Folkeeventyr fra Kær Herred, Kbh. 1963-67. Svend Grundtvigs Danske Folkeæventyr 1-2 samt de<br />
for størstedelen utrykte varianter i DFS’ arkiv, der var hans forlæg, er lagt på Internettet på institutionens<br />
hjemmeside www.dafos.dk.<br />
DFS 1883/22. Svend Grundtvigs samling: Danske folkebøger. 2 pk, 1756-1880.<br />
Standardudgaven af de ældre folkebøger er J.P. Jacobsen <strong>og</strong> R. Paulli: Danske Folkebøger fra 16. <strong>og</strong> 17.<br />
Århundrede 1-14, Kbh. 1915-36. Samlinger med folkebøger findes desuden i 1906/22b, 1909/3, 1912/4 <strong>og</strong><br />
1929/75.<br />
DFS 1883/72-75. Svend Grundtvigs samling: Danmarks folkeeventyr, registrant (1883/72).<br />
Registratur over danske folkeeventyr, fabler <strong>og</strong> skæmtesagn 1856 (1883/73-75). 1 bd + 4 pk,<br />
1856-88.<br />
DFS 1883/76-86. Svend Grundtvigs samling: Eventyrafskrifter, ordnede efter registrantens<br />
[dvs. 1883/72] numre (1883/76-82). Eventyrafskrifter, uden for nummer (1883/83). Evald<br />
Tang Kristensen: Eventyr, opskrifter nr. 1-1323, afskrevne for Svend Grundtvig (1884/84-86).<br />
11 pk, ca. 1839-83.<br />
NB: Nummereringen af Tang Kristensens eventyropskrifter er ikke den samme, som bruges i 1929/41-42.<br />
DFS 1883/87. Svend Grundtvigs samling: Skæmtesagn <strong>og</strong> dyrefabler, afskrifter. 1 pk, ca.<br />
1839-83.<br />
Heri tillige dyrerim, remser <strong>og</strong> sagn om dyr.<br />
DFS 1883/90-98. Svend Grundtvigs samling: Folkesagn. Afskrifter, ordnede alfabetisk efter<br />
meddelernes navne. 9 pk, ca. 1839-83.<br />
DFS 1904/9-13, 1904/26-30. Frederik Lange Grundtvigs samling vedrørende fuglene i folkets<br />
tro <strong>og</strong> digtning samt fuglenavne (“Fuglenes historie”): Folkedigtning <strong>og</strong> folketro om fuglene<br />
(1904/9-13). Fuglene i sagn <strong>og</strong> tro, utrykte bidrag. Svar på F.L. Grundtvigs trykte spørgsmål,<br />
alfabetisk ordnede efter meddelere (1904/26-29). <strong>Folkeminder</strong>, særlig om fuglene. Danske<br />
originalbidrag (1904/30). 6 pk + 5 bd, 1878-92.<br />
DFS 1904/37-38. <strong>Jens</strong> Kamps samling: <strong>Folkeminder</strong>. 1 pk + 1 bd, ca. 1868-91.<br />
Stof indenfor div. folkloristiske genrer. Især Kamps egne optegnelser, herunder optegnelser fra B<strong>og</strong>ø <strong>og</strong><br />
optegnelser fra rejsen med offentlig understøttelse i 1877. Jf. <strong>Jens</strong> Kamp: Danske <strong>Folkeminder</strong>. Æventyr,<br />
Folkesagn, Gaader, Rim <strong>og</strong> Folketro, Odense 1877.<br />
DFS 1904/40. <strong>Jens</strong> Kamps samling: Eventyr <strong>og</strong> skæmtehistorier. 1 pk, ca. 1868-91.<br />
Ordnede så vidt muligt efter hjemsted. Eventyr: B<strong>og</strong>ø, Møn, Fyn, Jylland, forskellige. Skæmtehistorier: Præste<br />
<strong>og</strong> munkehistorier, provinshistorier, skæmtesagn fra B<strong>og</strong>ø, fra Fyn, fra Jylland, fra Sjælland, uden lokalitet. Jf.<br />
Danske Folkeæventyr, samlede <strong>og</strong> gjenfortalte af <strong>Jens</strong> Kamp, Kbh. 1879, <strong>og</strong> Danske Folkeæventyr, samlede fra<br />
Folkemunde <strong>og</strong> gjenfortalte af <strong>Jens</strong> Kamp, Kbh. 1891.<br />
58
DFS 1904/41. <strong>Jens</strong> Kamps samling: Sagn <strong>og</strong> tro. 1 pk, ca. 1868-91.<br />
Jf. <strong>Jens</strong> Kamp: Dansk Folketro, udgivet af Inger M. Boberg, Kbh. 1943.<br />
DFS 1906/1. Kumulerende samlinger 1906-59: <strong>Folkeminder</strong> af forskellig art. 6 pk, ca. 1906-<br />
59.<br />
Optegnelser indenfor div. folkloristiske genrer, der ikke lader sig henføre til én bestemt lokalitet <strong>og</strong>/eller én<br />
bestemt genre. Også håndskrifter af blandet indhold (kun delvis folkeminder).<br />
DFS 1906/2c. Kumulerende samlinger 1906-59: <strong>Jens</strong> Madsen: <strong>Folkeminder</strong>, især fra Hanved<br />
S<strong>og</strong>n ved Flensborg. 1 pk, 1860-1907.<br />
Optegnelser af lærer <strong>Jens</strong> Madsen (1833-1907), delvis udgivet i dennes <strong>Folkeminder</strong> fra Hanved S<strong>og</strong>n ved<br />
Flensborg, Kbh. 1870. Madsen var <strong>og</strong>så meddeler til Svend Grundtvig, se DFS 1883/12, <strong>og</strong> til H.F. Feilberg, se<br />
1922/24.<br />
DFS 1906/2e. Kumulerende samlinger 1906-59: Frederik Poulsen: Samsøs folkeminder. 1 bd,<br />
1886-93.<br />
760 s. renskrevne optegnelser, først <strong>og</strong> fremmest Poulsens egne primæroptegnelser <strong>og</strong> i mindre grad andres<br />
optegnelser (Andreas Petersens <strong>og</strong> Mikkel Sørensens optegnelser). Div. folkloristiske genrer, især sagn, skik,<br />
viser, overtro <strong>og</strong> forskellige “små genrer”.<br />
DFS 1906/14-17. Kumulerende samlinger 1906-59: Eventyr. Bidrag ordnede alfabetisk efter<br />
indsendernes navne (1906/14). Særtryk <strong>og</strong> udklip (1906/15). Afskrifter (1906/16-17). 24 pk,<br />
ca. 1880-1959.<br />
1906/14 er originaloptegnelser, breve m.m., indsendte til Dansk Folkemindesamling.<br />
DFS 1906/22b. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkebøger. 15 pk, ca. 1750-1950.<br />
Hovedsagelig danske tryk. Blandt disse findes <strong>og</strong>så mange slags fortællinger som oversættelser i folkeb<strong>og</strong>sstil af<br />
norrøn <strong>og</strong> antik litteratur, eventyr, skæmtehistorier, vrøvlehistorier, sagn, historiske <strong>og</strong> andre noveller, dial<strong>og</strong>er,<br />
skuespil, røverhistorier, rejseskildringer, m.m. Samlingen er registreret af Gunvor Christiansen: De blå bøger.<br />
En katal<strong>og</strong> over en samling folkebøger på Dansk Folkemindesamling, utrykt speciale fra Danmarks<br />
Biblioteksskole 1986 (eksemplar i DFS). Se <strong>og</strong>så 1883/22, 1909/3, 1912/4 <strong>og</strong> 1929/75. Standardudgaven af de<br />
ældre folkebøger er J.P. Jacobsen <strong>og</strong> R. Paulli: Danske Folkebøger fra 16. <strong>og</strong> 17. Århundrede 1-14, Kbh. 1915-<br />
32.<br />
DFS 1906/23. Kumulerende samlinger 1906-59: Sagn <strong>og</strong> tro. Bidrag, ordnede efter egne. 70<br />
pk, ca. 1906-59.<br />
Breve, originaloptegnelser m.m., indsendte til Dansk Folkemindesamling.<br />
DFS 1906/24-25. Kumulerende samlinger 1906-59: Sagn <strong>og</strong> tro. Særtryk <strong>og</strong> udklip, ordnede<br />
efter egne. 151 pk, ca. 1906-59.<br />
DFS 1906/28-29. Kumulerende samlinger 1906-59: Sagn. Afskrifter. 42 pk, ca. 1906-59.<br />
DFS 1912/1-2. <strong>Folkeminder</strong> fra Odsherred, samlede af fhv. lærer Lars Andersen i Høve<br />
(1912/1). <strong>Folkeminder</strong> fra Højby <strong>og</strong> Oddens s<strong>og</strong>ne, optegnede af Historisk Samfund for<br />
Højby s<strong>og</strong>n (1912/2). 2 pk, 1908-29.<br />
Div. folkloristiske genrer. Jf. Lars Andersens publikationer Folkesagn <strong>og</strong> Folketro i Ods Herred, Kbh. 1918;<br />
Folkesagn <strong>og</strong> Folketro i Skippinge-Tudse <strong>og</strong> Merløse Herreder, Kolding 1921; Folkeeventyr indsamlede i Ods<br />
Herred, Kbh. 1923.<br />
DFS 1917/3-139. Axel Olriks samling. 151 pk, ca. 1870-1917.<br />
59
Axel Olriks efterladte papirer rummer bl.a. hans notater, excerpter, foredrag <strong>og</strong> afhandlinger vedrørende<br />
nordiske sagn, eventyr, islandske sagaer, Saxos Danmarkshistorie, Danmarks heltedigtning m.m. Samlingen<br />
danner baggrund for Olriks hovedværker, som Forsøg på en tvedeling af kilderne til Sakses oldhistorie, Kbh.<br />
1892-94, Nordisk åndsliv i vikingetid <strong>og</strong> tidlig middelalder, 1907, Ragnarokforestillingernes udspring, 1913, <strong>og</strong><br />
de posthume N<strong>og</strong>le grundsætninger for sagnforskning (udg. af Hans Ellekilde), Kbh. 1921, <strong>og</strong> Nordens<br />
Gudeverden 1-2, 1926-51 (sammen med Hans Ellekilde).<br />
DFS 1929/1. Evald Tang Kristensens samling: Originaloptegnelser af folkeminder, indsendte<br />
til ETK. Heri bidrag indsendte til Folkemindesamfundet samt senere bidrag. Ordnede<br />
alfabetisk efter indsendernes navne. 28 pk, 1845-1925.<br />
Stof indenfor div. folkloristiske genrer. En del af stoffet blev trykt i det af Tang Kristensen redigerede tidsskrift<br />
Skattegraveren <strong>og</strong> Efterslæt til ‘Skattegraveren’, Kolding 1884-90, samt i Danske folkeæventyr optegnede af<br />
Folkemindesamfundets medlemmer, Viborg 1888.<br />
DFS 1929/12-13. Evald Tang Kristensens samling: Løse optegnelser af folkeminder <strong>og</strong><br />
melodier af ETK. 7 pk + 4 bd, 1867-1904.<br />
Div. folkloristiske genrer. Se kommentaren til 1929/16.<br />
DFS 1929/14. Evald Tang Kristensens samling: Lommebøger, indeholder ETKs optegnelser<br />
af folkeminder <strong>og</strong> andre notater. 2 pk, 1870-88.<br />
Lomme- <strong>og</strong> optegnelsesbøger i lille format. Div. folkloristiske genrer. Se kommentaren til 1929/16.<br />
DFS 1929/16. Evald Tang Kristensens samling: Dagbøger nr. 1-335. Hæfter i kvart<br />
indeholdende ETKs førsteoptegnelser fra hans indsamlingsrejser 1871-1917 med person- <strong>og</strong><br />
stedregister. 33 bd + 1 pk, 1871-1917.<br />
Div. folkloristiske genrer. Samlingerne 1929/12-14 plus 1929/16 rummer tilsammen Tang Kristensens primære<br />
feltoptegnelser. Fortællestoffet heri er af Kristensen selv udgivet i adskillige bøger, bl.a. i serien Jydske<br />
<strong>Folkeminder</strong> bd 3, 4, 6, 8, 9 (sagn), Kbh. <strong>og</strong> Kolding 1876-88, Jydske <strong>Folkeminder</strong> bd 5, 7, 12-13 (eventyr),<br />
Kbh. <strong>og</strong> Århus 1881-97; Mikkel Skrædders Historier, Kbh. 1890; Kuriøse Overhøringer i Skole <strong>og</strong> Kirke.<br />
Optegnede efter Folkemunde 1-2, 1892-99; Fra Mindebo. Jyske Folkeæventyr, Århus 1898; Molbo- <strong>og</strong><br />
Aggerbohistorier 1-2, Viborg <strong>og</strong> Århus 1892-1903; Fra Bindestue <strong>og</strong> Kølle. Jyske Folkeæventyr 1-2, Kbh. 1896-<br />
97; Bindestuens Saga. Jyske Folkeæventyr, Kbh. 1897; Danske Skjæmtesagn, Århus 1900; Danske Sagn som de<br />
har lydt i Folkemunde 1-7, Århus 1892-1901 (genoptrykt i 8 bd under medvirken af Johannes E. Tang<br />
Kristensen, Bengt Holbek <strong>og</strong> Erik Høvring Pedersen, Kbh. 1980) <strong>og</strong> Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde,<br />
Ny række, udgivet af Johannes Evald Tang Kristensen, 1-6 plus Registre, Kbh. 1928-39. Et udvalg af ETKs hidtil<br />
utrykte eventyroptegnelser er udgivet af Vibeke Arndal: Evald Tang Kristensens Eventyr fra Jylland 1-3, Odense<br />
1995-2000.<br />
DFS 1929/41. Evald Tang Kristensens samling: Eventyr, indsamlede af <strong>og</strong> indsendt til ETK,<br />
nr. 1-2584. Afskrifter ordnet efter nummer (nærmest kronol<strong>og</strong>isk). Renskrift for Dansk<br />
Folkemindesamling fuldendt 1907. 26 pk, ca. 1900-1907.<br />
DFS 1929/42. Evald Tang Kristensens samling: Eventyr, indsamlede af <strong>og</strong> indsendt til ETK,<br />
nr. 1-2584. Ældre afskriftrække (Vejlesamlingen). Ordnet efter nummer (nærmest<br />
kronol<strong>og</strong>isk). 25 pk, ca. 1867-1907.<br />
DFS 1929/52. Evald Tang Kristensens samling: Molbo- <strong>og</strong> Aggerbohistorier. 1 pk, ca. 1867-<br />
1903.<br />
ETKs renskrifter efter egne <strong>og</strong> andres originaloptegnelser samt en mindre del originale indsendelser til ETK.<br />
Synes at være tænkt som materiale til den aldrig publicerede “100 udvalgte Molbohistorier <strong>og</strong> andre dermed<br />
beslægtede Fortællinger” <strong>og</strong>så kaldet “Molbo- <strong>og</strong> Aggerbohistorier 3die Samling”.<br />
60
DFS 1929/75. Evald Tang Kristensens samling: Danske ‘folkebøger’. Tryk <strong>og</strong> manuskripter<br />
samlede <strong>og</strong> ordnede af ETK. 50 pk, ca. 1700-1900.<br />
Hovedsagelig danske tryk, men der findes <strong>og</strong>så håndskrifter. Heri bøger med fabler, gamle historiske<br />
fortællinger <strong>og</strong> romaner, ridderromaner, kærlighedshistorier, eventyr, rejsebeskrivelser, noveller m.m. En<br />
fortegnelse over samlingen findes i 1929/76. Andre samlinger med folkebøger findes i 1883/22, 1906/22b,<br />
1909/3 <strong>og</strong> 1912/4.<br />
DFS 1930/1-5. Anders Uhrskovs samling. 5 pk, 1920-31.<br />
Rummer især Anders Uhrskovs <strong>og</strong> andres optegnelser af sagn <strong>og</strong> tro, især fra Nordsjælland. Herunder sagn<br />
optegnet af skoleelever <strong>og</strong> højskoleelever. Jf. Uhrskovs lange række af folkelivsskildringer, begyndende med<br />
Nordsjællandsk Landsbyliv, 1918.<br />
DFS 1948/1-4. H.C. Frydendahls samling. 12 pk, 1817-1947.<br />
Heri bl.a. originaloptegnelser af H.C. Frydendahl (1888-1947) indenfor flere folkloristiske genrer. Materialet<br />
vedrører Fyn. Jf. H.C. Frydendahl mange artikler om <strong>kultur</strong>historie i månedsskriftet Fynsk Hjemstavn samt<br />
b<strong>og</strong>en Fynske <strong>Folkeminder</strong>, Krarup 1945.<br />
DFS 1966/1. Jyde, fynbo, sjællænder. 4480 anekdoter indsendt til Danmarks Radio i 1966.<br />
Nummereret fortløbende, jf. de til samlingen hørende kodekort. 11 pk + 4 ks, 1966.<br />
Jf. Carsten Bregenhøj: Jyde, Fynbo <strong>og</strong> Sjællænder. Foreløbig rapport om hulkortanalyse af anekdotesamlingen<br />
DFS 1966/1, Kbh. 1969.<br />
DFS 1970/5. ‘Danmark rundt i sagn <strong>og</strong> tro’. Besvarelser indsendt i anledning af Iørn Piøs<br />
radiopr<strong>og</strong>rammer i 1970-71. 1 pk, 1970-71.<br />
Med oversigt over besvarelserne.<br />
DFS 1972/2. ‘Lune Jyder’. Historier <strong>og</strong> anekdoter indsendt 1967-72 til Morgenavisen<br />
Jyllands-Posten. 5 pk, 1967-72.<br />
DFS 1979/26. Århushistorier nedskrevet af børn i København (4. klasse, Marielyst skole,<br />
Gladsaxe). 1 kuvert, 1979.<br />
DFS 1983/1.’ DFS-OPT’: Optegnelser indsendt til Dansk Folkemindesamling 1960-83.<br />
Alfabetisk ordnede efter optegnere. 24 pk, 1960-83.<br />
Div. folkloristiske genrer. Optegnelser indsendt efter DFS’ opfordring (spørgeskemaer) eller uopfordret.<br />
N<strong>og</strong>le vigtige registre <strong>og</strong> håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:<br />
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv <strong>og</strong> seddelregistrene<br />
over meddelere (se s. 7) drejer det sig om:<br />
Registre<br />
Dansk Folkemindesamlings fagkatal<strong>og</strong>er 9: Danske folkeeventyr. I-II ordnede efter<br />
grundtvigske numre, eventyr 1-135; III-IV ordnede efter FFnumre [A. Aarne: Verzeichnis der<br />
Märchentypen, Helsinki 1910].<br />
Fire pakker med håndskrevne blade, der dels rummer to pakker med Svend Grundtvigs egenhændige oversigt<br />
over varianter til de enkelte eventyrtyper (suppleret af Olriks <strong>og</strong> senere DFS-arkivarers indførsler), <strong>og</strong> dels to<br />
pakker med oversigter over Tang Kristensens eventyroptegnelser. Det af Svend Grundtvig skrevne register er en<br />
parallel til kvartprotokollen i 1883/72.<br />
61
Dansk Folkemindesamlings fagkatal<strong>og</strong>er 7: Evald Tang Kristensens samling af eventyr.<br />
Renskrift af ETKs egen registrant, en håndskrevet kvartprotokol i 1929/43. En revideret renskrift ved Margit<br />
Brandt, Registrant over Evald Tang Kristensens samling af eventyr, er udgivet i stencilleret form af Nordisk<br />
Institut for Folkedigtning, Åbo 1974. Ordnet efter ETK-numre.<br />
Dansk Folkemindesamlings fagkatal<strong>og</strong>er 8: Dansk Folkemindesamlings samling af eventyr.<br />
Håndskrevet kvartprotokol, begyndt 1906. Rummer kun fortegnelse over <strong>Jens</strong> Kamps materiale.<br />
Seddelregister: Top<strong>og</strong>rafisk register over arkivmateriale indsendt til DFS 1904-59. 11 pk.<br />
Opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse.<br />
Seddelregister: Sagn.<br />
Opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse. Består af 27 specialregistre med henvisning til arkivmateriale over bakker, dyr,<br />
ellefolk, gengangere, hav, hekse, herregårde, historiske personer, historiske sagn i øvrigt, høje, kilder, kirker,<br />
klenodier, kl<strong>og</strong>e folk, kæltringer, nisser, præster, skatte, skove, sten, søer, træer, vandløb, varsler, veje, vild jagt,<br />
vætter.<br />
Seddelregister: H.F. Feilbergs Folklore Indeks (DFS 1922/73-98).<br />
Et supplement til Feilbergs Ordb<strong>og</strong> over jyske almuesmål, 1886-1914. 60.000 alfabetisk ordnede sedler, der<br />
registrerer <strong>kultur</strong>historie <strong>og</strong> hverdagsliv især i årtierne omkring 1900. Udgivet på mikrofiche <strong>og</strong> med trykt<br />
Manual til H.F. Feilbergs Folklore Indeks ved Gustav Henningsen, Åbo 1992.<br />
Publikationer<br />
Svend Grundtvig: Danske Folkeæventyr 1-3, Kbh. 1876-84.<br />
Svend Grundtvig: Danske Folkesagn 1839-83 1-2, udgivet af Hans Ellekilde Kbh. 1944-48.<br />
Denne materialeudgave har en indledning med oplysninger om Svend Grundtvigs sagnoptegnere <strong>og</strong> er i bd 2 s.<br />
197-303 forsynet med stedregistre, personregistre <strong>og</strong> indholdsregistre.<br />
<strong>Jens</strong> Kamp: Danske Folkeæventyr 1-2, Kbh. 1879-91.<br />
Evald Tang Kristensen: Jydske <strong>Folkeminder</strong> 5, 7, 12 <strong>og</strong> 13, Kbh. <strong>og</strong> Århus 1881-97.<br />
Evald Tang Kristensen: Danske folkeæventyr optegnede af Folkemindesamfundets<br />
medlemmer, Viborg 1888.<br />
Astrid Lunding: The system of tales in the Folklore Collection of Copenhagen, Helsinki 1910.<br />
Gengiver Svend Grundtvigs 135 eventyrtyper.<br />
Evald Tang Kristensen: Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde, 2. udgave 1-8 under<br />
medvirken af Johannes E. Tang Kristensen, Bengt Holbek <strong>og</strong> Erik Høvring Pedersen, Kbh.<br />
1980. Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde, ny række 1-8, udgivet af Johannes Evald<br />
Tang Kristensen, Kbh. 1928-39.<br />
Heri findes registre over meddelere/optegnere <strong>og</strong> stednavne i den store materialeudgave, der ud over Tang<br />
Kristensens eget stof <strong>og</strong>så rummer materiale fra bl.a. Svend Grundtvigs samling.<br />
H.F. Feilberg: Ordb<strong>og</strong> over jyske almuesmål 1-4, Kbh. 1886-1914.<br />
62
Ordb<strong>og</strong>en er bredere end titlen udsiger, idet det faktisk er en ordb<strong>og</strong> over jysk folke<strong>kultur</strong> med internationale<br />
referencer.<br />
Johannes Bolte <strong>og</strong> Georg Polívka: Anmerkungen zu den Kinder- u. Hausmärchen der Brüder<br />
Grimm 1-3, Leipzig 1913-18.<br />
J.P. Jacobsen <strong>og</strong> R. Paulli: Danske Folkebøger fra 16. <strong>og</strong> 17. Århundrede 1-14, Kbh. 1915-36.<br />
Kildeudgave, hvoraf bd 14 er register.<br />
Arthur Christensen: Molboernes vise Gerninger, Kbh. 1939.<br />
Et udvalg af danske molbohistorier fra ældre <strong>og</strong> nyere kilder med redegørelse for sidestykker m.m.<br />
Arthur Christensen: Dumme Folk. Danske Skæmteæventyr i international Belysning, Kbh.<br />
1941.<br />
Stith Thompson: Motif-Index of Folk-Literature. A Classification of Narrative Elements in<br />
Folktales, Ballads, Myths, Fables, Mediaeval Romances, Exempla, Fabliaux, Jest-Books and<br />
Local Legends 1-6, Copenhagen 1955-58.<br />
Antti Aarne <strong>og</strong> Stith Thompson: The Types of the Folktale. A Classification and<br />
Bibli<strong>og</strong>raphy, Helsinki 1928. Second Revision, Helsinki 1961.<br />
Den første udgave henviser konsekvent til Svend Grundtvigs typenumre.<br />
Gorm Benzon: Sagn <strong>og</strong> Spøgerier, Kbh. 1967. (= Aage Roussel, red.: Danske Slotte <strong>og</strong> Herregårde, bd<br />
17).<br />
En materialeudgave, der er ordnet alfabetisk efter herregårde. Heri et sagregister over de overnaturlige<br />
fænomener <strong>og</strong> et personregister.<br />
Eventyrindeks, Bibliotekscentralen 1970. Eventyrindeks, Supplement 1969-74,<br />
Bibliotekscentralen 1975. Eventyrindeks, Supplement 1969-79, Bibliotekscentralen 1980.<br />
Eventyrindeks 1985/2003, Dansk BiblioteksCenter 2003.<br />
Registrerer udgivne eventyrsamlinger i Danmark samt anfører eventyrerne i alfabetisk rækkefølge <strong>og</strong><br />
typenummerrækkefølge.<br />
Evald Tang Kristensen <strong>og</strong> Peter Olsen m.fl.: Gamle Kildevæld. Portrætter af danske<br />
eventyrfortællere <strong>og</strong> visesangere fra århundredskiftet, Kbh. 1981 (ny udvidet udg. ved Erik<br />
Høvring Pedersen af førsteudgaven fra 1927).<br />
Gunvor Christiansen: De blå bøger. En katal<strong>og</strong> over en samling folkebøger på Dansk<br />
Folkemindesamling, utrykt speciale fra Danmarks Biblioteksskole 1986 (eksemplar i DFS).<br />
Katal<strong>og</strong>et er i 2004 overført til database, der er tilgængelig på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk.<br />
Bengt Holbek: Interpretation of Fairy Tales. Danish Folklore in a European Perspective,<br />
Helsinki 1987.<br />
Denne undersøgelse af eventyr, fortalt af 127 af Evald Tang Kristensens bedste eventyrmeddelere, rummer bl.a.<br />
s. 94-139 et katal<strong>og</strong> over fortællerne <strong>og</strong> deres repertoirer.<br />
Else Marie Kofod: De vilde svaner <strong>og</strong> andre folkeeventyr. Sidestykker til H.C. Andersens<br />
eventyr, Kbh. 1989.<br />
Registrerer alle varianter i DFS’ arkiv til syv af H.C. Andersens eventyr <strong>og</strong> publicerer et udvalg af dem.<br />
63
Inger Spang Hansen <strong>og</strong> Kirsten Pingel: Katal<strong>og</strong> over Evald Tang Kristensens samling af<br />
folkebøger, utrykt hovedopgave fra Danmarks Biblioteksskole 1990 (eks. i DFS).<br />
Katal<strong>og</strong>et er i 2004 overført til database, der er tilgængelig på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk.<br />
64
h: Remser, ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> gåder<br />
Svend Grundtvig regnede som en del af gruppen “Danmarks folkeliv” <strong>og</strong>så “gåder, rim<br />
(børnerim, hyrderim, stedrim osv.) <strong>og</strong> remser, brugt ved forskellige lejligheder af store eller<br />
små.” 77 Disse små genrer, hvortil <strong>og</strong>så regnes ordspr<strong>og</strong>, er meget gamle <strong>og</strong> kendes over hele<br />
verden.<br />
Remser er i modsætning til gåder <strong>og</strong> ordspr<strong>og</strong> ikke prosa, men lyrik. De er rytmisk<br />
bundne, men skiller sig ud fra viserne ved ikke at være strofiske i deres opbygning. De består<br />
af en kæde af enkeltlinjer opbygget af en kombination af trykstærke <strong>og</strong> tryksvage stavelser<br />
(evt. med brug af b<strong>og</strong>stavrim) <strong>og</strong> bundet sammen ved hjælp af enderim. Sammenkædningen<br />
af linjer er ikke særlig fast. Remsegenren er utrolig mangeartet <strong>og</strong> bruges til meget forskellige<br />
formål alt efter om det er ride-ranke remser, byremser, tælleremser eller boldremser. Rideranke<br />
remser synges, mens andre som regel blot remses af.<br />
Ordspr<strong>og</strong> er en oprindelig mundtlig form, der ofte er billedlig (“tomme tønder<br />
buldrer mest”). De er anonyme, modsat aforismer <strong>og</strong> bevingede ord, hvorved de fremstår med<br />
hele den kollektive erfarings tilsyneladende almengyldighed. Ordspr<strong>og</strong>et har en fast <strong>og</strong><br />
prægnant form, der ikke kan ændres af den enkelte spr<strong>og</strong>bruger uden at svække dets<br />
argumentationskraft.<br />
Samlinger af gåder kendes i Danmark tilbage til Peder Låle i 1300-tallet, <strong>og</strong> er<br />
ligesom ordspr<strong>og</strong>ene blevet trykt i udgaver siden ca. 1600. En gåde er et spørgsmål, der giver<br />
en tilsyneladende usandsynlig fremstilling af n<strong>og</strong>et i dagligdagen som ikke formuleres, men<br />
skal gættes. Gåder fungerer som underholdning <strong>og</strong> leg, men de har <strong>og</strong>så været brugt til<br />
pædag<strong>og</strong>iske formål.<br />
Vigtige samlinger<br />
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: <strong>Folkeminder</strong>. Bidrag fra folkemunde, indsendte<br />
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.<br />
Div. folkloristiske genrer. Samlingen danner baggrundsmateriale for bl.a. Svend Grundtvig: Gamle danske<br />
Minder i Folkemunde 1-3, Kbh. 1854-61.<br />
DFS 1883/104. Svend Grundtvigs samling: Lege, rim <strong>og</strong> remser. Afskrifter, ordnede efter<br />
indholdet på sedler. 1 pk, ca. 1839-83.<br />
Delvis opløst <strong>og</strong> fordelt i samlingen med afskrifter 1906/35.<br />
DFS 1883/107-115. Svend Grundtvigs samling: Børnerim, afskrifter (1883/107-08). Rim <strong>og</strong><br />
remser, afskrifter (1883/109-10). Ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> mundheld (1883/111-113). Gåder (1883/114-<br />
115). 10 pk, 1839-83.<br />
Delvis opløst <strong>og</strong> fordelt i samlingen med afskrifter 1906/35.<br />
DFS 1904/16. Frederik Lange Grundtvigs samling vedrørende fuglene i folkets tro: Ordspr<strong>og</strong><br />
hvori der forekommer fuglenavne. 1 bd, 1878.<br />
DFS 1904/43. <strong>Jens</strong> Kamps samling: Remser, lege m.m. Gåder, lege, remser, gækkebreve,<br />
skæmt, ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> mundheld. 1 pk, ca. 1868-91.<br />
DFS 1906/1. Kumulerende samlinger 1906-59: <strong>Folkeminder</strong> af forskellig art. 6 pk, ca. 1885-<br />
1959.<br />
65
Optegnelser indenfor div. folkloristiske genrer, der ikke lader sig henføre til én bestemt lokalitet <strong>og</strong>/eller én<br />
bestemt genre. Også håndskrifter af blandet indhold (kun delvis folkeminder).<br />
DFS 1906/2e. Kumulerende samlinger 1906-59: Frederik Poulsen: Samsøs folkeminder. 1 bd,<br />
1886-93.<br />
760 s. renskrevne optegnelser, først <strong>og</strong> fremmest Poulsens egne primæroptegnelser <strong>og</strong> i mindre grad andres<br />
optegnelser (Andreas Petersens <strong>og</strong> Mikkel Sørensens optegnelser). Div. folkloristiske genrer, især sagn, skik,<br />
viser, overtro <strong>og</strong> forskellige “små genrer” (mundheld, rim <strong>og</strong> remser, lege <strong>og</strong> gåder).<br />
DFS 1906/38-40. Kumulerende samlinger 1906-59: Ordspr<strong>og</strong>, gåder <strong>og</strong> naturlyd.<br />
Originaloptegnelser (1906/38). Særtryk <strong>og</strong> udklip (1906/39). Afskrifter (1906/40). 8 pk + 5<br />
store kasser, ca. 1906-59.<br />
DFS 1906/41-42. Kumulerende samlinger 1906-59: J.M. <strong>Jens</strong>en (fra Stenum): Ordspr<strong>og</strong>. I<br />
Almindelige. II På vendelbomål. 2 pk, ca. 1906-29.<br />
DFS 1910/1-4. Ditlevsen: Ordspr<strong>og</strong> fra Thy, samt fra enkelte andre egne af Jylland. 4 pk, ca.<br />
1890-1910.<br />
DFS 1912/26-38. <strong>Jens</strong> Terkilsen: Ordspr<strong>og</strong> fra Tørring-egnen. Renskrift på sedler af de i<br />
forfatterens eje værende hæfter med ordspr<strong>og</strong>, samlede fra 1864 til 1909. Omskrevne 1912<br />
med understøttelse af DFS. 3 pk, 1864-1912.<br />
DFS 1914/2. N.P. Bjerregaard: Ordspr<strong>og</strong> fra Gjerlev s<strong>og</strong>n samt fra enkelte andre egne af<br />
Jylland. 2 pk, 1892-1914.<br />
DFS 1915/1. Christine Reimer: Ordspr<strong>og</strong>. Fra Nordvestfyn (fortrinsvis fra Hårslev s<strong>og</strong>n,<br />
Skovby herred). 1 pk, ca. 1900-1915.<br />
DFS 1922/22-26. H.F. Feilbergs samling: Originalbidrag (spr<strong>og</strong>lige <strong>og</strong> folkloristiske),<br />
indsendte til H.F. Feilberg. 7 pk, ca. 1860-1921.<br />
Breve <strong>og</strong> optegnelser med stof indenfor div. folkloristiske genrer samt dialekt.<br />
DFS 1922/37-38. H.F. Feilbergs samling: Rim, remser <strong>og</strong> lege. Originalbidrag (1922/37).<br />
Afskrifter (1922/38). 1 pk + 2 ks, ca. 1877-1921.<br />
DFS 1922/40-41. H.F. Feilbergs samling: Jyske ordspr<strong>og</strong>, afskrifter (1922/40). Gåder fra alle<br />
lande, registrant på sedler, ordnet alfabetisk efter løsninger (1922/41). 1 pk + 1 ks, ca. 1876-<br />
1921.<br />
DFS 1929/1. Evald Tang Kristensens samling: Originaloptegnelser af folkeminder, indsendte<br />
til ETK. Heri bidrag indsendte til Folkemindesamfundet samt senere bidrag. Ordnede<br />
alfabetisk efter indsendernes navne. 28 pk, 1845-1925.<br />
Div. folkloristiske genrer. En del af stoffet blev trykt i det af Tang Kristensen redigerede tidsskrift<br />
Skattegraveren <strong>og</strong> Efterslæt til ‘Skattegraveren’, Kolding 1884-90, <strong>og</strong> i Danske folkeæventyr optegnede af<br />
Folkemindesamfundets medlemmer, Viborg 1888.<br />
DFS 1929/12-13. Evald Tang Kristensens samling: Løse optegnelser af folkeminder <strong>og</strong><br />
melodier af ETK. 7 pk + 4 bd, 1867-1904.<br />
66
Div. folkloristiske genrer. Se kommentaren til 1929/16.<br />
DFS 1929/14. Evald Tang Kristensens samling: Lommebøger, indeholder ETKs optegnelser<br />
af folkeminder <strong>og</strong> andre notater. 2 pk, 1870-88.<br />
Lomme- <strong>og</strong> optegnelsesbøger i lille format. Div. folkloristiske genrer. Se kommentaren til 1929/16.<br />
DFS 1929/16. Evald Tang Kristensens samling: Dagbøger nr. 1-335. Hæfter i kvart<br />
indeholdende ETKs originaloptegnelser fra hans indsamlingsrejser 1871-1917 med person- <strong>og</strong><br />
stedregister. 33 bd + 1 pk, 1871-1917.<br />
Div. folkloristiske genrer. Samlingerne 1929/12-14 plus 1929/16 rummer tilsammen Tang Kristensens primære<br />
feltoptegnelser. Materialet ”små genrer” har Kristensen selv udgivet i flere bøger, bl.a. Danske ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong><br />
mundheld, skæmtspr<strong>og</strong>, stedlige talemåder, ordspil <strong>og</strong> samtaleord, Kbh. 1890; Danske Dyrefabler <strong>og</strong><br />
Kjæderemser, Århus 1896; Danske Børnerim, Remser <strong>og</strong> Lege, Århus 1896; Danske Folkegaader, Struer 1913.<br />
DFS 1929/81-85. Evald Tang Kristensens samling: Danske børnerim, remser <strong>og</strong> lege. 15 pk,<br />
1865-97.<br />
Heri trykmanuskript <strong>og</strong> div. afskrifter m.m. især i tilknytning til Tang Kristensens udgave af Danske Børnerim,<br />
Remser <strong>og</strong> Lege, Århus 1896.<br />
DFS 1929/87-97. Evald Tang Kristensens samling: Ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> talemåder. 50 pk, ca. 1865-<br />
1929.<br />
Heri <strong>og</strong>så optegnelser <strong>og</strong> andet materiale fra prof. Harald Valdemar Rasmussen (1929/90-93), L.N. Bertelsen<br />
(1929/94) <strong>og</strong> J. Terkilsen (1929/95). Jf. Tang Kristensen: Danske ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> mundheld, skjæmtspr<strong>og</strong>, stedlige<br />
talemåder, ordspil <strong>og</strong> samtaleord, Kolding 1890.<br />
DFS 1929/98-100. Evald Tang Kristensens samling: Danske folkegåder (1929/98). Gåder<br />
(1929/99-100). 3 pk, ca. 1867-1913.<br />
Dele af trykmanuskript, et ældre manuskript med jyske folkegåder (1868) <strong>og</strong> diverse opskrifter. Jf. Evald Tang<br />
Kristensen: Danske Folkegaader, Struer 1913.<br />
DFS 1951/2. Salomon <strong>Jens</strong>ens ordspr<strong>og</strong>ssamling. 1 bd, ca. 1930-44.<br />
Ukommenteret samling af ordspr<strong>og</strong>, desuden n<strong>og</strong>le vers. Indsendt til DFS på Hans Ellekildes opfordring 1943-<br />
44.<br />
DFS 1955/9-10. Hans Johansens samling: Bornholmske rim, remser, lege, gåder <strong>og</strong> naturlyd<br />
(1955/8). Bornholmske ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> talemåder (1955/9-10). 4 pk, ca. 1908-50.<br />
DFS 1962/1. Tælleremser fra Radioens tælleremsekonkurrence 1962. 1 pk, 1962.<br />
DFS 1962/3. Tælleremser. Optegnelser indsamlet af Erik Kaas Nielsen <strong>og</strong> Birthe Trærup<br />
1962 især på Brøndbyvester skole. 1 pk, 1962.<br />
DFS 1963/1. Tælleremser fra Samvirkes tælleremsekonkurrence 1963. Bidrag ordnet<br />
alfabetisk efter indsendere. 3 pk, 1963.<br />
DFS 1963/7. Remser indsendt til Anders Uhrskov. 1 pk, ca. 1910-63.<br />
DFS 1965/5. Børns gåder. Indsendte breve til bladet Samvirkes gådeindsamling 1965. 2 pk,<br />
1965.<br />
67
DFS 1976/3. Rim <strong>og</strong> remser indsendt til Danmarks Radios ‘Søndagskvisten’ 1976. 4 store ks,<br />
1976.<br />
Omfatter poesib<strong>og</strong>svers, tælleremser, selvgjorte remser, remser lært fra b<strong>og</strong>, gåder samt remser i almindelighed.<br />
DFS 1983/1. ’DFS-OPT’: Optegnelser indsendt til Dansk Folkemindesamling 1960-83.<br />
Alfabetisk ordnede efter optegnere. 24 pk, 1960-83.<br />
Omfatter bl.a. besvarelser på spørgsmål <strong>og</strong> opfordringer fra DFS om bl.a. overtro, festskikke, løgnehistorier,<br />
viser <strong>og</strong> folkeliv. Desuden en større mængde optegnelser inden for div. folkloristiske genrer, indsendt<br />
uopfordret, samt en del korrespondance.<br />
DFS 1990/7. Graffiti, udklip m.m. samlet af Eske K. Mathiesen. 1 pk, 1972-87.<br />
Jf. Eske K. Mathiesen: “Graffiti, nye <strong>og</strong> gamle”, Folk <strong>og</strong> Kultur 1987.<br />
DFS 1998/36. Seks poesibøger indkommet i 1990'erne. 1 pk, 1891-1928.<br />
DFS’ arkiv rummer i øvrigt mange andre poesibøger, hver enkelt ofte registreret med særskilt arkivsignatur.<br />
DFS 1999/1. Erik Kaas Nielsens samling af børnefolklore. 24 pk + 7 store ks + 1 bd, ca.<br />
1955-95.<br />
Egne <strong>og</strong> tilsendte optegnelser, børnetegninger, udfyldte spørgeskemaer, udklip, egne artikler, breve, scrapb<strong>og</strong>,<br />
div. publikationer, udskrift fra båndoptagelser, materiale fra Udvalget for Børnefolklore m.m. vedrørende børns<br />
leg, sanglege, rim <strong>og</strong> remser, gækkebreve, drilleri m.m. Kaas Nielsen har virket som folkeskolelærer i Brøndby<br />
<strong>og</strong> har selv publiceret <strong>og</strong> udforsket en del af stoffet i artikler <strong>og</strong> bøger, se bl.a. ”Børns traditionsstof”,<br />
<strong>Folkeminder</strong> 1963; Det lille folk. Om skolebørns skikke <strong>og</strong> vaner samt et udvalg af deres eventyr, ræddehistorier,<br />
gysere, skrøner, pral, efterlysninger, vrøvlehistorier, anekdoter, sketcher, navne- <strong>og</strong> drillerim, bold- <strong>og</strong><br />
tælleremser, Kbh. 1965; Gæt en gåde. 404 gåder <strong>og</strong> sjove spørgsmål, Kbh. 1979; Lystige rim <strong>og</strong> remser for<br />
børn, Kbh. 1984; Jeg vil synge en sang... Børns viser <strong>og</strong> sange - før <strong>og</strong> nu, uden sted 1986; Leg i Brøndby 1992,<br />
Hvidovre 1993. N<strong>og</strong>le lydbånd <strong>og</strong> plader er overført til lydarkivet; et mindre antal billeder er overført til<br />
billedarkivet.<br />
DFS 1999/9. 26 poesibøger m.m. Indkommet efter Danmarks Radios udsendelse ‘Ring et<br />
svar’ i november 1999. 4 pk, ca. 1889-1950.<br />
I radioudsendelsen besvarede Judy Ryslander Schomacker spørgsmål <strong>og</strong> opfordrede til at indsende poesibøger,<br />
venne-/venindebøger m.m. DFS har i øvrigt mange andre poesibøger, ofte registreret med særskilt arkivsignatur.<br />
N<strong>og</strong>le vigtige registre <strong>og</strong> håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:<br />
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv <strong>og</strong> seddelregistrene<br />
over meddelere (se s. 7) drejer det sig om:<br />
Registre<br />
Seddelregister: Top<strong>og</strong>rafisk register over arkivmateriale indsendt til DFS 1904-59. 11 pk.<br />
Opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse.<br />
Publikationer<br />
E. Mau: Dansk Ordspr<strong>og</strong>s-Skat eller Ordspr<strong>og</strong>, Skjæmtespr<strong>og</strong>, Rimspr<strong>og</strong>, Mundheld,<br />
Talemaader, Tankespr<strong>og</strong>, samt et lille Udvalg af Bibelsteder 1-2, Kbh. 1879.<br />
68
Evald Tang Kristensen: Danske Børnerim, Remser <strong>og</strong> Lege, Århus 1896.<br />
August F. Schmidt: Danmarks Byremser, Kbh. 1957.<br />
Heri stednavneregister.<br />
Iver Kjær <strong>og</strong> Bengt Holbek: Ordspr<strong>og</strong> i Danmark. 4000 ordspr<strong>og</strong> fra skrift <strong>og</strong> tale gennem<br />
600 år, Kbh. 1969.<br />
Heri register over alle ordspr<strong>og</strong>ene, ordnet alfabetisk efter hovedord.<br />
Iver Kjær <strong>og</strong> John Kousgård Sørensen (red.): Danmarks gamle Ordspr<strong>og</strong> 1-7, Kbh. 1977-<br />
(uafsluttet).<br />
Udgave af alle trykte <strong>og</strong> utrykte danske ordspr<strong>og</strong>ssamlinger fra perioden 1500-1700.<br />
Vagn Holmboe: Danish Street Cries. A study of their musical structure, and a complete<br />
edition of tunes with words collected before 1960, Kbh. 1988 (med kassettebånd).<br />
69
i: Viser, sange <strong>og</strong> sanglege<br />
Traditionelle viser har siden 1800 haft indsamleres <strong>og</strong> forskeres store bevågenhed. Dansk<br />
Folkemindesamling har et stort visemateriale, <strong>og</strong> det er generelt godt registreret.<br />
Danmark har en rig overlevering af folkeviser fra middelalderen (<strong>og</strong>så kaldet<br />
middelalderballader). Det er fortællende viser med strofer bestående af to eller fire linjer med<br />
omkvæd <strong>og</strong> eventuelt mellemkvæd. De handler om overnaturlige begivenheder, historiske<br />
tildragelser <strong>og</strong> dramatiske hændelser især i det øvre lag af befolkningen. Trylleviser,<br />
kæmpeviser, ridderviser eller bare Danmarks gamle Folkeviser blev de kaldt i romantikkens<br />
tid. Desuden findes der skæmteviser, der stammer fra middelalderen.<br />
I 1500-, 1600- <strong>og</strong> 1700-tallet udvikledes nye åndelige, verdslige <strong>og</strong> historiske<br />
visetyper, der af romantikerne blev døbt "efterklangsviser". I dag betragter vi disse viser som<br />
fuldt lige så interessante som middelaldergenren. Det drejer sig for det første om en række<br />
åndelige viser (bibelske, gudelige <strong>og</strong> moralske viser herunder almuens festviser ved opt<strong>og</strong> ved<br />
årets <strong>og</strong> livets fester). Dernæst kendes en lang række nye verdslige viser, hvad enten det er<br />
romanviser, fortællende kærlighedsviser, elskovslyrik, belærende viser, viser om forskellige<br />
stænder eller viser med politiske <strong>og</strong> historiske emner.<br />
Den sidste hovedgruppe, der blot kaldes "nyere viser", er endnu mere br<strong>og</strong>et end<br />
efterklangsviserne. Der er indtil vore dage blevet sunget ved opt<strong>og</strong> ved årets <strong>og</strong> livets højtider,<br />
i mange arbejdssammenhænge <strong>og</strong> hvor folk har mødtes i fritiden. Sangen har gennemtrængt<br />
hverdagen <strong>og</strong> været et lyspunkt i det daglige slid. Folk har lært viser af hinanden. Moderen<br />
har sunget for børnene, de unge har lært af hinanden under høstarbejdet, soldater <strong>og</strong> sømænd<br />
har oplivet deres monotone arbejde med sang. Netop soldater <strong>og</strong> sømænd er eksempler på, at<br />
sangen <strong>og</strong>så har haft en funktion som et led i arbejdet: For at menige soldater kunne skelne de<br />
mange signaler, blev hvert signal forsynet med en tekst; en march går bedre, når den ledsages<br />
af taktfast sang, <strong>og</strong> sømændenes shanties understøttede direkte de fysisk krævende<br />
arbejdsprocesser som at lette anker eller sætte sejl. På markederne, som tidligere <strong>og</strong>så var<br />
folkeforlystelser, var skillingsvisesælgeren altid til stede. Netop skillingstryk har i Danmark<br />
spillet en meget stor rolle for visesangens udbredelse indtil Første Verdenskrig. Herefter er<br />
skillingstrykkenes funktion blevet overtaget af sangpostkort, aviser <strong>og</strong> ugeblade, revyviser,<br />
sangbøger samt plader <strong>og</strong> radio/tv. En særlig, halv- eller helprofessionel sangergruppe er de<br />
gade- <strong>og</strong> gårdsangere, der spillede <strong>og</strong> sang i byerne for penge; i dag har en ny gruppe især<br />
unge mennesker genoptaget gadesangen i større byer. En af nutidens mest levende<br />
sangtraditioner er lejlighedssangen.<br />
Sammen med de individuelt fremførte viser finder man en lang række sange, der<br />
oprindelig har fungeret som fællessange, salmer eller andet.<br />
Sanglege er danse eller lege med en tekst, der synges af de deltagende. Det er en<br />
tradition fra middelalderen, der hos voksne i 1700- <strong>og</strong> 1800-tallet gradvis blev fortrængt til<br />
fordel for dans med instrumentalmusik. Indtil 1960'erne legede de fleste børn sanglege, men<br />
siden 1970'erne har <strong>og</strong>så denne tradition været i stærk tilbagegang, idet den delvis er blevet<br />
erstattet af klappesange.<br />
Håndskriftarkivet har viser, sange <strong>og</strong> sanglege i form af nedskrifter, skillingsvisetryk,<br />
folks egne håndskrevne visebøger, sangpostkort, mangfoldiggjorte lejlighedssange m.m.<br />
Nedenfor nævnes som sædvanlig de vigtigste samlinger. Netop for visernes vedkommende er<br />
der efter 1960 indlemmet langt over hundrede “løst indsendte” håndskrevne visebøger, der<br />
hver har selvstændig arkivsignatur, <strong>og</strong> som det ville sprænge rammerne at opremse komplet<br />
nedenfor. Endelig skal nævnes, at dette afsnit oplister både visetekster <strong>og</strong> -melodier; mange<br />
visemelodier har imidlertid været brugt uden tekst (til dans eller andet) <strong>og</strong> skal i sådanne<br />
70
tilfældes søges under afsnit II k, instrumentalmusik.<br />
Vigtige samlinger<br />
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: <strong>Folkeminder</strong>. Bidrag fra folkemunde, indsendte<br />
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.<br />
Stof indenfor div. folkloristiske genrer. Blandt indsendere af vise- <strong>og</strong> melodimateriale er folkeviseudgiveren A.P.<br />
Berggreen (1801-80), der i 1869-70 overlod en del af sit materiale til Svend Grundtvig. 1883/1-16 danner,<br />
sammen med andre dele af Svend Grundtvigs samling, baggrundsmateriale for bl.a. Svend Grundtvig m.fl.:<br />
Danmarks gamle Folkeviser 1-12, Kbh. 1853-1976, samme: Danske Kæmpeviser <strong>og</strong> Folkesange fra<br />
Middelalderen, fornyede i gammel Stil, med Melodier, Kbh. 1867, <strong>og</strong> samme: Gamle danske Minder i<br />
Folkemunde 1-3, Kbh. 1854-61. A.P. Berggreen udgav sit stof i Danske Folke-Sange <strong>og</strong> Melodier, 1.-3. udg.<br />
Kbh. 1842-69, <strong>og</strong> Sange til Skolebrug. 10de Hefte ... indeholdende 54 danske Folkeviser, Kbh. 1865.<br />
DFS 1883/18-21. Svend Grundtvigs samling: Flyveblade I-IV, Viser. Indeholdende originaler<br />
<strong>og</strong> b<strong>og</strong>stavrette afskrifter, mest danske, enkelte svenske <strong>og</strong> en lille pakke engelske. 8 pk, ca.<br />
1700-1880.<br />
Trykte flyveblade alias skillingsvisetryk med viser inden for kategorierne Danmarks gamle folkeviser,<br />
skæmteviser, “kæmpevisens efterklang”, samt div. kærlighedsviser, salmer, historiske viser, forbryderviser,<br />
soldaterviser, sømandsviser, drikkeviser, bondeviser m.m. I alt omkring 500 danske tryk med ca. 800 viser.<br />
DFS 1883/24. Svend Grundtvigs samling: Folkevisehåndskrift fra det 17. århundrede, det<br />
såkaldte Tegnérs håndskrift. På bindet: D[orothea] T[hott] 1699. 1 bd, 1699.<br />
Jf. Erik Sønderholms beskrivelse i Danmarks gamle Folkeviser 12, Kbh. 1976, s. 374-76.<br />
DFS 1883/25. Svend Grundtvigs samling: Visehåndskrift fra 1656, det såkaldte N.F.S.<br />
Grundtvigs kvarthåndskrift. Titel: ‘En Dansk[e Viseb<strong>og</strong>] Anno 1656'. 1 bd, 1656.<br />
Jf. Erik Sønderholms beskrivelse i Danmarks gamle Folkeviser 12, Kbh. 1976, s. 371-74. Dette håndskrift blev<br />
af digteren N.F.S. Grundtvig foræret som 14-års fødselsdagsgave til sønnen Svend <strong>og</strong> blev således begyndelsen<br />
til dennes livslange arbejde med folkeviserne.<br />
DFS 1883/26. Svend Grundtvigs samling: Visehåndskrift fra o. 1700, det såkaldte N.F.S.<br />
Grundtvigs oktavhåndskrift. Rygtitel: ‘Aandelige <strong>og</strong> verdslige Sange'. 1 bd, ca. 1690-1700.<br />
Jf. Erik Sønderholms beskrivelse i Danmarks gamle Folkeviser 12, Kbh. 1976, s. 370.<br />
DFS 1883/34-43. Svend Grundtvigs samling: Folkeviseafskrifter. Danmarks gamle Folkeviser<br />
(1883/34-41). Skæmteviser (1883/42). Kæmpevisens efterklang, lyrik <strong>og</strong> blandinger<br />
(1883/43). 10 pk, 1839-83.<br />
DFS 1883/51-55. Svend Grundtvigs samling: Til Danmarks gamle Folkeviser. 5 pk,<br />
1585/1847-1917.<br />
Svend Grundtvigs egne tillæg til udgaven (1883/51), tillæg af S. Bugge, Moltke Moe, F. Liebrecht <strong>og</strong> A. Olrik<br />
(1883/52), forskelligt om folkevisedigtningen (1883/53), beskrivelse af håndskrifter m.m. herunder et<br />
brudstykke af Hans Knudsens viseb<strong>og</strong> fra 1585 (1883/54) samt forarbejder til registrant (1883/55).<br />
DFS 1883/61-63. Svend Grundtvigs samling: Brevveksling om kæmpeviseudgaven<br />
(1883/61). Forhandlinger med ‘Samfundet til den danske Litteraturs Fremme’ om udgivelsen<br />
af Danmarks gamle Folkeviser (1883/62). Kæmpevisestriden (1883/63). 3 pk, 1842-69.<br />
1883/63 rummer dels avisartikler om Danmarks gamle Folkeviser <strong>og</strong> Gamle danske Minder, dels forarbejder til<br />
to artikler af Svend Grundtvig.<br />
71
DFS 1883/71, 1910/38. Svend Grundtvigs samling: Forelæsninger over Nordens<br />
middelalderlige folkevisedigtning (1864, manuskript; 1883/71). Svend Grundtvigs afhandling<br />
til magisterkonferens, A: Den lyriske poesi i Norden indtil slutningen af middelalderen<br />
(1910/38 alias 1883/186). 1 bd + 1 pk, 1860-64.<br />
DFS 1883/131. Svend Grundtvigs samling: J. Melsen: Samling af 300 selskabssange, navnlig<br />
fra slutningen af det 18. århundrede. Rygtitel: ‘Danske Viser 5'. 1 pk, ca. 1780-1815.<br />
Den håndskrevne b<strong>og</strong> er femte bind af optegneren, amtstuefuldmægtig Lars Melsens 12 bd store visesamling,<br />
“J[ens] Melsen” var hans bror. Jf. <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>: “Rasmus Nyerups visearbejde <strong>og</strong> folkeviseindsamlingen<br />
1809-20”, Musik <strong>og</strong> Forskning 8 (1982) s. 41-44.<br />
DFS 1904/39, 1929/11. <strong>Jens</strong> Kamps samling: Viser (1904/39). <strong>Jens</strong> Kamps papirer (1929/11).<br />
2 pk, ca. 1868-91.<br />
Det meste i 1904/39 er Kamps egne optegnelser; samlingen rummer <strong>og</strong>så en mindre del melodistof. I 1929/11<br />
(Evald Tang Kristensens samling) ligger bl.a. to hæfter skrevet med Kamps hånd med “Levninger af ældre<br />
danske Folkeviser, samlede af J. Kamp” (kun tekster), fra henholdsvis 1872 <strong>og</strong> 1873.<br />
DFS 1906/1. Kumulerende samlinger 1906-59: <strong>Folkeminder</strong> af forskellig art. 6 pk, ca. 1906-<br />
59.<br />
Optegnelser indenfor div. folkloristiske genrer, der ikke lader sig henføre til én bestemt lokalitet <strong>og</strong>/eller én<br />
bestemt genre. Også håndskrifter af blandet indhold (kun delvis folkeminder).<br />
DFS 1906/2c. Kumulerende samlinger 1906-59: <strong>Jens</strong> Madsen: <strong>Folkeminder</strong>, især fra Hanved<br />
S<strong>og</strong>n ved Flensborg. 1 pk, 1860-1907.<br />
Optegnelser af lærer <strong>Jens</strong> Madsen (1833-1907), delvis udgivet i dennes <strong>Folkeminder</strong> fra Hanved S<strong>og</strong>n ved<br />
Flensborg, Kbh. 1870.<br />
DFS 1906/2e. Kumulerende samlinger 1906-59: Frederik Poulsen: Samsøs folkeminder. 1 bd,<br />
1886-93.<br />
760 s. renskrevne optegnelser, først <strong>og</strong> fremmest Poulsens egne primæroptegnelser <strong>og</strong> i mindre grad andres<br />
optegnelser (Andreas Petersens <strong>og</strong> Mikkel Sørensens optegnelser). Div. folkloristiske genrer, især sagn, skik,<br />
viser, overtro <strong>og</strong> forskellige “små genrer”.<br />
DFS 1906/3. Kumulerende samlinger 1906-59: Viser. a) Bidrag fra folkemunde ordnede<br />
alfabetisk efter indsendernes navne. b) Avisudklip, artikler om viser i almindelighed. 15 pk,<br />
ca. 1906-59.<br />
DFS 1906/4. Kumulerende samlinger 1906-59: Viser. Afskrifter, udklip, henvisninger. a)<br />
Viser efter førstelinjer; afskrifter af 1906/3a-b, 1906/1, 1906/6, 1936/5 m.m. b) Viser ordnet<br />
top<strong>og</strong>rafisk. c) Viser ordnet efter type, nyere viser d<strong>og</strong> efter førstelinje. 54 pk, ca. 1906-59.<br />
I 1906/4c er indordnet forskellige afskrifter fra andre samlinger, bl.a. n<strong>og</strong>le af Tang Kristensens afskrifter.<br />
DFS 1906/6a. Kumulerende samlinger 1906-59: Bondevisebøger. 14 pk, 1781-1952.<br />
Ordnet alfabetisk efter indsendere. 155 håndskrevne visebøger (evt. blanding af håndskrift <strong>og</strong> skillingsvisetryk)<br />
der er anlagt af mænd <strong>og</strong> kvinder i meget forskellige erhverv: Piger <strong>og</strong> karle på landet, folk fra husmands- eller<br />
gårdmandsmiljø, lærere, håndværkere, folk fra div. embedsmandsmiljøer m.m. Også en mindre del fra købstæder<br />
<strong>og</strong> København. N<strong>og</strong>le af bøgerne grupperer sig i små samlinger, der har tilhørt H. Rasmussen (nr. 80-89), Johan<br />
Skjoldborg (nr. 93-138) <strong>og</strong> Jeppe Aakjær (nr. 147-50). Bemærk, at der i denne “kumulerende samling 1906-59”<br />
findes stof, der er langt ældre end 1906.<br />
DFS 1906/6b. Kumulerende samlinger 1906-59: Flyvebladsviser. 34 pk, ca. 1760-1960.<br />
72
Trykte flyveblade alias skillingsvisetryk, i alt anslået 2500 tryk med 4000-4500 viser plus de såkaldte<br />
Tempoviser. Ordnet i 18 grupper: 1 Sangbøger, visehæfter, sammenhæftede tryk, “Tempoviser” m.m. (heri Aage<br />
Rohmanns samling); 2 Viser fra skuespil; 3 Danmarks gamle Folkeviser, efterklangsviser, skæmteviser; 4<br />
Romanviser; 5 Lyriske viser (elskovsviser, moder <strong>og</strong> barn, farvel m.m.); 6 Om mord, forbrydelser, selvmord,<br />
henrettelser; 7 Om ulykker; 8 Krigsviser, soldaterviser, orl<strong>og</strong>sviser; 9 Om kongehuset; 10 Lejlighedsviser<br />
(møder <strong>og</strong> fester, begravelser, personalhistorie); 11 Sømandsviser; 12 Lokale viser (København), b moralske<br />
viser; 13 Københavnerviser; 14 Revyviser, viser med refræn; 15 Overtroiske viser; 16 Gudelige viser; 17<br />
Nationalsange, fanesange; 18 Om udenlandske virkelige hændelser, katastrofer m.m. samt oversættelser.<br />
Bemærk, at der i denne “kumulerende samling 1906-59” findes stof, der er langt ældre end 1906. Jf. Iørn Piø:<br />
Produktionen af danske skillingsviser mellem 1770 <strong>og</strong> 1821 <strong>og</strong> samtidens syn på genren, udgivet stencileret<br />
Kbh. 1969, <strong>og</strong> Svend Nielsen: “Skillingsviser udsendt af familien Tribler i perioden 1812-42”, <strong>Folkeminder</strong> 13<br />
(1967) s. 167-98.<br />
DFS 1906/12-13. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkevisemelodier <strong>og</strong> melodier til sang<br />
på folkemunde. I Bidrag ordnede alfabetisk efter indsendernes navne; II Aflæsninger af<br />
fon<strong>og</strong>rafiske valser (1906/12). Folkevisemelodier, afskrifter <strong>og</strong> udklip (1906/13). 7 pk, ca.<br />
1906-59.<br />
Skønt samlingen primært tager sigte på melodier, findes der <strong>og</strong>så i et vist omfang tekster til viser, sanglege <strong>og</strong><br />
sungne rim <strong>og</strong> remser. Bemærk i øvrigt, at der <strong>og</strong>så i 1906/36 kan forekomme tekster <strong>og</strong> melodier til viser <strong>og</strong><br />
sange.<br />
DFS 1906/35. Kumulerende samlinger 1906-59: Rim <strong>og</strong> lege. 33 pk, ca. 1906-59.<br />
a Rim <strong>og</strong> lege, bidrag ordnet efter meddeler; b Rim <strong>og</strong> lege, særtryk <strong>og</strong> udklip; c Rim, afskrifter; d Lege,<br />
afskrifter; f Kortspil.<br />
DFS 1912/24-25. Mikkel Sørensen: <strong>Folkeminder</strong> fra Samsø <strong>og</strong> blandede folkeminder til dels<br />
fra b<strong>og</strong>lige kilder I-VI. 2 pk + 4 bd, ca. 1884-1938.<br />
Husmandssønnen <strong>og</strong> forfatteren Mikkel Sørensen (1865-1949) emigrerede i 1886 til Amerika. Han optegnede ca.<br />
50 visetekster i I “Folkeviser fra Samsø” (1912/24), desuden rummer “Levninger af <strong>Folkeminder</strong>” (1912/25 II)<br />
<strong>og</strong> “Smuler <strong>og</strong> småting” (1912/25 VI) tilsammen ca. 40 viser. Stoffet er delvis trykt i 14-dages bladet<br />
Skattegraveren, 1884-90. Også meddeler til Tang Kristensen, se 1929/1 <strong>og</strong> 1929/143.<br />
DFS 1917/3-139. Axel Olriks samling. 151 pk, ca. 1870-1917.<br />
Axel Olriks efterladte papirer rummer bl.a. hans notater, excerpter, registre, foredrag <strong>og</strong> afhandlinger vedrørende<br />
folkeviser, 1917/69-92 (især vedrørende udgaven Danmarks gamle Folkeviser).<br />
DFS 1922/37, 1922/39. H.F. Feilbergs samling: Rim, remser <strong>og</strong> lege. Originalbidrag<br />
(1922/37). Lege, afskrifter ordnet alfabetisk efter stikord (1922/39). 1 pk + 1 ks, ca. 1877-<br />
1921.<br />
DFS 1929/1. Evald Tang Kristensens samling: Originaloptegnelser af folkeminder, indsendte<br />
til ETK. Heri bidrag indsendte til Folkemindesamfundet samt senere bidrag. Ordnede<br />
alfabetisk efter indsendernes navne. 28 pk, 1845-1925.<br />
Stof indenfor div. folkloristiske genrer, <strong>og</strong>så melodier. En del af stoffet blev trykt i det af Tang Kristensen<br />
redigerede tidsskrift Skattegraveren <strong>og</strong> Efterslæt til ‘Skattegraveren’, Kolding 1884-90.<br />
DFS 1929/12-13. Evald Tang Kristensens samling: Løse optegnelser af folkeminder <strong>og</strong><br />
melodier af ETK. 7 pk + 4 bd, 1867-1904.<br />
Div. folkloristiske genrer, <strong>og</strong>så melodier. Se kommentaren til 1929/16.<br />
DFS 1929/14. Evald Tang Kristensens samling: Lommebøger, indeholder ETK’s optegnelser<br />
af folkeminder <strong>og</strong> andre notater. 2 pk, 1870-88.<br />
73
Lomme- <strong>og</strong> optegnelsesbøger i lille format. Div. folkloristiske genrer, <strong>og</strong>så melodier. Se kommentaren til<br />
1929/16.<br />
DFS 1929/16. Evald Tang Kristensens samling: Dagbøger nr. 1-335. Hæfter i kvart<br />
indeholdende ETK’s førsteoptegnelser fra hans indsamlingsrejser 1871-1917 med person- <strong>og</strong><br />
stedregister. 33 bd + 1 pk, 1871-1917.<br />
Div. folkloristiske genrer, <strong>og</strong>så melodier. Samlingerne 1929/12-14 plus 1929/16 rummer tilsammen Tang<br />
Kristensens primære feltoptegnelser. Viser <strong>og</strong> sanglege heri er af Kristensen selv udgivet i adskillige bøger, bl.a.<br />
i serien Jydske <strong>Folkeminder</strong> bd 1-2, 10-11, Kbh. <strong>og</strong> Viborg 1871-91; Danske Børnerim, Remser <strong>og</strong> Lege, Århus<br />
1896; Et hundrede gamle danske skjæmteviser efter nutidssang, Århus 1903. Jf. <strong>og</strong>så <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>: To<br />
sangere fra den jyske hede. Efter optegnelser i Dansk Folkemindesamling af Evald Tang Kristensen 1874, Kbh.<br />
1984.<br />
DFS 1929/18-19. Evald Tang Kristensens samling: Jyske folkesange, toner <strong>og</strong> sagn; renskrift<br />
af viser, melodier <strong>og</strong> enkelte sagn <strong>og</strong> eventyr indsamlet 1871 af ETK (1929/18). Bangs<br />
håndskrift; renskrift af sagn, eventyr, viser m.m. indsamlet vinteren 1871-72 af ETK med<br />
understøttelse af justitsråd Bang (1929/19). 2 bd, 1871-72.<br />
DFS 1929/21. Evald Tang Kristensens samling: Viser, afskrifter. I Danmarks gamle<br />
Folkeviser; II Efterklang hørende til DgF Tillæg; III Efterklang A-C; IV Skæmteviser; V<br />
Nyere viser; VI Blandinger: Rim, lege m.m. 23 pk, 1867-1919.<br />
DFS 1929/23. Evald Tang Kristensens samling: Viser <strong>og</strong> melodier, ‘ældste’ trykmanuskript til<br />
Jyske Folkeviser <strong>og</strong> Toner. 1 bd, 1867-68.<br />
I faglitteraturen <strong>og</strong>så kaldet “visemanuskript Æ”. Udgaven blev senere kaldt Jydske <strong>Folkeminder</strong> I. Manuskriptet<br />
har påtegninger af Svend Grundtvig <strong>og</strong> A.P. Berggreen.<br />
DFS 1929/24. Evald Tang Kristensens samling: Folkeviser optegnede i Jylland af ETK 1870-<br />
82, ‘Visemanuskript II’, renskrift. 3 bind, 1870-82.<br />
Rummer <strong>og</strong>så melodier. Renskrifterne har - helt eller delvis - været sendt over til Svend Grundtvig, <strong>og</strong> har<br />
fungeret som trykmanuskript for Jydske <strong>Folkeminder</strong> II.<br />
DFS 1929/30. Evald Tang Kristensens samling: Flyvebladsviser (<strong>og</strong> gamle håndskrevne<br />
enkeltopskrifter af viser) I-XI. Samlede <strong>og</strong> ordnede af ETK. 24 pk, ca. 1690-1920.<br />
Især trykte flyveblade alias skillingsvisetryk, i alt anslået 1200 tryk plus 250 tryk med lejlighedsviser. De 11<br />
grupper er: I Folkeviser: DgF, skæmt, efterklang; II To indbundne samlinger: a 127 viser fra 18. årh., b<br />
Flyvebladssamling med tryk fra Tribler <strong>og</strong> Behrend; III Kærlighedsviser; IV Selskabsviser; V Personelle viser;<br />
VI Soldater- <strong>og</strong> sømandsviser; VII Viser om adskillige tildragelser; VIII Bondeviser samt norske, svenske <strong>og</strong><br />
tyske viser; IX Fædrelandshistoriske viser; X Gudelige viser; XI Lejlighedsviser. Jf. Iørn Piø: Produktionen af<br />
danske skillingsviser mellem 1770 <strong>og</strong> 1821 <strong>og</strong> samtidens syn på genren, udgivet stencileret Kbh. 1969, Iørn Piø:<br />
“Gamle skillingsviser - <strong>og</strong> helt nye” i Else Marie Kofod <strong>og</strong> <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>, red.: 12 x Tang. Artikler om den<br />
mangesidige Evald Tang Kristensen, Kbh. 1993, s. 91-100, samt Svend Nielsen: “Skillingsviser udsendt af<br />
familien Tribler i perioden 1812-42”, <strong>Folkeminder</strong> 13 (1967) s. 167-98.<br />
DFS 1929/33. Evald Tang Kristensens samling: Bondevisebøger. 3 pk, ca. 1770-1900.<br />
30 håndskrevne visebøger (evt. blanding af håndskrift <strong>og</strong> skillingsvisetryk) der er anlagt af mænd <strong>og</strong> kvinder i<br />
forskellige erhverv. Også n<strong>og</strong>le få håndskrevne visebøger i 1929/114.<br />
DFS 1929/34. Evald Tang Kristensens samling: Melodier, afskrifter. I Danmarks gamle<br />
Folkeviser; II Skæmteviser; III Efterklang; IV Nyere viser; V Danse; VI Salmer, melodier<br />
uden tekst, lege, rim <strong>og</strong> remser. 9 pk, 1868-1912.<br />
74
Jf. 1929/35, ETK’s “registrant over folkemelodier samlede af ETK 1868-1912, alfabetisk ordnede efter sangere”<br />
<strong>og</strong> DFS’ fagkatal<strong>og</strong> 5 II (revideret <strong>og</strong> udvidet afskrift af ETK’s registrant).<br />
DFS 1929/36. Evald Tang Kristensens samling: Melodiafskrifter benyttet ved udgivelsen af<br />
melodier til Jydske <strong>Folkeminder</strong> II <strong>og</strong> XI. 1 pk, 1868-91.<br />
Med bemærkninger af melodiredaktørerne Chr. Barnekow <strong>og</strong> C.C.S. Cederfeldt-Simonsen. Om det<br />
komplicerede forhold mellem ETK’s primæroptegnelser af melodier, hans renskrifter <strong>og</strong> hans - af<br />
melodiredaktørerne prægede - udgaver, se H. Grüner-Nielsens “Foreløbige Bemærkninger til Melodiudgavens 1.<br />
Hefte” i Danmarks gamle Folkeviser 11, 1. hæfte, Kbh. 1935, s. XI-XII, Erik Dal: Nordisk folkeviseforskning<br />
siden 1800, Kbh. 1956, s. 80-88, <strong>og</strong> <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>: “Evald Tang Kristensen som folkeviseindsamler <strong>og</strong><br />
udgiver”, Musik <strong>og</strong> Forskning 9 (1983-84) s. 68-141.<br />
DFS 1929/37. Evald Tang Kristensens samling: Melodier; a. Fra ETK’s <strong>og</strong> H. Grüner-<br />
Nielsens rejse i Jylland 1907; b Fra rejser i Jylland 1922-27 med Percy Grainger. 3 pk, 1907-<br />
27.<br />
DFS 1929/82-86. Evald Tang Kristensens samling: Danske børnerim, remser <strong>og</strong> lege. 15 pk,<br />
1867-1929.<br />
Heri trykmanuskript <strong>og</strong> div. afskrifter m.m. især i tilknytning til Tang Kristensens udgave af Danske Børnerim,<br />
Remser <strong>og</strong> Lege, Århus 1896.<br />
DFS 1931/1-3. S. Tvermose Thyregods samling: Danske sanglege. Registrant (1931/1).<br />
Utrykte opskrifter; forarbejder til Danmarks Sanglege 1931 (1931/2). Forarbejder til udgaven<br />
1931 <strong>og</strong> andre notater (1931/3). 3 pk, 1908-30.<br />
Også melodistof. Jf. S. Tvermose Thyregod: Danmarks Sanglege, Kbh. 1931.<br />
DFS 1936/5. Sømandsviser indsamlet ved Broby-Johansen gennem Politikens Magasin i<br />
November 1936. 1 pk, 1936.<br />
Rummer <strong>og</strong>så melodier. Materialet blev delvis udgivet i R. Broby Johansens Sangb<strong>og</strong> for den danske Sømand.<br />
Sømandsviser fra Sejlskibenes tid, Kbh. 1937.<br />
DFS 1938/3. Lejlighedssange, trykte <strong>og</strong> utrykte. 1 pk, ca. 1910-60.<br />
En del af sangene er digtet af Chr. Stauning; Maabjerg ved Holstebro.<br />
DFS 1941/28. Alvad <strong>og</strong> Viggo Nielsen: Sømandsviser <strong>og</strong> -melodier. 1 pk, ca. 1940.<br />
25 sange, delvis indsendt efter opfordring i radioen.<br />
DFS 1946/20-21. <strong>Henrik</strong> Ussings samling: Alsviseb<strong>og</strong>en, i afskrift ved H. Ussing (1946/20).<br />
Viser <strong>og</strong> melodier (1946/21). 2 pk, ca. 1830-1946.<br />
Jf. “Af en gammel Viseb<strong>og</strong>” [Alsviseb<strong>og</strong>en] i <strong>Henrik</strong> Ussing: Det gamle Als, Kbh. 1926, s. 265-95.<br />
DFS 1948/3. H.C. Frydendahls samling: Folkemindeoptegnelser af Frydendahl i 1940'erne. 7<br />
pk, 1901-47.<br />
Heri primæroptegnelser af H.C. Frydendahl (1888-1947) indenfor flere folkloristiske genrer, bl.a. viser. Jf.<br />
“Marie Bødkers Viser” <strong>og</strong> “Af Gamle Rikkes Viser” i H.C. Frydendahl: Fynske <strong>Folkeminder</strong> I, Krarup 1945, s.<br />
26-81.<br />
DFS 1955/3, 1955/5. Hans Johansens samling: Egne originaloptegnelser fra Bornholm<br />
(1955/3). Bornholmske viser <strong>og</strong> rim (1955/5). 2 pk, 1908-09.<br />
Også melodier. Viceskoleinspektør Hans Johansen (1877-1954), ofte kaldet “kantor Johansen”, optegnede i sin<br />
tid på Bornholm bl.a. folkeviser. Jf. Johansens Viser i bornholmsk Mundart, Rønne 1911, <strong>og</strong> “Gamle viser i<br />
75
ornholmsk Mundart”, Turistforeningens Aarb<strong>og</strong> 1926 s. 159-70.<br />
DFS 1957/14. Thorkild Gravlunds samling: Viser. Håndskrevne sammensyede visebøger,<br />
nyere skillingstryk; optegnelser <strong>og</strong> afskrifter. 1 pk, ca. 1800-1939.<br />
Bl.a. fra Reersø.<br />
DFS 1958/8-18. Sølves sangforlag. 29 pk, 1897-1961.<br />
Efterladt materiale fra Eigil Sølves sangforlag i Odense. 11 pk med opklæbede viser nummererede i kronol<strong>og</strong>isk<br />
orden nr. 1-3155 (1958/8), enkelttryk af viserne (1958/9), sangpostkort ordnede alfabetisk efter titel (1958/10),<br />
viser fra Sølves udstillingsvindue i Gråbrødrestræde i Odense (1958/11), samt diverse regnskaber, bestillinger,<br />
korrespondance, forlæg, bi<strong>og</strong>rafica m.m. (1958/12-18). Jf. Iørn Piø: “Sølves sangforlag”, <strong>Folkeminder</strong> 6 (1960)<br />
s. 13-24.<br />
DFS 1960/13. ‘Folk synger’. Breve <strong>og</strong> viser indkommet i forbindelse med<br />
radioudsendelsesrækken ‘Folk Synger’ 1960-69; ordnet kronol<strong>og</strong>isk efter meddelere. 2386<br />
kuverter, 1960-70.<br />
Materialet rummer anslået 10.000 sangtekster, dels håndskrevne <strong>og</strong> dels skillingsvisetryk, <strong>og</strong> det stammer fra<br />
mere end 2000 meddelere fordelt over hele landet. Melodier kan forekomme. Registre over meddelere,<br />
repertoirer, emner <strong>og</strong> titler/førstelinjer i DFS’ katal<strong>og</strong>rum. Jf. Thorkild Knudsen: “Folk synger”, <strong>Folkeminder</strong> 6<br />
(1960) s. 1-12, Karen Stougaard Hansen: “Breve med folkeviser”, <strong>Folkeminder</strong> 8 (1962) s. 122-136, sammes<br />
Gamle Viser i Folkemunde, Århus (Demokraten) 1964, samt Carsten Bregenhøjs manuskript “Om Folk Syngerindsamlingen<br />
siden 1960” (1966/8).<br />
DFS 1962/4. ‘Kristines viser’. 173 avisudklip med lærer Kristian Andersens artikelserie om<br />
skillingsviser i Viborg Stifts Folkeblad 1959-62. 1 pk, 1959-62.<br />
Jf. Kristian Andersen: “Kristine <strong>og</strong> hendes viser. Skillingsviser fra Hørby s<strong>og</strong>n”, <strong>Folkeminder</strong> 6 (1960) s. 25-32.<br />
DFS 1968/8, 1969/1. Sanglege. Sanglege <strong>og</strong> viser indsendt til Danmarks Radio i tilknytning<br />
til udsendelsesrækken ‘Enebærbusk’ i efteråret 1968 (1968/8). ‘Lever sang(e)legen <strong>og</strong>så i<br />
1969?’ Optegnelser indsendt i 1969 til konkurrence i Samvirke samt materiale i tilknytning til<br />
Erik Kaas Nielsens <strong>og</strong> M<strong>og</strong>ens Søgaard Andersens bearbejdelse af indsendelserne (1969/1). 1<br />
kuvert + 8 pk, 1968-75.<br />
Hertil knytter sig 1974/26: “Forarbejder til DFS NYT 75/1: Lever Sang(e)legen <strong>og</strong>så i 1969?, Kbh. 1975” samt<br />
publikationen med samme titel af Erik Kaas Nielsen <strong>og</strong> M<strong>og</strong>ens Søgaard Andersen. Se <strong>og</strong>så Erik Kaas Nielsen:<br />
Jeg vil synge en sang... Børns viser <strong>og</strong> sange før <strong>og</strong> nu, Kbh. 1986.<br />
DFS 1970/16. Julius <strong>og</strong> Olaf Strandbergs samling af skillingstrykviser <strong>og</strong> folkebøger: I-XXIV<br />
J. <strong>og</strong> O. Strandbergs udgivelser; XXV Dagbøger, notesbøger <strong>og</strong> regnskabsbøger; XXVI J.<br />
Strandbergs manuskripter <strong>og</strong> private lejlighedssange; XXVII Bi<strong>og</strong>rafica; XXVIII Småtryk <strong>og</strong><br />
publikationer fra andre forlag; XXIX Vise- <strong>og</strong> sangmanuskripter til J. <strong>og</strong> O. Strandberg. XXX<br />
Beskrivelse af samlingen. 51 pk + 1 stor ks, 1834-1915.<br />
Materiale efter Danmarks største skillingsviseproducent gennem tiderne, Julius Strandberg, <strong>og</strong> hans søn Olaf.<br />
Bl.a. ca. 3000 skillingsvisetryk samt J. <strong>og</strong> O. Strandbergs dag- <strong>og</strong> regnskabsbøger 1863-1915. Jf. Iørn Piø <strong>og</strong><br />
Morten Levy: Folkesangerens viseb<strong>og</strong>. 43 folke- <strong>og</strong> skillingsviser ved Julius Strandberg; med melodier, Kbh.<br />
1966, Iørn Piø: “Julius Strandbergs skillingsviseproduktion 1861-1903”, Folk <strong>og</strong> Kultur 1974, s. 17-49, Iørn Piø:<br />
Visemageren. 1800-tallets skillingsvisekonge Julius Strandberg, Kbh. 1994, samt Finn Clement Hansen: “N<strong>og</strong>le<br />
lejlighedssange fra Stukkens København”, Folk <strong>og</strong> Kultur 1987 s. 60-88. Se <strong>og</strong>så 1975/4 <strong>og</strong> 1979/1.<br />
DFS 1972/17. Lejlighedssange mest fra Carl Tiedjes B<strong>og</strong>trykkeri i Odense. 1 pk, ca. 1854-<br />
1910.<br />
76
DFS 1973/22. Laurits Nielsens samling: Lejlighedssange, ofte smukt <strong>og</strong> opfindsomt trykt,<br />
udklipsbøger bl.a. med trykfejl, gratulationskort, en samling mærkater, othiniensiana m.m. 7<br />
pk, ca. 1922-37.<br />
DFS 1975/4. Carl Rasmussens samling af skillingsviser. 4 pk, ca. 1900-25.<br />
710 skillingsvisetryk. Ordnet anal<strong>og</strong>t med Strandbergs samling, 1970/16 XXIV, XXVIII <strong>og</strong> XXX. Herunder<br />
<strong>og</strong>så en redegørelse for Carl Rasmussens virksomhed <strong>og</strong> hans familieforhold ved Iørn Piø (Rasmussen var Julius<br />
Strandbergs bud).<br />
DFS 1978/1. Typ<strong>og</strong>raf J.H.W. Dates samling af egne lejlighedssange 1900-1971. 10 pk,<br />
1876-1971.<br />
DFS 1979/1. Aug. Annebergs samling af skillingsviser <strong>og</strong> folkebøger. 20 pk, ca. 1860-1930.<br />
Ordnet anal<strong>og</strong>t til Strandbergs samling, 1970/16 XXIV, XXV, XXVIII, XXVIX, XXX. Heri ca. 2000<br />
skillingsvisetryk. Privatchauffør August Anneberg erhvervede sig i 1970 en del af Julius <strong>og</strong> Olaf Strandbergs<br />
arkiv (se 1970/16).<br />
DFS 1981/1. Poul Lorenzens samling. 5 pk, 1920-80.<br />
Rummer bl.a. viser indsendt i anledning af skovrider Lorenzens artikler i Aalborg Amtstidende 1927-28 samt<br />
andre visehæfter <strong>og</strong> -optegnelser indsendt til Lorenzen i 1920'erne. Desuden Lorenzens afskrifter af tilsendte,<br />
tilbageleverede viser. Også melodier.<br />
DFS 1983/1. ’DFS-OPT’: Optegnelser indsendt til Dansk Folkemindesamling 1960-83.<br />
Alfabetisk ordnede efter optegnere. 24 pk, 1960-83.<br />
Div. folkloristiske genrer, <strong>og</strong>så melodier kan forekomme. Optegnelser indsendt efter DFS’ opfordring<br />
(spørgeskemaer) eller uopfordret.<br />
DFS 1986/1, 1995/40. Anders Enevigs samlinger. 22 pk + 3 store ks, ca. 1958-94.<br />
Et br<strong>og</strong>et stof vedr. <strong>dagliglivets</strong> <strong>kultur</strong> i forskellige miljøer. I 1986/1 henvises først <strong>og</strong> fremmest til II, “Viser <strong>og</strong><br />
sange” (håndskrevne <strong>og</strong> trykte visehæfter), <strong>og</strong> III, “Lejlighedssange <strong>og</strong> lejlighedstryk” (herunder Børge Graner<br />
Larsens samling af 463 lejlighedssange, hvoraf de fleste er skrevet af BGLs mor Marie Graner f. Larsen, <strong>og</strong> ca.<br />
120 lejlighedssange købt 1960 af Enevig i forretningen “Papir-Ras” i Gentofte). 1995/40 rummer bl.a.<br />
håndskrevne <strong>og</strong> trykte visehæfter i II-IV: Visetekster, lejlighedssange <strong>og</strong> trykte visebøger. Jf. Anders Enevig:<br />
“Viser fra Nørrebro”, <strong>Folkeminder</strong> 6 (1960) s. 33-48, Prinser <strong>og</strong> Vagabonder, Kbh. 1963, <strong>og</strong> Klunsere <strong>og</strong><br />
kræmmere, Kbh. 1964. Om forfatteren Anders Enevig se Iørn Piøs artikel i Dansk Bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon, 16<br />
(Supplement), Kbh. 1984.<br />
DFS 1986/31. Jette Grosells samling af skillingsviser <strong>og</strong> folkebøger. 5 pk, ca. 1700-1920.<br />
Består af: I Skillingsvisetryk især fra 1800-tallet <strong>og</strong> begyndelsen af 1900-tallet (n<strong>og</strong>le få fra 1700-tallet); II.<br />
Lejlighedssange <strong>og</strong> lejlighedstryk 1789-1914; III Sammensyede visebøger; IV Trykte vise- <strong>og</strong> sangbøger; V<br />
Folkebøger <strong>og</strong> andre folkelige småskrifter; VI Varia. Om samlingen oplyste Jette Grosell, Rosenkilde <strong>og</strong><br />
Baggers antikvariat, i 1986, at den “her i huset er samlet over en del år ... en del stammer fra afdøde<br />
antikvarb<strong>og</strong>handler Richard Levins samling.”<br />
DFS 1987/2. Søstrene Ida <strong>og</strong> Anna Hansens visebøger. 1 pk, ca. 1880-1950.<br />
Ida Elise født Hansen (1870-1952) <strong>og</strong> Anna Hansen (1872-1921) nedskrev især vækkelsessange <strong>og</strong> andre<br />
åndelige viser. Samlingen består af otte bind håndskrevne bøger plus et læg med løsblade. De fleste optegnelser<br />
er af søstrene, men en af bøgerne er skrevet af en anonym fængselsfange.<br />
DFS 1995/19. Lejlighedssange indsendt efter opfordring i De 3 Stiftstidender <strong>og</strong> Jydske<br />
Vestkysten 1995. 10 pk, ca. 1800-1995.<br />
Ca. 2500 festsange indsendt af o. 125 personer efter opfordring i et interview med <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong> i De 3<br />
77
Stiftstidender, Jyske Vestkysten m.fl. i september 1995. Originaler, fotokopier <strong>og</strong> breve. Ordnet alfabetisk efter<br />
indsendere. En enkelt person har indsendt op mod 1000 viser fra Ribe amt. En stor del af materialet er<br />
finregistreret i en database, jf. Birgit Andersen: “Harmonisk, arbejdsom eller livsnyder? Hyldestsang hos<br />
højskolefolk, husmænd <strong>og</strong> halvfjerdserindividualister”, Folk <strong>og</strong> Kultur 2004 s. 34-51.<br />
DFS 1995/42. Lejlighedssange indkommet 1995-96. 5 pk + 2 bd, 1802-1996.<br />
Sangene indkom på baggrund af efterlysning på dagbladet Politikens bagside juni 1995 (E.M. Kofod), interview<br />
i De 3 Stiftstidender <strong>og</strong> Jyske Vestkysten m.fl. september 1995 (J.H. <strong>Koudal</strong>) samt radioudsendelse i april 1996<br />
(E.M. Kofod). Desuden har medarbejdere <strong>og</strong> andre tilknyttet DFS bidraget.<br />
DFS 1996/4. M.K. Sands samling af salmemelodier. Melodioptegnelser til især Kingos<br />
salmeb<strong>og</strong> <strong>og</strong> til Brorsons Troens rare Klenodie samt afskrifter fra ældre melodisamlinger. 1<br />
pk, 1909-18.<br />
De fleste af samlingens melodier er optegnet efter levende kilder i Vestjylland. Lærer <strong>og</strong> kirkesanger M.K. Sand<br />
fra Gørding ved Vemb udgav Melodier til Troens rare Klenodie eller Brorson’s Salmeb<strong>og</strong>, Samlet fra<br />
Folkemunde <strong>og</strong> gamle Kilder, Kbh. 1911; 30 Melodier til Kingo’ske <strong>og</strong> andre gamle Salmer samlet fra<br />
Folkemunde, Kolding 1915; <strong>og</strong> 75 Melodier til Salmer <strong>og</strong> Sange af Brorson, Kingo <strong>og</strong> flere, Fra Folkemunde <strong>og</strong><br />
gamle Kilder, Kolding 1918. Se <strong>og</strong>så Karl Clausen: Folkelig Brorson-sang. 20 folkemelodier til Troens rare<br />
klenodie <strong>og</strong> Svanesang, Kbh. 1961.<br />
DFS 1996/13. Festsange forhandlet af firmaet ‘Duplia’ på Amager ca. 1955-60. 1 pk, ca.<br />
1955-60.<br />
154 især duplikerede tryk, der som regel rummer én vise hver.<br />
DFS 1997/10. Jenny Petersens selvskrevne lejlighedssange m.m. 6 pk, 1915-65.<br />
Bestillingssange til konfirmation, bryllup, sølv- <strong>og</strong> guldbryllup, dåb, fødselsdag, jubilæum, foreninger <strong>og</strong><br />
arbejdspladser samt diverse personalia. Jenny Petersen har forfattet alle sangene. Hun var fra Skelby på Falster,<br />
men boede det meste af sit liv i Nykøbing F, hvor hun bl.a. ernærede sig som fabriksarbejderske.<br />
DFS 1998/11. Dr.theol. Skat Arildsens samling af småtryk: I Begravelsessange; II Sange til<br />
diverse lejligheder, især livets fester; III Sange til Københavns Universitets højtideligheder;<br />
IV Sange, salmer m.m. med tilknytning til københavnske kirker; V Diverse sange, herunder<br />
skillingsviser; VI Diverse. 4 pk, ca. 1830-1970.<br />
DFS 1998/24. Tårnbysamlingen. 2 pk, ca. 1750-1850.<br />
En samling skillingsvisetryk i form af to anonyme, sammensyede visebøger, der blev deponeret på DFS i<br />
begyndelsen af 1900-tallet.<br />
DFS 1998/25. Ryslingesamlingen: 24 skillingsvisetryk. 1 pk, ca. 1750-1800.<br />
Indleveret af en friskolelærer fra Ryslinge ca. 1959, muligvis for at skulle bruges ved udgivelsen af Olav<br />
Christensen: Haderslev bys første b<strong>og</strong>trykker Hinrich Luckander 1759-1792. Med en fortegnelse over<br />
Luckander-tryk, Haderslev 1959.<br />
DFS 1999/1. Erik Kaas Nielsens samling af børnefolklore I-LI. 24 pk + 7 store ks + 1 bd, ca.<br />
1955-95.<br />
Blandt de mange emner indenfor børnefolklore kan peges på forskelligt materiale om sanglege (X, XIV, XVI)<br />
samt viser <strong>og</strong> sange (XII-XIII, XVIII, XXI, XXIV). Kaas Nielsen har virket som folkeskolelærer i Brøndby <strong>og</strong><br />
har selv publiceret <strong>og</strong> udforsket en del af stoffet i artikler <strong>og</strong> bøger, bl.a. i “Børns traditionsstof”, <strong>Folkeminder</strong><br />
1963 s. 161-179, <strong>og</strong> Jeg vil synge en sang... Børns viser <strong>og</strong> sange - før <strong>og</strong> nu, 1986. N<strong>og</strong>le lydbånd <strong>og</strong> plader er<br />
overført til lydarkivet; et mindre antal billeder er overført til billedarkivet.<br />
DFS 2000/2. Arne Espegaards samling. 1 pk, ca. 1800-1990.<br />
78
Ti håndskrevne visebøger m.m. fra Jylland; den største, “Hjertingb<strong>og</strong>en” fra 1839, rummer desuden melodier. En<br />
anden, kaldet “Rønnebjergsamlingen”, er af Arne (Nielsen) Espegaard omtalt i “N<strong>og</strong>le vendsysselske<br />
visebøger”, Danske Studier 1952 s. 39-75. Jf. desuden Espegaards Jysk folkesang, Hjørring uden år [1999].<br />
DFS 2000/8. Lejlighedssange indsendt efter opfordring i Samvirke af <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong><br />
august 2000. 8 pk + 1 stort bd, 1850-2000.<br />
Originaler, fotokopier <strong>og</strong> breve. Ordnet alfabetisk efter indsender. Bl.a. 380 festsange forfattet gennem mere end<br />
50 år af b<strong>og</strong>- <strong>og</strong> papirhandler Edmund Larsen (1893-1974). I alt mere end 3000 sange fra 150 indsendere.<br />
DFS 2000/10. Festsange m.m. til salg fra ‘Kotillionfabrikkens Udsalg’ i Svendborg. 2 store<br />
ks, ca. 1945-90.<br />
Materiale fra den nedlagte “Kotillionfabrikkens Udsalg” / ”Den morsomme Kælder”, der blev bestyret af Erna<br />
<strong>og</strong> Ronald Jacobsen <strong>og</strong> eksisterede 1953-93. Først <strong>og</strong> fremmest prøvebøger, ordnet efter festens art: I<br />
Konfirmation; II Bryllup <strong>og</strong> kobberbryllup; III Sølv-, guld-, diamant- <strong>og</strong> krondiamantbryllup; IV Fødselsdag; V<br />
Blandet, alle lejligheder; VI Velkomst- <strong>og</strong> velbekomme-sange; VII Almene “sjove sange”; VIII Restlager af<br />
sange til alle lejligheder.<br />
DFS 2000/14. Sangskriver Verner Bak Madsens visesamling. 3 pk, 1813-2000.<br />
Lejlighedssange (heraf mange af egen produktion), sangpostkort, skillingsvisetryk m.m.<br />
DFS 2002/20. “Vers <strong>og</strong> Viser”. Grethe Andersens viseproduktion 1936-98 fra Ålsgårde. 2<br />
store ks, 1936-98.<br />
22 ringbind med Grethe Andersens lejlighedssange, nærmere bestemt 3142 sange, som er skrevet af Grethe<br />
Andersen selv til alle mulige lejligheder. “Vers <strong>og</strong> Viser” er navnet på hendes firma i Ålsgårde.<br />
DFS 2004/2. Lejlighedssange, poesibøger m.m. 3 pk, 1896-2002.<br />
Festsange, artikler <strong>og</strong> avisudklip om sange m.m., indsamlet af Grete Sørensen f. Ringdal (1928-2003), der var en<br />
af de første kvindelige dyrlæger i Danmark. Desuden tre poesibøger.<br />
DFS 2004/4. Iørn Piøs samling. 17 pk, 1960-98.<br />
Notater, udklip, manuskripter, småtryk <strong>og</strong> diverse tilsendt - håndskrevet <strong>og</strong> publiceret - materiale, samlet af Piø<br />
til brug for hans publikationer <strong>og</strong> hans øvrige virke som arkivar ved DFS. Heri bl.a. materiale om jul,<br />
skillingsviseproducenten Julius Strandberg <strong>og</strong> andet vedrørende viser.<br />
DFS 2004/28. Visebøger. 1 kuvert, 1830-85.<br />
Ni sammensyede visebøger med såvel håndskrevne som trykte skillingsviser. Bøgerne indeholder hver især<br />
mellem 10 <strong>og</strong> 30 viser.<br />
N<strong>og</strong>le vigtige registre <strong>og</strong> håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:<br />
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv <strong>og</strong> seddelregistrene<br />
over meddelere (se s. 7) drejer det sig om:<br />
Registre<br />
Database: 10.000 melodier i Dansk Folkemindesamlings håndskrevne nodebøger.<br />
En kildeudgave plus en registrant over 10.000 melodier i 73 håndskrevne nodebøger. Det meste er<br />
dansemelodier, men der findes <strong>og</strong>så vise- <strong>og</strong> sangmelodier. Tilgængelig via institutionens hjemmeside,<br />
www.dafos.dk, kildesamlinger.<br />
Dansk Folkemindesamlings fagkatal<strong>og</strong>er 2: Visebidrag fra folkemunde. I Nyerup, Berggreen<br />
m.m. (1 bd); II Svend Grundtvig (1 bd); III Evald Tang Kristensen (3 bd inkl. alfabetisk<br />
79
meddelerfortegnelse).<br />
For ETK’s vedkommende er der tale om en revideret <strong>og</strong> udvidet version af hans egen registrant i 1929/22.<br />
Dansk Folkemindesamlings fagkatal<strong>og</strong>er 3: Fortegnelse over visers begyndelseslinjer;<br />
Danmarks gamle Folkeviser, skæmteviser, efterklang. 1 bd.<br />
Dansk Folkemindesamlings fagkatal<strong>og</strong>er 5: II Melodier indsamlede af Evald Tang Kristensen<br />
(1 bd); III Melodier i Folkemindesamlingens nyere samlinger (ufuldstændig, 1 bd).<br />
Dansk Folkemindesamlings viseregistrant I: Skæmteviser. 1 bd.<br />
Seddelregister: Meddelere til 1906/3 (kumulerende samlinger 1906-59: Viser).<br />
Ordnet alfabetisk efter meddelere. Opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse.<br />
Fire seddelregistre: “Folk Synger”; meddelerregister, repertoirekort, alfabetisk register over<br />
tilsendte nedskrevne viser, alfabetisk register over emnestikord.<br />
Opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse.<br />
Seddelregister: Skillingsvisetryk.<br />
Opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse. Svend Grundtvigs, Tang Kristensens <strong>og</strong> Strandbergs visesamlinger samt<br />
1906/6b, Folk Synger-materialet m.m.<br />
Fem seddelregistre: Håndskrevne visebøger i 1906/6a.<br />
Registre over de 155 visebøger i 1906/6a, ordnet henholdsvis kronol<strong>og</strong>isk, top<strong>og</strong>rafisk, alfabetisk efter ejer,<br />
alfabetisk efter indsender samt alfabetisk efter visernes førstelinje.<br />
Tre seddelregistre: Håndskrevne viser i 1906/3; meddelere, titler, stikord med referater.<br />
Opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse.<br />
Seddelregister: Top<strong>og</strong>rafisk register over arkivmateriale indsendt til DFS 1904-59. 11 pk.<br />
Opstillet i DFS’ katal<strong>og</strong>værelse.<br />
Seddelregister: Person- <strong>og</strong> titelregister til Julius Strandbergs dagbøger (jf. 1970/16).<br />
Publikationer<br />
A.P. Berggreen: Danske Folke-Sange <strong>og</strong> Melodier, 1.-3. udg. Kbh. 1842-71.<br />
A.P. Berggreen: Sange fra det danske Huus- <strong>og</strong> Selskabsliv i tidligere tid, Kbh. 1871.<br />
Svend Grundtvig, Axel Olrik, H. Grüner-Nielsen, Karl-Ivar Hildemann, Erik Dal, Iørn Piø,<br />
Svend H. Rossel, Rikard Hornby, Erik Sønderholm, Hjalmar Thuren, Thorkild Knudsen,<br />
Svend Nielsen <strong>og</strong> Nils Schiørring: Danmarks gamle Folkeviser 1-12, Kbh. 1853-1976.<br />
Evald Tang Kristensen: Jydske <strong>Folkeminder</strong> 1, 2, 10, 11, Viborg <strong>og</strong> København 1871-91.<br />
Evald Tang Kristensen: Et hundrede gamle danske skjæmteviser efter nutidssang, Århus<br />
1903.<br />
80
Hjalmar Thuren: “Vore Sanglege”, Danske Studier 1908 s. 129-74.<br />
H. Grüner-Nielsen: Danske Viser fra Adelsvisebøger <strong>og</strong> Flyveblade 1-7, Kbh. 1912-31.<br />
H. Grüner-Nielsen: Danske Skæmteviser, efter Visehaandskrifter fra 16.-18. Aarh. <strong>og</strong><br />
Flyveblade, Kbh. 1927-28.<br />
S. Tvermose Thyregod: Danmarks Sanglege, Kbh. 1931.<br />
Nils Schiørring: Det 16. <strong>og</strong> 17. århundredes verdslige danske visesang 1-2, Kbh. 1950.<br />
Med fokus på den gruppe af viser, som Svend Grundtvig døbte “kæmpevisens efterklang”. Typol<strong>og</strong>iseringen af<br />
viserne sker i dag ved hjælp af Schiørrings system, jf. bd 1 s. 54-55.<br />
Erik Dal: Nordisk folkeviseforskning siden 1800, Kbh. 1956.<br />
Nils Schiørring: Selma Nielsens viser. Et repertoire af folkelige viser fra det 19. århundredes<br />
slutning, Kbh. 1956.<br />
Thorkild Knudsen <strong>og</strong> Nils Schiørring (red.): Folkevisen i Danmark. Efter optegnelser i Dansk<br />
Folkemindesamling 1-8, Kbh. 1960-68.<br />
M<strong>og</strong>ens Helmer Petersen: Kingosangen i folkelig dansk tradition, utrykt speciale ved<br />
Københavns Universitet 1963.<br />
Mindre artikel med samme titel trykt i Dansk Kirkesangs Årsskrift 19 (1965-66) s. 25-42.<br />
Bengt R. Jonsson, Svale Solheim <strong>og</strong> Eva Danielson (red.): The types of the Scandinavian<br />
medieval ballad. A descriptive catal<strong>og</strong>ue, Stockholm-Oslo-Bergen-Tromsø 1978.<br />
Ove Bjørnum: Sangindeks, Bibliotekscentralen 1981.<br />
Svend Nielsen: Danske Sanglege, Kbh. 1981.<br />
Evald Tang Kristensen: Gamle Kildevæld. Portrætter af danske eventyrfortællere <strong>og</strong><br />
visesangere fra århundredskiftet, Kbh. 1927 (ny udvidet udg. ved Erik Høvring Pedersen,<br />
Kbh. 1981).<br />
Iørn Piø: Nye veje til folkevisen. Studier i Danmarks gamle Folkeviser, Kbh. 1985.<br />
81
j: Dans<br />
Folkedans har været brugt som fællesbetegnelse for især bondesamfundets danse, som de<br />
udfoldede sig i tilknytning til årets <strong>og</strong> livets cyklus. I industrisamfundet har dansens funktion<br />
<strong>og</strong> rituelle betydning ændret sig, <strong>og</strong> dans er ikke længere en social forpligtelse, men snarere<br />
n<strong>og</strong>et, man “går til” på grund af dens værdi som underholdning <strong>og</strong> kropsudfoldelse. Social<br />
dans - dans der udøves ved sociale sammenkomster - kan deles i kædedanse, turdanse,<br />
pardanse <strong>og</strong> solodanse. Det er social dans, der findes materiale om på DFS. Institutionen har<br />
ikke materiale om professionel kunstnerisk dans.<br />
1700-tallets oplysningsmænd havde generelt et negativt syn på landbefolkningens<br />
dans <strong>og</strong> dansemusik, <strong>og</strong> gennem det meste af 1800-tallet associerede mange mennesker<br />
spillemandsmusik <strong>og</strong> dans med drukkenskab <strong>og</strong> usædelighed. Svend Grundtvig nævner ikke<br />
dans <strong>og</strong> spillemandsmusik som muligt indhold i sit museum for Danmarks folkeminder (det,<br />
der kommer nærmest er “Folkeliv ... folkets skikke <strong>og</strong> sædvaner ... alle lege, både sanglege <strong>og</strong><br />
andre...” 78 ). I de tre bind Gamle danske Minder, der fungerede som forbillede for<br />
indsamlerne, optages følgelig ingen selvstændige dansebeskrivelser eller dansemelodier. Kun<br />
i n<strong>og</strong>le få optegnelser om legestuer <strong>og</strong> julestuer indgår naturligt nok de danse, som<br />
ungdommen brugte i legestuerne ved juletid i slutningen af 1700-tallet. 79 Eftersom heller ikke<br />
Tang Kristensen interesserede sig synderligt for dans, var A.P. Berggreen faktisk den eneste<br />
folklorist i 1800-tallet, der publicerede et bare lidt større udvalg af dansebeskrivelser <strong>og</strong><br />
dansemusik. 80 Man kan d<strong>og</strong> i Folkemindesamlingens ældre samlinger finde spredte<br />
dansebeskrivelser <strong>og</strong> oplysninger om danserepertoire o.l.<br />
I begyndelsen af 1900-tallet blev det anderledes. “Foreningen til Folkedansens<br />
Fremme” blev i 1901 grundlagt af den senere højskoleforstander Andreas Otterstrøm <strong>og</strong> en<br />
kreds omkring ham. Man ønskede at indsamle, publicere <strong>og</strong> optræde med almuens<br />
“folkedans”, hvilket især kom til at betyde turdanse <strong>og</strong> énmelodi-pardanse. Foreningen har da<br />
<strong>og</strong>så til praktisk brug publiceret en snes fortrinsvis egnsafgrænsede hæfter med<br />
dansebeskrivelser <strong>og</strong> melodier fra hele landet. Axel Olrik så med velvilje på foreningens<br />
arbejde <strong>og</strong> medvirkede til at skaffe økonomisk støtte til dens indsamlingsrejser. Det bevirkede<br />
igen, at DFS fik overdraget den ældste del af foreningens arkiv. Folkemindesamlingen havde<br />
imidlertid <strong>og</strong>så selv flere medarbejdere, der var meget danseinteresserede. Hjalmar Thuren<br />
dokumenterede <strong>og</strong> publicerede om færødans <strong>og</strong> udforskede dansehistorie i almindelighed. 81<br />
Hakon Grüner-Nielsen indsamlede dansebeskrivelser <strong>og</strong> -melodier <strong>og</strong> publicerede to<br />
<strong>kultur</strong>historiske pionerværker på området: Vore ældste Folkedanse (1917) <strong>og</strong> Folkelig Vals<br />
(1920), foruden n<strong>og</strong>le oversigtsartikler. 82 Grüner-Nielsen <strong>og</strong> hans hustru Ellen var i øvrigt<br />
selv aktive medlemmer af “Foreningen til Folkedansens Fremme”.<br />
Grüner-Nielsens interesse for dansen ebbede ud efter 1930 <strong>og</strong> de næste 50 år<br />
indsamlede <strong>og</strong> forskede DFS ikke særlig aktivt på området dans (derimod efter slutningen af<br />
1950'erne i høj grad på området spillemandsmusik). Omkring 1980 prioriterede man<br />
imidlertid at få dokumenteret dansen forstået som bevægelse, nu især ved hjælp af video. Det<br />
er først med film <strong>og</strong> video, at det er blevet muligt at dokumentere dans til brug for<br />
videnskabelige studier. 83<br />
Der henvises i øvrigt generelt dels til afsnit II k om instrumentalmusik <strong>og</strong> dels til<br />
kapitlerne om lydarkivet <strong>og</strong> videosamlingen.<br />
82
Vigtige samlinger<br />
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: <strong>Folkeminder</strong>. Bidrag fra folkemunde, indsendte<br />
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.<br />
Blandt indsendere af vise- <strong>og</strong> melodimateriale er folkeviseudgiveren A.P. Berggreen (1801-80), der i 1869-70<br />
lod en del af sit materiale overgå til Svend Grundtvig. I Berggreens materiale, der fylder to pk, <strong>og</strong> hos enkelte<br />
andre indsendere i 1883/1-16, kan man finde melodier <strong>og</strong> enkelte dansebeskrivelser. Jf. A.P. Berggreens Danske<br />
Folke-Sange <strong>og</strong> Melodier, 1.-3. udg. Kbh. 1842-69.<br />
DFS 1904/45. <strong>Jens</strong> Kamps samling: Danse. 1 pk, ca. 1868-91.<br />
Dels dansemelodier <strong>og</strong> dels optegnelser vedrørende dans, mest af <strong>Jens</strong> Kamp.<br />
DFS 1906/36. Kumulerende samlinger 1906-59: Dansemelodier. Nodebøger, ordnede efter<br />
ejerens navn. 428 kuverter, ca. 1750-1950.<br />
428 håndskrevne nodebøger, se kommentaren til 1906/36 i afsnit II k, “Instrumentalmusik”, hvor <strong>og</strong>så en række<br />
lignende samlinger er registreret. Melodierne har ofte dansebetegnelser <strong>og</strong> i sjældne tilfælde findes<br />
dansebeskrivelser.<br />
DFS 1906/37. Kumulerende samlinger 1906-59: Danse. Optegnelser om dans, dansemusik <strong>og</strong><br />
spillemænd; originale bidrag, afskrifter <strong>og</strong> udklip. Top<strong>og</strong>rafisk ordnet. 1) Oplysninger om<br />
noder <strong>og</strong> spillemandsbøger; 2) Folkedansenes navne <strong>og</strong> udførelse; 3) Spillemænd, herunder<br />
Klavs Vedels materiale; 4) Folkedanseforeninger <strong>og</strong> opvisninger. 4 pk, ca. 1906-59.<br />
DFS 1906/43, 1906/46. Kumulerende samlinger 1906-59: Fester. Bidrag, ordnede top<strong>og</strong>rafisk<br />
(1906/43). Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeliv. Bidrag, ordnede top<strong>og</strong>rafisk (1906/46).<br />
74 pk, ca. 1906-59.<br />
Originaloptegnelser, breve m.m., indsendte til DFS. Blandt de mange skildringer af fester, legestuer <strong>og</strong> anden<br />
selskabelighed kan man ind imellem <strong>og</strong>så støde på omtale af dans <strong>og</strong> - sjældnere - på detaljerede<br />
dansebeskrivelser.<br />
DFS 1912/17-19. Hjalmar Thurens samling: Dans i Danmark, notitser (1912/17-18). Dansens<br />
historie (1912/19). 3 pk, ca. 1900-12.<br />
Hjalmar Thuren (1873-1912) var Danmarks første moderne musiketnol<strong>og</strong>. Han var tilknyttet Dansk<br />
Folkemindesamling, indsamlede kvad- <strong>og</strong> folkevisemelodier på Færøerne i 1902, arbejdede med at forberede en<br />
videnskabelig udgave af melodierne til Danmarks gamle Folkeviser <strong>og</strong> gjorde studier i dansens historie. Jf. hans<br />
hovedværker Folkesangen på Færøerne, Kbh. 1908, <strong>og</strong> Færøske Melodier til Danske Kæmpeviser (sammen med<br />
H. Grüner-Nielsen), Kbh. 1923.<br />
DFS 1915/3-9. Foreningen til Folkedansens Fremmes arkiv: Melodier (1915/3).<br />
Dansebeskrivelser (1915/4). Afskrifter af dansemelodier (1915/5). Afskrifter af<br />
dansebeskrivelser (1915/6). Dans, udklip (1915/7). Dans, fremmede sidestykker; notater <strong>og</strong><br />
udklip (1915/8). Manuskripter, forarbejder, originaloptegnelser, korrespondance til FFF’s<br />
egnshæfter <strong>og</strong> diverse (1915/9). 30 pk, ca. 1900-1979.<br />
Foreningen blev stiftet i 1901 med det formål at indsamle, publicere <strong>og</strong> udøve dansk folkedans. Man nedsatte fra<br />
starten arbejdsudvalg til at beskrive henholdsvis danse, musik, sanglege <strong>og</strong> dragter. Der var i de første årtier af<br />
1900-tallet et tæt samvirke mellem foreningen <strong>og</strong> Dansk Folkemindesamling om at få beskrevet folkedansene <strong>og</strong><br />
få registreret <strong>og</strong> arkiveret optegnelserne. Foreningen lod derfor i 1915 sit arkiv overgå til DFS, <strong>og</strong> <strong>og</strong>så efter<br />
dette årstal er der indgået stof fra foreningen. Arkivet er den betydeligste samling i DFS’ håndskriftarkiv<br />
vedrørende dans. Jf. foreningens serie, der er udkommet siden 1901 med melodier <strong>og</strong> dansebeskrivelser fra<br />
henholdsvis Bornholm, Fyn <strong>og</strong> Øerne, Hardsyssel, Lolland-Falster, Mors <strong>og</strong> Thy, Møn, Præstø Amt,<br />
Randersegnen, Sjælland, Vejle Vesteregn, Vendsyssel <strong>og</strong> Læsø, Himmerland, Salling, Sønderjylland, plus<br />
hæfterne Gamle Danse fra forskellige Egne, Danske Folkedanse 1-3 <strong>og</strong> Legestuen). Se <strong>og</strong>så foreningens register<br />
83
til hæfterne: Register over Danske Folkedanse, Kbh. 1985, <strong>og</strong> Ralph Holm <strong>og</strong> Klavs Vedel (red.): Folkedansen i<br />
Danmark, Kbh. 1946.<br />
DFS 1966/17. Folkedans o. 1920. 1 pk, ca. 1900-30.<br />
Avisudklip <strong>og</strong> billeder om den organiserede folkedans, bl.a. foreningen ‘Culla’ i København <strong>og</strong> de nordiske<br />
folkedanserstævner i København <strong>og</strong> Oslo 1921-22.<br />
DFS 1985/13. Violinb<strong>og</strong> fra 1776. 1 kuvert, 1776/1985.<br />
99 s. fotokopi af håndskrevet b<strong>og</strong> med melodier <strong>og</strong> parallelle dansebeskrivelser i grafisk notation. Har tilhørt<br />
degn <strong>og</strong> organist Søren Christian Rønning (1742-1809) fra Fyn.<br />
DFS 1987/13. B. Ribers nodeb<strong>og</strong>. 1 bind, 1768-1825.<br />
Indbundet b<strong>og</strong> med 70 håndskrevne blade. De første 37 af b<strong>og</strong>ens 213 melodier har grafisk dansebeskrivelse. Se<br />
Gertrud Weensgårds artikler “Spillemandsb<strong>og</strong>en fortæller” i Hjemstavnsliv 9-10, 2000.<br />
DFS 1988/16. Slesvigske dansenoder <strong>og</strong> -beskrivelser 1777. 1 kuvert, 1777/1988.<br />
Fotokopi af 25 håndskrevne kort i en kassette, der rummer noder <strong>og</strong> grafiske beskrivelser af 17 engelske danse til<br />
Michel Jacob Kaysen i Slesvig, juli 1777, afskrevet af en hr. Carstens fra Tønder. Original i privateje.<br />
DFS 1990/12. Protokoller, regnskabsbøger <strong>og</strong> vedtægter for gammeldanseforeninger. 1 stor<br />
ks, 1933-78.<br />
Diverse materiale - til dels fotokopier - fra “Nørhaa-Stenbjerg Gamle Danse” (heriblandt medlemsfortegnelse <strong>og</strong><br />
kasseb<strong>og</strong>), SFGD (Kløverbladet), “Amager Gamle Danse” <strong>og</strong> “Øbro Gamle Danse”.<br />
DFS 1992/1. Elisabeth Andersens papirer fra Foreningen Præstø Amts Folkedansere. 2 pk, ca.<br />
1920-60.<br />
Noder, dansebeskrivelser, breve, div. trykte hæfter, fotos m.m. Elisabeth Andersen <strong>og</strong> Ejnar Jørgensen udgav i<br />
1939 Gamle Danse fra Præstø Amt for Præstø Amts Folkedansere.<br />
DFS 1990/28. Nodeb<strong>og</strong> med grafiske dansebeskrivelser. 1 kuvert 1795/1990.<br />
144 s. fotokopi. Første del, der synes påbegyndt 1795, har 109 grafiske beskrivelser af engelskdanse med<br />
melodiincipit; anden del, der er senere, har 136 komplette melodier til div. danse.<br />
DFS 1995/26. Medlems- <strong>og</strong> forhandlingsprotokol for Foreningen ‘Gamle Danse’ for Agger<br />
<strong>og</strong> Omegn. 1 bd, 1945-71.<br />
B<strong>og</strong>en indeholder foreningens love, forhandlinger i perioden 1945-71 <strong>og</strong> medlemslister 1945-48 <strong>og</strong> 1954-57.<br />
Foreningen blev <strong>og</strong>så kaldt “Agger gamle Danse”.<br />
DFS 1998/8. Johannes Egedals danseindsamling i Jylland 1916 <strong>og</strong> 1924. 1 kuvert, 1916-<br />
24/1988.<br />
Fotokopier <strong>og</strong> afskrifter ved Per Sørensen af Johannes Egedals materiale fra to indsamlingsrejser i 1916 <strong>og</strong> 1924.<br />
Egedal var medlem af “Foreningen til Folkedansens Fremme” <strong>og</strong> fik i flere tilfælde økonomisk understøttelse af<br />
DFS til sine indsamlingsrejser.<br />
84
N<strong>og</strong>le vigtige registre <strong>og</strong> håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:<br />
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv <strong>og</strong> seddelregistrene<br />
over meddelere (se s. 7) drejer det sig om:<br />
Publikationer<br />
A.P. Berggreen: Danske Folke-Sange <strong>og</strong> Melodier, 1.-3. udg. Kbh. 1842-71.<br />
Foreningen til Folkedansens Fremme (udg.): 20 hæfter med dansebeskrivelser <strong>og</strong> melodier fra<br />
henholdsvis Bornholm, Fyn <strong>og</strong> Øerne, Hardsyssel, Lolland-Falster, Mors <strong>og</strong> Thy, Møn,<br />
Præstø Amt, Randersegnen, Sjælland, Vejle Vesteregn, Vendsyssel <strong>og</strong> Læsø, Himmerland,<br />
Salling, Sønderjylland, Avernakø <strong>og</strong> Korshavn, Forskellige Egne, Danske Folkedanse 1-3, <strong>og</strong><br />
Legestuen, Kbh. 1901-2001.<br />
H. Grüner-Nielsen: Vore ældste Folkedanse, Langdans <strong>og</strong> Polskdans, Kbh. 1917.<br />
H. Grüner-Nielsen: Folkelig vals. Sønderhoningdans, fannikedans, manøsk brudedans, vip,<br />
sæt over, jysk polonæse, springfort, svejtrit. Med melodibilag, Kbh. 1920.<br />
Ralph Holm <strong>og</strong> Klavs Vedel (red.): Folkedansen i Danmark, Kbh. 1946.<br />
Rummer artikler med egnsvis ordnede oversigter over danse, spillemænd <strong>og</strong> nodebøger .<br />
Foreningen til Folkedansens Fremme (udg.): Register over Danske Folkedanse, Kbh. 1985.<br />
Registret dækker dansebeskrivelserne i foreningens 19 såkaldte egnshæfter (se overfor under DFS 1915/3-9).<br />
Henning Urup, Henry Sjöberg, Egil Bakka (red.): Gammaldans i Norden. Rapport frå<br />
forskningsprojektet: Komparativ analyse av ein folkeleg dansegenre i utvalde nordiske<br />
lokalsamfunn, Nordisk forening for folkedansforskning 1988 (b<strong>og</strong> plus videobånd).<br />
Pia <strong>og</strong> Per Sørensen: 55 gamle folkedanse fra forskellige egne (dansebeskrivelser “Til brug i<br />
forbindelse med melodierne fra 358, bind I <strong>og</strong> II, Danske Folkedanseres Spillemandskreds”),<br />
Kolding 1985; 26 gamle folkedanse fra forskellige egne, Kolding 1989; 28 gamle folkedanse<br />
fra Sjælland, Lolland, Fyn <strong>og</strong> øerne, Kolding 2000; 27 gamle folkedanse fra Jylland, Kolding<br />
2000.<br />
Dansebeskrivelser “samlet <strong>og</strong> bearbejdet” af udgiverne.<br />
Kenneth Krak, Arne Ryge Petersen, Esben Wolf <strong>og</strong> Anders Christensen: Læsø - dans <strong>og</strong><br />
musik, Århus 1995.<br />
Egil Bakka (red.): Nordisk folkedanstypol<strong>og</strong>i. En systematisk katal<strong>og</strong> over publiserte nordiske<br />
folkedanser, Trondheim 1997.<br />
85
k: Instrumentalmusik<br />
Spillemandsmusik er et begreb, der dækker den traditionelle fest- <strong>og</strong> dansemusik, især den der<br />
har været vidt udbredt på landet i 1700- <strong>og</strong> 1800-tallet <strong>og</strong> er blevet videreført i bestemte<br />
miljøer i 1900-tallet. Der har <strong>og</strong>så været andre spilletraditioner i Danmark, bl.a. de bytraditioner,<br />
der repræsenteres af gade- <strong>og</strong> gårdsangere samt værtshusmusikere. Endelig har<br />
der især i 1900-tallet været et stort foreningsliv, hvor folk danner amatørorkestre på<br />
arbejdspladser, i ungdomsorganisationer, på musikskoler m.m.<br />
Bøndernes musiktraditioner før 1600-tallet kender vi praktisk taget ikke. I perioden<br />
ca. 1660-1800 blev musikken på landet i Danmark et erhverv, som det krævede<br />
myndighedernes tilladelse at udøve. Købstædernes stadsmusikanter fik eneret på al betalt<br />
musik i købstaden <strong>og</strong> i landsbyerne, landsbyspillemænd måtte kun musicere efter aftale med<br />
den nærmeste stadsmusikant, <strong>og</strong> ulovligt spil var derfor udbredt. Den særlige organisering af<br />
musiklivet betød en massiv påvirkning fra byen på bøndernes gamle musiktraditioner: De<br />
nyeste danse vandrede hurtigt ud på landet. De gamle polskdanse blev suppleret med<br />
menuetter, polonæser, engelskdanse, kontradanse <strong>og</strong> marcher - <strong>og</strong> violinen blev<br />
landsbyspillemandens hovedinstrument på bekostning af fedel, tromme <strong>og</strong><br />
borduninstrumenter (sækkepibe, drejelire m.fl.).<br />
I begyndelsen af 1800-tallet blev der fri musiknæring på landet, <strong>og</strong> 1800-tallet blev<br />
bondespillemandens store århundrede. Ved livets <strong>og</strong> årets fester var han uundværlig, <strong>og</strong><br />
spillemandsgrupperne blev nu på 2-3-4 mand. Den tætte kontakt mellem landsby <strong>og</strong> købstad<br />
fortsatte de fleste steder, <strong>og</strong> det vil sige, at den traditionelle spillemandsmusik løbende fik et<br />
tilskud af ny dansemusik. Engelsk- <strong>og</strong> kontradansene overleveredes i traditionen som<br />
“turdanse”, <strong>og</strong> de nye pardanse sl<strong>og</strong> hurtigt igennem: Vals, hopsa, mazurka, polka, galop,<br />
scottish m.m. I sidste halvdel af 1800-tallet rykkede ballerne væk fra bøndernes storstuer, idet<br />
der opstod nye spillesteder i de forsamlingshuse, der efter 1870 blev bygget i mange<br />
landsbyer. Messingblæsere <strong>og</strong> harmonika blev almindelige i dansemusikken.<br />
Omkring Første Verdenskrig markeres en ny epoke med indførelsen af amerikanske<br />
danseformer som tango <strong>og</strong> foxtrot, <strong>og</strong> de suppleres i 1930'erne med jazzmusikken, en<br />
udvikling, som fik mange ældre spillemœnd til at ophøre med at spille ude. Klaver <strong>og</strong><br />
trommesæt vandt indpas. N<strong>og</strong>le steder dannede folk “gammeldansforeninger” for at dyrke de<br />
danse, de havde lært i deres ungdom. Efter n<strong>og</strong>le årtiers nedgang i interessen for gammel<br />
spillemandsmusik i 1940'erne <strong>og</strong> 1950'erne skabte folkemusikbølgen i 1960'erne <strong>og</strong> 1970'erne<br />
fornyet interesse for danske <strong>og</strong> nordiske musiktraditioner - en interesse, der synes at være<br />
kommet for at blive. I dag viderefører nye generationer musiktraditionerne, idet de spiller til<br />
dans, i foreninger <strong>og</strong> på koncertscenen på deres egen måde.<br />
I Danmark kendes musikken tilbage til 1760 gennem de udøvendes håndskrevne<br />
nodebøger. Det er især enstemmige violinbøger, hvoraf DFS ejer ikke mindre end 1300 (900<br />
originaler plus 400 fotokopier af bøger i privateje). Bøgerne har ikke kun tilhørt<br />
landsbyspillemænd, men stammer <strong>og</strong>så fra seminarier, præstegårde, proprietærgårde,<br />
købstadsmiljøer eller hovedstaden; enkelte har tilhørt professionelle musikere, men de fleste<br />
er fra amatører eller halvprofessionelle. (Hertil kommer talrige lydoptagelser af<br />
spillemandsmusik m.m. siden 1909, se under lydarkivet).<br />
For de håndskrevne noders vedkommende er der efter 1960 indlemmet op mod et par<br />
hundrede “løst indsendte” nodebøger, der hver har selvstændig arkivsignatur <strong>og</strong> derfor<br />
normalt ikke opremses nedenfor. Endelig skal nævnes, at mange dansemelodier <strong>og</strong>så har<br />
været brugt til visesang eller andet, jf. afsnit II i, “Viser, sange <strong>og</strong> sanglege”.<br />
86
Vigtige samlinger<br />
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: <strong>Folkeminder</strong>. Bidrag fra folkemunde, indsendte<br />
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.<br />
Blandt indsendere af vise- <strong>og</strong> melodimateriale er folkeviseudgiveren A.P. Berggreen (1801-80), der i 1869-70<br />
overlod en del af sit materiale til Svend Grundtvig. I Berggreens materiale, der fylder to pk, <strong>og</strong> hos enkelte andre<br />
indsendere i 1883/1-16 kan man finde instrumentalmusik. Berggreen var en af de få i 1800-tallet, der publicerede<br />
dansk spillemandsmusik, jf. hans Danske Folke-Sange <strong>og</strong> Melodier, 1.-3. udg. Kbh. 1842-71, <strong>og</strong> <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong><br />
<strong>Koudal</strong>: “Spillemandsmusik <strong>og</strong> dansk nationalfølelse”, i: Anders G. Lindqvist m.fl. (red.), Allt under linden den<br />
gröna. Studier i folkmusik och folklore, Vasa 2001, s. 243-267.<br />
DFS 1904/45. <strong>Jens</strong> Kamps samling: Danse. 1 pk, ca. 1868-91.<br />
Dansemelodier <strong>og</strong> optegnelser vedrørende dans, mest af <strong>Jens</strong> Kamp.<br />
DFS 1906/12. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkevisemelodier <strong>og</strong> melodier til sang på<br />
folkemunde. I Bidrag ordnede alfabetisk efter indsendernes navne; II Aflæsninger af<br />
fon<strong>og</strong>rafiske valser. 5 pk, ca. 1906-59.<br />
Skønt samlingen primært tager sigte på vokale genrer, kan man <strong>og</strong>så finde en mindre del instrumentalmusik (i alt<br />
mindre end 100 melodier), først <strong>og</strong> fremmest H. Grüner-Nielsens optegnelser 1915-20 af dansemusik fra Fanø,<br />
Ærø <strong>og</strong> Læsø. Jf. H. Grüner-Nielsen: Vore ældste Folkedanse, Langdans <strong>og</strong> Polskdans, Kbh. 1917, <strong>og</strong> H.<br />
Grüner-Nielsen: Folkelig vals, Kbh. 1920.<br />
DFS 1906/36. Kumulerende samlinger 1906-59: Dansemelodier. Nodebøger, ordnede efter<br />
ejerens navn. 428 kuverter, ca. 1750-1950.<br />
428 håndskrevne nodebøger, der hver kan strække sig fra et par <strong>og</strong> til flere hundrede blade. Herunder <strong>og</strong>så en<br />
mindre del nodebøger fra Danske Folkedanseres Spillemandskreds’ arkiv. Bøgerne stammer fra alle egne af<br />
Danmark. Skønt samlingen ofte betegnes som “spillemandsbøger”, har bøgerne ikke kun tilhørt<br />
landsbyspillemænd, men stammer <strong>og</strong>så fra seminarier, præstegårde, proprietærgårde, købstadsmiljøer eller<br />
hovedstaden; enkelte har tilhørt professionelle musikere, men de fleste er fra amatører eller halvprofessionelle.<br />
Melodierne har ofte dansebetegnelser. En del af bøgerne er gjort offentligt tilgængelige i faksimile på DFS’<br />
hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.<br />
DFS 1906/37. Kumulerende samlinger 1906-59: Danse. Optegnelser om dans, dansemusik <strong>og</strong><br />
spillemænd; originale bidrag, afskrifter <strong>og</strong> udklip. Top<strong>og</strong>rafisk ordnet. 1) Oplysninger om<br />
noder <strong>og</strong> spillemandsbøger; 2) Folkedansenes navne <strong>og</strong> udførelse; 3) Spillemænd, herunder<br />
Klavs Vedels materiale; 4) Folkedanseforeninger <strong>og</strong> opvisninger. 4 pk, ca. 1906-59.<br />
DFS 1915/3-9. Foreningen til Folkedansens Fremmes arkiv: Melodier (1915/3). Afskrifter af<br />
dansemelodier (1915/5). Manuskripter, forarbejder, originaloptegnelser, korrespondance til<br />
FFF’s egnshæfter <strong>og</strong> diverse (1915/9). 17 pk, ca. 1900-1930.<br />
Foreningen blev stiftet i 1901 med det formål at indsamle, publicere <strong>og</strong> udøve dansk folkedans, se afsnit 2j<br />
ovenfor om dans. Til supplement af de såkaldte egnshæfter med dansebeskrivelser, der er udkommet siden 1901,<br />
har Danske Folkedanseres Spillemandskreds udgivet 358 + 358 danske Folkedansemelodier, 1-2, Roslev 1963<br />
<strong>og</strong> 1984.<br />
DFS 1917/2. Dansemelodier samlede af musiker J.C. Nielsen, Ribe. 5 bd, ca. 1873-1900.<br />
3548 melodier, hovedsagelig afskrevet efter jyske spillemænds nodebøger fra 1800-tallet.<br />
DFS 1921/1. Musikdirektør <strong>Jens</strong> Tinggaards nodesamling. 9 pk + 47 kuverter, ca. 1850-1925.<br />
Tinggaard var tidligere landsbyspillemand. Samlingen består af såvel håndskrevne som trykte noder, bl.a.<br />
87
stemmebøger.<br />
DFS 1923/15: J. Mortensen: Dansemelodier fra Sydfyn <strong>og</strong> de derved liggende øer. 3 bd, ca.<br />
1860-1900.<br />
Jacob Mortensen (1827-1904) var skolebestyrer i Svendborg; han har indskrevet 411 melodier, dels efter egen<br />
erindring <strong>og</strong> dels efter skriftlige kilder. Han var selv opvokset på Tåsinge, <strong>og</strong> hans indledning om “Klublivet paa<br />
Taasing 1830” er delvis trykt i <strong>Henrik</strong> Ussing: Mellem Sydfynske Sunde, Kbh. 1934, s. 269-75. Samlingen er<br />
gjort offentligt tilgængelig i faksimile på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.<br />
DFS 1929/1. Evald Tang Kristensens samling: Originaloptegnelser af folkeminder, indsendte<br />
til ETK. Heri bidrag indsendte til Folkemindesamfundet samt senere bidrag. Ordnede<br />
alfabetisk efter indsendernes navne. 28 pk, 1845-1925.<br />
Stof indenfor div. folkloristiske genrer, <strong>og</strong>så melodier. En del af stoffet blev trykt i det af Tang Kristensen<br />
redigerede tidsskrift Skattegraveren <strong>og</strong> Efterslæt til ‘Skattegraveren’, Kolding 1884-90.<br />
DFS 1929/34. Evald Tang Kristensens samling: Melodier, afskrifter. V Danse. 1 pk, 1868-<br />
1912.<br />
Se kommentaren til 1929/40.<br />
DFS 1929/40. Evald Tang Kristensens samling: Spillemandsbøger <strong>og</strong> optegnelser af<br />
dansemelodier. 40 kuverter, ca. 1790-1880.<br />
Tang Kristensen optegnede ikke dansemusik efter levende kilde, men han samlede <strong>og</strong> afskrev spillemændenes<br />
egne nodebøger. Bortset fra n<strong>og</strong>le få melodier i Skattegraveren publicerede ETK heller ikke dette stof. Jf. <strong>Jens</strong><br />
<strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>: "'Det hele er for mig som en Slibesten'. Om Evald Tang Kristensen <strong>og</strong> spillemandsmusikken”, i:<br />
12xTang. Artikler om den mangesidige Evald Tang Kristensen, København 1993, s. 40-52. Flere af bøgerne er<br />
gjort offentligt tilgængelige i faksimile på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.<br />
DFS 1951/5-23, 1951/30. Christian Olsens samling: Torpelundsamlingen, Chr. Olsens<br />
renskrifter ordnet efter dansenes art (1951/5-11). Folkedanse fra Sjælland, Bornholm <strong>og</strong> Fyn,<br />
afskrifter (1951/12-13). Jyske spillemandsbøger <strong>og</strong> -kompositioner, afskrifter fra<br />
spillemandsnodebøger, herunder af stof fra Mads Brems’ <strong>og</strong> Gunnar Køsters samlinger<br />
(1951/14-17). Gamle danse opskrevet efter faderen, <strong>Jens</strong> Chr. Olsen, <strong>og</strong> Anders Olsen<br />
(1951/18). Gamle danse, melodibøger fra unævnte (1951/19). Spillemandsbøger, bl.a. fra<br />
Hans <strong>Jens</strong>en, Bjergby, <strong>og</strong> stabstrompeter W. Madsen, Christianshavn (1951/20). Udvalgte<br />
danse fra Chr. Petersen Hønsinges samlinger (1951/21). Nodebøger I-VI (1951/22). Gamle<br />
danse I-II (1951/23). Tillæg: Diverse noder m.m. indsendt til Det Kgl. Danske<br />
Musikkonservatorium, skænket til DFS 1987 (1951/30). 91 kuverter + 3 pk + 11 bd, ca. 1850-<br />
1950.<br />
Chr. Olsen (1881-1968) boede på Torpelund, Bregninge s<strong>og</strong>n, Nordvestsjælland. Samlingen rummer originale<br />
nodebøger samt Olsens optegnelser <strong>og</strong> afskrifter af dansemelodier fra hele Danmark, i alt 5.-6.000 melodier,<br />
hvoraf en del d<strong>og</strong> er dubletter. Flere af nodebøgerne rummer foruden musik <strong>og</strong>så personalhistoriske oplysninger<br />
om spillemænd. Jf. Christian Olsen: Gamle danse fra Nordvestsjælland 1-3, Torpelund 1923-28, <strong>og</strong> Fra<br />
Nordvestsjælland. Slægtsminder <strong>og</strong> <strong>Folkeminder</strong>, Kbh. 1923. Tre af nodebøgerne er gjort offentligt tilgængelige<br />
i faksimile på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.<br />
DFS 1954/4-13. <strong>Jens</strong> Peter Dam: Gamle dansemelodier fra Vendsyssel. 10 bd, 1934-48.<br />
1600 melodier nedskrevet efter skriftlige kilder <strong>og</strong> egen erindring. Optegneren <strong>Jens</strong> Peter Dam (1874-1965) fra<br />
Stenum, Vendsyssel, var gårdejer <strong>og</strong> spillemand; se hans udførlige forord til bøgerne. Bl.a. afskrifter af melodier<br />
fra <strong>Jens</strong> Peter Larsen, Nr. Saltum, <strong>og</strong> fra “Svenske Niels” (Andersen). Hele samlingen er gjort offentligt<br />
tilgængelig i faksimile på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.<br />
88
DFS 1955/7, 1909/2a. Hans Johansens samling: 329 bornholmske folkedanse, 4<br />
spillemandsbøger <strong>og</strong> enkelte dansemelodier (1955/7). ‘329 ældre Dansemelodier fra<br />
Bornholm’, renskrift til DFS (1909/2a). 1 pk + 1 bd, ca. 1891-1940.<br />
Melodier optegnet af Hans Johansen (1877-1954) efter levende kilde eller efter spillemandsnodebøger samt fire<br />
originale nodebøger. I forordet til 1909/2a skildrer Johansen, der var kantor <strong>og</strong> organist i Rønne, sine kilder <strong>og</strong><br />
giver en meget kortfattet redegørelse for dansenes art <strong>og</strong> alder.<br />
DFS 1955/15-21. Svend Jørgensens samling: Spillemandsbøger, Fyn <strong>og</strong> øer (1955/15);<br />
Spillemandsbøger, Langeland (1955/16); Spillemandsbøger, Jylland (1955/17);<br />
Spillemandsbøger, forskellige egne (1955/18); Spillemandsbøger, ubekendte (1955/19); Løse<br />
noder, trykte <strong>og</strong> utrykte (1955/20); Løse afskrifter (1955/21). 110 kuverter + 1 pk, ca. 1800-<br />
1955.<br />
Omkring 100 spillemandsnodebøger, der praktisk taget alle er fra 1800-tallet; de fleste er originale, resten<br />
foreligger i Jørgensens afskrift. Om Svend Jørgensen (1883-1946), der fra 1930 var telegrafbestyrer i Fredericia<br />
<strong>og</strong> desuden blev formand for Danske Folkedanseres Spillemandskreds, se Ralph Holm <strong>og</strong> Klavs Vedel (red.):<br />
Folkedansen i Danmark, København 1946, s. 118-21. Flere af nodebøgerne er gjort offentligt tilgængelige i<br />
faksimile på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.<br />
DFS 1955/37. Thorkild Gravlunds samling: Seks violinnodebøger, har tilhørt Hans Markus<br />
Gravlund Nielsen i Store Heddinge. 1 pk, ca. 1850-70.<br />
DFS 1969/34. En nodesamling; primært håndskrevne stemmebøger med danse- <strong>og</strong><br />
underholdningsmusik fra 1800-tallet. 2 store ks, ca. 1800-1900.<br />
Samlingen indkom til DFS i 1960'erne, men proveniensen er ukendt.<br />
DFS 1984/2. Hans Pedersen Adrians nodeb<strong>og</strong>. 1 kuvert, 1915/1984.<br />
Nodeb<strong>og</strong> med 136 melodier. Hans Pedersen Adrian (1853-1924) nedskrev de dansemelodier, som han huskede,<br />
at faderen Peder Adrian havde spillet. Nodebøger af denne karakter (nedskrivning af et faktisk spillet repertoire)<br />
er ret sjældne. B<strong>og</strong>en er gjort offentligt tilgængelig i faksimile på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk,<br />
kildesamlinger.<br />
DFS 1984/15. Musiker Hans Jørgen Madsens nodesamling. 1 stor ks, ca. 1900-1932.<br />
H.J. Madsen levede 1891-1970. Rummer bl.a. et sæt håndskrevne stemmebøger (syv bøger), der har tilhørt<br />
musiker J.Chr. <strong>Jens</strong>en i Nyborg, samt fire sæt overvejende hekt<strong>og</strong>raferede stemmebøger.<br />
DFS 1986/2. Køsters samling: 21 jyske spillemandsbøger indsamlet af lærer Gunnar Køster i<br />
Kolding i begyndelsen af 1900-tallet. 3 pk, 1828-1943.<br />
Foruden nodebøgerne, der er fra perioden 1828-80, rummer samlingen en brevveksling med Chr. Olsen<br />
(Torpelund) 1923-38, n<strong>og</strong>le løsblade <strong>og</strong> div. Gunnar Køster (1879-1943) var præstesøn fra Randersegnen. Han<br />
virkede fra begyndelsen af 1900-tallet som lærer i Kolding, hvor han <strong>og</strong>så underviste i folkedans <strong>og</strong> selv spillede<br />
violin til. Køsters hustru, Anna Brems, var langt ude beslægtet med spillemanden Mads Brems, fra hvem n<strong>og</strong>le<br />
af nodebøgerne stammer. Jf. Anton Berntsen: “N<strong>og</strong>le Jyske Spillemænd”, Vejle Amts Aarbøger 1921.<br />
DFS 1986/20. En spillemandsgruppes nodesamling fra Odder-egnen. 3 pk, ca. 1840-1930.<br />
Bl.a. seks håndskrevne nodebøger fra 1840'erne, hvoraf de fem har tilhørt Niels <strong>Jens</strong>en Gosmer <strong>og</strong> den sidste<br />
Søren Nielsen i Ørting.<br />
DFS 1986/39. Axel Ambys samling af spillemandsbøger. 14 kuverter, ca. 1850-1925.<br />
Fotokopier af en samling på 12 spillemandsbøger som Axel Amby i Hurup i Thy købte af Johannes Larsen<br />
Kierkegaard, hos hvem han i sin tid stod i spillemandslære. Desuden to originale spillemandsbøger, erhvervet af<br />
DFS i 2001.<br />
89
DFS 1987/9. Poul Hansens samling af spillemandsbøger. 45 håndskrevne nodebøger, de fleste<br />
skrevet af Hans Povlsen i Frørup, samt en samling hekt<strong>og</strong>rafiske noder, håndskrevne løsblade<br />
m.m. 7 pk, ca. 1840-1940.<br />
Poul Hansen var søn af musiker Hans Povlsen i Frørup, <strong>og</strong> samlingen overgik senere til Hans Povlsens<br />
sønnesøn, kommunelærer H. Bruun Hansen i Sorø (sidstnævnte ejede endnu i 1947 samlingen). N<strong>og</strong>le bøger<br />
herfra er gjort offentligt tilgængelige i faksimile på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.<br />
DFS 1987/13. B. Ribers nodeb<strong>og</strong>. 1 bind, 1768-1825.<br />
Indbundet b<strong>og</strong> med 70 håndskrevne blade. De første 37 af b<strong>og</strong>ens 214 melodier har grafisk dansebeskrivelse. Se<br />
Gertrud Weensgårds artikler “Spillemandsb<strong>og</strong>en fortæller”, Hjemstavnsliv 9 <strong>og</strong> 10, 2000. B<strong>og</strong>en er gjort<br />
offentligt tilgængelig i faksimile på DFS’ hjemmeside www.dafos.dk, kildesamlinger.<br />
DFS 1988/1, 2002/14. Dansenodebøger m.m. fra Bent Nielsens samling; fotokopi af 20<br />
nodebøger m.m. 1782-1937 især fra Tåsinge <strong>og</strong> Langeland (1988/1). Nodebøger <strong>og</strong><br />
optegnelser, tillæg til Bent Nielsens samling (2002/14). 3 + 7 pk, ca. 1850-2002.<br />
Håndskrifter, tryk <strong>og</strong> fotokopier. Tillægget rummer bl.a. pianostemmer i Sdr. Vium Vedsted Knudsens afskrifter<br />
af dansemusik, originale dansenoder fra Holger Tisted i Herning samt noder, der har tilhørt Christen Ellitzhøj fra<br />
Sønder Onsild. Jf. Bent Chr. Nielsen: “Og dansen den går... En musikhistorisk skitse”, Tåsinge Årb<strong>og</strong>en 1988 s.<br />
34-44.<br />
DFS 1988/3. Spillemandsmusik fra Hindsholm. Fotokopi af 25 nodebøger fra ca. 1840-1945<br />
indsendt af Tage Aabech. 2 pk, fotokopi 1985-91.<br />
Jf. Tage Aabech: Spillemandsmusikken på Hindsholm i 200 år, Kerteminde 1987.<br />
DFS 1991/13. Aalholm-samlingen: Fotokopi af ni håndskrevne <strong>og</strong> en trykt nodeb<strong>og</strong>, der har<br />
tilhørt greve Otto Ludvig Raben (1730-91). 2 pk, ca. 1760-90 (1991).<br />
Originaler i privateje. Primært dansemusik, men <strong>og</strong>så march-, vise- <strong>og</strong> koralmelodier, i alt ca. 2500 melodier. Jf.<br />
<strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>: "Nodefundet på Aalholm Slot. En kort præsentation", Cæcilia. Årb<strong>og</strong> for<br />
Musikvidenskabeligt Institut, Århus Universitet 2 (1992-93) s. 265-278.<br />
DFS 1991/15. Et sæt nodebøger for hornorkester. 1 pk, 1895.<br />
Danmarks Melodier hft. 1-10 udg. af musikdirektør Carl Møller i Århus. Fem indbundne stemmebøger for solotenorhorn<br />
i B, tenorhorn II, althorn I-II i Es <strong>og</strong> bas-tuba. I alt 262 numre. DFS har i øvrigt adskillige andre<br />
lignende samlinger, hvori indgår lokale musikdirektørers løbende dansepublikationer.<br />
DFS 1991/19. Camiens nodesamling. 15 håndskrevne sæt stemmebøger efter August<br />
Friedrich Theodor Camien (1827-95), 3 pk + 1 stor ks, ca. 1850-95.<br />
Jf. Laur. Hansen: Spillemanden i dansk Folkeliv, Kbh. 1953, s. 154-56, <strong>og</strong> Sven E. Ottosen: “Spillemanden A.<br />
Camien”, Københavns Folkemusikhus Nyt august 1987 s. 24-33.<br />
DFS 1993/20. Nodeb<strong>og</strong>ssæt bestående af fire nodebøger for henholdsvis 1. <strong>og</strong> 2.violin, fløjte<br />
<strong>og</strong> bas. 1 pk, ca. 1839-50.<br />
274 nummererede stykker med dansemusik. Fundet ca. 1960 på en gård i Lille-Lyngby, Frederiksborg amt; den<br />
oprindelige ejer kendes d<strong>og</strong> ikke.<br />
DFS 1997/12. Bent Pihls billeder fra københavnske folkemusikspillesteder. I alt næsten 5000<br />
fotos fra 1970'erne <strong>og</strong> 1980'erne, især fra spillestedet V<strong>og</strong>nhjulet. 2 store ks, ca. 1970-85.<br />
DFS 1997/32. Musiker Valdemar Kjær: Efterladte noder. 11 pk, ca. 1879-1950.<br />
Del af en større samling, der har tilhørt musiker Valdemar Kjær (1910-60), Broagervej 33, Holstebro. Samlingen<br />
indeholder foruden Valdemar Kjærs egne noder <strong>og</strong>så noder fra broderen Jacob Kjær (1897-1964), faderen<br />
90
Frands Mikkelsen Kjær, farbroderen Laurids Mikkelsen Kjær samt noder, der er overtaget efter forskellige<br />
musikere fra egnen. Jf. Anders Chr. N. Christensen: “Spillemandsfamilien Kjær fra Struer-Holstebroegnen”,<br />
<strong>Folkeminder</strong> 1988 nr. 1 s. 4-8.<br />
DFS 1997/37. Folkedansemelodier optegnede efter hukommelsen af ‘Jyde Peter’ (Peder<br />
Pedersen, 1856-1937). 1 kuvert, ca. 1930.<br />
Jf. Peder Pedersen: “Jydepeters erindringer”, Dansk Musiktidsskrift 25 (1950) s. 70-76.<br />
DFS 2000/13. Nodebøger <strong>og</strong> regnskab fra Peder Helt Haahr <strong>og</strong> Peder Pedersen Helt, Ølgod<br />
s<strong>og</strong>n. 1 pk, ca. 1843-98.<br />
Hovedsagelig dansemusik. Blandt et regnskab for gårdens indtægter <strong>og</strong> udgifter ført af Peder Helt Haahr findes<br />
<strong>og</strong>så et spillemandsregnskab ført fra 1832 til 1857. Jf. Anders Christensen: “Peter Helt Haahr <strong>og</strong> Peder Pedersen<br />
Helt’s nodebøger”, Slægten Haahr 2000 s. 18-20.<br />
DFS 2003/5. <strong>Jens</strong> Peter Thorsteds node- <strong>og</strong> lommebøger. 5 pk, ca. 1910-82.<br />
<strong>Jens</strong> Peter Thorsted (1891-1969) var mellem 1910 <strong>og</strong> 1960 Midtthys mest benyttede spillemand. Samlingen<br />
rummer personalhistoriske oplysninger om ham, JPT’s håndskrevne nodebøger, hans trykte noder samt de fleste<br />
af hans lommebøger fra 1935-53 med oplysninger om spillesteder <strong>og</strong> indtægter.<br />
N<strong>og</strong>le vigtige registre <strong>og</strong> håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:<br />
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv <strong>og</strong> seddelregistrene<br />
over meddelere (se s. 7) drejer det sig om:<br />
Registre<br />
Database: 10.000 melodier i Dansk Folkemindesamlings håndskrevne nodebøger.<br />
En kildeudgave plus en registrant over 10.000 melodier i 73 håndskrevne nodebøger. Det meste er<br />
dansemelodier, men der findes <strong>og</strong>så vise- <strong>og</strong> sangmelodier. Tilgængelig via institutionens hjemmeside,<br />
www.dafos.dk, kildesamlinger.<br />
Database: Håndskrevne spillemandsbøger<br />
Fortegnelse over 1322 håndskrevne spillemandsnodebøger i DFS (originaler <strong>og</strong> fotokopier) med oplysninger om<br />
oprindelig ejer, indsender, lokalitet, datering m.m.<br />
Seddelregister: Håndskrevne spillemandsbøger.<br />
Fortegnelse over ca. 1000 af DFS’s håndskrevne spillemandsnodebøger (originaler <strong>og</strong> fotokopier), ordnede<br />
kronol<strong>og</strong>isk, efter oprindelig ejer, samt top<strong>og</strong>rafisk (delvis med oversigt over indholdet). Opstillet i DFS’<br />
katal<strong>og</strong>værelse. Registret er ikke overflødiggjort af databasen over spillemandsbøger, idet seddelregistret for<br />
mange bøgers vedkommende har indholdsoversigter.<br />
Publikationer<br />
A.P. Berggreen: Danske Folke-Sange <strong>og</strong> Melodier, 1.-3. udg. Kbh. 1842-71.<br />
Christian Olsen: Gamle danse fra Nordvestsjælland 1-3, Torpelund pr. Eskebjerg 1923-28.<br />
Victor Krohn: “Den danske Hærs Signaler, deres Tekster <strong>og</strong> Historie”, Musikhistorisk Arkiv<br />
1, 3, s. 187-285, Kbh. 1933.<br />
91
Laur. Hansen: Af den gamle Spillemands Saga. Et Stykke sjællandsk Musikhistorie fra forrige<br />
Aarhundrede, Holbæk 1933.<br />
Victor Krohn: “Den danske Flaades Signaler, deres Tekster <strong>og</strong> Historie”, Tidsskrift for<br />
Søvæsen 108 s. 229-281 (1937).<br />
Ralph Holm <strong>og</strong> Klavs Vedel (red.): Folkedansen i Danmark, København 1946.<br />
Klavs Vedels kapitel “Landsbyspillemanden” s. 122-222 er en top<strong>og</strong>rafisk ordnet oversigt over ældre<br />
landsbyspillemænd; DFS har udarbejdet et alfabetisk personregister hertil.<br />
Laur. Hansen: Spillemanden <strong>og</strong> hans Betydning i dansk Folkeliv. Gamle Musikerslægter,<br />
Kbh. 1953.<br />
Danske Folkedanseres Spillemandskreds: 358 + 358 danske Folkedansemelodier 1-2, Roslev<br />
1963 <strong>og</strong> 1984.<br />
Arendrup, A.V.: “Militærmusik <strong>og</strong> folkemusik”, <strong>Folkeminder</strong> 11 (1965) s. 1-32.<br />
Viggo Balle Gade <strong>og</strong> Sven E. Ottosen: Viggo Balle Gade, spillemand <strong>og</strong> smed, Albertslund<br />
1981.<br />
Dan F<strong>og</strong>: Musikhandel <strong>og</strong> nodetryk i Danmark efter 1750 1-2, Kbh. 1984.<br />
Spillemandslauget Østjydernes nodesamling. 23 nodepublikationer med folkelig dansemusik<br />
fra Danmark, Århus 1979-2003.<br />
<strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>: Rasmus Storms nodeb<strong>og</strong>. En fynsk tjenestekarls dansemelodier o. 1760,<br />
København 1987, 2. oplag 1997.<br />
<strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>: For borgere <strong>og</strong> bønder. Stadsmusikantvæsenet i Danmark ca. 1660-<br />
1800, København 2000.<br />
Heri bl.a. en fortegnelse over alle kendte stadsmusikanter i Danmark <strong>og</strong> deres distrikter før 1800 (bilag 2a-b),<br />
samt en liste over alle kendte håndskrevne dansenodebøger fra Danmark 1660-1800 (bilag 17).<br />
Knud Ager <strong>og</strong> Anders Christensen (udg.): Ole Kjær: En vestjysk spillemand. Melodisamling,<br />
Danske Folkedanseres Spillemandskreds’ forlag 2001.<br />
92
l: Erindringer, dagbøger <strong>og</strong> andet selvbi<strong>og</strong>rafisk stof<br />
Minder er erindringer. Når man mundtligt skal videregive sine erindringer, må man forvandle<br />
sit livs historie til historier, <strong>og</strong> disse historier må knyttes til n<strong>og</strong>et, - et sted, en situation, en<br />
begivenhed, en ting, en person. Fortælleren har en vifte af udtryksformer til sin rådighed, som<br />
arkivarerne senere sætter etiketter på <strong>og</strong> f.eks. kalder sagn, erindring, anekdote,<br />
bryllupsberetning, tro eller n<strong>og</strong>et helt sjette. Som sådan er en stor del af stoffet i DFS<br />
erindringer. Det er den klart selvbi<strong>og</strong>rafiske del heraf, der omtales i dette afsnit - ikke den del,<br />
som tidligere blev opdelt systematisk i de klassiske folkemindegenrer sagn, eventyr, vise osv.<br />
Dansk Folkemindesamlings arkiv rummer talrige eksempler på mundtligt<br />
overleverede beretninger i form af såkaldt almindelige menneskers erindringer om mange<br />
former for dagligliv. Den ældste del af dem blev nedskrevet af de store folkemindesamlere i<br />
1800-tallet, hvoraf Evald Tang Kristensen særligt bør fremhæves, fordi han havde en speciel<br />
evne til at få den mundtlige form skrevet ned på papiret.<br />
Den længere skolegang betød, at flere <strong>og</strong> flere selv gav sig i kast med at nedskrive<br />
erindringer om deres egen tilværelse så langt tilbage, de kunne huske, <strong>og</strong> i kronol<strong>og</strong>isk orden<br />
frem til nedskrivelsestidspunktet. Foruden de personlige oplysninger i form af forfatterens<br />
selvfremstilling af sit liv indeholder mange erindringer <strong>og</strong>så bredere folkelivsskildringer.<br />
De personligt førte journaler, f.eks. i almanakker, der fra dag til dag indeholder<br />
optegnelser <strong>og</strong> iagttagelser m.v. udgør <strong>og</strong>så en vigtig kilde til <strong>dagliglivets</strong> historie. Det samme<br />
gælder dagbøger, der kan være n<strong>og</strong>le af de mest individuelle <strong>og</strong> personlige udtryksformer. Tit<br />
er de d<strong>og</strong> skrevet i et kortfattet <strong>og</strong> nøgternt spr<strong>og</strong>, hvor der hver dag er noteret de vigtigste<br />
arbejdsopgaver. Når dagbøgerne er mest informative, fortæller de om dagens dont, møder<br />
med mennesker, fødsler <strong>og</strong> dødsfald <strong>og</strong> de dermed følgende glæder <strong>og</strong> sorger.<br />
Dagbøger har ikke blot været ført af kendte personligheder, men <strong>og</strong>så af folk i<br />
almindelighed som gårdejere, husmænd, daglejere <strong>og</strong> arbejdere, der livet igennem eller i<br />
kortere perioder omhyggeligt har noteret ned, hvad de lavede <strong>og</strong> oplevede. Flere har i<br />
dagbøgerne ført selvstændige regnskaber over indtægter <strong>og</strong> udgifter, samt hvilke varer der er<br />
købt <strong>og</strong> solgt. Regnskaberne giver i høj grad indsigt i hverdagslivets økonomiske forhold.<br />
Selvom dagbøgerne langtfra medtager alt, kan de være en vigtig kilde for bestemte livs- <strong>og</strong><br />
aktivitetsmønstre for et bestemt menneske på et bestemt sted <strong>og</strong> til en bestemt tid.<br />
Endelig har mange skrevet meget korte, ofte stikordsagtige oplysninger ind i deres<br />
kalender, som regel ud for de relevante datoer. Også sådanne almanakoptegnelser kan bidrage<br />
med oplysninger til dagligdagens historie.<br />
I skudsmålsbøgerne finder man derimod arbejdsgivernes opfattelse af, hvordan<br />
karlen eller pigen, der har tjent hos ham, har artet sig. Her kan man derfor finde oplysninger,<br />
der afspejler tidens arbejdsmoral samt hvilke dyder <strong>og</strong> laster, der blev fremhævet.<br />
Kort sagt: Det selvbi<strong>og</strong>rafiske stof udgør et kontinuum, der strækker sig fra<br />
folkemindesamleres optegnelser, over breve til selvskrevne dagbøger, folkelivsskildringer <strong>og</strong><br />
livserindringer.<br />
Vigtige samlinger<br />
DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: <strong>Folkeminder</strong>. Bidrag fra folkemunde, indsendte<br />
til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883.<br />
Tilsendte optegnelser kan have et større eller mindre præg af erindring.<br />
DFS 1883/17. Svend Grundtvigs samling: <strong>Folkeminder</strong>, bidrag indsendte til Svend Grundtvig;<br />
tillæg til foregående samling. 1 pk, ca. 1800-87.<br />
93
Bl.a. breve fra Evald Tang Kristensen 1869-83 (jf. 1929/144).<br />
DFS 1906/1. Kumulerende samlinger 1906-59: <strong>Folkeminder</strong> af forskellig art. 6 pk, ca. 1906-<br />
59.<br />
Optegnelser indenfor div. folkloristiske genrer, der ikke lader sig henføre til én bestemt lokalitet <strong>og</strong>/eller én<br />
bestemt genre. Kan have større eller mindre præg af erindring.<br />
DFS 1906/46. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeliv. Bidrag, ordnede top<strong>og</strong>rafisk. 51 pk,<br />
ca. 1906-59.<br />
En lille del af de talrige indsendte skildringer har karakter af livserindringer. Det gælder f.eks. manuskripter fra<br />
flg. 28 personer (i parentes anføres sted plus s<strong>og</strong>nets top<strong>og</strong>rafinummer): Else Lorenzen (København 3), Carl<br />
Petersen (Gilleleje 24), Karen Nielsen f. Christiansdatter (Tveje-Merløse 231), Karoline Graves (Sæby 281),<br />
Niels <strong>Jens</strong>en (Gørlev 292), E. <strong>Jens</strong>en-Kokkedal (Kirke-Helsinge 294), Andrea Marie Jørgensen (Drøsselbjerg<br />
295), H.C. Andersen (Magleby 458), Johan Miskow (Karrebæk, 483), <strong>Jens</strong> Peter <strong>Jens</strong>en (Elmelunde 623), Hans<br />
Morten Ipsen (Åker 684), Kristian Nissen (Søby 1161), P.Chr. Pedersen (Elling 1186), Niels Pedersen (Em<br />
1256, Brønderslev 1257), H.P. Hansen (Elsø 1413), Marie Jespersen (Resen 1632, Oddense 1636, Brøndum<br />
1638, Jebjerg 1651, Lyby 1652 m.fl.), J. <strong>Jens</strong>en (Kragelund 1818), Niels Sørensen (Hald 1898), <strong>Jens</strong> Kjeldsen<br />
Tustrup (Tirstrup 2009), M.P. Clemmensen (Horsens 2057), Anton Pedersen (Astrup 2121), R.J. Jespersen (Glud<br />
2275), Jenny Thomsen (Hatting 2281), P. Sørensen (Bakkebo, Egtved 2344), smed Konradsen (Ho 2603), Fr.C.<br />
Nielsen (Anst 2665), Mette Madsen (Skodborg 3053) <strong>og</strong> H. Jørgensen (Uge, Felsted 3224).<br />
DFS 1906/49. Karen Toxværd: Dagligt liv i Væggerløse på Sydfalster. 1 pk, 1904.<br />
DFS 1906/72-73. Fr. L. Grundtvig: Livet i Klokkergården. Skildring af Sydfalstersk bondeliv<br />
(1906/72). Billeder fra falstersk <strong>og</strong> lollandsk bondeliv, de originale illustrationer (1906/73). 5<br />
pk, ca. 1885-1908.<br />
Materiale <strong>og</strong> forarbejder samt trykmanuskript til Fr.L. Grundtvig: Livet i Klokkergaarden. Gammeldags falstersk<br />
Bondeliv efter Lars Rasmussens Skildring, Kbh. 1908-09 (ny udgave ved Erik Høvring Pedersen m.fl., Kbh.<br />
1981). Herunder originaloptegnelser af Lars Rasmussen <strong>og</strong> tegninger af en dansk snedker i menigheden i<br />
Amerika efter Lars Rasmussens beskrivelse.<br />
DFS 1906/134. Kumulerende samlinger 1906-59: Breve om folkeminder, navnlig om de i<br />
Samlingen indgåede bidrag. Alfabetisk ordnede efter brevskriverne. 92 pk, ca. 1906-59.<br />
Som hovedregel drejer det sig om indgåede breve, mens kopier af Folkemindesamlingens svar - i det omfang<br />
kopier overhovedet har eksisteret - normalt mangler.<br />
DFS 1906/135. Kumulerende samlinger 1906-59: Bi<strong>og</strong>rafiske optegnelser om<br />
folkemindeforskere <strong>og</strong> -samlere. Alfabetisk ordnet. 106 pk, ca. 1906-59.<br />
I hovedsagen almindelig personalhistorie, men kan <strong>og</strong>så rumme materiale af selvbi<strong>og</strong>rafisk karakter.<br />
DFS 1906/138. <strong>Jens</strong> Kamp: Breve <strong>og</strong> bi<strong>og</strong>rafiske bidrag. 1 pk, ca. 1868-91.<br />
Se <strong>og</strong>så 1929/11, <strong>Jens</strong> Kamps papirer i ETKs samling (herunder breve).<br />
DFS 1910/6-13, 1910/52-56. Laura Grundtvig født Bloch: Erindringer <strong>og</strong> dagb<strong>og</strong> (1910/6-<br />
13). Breve samt lejlighedsviser (1910/52-56). 12 pk + 2 bind, ca. 1833-1905.<br />
Laura var Svend Grundtvigs hustru. Laura Grundtvigs “Mine Barndomsminder” omhandlende perioden 1837-52<br />
(1910/6-8), “Ungdomsminder” omhandlende ca. 1852-58 (1910/9-10), div. optegnelser om LG af hende selv <strong>og</strong><br />
hendes nærmeste (1910/11) samt LG’s dagbøger for perioden 1868-91 (1910/12-13). Desuden breve til [Lauras<br />
bror] Georg Bloch fra Laura <strong>og</strong> Svend Grundtvig ca. 1850-83 (1910/52), breve mellem ægtefællerne 1872-74<br />
(1910/53-54), breve til LG fra familien Boisen (1910/55) samt Svend <strong>og</strong> Laura Grundtvigs samling af<br />
lejlighedsviser, trykt 1833-1905 (1910/56). LG har desuden renskrevet en beretning om Svend Grundtvigs<br />
barndom m.m., se 1910/14, <strong>og</strong> hendes fot<strong>og</strong>rafialbum findes i 1910/49-51.<br />
94
DFS 1910/15-34. Svend Grundtvig: Dagbøger, digte, breve m.m. 19 pk + 3 bd, ca. 1837-83.<br />
Svend Grundtvigs dagbøger i form af skrivekalendere for årene 1848-50, 1857-63 <strong>og</strong> 1867-83 (1910/15), digte<br />
fra perioden 1837-83 (1910/16-19), div. litterære notitser, breve, rejsedagb<strong>og</strong>, litterære udtalelser <strong>og</strong><br />
ansøgninger, udnævnelser, mindedigte <strong>og</strong> -artikler (1910/20-23), breve til SG fra slægt <strong>og</strong> familie (1910/24-26),<br />
breve til SG fra danske (1910/27-31), breve til SG fra svenske <strong>og</strong> norske (1910/32), breve til SG fra engelske,<br />
tyske, franske m.fl. (1910/33), diverse anmeldelser <strong>og</strong> notitser (1910/34). Jf. Ingeborg Simesen: N.F.S.<br />
Grundtvig <strong>og</strong> hans nærmeste Slægt under Treaarskrigen. En Brevveksling, Kbh. 1933.<br />
DFS 1917/120-22, 1917/124-33. Axel Olriks samling: Breve. 30 pk, 1882-1918.<br />
Originaler <strong>og</strong> en mindre del håndskrevne kopier. Breve til Olrik fra Hans Ellekilde m.fl. (1917/120), fra Olrik til<br />
H.F. Feilberg (1917/121-22), fra Olrik til forskellige (1917/124), til Olrik fra danske (1917/125), til Olrik fra<br />
H.F. Feilberg (1917/126), til Olrik fra Evald Tang Kristensen (1917/127), til Olrik fra Marius Kristensen<br />
(1917/128), til Olrik fra svenske (1917/129), til Olrik fra norske (1917/130), til Olrik fra tyske (1917/131), til<br />
Olrik fra franske, italienske, engelske, amerikanske (1917/132), til Olrik fra finske (1917/133). Samlingen<br />
rummede tidligere <strong>og</strong>så breve fra Olrik til Marius Kristensen, men de blev i 1940 på dennes foranledning udtaget<br />
<strong>og</strong> overført til Det Kgl. Bibliotek.<br />
DFS 1920/6. Breve, dagbøger m.m. fra danske bønder. 15 pk, ca. 1750-1920.<br />
Optegnelsesbøger af forskellig art, desuden <strong>og</strong>så skudsmålsbøger, skattebøger m.m. Trods samlingens navn<br />
stammer meget af materialet fra folk uden for bondestanden.<br />
DFS 1922/1. H.F. Feilbergs samling: Bi<strong>og</strong>rafisk. Aktstykker <strong>og</strong> andre skrevne bidrag. 2 pk,<br />
1831-1921.<br />
Heri to håndskrevne hæfter, hvor Feilberg skildrer sin tid 1859-62 som s<strong>og</strong>nepræst i Valsbøl, Jylland,<br />
umiddelbart syd for den nuværende dansk-tyske grænse. Erindringerne stammer fra Feilbergs senere år.<br />
(Feilbergs dagb<strong>og</strong> 1848-64, herunder fra studieårene i Kbh., ejes af Museet på Sønderborg Slot; afskrift i DFS).<br />
DFS 1922/4-20: H.F. Feilbergs samling: Breve. Fra H.F. Feilberg, originaler, afskrifter <strong>og</strong><br />
kopier (1922/4-11); Til H.F. Feilberg (1922/12-20). 12 pk + 7 bd, ca. 1855-1921.<br />
Brevene til Feilberg er ordnet således: I-IV Fra danske, færøske, islandske <strong>og</strong> Evald Tang Kristensen; V fra<br />
svenske, finske <strong>og</strong> norske; VI-VII fra franske <strong>og</strong> engelske; VIII-IX fra tyske, østrigske, hollandske, belgiske,<br />
slaviske m.fl.<br />
DFS 1922/22-26. H.F. Feilbergs samling: Originalbidrag (spr<strong>og</strong>lige <strong>og</strong> folkloristiske),<br />
indsendte til H.F. Feilberg. 7 pk, ca. 1860-1921.<br />
Tilsendte optegnelser kan have et større eller mindre præg af erindring.<br />
DFS 1924/1. Hans Nikolai Jessen: Erindringer. 1 pk, 1908.<br />
DFS 1926/5. <strong>Jens</strong> <strong>Jens</strong>en, Refshalegård: <strong>Folkeminder</strong> fra Midtjylland, især fra Kragelund<br />
s<strong>og</strong>n. 1 pk, ca. 1920-25.<br />
Omfatter bl.a. <strong>Jens</strong> <strong>Jens</strong>ens optegnelser om sine barndomsår 1870-80.<br />
DFS 1928/3. <strong>Henrik</strong> Bennetzen: Erindringer fra Nordslesvig, maskinskrevet afskrift. 1 pk,<br />
1924-64.<br />
Købmand <strong>Henrik</strong> Bennetzen, født i Gramby Kro 1846, nedskrev i 1920'erne erindringer <strong>og</strong> reflektioner om<br />
Sønderjylland i perioden fra Treårskrigen til 1920. Han flyttede 1897 fra Sønderjylland til Korsør, hvor han<br />
boede i 16 år, <strong>og</strong> derefter til Sorø. Det foreliggende er en maskinskrevet afskrift af originalmanuskriptet plus<br />
diverse brevveksling med sønnesønnen pastor Erik Bennetzen bl.a. fra 1960-64, da “Danmarks <strong>Folkeminder</strong>”<br />
overvejede at udgive manuskriptet.<br />
DFS 1928/4. N. Nielsen: Erindringer fra Mols, Klakring <strong>og</strong> Tingjellinge. 1 pk, ca. 1914-16.<br />
N. Nielsen var tidligere kommunelærer i Hillerød.<br />
95
DFS 1928/6. Emil Lund: Fortidsskildring fra Sønderjylland. 1 pk, ca. 1880-1928.<br />
Diverse folkelivsskildringer fra Gramegnen samt de mere personlige erindringer “Under Ørnens Vinger.<br />
Virkeligheds Skildringer fra Sønderjylland”.<br />
DFS 1929/1. Evald Tang Kristensens samling: Originaloptegnelser af folkeminder, indsendte<br />
til ETK. Heri bidrag indsendte til Folkemindesamfundet samt senere bidrag. Ordnede<br />
alfabetisk efter indsendernes navne. 28 pk, 1845-1925.<br />
Tilsendte optegnelser kan have et større eller mindre præg af erindring.<br />
DFS 1929/111. Evald Tang Kristensens samling: Ole Veed-Falds manuskripter <strong>og</strong> papirer<br />
vedrørende ham. 1 pk, ca. 1830-73.<br />
Jf. Evald Tang Kristensen: Ole Veed-Fald. En lille Levnedstegning, Vejle 1918.<br />
DFS 1929/114. Evald Tang Kristensens samling: Dagbøger fra bønder m.m. 1 pk, ca. 1800-<br />
1900.<br />
Blandede optegnelsesbøger, <strong>og</strong>så prædikener <strong>og</strong> katekismusforklaringer.<br />
DFS 1929/140-41. Evald Tang Kristensens samling: Minder <strong>og</strong> oplevelser. Forarbejder,<br />
private optegnelser, drømme m.m. (1929/140); Trykmanuskript <strong>og</strong> [utrykt] personregister<br />
(1929/141). 2 + 11 pk, 1867-1925.<br />
Jf. Evald Tang Kristensen: Minder <strong>og</strong> Oplevelser 1-4, Viborg 1923-27, Joan Rockwell: Evald Tang Kristensen.<br />
A Lifelong Adventure in Folklore, Aalborg 1982, <strong>og</strong> Else Marie Kofod: Evald Tang Kristensens syn på<br />
folkeminderne, Kbh. 1984.<br />
DFS 1929/142. Evald Tang Kristensens samling: Evald Tang Kristensens selvbi<strong>og</strong>rafier fra<br />
(1884) (1886) 1894 <strong>og</strong> 1903. 1 pk, 1884-1903.<br />
DFS 1929/143. Evald Tang Kristensens samling: Breve til ETK. 29 pk, ca. 1867-1929.<br />
DFS 1929/144-54. Evald Tang Kristensens samling: Breve. 22 pk, 1858-1929.<br />
Brevveksling mellem Svend Grundtvig <strong>og</strong> ETK, originaler <strong>og</strong> afskrifter (1929/144); breve til ETK fra Axel Olrik<br />
(1929/145); til ETK fra H.F. Feilberg (1929/146); til ETK fra H.P. Hansen (1929/147); til ETK fra H. Grüner-<br />
Nielsen (1929/148); til ETK fra K. Jeppesen (1929/149); hilsener fra “Danmarks <strong>Folkeminder</strong>”s medlemmer på<br />
ETKs 70 års fødselsdag (1929/150); ansøgning <strong>og</strong> skrivelser fra <strong>og</strong> til ETK (1929/151); breve fra ETK,<br />
originaler <strong>og</strong> kopier (1929/152); breve fra ETK til hans hjem (1929/153); breve <strong>og</strong> papirer vedrørende ETKs<br />
seminariekammerater fra Lyngby seminarium (1929/154).<br />
DFS 1929/161. Elise Stampe (Nysø): Religiøse betragtninger. 1 pk, ca. 1840-80.<br />
DFS 1932/3-4. <strong>Jens</strong> <strong>Jens</strong>en, Refshalegaards samlinger: <strong>Jens</strong> Peter Aaboes regnskabsbøger,<br />
levnedsoptegnelser, stamtavler, dagbøger m.m. (1932/3); breve til <strong>Jens</strong> Peter Aaboe <strong>og</strong> til<br />
faderen pastor Michael Aaboe (1932/4). 4 pk, 1837-1911.<br />
<strong>Jens</strong> Peter Aabo var lærer i Kragelund s<strong>og</strong>n ved Silkeborg. 1932/5-7 er diverse andre papirer fra lærer Aaboe.<br />
DFS 1934/14. Tobias Tobiassen Kragelund: Folkelivsskildringer fra Ribe amt (Hunderup<br />
s<strong>og</strong>n, Gørding herred). 7 pk, 1920-50.<br />
Folkelivsskildringer, erindringer <strong>og</strong> personportrætter (trykte <strong>og</strong> utrykte).<br />
DFS 1935/3-8. Købmand <strong>og</strong> kroejer M<strong>og</strong>ens Petersens familiearkiv. 3 pk + 3 bd, ca. 1800-<br />
96
1889.<br />
Breve 1814-70, regnskabsb<strong>og</strong> ca. 1800-25, vejrb<strong>og</strong> 1833-38, fremmedb<strong>og</strong> 1876-89 for Hornbæk Kro,<br />
politiprotokoller for Helsingør kystdistrikt 1817-40.<br />
DFS 1941/22-23, 1941/25, 1941/27. F. Ohrts samling: Breve til F. Ohrt (1941/22); Bi<strong>og</strong>rafisk<br />
(1941/23); Breve til godsinspektør A. Ohrt (1941/25); Dokumenter, skrivelser, regnskaber<br />
m.m. vedrørende godsinspektør A. Ohrt (1941/27). 6 pk, ca. 1829-1938.<br />
I 1941/23 findes bl.a. breve fra F. Ohrt <strong>og</strong> selvbi<strong>og</strong>rafiske optegnelser. F. Ohrts far, Andreas Nicolai Christoph<br />
Ohrt (1829-1917) var godsinspektør i Sønderjylland. Jf. Lissa Borthy: “Ferdinand Orth”, Arv 25-26 (1969-70) s.<br />
297-311.<br />
DFS 1942/2. A. Kr. Kjelddahl: Breve, optegnelsesbøger m.m. 2 pk + 3 store ks, ca. 1900-70.<br />
A.Kr. Kjelddahl (f. 1882) var landmand <strong>og</strong> købmand i Måbjerg ved Holstebro samt aktiv i <strong>kultur</strong>historisk<br />
arbejde. Rummer breve til <strong>og</strong> fra Kjelddahl herunder <strong>og</strong>så forretningskorrespondance.<br />
DFS 1943/12. R. Mortensen: Erindringer. 1 pk, ca. 1870-1940.<br />
De tre dele er betitlet henholdsvis Drejø, Ringkøbingegnen <strong>og</strong> Skårup seminarium.<br />
DFS 1943/14. Breve fra Augusta Rafn til regimentskirurg J.F. Starck. 1 pk, 1843-45.<br />
Augusta Starck er ikke identificeret, hun kalder regimentskirurgen for “Min eneste dyrebare Ven”. Johan<br />
Friedrich Christian Ekhardt Starch (1799-1873) var født i Rostock, men kom til København i 1830'erne.<br />
DFS 1944/79. Rasmus Andreas Holms familiepapirer. 1 pk, ca.1810-90.<br />
I Ane Magdalena Lystrup (d. 1832); II Peter Holm, sejl- flag- <strong>og</strong> kompasmager (1764-1812); III Rasmus<br />
Andreas Holm, sejlmager oberstløjtnant (1819-63); Karen Mammen, skolebestyrerinde (1805-88); V Udkast til<br />
flag m.m.; VI Tryksager.<br />
DFS 1945/3. Niels Pedersens samlinger. I Mine erindringer; II Blandinger. 5 pk, ca. 1930-45.<br />
Niels Pedersen var født 1869 i Brønderslev, hvor faderen var snedker <strong>og</strong> “altmuligmand”, <strong>og</strong> skrev erindringerne<br />
ca. 1943. De omhandler perioden 1869-99, hvor Pedersen arbejdede ved landbruget <strong>og</strong> var soldat. “Blandinger”<br />
rummer top<strong>og</strong>rafisk <strong>og</strong> bi<strong>og</strong>rafisk stof fra Vendsyssel samt et bind “Dagb<strong>og</strong> <strong>og</strong> <strong>Folkeminder</strong>”, der er skrevet i<br />
Brønderslev 1943-44.<br />
DFS 1945/3B. G.Kr. Mortensen: Om livet i Himmerland 1850-80. 1 pk, ca. 1939-45.<br />
Den mere end 400 s. store skildring af livet i Sønderholm s<strong>og</strong>n, Hornum herred, bygger især på forfatterens egne<br />
erindringer.<br />
DFS 1946/2. Personlige minder fra besættelsen 1940-45. 3 pk, 1939-47.<br />
Optegnelser samt udklip fra aviser <strong>og</strong> blade.<br />
DFS 1946/16. <strong>Henrik</strong> Ussings samling: Breve fra Niels Thomsen fra Årslev ved Slagelse<br />
1864. 1 pk, 1863-64.<br />
DFS 1948/12. H.C. Frydendahls samling: Otte regnskabsbøger fra skrædder Thomas<br />
Frydendahl i Eskelund. 2 pk, 1886-1904.<br />
DFS 1952/1. Kirkedagb<strong>og</strong> for Magleby <strong>og</strong> Holtug s<strong>og</strong>ne. 1 pk, 1801-1818.<br />
En registrering af kirkelige handlinger, visse bekendtgørelser m.m.; iflg. Hans Ellekilde “muligvis” ført af<br />
s<strong>og</strong>nedegn P. David Sparre.<br />
DFS 1952/2, 1953/10-14. Fhv. gårdejer Hans Søgaard: “Fra mit livs krinkelkr<strong>og</strong>e” (1952/2).<br />
97
Hans Søgaards samling (1953/10-14). 6 pk, ca. 1896-1953.<br />
Søgaard (1867-1961) voksede op på Tirslund Hede nord for Kongeåen som søn af “<strong>Jens</strong> Avlskarl” på Sønder<br />
Skovgård. Erindringerne “Fra mit livs krinkelkr<strong>og</strong>e” er skrevet ca. 1952, hvor Søgaard boede i Skanderborg.<br />
Søgaard beskriver, hvordan han arbejdede ved landbruget, blev dragon i Århus, udvandrede til USA <strong>og</strong> atter<br />
vendte hjem i 1896. Søgaards samling rummer bl.a. manuskripter til egne, rimeligvis selvbi<strong>og</strong>rafiske romaner <strong>og</strong><br />
noveller (1953/10) samt breve <strong>og</strong> bi<strong>og</strong>rafica (1953/14).<br />
DFS 1952/7. J.S. Møllers <strong>og</strong> hans faders <strong>og</strong> hustrus selvbi<strong>og</strong>rafiske manuskripter <strong>og</strong><br />
optegnelser. 1 pk, ca. 1930-46.<br />
Det drejer sig om kredslæge <strong>og</strong> folkemindeforsker <strong>Jens</strong> Schou Møller (1865-1950) i Kalundborg.<br />
DFS 1952/38. Per Maigaards samling: Bi<strong>og</strong>rafica <strong>og</strong> familiebreve. 1 pk, ca. 1919-52.<br />
Maigaard donerede en stor samling vedrørende lege, idræt m.m. til DFS (1952/9-38).<br />
DFS 1953/2. <strong>Jens</strong> Olsen fra Træløse: Soldaterbreve fra Treårskrigen m.m. 1 pk, 1837-88.<br />
Heri <strong>og</strong>så bønne- <strong>og</strong> opbyggelsesbøger 1840-88, skudsmålsbøger 1838-40 <strong>og</strong> skrivebøger fra skolen 1836-37.<br />
DFS 1953/6-9. Dagmar Boels samling. Breve, ordnet alfabetisk efter indsendere (1953/6);<br />
Fotos af personer (1953/7-8); Optegnelser <strong>og</strong> bi<strong>og</strong>rafica (1953/9). 6 pk, ca. 1896-1953.<br />
Dagmar Boel, f. 1884 i København, var cand.theol. Hun boede 1932 i Holte.<br />
DFS 1954/15. Niels Hansen Vange: Optegnelser <strong>og</strong> regnskabsbøger fra Terslev s<strong>og</strong>n ved<br />
Ringsted. 1 pk, 1876-1961.<br />
Mange af optegnelserne er en blanding af erindringer <strong>og</strong> folkelivsskildringer.<br />
DFS 1955/2. Fr. Vilh. Larsen: Dagbøger fra Hillerslev s<strong>og</strong>n, Sydfyn, 1884-1944. 10 bd, 1884-<br />
1944.<br />
Bind 10 indeholder desuden optegnelser af overlærer Ernst Hansen i Odense vedrørende F.V. Larsens slægt.<br />
DFS 1956/3. Chr. Dysted: Mit barndoms- <strong>og</strong> tidligste ungdomsliv, I-II. Haslev <strong>og</strong> Vejle. 1 pk,<br />
1956.<br />
DFS 1957/16, 1957/18. Thorkild Gravlunds samling: Breve til Gravlund. 2 pk, 1905-39.<br />
DFS 1957/40. V. Boberg: Erindringer m.m. 1 pk, 1895-1931.<br />
Rummer <strong>og</strong>så særtryk af Bobergs studier af dansk spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> grammatik.<br />
DFS 1960/3, 1961/2, 1962/7. Niels Kr. Kristensen, Farsø: Livserindringer <strong>og</strong><br />
dagb<strong>og</strong>soptegnelser (1960/3); Erindringer <strong>og</strong> optegnelser om Himmerland (1961/2); Dagb<strong>og</strong><br />
<strong>og</strong> optegnelser (1962/7). 2 pk + 3 kuverter, 1956-62.<br />
DFS 1960/9. Harald O. Lund <strong>og</strong> I. Gram-Lund: Dagb<strong>og</strong> <strong>og</strong> erindringsbøger. 1 kuvert, 1874-<br />
1957.<br />
Bl.a. Harald Lunds rejsedagb<strong>og</strong> fra Norge 1874 <strong>og</strong> I. Gram-Lunds erindringer fra Samsø.<br />
DFS 1963/10. Victor Andersen: Erindringer fra Holbæk-egnen. 2 pk, 1959-63.<br />
DFS 1966/2. Hans Ellekildes samling. 9 pk + 5 store ks.<br />
Bl.a. private breve, herunder <strong>og</strong>så breve vedr. DFS <strong>og</strong> vedrørende “Foreningen til Folkedansens Fremme”, Axel<br />
Olriks lommebøger (1870'erne-1916) <strong>og</strong> Axel Olriks regnskabsbøger (1904-14). Se nøjere specifikation under<br />
98
kapitel II n, “Forskning <strong>og</strong> indsamling”. Adgangen til en del af samlingen er klausuleret.<br />
DFS 1968/2. Sigvald Petersen: I ‘Erindringer <strong>og</strong> oplevelser fra Københavns opland’; II<br />
‘Minder fra det gamle Grønt- <strong>og</strong> Blomstertorv’. 1 kuvert, 1968.<br />
DFS 1969/13. ‘Theobald Hansens Levnedsbeskrivelse i et Tilbageblik gennem Livet fra første<br />
Menneskespire til den herligste Aldersrentebolig i sit 78. Aar”. 1 kuvert, ca. 1945-60.<br />
DFS 1970/16. Julius <strong>og</strong> Olaf Strandbergs samling af skillingstrykviser <strong>og</strong> folkebøger. 50 pk +<br />
1 bind, 1834-1915.<br />
Bl.a. XXV Dagbøger, notesbøger <strong>og</strong> regnskabsbøger; XXVI J. Strandbergs manuskripter <strong>og</strong> private<br />
lejlighedssange; XXVII Bi<strong>og</strong>rafica. Se afsnittet II; ovenfor om “Viser, sange <strong>og</strong> sanglege”.<br />
DFS 1971/1. Fra Anders Uhrskovs efterladenskaber. 3 pk, ca. 1900-70.<br />
Bl.a. Uhrskovs 26 bd notes- <strong>og</strong> dagbøger fra perioden 1901-38 samt Kristian Andersens erindringer (f. 1848 i<br />
Søhusene i Flødstrup).<br />
DFS 1973/18. Frede Hansen: Vita I-II. Erindringer. 1 pk, 1969.<br />
I. Min barndom (f. 10.7.1910 i Rønnevang, Nordsjælland); II. Min ungdom.<br />
DFS 1975/1. <strong>Henrik</strong> Rasmussens samling. 1 stor ks, ca. 1864-1964.<br />
Rasmussen var malerformand på Københavns Rådhus. Samlingen rummer dels hans regnskabs-, notes- <strong>og</strong><br />
dagbøger samt postkortsamling ca. 1890-1964, dels diverse breve med tilknytning til skolelærer P. Rasmussen i<br />
Gjørslev <strong>og</strong> hustru ca. 1864-84.<br />
DFS 1983/12. Søren Nielsen Brøggers skibsdagb<strong>og</strong>. 1 kuvert, 1857-96.<br />
Søren Nielsen Brøgger (1823-96) var skibskaptajn, opfinder <strong>og</strong> havnef<strong>og</strong>ed. Skibsdagb<strong>og</strong> fra fragtsejlads i den<br />
finske bugt 1857; desuden breve fra S.N.B. til sønnen købmand Christen Brøgger, Hornslet, fra årene 1874-96.<br />
DFS 1984/1. Vandreb<strong>og</strong> for årgang 1926 fra Høng Husmandsskole. 7 bd, 1930-83.<br />
Vandreb<strong>og</strong>en “Vor fælles Ven” er startet 1930 af Gerda Bruun, København, der selv var husholdningselev på<br />
skolen i 1926. B<strong>og</strong>en er, med en lakune 1937-51, beskrevet indtil 1983.<br />
DFS 1984/3-4. Edvard S. Bojes erindringer <strong>og</strong> breve til hjemmet fra krigen 1849-50 (1984/3).<br />
Andreas Boje: Optegnelser fra første halvdel af det 19. årh. (1984/4). 2 kuverter, ca. 1800-<br />
1910.<br />
Fotokopi af manuskripter i privat eje.<br />
DFS 1985/1. Vandreb<strong>og</strong> fra Ankerhus husholdningsskole (årgang 1937) bd 2-8. 7 bd, 1941-<br />
88.<br />
Bd 1, der dækkede 1937-41, er tabt. B<strong>og</strong>en cirkulerer blandt de n<strong>og</strong>le<strong>og</strong>tyve elever fra næsten alle egne af landet<br />
indtil 1988.<br />
DFS 1985/3. Aage Madsen: Barndomserindringer fra København. 2 kuverter, 1909-85.<br />
DFS 1987/15. O.R.B. Kjær-Pedersens efterladte manuskripter; I. Testamente, II Bi<strong>og</strong>rafica,<br />
III Erindringer, IV Rejsebeskrivelser, V Noveller VI Skuespil, VII Digte. 1 ks, 1958-83.<br />
Ole Richardt Bach Kjær-Pedersen (1923-86) var opvokset i Gedsted, blev kontoruddannet i København <strong>og</strong><br />
levede til sidst i Greve; manuskripterne blev efter hans død indsendt til DFS af et advokatfirma.<br />
DFS 1989/2. ‘Spillemandsberetninger’; gårdmusikant Aksel Rossing Pedersens erindringer. 1<br />
99
kuvert, 1982.<br />
Aksel Rossing Pedersen (1900-1989) boede til sidst i Brønshøj.<br />
DFS 1989/5. Ebba Frandsens dagbøger. 3 kuverter, 1949-60.<br />
Ebba Frandsen (1897-1989) var hovedkasserer i Dansk Kvindesamfund. Der er dagbøger for årene 1949-55 <strong>og</strong><br />
1960. I sagen desuden bi<strong>og</strong>rafica <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le fot<strong>og</strong>rafier.<br />
DFS 1990/10. Elise Kirstine <strong>Jens</strong>ens dagbøger fra Amager samt familiebilleder. 1 stor ks, ca.<br />
1900-1990.<br />
58 bd dagbøger 1932-90 (1946, 1958 <strong>og</strong> 1981 mgl.). Dagb<strong>og</strong>sskriveren Elise Kirstine <strong>Jens</strong>en var født 1900 i<br />
Gørlev <strong>og</strong> døde 1990 i København. Adgangen til samlingen er klausuleret.<br />
DFS 1992/19. Familien Holstings erindringer: I 3.B’s læseb<strong>og</strong> om gamle dage, Skovboskolen<br />
1986; II Tage Holstings erindringer 1946-70; III <strong>Jens</strong> Hansen Holsting, født 1878 i Osted:<br />
Minder fra det gamle Slot (militærtiden på Kronborg). 3 kuverter, 1898-1986.<br />
DFS 1994/1-37, 2002/4. Erindringer indsendt til Dansk Folkemindesamling <strong>og</strong> foreningen<br />
‘Danmarks <strong>Folkeminder</strong>’ ca. 1980-93 (1994/1-37). Erindringer indsendt til samme ca. 1994-<br />
2002 (2002/4). 4 pk + 1 stor ks, 1950-93.<br />
De fleste af de 37 numre i 1994/1-37 <strong>og</strong> de 14 numre i 2002/4 har et omfang på 3-60 sider, mens n<strong>og</strong>le få er på<br />
100 s. eller mere. Erindringsskriverne har meget forskellig erhvervsmæssig baggrund. I visse tilfælde er<br />
meddeler <strong>og</strong> optegner ikke samme person.<br />
DFS 1995/6. Officer i Frelsens Hær J.C. Nielsen Sandbøl: Mit livs historie. 4 pk + 1 stor ks,<br />
1876-1986.<br />
Dels 15 fotoalbums fra perioden 1876-1986 <strong>og</strong> dels 14 bind erindringer om perioden 1899-1976. Der er<br />
udarbejdet personregister til samtlige bind. Adgangen til samlingen er klausuleret.<br />
DFS 1995/27. Familiealbum 1897. Album med fot<strong>og</strong>rafier tilegnet B. <strong>Jens</strong>en <strong>og</strong> hustru i<br />
anledning af deres sølvbryllup den 4. marts 1897. 1 pk, 1870-97.<br />
Indeholder foruden portrætter familiemotiver som dåb, konfirmation, student, soldat, sølvbryllup.<br />
Sølvbrudeparrets identitet er ukendt.<br />
DFS 1995/39. Projekt arbejdererindringer 1981, diverse papirer. 1 pk, 1979-81.<br />
Indsendt af Jørgen Burchardt, Espergærde. Projektet resulterede i div. udgivelser.<br />
DFS 1996/17. Mindeb<strong>og</strong> (scrapb<strong>og</strong>) for violinist Carl Sørensen, København, 1928. 1 pk,<br />
1846-1935.<br />
I b<strong>og</strong>en har violinist Carl Sørensen (f. ca. 1863) indklæbet fotos af personer <strong>og</strong> lokaliteter, avisudklip m.m.<br />
Personerne er især musikere <strong>og</strong> teaterfolk.<br />
DFS 1997/1. Johannes Evald Tang Kristensens efterladte papirer. 6 pk + 1 stor ks, ca. 1800-<br />
1980.<br />
Rummer bl.a. en del personlige papirer fra faderen, folkemindesamleren Evald Tang Kristensen (1843-1929),<br />
herunder <strong>og</strong>så om dennes slægt. Desuden materiale vedrørende bl.a. Percy Grainger, Sigrid Undset <strong>og</strong> Viggo<br />
Jastrau. Hovedparten af materialet er fra efter 1800, men desuden findes bl.a. et brudstykke af et missale på<br />
pergament fra o. 1500 samt en trykt ligtale over friherreinde Elisabeth Høeg fra 1674.<br />
DFS 1997/31. Erindringer indsendt til Dansk Folkemindesamling <strong>og</strong> foreningen ‘Danmarks<br />
<strong>Folkeminder</strong>’ ca. 1970-95, ordnet alfabetisk. 10 pk, 1873-95.<br />
De 53 erindringer har meget forskelligt omfang fra n<strong>og</strong>le få til mere end 100 sider, <strong>og</strong> de er håndskrevne,<br />
maskinskrevne eller i fotokopi. Erindringsskriverne har meget forskellig erhvervsmæssig baggrund. Enkelte er<br />
100
levet publiceret i foreningen “Danmarks <strong>Folkeminder</strong>”s erindringsserie. Blandt manuskripterne er <strong>og</strong>så Richard<br />
Kyhns dagb<strong>og</strong> 1891-92 (han var manufakturkommis i København), Bodil Liltorps fortællinger samt den<br />
falsterske lokalhistoriker Karen Toxværds efterladte brevsamling 1873-1907.<br />
DFS 1998/32. Fem erindringer indleveret til Dansk Folkemindesamling <strong>og</strong> foreningen<br />
‘Danmarks <strong>Folkeminder</strong>’. 1 pk, ca. 1915-93.<br />
DFS 1998/33. En kvindes dagbøger 1977-89. 1 pk, 1977-89.<br />
15 håndskrevne lommebøger. På omslaget til en af dem står skrevet “Inger Valborg Rasmussen, 9/5 1910 Over<br />
Kærby ved Kerteminde, nu Kongelundsvej ... København S”; hun formodes at have skrevet bøgerne, men<br />
derudover findes der ingen oplysninger om skribenten.<br />
DFS 1998/34. Levnedsbeskrivelse <strong>og</strong> regnskabsb<strong>og</strong>. 1 pk, ca. 1875-1912.<br />
Dagb<strong>og</strong> <strong>og</strong> regnskabsb<strong>og</strong> for Hans Peter <strong>Jens</strong>en født 29/3 1852 i Skørping s<strong>og</strong>n. I to håndskrevne bøger<br />
beskriver han sin barndom, ungdom <strong>og</strong> voksenliv, forældre, hustru, børn <strong>og</strong> arbejdsforhold, samt laver regnskab<br />
over familiens udgifter <strong>og</strong> indtægter. Regnskabsb<strong>og</strong>en er dateret 1875-1911.<br />
DFS 1999/4. F.O. Friis Rasmussens erindringer. 1 kuvert, 1963-97.<br />
Forfatteren var telegrafist <strong>og</strong> boede 1955-63 i Canada; han boede til sidst i Nakskov.<br />
DFS 2001/8. Erindringer nedskrevet af Elisabeth Gehlshøj. 1 kuvert, 1950-1985.<br />
224 s., privattryk uden angivelse af b<strong>og</strong>trykker, sted eller år. Anna Elisabeth Gehlshøj f. Nielsen (1889-1985)<br />
voksede op i Sønder Broby på Fyn; hun påbegyndte erindringerne i 1950.<br />
DFS 2001/9. Renskrift af Dorthea Thranes ‘dagb<strong>og</strong>sblade’ 1909-31. 1 kuvert, 1909-31.<br />
DFS 2002/1. Vandreb<strong>og</strong>en ‘Solstrålen’ fra elever på Ølstykke Husholdningsskole. 3 pk, 1942-<br />
2000.<br />
Har været brugt af 23 elever, der i 1941 begyndte på Ølstykke Husholdningsskole. I alt 15 bd, der er beskrevet<br />
1942-2000, idet kun ét bind fra årene 1949-52 mangler.<br />
DFS 2002/11. Papkassefabrikant Aksel Kristensens rejsedagbøger <strong>og</strong> festsange. 5 pk, 1929-<br />
59.<br />
Bl.a. 9 bd med dagb<strong>og</strong>soptegnelser, fotos <strong>og</strong> scrap-sider fra rejser i Europa 1929-59 plus et bd med festsange<br />
skrevet til sammenkomster i Dansk Papkassefabrikant Forening.<br />
DFS 2003/6. Vandreb<strong>og</strong> af elever udgået fra Odense Seminarium 1947. 2 pk, 1947-97.<br />
Seks håndskrevne vandrebøger som 29 seminarister har skrevet; ikke alle i klassen har d<strong>og</strong> skrevet hvert år.<br />
Mange fot<strong>og</strong>rafier samt illustrationer, avisudklip, jubilæumsskrifter m.m.<br />
DFS 2003/20. Skudsmålsbøger <strong>og</strong> vandreb<strong>og</strong>. 1 pk, 1833-1953.<br />
20 skudsmålsbøger 1833-1915, en vandreb<strong>og</strong> for en malersvend, der rejste til Dresden i 1908, <strong>og</strong> diverse trykt<br />
materiale.<br />
DFS 2003/21. Postkortsamling. 1 pk, 1904-41.<br />
390 postkort, bl.a. jule-, nytårs- <strong>og</strong> påskekort samt kort med motiver fra hele Danmark <strong>og</strong> andre lande. Ligeledes<br />
romantiske, vovede <strong>og</strong> sjove kort. Kortene er fortrinsvis udvekslet mellem frøken Olga <strong>Jens</strong>en <strong>og</strong> snedkersvend<br />
Sigfred Johansen, der blev gift i løbet af den pågældende periode. Desuden kort fra begges familier. Olga boede i<br />
København, Sigfred flere steder i Danmark.<br />
DFS 2004/13. Vandre- <strong>og</strong> husholdningsbøger fra Klejsgaard Husholdningsskole (Vestfyn). 3<br />
101
d + 1 kuvert, 1952-64.<br />
De to vandrebøger er benævnt henholdsvis “Jentebopostens Vandreb<strong>og</strong>” (1955-56) <strong>og</strong> “Jenteboposten” (1962-<br />
67).<br />
DFS 2004/14. Regnskabsbøger, husholdningsb<strong>og</strong> <strong>og</strong> dagb<strong>og</strong>. 1 pk, 1918-55.<br />
De to regnskabsbøger, der dækker 1918-20 <strong>og</strong> 1931-44, har tilhørt kaptajn Poul Martin Troels-Smith, der var<br />
leder af garnisonens kostforplejning i Sønderborg. En håndskrevet husholdningsb<strong>og</strong> tilhørende Nora Thomsen er<br />
fra 1935, <strong>og</strong> en dagb<strong>og</strong> er fra 1955.<br />
DFS 2004/15. Vandreb<strong>og</strong> fra Foreningen af ingeniører fra Husbygningsteknikum 1946. 1 ks,<br />
1946-99.<br />
Forrest i b<strong>og</strong>en navneliste <strong>og</strong> regler for b<strong>og</strong>ens vandring.<br />
N<strong>og</strong>le vigtige registre <strong>og</strong> håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:<br />
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv <strong>og</strong> seddelregistrene<br />
over meddelere (se s. 7) kan nævnes:<br />
Publikationer<br />
Erindringsserien Folk fortæller, 43 bind udgivet af foreningen “Danmarks <strong>Folkeminder</strong>”<br />
1979-2001.<br />
Karen Schousboe: Bondedagbøger - kilder til <strong>dagliglivets</strong> historie, Brede 1980.<br />
Lene Floris: “Snot på ærmet - om erindringsserien Folk Fortæller”, i: Bernhard Eric <strong>Jens</strong>en,<br />
Carsten Tage Nielsen & Torben Weinrich (red.), Erindringens <strong>og</strong> glemslens politik, Roskilde<br />
1996, s. 107-36.<br />
102
m: Lokal- <strong>og</strong> <strong>kultur</strong>historie i øvrigt<br />
Lokal historie <strong>og</strong> top<strong>og</strong>rafi har antikvariske aner, men som moderne fænomener har de begge<br />
rod i det 19. århundrede. Interessen for lokal historie i 1800-tallet skal på den ene side ses i<br />
forbindelse med, at den såkaldte professionalisering inden for historiefaget på universitetet <strong>og</strong><br />
de store statslige arkiver i så høj grad som det var tilfældet indsnævrede fagfeltet til særligt at<br />
handle om statshistorie <strong>og</strong> politisk begivenhedshistorie. Den lokale historie <strong>og</strong> delvis<br />
<strong>kultur</strong>historien blev i 1800-tallet næsten udelukkende drevet af forskere, som ikke var udgået<br />
fra de professionelles laug, <strong>og</strong> som ønskede at skrive en anderledes historie i tæt forbindelse<br />
med den egn, de levede i. På den anden side udgik der fra grundtvigske højskolekredse stærke<br />
tilskyndelser til almindelige mennesker om at interessere sig for lokalhistoriske studier eller<br />
overlevere deres personlige historiske viden til optegnere (ofte lærere), som kunne tage vare<br />
på oplysningerne. Efter regeringen i 1864 udadtil havde vist, at den ikke tilstrækkeligt<br />
effektivt havde været i stand til at værne landet som stat, var det for de nyromantiske <strong>og</strong><br />
nationalt orienterede højskolefolk vigtigt, at befolkningen indadtil blev deres identitet som et<br />
<strong>kultur</strong>elt folk bevidst gennem deres fælles historie.<br />
Da de amtshistoriske samfund over en ret kort årrække blev oprettet omkring 1900<br />
virkede de i større eller mindre omfang i samme retning <strong>og</strong> det samme kan siges om<br />
hjemstavnsbevægelsen fra 1923 <strong>og</strong> fremefter. Dansk Folkemindesamlings arkivarer forsøgte<br />
fra starten af århundredet at holde god kontakt til den stadig mere institutionaliserede<br />
lokalhistorie. Både for at støtte arbejdet, <strong>og</strong> for at man gennem amtssamfundene <strong>og</strong> deres<br />
s<strong>og</strong>nerepræsentanter kunne få vedligeholdt et fintmasket net af meddelere. Disse meddelere<br />
indsamlede primært folkeminder, men indsendte <strong>og</strong>så mange informationer af almen<br />
lokalhistorisk <strong>og</strong> top<strong>og</strong>rafisk karakter. I det hele taget kan det være vanskeligt at skelne skarpt<br />
mellem de forskellige kategorier af stof.<br />
Allerede Svend Grundtvigs mange hundrede indsamlere rundt omkring i landet har<br />
imidlertid i forbindelse med optegnelser af viser, eventyr, sagn m.v. noteret mange træk af<br />
historisk <strong>og</strong> top<strong>og</strong>rafisk karakter, selv om det ikke var disse forhold, Grundtvigs indsamling<br />
primært t<strong>og</strong> sigte på. Siden begyndelsen af 1900-tallet har Folkemindesamlingen forsøgt at få<br />
indsamlet materiale fra så mange s<strong>og</strong>ne som overhovedet muligt i Danmark. Det gælder ikke<br />
kun indsamling af det mere specifikke folkemindestof, men <strong>og</strong>så beretninger om natur- <strong>og</strong><br />
<strong>kultur</strong>mindesmærker, s<strong>og</strong>nenes personer <strong>og</strong> historiske begivenheder.<br />
Informationer af lokalhistorisk <strong>og</strong> top<strong>og</strong>rafisk karakter i arkivet fordeler sig meget<br />
uegalt rent ge<strong>og</strong>rafisk. I n<strong>og</strong>le områder er der ikke så meget at hente, hvorimod materialet<br />
andre steder kan være meget fyldigt takket være enkeltpersoners særligt ihærdige arbejde.<br />
Axel Olrik gav i 1906 dialekter <strong>og</strong> navne en plads i DFS’ arkivsystem. I foreningen<br />
Danmarks <strong>Folkeminder</strong>s regi nedsatte han i 1908 et “Udvalg for folkemål”, der skulle arbejde<br />
på en ømålsordb<strong>og</strong> til supplering af Feilbergs jyske ordb<strong>og</strong>. Det lykkedes at opnå støtte fra<br />
Carlsbergfondet hertil. Olrik bevirkede ligeledes, at der i 1910 blev nedsat et ministerielt<br />
stednavneudvalg <strong>og</strong> etableret et tilhørende Stednavneudvalgets Kontor med både praktisk <strong>og</strong><br />
videnskabeligt formål. Ømålsordb<strong>og</strong>en - <strong>og</strong> arbejdet med dialekterne - udviklede sig senere til<br />
Institut for Dansk Dialektforskning, <strong>og</strong> stednavneudvalget blev i 1960 omdannet til Institut<br />
for Navneforskning. Selv om man derfor på DFS kun i ringe grad har prioriteret at arbejde<br />
med dialekter <strong>og</strong> navne, findes der alligevel mindre samlinger på området. 84<br />
103
Vigtige samlinger<br />
DFS 1883/132. Svend Grundtvigs samling: P.K. Madsen, Jyske ordsamlinger. 1 pk, 1872.<br />
DFS 1906/50. Kumulerende samlinger 1906-59: Povl Bjerge: Bylav. 2 pk, ca. 1900-06.<br />
DFS 1906/68-71. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkedragter, fot<strong>og</strong>raferede under ledelse<br />
af Foreningen til Folkedansens Fremme. 4 pk, ca. 1906-59.<br />
Heri fot<strong>og</strong>rafier fra 1906 af kgl. hoffot<strong>og</strong>raf P. Elfelt.<br />
DFS 1906/74-75. Kumulerende samlinger 1906-59: Fr.L. Grundtvig: Falstersk ordb<strong>og</strong>. 2 pk +<br />
3 ks, ca. 1885-95.<br />
De mange sedler med dialektudtryk fra Falster var tænkt som forarbejder til et 2. bind af Livet i Klokkergaarden.<br />
DFS 1906/76-78. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkemål. Ordsamlinger, bidrag<br />
(1906/76); ordsamlinger, særtryk <strong>og</strong> udklip (1906/77); <strong>Jens</strong> Madsen: Ordsamling fra Andst<br />
herred (1906/78). 3 pk, ca. 1880-1959.<br />
DFS 1906/79-84. Kumulerende samlinger 1906-59: Personnavne, bidrag samt særtryk <strong>og</strong><br />
udklip (1906/79-80); Tilnavne, bidrag, særtryk <strong>og</strong> udklip m.m. (1906/81-84). 6 pk + 1 bd, ca.<br />
1906-59.<br />
Bl.a. forarbejder til kommissionsbetænkningen Dansk Navneskik, 1898.<br />
DFS 1906/85-86. Kumulerende samlinger 1906-59: Stednavne; bidrag, særtryk <strong>og</strong> udklip. 4<br />
pk, ca. 1906-59.<br />
DFS 1922/1. H.F. Feilbergs samling: Bi<strong>og</strong>rafisk. Aktstykker <strong>og</strong> andre skrevne bidrag. 2 pk,<br />
1831-1921.<br />
Heri to håndskrevne hæfter, hvor Feilberg skildrer sin tid 1859-62 som s<strong>og</strong>nepræst i Valsbøl, Jylland,<br />
umiddelbart syd for den nuværende dansk-tyske grænse. Erindringerne stammer fra Feilbergs senere år.<br />
DFS 1922/51-72. H.F. Feilbergs samling: Div. samlinger vedrørende spr<strong>og</strong>. 11 pk +<br />
seddelregistre i skuffer, 1853-1921.<br />
En række samlinger af forskellig art: Feilbergs forsøg til en vestslesvigsk grammatik (1922/51); Feilbergs<br />
seddelregistre til Ordb<strong>og</strong> over Jyske Almuesmaal m.m. (1922/52-63); A.C. Grøns ordsamlinger fra Vendsyssel<br />
(1922/64); H.P. Hansens ordsedler (1922/65); Spr<strong>og</strong>lige notater, lyd- <strong>og</strong> formlære samt breve m.m. fra J.M.<br />
<strong>Jens</strong>en, Stenum (1922/66-68), C. Matthiesens ordsedler mest fra Haderslevegnen (1922/69); Vedr. Lavst<br />
Röjkjær: Jydske ord <strong>og</strong> udtryk (1922/70); M.J. Skov: Pillemad. Spr<strong>og</strong>lige <strong>og</strong> folkloristiske optegnelser fra<br />
Nordvest-Slesvig (1922/71); Feilberg: Skældsord, fortegnelse <strong>og</strong> originaloptegnelser (1922/72).<br />
DFS 1926/3-12. <strong>Jens</strong> <strong>Jens</strong>en, Refshalegaard’s samling: <strong>Folkeminder</strong> fra Midtjylland (1926/3-<br />
5); Kragelund s<strong>og</strong>ns historie (1926/6); Historiske studier (1926/7-9); Kulturhistorie, filosofi,<br />
noveller m.m. (1926/10-12). 11 pk, ca. 1912-28.<br />
DFS 1929/126-28. Evald Tang Kristensens samling: Jyske ordsamlinger (1929/126-27);<br />
Dialekter (1929/128). 4 pk, 1867-1929.<br />
DFS 1931/14. Lars Larsen: Avisartikler fra Nordsjælland. 2 bd, 1906-19.<br />
Skrevet af folketingsmand Lars Larsen (f. 1839), trykt i Frederiksborg Amtstidende. Jf. “Lars Larsens Livs-<br />
Erindringer”, i Anders Uhrskov (red.), To Nordsjællænderes Erindringer, Kbh. 1921, s. 13-104.<br />
104
DFS 1932/3-7. <strong>Jens</strong> Peter Aaboes samling. 11 pk, ca. 1813-1911.<br />
Aaboe var lærer i Kragelund s<strong>og</strong>n, <strong>og</strong> hans papirer var en del af <strong>Jens</strong> <strong>Jens</strong>en Refshalegaard’s samlinger (se<br />
1926/3-12). Rummer diverse selvbi<strong>og</strong>rafisk (1932/3), breve (1932/4), gravvers (1932/5), div. top<strong>og</strong>rafi m.m.<br />
(1932/6) <strong>og</strong> div. optegnelser om adelige slægter, skolelærerembeder, statistisk, byer, personalhistorie (1932/7).<br />
DFS 1934/18-37. Niels Stenfeldts samling. 12 pk + 8 bd, 1918-35.<br />
Uddrag <strong>og</strong> referater af retssager <strong>og</strong> andet <strong>kultur</strong>historisk stof, s<strong>og</strong>nehistorier <strong>og</strong> blandede optegnelser fra<br />
Sjælland, Lolland-Falster, Fejø, Femø <strong>og</strong> Askø. Hovedvægten ligger på 1600- <strong>og</strong> 1700-tallet. S<strong>og</strong>nehistorierne<br />
dækker s<strong>og</strong>nene Aversi, Fensmark, Rislev, Vester Egede, Skelby <strong>og</strong> Sandby (alle i Tybjerg herred, Præstø amt)<br />
samt Tikøb (Lynge-Kronborg herred, Frederiksborg amt) <strong>og</strong> er baseret på historiske kilder. Jf. Hans Ellekildes<br />
artikel om Stenfeldt i Fortid <strong>og</strong> Nutid 1935-36 s. 47-52.<br />
DFS 1941/1-4. F. Ohrts samling: ‘Sorana’ (1941/1-4). 4 pk, ca. 1902-38.<br />
Optegnelser om Sorø Akademi <strong>og</strong> diverse guldalderdigtere.<br />
DFS 1944/78. Chr. <strong>Jens</strong>en: Top<strong>og</strong>rafiske samlinger. I Nørlem s<strong>og</strong>n i Salling; II Asp s<strong>og</strong>n i<br />
Hjerm herred. 3 pk, ca. 1914-44.<br />
Dels div. forarbejder til Nørlem S<strong>og</strong>ns Historie, 1918, <strong>og</strong> dels utrykte forarbejder til en s<strong>og</strong>nebeskrivelse for Asp<br />
s<strong>og</strong>n.<br />
DFS 1946/1. Plakater (danske <strong>og</strong> tyske) fra Sønderjylland under afstemningen 1919. 1 stor<br />
rulle, 1919.<br />
DFS 1946/4-5, 1946/8, 1946/18, 1946/26, 1946/30-32. <strong>Henrik</strong> Ussings samling: Nikolaj<br />
Ehrenreichs optegnelser fra Østjylland (1946/4); Bornholmske skøder, ankeprotokol o.l.<br />
(1946/5); Skøder m.m. vedr. Erritsø (1946/8), Sorania (1946/18), Folkepsykol<strong>og</strong>i (1946/26),<br />
Spr<strong>og</strong>lige optegnelser (1946/30); Steen Steensen Blicher, spr<strong>og</strong>ligt <strong>og</strong> bi<strong>og</strong>rafisk (1946/31);<br />
Bi<strong>og</strong>rafisk (1946/32). 8 pk, 1800-1946.<br />
DFS 1951/25-27. Chr. Olsens samling: Personalhistoriske samlinger (1951/25); Anekdoter <strong>og</strong><br />
personalhistorie (1951/26); Top<strong>og</strong>rafiske samlinger (1951/27). 13 pk, ca. 1920-51.<br />
Chr. Olsen (1881-1968) boede på Torpelund, Bregninge s<strong>og</strong>n, Nordvestsjælland. Samlingen rummer stof vedr.<br />
hele landet. Jf. Christian Olsen: Fra Nordvestsjælland. Slægtsminder <strong>og</strong> <strong>Folkeminder</strong>, Kbh. 1923.<br />
DFS 1953/3. N.M. Kromann: Gammelmandssnak om Fanø <strong>og</strong> Fanøboere. 1 pk, ca. 1900-<br />
1950.<br />
Dels et kommenteret fotoalbum, dels optegnelser efter folks fortællinger.<br />
DFS 1956/6-8. Niels <strong>Jens</strong>ens samling. 3 pk, ca. 1849-1931.<br />
Vedr. Lellingeegnens historie m.m. samt bi<strong>og</strong>rafica. Lellinge ligger ved Køge. Heri <strong>og</strong>så div. originale<br />
dokumenter fra 1800-tallet.<br />
DFS 1957/1-36. Thorkild Gravlunds samling. 126 pk, ca. 1830-1939.<br />
Digteriske manuskripter, bibli<strong>og</strong>rafi, forarbejder til <strong>kultur</strong>historiske bøger <strong>og</strong> artikler, top<strong>og</strong>rafi, scrapbøger,<br />
breve, udklip af egne <strong>og</strong> andres artikler, (få) originaloptegnelser af folkeminder, diverse manuskripter m.m. Om<br />
forfatteren Thorkild Gravlund, der levede 1879-1939, se Marie Hvidts artikel i Dansk Bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon, 5,<br />
Kbh. 1980, <strong>og</strong> Inge Adriansen: Fædrelandet, folkeminderne <strong>og</strong> modersmålet, Sønderborg 1990, s. 98-99.<br />
DFS 1959/1. A.F.V. Seier: Rønne borgere. 1 pk, ca. 1930-50.<br />
Bornholmske folkeminder, delvis på dialekt.<br />
105
DFS 1960/10. Johannes Rasmussens samling. 1 stor ks, ca. 1960-70.<br />
Johannes Rasmussen (f. 1903), Herfølge, der bl.a. havde været købmand i Enderslev, prædikant, industriarbejder<br />
<strong>og</strong> forpagter af en iskiosk i Køge, optegnede gennem mere end 25 år folkeminder fra Østsjælland til DFS.<br />
Samlingen rummer top<strong>og</strong>rafiske <strong>og</strong> folkloristiske optegnelser, egenhændigt forfattede lejlighedssange,<br />
duplikerede skrifter udgivet af JR dels af religiøs <strong>og</strong> dels af lokalhistorisk art, samt bi<strong>og</strong>rafica <strong>og</strong> varia. Også en<br />
utrykt selvbi<strong>og</strong>rafi: “Mit livs karrusel - erindringer fra et langt liv (74 år)”.<br />
DFS 1962/5. Mejerist <strong>og</strong> indiensmissionær Christian Winthers efterladenskaber. 1 pk, 1961-<br />
69.<br />
I. Betragtninger over satorformlen; II Optegnelser af ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> skæmtehistorier; III Erindringsmanuskripter;<br />
IV Div. manuskripter; V Personalia. Winther var født 1886 på Køgeegnen; erindringerne handler hovedsagelig<br />
om hans barn- <strong>og</strong> ungdom på Sjælland, men der er <strong>og</strong>så en kort beskrivelse af hans karriere som<br />
indiensmissionær.<br />
DFS 1966/3. Sten<strong>og</strong>rafilærer Holger Madsens efterladenskaber. 1 stor ks, ca. 1900-66.<br />
Artikler, avisindlæg, foredrag, optegnelser m.m. om mange forskellige spr<strong>og</strong>lige <strong>og</strong> <strong>kultur</strong>historiske emner<br />
(uordnet). Holger Madsen boede i Søborg, København.<br />
DFS 1971/8. Svendborg borgerlige skyttelaug 1915-70; mødereferater, regnskaber,<br />
pr<strong>og</strong>rammer m.m. 3 kuverter, 1915-70.<br />
DFS 1984/16. Materiale om Rasmus Mørke samt om to andre henrettede mordere. 1 stor ks,<br />
ca. 1879-1900.<br />
I-X Om Rasmus Mørke <strong>og</strong> hans uægte søn Niels Andersen; XI Om <strong>Jens</strong> Nielsen <strong>og</strong> Anders Sjællænder; XII<br />
Varia; XIII Fortegnelse over samlingen. Materialet er tilvejebragt af Jørn Aagaard, Birkerød.<br />
DFS 1986/1, 1995/40. Anders Enevigs samlinger. 22 pk + 3 store ks, ca. 1958-94.<br />
Et br<strong>og</strong>et stof vedr. <strong>dagliglivets</strong> <strong>kultur</strong> i forskellige miljøer. 1986/1 indeholder: I Egne blandede optegnelser; II<br />
Viser <strong>og</strong> sange; III Lejlighedssange <strong>og</strong> -tryk; IV Fortællestof; V Julen; VI Blandede samlinger. 1995/40 rummer:<br />
I Korrespondance; II-IV Visetekster, lejlighedssange <strong>og</strong> trykte visebøger; V Melodiblade; VI Div. vedr.<br />
Nørrebroindsamlingen; VII Politiske løbesedler m.m.; VIII Reklametryksager fra Enrico Lund <strong>og</strong> Professor<br />
Tribini; IX Teater- <strong>og</strong> varietepr<strong>og</strong>rammer m.v.; X Artikelmanuskripter; XI Personalia; XII Vedr.<br />
foredragsvirksomhed; XIII Varia; XIV Avisudklip om folketradition <strong>og</strong> folkeliv; XV Tivoliplakater; XVI-XVIII<br />
Avisudklip <strong>og</strong> andet materiale om fremmedarbejdere, flygtninge <strong>og</strong> indvandrere; XIX Vittigheder. Om<br />
forfatteren Anders Enevig se Iørn Piøs artikel i Dansk Bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon, 16 (Supplement), Kbh. 1984.<br />
DFS 1987/1. Bymissionær Kristian Skjernings samling vedr. cykelbude i København. 1 pk +<br />
1 stor ks, 1943-85.<br />
I Indbydelser til div. arrangementer 1943-85; II Svajercykelløb i Kbh.; III ‘Priorskovlejren’ ved Nagelsti, Falster;<br />
IV Div. arrangementer; V Breve fra svajere til KS; VI KS’ manuskripter; VII Avisudsnit.<br />
DFS 1996/6. Køkkenbøger fra Rigshospitalets kollegium. 3 store ks., 1976-94.<br />
17 bind. Bøgerne er brugt til alle slags interne meddelelser kollegiekøkkenets beboere imellem. De dækker<br />
næsten ubrudt perioden fra februar 1976 til april 1994.<br />
DFS 1999/13. Papirer efter seminarieforstander Martin Kristensen, Gedved. 1 pk, ca. 1887-<br />
1930.<br />
Skræddermads’ digte, papirer om Skræddermads, breve, manuskripter (herunder af Sigurd Kristensen seks<br />
skuespil, “Folkeeventyr, valgte <strong>og</strong> fortalte af Sigurd Kristensen”, en roman, fabler sat på rim) m.m.<br />
DFS 2004/30. Andreas Lorenzens samling. 1 pk, 1918-31.<br />
Materiale omhandlende afstemningen i 1920 om grænsedragningen mellem Danmark <strong>og</strong> Tyskland samt om det<br />
106
danske mindretal i Sydslesvig. Udklip fra danske <strong>og</strong> tyske aviser, småtryk <strong>og</strong> diverse håndskrevet materiale.<br />
DFS 2004/32. ‘Haandværk <strong>og</strong> Folkevid’ af I. Lund Madsen. 1 pk, ca. 1937-45.<br />
Maskinskrevet manuskript på 354 s. om håndværkernes <strong>kultur</strong>historie med kildehenvisninger <strong>og</strong> sagregister.<br />
Forfatteren til det så vidt vides aldrig publicerede manuskript har vægtet “hvorledes håndværkeren bedømtes af<br />
sine omgivelser <strong>og</strong> hvorledes han betragtede sig selv”.<br />
N<strong>og</strong>le vigtige registre <strong>og</strong> håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:<br />
Der må primært henvises til databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv<br />
<strong>og</strong> seddelregistrene over meddelere (se s. 13?.<br />
107
n: Forskning <strong>og</strong> indsamling<br />
Dokumentation af folke<strong>kultur</strong> i dens forskellige skikkelser har gennem tiden været<br />
tilvejebragt af flere former for indsamlere <strong>og</strong> forskere. Der har ligget flere hensigter bag<br />
indsamlingen, men ofte har det tilvejebragte materiale været betragtet som repræsenterende<br />
almindelige menneskers <strong>kultur</strong>elle liv <strong>og</strong> forestillingsverden. Det vil sige mennesker, der ikke<br />
selv kunne skrive, eller som normalt ikke skrev deres fortællinger, sange, spr<strong>og</strong>lige udtryk <strong>og</strong><br />
tanker ned. For n<strong>og</strong>le indsamleres vedkommende har det vigtigste d<strong>og</strong> været at tilvejebringe<br />
vidnesbyrd om danskhedens historie uanset fra hvilke sociale lag, kilderne stammede.<br />
Den tidligste indsamling i form af dokumentation af ældre tiders sang findes i<br />
nedskrivningen af de såkaldte folkeviser, som kendes fra 15- <strong>og</strong> 1600-tallet. Særlig adelens<br />
kvinder i renæssancen var blandt de aktive på området, <strong>og</strong> deres håndskrifter - hvoraf en del<br />
stadig eksisterer - dannede senere grundlag for de store udgaver af gamle danske folkeviser. I<br />
1700-tallet foret<strong>og</strong> flere spr<strong>og</strong>folk indsamling af ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> talemåder, såvel i arkiver <strong>og</strong><br />
biblioteker som blandt mennesker i almindelighed. Et ret stort materiale er i slutningen af<br />
1700-tallet <strong>og</strong> begyndelsen af 1800-tallet blevet tilvejebragt gennem de tidlige indenlandske<br />
etn<strong>og</strong>rafier over forskellige præstekalds befolkninger <strong>og</strong> deres næringsveje samt gennem de af<br />
staten initierede amtsbeskrivelser.<br />
I det østlige Europa begyndte Johann Gottfried Herder i 1770'erne n<strong>og</strong>le af de første<br />
direkte indsamlinger af (folke)sange ud fra et dengang moderne, romantisk synspunkt; en<br />
indsamling som med Grimm-brødrenes samling <strong>og</strong> publicering af eventyr fra 1812 fik direkte<br />
betydning for den mere kontinuerlige indsamling i Danmark i 1800-tallet. Herhjemme udgav<br />
man i begyndelsen af århundredet både viser, ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> sagn. Meget stof stammede fra<br />
biblioteker, men materialet var suppleret med nyere optegnelser fra meddelere forskellige<br />
steder i landet.<br />
Den nyere folkemindeindsamlings grundlægger i Danmark, Svend Grundtvig,<br />
baserede - foruden på det arkivalske <strong>og</strong> biblioteksmæssige stof - sin indsamling på et stadig<br />
større net af optegnere <strong>og</strong> meddelere rundt om i landet.<br />
Med H.F. Feilberg som en delvis overgangsfigur blev det imidlertid især Evald Tang<br />
Kristensen, der knæsatte det personlige feltarbejde “i marken” som den rigtige metode til<br />
indsamling af det nyere stof, hvor materialets ophavssituation kunne <strong>og</strong> burde tages i<br />
betragtning. Forskerens egen optegnelse i felten har siden Tang Kristensens dage været af<br />
væsentlig betydning ved indsamling <strong>og</strong> blev tidligt suppleret af fon<strong>og</strong>rafoptagelser <strong>og</strong><br />
fotomontager. Efter Anden Verdenskrig har de primære indsamlingsformer været kvalitative<br />
interviews med <strong>og</strong> uden båndoptager, film, video, enqueter, deltagerobservation samt<br />
længerevarende feltophold i udvalgte lokaliteter. I dag samler DFS desuden oplysninger via<br />
sin hjemmeside på Internettet.<br />
En særlig genre i 1900-tallets Danmark har været folkelivsskildringen baseret på en<br />
lokal beretter, som beskriver livet i en bestemt lokalitet eller i et bestemt erhverv, <strong>og</strong> hvor<br />
fortælleren selv skriver sin beretning ned. Denne indsamlingsform har været anvendt af<br />
foreningen “Danmarks <strong>Folkeminder</strong>”, som har publiceret en række af disse kontekstuelle<br />
miljøskildringer.<br />
DFS’ arkiv repræsenterer samtlige ovennævnte indsamlingsformer bortset fra<br />
oplysningstidens præsteetn<strong>og</strong>rafier <strong>og</strong> 1800-tallets officielle amtsbeskrivelser. Arkivet har<br />
spredt materiale <strong>og</strong> særlige samlinger, der belyser indsamlings- <strong>og</strong> forskningsarbejdet de<br />
sidste par hundrede år. Det er et kildemateriale, der belyser “nationsopbyggerne” i 1800tallets<br />
Danmark, men desuden forskere <strong>og</strong> indsamlere med andre motiver. Se i øvrigt <strong>og</strong>så<br />
kapitel II l, “Erindringer, dagbøger <strong>og</strong> andet selvbi<strong>og</strong>rafisk stof”.<br />
108
Vigtige samlinger<br />
DFS 1883/17. Svend Grundtvigs samling: <strong>Folkeminder</strong>, bidrag indsendte til Svend Grundtvig;<br />
tillæg. 1 pk, ca. 1800-87.<br />
Bl.a. breve fra Evald Tang Kristensen 1869-83 (jf. 1929/144).<br />
DFS 1883/61-63. Svend Grundtvigs samling: Brevveksling om kæmpeviseudgaven<br />
(1883/61). Forhandlinger med ‘Samfundet til den danske Litteraturs Fremme’ om udgivelsen<br />
af Danmarks gamle Folkeviser (1883/62). Kæmpevisestriden (1883/63). 3 pk, 1842-69.<br />
1883/63 rummer dels avisartikler om Danmarks gamle Folkeviser <strong>og</strong> Gamle danske Minder, dels forarbejder til<br />
to artikler af Svend Grundtvig.<br />
DFS 1883/69. Svend Grundtvigs samling: English and Scottish Ballads. 1 pk, 1843-83.<br />
Bl.a. brevveksling med F.J. Child (1872-83) <strong>og</strong> tekster henhørende til DgF 183 “Kvindemorderen”, tilsendte af<br />
Child.<br />
DFS 1906/141. Ernst von der Recke: Breve om folkeviser. I Breve om visernes versemål til<br />
Svend Grundtvig 1880 samt Svend Grundtvigs bemærkninger ved Reckes disputats 1881; II<br />
Breve til Axel Olrik. 1 pk, 1880-1917.<br />
DFS 1906/134. Kumulerende samlinger 1906-59: Breve om folkeminder, navnlig om de i<br />
Samlingen indgåede bidrag. Alfabetisk ordnede efter brevskriverne. 92 pk, ca. 1906-59.<br />
Som hovedregel drejer det sig om indgåede breve, mens kopier af Folkemindesamlingens svar - i det omfang<br />
kopier overhovedet har eksisteret - normalt mangler.<br />
DFS 1906/135. Kumulerende samlinger 1906-59: Bi<strong>og</strong>rafiske optegnelser om<br />
folkemindeforskere <strong>og</strong> -samlere. Alfabetisk ordnet. 106 pk, ca. 1906-59.<br />
I hovedsagen almindelig personalhistorie, men kan <strong>og</strong>så rumme materiale af selvbi<strong>og</strong>rafisk karakter.<br />
DFS 1906/138. <strong>Jens</strong> Kamp: Breve <strong>og</strong> bi<strong>og</strong>rafiske bidrag. 1 pk, ca. 1868-91.<br />
DFS 1906/142-43. Kumulerende samlinger 1906-59: Billeder af folkemindeforskere <strong>og</strong> -<br />
samlere. 2 pk, ca. 1900-59.<br />
En del af indholdet flyttet til DFS’ billedarkiv.<br />
DFS 1910/6-13, 1910/52-56. Laura Grundtvig født Bloch: Erindringer <strong>og</strong> dagb<strong>og</strong> (1910/6-<br />
13). Breve samt lejlighedsviser (1910/52-56). 12 pk + 2 bind, ca. 1833-1905.<br />
Se kommentaren under kapitel II l, “Erindringer ...”<br />
DFS 1910/15-34. Svend Grundtvig: Dagbøger, digte, breve m.m. 19 pk + 3 bd, ca. 1837-83.<br />
Se kommentaren under kapitel II l, “Erindringer ...”<br />
DFS 1883/71, 1910/35-46, 1910/48. Svend Grundtvigs samling: Egne <strong>og</strong> andres<br />
universitetsforelæsninger, Svend Grundtvigs afhandlinger, notater m.m. 13 pk + 1 bd, 1821-<br />
83.<br />
Vedrører nordisk mytol<strong>og</strong>i, oldnordisk poesi <strong>og</strong> heltedigtning, middelalderlig folkevisedigtning samt dansk<br />
spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> litteraturhistorie. Heri <strong>og</strong>så breve fra Sophus Bugge vedrørende den ældre Edda (1910/190) <strong>og</strong> en b<strong>og</strong><br />
med optegnelser om litteraturhistorien fra Finn Magnussen 1821-32 (1910/46).<br />
109
DFS 1912/5-21. Hjalmar Thurens samlinger, testamenteret 1912. 9 pk + 3 bd, ca. 1900-12.<br />
Dels Thurens egne registranter, afskrifter <strong>og</strong> notater vedrørende sang, instrumentalmusik <strong>og</strong> dans, <strong>og</strong> dels en<br />
pakke med bi<strong>og</strong>rafica (1912/21).<br />
DFS 1915/2. Chr. Baagøs efterladte papirer, især vedrørende Samfundet til Indsamling af<br />
<strong>Folkeminder</strong>. 3 pk, 1884-90.<br />
Regnskaber, medlemslister, forhandlingsprotokol, indmeldelser, breve o.l.<br />
DFS 1917/110-111. Axel Olriks samling: Artikler <strong>og</strong> foredrag vedrørende<br />
folkemindeindsamling <strong>og</strong> -forskning (1917/110); Breve <strong>og</strong> skrivelser vedrørende Dansk<br />
Folkemindesamling (1917/111). 2 pk, ca. 1883-1917.<br />
DFS 1917/112-14. Axel Olriks samling: ‘Nordiske Folkemindeforskere’, selskabets<br />
arkivsager (1917/112); ‘Folklore Fellows’, arkivsager (1917/113); ‘Danske Studier’,<br />
arkivsager (1917/114). 3 pk, ca. 1883-1917.<br />
DFS 1917/116-19. Axel Olriks samling: Bi<strong>og</strong>rafisk. 5 pk, 1864-1917.<br />
Oversigter, udnævnelser m.m., blandinger, anmeldelser <strong>og</strong> nekrol<strong>og</strong>er.<br />
DFS 1917/120-22, 1917/124-33. Axel Olriks samling: Breve. 30 pk, 1882-1918.<br />
Originaler <strong>og</strong> en mindre del håndskrevne kopier. Breve til Olrik fra Hans Ellekilde m.fl. (1917/120), fra Olrik til<br />
H.F. Feilberg (1917/121-22), fra Olrik til forskellige (1917/124), til Olrik fra danske (1917/125), til Olrik fra<br />
H.F. Feilberg (1917/126), til Olrik fra Evald Tang Kristensen (1917/127), til Olrik fra Marius Kristensen<br />
(1917/128), til Olrik fra svenske (1917/129), til Olrik fra norske (1917/130), til Olrik fra tyske (1917/131), til<br />
Olrik fra franske, italienske, engelske, amerikanske (1917/132), til Olrik fra finske (1917/133). Samlingen<br />
rummede tidligere <strong>og</strong>så breve fra Olrik til Marius Kristensen, men de blev i 1940 på dennes foranledning udtaget<br />
<strong>og</strong> overført til Det Kgl. Bibliotek. - Se i øvrigt omtalen af Axel Olriks samling, 1917/3-137, under kapitlerne<br />
“Tro ...”, “Eventyr ...” <strong>og</strong> “Viser ...” ovenfor.<br />
DFS 1917/137. Axel Olriks samling: Optegnelser efter universitetsforelæsninger (Stenstrup,<br />
Rosenberg, Schiern, Fredericia, Erslev, Paludan <strong>og</strong> Vilhelm Thomsen). 2 pk, ca. 1880-90.<br />
DFS 1922/1-3. H.F. Feilbergs samling: Bi<strong>og</strong>rafisk. Aktstykker <strong>og</strong> andre skrevne bidrag<br />
(1922/1); Særtryk <strong>og</strong> udklip (1922/2-3). 4 pk, 1831-1921.<br />
DFS 1922/4-20: H.F. Feilbergs samling: Breve. Fra H.F. Feilberg, originaler, afskrifter <strong>og</strong><br />
kopier (1922/4-11); Til H.F. Feilberg (1922/12-20). 12 pk + 7 bd, ca. 1855-1921.<br />
Brevene til Feilberg er ordnet således: I-IV Fra danske, færøske, islandske <strong>og</strong> Evald Tang Kristensen; V fra<br />
svenske, finske <strong>og</strong> norske; VI-VII fra franske <strong>og</strong> engelske; VIII-IX fra tyske, østrigske, hollandske, belgiske,<br />
slaviske m.fl.<br />
DFS 1922/21: H.F. Feilbergs samling: Papirer vedrørende Skattegraveren. 1 pk, 1884-90.<br />
Folkemindesamfundets medlemsliste med håndskrevne tilføjelser, diverse korrespondance m.m.<br />
DFS 1922/27-133: H.F. Feilbergs samling: Materiale vedrørende etn<strong>og</strong>rafi, folklore <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>.<br />
50 pk + 19 bd + 11 ks + adskillige skuffer med sedler, 1853-1921.<br />
Feilbergs registranter, afskrifter, notater, forarbejder til publikationer, foredrag, udklip <strong>og</strong> breve vedrørende<br />
etn<strong>og</strong>rafi, spr<strong>og</strong>, folkeminder <strong>og</strong> <strong>kultur</strong>historie. Inklusive en lille del tilsendte bidrag fra andre.<br />
DFS 1929/7-9. Evald Tang Kristensens samling: Skattegraveren. En trykt <strong>og</strong> utrykt<br />
110
fortegnelse over medlemmerne af Dansk Samfund til Indsamling af <strong>Folkeminder</strong> (1929/7);<br />
Breve vedrørende Skattegraveren (1929/8); Breve vedrørende Folkemindesamfundet<br />
(1929/9). 5 pk, ca. 1883-90.<br />
DFS 1929/11. Evald Tang Kristensens samling: <strong>Jens</strong> Kamps papirer. 1 pk, 1872-97.<br />
DFS 1929/137-39. Evald Tang Kristensens samling: Avisartikler m.m. af <strong>og</strong> om ETK<br />
(1929/137); Manuskripter til afhandlinger <strong>og</strong> artikler, trykte <strong>og</strong> utrykte (1929/138); Foredrag,<br />
udkast <strong>og</strong> manuskript (1929/139). 41 pk, 1867-1930.<br />
DFS 1929/140-42. Evald Tang Kristensens samling: Minder <strong>og</strong> oplevelser. Forarbejder,<br />
private optegnelser, drømme m.m. (1929/140); Trykmanuskript <strong>og</strong> [utrykt] personregister<br />
(1929/141). Evald Tang Kristensens selvbi<strong>og</strong>rafier fra (1884) (1886) 1894 <strong>og</strong> 1903<br />
(1929/142). 14 pk, 1867-1925.<br />
Jf. Evald Tang Kristensen: Minder <strong>og</strong> Oplevelser 1-4, Viborg 1923-27, Joan Rockwell: Evald Tang Kristensen.<br />
A Lifelong Adventure in Folklore, Aalborg 1982, <strong>og</strong> Else Marie Kofod: Evald Tang Kristensens syn på<br />
folkeminderne, Kbh. 1984.<br />
DFS 1929/143. Evald Tang Kristensens samling: Breve til ETK. 29 pk, ca. 1867-1929.<br />
DFS 1929/144-54. Evald Tang Kristensens samling: Breve. 22 pk, 1858-1929.<br />
Se specificering under kapitlet “Erindringer ...”<br />
DFS 1941/22-23. F. Ohrts samling: Breve til F. Ohrt (1941/22); Bi<strong>og</strong>rafisk (1941/23). 3 pk,<br />
1890-1938.<br />
I 1941/23 findes bl.a. breve fra F. Ohrt <strong>og</strong> selvbi<strong>og</strong>rafiske optegnelser. Jf. Lissa Borthy: “Ferdinand Orth”, Arv<br />
25-26 (1969-70) s. 297-311.<br />
DFS 1945/1. P.K. Madssen: Efterladte papirer samt bi<strong>og</strong>rafiske oplysninger. 1 pk, ca. 1870-<br />
1917.<br />
Den unge vestjyske lærer Peder Kristian Madssen indsamlede 1870-76 folkeminder til Svend Grundtvig. De<br />
bi<strong>og</strong>rafiske oplysninger om ham er indsamlet 1916-17 af Hans Ellekilde, jf. dennes Breve fra en dansk<br />
Folkemindesamler, Kbh. 1917.<br />
DFS 1946/22. <strong>Henrik</strong> Ussings samling: Breve (Karoline Graves, Thorvald Hansen, Andrea E.<br />
Sørensen m.fl.) 1 pk, ca. 1915-46.<br />
DFS 1946/28. <strong>Henrik</strong> Ussings samling: Folkemindeindsamling <strong>og</strong> -udgivelse. 1 kuvert, 1933.<br />
Især manuskriptet “‘Danmarks <strong>Folkeminder</strong>’ gennem 25 Aar”.<br />
DFS 1948/6. H.C. Frydendahls samling: Breve, løse notitser, bi<strong>og</strong>rafisk. 1 pk, ca. 1900-47.<br />
DFS 1950/1. Korrespondance 1814-18 om svenske folkeviser (fra Geijer, Häffner, Afzelius<br />
<strong>og</strong> Grønland) i Kgl. bibl. Stockholm. 1 pk, ca. 1950.<br />
Fotostater med indledning af cand.mag. Erik Dal, 1950.<br />
DFS 1952/7. J.S. Møllers <strong>og</strong> hans faders <strong>og</strong> hustrus selvbi<strong>og</strong>rafiske manuskripter <strong>og</strong><br />
optegnelser. 1 pk, ca. 1930-46.<br />
Det drejer sig om kredslæge <strong>og</strong> folkemindeforsker <strong>Jens</strong> Schou Møller (1865-1950) i Kalundborg.<br />
111
DFS 1952/19-31. Per Maigaards samling: Afhandlinger om gymnastikkens historie (1952/19);<br />
Afhandlinger om lege (1952/20-30). 14 pk, ca. 1919-52.<br />
DFS 1952/38. Per Maigaards samling: Bi<strong>og</strong>rafica <strong>og</strong> familiebreve. 1 pk, ca. 1919-52.<br />
DFS 1955/14. Hans Johansens samling: Bi<strong>og</strong>rafica. 1 pk, ca. 1908-55.<br />
Se <strong>og</strong>så DFS 1998/9, Supplement til Hans Johansens samling.<br />
DFS 1956/5. Selma Nielsen: Viser; manuskript, afskrifter, forarbejder, korrespondance. 2 pk,<br />
1921-56.<br />
Jf. Nils Schiørring: Selma Nielsens viser. Et repertoire af folkelige sange fra det 19. århundredes slutning, Kbh.<br />
1956.<br />
DFS 1957/16, 1957/18. Thorkild Gravlunds samling: Breve til Gravlund. 2 pk, 1905-39.<br />
DFS 1957/39. Inger Margrethe Bobergs samling. I Kommentarer til Saxo; II Manuskripter <strong>og</strong><br />
forarbejder til trykte <strong>og</strong> utrykte bøger; III Bi<strong>og</strong>rafica. 7 pk, ca. 1934-57.<br />
Breve fra forskere er henlagt til 1906/134.<br />
DFS 1966/2. Hans Ellekildes samling. I Private breve herunder <strong>og</strong>så breve vedrørende DFS;<br />
II Optegnelser om DFS <strong>og</strong> div.; III Manuskript til Nordens Gudeverden; IV Svend Grundtvigs<br />
medarbejdere (forarbejder til Ellekildes udgave af Svend Grundtvig: Danske Folkesagn, 1-2,<br />
1944-47); V. Magisterafhandling <strong>og</strong> konferens i folkeminder; VI Bi<strong>og</strong>rafica (<strong>og</strong>så vedrørende<br />
Axel Olrik); VII Register til arkivalier overdraget til Søllerød Lokalhistoriske Arkiv. 9 pk + 5<br />
store ks.<br />
Adgangen til en del af samlingen er klausuleret.<br />
DFS 1966/8. Carsten Bregenhøj: Om Folk Synger-indsamlingen siden 1960. 1 kuvert, 1966.<br />
“Et forsøg på en analyse af en indsamlingsmetode”, stencilleret indlæg ved 3. nordiske folkedigtforskermøde i<br />
Stockholm 1966.<br />
DFS 1971/1. Fra Anders Uhrskovs efterladenskaber. 3 pk, ca. 1900-70.<br />
Bl.a. Uhrskovs 26 bd notes- <strong>og</strong> dagbøger fra perioden 1901-38.<br />
DFS 1976/1. Forarbejder til afslutningen af Danmarks gamle Folkeviser. 4 pk, ca. 1950-76.<br />
DFS 1977/2. Jyske spillemænd. Oplysninger om - <strong>og</strong> billeder af - jyske spillemænd indsamlet<br />
1976-77 af DFS gennem museer, privatpersoner <strong>og</strong> pressen. 1 pk, 1976-78.<br />
Jf. Knud Bødker <strong>og</strong> Carsten Bregenhøj: Hej spil op! Jyske spillemænd <strong>og</strong> melodier, København <strong>og</strong> Rønde 1978.<br />
DFS 1978/5. Breve til Percy Grainger; fra Evald Tang Kristensen (1913-29) <strong>og</strong> Hjalmar<br />
Thuren (1907-10). 1 kuvert, 1978.<br />
Fotokopier af originale breve i Graingermuseet, Melbourne, Australien.<br />
DFS 1980/1, 1990/11. Laurits Bødkers samling. Registranter over trykt <strong>og</strong> utrykt folklore<br />
samt meddelere, eventyrafskrifter, bibli<strong>og</strong>rafier, excerpter, notater, udklip, optegnelser om<br />
historie <strong>og</strong> metode, materiale vedrørende Bødkers universitetsundervisning i faget<br />
folkemindevidenskab, korrespondance vedrørende “Eventyrcentralen” m.m. (1980/1); Laurits<br />
Bødkers korrespondance 1939-74 (1990/11). 21 pk + 8 ks + 9 bd, ca. 1930-74.<br />
112
Laurits Bødker var ansat på DFS (1948-61) <strong>og</strong> Københavns Universitet (1955-58 adjunkt, 1961-70 lektor, 1970-<br />
76 professor i nordisk folkemindevidenskab). Han var desuden 1959-66 forstander for den nyoprettede<br />
institution Nordisk Institut for Folkedigtning, der lå i København. Jf. Laurits Bødker: Talt <strong>og</strong> skrevet 1940-74,<br />
Kbh. 1975, <strong>og</strong> Flemming Hemmersam: “Folkloristik mellem folklorisme <strong>og</strong> folklore”, Fortid <strong>og</strong> Nutid 2001 s.<br />
134-45. Adgangen til en del af samlingen er klausuleret.<br />
DFS 1980/7. Dyrlæge C.C. Mathiesens samling. I ‘Skuddet i dansk folketro’ (manus <strong>og</strong><br />
tilføjelser); II Ridtet i veterinær sygdomstro (manus til artikel); III Korrespondance med<br />
danske <strong>og</strong> udenlandske forskere; IV Manuskripter, notater <strong>og</strong> særtryk. 4 pk, ca. 1930-66.<br />
DFS 1981/1. Poul Lorenzens samling. 5 pk, 1920-80.<br />
Rummer bl.a. brevveksling med Evald Tang Kristensen, Erik Dal, Percy <strong>og</strong> Ella Grainger, samt andet materiale<br />
vedrørende Tang Kristensen <strong>og</strong> Grainger.<br />
DFS 1984/7. H. Grüner-Nielsen: Efterladte manuskripter. 1 pk, ca. 1910-50.<br />
Bl.a. om skæmteviser, pardansens historie, ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> indsamlingsrejsen på Færøerne 1928.<br />
DFS 1993/25. Siegfred Svanes samling vedr. danske helligkilder. 16 ks, 1976-91.<br />
Top<strong>og</strong>rafisk ordnede mapper med oplysninger om de enkelte kilder: Optegnelser, korrespondance, udklip samt et<br />
stort billedmateriale. Baggrundsmateriale til Siegfred Svanes b<strong>og</strong> Danske Helligkilder <strong>og</strong> Lægedomskilder, Kbh.<br />
1984.<br />
DFS 1995/39. Projekt arbejdererindringer 1981, diverse papirer. 1 pk, 1979-81.<br />
Indsendt af Jørgen Burchardt, Espergærde. Projektet resulterede i div. udgivelser.<br />
DFS 1997/1. Johannes Evald Tang Kristensens efterladte papirer. 6 pk + 1 stor ks, ca. 1800-<br />
1980.<br />
Se kommentaren under kapitel II l, “Erindringer ...”<br />
DFS 1997/17. Gustav Henningsens faglige korrespondance 1958-95. 6 store ks, 1958-95.<br />
Gustav Henningsen var arkivar ved DFS 1966-2002. Jf. den af DFS i 1994 udgivne pjece “Gustav Henningsen:<br />
Autobibli<strong>og</strong>rafi 1958-94". Adgangen til samlingen er klausuleret.<br />
DFS 2004/23. Vedrørende Dansk Folkemindesamlings ældre historie. 9 pk, ca. 1904-60.<br />
Otte bd såkaldte dagbøger <strong>og</strong> en “brugsb<strong>og</strong>”, ansøgninger, håndskrevne årsberetninger <strong>og</strong> forarbejder dertil,<br />
gavebreve <strong>og</strong> testamenter, ministerielle skrivelser, protokol for Dansk <strong>Folkeminder</strong>åd samt diverse.<br />
DFS 2004/40. Foreningen ‘Danmarks <strong>Folkeminder</strong>’s arkiv. 42 pk, 1908-83.<br />
Mødeprotokoller samt div. andre styrelsesanliggender, regnskaber, korrespondance, materiale vedrørende<br />
publikationerne, refuserede manuskripter, materiale vedr. nordiske folkelivs- <strong>og</strong> folkemindeforskermøder,<br />
avisudklip m.m. Adgangen til en mindre del af korrespondancen er klausuleret.<br />
N<strong>og</strong>le vigtige registre <strong>og</strong> håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:<br />
Foruden databasen over hele Dansk Folkemindesamlings håndskriftarkiv <strong>og</strong> seddelregistrene<br />
over meddelere (se s. 7) drejer det sig om:<br />
Publikationer<br />
Årsberetninger fra Dansk Folkemindesamling. For perioden 1904-48 trykt løbende i<br />
Årsberetninger fra det kongelige Bibliotek; for perioden 1949-72 trykt løbende i Fortid <strong>og</strong><br />
113
Nutid.<br />
Inger M. Boberg: Folkemindeforskningens historie i Mellem- <strong>og</strong> Nordeuropa, Kbh. 1953.<br />
Erik Dal: Nordisk folkeviseforskning siden 1800, Kbh. 1956.<br />
Dag Strömbäck, Brynjulf Alver, Bengt Holbek <strong>og</strong> Leea Virtanen (red.): Bi<strong>og</strong>raphica. Nordic<br />
Folklorists of the Past, Kbh. 1970.<br />
Iørn Piø: <strong>Folkeminder</strong> <strong>og</strong> Traditionsforskning, 2. udg. Kbh. 1971.<br />
Bengt Holbek: “Folkemindevidenskab”, i: Povl Johs. <strong>Jens</strong>en (red.), Københavns Universitet<br />
1479-1979, 11, Det filosofiske fakultet, 4. del, s. 49-85.<br />
Evald Tang Kristensen <strong>og</strong> Peter Olsen m.fl.: Gamle Kildevæld. Portrætter af danske<br />
eventyrfortællere <strong>og</strong> visesangere fra århundredskiftet, Kbh. 1981 (ny udvidet udg. ved Erik<br />
Høvring Pedersen af førsteudgaven fra 1927).<br />
Joan Rockwell: Evald Tang Kristensen. A Lifelong Adventure in Folklore, Aalborg 1982.<br />
<strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>: “Evald Tang Kristensen som folkevisesamler <strong>og</strong> udgiver - belyst ud fra<br />
<strong>Jens</strong> Mikkelsen <strong>og</strong> Niels Albretsen i Kølvrå 1874”, Musik <strong>og</strong> Forskning 9 (1983-84) s. 68-<br />
141.<br />
Else Marie Kofod: Evald Tang Kristensens syn på folkeminderne, Kbh. 1984.<br />
Bengt Holbek: Interpretation of Fairy Tales. Danish Folklore in a European Perspective,<br />
Helsinki 1987.<br />
Denne undersøgelse af eventyr, fortalt af 127 af Evald Tang Kristensens bedste eventyrmeddelere, rummer <strong>og</strong>så<br />
forskningshistorie.<br />
<strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>: Sang <strong>og</strong> musik i Dansk Folkemindesamling, Kbh. 1989.<br />
<strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>: Musiketnol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> folkemusikforskning i Danmark, Kbh. 1992.<br />
114
III: Udlandet<br />
Da Dansk Folkemindesamling blev grundlagt, var dens ge<strong>og</strong>rafiske område - som navnet<br />
siger - danskhedens område. Olrik skrev i 1908, at Folkemindesamlingen skulle være “et<br />
museum, der indenfor sit område skal være et nationalmuseum: et afbillede af det danske<br />
folks fordums liv...”. 85 Foruden for Danmark <strong>og</strong> Slesvig interesserede man sig fra<br />
begyndelsen især for det gamle nordiske område: Svenske, norske, færøske <strong>og</strong> islandske<br />
folkeminder. Af praktiske grunde indrettede Olrik <strong>og</strong>så kumulerende samlinger til engelske,<br />
tyske, romanske, keltiske, finske <strong>og</strong> lappiske, slaviske <strong>og</strong> andre europæiske folkeminder,<br />
hvortil i 1947 kom en samling til grønlandsk <strong>og</strong> andet eskimoisk materiale. Når det drejer sig<br />
om indsamling til håndskriftarkivet har dansk <strong>og</strong> færøsk materiale ubetinget haft<br />
hovedinteressen (anderledes i lydarkivet, hvor verden uden for Danmark har spillet en langt<br />
større rolle).<br />
Nedenfor anføres stof uden for Danmark, d<strong>og</strong> er de små samlinger af materiale fra<br />
Sydslesvig, som Folkemindesamlingen besidder, omtalt under Danmark. Breve fra<br />
udlændinge til danske folkemindesamlere <strong>og</strong> forskere må ligeledes søges under Danmark (i<br />
kapitel II n, “Forskning <strong>og</strong> indsamling”).<br />
Vigtige samlinger<br />
DFS 1883/18-23. Svend Grundtvigs samling: Flyveblade. 12 pk, 1564-1883.<br />
Heri “Svenske viser, beslægtede med kæmpevisens efterklang” (II, 9), “English Flysheets and Chapbooks” (II,<br />
10) <strong>og</strong> “Svenske folkebøger” (VI).<br />
DFS 1883/65-67. Svend Grundtvigs samling: Svend Grundtvig <strong>og</strong> Jón Sigurðsson, Íslenzk<br />
Fornkvæði I-III. 4 pk, ca. 1854-59.<br />
Registraturer <strong>og</strong> afskrifter vedrørende udgaven samt originale bidrag sendt til Jón Sigurðsson <strong>og</strong> til<br />
Oldskriftselskabet. Jf. Íslenzk Fornkvæði, udgivne af det nordiske Literatur-Samfund ved Svend Grundtvig <strong>og</strong><br />
Jón Sigurðsson 1-2, Kbh. 1854-85.<br />
DFS 1883/68. Svend Grundtvigs samling: Johannes Clemensen: ‘Sandoyarbók’, samling af<br />
færøske kvæder. Ca. 1831.<br />
Siden 1994 deponeret på Færøernes universitet, Føroya Landsbókasavn. Jf. N. Djurhuus <strong>og</strong> Chr. Matras m.fl.:<br />
Føroya kvæði / Corpus Carminum Færoensium 1-7, Kbh. 1951-96.<br />
DFS 1883/68b. Svend Grundtvigs samling: Færøske visehåndskrifter. 1 pk, ca. 1832-59.<br />
Manuskripter af Johannes Clemensen, Oliver Effersø, J.P. Skåle, Jon Heinesen, Jón Jónsson, Niels Ferd.<br />
Pedersen, <strong>og</strong> Hans David Jakobsen. Jf. N. Djurhuus <strong>og</strong> Chr. Matras m.fl.: Føroya kvæði / Corpus Carminum<br />
Færoensium 1-7, Kbh. 1951-96.<br />
DFS 1883/69. Svend Grundtvigs samling: English and Scottish Ballads. 1 pk, 1843-83.<br />
A. Indeks (1850 med senere tilføjelser); B-C Afskrifthæfter (1843); D-E Notathæfter (1843); F. Melodihæfte<br />
(1843); G. Brevveksling med F.J. Child (1872-83); H Tekster henhørende til DgF 183 “Kvindemorderen”,<br />
tilsendte af Child.<br />
DFS 1883/133-153 =1889/1-21. Jørgen Blochs <strong>og</strong> Svend Grundtvigs færøske arbejder:<br />
Færoyakvæði. Corpus Carminum Færoensium, Færøernes gamle folkeviser, med n<strong>og</strong>le nyere,<br />
i alle tilgængelige optegnelser, samlede af S.G. <strong>og</strong> J.B. (1883/133-48 = 1889/1-16); Jørgen<br />
115
Blochs supplement (1883/149-50 = 1889/17-18); Jørgen Bloch: Svend Grundtvigs færøske<br />
ordb<strong>og</strong> (1883/151-53 = 1889/19-21). 2 pk + 18 bd, ca. 1800-1896.<br />
Jf. N. Djurhuus <strong>og</strong> Chr. Matras m.fl.: Føroya kvæði / Corpus Carminum Færoensium 1-7, Kbh. 1951-96.<br />
Grundtvigs færøske ordb<strong>og</strong> er i 1934 tilbageleveret til Det Kgl. Bibliotek.<br />
DFS 1904/31. Frederik Lange Grundtvigs samling: Svenske <strong>og</strong> norske folkeminder, særlig<br />
om fuglene. 1 pk, 1878-92.<br />
DFS 1906/93-100. Kumulerende samlinger 1906-59: Svenske folkeminder; bidrag, særtryk,<br />
udklip (1906/93-96). Billeder fra svensk folkeliv (1906/97-98). Svensk navneskik (1906/99).<br />
Svensk folkemål (1906/100). 23 pk, ca. 1870-1959.<br />
Også bidrag fra <strong>og</strong> om den svenske folkemindesamler <strong>og</strong> forfatterinde Eva Wigström, 1832-1901 (1906/96).<br />
Herfra udtaget til billedarkivet.<br />
DFS 1906/101-04. Kumulerende samlinger 1906-59: Norske folkeminder; bidrag, særtryk,<br />
udklip (1906/101-02). Billeder fra norsk folkeliv (1906/103-04). 14 pk, ca. 1880-1959.<br />
Bl.a. materiale om folkeviser fra Moltke Moe (1906/102b). Herfra udtaget til billedarkivet.<br />
DFS 1906/105-10. Kumulerende samlinger 1906-59: Færøske folkeminder i almindelighed;<br />
bidrag, særtryk, udklip (1906/105). Færøske viser <strong>og</strong> melodier, bidrag <strong>og</strong> aflæsning fra<br />
fon<strong>og</strong>rafvalser (1906/106-07). Færøske sagn, tro <strong>og</strong> folkeliv (1906/108). Billeder fra færøsk<br />
folkeliv (1906/109-110). 13 pk, ca. 1906-1959.<br />
Herfra udtaget til billedarkivet.<br />
DFS 1906/111-114. Kumulerende samlinger 1906-59: Islandske folkeminder; bidrag, særtryk,<br />
udklip (1906/111-12). Billeder fra islandsk folkeliv (1906/113-14). 5 pk, ca. 1906-1959.<br />
Herfra udtaget til billedarkivet.<br />
DFS 1906/114a. Kumulerende samlinger 1906-59: Grønlandsk <strong>og</strong> eskimoisk i almindelighed;<br />
bidrag, særtryk, udklip. 2 pk, ca. 1906-1959.<br />
DFS 1906/114b. Kumulerende samlinger 1906-59: Engelske folkeminder 6 pk, ca. 1906-<br />
1959.<br />
DFS 1906/115. Kumulerende samlinger 1906-59: Øvrige europæiske folkeminder; bidrag,<br />
særtryk, udklip, afskrifter. 21 pk, ca. 1906-59.<br />
Er ordnet efter folkeslag således: a Tyske folkeminder; b Romanske folkeminder; c Keltiske folkeminder; d<br />
Finske, lappiske, estiske <strong>og</strong> ungarske folkeminder; e Slaviske folkeminder; f Andre europæiske lande.<br />
DFS 1906/116-132. Kumulerende samlinger 1906-59: Vedrørende eventyr, sagn, tro <strong>og</strong> skik i<br />
forskellige lande; afskrifter, notater, særtryk, udklip (1906/116-24). Billeder vedrørende tro,<br />
skik, dans, leg, idræt <strong>og</strong> folkeliv i forskellige lande (1906/125-32). 53 pk + 1 bd, ca. 1883-<br />
1959.<br />
Herfra udtaget til billedarkivet.<br />
DFS 1909/11-12. Fot<strong>og</strong>rafier vedrørende folkeminder, originale plader: Nordiske (1909/11);<br />
Andre lande (1909/12).<br />
Overgået til billedarkivet.<br />
116
DFS 1917/3-139. Axel Olriks samling. 151 pk, ca. 1870-1917.<br />
Rummer bl.a. materiale af fælles nordisk interesse. Se afsnit IIb ovenfor.<br />
DFS 1918/2-7. Islandske folkeminder: Samlet fremstilling ved Jónas Jónasson (1918/2-5).<br />
Bi<strong>og</strong>rafisk m.m. om Jónas Jónasson (1918/6). Islandske folkeminder, seddelmateriale samlet<br />
af Jónas Jónasson (1918/7). 1 pk + 13 bd, ca. 1910-18.<br />
Jónas Jónasson (1856-1918) var en islandsk digter <strong>og</strong> præst, der indsamlede <strong>og</strong> afskrev islandske folkeminder til<br />
DFS. Han er hovedforfatteren til den dansk-islandske ordb<strong>og</strong>, der udkom 1906.<br />
DFS 1926/1. Islandske folkeminder. 1 pk, 1925-31.<br />
Þórbergur Þorðarsons renskrifter. Også breve om hans indsamling.<br />
DFS 1929/77. Evald Tang Kristensens samling: Udenlandske folkebøger. 13 pk, ca. 1700-<br />
1900.<br />
De fleste bøger er tyske tryk fra 1800-tallet.<br />
DFS 1933/2. Pehr Johnsson: Svenskt bondeliv gennom tiderna. 1 pk, 1926.<br />
DFS 1941/14-16. F. Ohrts samling: Trylleformler; Svenske, norske, færøske, islandske,<br />
oldnordiske m.m. (1941/14), tyske (1941/15), uden for Norden <strong>og</strong> Tyskland (1941/16). 3 pk,<br />
ca. 1909-30.<br />
DFS 1944/80. H. Grüner-Nielsen: Færøske kvadmelodier. 1 pk, 1944-45.<br />
Forarbejder til Grüner-Nielsen: De Færøske Kvadmelodiers Tonalitet i Middelalderen, Kbh. 1945. Heri <strong>og</strong>så ca.<br />
100 af Hjalmar Thurens melodier.<br />
DFS 1944/81. Chr. Leden: Aflæsninger af eskimoiske fon<strong>og</strong>rammer. 2 pk, ca. 1909-44.<br />
Ledens egne aflæsninger af fon<strong>og</strong>rafoptagelser fra flere egne af Grønland 1909-12 (126 sangmelodier). Jf. Chr.<br />
Leden: Über die Musik der Smith Sund Eskimos und ihre Vervandtschaft mit der Musik der amerikanischen<br />
Indianer (=Meddelelser om Grønland 1952, 3), Kbh. 1952, <strong>og</strong> samme:Über die Musik der Ostgrönländer<br />
(Meddelelser om Grønland 152, 4), Kbh. 1954. Jf. <strong>og</strong>så Ledens materiale i lydarkivet.<br />
DFS 1952/12-17. Per Maigaards samling: Legestof. 6 pk, ca. 1919-52.<br />
Ordnet i Norden uden for Danmark (1952/12); Europa uden for Norden (1952/13); Asien (1952/14); Afrika<br />
(1952/15); Amerika (1952/16); Oceanien (1952/17).<br />
DFS 1971/13. Andreas Fridolin Weis Bentzons samling. 8 pk + 1 stor ks, 1957-70.<br />
Forarbejder til Weis Bentzons disputats The Launeddas; A Sardinian folk-music instrument, 1-2, Kbh. 1969, i<br />
form af udkast, artikler, korrespondance, transskriptioner samt n<strong>og</strong>le lydbånd af dagb<strong>og</strong>skarakter. Se <strong>og</strong>så<br />
1995/18, hvor der bl.a. findes afskrift af ti af Weis Bentzons breve fra Sardinien 1952-53. Adgangen til<br />
lydbåndene er klausuleret. Yderligere materiale fra Weis Bentzons arbejde på Sardinien findes i billedarkivet <strong>og</strong><br />
lydarkivet.<br />
DFS 1973/29, 1990/29. Kirsten Thorborgs samling om japansk teater, musik <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>. 7 pk +<br />
6 bd + 1 ks + 2 store ks, 1964-73.<br />
Lydbånd, grammofonplader, litteratur, billeder <strong>og</strong> beskrivelser. Heraf er lydbånd <strong>og</strong> grammofonplader overført<br />
til lydarkivet. Desuden et kartotek over materialet, der hovedsagelig er indsamlet i Japan af Kirsten Thorborg<br />
(1926-73). 1990/29 er et supplement af samme karakter som det øvrige.<br />
DFS 1968/9. Birthe Trærup: Folkemusik på Balkan. 2 pk, 1954-68.<br />
Foredrag, tekstudskrifter <strong>og</strong> båndregistranter. Jf. Birthe Trærup: East Macedonian Folk Songs. Contemporary<br />
117
Traditional Material from Maleševo, Pijanec, and the Razl<strong>og</strong> District, Kbh. 1970, <strong>og</strong> Makedonske folkesange,<br />
Århus 1983.<br />
DFS 1982/41. William Thalbitzers folkemindeindsamlinger på Grønland. 1 pk, 1900-11.<br />
Bl.a. optegnelser af sange <strong>og</strong> dansemelodier fra rejsen til Nordgrønland 1900-01, nemlig 20 grønlandskspr<strong>og</strong>ede<br />
sangtekster, ca. 25 sang- <strong>og</strong> dansemelodier samt danske oversættelser af godt 100 sange. Jf. William Thalbitzer:<br />
Melodies from East Greenland; With a Supplement Containing Melodies from North-West Greenland<br />
(=Meddelelser fra Grønland 40,2), Kbh. 1911, samt William Thalbitzer <strong>og</strong> Hjalmar Thuren: “Dans i Grønland”,<br />
i: Festskrift til H.F. Feilberg, Stockholm-København-Kristiania 1911, s. 77-97. Jf. <strong>og</strong>så Thalbitzers materiale i<br />
lydarkivet.<br />
DFS 1982/42. Poul Rovsing Olsens samling. 8 pk + materiale i hængemapper, ca. 1930-82.<br />
Noder, båndregistranter, frekvenskurveaflæsninger, notater <strong>og</strong> manuskripter vedrørende arabisk <strong>og</strong> eskimoisk<br />
musik, papirer om “International Folk Music Council”, hvor PRO var formand, samt en samling særtryk,<br />
foredragsmanuskripter <strong>og</strong> notater af mange forfattere vedrørende musiketnol<strong>og</strong>i i det meste af verden<br />
(tyngdepunkt på eskimoisk <strong>og</strong> arabisk musik). Se <strong>og</strong>så Rovsing Olsens store materiale i lyd- <strong>og</strong> billedarkivet. Jf.<br />
Rovsing Olsens publikationer “Rapport fra en rejse i Øst-Grønland”, Dansk musiktidsskrift 1962 s. 73-78;<br />
“Dessins mélodiques dans les chants esquimaux du Groenland de l’Est”, Dansk Årb<strong>og</strong> for Musikforskning 3<br />
(1963) s. 101-11; “Intervals and Rhytm in the Music of the Eskimos of East Greenland”, i: Proceedings of the<br />
Centennial Workshop on Ethnomusicol<strong>og</strong>y held at the University of British Columbia, Vancouver, 1967,<br />
Vancouver 1968, s. 54-59; “Acculturation in the Eskimo Songs of the Greenlanders”, Yearbook of the<br />
International Folk Music Council 4 (1972) s. 32-37.<br />
DFS 1987/4. Percy Graingers fon<strong>og</strong>ramaflæsninger af engelske folkemelodier. 1 pk, ca. 1905-<br />
12.<br />
Fon<strong>og</strong>rammerne er optaget af Grainger 1905-08. Aflæsningerne er nummereret fra 100 til 300 (lyskopier).<br />
DFS 1988/10-11. Olav N. <strong>Jens</strong>ens visebøger (1988/10). Eli Poulsens tre visebøger (1988/11)<br />
3 pk, ca. 1900-75.<br />
Dels forsangeren i den tidligere Færøforening Olaf N. <strong>Jens</strong>ens seks kvæde- <strong>og</strong> visebøger indeholdende ca. 80<br />
færøske kvadtekster <strong>og</strong> 50 danske visetekster, <strong>og</strong> dels fotokopi af en af forsangerne i Sumba Eli Poulsens tre<br />
håndskrevne færøske visebøger. Jf. <strong>og</strong>så materialet om sidstnævnte i lydarkivet.<br />
118
Lydarkivet<br />
I: Sang <strong>og</strong> musik<br />
a: Danmark <strong>og</strong> Færøerne<br />
Da Dansk Folkemindesamling blev oprettet i 1904 var det som tidligere nævnt en ren<br />
håndskriftsamling. Takket være Axel Olriks tætte samarbejde med Hjalmar Thuren fik<br />
Folkemindesamlingen desuden snart et lydarkiv, idet der i 1907 blev oprettet en samling af<br />
fon<strong>og</strong>rafcylindre (valser). Axel Olrik beskrev situationen således i sin beretning for finansåret<br />
1907-1908: “En afdeling for fon<strong>og</strong>rafiske optegnelser af folkemelodier [er] grundlagt ved, at<br />
[Folkeminde]samlingens medhjælper cand.mag. H. Grüner Nielsen har rejst med<br />
understøttelse fra [Folkeminde]samlingen i forening med Evald Tang Kristensen; samlingen<br />
er senere yderligere forøget, nu i alt 47 valser. Ved en understøttelse fra Carlsbergfonden er<br />
DFS blevet sat i stand til at støbe en del af dem i kobber; desuden er ved cand.theol. H.<br />
Thurens <strong>og</strong> cand.mag. W. Thalbitzers velvillige bidrag grundlagt en tilsvarende række af<br />
færøske <strong>og</strong> grønlandske fon<strong>og</strong>rafvalser i afstøbning.”. 86 Det Kgl. Biblioteks trykte<br />
årsberetning for 1906-09 tilføjer, at Carlsbergfonden havde bevilget penge til afstøbning i<br />
kobber af 30 valser (hvorved de oprindelige vokscylindre omdannedes til et langtidsholdbart<br />
materiale).<br />
Der er ingen tvivl om, at oprettelse af, hvad Olrik andetsteds kaldte en<br />
“fon<strong>og</strong>ramafdeling”, er sket på Hjalmar Thurens foranledning. Denne havde i forbindelse med<br />
sine studier af færøsk kvad- <strong>og</strong> folkevisesang i 1902 været på Færøerne, hvor han “færdedes<br />
mellem øerne i robåd, <strong>og</strong> steg over høje fjeldrygge, medførende fon<strong>og</strong>rafapparat på en lille<br />
lejet færingehest.” 87 Af de optagne cylindre er 57 bevaret, resten blev kasseret af Thuren på<br />
grund af slid. Thuren brugte selv materialet til sin b<strong>og</strong> om Folkesangen paa Færøerne, men<br />
udskød en værdifuld samling af danske visemelodier fra Færøerne, idet han ville anvende dem<br />
til, hvad der nu var blevet hans hovedopgave: Udgivelsen af melodierne til “Danmarks gamle<br />
Folkeviser”.<br />
Da Tang Kristensen i april 1907 opfordrede den unge Hakon Grüner-Nielsen til at<br />
komme til Jylland <strong>og</strong> optegne melodier, svarede Grüner-Nielsen tilbage, at han “efter nøje<br />
samråd med musikhistorikeren cand. Thuren” ønskede, at sangen skulle optages på fon<strong>og</strong>raf.<br />
Og sådan blev det, da Grüner-Nielsen <strong>og</strong> Tang Kristensen et par uger i forsommeren 1907<br />
rejste rundt til Tang Kristensens gamle meddelere. 1909 besøgte Grüner-Nielsen atter med<br />
fon<strong>og</strong>raf - denne gang alene - en række Tang Kristensen meddelere suppleret med nye<br />
kontaktpersoner. Indtil 1947 skete lydindsamlingen med fon<strong>og</strong>raf, <strong>og</strong> den kom til at omfatte<br />
optagelser fra Danmark, Færøerne <strong>og</strong> Grønland. I 1953 indspillede Nils Schiørring den første<br />
båndoptagelse til DFS, <strong>og</strong> siden har båndoptageren været det vigtigste redskab til lydlig<br />
dokumentation - efter 1979 d<strong>og</strong> suppleret med videokameraet.<br />
Indsamlingsarbejdet, der var døet ud i 1930'erne <strong>og</strong> 1940'erne, fik fra slutningen af<br />
1950'erne et opsving under den nyansatte Thorkild Knudsens ledelse. Interessen var nu mere<br />
nutidsrettet, mere etnol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> mere international. Sangene <strong>og</strong> musikken blev set i en større<br />
personlig <strong>og</strong> social sammenhæng. Optagelserne er både interviews <strong>og</strong> reportage. En del af<br />
materialet er indsamlet i et samarbejde med Danmarks Radio eller enkeltpersoner uden for<br />
samlingen, andre dele er blevet til gennem arkivarernes projekter, <strong>og</strong> en mindre del er<br />
indsendt uopfordret. I det danske stof har de landlige befolkningsgrupper, der er knyttet til<br />
husmands- <strong>og</strong> gårdmandslivsformen, stadig haft stor bevågenhed, men de er blevet suppleret<br />
119
med optagelser hos bl.a. søfolk, fiskere, industriarbejdere, håndværkere, herregårdsbørster,<br />
polske <strong>og</strong> jugoslaviske indvandrere, religiøse grupper, gadehandlere, gårdsangere,<br />
værtshusmusikere, “de rejsende” <strong>og</strong> vagabonder.<br />
I 1960'erne stræbte projekterne ofte efter at dokumentere enkeltpersoners repertoire<br />
<strong>og</strong> stil samt at belyse sammenhængen mellem personens liv <strong>og</strong> repertoire. Siden 1970'erne er<br />
denne linje blevet ført videre, ikke mindst af Svend Nielsen, men her er projekterne i øvrigt<br />
mere blevet rettet mod grupper - det være sig erhvervsgrupper, aldersgrupper, ideol<strong>og</strong>iske<br />
grupper eller andet. Endelig er en vis del stof blevet indsamlet løbende gennem hele perioden,<br />
især inden for de store områder visesang <strong>og</strong> spillemandsmusik/gammel dansemusik. Om de<br />
store indsamlinger uden for Danmark/Færøerne, se de to følgende kapitler.<br />
En fon<strong>og</strong>raf kan på en vokscylinder indspille to til tre minutters lyd af gangen. Så at<br />
sige alle bånd fra perioden 1953-90 er spolebånd, derefter overgås gradvis til DAT-bånd, idet<br />
DFS altid har lagt vægt på at optage med professionelt udstyr. Spolebåndene har typisk en<br />
varighed på 22½ eller 45 minutter, men kan <strong>og</strong>så vare endnu længere.<br />
Som hovedregel er det af DFS optagne lydmateriale til <strong>og</strong> med 1981 blevet<br />
registreret på papir, normalt i form af: 1) en kronol<strong>og</strong>isk hovedregistrant over hver cylinder<br />
eller hvert bånd, 2) samme, opstillet efter s<strong>og</strong>ne, 3) register over enkeltnumre, plus 4) register<br />
over meddelere. Efter 1982 er registreringen foregået på edb (<strong>og</strong> desuden er dele af Anders<br />
Enevigs båndoptagelser registreret på samme måde). Kun når dette princip ikke er fulgt,<br />
nævnes det nedenfor.<br />
DFS-musikafdelingen har i alt optaget ca. 3300 lydbånd med feltoptagelser fra<br />
Danmark <strong>og</strong> Færøerne, hvoraf tre fjerdedele omtales nedenfor. Hertil kommer 855<br />
fon<strong>og</strong>rafvalser, Anders Enevigs samling, Bent Pihls samling, OPT-samlingen m.m., se<br />
ligeledes nedenfor. I n<strong>og</strong>le få tilfælde kan et bånd være medtalt i flere af de samlinger, der<br />
opremses i det følgende.<br />
Vigtige samlinger<br />
Fon<strong>og</strong>raf-optagelser fra Danmark. 315 cylindre, 1907-47.<br />
Optagelserne er hovedsagelig fra årene frem til 1933, derefter er der kun optaget få cylindre. Indholdet er først<br />
<strong>og</strong> fremmest gamle mundtligt overleverede sange hos landbefolkningen (normalt er kun et par vers af hver sang<br />
optaget), men der findes desuden en mindre del instrumentalmusik <strong>og</strong> folkelig religiøs sang. Materialet fordeler<br />
sig på<br />
A) H. Grüner-Nielsens <strong>og</strong> Evald Tang Kristensens optagelser hos Tang Kristensens jyske meddelere<br />
(47 cylindre 1907);<br />
B) H. Grüner-Nielsens optagelser i Jylland, på Falster <strong>og</strong> på Samsø på grundlag af Evald Tang<br />
Kristensens viseregistrant, herunder optagelser på Samsø ved Frederik Poulsen (69 cylindre 1909);<br />
C) H. Grüner-Nielsens optagelser på Sjælland (8 cylindre 1909-12);<br />
D) H. Grüner-Nielsens optagelser især på Fanø vedrørende Fanø-musik (37 cylindre 1914-16);<br />
E) Komponisten Percy Graingers optagelser i Jylland i samarbejde med Evald Tang Kristensen,<br />
herunder optagelser med Marie <strong>og</strong> Evald Tang Kristensen (80 cylindre, 1922, -25 <strong>og</strong> -27);<br />
F) H. Grüner-Nielsens optagelser af Kingo-toner m.m. i Jylland, bl.a. hos Evald <strong>og</strong> Marie Tang<br />
Kristensen (22 cylindre 1927);<br />
G) H. Grüner-Nielsens <strong>og</strong> museumsinspektør H.P. Hansens optagelser i Jylland (21 cylindre 1929);<br />
H) H. Grüner-Nielsens optagelser hos Selma Nielsen fra Kalundborg, musiker H. Møller fra Als,<br />
medlemmer af menigheder, der har sunget efter Kingos salmeb<strong>og</strong>, m.m. (21 cylindre 1929-33) <strong>og</strong><br />
I) diverse (10 cylindre1936-47).<br />
En del af det indsamlede er afstøbt i kobber, <strong>og</strong> hele materialet er kopieret til magnetbånd. Jf. DFS’ fagkatal<strong>og</strong> 6,<br />
“Fon<strong>og</strong>rammer”. Jf. desuden Hjalmar Thuren: “Fon<strong>og</strong>rafiske Optegnelser i Dansk Folkemindesamling”, i: Fra<br />
Dansk Folkemindesamling 3, Kbh. 1910, s. 46-57; H. Grüner-Nielsen: “N<strong>og</strong>le samsøske Folkemelodier”, i:<br />
120
Gunnar Knudsen (red.), Festskrift til Evald Tang Kristensen, Kbh. 1917, s. 140-46; Svend Nielsen: “Spillemand<br />
på fon<strong>og</strong>raf”, Folk <strong>og</strong> Kultur 1983 s. 20-37; samme: “Evald Tang Kristensens møde med fon<strong>og</strong>rafen”, i: Else<br />
Marie Kofod <strong>og</strong> <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong> (red.), 12 x Tang, Kbh. 1993, s. 79-90; <strong>og</strong> Flemming Sørensen:<br />
Viseekspeditioner fra Vejle. Percy Grainger <strong>og</strong> Evald Tang Kristensen <strong>og</strong> deres samarbejde, Vejle 1982 (bygger<br />
på samme forfatters mere udførlige, utrykte universitetsspeciale “Percy Grainger <strong>og</strong> den danske folkemusik”, der<br />
er tilgængeligt på DFS).<br />
Fon<strong>og</strong>raf-optagelser fra Færøerne. 532 cylindre, 1902-34.<br />
Optagelserne er foretaget af Hjalmar Thuren på Færøerne i 1902 (57 cylindre inklusive et supplement fra<br />
færinger i København) <strong>og</strong> dels af H. Grüner-Nielsen 1927-1934 først <strong>og</strong> fremmest på Færøerne. Thuren besøgte<br />
de fleste steder på Suderø, mens han på nordøerne har gæstet Vågø <strong>og</strong> Bordø (Klaksvig). I tiden omkring<br />
Olaidagen, sidst i juli, havde Thuren tillige lejlighed til i Torshavn at optage blandt færinger fra mange afsides<br />
liggende bygder. Grüner-Nielsens to indsamlingsrejser til Færøerne i 1927 <strong>og</strong> 1928 gav et resultat på ikke<br />
mindre end 455 cylindre, idet princippet var “at opsøge de kendte gode Visesangere” (jf. Grüner-Nielsens<br />
redegørelse for rejserne i artiklen nævnt nedenfor). Valserne indeholder især færøkvad, gamle danskspr<strong>og</strong>ede<br />
ballader <strong>og</strong> salmer (normalt er kun et par vers af hver sang optaget). En mindre del af cylindrene er afstøbt i<br />
kobber, <strong>og</strong> hele materialet er kopieret til magnetbånd. En kronol<strong>og</strong>isk hovedregistrant forefindes i DFS’<br />
fagkatal<strong>og</strong> 6, “Fon<strong>og</strong>rammer”. Jf. Hjalmar Thuren: Folkesangen på Færøerne, Kbh. 1908; H. Grüner-Nielsen <strong>og</strong><br />
Hjalmar Thuren: Færøske Melodier til Danske Kæmpeviser, Kbh. 1923; H. Grüner-Nielsen: “Nyindsamling af<br />
Færøsk Folkemusik”, Musikhistorisk Arkiv 1, 2 (1932) s. 137-175. Marianne Clausen: Føroya kvæ i / Corpus<br />
carminum færoensium 8, Løgini / Melodies, Hoyvík 2003.<br />
Tekstafdelingens lydbåndsamling. 110 lydbånd, 1956-69.<br />
Heri <strong>og</strong>så en mindre del visesang. Se nedenfor under kapitlet om “Folklore i øvrigt”.<br />
Musik <strong>og</strong> dans i Sønderho. 86 lydbånd, 1957-2002.<br />
Dansk Folkemindesamling har med mellemrum optaget musik <strong>og</strong> dans i Sønderho på Fanø - i øvrigt en interesse,<br />
der begyndte med Grüner-Nielsens fon<strong>og</strong>rafoptagelser sammesteds 1914-16. Siden 1950'erne er der lavet<br />
lydindsamling af Andreas Fridolin Weis Bentzon, Morten Levy, Anders Christensen, Svend Nielsen, Henning<br />
Urup, Poul Christiansen, Judy Ryslander <strong>og</strong> John Bæk. Se <strong>og</strong>så Jørgen <strong>Jens</strong>ens optagelser i OPT-samlingen. Jf.<br />
Anders Chr. N. Christensen: “Erling Brinch 1956-1994", Dansk Folkemusik 5, 5 (1994) s. 30-31; John Bæk:<br />
“The Polish Dance as a living Tradition in Denmark. Music and Dancing on the Island of Fanø”, i: Märta<br />
Ramsten (red.), Polish Dance in Scandinavia and Poland, Stockholm 2003 s. 189-212; cd’en Jæ’ Sweevers -<br />
egnsmusik fra Fanø (Fanømusik CD 1992-1).<br />
OPT-samlingen. 875 lydbånd, 1958-2003.<br />
“OPT” er en betegnelse for private optagelser, der er indsendt til DFS. Indholdet på båndene er ret forskelligt.<br />
Der er eksempler på bestemte personer, miljøer, situationer <strong>og</strong> genrer. Blandt de større samlinger kan nævnes<br />
Pauli Damsgårds optagelser hovedsagelig af eget harmonikaspil (14 bånd, 1985-89); Niels Vilhelm Hansens<br />
samling (104 bånd, ca. 1965-75. Hovedsagelig dels optagelser med unge danske <strong>og</strong> skotske folkesangere <strong>og</strong> -<br />
musikere i København <strong>og</strong> dels optagelser omkring gruppen “Med kærlig hilsen”); Jørgen <strong>Jens</strong>ens optagelser med<br />
musik fra Sønderho (14 bånd, 1967-76); Kurt Lessers optagelser fra Tønder-festivalen (14 bånd, 1990); Bent<br />
Chr. Nielsens optagelser vedrørende dansk spillemandsmusik <strong>og</strong> dans (16 bånd, ca. 1978-82); Gabrielle Regers<br />
samling (108 bånd, ca. 1970-92. Kontemporær folkemusik m.m.); Henning Urups optagelser (22 bånd, 1976.<br />
Musikoptagelser <strong>og</strong> samtaler med spillemænd. Indsamlingen var en del af projektet “En undersøgelse af<br />
omfanget af den endnu eksisterende folkelige spillemandstradition <strong>og</strong> hertil knyttede dans”. Rapport om<br />
projektet med udførlig registrant i samlingen); Pelles samling (122 bånd, 1968-1971. Dokumentation fra<br />
hippiemiljøer, musik fra undergrundsmiljøer (bl.a. med Furekåben <strong>og</strong> FEO) m.m.). Registre: Alfabetisk<br />
hovedregistrant ordnet efter indsender.<br />
Anders Enevigs samling. 281 lydbånd, 1958-90.<br />
Forfatteren, tidligere politibetjent Anders Enevig (f. 1923) var med til at bryde nye veje i musiketnol<strong>og</strong>ien i<br />
Danmark med sine første optagelser blandt klunsere <strong>og</strong> bybumser på Nørrebro i København i 1958. Samlingen<br />
indeholder interviews <strong>og</strong> reportager til belysning af mange emner, herunder: Sang <strong>og</strong> musik hos københavnske<br />
klunsere <strong>og</strong> sprittere, vagabonder, cirkusliv, gøglere <strong>og</strong> rejsende, sigøjnere, lirekasser, skik <strong>og</strong> folkeliv fra<br />
121
lokaliteter som Jylland, Læsø <strong>og</strong> Stevns, sange fra det gamle København, samt forskellige viser, børnesange,<br />
sanglege m.m. På båndene optræder ca. 460 meddelere. Jf. Anders Enevig: Prinser <strong>og</strong> vagabonder, Kbh. 1963;<br />
samme: Klunsere <strong>og</strong> kræmmere, Kbh. 1964; Svend Nielsen: Go’morgen Karl Baj! Sang blandt prinser <strong>og</strong><br />
klunsere på Nørrebro i København. Optaget i 1958 af Anders Enevig, LP <strong>og</strong> b<strong>og</strong>, Kbh. 1985. Båndene suppleres<br />
af Enevigs samlinger i DFS håndskriftarkivet, 1986/1 <strong>og</strong> 1995/40. Adgangen til dele af samlingen i lydarkivet er<br />
klausuleret.<br />
Thorkild Knudsens optagelser vedrørende den unge folkescene. Ca. 250 lydbånd, 1958-70.<br />
En dokumentation af sceneoptræden, men <strong>og</strong>så privatoptræden <strong>og</strong> samtaler, med n<strong>og</strong>le af 1960'ernes unge<br />
danske <strong>og</strong> udenlandske “protestsangere” <strong>og</strong> “folkemusikere”. Det drejer sig bl.a. om Bjarne “Cæsar” Rasmussen,<br />
Poul Dissing, Benny Holst, Per Dich, Stephen Schwartz, Cy & Maja, Hasse <strong>og</strong> William, Niels Vilhelm Hansen,<br />
Hans Jørgen Christensen, John Dubarry, Hamish Bayne, Rod Sinclair, Hans Vinding <strong>og</strong> Furekåben. Scenerne er<br />
bl.a. Joe Banks kaffehus, Purple Door, Montmartre, Visevershuset, Gadespejlet <strong>og</strong> Projekt Hus, alle i<br />
København. En del af optagelserne er foretaget under medvirken af Anelise Knudsen. Det er svært at afgrænse<br />
denne gruppe, hvorfor antallet af bånd kun kan ansættes skønsvis. Bortset fra optagelserne med Cæsar er<br />
båndene stort set fra 1963-70.<br />
Thorkild Knudsens optagelser vedrørende spillemandsmusik især i Himmerland <strong>og</strong><br />
Vendsyssel. Ca. 228 lydbånd, 1959-76.<br />
Interviews <strong>og</strong> reportage, dels vedrørende spillemanden Evald Thomsen (158 lydbånd, 1959-76) <strong>og</strong> dels<br />
vedrørende andre spillemænd (ca. 70 lydbånd, 1959-70).<br />
A) Evald Thomsen (1913-93) var født i Siem i Himmerland, hvor han allerede som barn spillede til<br />
dans på gårdene. Det blev Thomsens livsopgave at indsamle noder <strong>og</strong> instrumenter for at gøre den traditionelle<br />
musik levende, hvorfor han bl.a. kontaktede ældre spillemænd <strong>og</strong> var drivkraften bag oprettelsen af<br />
Spillemandsmuseet i Rebild i 1951. Thorkild Knudsen bidr<strong>og</strong> til at skaffe statsstøtte til Thomsens arbejde <strong>og</strong><br />
bragte ham i frugtbar kontakt med en hel generation af unge folkemusikere. Thomsens sprudlende violinspil er<br />
bl.a. publiceret på cd’en Lydbilleder, 1994.<br />
B) Optagelser af musik <strong>og</strong> en mindre del samtaler med den kreds af spillemænd især i Himmerland <strong>og</strong><br />
Vendsyssel, som Evald Thomsen gennem mange år havde haft kontakt med. Det drejer sig bl.a. om Otto “Plett”<br />
Andersen i Hirtshals, Aksel “Ladef<strong>og</strong>ed” Andersen i Hirtshals, Ejler <strong>Jens</strong>en i Jetsmark (12 bånd, 1964-65),<br />
Henry Mark på Mors (16 bånd, 1964), Fredsgård Iversen i Gundersted, lærer Frank i Gl. Skørping, Trads’ernes<br />
orkester i Arden, Niels Jørgensen i Suldrup, <strong>Jens</strong> Frederiksens orkester i Als samt Søren <strong>og</strong> Just Justesen i<br />
Arden. En del af optagelserne er foretaget under medvirken af Anelise Knudsen. Jf. cd’en Folk Synger <strong>og</strong> Spiller<br />
med optagelser foretaget af Danmarks Radio <strong>og</strong> Dansk Folkemindesamling 1958-66 (FMH 18 dbCD / FMHR<br />
9601, 1996).<br />
Thorkild Knudsens optagelser vedrørende traditionelle visesangere <strong>og</strong> de stærke jyders<br />
salmesang. Ca. 215 lydbånd, 1959-70.<br />
Interviews <strong>og</strong> reportage, dels vedrørende Ingeborg Munch (86 lydbånd, 1959-70), dels vedrørende andre<br />
visesangere (ca. 100 bånd, 1959-69), dels de stærke jyders salmesang (ca. 30 bånd, 1958-63). En del af<br />
optagelserne er foretaget under medvirken af Anelise Knudsen.<br />
A) Ingeborg Munch (1906-1978) var husmandskone fra Torup, Himmerland. Hun blev i 1960'erne <strong>og</strong><br />
1970'erne en af de mest kendte traditions-sangere herhjemme. Med sit store repertoire <strong>og</strong> sin dybt personlige<br />
sangstil, præget af variation <strong>og</strong> improvisation, blev hun en inspirator for mange i den danske<br />
folkemusikbevægelse. Et udvalg af hendes viserepertoire er i 1996 publiceret på cd’en Hvorfor mon jeg synger<br />
(FMH 17 CD), som suppleres af en b<strong>og</strong> med samme titel. Jf. <strong>og</strong>så Thorkild Knudsen: “Ingeborg Munchs viser”,<br />
<strong>Folkeminder</strong> 7 (1961) s. 89-104.<br />
B) Sang <strong>og</strong> en mindre del samtaler med andre visesangere, bl.a. Marie Mide i Vorup (18 bånd, 1961-<br />
68), Helga Olsen i Bandholm (9 bånd 1960-69), Emilie Johansen i Middelfart (20 bånd, 1960-68), Frederik<br />
Fabricius i Vordingborg (27 bånd, 1962-72, hvoraf den sidste del er optaget af Carsten Bregenhøj <strong>og</strong> Svend<br />
Nielsen), Erna Andersen i Kastrup (9 bånd, 1962-68) <strong>og</strong> Emil Blicher i Mosskov (14 bånd, 1959-63). Knudsen<br />
har især optaget ældre fortællende <strong>og</strong> lyriske viser. Et lille udvalg blev af Knudsen selv udgivet på EP-pladerne<br />
Dansk folkemusik. Ballader 1-2, RCA DFS 451-52 (1963); jf. <strong>og</strong>så Thorkild Knudsen <strong>og</strong> Nils Schiørring:<br />
Folkevisen i Danmark, Efter optegnelser i Dansk Folkemindesamling 1-8, Kbh. 1960-68 (hæfte 1 <strong>og</strong> 6 om<br />
henholdsvis “Himmerland 1959" <strong>og</strong> “Ballader 1962-63"); Thorkild Knudsen: “Dansk Folkemindesamlings<br />
122
åndoptagelser”, Dansk musiktidsskrift 1959 s. 94-100; samme: “Folk synger”, <strong>Folkeminder</strong> 6 (1960) s. 1-12;<br />
samme: “Ingeborg Munchs viser”, <strong>Folkeminder</strong> 7 (1961) s. 89-104 samt cd’en Folk Synger <strong>og</strong> Spiller med<br />
optagelser foretaget af Danmarks Radio <strong>og</strong> Dansk Folkemindesamling 1958-66 (FMH 18 dbCD / FMHR 9601,<br />
1996) <strong>og</strong> cd’en Marie Mide: Som stjernerne på himlen blå (FMH 20 CD / FMHR 9801, 1998).<br />
C) Salmesang fra de stærke jyder. Enkelte steder i Danmark har menigheder sunget efter Kingos<br />
salmeb<strong>og</strong> helt til i dag. Teksterne er fra salmeb<strong>og</strong>en, men melodierne kun overleveret gennem øret, hvorfor de<br />
repræsenterer en flere hundrede år gammel tradition. Optagelserne er med gamle mennesker fra n<strong>og</strong>le s<strong>og</strong>ne<br />
mellem Horsens <strong>og</strong> Vejle, hvor Kingos salmeb<strong>og</strong> endnu omkring 1960 af <strong>og</strong> til blev brugt i kirken. Et lille<br />
udvalg er publiceret på EP-pladen De stærke jyder, RVA DFS 455 (1963).<br />
Musikafdelingens optagelser fra Færøerne. 101 lydbånd + 26 videobånd, 1959-94.<br />
Optagelserne er både fra Færøerne <strong>og</strong> med færinger bosat i Danmark. Reportage <strong>og</strong> interviews om bl.a.<br />
sangdans, færøkvad, gamle danskspr<strong>og</strong>ede ballader, nyere viser, salmer, vuggesange <strong>og</strong> sungne remser. Lydbånd<br />
fra 1959, 1977 <strong>og</strong> 1983, video fra 1983 <strong>og</strong> 1994. Optagelser af Thorkild Knudsen, Thomas Alvad, Svend Nielsen<br />
<strong>og</strong> Lene Halskov Hansen. Jf. Marianne Clausen: Føroya kvæ i / Corpus carminum færoensium 8, Løgini /<br />
Melodies, Hoyvík 2003.<br />
Fællesskandinavisk indsamling på Færøerne. 73 lydbånd, 1959.<br />
Indsamlingen skete i et samarbejde mellem Sveriges, Norges <strong>og</strong> Danmarks radiofonier samt DFS under ledelse<br />
af Matts Arnberg fra Sveriges Radio. I alt indspilledes ca. 1000 numre: Kvad <strong>og</strong> kæmpeviser, lyriske viser, rim<br />
<strong>og</strong> remser, kingotoner <strong>og</strong> religiøse folketoner. Kortfattet hovedregistrant <strong>og</strong> kopi af Sveriges Radios registrant.<br />
Jf. Kvad-dans från Färöarna, LP, Caprice CAP 1148, Rikskoncerter 1978, <strong>og</strong> Marianne Clausen: Føroya kvæ i /<br />
Corpus carminum færoensium 8, Løgini / Melodies, Hoyvík 2003.<br />
Ólavur Hátúns samling. 63 lydbånd, 1961-64.<br />
Reportage <strong>og</strong> interviews om først <strong>og</strong> fremmest sangdans, færøkvad, gamle danskspr<strong>og</strong>ede ballader, salmer, nyere<br />
viser <strong>og</strong> sungne remser. Alle optagelser er foretaget på Færøerne af lærer <strong>og</strong> kordirigent Ólavur Hátún (f. 1931).<br />
Jf. Marianne Clausen: Føroya kvæ i / Corpus carminum færoensium 8, Løgini / Melodies, Hoyvík 2003.<br />
Svend Nielsens optagelser af traditionelle visesangere. 251 lydbånd + 11 videobånd, 1963-90.<br />
Interviews <strong>og</strong> sang. De 251 lydbånd repræsenterer de personer, hvor der er optaget mest:<br />
A) Villy Fabricius (1908-1986). 16 lydbånd, 1980-1985.<br />
Villy Fabricius er født <strong>og</strong> levede det meste af sit liv i Vordingborg. Hans far, Frederik Fabricius (der <strong>og</strong>så er<br />
visemeddeler til DFS) var fisker, <strong>og</strong> som stor dreng kom han til søs i sejlskibe. Han måtte opgive<br />
sømandserhvervet af helbredsmæssige grunde <strong>og</strong> arbejdede derefter i en trælasthandel. Hans repertoire, hvoraf<br />
det meste var nedskrevet i to visebøger, bestod for en stor del af sømandssange. (Radioportræt: DFS DR<br />
1984/8a).<br />
B) Marius Christoffersen (1895-1970). 26 lydbånd, 1965-1970.<br />
Er født i en landsby tæt ved Kalundborg. Hans far var husmand <strong>og</strong> spillemand. Han selv har det meste af sit liv<br />
arbejdet på et savværk, hvor han forarbejdede staver til smørdritler. Marius havde et stort viserepertoire, <strong>og</strong><br />
mange af viserne tilhørte de ældste teksttyper, hvilket havde sammenhæng med, at han som barn boede ved siden<br />
af en fattiggård <strong>og</strong> lærte mange viser af fattiglemmerne. (Marius er bror til Peter Christoffersen).<br />
C) Peter Christoffersen (1891-1974). 21 lydbånd, 1967-1973.<br />
Er som sin ældre bror, Marius Christoffersen, født tæt ved Kalundborg <strong>og</strong> lærte <strong>og</strong>så mange viser fra lemmerne<br />
på fattiggården. I modsætning til broderen forlod Peter imidlertid egnen som ung, <strong>og</strong> skønt ufaglært gik han på<br />
valsen ned gennem Europa <strong>og</strong> endte som brødkusk i Berlin til han i 1914 dr<strong>og</strong> hjem. Derefter boede han i<br />
København, arbejdede i frihavnen <strong>og</strong> senere som kirkegårdsgraver. Hans repertoire indeholder derfor <strong>og</strong>så viser<br />
fra vandreårene <strong>og</strong> tiden i København. (Radioportræt: DFS DR 1983/3a).<br />
D) Marius Christensen (1892-1987). 36 lydbånd, 1965-1981.<br />
Marius Christensen, i daglig tale kaldet Marius List, var født på et husmandssted lige uden for Hejnsvig syd for<br />
Grindsted. Bortset fra sin soldatertid i København under 1. verdenskrig var det her, han levede. Ved siden af<br />
husmandsbruget ernærede han sig som mælkekusk, brøndgraver <strong>og</strong> tækkemand. Sit store viserepertoire, der<br />
bestod af mange hele viser <strong>og</strong> en masse brudstykker, havde han først <strong>og</strong> fremmest efter faderen. Mange af<br />
viserne tilhørte et ældre stillag, man sjældent stødte på i hans samtid.<br />
E) Maren Olsen (1881-1972). 22 lydbånd, 1964-1970.<br />
123
Maren Olsen er født i en husmandsfamilie i Sommersted i Sønderjylland, mens det var tysk, <strong>og</strong> som ung tjente<br />
hun på forskellige gårde. Hun blev gift med en missionær fra en kristen dansk sekt <strong>og</strong> rejste med ham rundt i<br />
landet. Særligt for hendes repertoire var tyske sanglege, krigsviser fra 1. verdenskrig, hvori flere af hendes<br />
brødre delt<strong>og</strong>, samt en del vækkelsessange.<br />
F) Anna Bjerregaard (1918-1992). 24 lydbånd, 1983-1990 + 11 videobånd, 1989-1990.<br />
Anna er født i en husmandsfamilie i Røgelhede nord for Hjallerup i Vendsyssel. Som ung var hun ude at tjene,<br />
men overt<strong>og</strong> senere sammen med sin mand et husmandssted lige ved siden af barndomshjemmet. Hendes store<br />
repertoire omfatter udover skillingsviser <strong>og</strong>så sanglege <strong>og</strong> dansemelodier (hun spillede harmonika) samt flere<br />
ballader <strong>og</strong> andre ældre visetyper. (Radioportræt: DFS DR 1983/10).<br />
G) Christian Skytte <strong>Jens</strong>en (1904-1992). 13 lydbånd, 1967-1981.<br />
Christian var gårdmandssøn <strong>og</strong> overt<strong>og</strong> senere gården. Sine viser havde han i høj grad fra sin far <strong>og</strong> dennes<br />
viseb<strong>og</strong>, som han har overtaget. Særligt for hans repertoire er en del lyriske viser, men <strong>og</strong>så sanglege samt<br />
spillemandsmelodier. Christian spillede violin, men kun indenfor familiekredsen.<br />
H) Olga Christensen (1917-1992). 17 lydbånd, 1968-1973.<br />
Olga er gårdmandsdatter fra Skørbæk i Himmerland i en søskendeflok på fjorten. Som ung kom hun ud at tjene.<br />
Senere blev hun gift <strong>og</strong> blev husmandskone i Oustrup lidt uden for Års. På tidspunktet for optagelserne<br />
arbejdede hun desuden som slagteriarbejderske på et slagteri i Års. Sit viserepertoire på omkring 70 numre, som<br />
hun for størstedelens vedkommende havde skrevet ned i en viseb<strong>og</strong>, havde hun lært som barn af forældrene, <strong>og</strong><br />
det bestod hovedsagelig af fortællende viser fra 1800-tallet, der er blevet spredt gennem skillingstryk.<br />
I) Maren Christensen (1894-1980). 35 lydbånd, 1964-1977.<br />
Maren Kristensen er opvokset på et husmandssted på Grindsted-kanten. Efter at have tjent på forskellige gårde<br />
blev hun husmandskone <strong>og</strong> hjalp med at opdyrke hede. De flyttede meget rundt, men endte med at slå sig ned på<br />
et husmandssted i Klink ved Hejnsvig. Hendes repertoire består mest af skillingsviser, lyriske viser <strong>og</strong><br />
vækkelsessange. Jf. Svend Nielsen: “Maren Ole <strong>og</strong> hendes sange”, Folk <strong>og</strong> Kultur 1973 s. 87-111.<br />
J) Åge <strong>Jens</strong>en (1899-1971). 26 lydbånd, 1964-1971.<br />
Åge <strong>Jens</strong>en er født som en af otte søskende på en lille hedeejendom, Søgård ved Hejnsvig. Hans far var egentlig<br />
stenhugger, men handlede <strong>og</strong>så med heste <strong>og</strong> rejste rundt i Jylland <strong>og</strong> solgte jydepotter m.m. Åge selv var ude at<br />
tjene som ung, men blev senere arbejdsmand ved kommunen <strong>og</strong> flyttede til Hejnsvig. Hans repertoire består først<br />
<strong>og</strong> fremmest af skillingsviser, men rummer <strong>og</strong>så en del ballader, <strong>og</strong> han var desuden en god historiefortæller.<br />
K) Bertha Schmidt 1893-1981. 15 lydbånd, 1963-1980.<br />
Bertha Schmidt er født på Nørrebro i København i en arbejderfamilie. Som ung var hun i huset <strong>og</strong> arbejdede<br />
senere på en skotøjsfabrik. Senere blev hun gift med en slagtermester <strong>og</strong> blev hjemmegående husmor i Gentofte.<br />
Særligt for hendes repertoire er en række sanglege, n<strong>og</strong>le remser <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le gårdsangerviser.<br />
Jf. generelt Svend Nielsen: Glimt af dansk folkemusik, LP <strong>og</strong> b<strong>og</strong>, Kbh. 1977; samme: Dansk folkemusik. En<br />
indføring i den traditionelle musik i Danmark, Kbh. 1993.<br />
Ida Hansen, Kastrup. 48 lydbånd, 1964-73.<br />
Især viser, remser, sanglege. Ida Hansen (født Bay) var født i København i 1890 som datter af jyske forældre.<br />
Hun solgte i en lang årrække grøntsager på Københavns grønttorv. Optagelser af Carsten Bregenhøj, Marianne<br />
Thygesen m.fl. Jf. DFS 1973/27, Marianne Thygesens manuskript “Ida Hansens sentimentale viser”.<br />
Svend Nielsens optagelser vedrørende sangtraditioner i forskellige befolkningsgrupper. 332<br />
lydbånd + 100 videobånd, 1965-2002<br />
Interviews <strong>og</strong> reportage vedrørende flg. grupper:<br />
A) Fiskere. 15 lydbånd 1973-1990 + 4 videobånd 1992-1993.<br />
Blandt fiskere har det været almindeligt, at man gik på besøg hos hinanden, når bådene i forbindelse med<br />
fiskeriet måtte gå i fremmed havn. I disse situationer sang man <strong>og</strong> fortalte historier, <strong>og</strong> der er blandt fiskerne<br />
opbygget et særligt sangrepertoire. Dette bruges <strong>og</strong>så indenfor de enkelte fiskerfamilier, bl.a. når man i<br />
fællesskab bødede garn. Yderligere brugtes arbejdssange, når bådene skulle trækkes på land.<br />
B) Bygningshåndværkere - skursang. 15 lydbånd, 1965-2000 + 7 videobånd, 1993-1994.<br />
Bygningshåndværkere (murere, murerarbejdsmænd, tømrere, blikkenslagere, isoleringsarbejdere) samledes når<br />
vejret stoppede arbejdet samt ved festlige lejligheder (fødselsdage, familieforøgelse <strong>og</strong> rejsegilder) i det skur<br />
eller den skurv<strong>og</strong>n, hvori man <strong>og</strong>så skiftede tøj <strong>og</strong> spiste frokost. Her blev sunget <strong>og</strong> fortalt historier, <strong>og</strong> i denne<br />
forbindelse er der udviklet en særlig skursangstradition, der både omfatter repertoiret <strong>og</strong> en særlig fremførelsespraksis.<br />
C) Indre Mission/Højskole/Gymnastikforening - voksensanglege. 27 lydbånd, 1979-1992 + 31<br />
124
videobånd, 1979-1993.<br />
Mens brugen af sanglege i slutningen af 1800-tallet i store dele af samfundet forsvinder fra ungdomstraditionen<br />
<strong>og</strong> fortsætter udelukkende som børnetradition, fastholdes den af ideol<strong>og</strong>iske grunde i indre missionske kredse<br />
samt indenfor højskolebevægelsen <strong>og</strong> i gymnastikforeningerne. Repertoiret omfatter mange af de gamle<br />
sanglege, men <strong>og</strong>så mange nye skabes, bl.a. med tekster <strong>og</strong> melodier hentet fra højskolesangen <strong>og</strong> fra den<br />
svenske sanglegsbevægelse i Nees.<br />
D) Børn. 60 lydbånd, 1964-1995 + 28 videobånd, 1980-2002.<br />
I situationer der styres af børnene selv, bruger de deres egen musikalske tradition. Det sker i forbindelse med<br />
legeaktiviteter: sanglege, klappesange, boldspil op ad mur, gyngning <strong>og</strong> i fangelege i form af drilleråb. Andre<br />
sange bruges i stillesiddende situationer. Jf. Svend Nielsen: Flyv lille påfugl. Traditionel sang blandt børn, LP<br />
<strong>og</strong> b<strong>og</strong>, Kbh. 1980.<br />
E) Herregårdsbørster. 26 lydbånd, 1964-1988 + 8 videobånd, 1982-1999.<br />
Herregårdsbørster er en af betegnelserne for de landarbejdere, der dr<strong>og</strong> omkring fra den ene herregård til den<br />
anden, hvor de blev ansat i kortere eller længere tid hvert sted. Børsterne havde deres eget repertoire af viser,<br />
som de brugte, når de var sammen i deres fritid i borgestuen eller på karlekamrene. Blandt disse viser er en<br />
række “herregårdsviser”, der smæder forvalteren, ejeren <strong>og</strong> kokkepigen <strong>og</strong> kritiserer maden <strong>og</strong> karlekamrene.<br />
F) Forældre/børn - remser/vuggeviser. 24 lydbånd, 1973-1986.<br />
I situationer, hvor forældre eller bedsteforældre leger med små børn, er remselegene et væsentligt element - først<br />
<strong>og</strong> fremmest ride-ranke-legen. Remserne, der bruges i denne forbindelse, synges undertiden, men ellers<br />
fremføres de med en særlig rytme <strong>og</strong> betoning. Når barnet skal sove, kan der <strong>og</strong>så bruges traditionelle<br />
vuggeviser.<br />
G) Gadehandlere - gaderåb. 13 lydbånd, 1966-1988.<br />
Tidligere arbejdede mange gadehandlere uden fast stadeplads. De bar rundt på deres varer eller transporterede<br />
dem på en trækv<strong>og</strong>n. De annoncerede ved særlige gaderåb, hvad de havde at sælge, <strong>og</strong> hvad de t<strong>og</strong> for varerne.<br />
For at økonomisere med stemmen <strong>og</strong> få lyden til at nå ud brugtes en råbeteknik, der mere eller mindre nærmer<br />
sig sang.<br />
H) Søfolk. 84 lydbånd, 1972-1996 + 12 videobånd, 1985-1994.<br />
Sejlskibssøfolk har brugt sang både i forbindelse med arbejdet <strong>og</strong> i deres fritid. Kollektivt brugtes<br />
engelskspr<strong>og</strong>ede shanties <strong>og</strong> skandinaviskspr<strong>og</strong>ede opsange i gangspillet ved hejsning af sejl <strong>og</strong> ved pumpning.<br />
I fritiden ombord <strong>og</strong> i havn kunne man samles <strong>og</strong> synge frivagtsviser, der ofte handlede om søfolk <strong>og</strong> søfartsliv,<br />
heriblandt skibsviser der beskrev <strong>og</strong> smædede forholdene ombord. Disse frivagtsviser brugtes <strong>og</strong>så af den<br />
enkelte under arbejde <strong>og</strong> i fritiden. Jf. Svend Nielsen: Hej sing op. Danske søfolk synger, DFS 6-7, dobbelt-cd<br />
med kommentarhæfter, Kbh. 1996.<br />
I) Gårdsangere. 26 lydbånd, 1974-1992 + 9 videobånd, 1982-2002.<br />
Indtil for nylig har man kunnet træffe gårdsangere rundt om i de større byer. Både deres repertoire <strong>og</strong> deres<br />
syngestil spænder vidt - fra dagens slagere til specielle gårdsange <strong>og</strong> fra en helt almindelig syngemåde til en<br />
særlig gårdsangerstil, der er tilpasset situationen.<br />
J) Værtshusmusikere. 32 lydbånd, 1970-1988.<br />
I mange værtshuse har der tidligere været levende musik, <strong>og</strong> der er udviklet en særlig spille- <strong>og</strong> syngestil <strong>og</strong> til<br />
dels <strong>og</strong>så et særligt repertoire, selvom øjeblikkets populære melodier altid har haft en central plads. Der kan<br />
spores en vis sammenhæng mellem gårdsangen <strong>og</strong> værtshussangen, <strong>og</strong> mange musikere skiftede periodevis<br />
mellem gårdene <strong>og</strong> værtshusene. En del af optagelserne er fra øltelte på markeder.<br />
Jf. generelt til punkt A-J Svend Nielsen: Glimt af dansk folkemusik, LP <strong>og</strong> b<strong>og</strong>, Kbh. 1977; samme: Dansk<br />
folkemusik. En indføring i den traditionelle musik i Danmark, Kbh. 1993 .<br />
Jane Mink Rossens optagelser vedrørende jødisk sang. 21 lydbånd, 1967-69.<br />
Musikantropol<strong>og</strong>en Jane Mink Rossens optagelser af jødisk sang i Danmark, både religiøse sange <strong>og</strong> verdslige<br />
“folkesange”. Indeholder dels optagelser fra synag<strong>og</strong>en i København dels optagelser fra private hjem.<br />
Seddelregistrant over synag<strong>og</strong>eoptagelserne. Jf. Jane Mink Rossen: “Traditionel jødisk sang <strong>og</strong> musik opført i<br />
København, Rambam: Tidsskrift for jødisk <strong>kultur</strong> <strong>og</strong> forskning 4 (1995) s. 35-42; samme: “Performances of<br />
Traditional Jewish Music in Denmark, 1960s and 1990s”, i: Ulf Haxen, Trautner-Kromann & Salamon (red.),<br />
Jewish Studies in a New Europe, Kbh. 1998, s. 654-61.<br />
Freddy <strong>og</strong> Grethe Rasmussen. 31 lydbånd, 1969.<br />
Freddy Rasmussen (1936-96) på Christianshavn sang <strong>og</strong> spillede banjo, fortrinsvis i private sammenhænge,<br />
mens hustruen især sang. Båndene dokumenterer et repertoire af først <strong>og</strong> fremmest sentimentale sange, der delvis<br />
125
går tilbage til Freddy Rasmussens far (denne var professionel værtshusmusiker <strong>og</strong> gårdsanger, sang <strong>og</strong> spillede<br />
banjo). Dels indspillet af assistent ved DFS Niels Vilhelm Hansen <strong>og</strong> dels af ægteparret selv i hjemmet i<br />
Burmeistergade på Christianshavn.<br />
Anders Chr. N. Christensens optagelser vedrørende traditionel musik, dans <strong>og</strong> folkeliv. 250<br />
lydbånd + 103 videobånd, 1977-2002.<br />
Optagelserne fordeler sig på flg. emner:<br />
A) Traditionel musik, dans <strong>og</strong> folkeliv på Læsø. 45 lydbånd +15 videobånd, 1981-1989.<br />
Instrumentalmusik væsentligst indspillet med fætrene Levy <strong>og</strong> Madvig Vilsen, der begge spillede i en<br />
familietradition, som i mere end 150 år har præget den instrumentale violinmusik på Læsø. Blandt de øvrige<br />
meddelere var Anna Juul Christensen fra Bangsbo på Læsø den centrale meddeler om dansetraditioner <strong>og</strong><br />
folkeliv. En del af optagelserne er foretaget i samarbejde med museumsleder Niels Jørn Østergaard. Jf. Anders<br />
Chr. N. Christensen: “Levy Vilsen 1904-1883. Smed, fisker, spillemand <strong>og</strong> tidligere vandrehjemsejer”,<br />
Hjemstavnsliv 1984 s. 14-16; Anders Chr. N. Christensen: “Anna Juul Christensen, Læsø, 1910-1990",<br />
Hjemstavnsliv 1990 s. 158-60. Anders Chr. N. Christensen: Cd Traditionel musik fra Læsø, Forlaget Kragen <strong>og</strong><br />
Folkemusikhusringen 1995 (DFS5 / FMHR 9501); Kenneth Krak, Arne Ryge Petersen, Esben Volf, Anders<br />
Christensen: Læsø - dans & musik, Århus 1995.<br />
B) Spillemandsfamilien Sørensen fra Vestjylland. 57 lydbånd + 18 videobånd, 1979-1998.<br />
En undersøgelse af en familietradition i fire generationer. Musiktraditionen hos familien har været præget af<br />
samspillet mellem variation <strong>og</strong> stabilitet, samt af at udøverne har været kunstnerisk skabende. En del af<br />
materialet er optaget til brug for et fællesnordisk forskningsprojekt, jf. Henning Urup, Henry Sjöberg, Egil<br />
Bakka (red.): Gammaldans i Norden. Rapport frå forskningsprojektet: Komparativ analyse av ein folkeleg<br />
dansegenre i utvalde nordiske lokalsamfunn, Nordisk forening for folkedansforskning 1988 (b<strong>og</strong> plus<br />
videobånd); Anders Chr. N. Christensen: ‘Vi bruger hele kroppen’ En spillemandsfamilie i fire generationer,<br />
utrykt konferensspeciale ved Institut for Folkloristik, Københavns Universitet 1992.<br />
C) Menuettraditioner på Randersegnen <strong>og</strong> på Ærø. 25 lydbånd + 2 videobånd, 1980-1999.<br />
Interviews, instrumentalmusik, sang <strong>og</strong> dans. Menuettraditionen på Ærø <strong>og</strong> Randersegnen indtager en<br />
særstilling, fordi den har levet så længe. I forbindelse med undersøgelsen er der <strong>og</strong>så indspillet sange <strong>og</strong><br />
folkelivsberetninger. Jf. Anders Chr. N. Christensen: “Monnevet <strong>og</strong> Mollevit. Menuettraditioner på<br />
Randersegnen <strong>og</strong> på Ærø”, Folk <strong>og</strong> Kultur 1999 s. 94-126.<br />
D) Peder <strong>og</strong> Martin “Spillemand” <strong>Jens</strong>en, Grove ved Karup. 9 lydbånd + 9 videobånd, 1979-1997.<br />
Interviews, instrumentalmusik <strong>og</strong> dans. Peder “Spillemand” <strong>og</strong> sønnen Martin “Spillemand” tilhører en familie,<br />
hvor der har været udøvet musik i mere end 150 år. Der er lydoptagelser, hvor Martin <strong>Jens</strong>en spiller mundharpe,<br />
diatonisk harmonika, klaver-harmonika, violin, klaver, D-klarinet <strong>og</strong> A-klarinet. Jf. Torben Hviid, Ole <strong>Jens</strong>en,<br />
Martin <strong>Jens</strong>en, Anders Christensen, Thomas Bojesen, Better Berents: Hjejlens toner. Peder Spillemand. En<br />
vestjysk spillemand, menneske musik <strong>og</strong> miljø, Albertslund 1991; Ole <strong>Jens</strong>en, Torben Hviid <strong>og</strong> Anders<br />
Christensen: “Peder Spillemand 1898-1986”, Hjemstavnsliv 1987, 10, s. 228-30.<br />
E) Visesangeren Nikoline Lillund med familie, Timring i Vestjylland. 33 lydbånd + 8 videobånd,<br />
1979-1995.<br />
Interviews, sange, sanglege, ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> talemåder. Nikoline Lillelund var datter af Jacob Dahl, der sang for<br />
Percy Grainger <strong>og</strong> Evald Tang Kristensen i 1925. Nikoline havde de fleste af viserne fra forældrene. Nikolines<br />
svigerinde Ruth Dahl <strong>og</strong> hendes søster Magda Dalgaard Hansen har ligeledes bidraget med viser, sanglege,<br />
ordspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> talemåder. Jf. Anders Chr. N. Christensen: “‘En Sang jeg her vil synge’. Nikoline Lillelund fylder<br />
100 år”, Folk & Musik april 2002 nr. 2.<br />
F) Majbøgstradition i Himmerland. 10 lydbånd + 6 videobånd, 1986-1994.<br />
Interviews <strong>og</strong> reportage fra Østhimmerland. I et område nord for Mariager fjord, fra Kattegat mod øst,<br />
Lindenborg å mod nord <strong>og</strong> til byerne Rebild <strong>og</strong> Arden mod vest, rejses stadig en pyntet majstang pinsenat, som<br />
de på den egn kalder en majbøg. Jf. Anders Chr. N. Christensen: “Majbøge i Himmerland i dag”, Folk <strong>og</strong> Kultur<br />
1991 s. 77-91; samme: “‘Vi har os en Majbøg sat, den satte vi om Pinsenat’. Majbøgstraditionen før <strong>og</strong> nu i<br />
Østhimmerland”, Årb<strong>og</strong> for Himmerland <strong>og</strong> Kjær Herred 2003 s. 19-42.<br />
G) Musik <strong>og</strong> dansetraditioner fra forskellige jyske lokaliteter. 57 lydbånd + 44 videobånd, 1979-2002.<br />
Interviews, instrumentalmusik <strong>og</strong> dans. Herunder musik- <strong>og</strong> dansetraditioner fra egnen omkring Skive <strong>og</strong> Viborg<br />
(13 lydbånd + 5 videobånd, 1997-2002; I Fjends herred har spillemanden Niels Knudsen haft stor betydning, <strong>og</strong> i<br />
generationer efter har der været musikere. Lydoptagelser med fire børnebørn <strong>og</strong> to musikere, der har haft<br />
forbindelse til Knudsen-familien. Endvidere er der indspillet musik med Aksel Johnsen, der bor i Almind syd for<br />
Viborg). - Spillemandsmusik <strong>og</strong> dansetraditioner fra Himmerland (10 lydbånd + 15 videobånd, 1980-1987). En<br />
126
del af optagelserne her <strong>og</strong> i Fjends herred (ovenfor) er foretaget i samarbejde med museumsleder Niels Jørn<br />
Østergaard. - Musik <strong>og</strong> dansetraditioner fra Midtjylland (15 lydbånd + 10 videobånd, 1988-1989; optagelser fra<br />
to miljøer: Hedegård ved Give, hvor ægteparret Karen <strong>og</strong> Johannes Lundtoft i et langt liv har spillet sammen til<br />
lokale fester på egnen, samt Ejstrupholm, hvorfra Henry Kjær har haft sin musikvirksomhed). - Musik <strong>og</strong><br />
dansetraditioner fra Mygdal <strong>og</strong> Bjergby i Vendsyssel (8 lydbånd + 7 videobånd, 1999; Aksel Andersen). - Musik<br />
<strong>og</strong> dansetraditioner fra Sydvestjylland (11 lydbånd + 7 videobånd, 1979-1986;<br />
brødrene Ejnar, Karl <strong>og</strong> Hans Nielsen alias “Æ Tinuser” havde i et par menneskealdre spillet til dans. På den<br />
sidste del af optagelserne spiller Hans Nielsen sammen med Henry Bloch fra Oksbøl).<br />
H) Samtaler <strong>og</strong> musikindspilninger med forskellige spillemænd i Danmark. 14 lydbånd + 1<br />
videobånd, 1982-1999.<br />
Optagelser med: Svend Bjerg i Sdr. Nissum, Thorvald Ovesen, Ask, Christian Møller Rasmussen, Niels Vejen<br />
Larsen, Pederstrup Lolland, <strong>og</strong> Niels Toft, Mors.<br />
Bent Pihls samling af kassettebånd indspillet i “V<strong>og</strong>nhjulet”, København. 1311 kassettebånd,<br />
1978-86.<br />
Bent Pihl opt<strong>og</strong> som gæst i spillestedet V<strong>og</strong>nhjulet 1242 kassettebånd med koncertoptagelser; samlingen rummer<br />
desuden 69 kassettebånd i form af musikernes demobånd eller udgivne MC’er. V<strong>og</strong>nhjulet var i den pågældende<br />
periode det vigtigste spillested i København for inden- <strong>og</strong> udenlandske udøvere af kontemporær folkemusik.<br />
Summarisk edb-registrant. Parallelt med lydoptagelserne t<strong>og</strong> Bent Pihl ca. 5000 billeder af først <strong>og</strong> fremmest de<br />
medvirkende musikere; billederne findes i DFS’ håndskriftarkiv 1997/12.<br />
Danse- <strong>og</strong> musiktraditioner i Thy. 75 lydbånd + 82 videobånd, 1979-1989.<br />
Optagelser af Anders Chr. N. Christensen, Svend Nielsen, Sven E. Ottosen <strong>og</strong> Henning Urup. Interviews,<br />
instrumentalmusik <strong>og</strong> dans. En undersøgelse af et særligt turdanserepertoire som i Thy findes bedre bevaret end<br />
andre steder i Danmark. Det har været muligt at dokumentere de forskellige traditioner i Syd-, Midt- <strong>og</strong> Nordthy.<br />
Dans <strong>og</strong> musikoptagelser fra Snedsted Kro, Hundborg Forsamlingshus <strong>og</strong> Skyum Forsamlingshus, Bedsted Kro,<br />
Heltborg Forsamlingshus <strong>og</strong> Sennels Forsamlingshus.<br />
Følgende spillemænd har haft en central rolle i projektet: Viggo Balle Gade (1908-1988), Karl Skaarup, Viggo<br />
“Post” Pedersen, Agnethe Thomsen <strong>og</strong> Kristian Gade Larsen. - Jf. Anders Chr. N. Christensen <strong>og</strong> Sven E.<br />
Ottosen: “Viggo Balle Gade 1908-1998”, Folk & Musik marts-april 1998 nr. 2; Henning Urup, Henry Sjöberg,<br />
Egil Bakka (red.): Gammaldans i Norden. Rapport frå forskningsprojektet: Komparativ analyse av ein folkeleg<br />
dansegenre i utvalde nordiske lokalsamfunn, Nordisk forening for folkedansforskning 1988 (b<strong>og</strong> plus<br />
videobånd); LP/kassette Gammeldans på Snedsted Kro med kommentarhæfte af Svend Nielsen, Sven E. Ottosen<br />
<strong>og</strong> Anders Chr. N. Christensen, Forlaget Kragen 1989; Tinne Gissel: ‘No’n a dem gammel’, Viggo Post. En<br />
spillemand i Sydthy, Hurup 1984. En mindre del af materialet fra Midtthy har været en del af et fælles nordisk<br />
forskningsprojekt, “Gammaldans i Norden”.<br />
Sven E. Ottosens optagelser vedrørende dansemusik <strong>og</strong> spillemænd fra Stevns samt Præstø<br />
Amts Folkedanseres virke <strong>og</strong> indsamling af folkedans <strong>og</strong> musik i 1930'erne <strong>og</strong> 1940'erne. 126<br />
lydbånd + 3 videobånd, 1980-1998.<br />
Herunder interviews <strong>og</strong> reportage vedrørende spillemanden Peter Nielsen (1906-89), Rødvig, Stevns (63 lydbånd<br />
+ 3 videobånd, 1980-1988). Det drejer sig om en undersøgelse af spillestil, repertoire <strong>og</strong> livshistorie samt af<br />
familietraditionen gennem tre generationer. Peter Nielsen lærte musikererhvervet af sin far Niels Hemming<br />
Nielsen, der var musiker i Peter <strong>Jens</strong>ens orkester fra St. Heddinge. Peter Nielsen lærte at spille harmonika, <strong>og</strong><br />
blev en kendt <strong>og</strong> populær musiker på Stevns som både spillede det ældre traditionelle danserepertoire samt den<br />
nyere dansemusik. Jf. Sven E. Ottosen: “100 års spillemand's tradition på Stevns”, Musikalsk Folke<strong>kultur</strong> 1982-<br />
83, 4, s.18-28. - Ottosens projekt suppleres af n<strong>og</strong>le optagelser af danse- <strong>og</strong> musiktraditioner på Stevns i<br />
tilknytning til spillemanden Peter Nielsen fra Rødvig (9 lydbånd + 4 videobånd, 1979-1989; optagelser fra Lille<br />
Heddinge Forsamlingshus ved Anders Chr. N. Christensen, Svend Nielsen <strong>og</strong> Sven E. Ottosen. Jf. Sven E.<br />
Ottosen: “Trippevalse”, Meddelelser fra Dansk Dansehistorisk Arkiv 6 (1987) s. 19-22).<br />
Sven E. Ottosens optagelser vedrørende dansemusik <strong>og</strong> spillemænd fra Thy samt om<br />
Foreningen til Folkedansens Fremmes indsamling af folkedans <strong>og</strong> musik i 1930’erne i<br />
Svankær i Thy. 175 lydbånd + 10 videobånd, 1981-1996.<br />
127
Interviews <strong>og</strong> reportage vedrørende flg.:<br />
A) Musiker <strong>og</strong> smed Viggo Balle Gade (1908-98). 38 lydbånd + 5 videobånd, 1978-86.<br />
Gade var ud af en spillemandsslægt fra Thy, hvor han som ung lærte at spille egnens traditionelle danserepertoire<br />
på violin. Efter at have virket som balspillemand i Thy <strong>og</strong> Canada, bosatte han sig i København, hvor han blev<br />
en vigtig inspiration for folkemusikbølgen efter midten af 1970'erne. Hans hjælp med dokumentation af<br />
dansetraditioner i Thy var afgørende for, at disse blev bevaret for eftertiden. Jf. Sven E. Ottosen: Viggo Balle<br />
Gade. Spillemand <strong>og</strong> smed, Albertslund 1981; samme <strong>og</strong> Anders Chr. N. Christensen: “Viggo Balle Gade 1908-<br />
1998”, Folk <strong>og</strong> Musik marts-april 1998 s. 16-19.<br />
B) Karl Skaarup (f. 1924) i Koldby, Thy. 70 lydbånd + 2 videobånd, 1981-96.<br />
Karl Skaarup har siden sin barndom virket som musiker (siden 1960'erne fuldtids) - ved private fester, ved<br />
foreningsballer <strong>og</strong> til folkedans. Den enradede harmonika blev efter konfirmationen afløst af en femradet, som i<br />
1960'erne blev suppleret med en elektrisk harmonika. Fra 1942 til 1953 havde han Skaarups trio, <strong>og</strong> efter 1980<br />
blev han flittigt benyttet i folkemusikbevægelsen. Jf. cd’en Karl Skaarup. Harmonikamusik fra Thy. Optagelser<br />
fra Dansk Folkemindesamling, 1999; Sven E. Ottosen: “Spillemand i 65 år”, Dansk folkemusik 1993, 4, s. 4-9.<br />
C) Viggo ”Post” Petersen i Bedsted (1891-1988). 15 lydbånd + 3 videobånd, 1981-83.<br />
Viggo Post voksede op på et husmandssted i Sydthy, <strong>og</strong> han virkede i 30 år indtil 1956 som landpost <strong>og</strong><br />
violinspillemand i Bedsted <strong>og</strong> omegn. Han spillede bl.a. flere af de rækkedanse, folkedanserne i 1930’erne<br />
optegnede i Svankær. I 1980'erne underholdt Viggo Post i foreninger <strong>og</strong> på plejehjem. Jf. Tinne Gissel: ‘No’n a<br />
dem gammel’, Viggo Post. En spillemand i Sydthy, Hurup 1984.<br />
Judy Ryslander Schomackers optagelser om gårdsang, værtshusmusik <strong>og</strong> dans. 82 lydbånd +<br />
19 videobånd, 1982-2001.<br />
Reportage <strong>og</strong> interviews. Folkloristen <strong>og</strong> musikeren Judy Ryslander har især interesseret sig for gårdsang,<br />
værtshusmusik, visesang <strong>og</strong> dans. Desuden et mindre antal bånd om læsømusik, overtro hos svangre, børns<br />
klappesange m.m. Jf. Judy Ryslander Schomacker: Rejsende i musik - en undersøgelse af gård-, gade-, markeds-<br />
<strong>og</strong> værtshusmusikanternes <strong>kultur</strong> <strong>og</strong> <strong>kultur</strong>elle identitet i det 20. århundrede, utrykt konferensspeciale fra Institut<br />
for Folkloristik, Københavns Universitet 1992 (eksemplar i DFS).<br />
Gammeldanseforeninger. Dansetradition, musiktradition <strong>og</strong> foreningsliv. 65 lydbånd + 23<br />
videobånd, 1983-99.<br />
Interviews, instrumentalmusik <strong>og</strong> dans. Dokumentation af flere forskellige hovedsagelig københavnske<br />
foreninger <strong>og</strong> deres danserepertoire, f.eks. “Rantzau”, “Gamle Danse 57" <strong>og</strong> “Herlev Gamle Danse”. Herunder<br />
en undersøgelse af gammeldanseforeningernes opståen <strong>og</strong> historie. Optagelser ved Anders Chr. N. Christensen,<br />
Svend Nielsen, Judy Ryslander, Sven E. Ottosen <strong>og</strong> Bolette Daniels Beck. Jf. “Gammeldanseforeninger i<br />
Danmark”, Meddelelser fra Dansk Dansehistorisk Arkiv 4 (1985) s. 45-60.<br />
<strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>s optagelser vedrørende traditionel visesang <strong>og</strong> værtshusmusik. 46<br />
lydbånd, 1984-89.<br />
A) Traditionel visesang i Jylland. 30 lydbånd, 1984-86.<br />
Sange <strong>og</strong> interviews, der først <strong>og</strong> fremmest stammer fra to områder: Hadsund-egnen (14 bånd) <strong>og</strong> Herning-egnen<br />
(12 bånd). Blandt de 20 personer, der blev besøgt, er landpost Karlo <strong>Jens</strong>en (f. 1926), Hadsund, gårdmandskone<br />
Nina S. Thorsen, Lystrup ved Hadsund, møller Axel Juel <strong>Jens</strong>en (f. 1905), Simmelkær ved Herning, <strong>og</strong> chauffør<br />
Bertel <strong>Jens</strong>en (f. 1903), Tjørring ved Herning.<br />
B) Værtshusmusik i København. 16 lydbånd, 1987-89.<br />
Sange, instrumentalmusik <strong>og</strong> interviews. Centreret om værtshusmusiker Gert Hansen (1924-2002), der har<br />
ernæret sig ved at synge <strong>og</strong> spille harmonika på københavnske værtshuse i 38 år (i ‘Pisserenden’, i Nyhavn <strong>og</strong><br />
talrige steder på Nørrebro <strong>og</strong> Vesterbro). Båndene suppleres af Gert Hansens egne lydoptagelser fra den tid, da<br />
han spillede professionelt, i DFS OPT-samlingen, <strong>og</strong> af en videooptagelse, DFS VID 1999/6-7. Jf. <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong><br />
<strong>Koudal</strong>: “Musik <strong>og</strong> samvær”, i: George Nellemann (red.), Dagligliv i Danmark i vor tid, 2, Kbh. 1989, s. 302-34<br />
(især s. 319-22).<br />
Danse- <strong>og</strong> musiktraditioner på Reersø i tilknytning til musiker Charles Hansen. 9 lydbånd + 9<br />
videobånd, 1989-1996.<br />
Interviews, instrumentalmusik <strong>og</strong> dans. Charles Hansen (f. 1912) lærte først violinspil af<br />
128
morfaderen Niels Peter Frederiksen (1861-1930), der var smed <strong>og</strong> spillemand på Reersø, fik<br />
herefter en musikuddannelse hos musikdirektørerne i Høng <strong>og</strong> Kalundborg <strong>og</strong> har siden været<br />
musiker på Vestsjælland. Optagelser ved Anders Chr. N. Christensen, Sven E. Ottosen <strong>og</strong><br />
Svend Nielsen. Jf. Anders Chr. N. Christensen: “To musikere fra Reersø. Musikerne Charles<br />
Hansen <strong>og</strong> hans bedstefar ‘Per Smed’ fra Reersø”, Vulkanen, Ren Lava 17, 2 (1998) s. 5-9.<br />
EX-samling. 120 lydbånd.<br />
Disse bånd indeholder eksempler hentet fra DFS-musikafdelingens primære feltoptagelser. De belyser<br />
enkeltpersoner, grupper, lokaliteter, genrer, varierende udformning af samme vise m.m. Båndene kan udlånes til<br />
studie- <strong>og</strong> undervisningsbrug. Kronol<strong>og</strong>isk registrant. 42 eksempler på båndenes indhold er oplistet i <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong><br />
<strong>Koudal</strong>: Sang <strong>og</strong> musik i Dansk Folkemindesamling, Kbh. 1989, s. 96-97.<br />
N<strong>og</strong>le vigtige registre <strong>og</strong> håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:<br />
Som hovedregel er det af DFS optagne lydmateriale til <strong>og</strong> med 1981 som sagt blevet<br />
registreret på papir, normalt i form af: 1) en kronol<strong>og</strong>isk hovedregistrant over hver cylinder<br />
eller hvert bånd, 2) samme, opstillet efter s<strong>og</strong>ne, 3) register over enkeltnumre, plus 4) register<br />
over meddelere. Blandt de mange seddelregistre, ringbind <strong>og</strong> protokoller skal nævnes:<br />
Dansk Folkemindesamlings fagkatal<strong>og</strong>er 6: Fon<strong>og</strong>rammer.<br />
Seddelregister: Folk synger (meddelere, repertoirekort, tilsendte nedskrevne bidrag)<br />
Seddelregister: Båndoptagelser. Førstelinjer/titler.<br />
Seddelregister: Båndoptagelser. Meddelere.<br />
Springbind <strong>og</strong> ringbind: Indhold på bånd, kronol<strong>og</strong>isk. Do., top<strong>og</strong>rafisk.<br />
Database over optagelser efter 1982.<br />
<strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>: Sang <strong>og</strong> musik i Dansk Folkemindesamling. En indføring, Kbh. 1989.<br />
129
: Øvrige Europa<br />
Nedenfor omtales alle de knap 600 lydbånd <strong>og</strong> fon<strong>og</strong>rafoptagelser, som DFS besidder fra<br />
Europa uden for Danmark <strong>og</strong> Færøerne.<br />
Samlinger<br />
Island: Helge Gads fon<strong>og</strong>rafoptagelser. 20 cylindre, 1932.<br />
Optaget i Island af cand.mag. Helge Gad. Salmer, viser, tvesang <strong>og</strong> remser. Alle cylindre er kopieret til<br />
magnetbånd. Registreret i DFS fagkatal<strong>og</strong> 6: “Fon<strong>og</strong>rammer”.<br />
Island: Musikafdelingens optagelser. 199 lydbånd, 1964-92 + 37 videobånd 1992-2000.<br />
Optagelserne er foretaget af Hallfreður Eiríksson, Thorkild Knudsen <strong>og</strong> Svend Nielsen i Island. Langt det meste<br />
af det sungne er rimurkvad, men der er desuden salmer, ballader <strong>og</strong> rim <strong>og</strong> remser. Der er <strong>og</strong>så sagn <strong>og</strong> eventyr<br />
samt interviews om skikke, tro, folkeliv m.m. - DFS har desuden en samling kopier (73 bånd 1922-70) af<br />
originalmateriale i Den Islandske Radio <strong>og</strong> Islands Nationalmuseum; det drejer sig om kvædning, viser, salmer,<br />
remser m.m. samt kopier af komponisten Jón Leifs fon<strong>og</strong>rafsamling fra 1926. Endelig findes 11 lyd- <strong>og</strong> to<br />
videobånd med eksempler på genrer <strong>og</strong> på bestemte sangere, udvalgt fra DFS-musikafdelingens bånd. Jf. Svend<br />
Nielsen: Stability in musical improvisation. A repertoire of Icelandic epic songs (rimur), Kbh. 1982.<br />
Norge: Musikafdelingens optagelser. 70 lydbånd, 1967-77.<br />
Hele materialet er optaget i Norge af Morten Levy. Primært hardingfelemusik, desuden en mindre del stev,<br />
salmer m.m. Jf. Morten Levy: The world of the gorrlaus slåtts, Kbh. 1989; samme: Den stærke slått, Højbjerg<br />
1974.<br />
England: Diverse optagelser. 12 lydbånd, 1963-77.<br />
Dels sange <strong>og</strong> instrumentalmusik, optaget i England <strong>og</strong> hos unge englændere i Danmark (4 bånd 1963-64) <strong>og</strong><br />
dels musiketnol<strong>og</strong>en Max Jardow-Pedersens optagelser af klokkeringning, “Call Change-Ringing”, i Cornwall (8<br />
bånd 1977). Jf. Max Jardow-Pedersen: “Call Change-Ringing in Cornwall”, i Dansk Årb<strong>og</strong> for Musikforskning 8<br />
(1977) s. 85-105.<br />
Irland: Diverse optagelser. 37 lydbånd, 1963-75.<br />
Dels musik <strong>og</strong> samtaler optaget hos unge irere i Danmark (6 bånd 1964), dels stud.mag. Solveig Thomsens<br />
optagelser af sang på gælisk <strong>og</strong> engelsk samt instrumentalmusik fra Co. Kerry (9 bånd, 1963-64) <strong>og</strong> dels<br />
cand.phil. Ole Munch-Pedersens optagelser af gælisk fortælling, sang <strong>og</strong> spillemandsmusik fra Dunquin <strong>og</strong><br />
Ballyferriter (22 bånd, 1972-75).<br />
Spanien: Gustav Henningsens optagelser. 22 lydbånd, 1964-67.<br />
Sang <strong>og</strong> instrumentalmusik fra Galicien. 22 bånd, 1964-67. Registreret på selve båndkassetterne. Jf. Gustav<br />
Henningsen: “Rapport fra et studieophold i Spanien”, Nord Nytt 3-4 (1969) s. 21-31.<br />
Italien: Andreas Fridolin Weis Bentzons optagelser. 77 lydbånd, 1959-70.<br />
Musikforskeren A.F.W. Bentzons egne optagelser, først <strong>og</strong> fremmest launeddasmusik fra Sardinien, jf. Bentzons<br />
disputats The Launeddas; A Sardinian folk-music instrument, Kbh. 1969; samme: “Launeddas, et sardisk<br />
folkemusikinstrument”, Dansk Musiktidsskrift 1961 s. 97-105.<br />
Rumænien: Heino Wessel Hansens optagelser. 61 lydbånd, 1965-70.<br />
Indeholder dels en så vidt muligt fuldstændig indsamling af musikalsk folklore fra landsbyen Dumitra nær Alba<br />
Julia i Transsylvanien (28 bånd), dels optagelser fra landsbyen Gura Teghii m.fl. i region Ploiesti (26 bånd) <strong>og</strong><br />
dels overspilninger fra arkivet ved Folkloreinstituttet i Bukarest. Jf. Heino Wessel Hansen: “Sådan gør<br />
rumænerne” <strong>og</strong> “Dumitra er min landsby”, Jordens Folk 10:1 (1974) s. 217-40.<br />
Jugoslavien: Birthe Trærups optagelser. 63 lydbånd, 1955-67.<br />
130
Vokal <strong>og</strong> instrumental folkemusik fra flere af det daværende Jugoslaviens republikker, især dels albansk musik<br />
<strong>og</strong> dels goransk musik fra Kosovo i Serbien. En mindre del er overspilninger fra jugoslaviske folklorearkiver <strong>og</strong><br />
fra plader, resten er Trærups egne optagelser. Jf. Birthe Trærup: East Macedonian Folk Songs. Contemporary<br />
Traditional Material from Maleševo, Pijanec and the Razl<strong>og</strong> District, Kbh. 1970; samme: “Folk Music in<br />
Prizrenska Gora, Jugoslavien; A brief orientation and an analysis of the women’s two-part singing”, Musik <strong>og</strong><br />
Forskning 1 (1975) s. 57-79; samme: Makedonske folkesange, Århus 1983. Til feltoptagelserne knytter sig en<br />
større samling eksempelbånd, særtryk <strong>og</strong> andet skriftligt materiale.<br />
Bulgarien: Diverse optagelser. 11 lydbånd, 1961-77.<br />
Dels Svend Nielsens optagelser af verdslig sang <strong>og</strong> instrumentalmusik samt ortodoks kirkemusik (5 bånd 1967-<br />
77) <strong>og</strong> dels Birthe Trærups optagelser af vokal <strong>og</strong> instrumental folkemusik fra flere lokaliteter i det vestlige<br />
Bulgarien (6 bånd 1961-63).<br />
Grækenland: Diverse optagelser. 12 lydbånd, 1959-75.<br />
Optagelser af Birthe Trærup (albansk folkemusik fra Epirus, 2 bånd 1959), Svend Chr. Felumb (byzantinske<br />
hymner, 2 bånd 1964), Ebbe Planck (en omskæringsfest på Rhodos, 2 bånd 1969) <strong>og</strong> Max Jardow-Pedersen<br />
(kirkemusik m.m. fra Kreta, 6 bånd 1975).<br />
N<strong>og</strong>le vigtige registre <strong>og</strong> håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS:<br />
Som hovedregel findes der - område for område - en kronol<strong>og</strong>isk hovedregistrant på papir<br />
over båndenes indhold. Desuden:<br />
Dansk Folkemindesamlings fagkatal<strong>og</strong>er 6: Fon<strong>og</strong>rammer.<br />
131
c: Verden uden for Europa<br />
Nedenfor omtales alle de ca. 2500 lydbånd <strong>og</strong> fon<strong>og</strong>rafoptagelser, som DFS besidder fra<br />
lande uden for Europa.<br />
Da DFS i 1959 oprettede en musikafdeling på Christianshavn, var komponisten<br />
Thorkild Knudsen den eneste tilknyttede fagmand, <strong>og</strong> han havde nordeuropæisk folkemusik<br />
som sit specialområde. Allerede året efter tilknyttedes imidlertid juristen <strong>og</strong> komponisten Poul<br />
Rovsing Olsen til at opbygge en afdeling, der skulle beskæftige sig med ikke-europæisk<br />
musik, <strong>og</strong> i 1964 blev han fastansat som arkivar. Sideløbende med sit arbejde på DFS virkede<br />
Rovsing Olsen som underviser på Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet<br />
(fra 1969), musikanmelder ved Berlingske Tidende <strong>og</strong> som et ledende medlem af<br />
International Council for Traditional Music, hvor han var præsident 1977-82. Han indsamlede<br />
selv fra det arabiske <strong>og</strong> eskimoiske område <strong>og</strong> virkede gennem sine mange kontakter for at<br />
indlemme andres feltoptagelser. Det drejer sig først <strong>og</strong> fremmest om sang <strong>og</strong><br />
instrumentalmusik, <strong>og</strong> de nedenfor anførte bånd er hovedsagelig feltoptagelser.<br />
Det ikke-europæiske lydmateriale er registreret af Jane Mink Rossen i en<br />
publikation med titlen Extra-European Music in the Danish Folklore Archives: a Catal<strong>og</strong>,<br />
Kbh. 1989. Eftersom samlingen kun har fået en meget lille tilvækst siden Rovsing Olsens død<br />
i 1982 (nemlig fra Mexico <strong>og</strong> Grønland, se nedenfor), henvises til Rossens katal<strong>og</strong>, hvorfra<br />
den følgende oversigt er sammenskrevet. Som hovedregel findes der desuden områdevis en<br />
kronol<strong>og</strong>isk hovedregistrant over båndenes indhold (seddelkartotek).<br />
Generelt<br />
49 bånd, 1911-80.<br />
Diverse kopier fra andre arkiver, radioudsendelser m.m. vedrørende diverse lande.<br />
Amerika<br />
Britisk Guyana. 3 bånd, 1954-55.<br />
Chile. 1 bånd, 1955.<br />
Brasilien. 2 bånd, 1960'erne(?).<br />
USA. 10 bånd, 1967-72.<br />
Argentina. 1 bånd, 1971.<br />
Peru. 4 bånd, 1973.<br />
Mexico. 38 bånd, 1978-81.<br />
Mexico. Max Jardow-Pedersens optagelser, 198 bånd 1978-86.<br />
Samlingen indgik i DFS i 1999. Den er inddelt i “Projekt Mazahua; optagelser fra<br />
staten Mexico” (71 bånd 1982-86), “Projekt Mexyuc; båndoptagelser fra Yucatan”<br />
(98 bånd 1978-82) <strong>og</strong> “Projekt Mexquin; båndoptagelser fra Quintana Roo” (29 bånd<br />
1984-86). Til projekt “Mexyuc” knytter sig en række fot<strong>og</strong>rafier.<br />
Eskimoisk musik fra Grønland <strong>og</strong> andetsteds<br />
Fra Grønland haves 204 originale fon<strong>og</strong>rafcylindre (registreret i DFS fagkatal<strong>og</strong> 6:<br />
“Fon<strong>og</strong>rammer”), der alle er kopieret til spolebånd. Derfor angives som regel blot<br />
båndantallet nedenfor.<br />
132
Generelt. 4 bånd, 1960-80.<br />
Vestgrønland. 100 bånd + 39 cylindre, 1905-68.<br />
Den største indsamling (67 bånd) er foretaget 1957-68 af <strong>Jens</strong> Rosing.<br />
Vestgrønland. Leif <strong>og</strong> Mâliâraq Vebæks optagelser fra Godhavn <strong>og</strong> Julianehåb<br />
distriktet. (88 stålbånd) 1948-51.<br />
Fortælling <strong>og</strong> en mindre del sang. De originale stålbåndoptagelser - som DFS ikke<br />
ejer - blev i 1995 overspillet til 95 DAT-bånd.<br />
Østgrønland. 86 bånd, 1910-80.<br />
Den største indsamling (50 bånd) blev foretaget i 1961 af Poul Rovsing Olsen <strong>og</strong><br />
<strong>Jens</strong> Rosing.<br />
Nordgrønland. 73 bånd, 1909-82.<br />
Den største indsamling (54 bånd) blev foretaget i 1962 af Michael Hauser <strong>og</strong> Bent<br />
<strong>Jens</strong>en.<br />
Canada. 41 bånd, 1911-79.<br />
Alaska. 4 bånd + 3 videobånd, 1975-78.<br />
Sibirien. 1 bånd, 1973.<br />
N<strong>og</strong>le publikationer, der henviser til arkivmateriale i DFS:<br />
Hauser, Michael:<br />
Traditional Greenlandic Music, Kbh. 1992.<br />
Traditional Greenlandic Music. 55 recordings from 1905-1984 (cd med<br />
teksthæfte), ULO CD-75 1992.<br />
Hauser, Michael <strong>og</strong> H.C. Petersen:<br />
Klassifikation af traditionel grønlandsk musik (=Meddelelser om Grønland / Man &<br />
Society 7 (1985)) [trespr<strong>og</strong>et grønlandsk/dansk/engelsk med udførlig bibli<strong>og</strong>rafi].<br />
C. Leden:<br />
“Über die Musik der Smith Sund Eskimos und ihre Verwandschaft mit der Musik<br />
der amerikanischen Indianer”, Meddelelser om Grønland 152 3 s. 1-92.<br />
“Uber die Musik der Ostgrönländer”, Meddelelser om Grønland 152 (4): s. 1-<br />
112.<br />
Olsen, Poul Rovsing:<br />
“Rapport fra en rejse til Øst-Grønland”, Dansk musiktidsskrift 1962 s. 73-78.<br />
“Dessins mélodiques dans les chants esquimaux du Groenland de l’Est”, Dansk<br />
Årb<strong>og</strong> for Musikforskning 3 (1963) s. 101-11.<br />
Traditional Songs of Greenland, 4 EP-plader, RCA DFS 456-59.<br />
Dagb<strong>og</strong>sblade fra indsamlingsrejse til Angmagssalik (=DFS Feltnoter 1), Kbh.<br />
1976 [kolofon: 1977].<br />
Thalbitzer, William:<br />
“Musik aus der Ostgrönland”; eskimoische Phon<strong>og</strong>ramme”, Zeitschrift der<br />
Internationalen Musikgesellschaft 12 (1910) s. 33-40.<br />
Inuit Sange <strong>og</strong> Danse fra Grønland, Kbh. 1939.<br />
Thalbitzer, William <strong>og</strong> Hjalmar Thuren:<br />
“Dans i Grønland”, i: Festskrift til H.F. Feilberg, Stockholm-Kbh.-Kristiania 1911,<br />
s. 77-97.<br />
Melodies from East Greenland; With a Supplement Containing Melodies from<br />
North-West Greenland (=Meddelelser om Grønland 40:2), Kbh. 1923.<br />
Thuren, Hjalmar:<br />
133
On the Eskimo Music in Greenland (=Meddelelser om Grønland 40:1), Kbh. 1911.<br />
Vebæk, Mâliâraq <strong>og</strong> Johan Kleist:<br />
Niperujûtit. Sange fra Sydgrønland, Nuuk 1983.<br />
Afrika<br />
Generelt. 6 bånd, ca. 1948-69.<br />
Uganda. 1 bånd, 1950.<br />
Sudan. 1 bånd, 1964.<br />
Etiopien. 37 bånd, 1965-66. (Jean Jenkins optagelser).<br />
Vestafrika. 2 bånd, 1966.<br />
Niger. 3 bånd, 1966.<br />
Ghana. 8 bånd, 1966.<br />
Elfenbenskysten. 1 bånd, 1966.<br />
Botswana. 3 bånd, 1966.<br />
Senegal. 1 bånd, 1969.<br />
Tanzania. 2 bånd, 1971.<br />
Nigeria. 8 bånd, 1978.<br />
Madagaskar. 2 bånd, 1979.<br />
Arabisk<br />
Irak & Tyrkiet. 1 bånd, 1932.<br />
Afghanistan & Pakistan.31 bånd, 1953-54. (Henning Haslund Christensens optagelser).<br />
Irak. 18 bånd, 1955-75. (11 bånd fra 1964 er Erlandur Haraldsons<br />
optagelser).<br />
Kuwait <strong>og</strong> Bahrain. 43 bånd, 1958. (Poul Rovsing Olsens optagelser).<br />
Iran. 10 bånd, 1959-74.<br />
Kuwait. 12 bånd, 1959-76.<br />
Qatar. 1 bånd, 1959.<br />
Syrien. 1 bånd, før 1960.<br />
Afghanistan. 23 bånd, 1960-70. (16 bånd fra 1965-66 er Klaus Ferdinands<br />
optagelser).<br />
Arabien. 1 bånd, 1960.<br />
Bahrain, Emiraterne,<br />
Libanon, Abu Dhabi. 149 bånd, 1962-77. (Poul Rovsing Olsens optagelser, især fra rejser i<br />
1962-63 <strong>og</strong> 1972).<br />
Ægypten. 170 bånd, 1961-77. (148 bånd er Poul Rovsing Olsens optagelser fra<br />
1970 <strong>og</strong> 1975).<br />
Israel. 4 bånd, 1962-68.<br />
Tyrkiet. 32 bånd, 1963-75. (19 bånd er Poul Rovsing Olsens optagelser fra<br />
1975).<br />
Yemen. 1 bånd, 1964.<br />
Afghanistan <strong>og</strong> Iran. 21 bånd, 1964. (Lennart Edelbergs optagelser).<br />
Nigeria (Tuareger). 7 bånd, 1966.<br />
134
Fransk Vestafrika. 5 bånd, 1966.<br />
Algeriet. 15 bånd, 1966-70.<br />
Marokko <strong>og</strong> Tunesien. 14 bånd, 1967. (Erich Wichmanns, Claus Benthiens <strong>og</strong> Hanne<br />
Liliebjergs optagelser).<br />
Marokko <strong>og</strong> Mauretanien. 28 bånd, 1967-68. (Erik Wichmanns optagelser).<br />
Algeriet <strong>og</strong> Irak. 3 bånd, 1968.<br />
Bahrain. 49 bånd, 1969-78. (37 bånd fra 1978 er Poul Rovsing Olsens<br />
optagelser).<br />
Yemen <strong>og</strong> Sudan. 3 bånd, før 1970.<br />
Sudan. 18 bånd, før 1970.<br />
Bahrain, Irak <strong>og</strong> Tyrkiet. 23 bånd, 1971. (Poul Rovsing Olsens optagelser fra en festival i<br />
Holstebro).<br />
Kuwait, Irak & Syrien. 8 bånd, 1974.<br />
Marokko. 91 bånd, 1975-79. (Miriam Rovsing Olsens optagelser).<br />
Qatar. 4 bånd, 1979.<br />
N<strong>og</strong>le publikationer, der henviser til arkivmateriale i DFS:<br />
Glahder, Nicolai, Max Jardow Pedersen <strong>og</strong> Poul Rovsing Olsen:<br />
Rejsen til Ægypten. Tre musikforskeres dagb<strong>og</strong>sblade, Kbh. 1980 (DFS Feltnoter 2).<br />
Jenkins, Jean <strong>og</strong> Poul Rovsing Olsen:<br />
Music and Musical Instruments in the World of Islam, London 1976.<br />
Music in the World of Islam (6 LP plader, TGS 1311-36), London 1976.<br />
Olsen, Poul Rovsing:<br />
Pecheurs de Perles et musiciens du Golfe Persique. LP, OCR 42, Paris 1969.<br />
Dagb<strong>og</strong>sblade fra rejse 1972. Libanon, Abu Dhabi, Dubai, Bahrain, Indien,<br />
Grækenland (DFS Feltnoter 3), Kbh. 1983.<br />
- Music in Bahrain. Traditional Music of the Arabian Gulf [inklusive tre cd’er],<br />
Højbjerg 2002.<br />
Østasien<br />
Japan. 209 bånd, ca. 1950-80. (188 bånd er Kirsten Thorborgs optagelser<br />
1964-72).<br />
Kina. 5 bånd, 1955-67.<br />
Korea. 7 bånd, 1965.<br />
Hong Kong. 6 bånd, 1970-71.<br />
Taiwan. 6 bånd, 1971-74.<br />
Sydøstasien<br />
Thailand. 128 bånd, 1962-76. (63 bånd er Jørgen Sonnes optagelser 1972-73. 42<br />
bånd er Hans Peter Larsens optagelser fra 1973).<br />
Vietnam. 1 bånd, 1976.<br />
Java. 1 bånd, 1975.<br />
Burma. 1 bånd, 1978.<br />
135
Laos. 1 bånd, 1980.<br />
N<strong>og</strong>le publikationer, der henviser til arkivmateriale i DFS:<br />
Larsen, Hans Peter: “The Music of the Lisu of the Northern Thailand”, Asian Folklore Studies<br />
43 (1984) s. 41-62.<br />
Indonesien<br />
Java. 26 bånd, 1957-81.<br />
Bali. 5 bånd, 1975.<br />
Oceanien<br />
Solomon Islands. 167 bånd, 1933-80. (28 bånd er Samuel H. Elberts optagelser fra 1962.<br />
15 bånd er Rolf Kuschels optagelser fra 1968. 111 bånd er Jane Mink<br />
Rossens optagelser fra 1974-80).<br />
Pacific Islands. 4 bånd, ca. 1950-60.<br />
Australien. 3 bånd, 1953-54.<br />
New Guinea. 6 bånd, 1953-54.<br />
Hawaii. 1 bånd, 1963.<br />
Filippinerne. 3 bånd, 1965.<br />
Gilbert Islands <strong>og</strong> Santa<br />
Cruz Islands. 2 bånd, 1963-67.<br />
Cook Islands, Tonga,<br />
Tikopia. 10 bånd, 1975.<br />
Samoa. 1 bånd, 1978.<br />
N<strong>og</strong>le publikationer, der henviser til arkivmateriale i DFS:<br />
Rossen, Jane Mink:<br />
Polynesian Songs and Games from Bellona (Mungiki), Solomon Islands, LP, FE<br />
4273, New York 1976.<br />
“Musiketnol<strong>og</strong>en undervejs: feltforskning på Stillehavsøen Bellona (Mungiki)”,<br />
Musik <strong>og</strong> Forskning 9 (1983-84) s. 157-67.<br />
“Sangtraditionen fra Bellona, et polynesisk ø-samfund”, Musik <strong>og</strong> Forskning 12<br />
(1986-87) s. 163-84.<br />
Songs of Bellona (na taungua o Mungiki) 1-2, Kbh. 1987.<br />
Rossen, Jane Mink <strong>og</strong> Hugo Zemp:<br />
Polynesian Dances of Bellona (Mungiki), Solomon Islands, LP, FE 4274, New York<br />
1978.<br />
136
Indien, Pakistan, Bangladesh <strong>og</strong> Ceylon<br />
Ceylon. 1 bånd, før 1950.<br />
Indien. 235 bånd, 1950-81. (14 bånd er Poul Rovsing Olsens<br />
optagelser fra en festival i Holstebro i 1971. 55 bånd er<br />
Lars Kjærholms optagelser fra 1971. 21 bånd er Claus<br />
Overlunds optagelser fra 1981).<br />
Pakistan. 1 bånd, ca. 1958.<br />
Bangladesh. 1 bånd, 1973.<br />
Publikationer, der henviser til arkivmaterialet i DFS:<br />
Olsen, Poul Rovsing:<br />
Dagb<strong>og</strong>sblade fra rejse 1972. Libanon, Abu Dhabi, Dubai, Bahrain, Indien,<br />
Grækenland (DFS Feltnoter 3), Kbh. 1983, s. 41-54.<br />
N<strong>og</strong>le vigtige registre <strong>og</strong> håndbøger, der henviser til arkivmateriale i DFS (generelt):<br />
Dansk Folkemindesamlings fagkatal<strong>og</strong>er 6: Fon<strong>og</strong>rammer (Grønlandske fon<strong>og</strong>rafvalser).<br />
Seddelregister: Kronol<strong>og</strong>isk hovedregistrant, ordnet efter område.<br />
Jane Mink Rossen: Extra-European Music in the Danish Folklore Archives: a Catal<strong>og</strong>, Kbh.<br />
1989.<br />
137
II: Folklore<br />
Tekstafdelingens båndsamling. 110 lydbånd, 1956-69.<br />
Samlingens betegnelse stammer fra, at båndene er tilvejebragt af de medarbejdere (<strong>og</strong> en mindre del<br />
privatpersoner), der ikke flyttede med “musikafdelingen” til Christianshavn 1959-67, før de to afdelinger atter<br />
blev lagt sammen. Rummer Gustav Henningsens optagelser vedrørende heksetro på Ærø 1880-1960 samt<br />
skrøner <strong>og</strong> sømandssange fra Marstal (21 bånd 1960-61), historiefortælling m.m. fra Haderslev (13 bånd 1964-<br />
65) <strong>og</strong> overtro især på danske herregårde, herunder optagelser skabt i samarbejde med Danmarks Radio (22 bånd<br />
1969). Desuden mindre samlinger af bånd med eventyrfortælling, sagn, historier, skikke <strong>og</strong> sang optaget af Iørn<br />
Piø, Bengt Holbek, Alan Hjorth Rasmussen, Morten <strong>og</strong> Jette Levy, Erik Kaas Nielsen m.fl. Samlingen er delvis<br />
registreret i en kronol<strong>og</strong>isk hovedregistrant.<br />
OPT-samlingen. 875 lydbånd, 1958-2003.<br />
“OPT” er en betegnelse for private optagelser, der er indsendt til DFS. Indholdet på båndene er ret forskelligt. Se<br />
ovenfor under I a, “Danmark <strong>og</strong> Færøerne”.<br />
Anders Enevigs samling. 281 lydbånd, 1958-90.<br />
Samlingen indeholder interviews <strong>og</strong> reportageoptagelser til belysning af mange emner, se ovenfor under I a,<br />
“Danmark <strong>og</strong> Færøerne”. Adgangen til dele af samlingen er klausuleret.<br />
I øvrigt henvises der til musikfolkenes optagelser, hvor der ikke sjældent <strong>og</strong>så vil være<br />
interviews med oplysninger om <strong>dagliglivets</strong> traditioner <strong>og</strong> <strong>kultur</strong> i almindelighed.<br />
138
Billedarkivet<br />
Billeder<br />
Axel Olrik var - af en filol<strong>og</strong> <strong>og</strong> arkivleder at være - forbløffende tidligt opmærksom på<br />
vigtigheden af billedlig dokumentation. I skriftet Fra Dansk Folkemindesamling. Meddelelser<br />
<strong>og</strong> Spørgsmål formulerede han i 1908 sin begrundelse således:<br />
Men det er ikke bare beskrivelsen af det svundne, vi skal have; det er <strong>og</strong>så billedet, - hvor det<br />
er muligt: helligkilden <strong>og</strong> ønskekvisten, kludetræet som de syge krøb igennem; desuden den<br />
naturverden som har været bestemmende for folkets tro, <strong>og</strong> de mindesmærker hvorom der<br />
meldes i dets sagn. Men vi bør <strong>og</strong>så gemme hele <strong>dagliglivets</strong> verden i billeder, så godt det<br />
lader sig gøre: den gamle dragt, den gamle bygning, ethvert udslag af den svindende <strong>kultur</strong>.<br />
Det var ikke n<strong>og</strong>en ny ide, Olrik havde fået. Siden 1880'erne havde han ved gentagne<br />
lejligheder opfordret Evald Tang Kristensen til at publicere livsskildringer af sine bedste<br />
meddelere, <strong>og</strong> det lykkedes i 1895 at få stablet et fot<strong>og</strong>rafisk dokumentationsprojekt på<br />
benene. På Olriks tilskyndelse <strong>og</strong> med dennes pekuniære støtte rejste Tang Kristensen <strong>og</strong><br />
fot<strong>og</strong>raf Peter Olsen fra Hadsten i sommeren 1895 rundt til en række af Tang Kristensens<br />
kilder. Resultatet blev 72 billeder, der <strong>og</strong>så i international sammenhæng er enestående på<br />
grund af deres tekniske <strong>og</strong> kunstneriske kvalitet, <strong>og</strong> fordi de portrætterede optræder i<br />
arbejdstøjet i det vante miljø med deres redskaber i hånden.<br />
Da Olrik i 1906 skabte Folkemindesamlingens arkivstruktur, var det derfor naturligt,<br />
at han skabte en plads til “Billeder fra folkelivet” i en række systematisk <strong>og</strong> ge<strong>og</strong>rafisk<br />
ordnede samlinger, 1906/54-65. Samme år ses, at Folkemindesamlingen - i samarbejde med<br />
“Foreningen til Folkedansens Fremme” - bestilte <strong>og</strong> fik fot<strong>og</strong>rafier af folkedragter fra fot<strong>og</strong>raf<br />
Peter Elfelt (nu i 1906/68-70). I de følgende år - frem til midten af 1920'erne - indgik<br />
fot<strong>og</strong>rafering som et naturligt led i samlingens dokumentationsarbejde. Hertil kom<br />
efterhånden en række større fotosamlinger, som Folkemindesamlingen fik overdraget fra<br />
private. Efter tyverne var der imidlertid en lang pause i samlingens egen fotodokumentation.<br />
Først i tresserne blev fot<strong>og</strong>rafiet taget i brug igen som konsekvens af det genoptagne<br />
feltarbejde.<br />
Inddragelsen af billeder på lige fod med andet materiale til arkivet stammer altså fra<br />
1906. I de første fem årtier stod billederne (fot<strong>og</strong>rafier, negativer <strong>og</strong> glasplader) på hylderne<br />
mellem de øvrige arkivalier. Et egentligt billedarkiv med hensigtsmæssig opbevaring af<br />
materialet blev først oprettet i 1965 på initiativ af Gustav Henningsen. Siden er ca. 5000<br />
fot<strong>og</strong>rafier udtaget af de gamle samlinger <strong>og</strong> overført til billedarkivet, samtidig med at ny<br />
billeddokumentation er blevet tilvejebragt på tre måder: Gennem arkivarernes egne<br />
optagelser, i samarbejde med professionelle fot<strong>og</strong>rafer <strong>og</strong> ved gaver fra private<br />
amatørfot<strong>og</strong>rafer.<br />
Nedenfor anføres et mindre udvalg af billeder for at give et indtryk af samlingen.<br />
139
Udvalgte samlinger<br />
DFS 1906/54-65. Kumulerende samlinger 1906-59: Billeder fra Folkelivet i Danmark<br />
(1906/54-57, 1906/60-65); Evald Tang Kristensens visesangere <strong>og</strong> eventyrfortællere<br />
(1906/58-60a). 68 pk, ca. 1860-1960.<br />
Herfra er udtaget glasplader <strong>og</strong> fot<strong>og</strong>rafier til billedarkivet. Det tilbageblevne er n<strong>og</strong>le få fot<strong>og</strong>rafier samt udsnit<br />
fra aviser, blade <strong>og</strong> bøger, gengivelser af kunstværker, postkort m.m.<br />
DFS 1906/67-71a. Kumulerende samlinger 1906-59: Billeder fra folkelivet. Folkedragter.<br />
Ordnede top<strong>og</strong>rafisk (1906/67). Folkedragter, fot<strong>og</strong>raferede under ledelse af Foreningen til<br />
Folkedansens Fremme. Ordnede top<strong>og</strong>rafisk (1906/68-70). Beskrivelse udarbejdet af<br />
foreningens dragtudvalg (1906/71a). 7 pk, ca. 1906-59.<br />
Billederne i 1906/68-70 er taget af kgl. hoffot<strong>og</strong>raf P. Elfelt.<br />
DFS 1906/97-98, 1906/103-04, 1906/109-10, 1906/113-14, 1906/127-32, 1906/142-43.<br />
Kumulerende samlinger 1906-59: Billeder fra svensk folkeliv (1906/97-98), norsk folkeliv<br />
(1906/103-04), færøsk folkeliv (1906/109-10), islandsk folkeliv (1906/113-14), resten af<br />
Europa (1906/127-30), uden for Europa (1906/131-32), billeder af folkemindeforskere <strong>og</strong><br />
folkemindesamlere (1906/142-43). 29 pk, ca. 1860-1960.<br />
Herfra er udtaget glasplader <strong>og</strong> fot<strong>og</strong>rafier til billedarkivet. Det tilbageblevne er n<strong>og</strong>le få fot<strong>og</strong>rafier samt udsnit<br />
fra aviser, blade <strong>og</strong> bøger, postkort, gengivelser af kunstværker m.m.<br />
DFS 1920/4. Træhandler Niels Sørensen (1863-1919): Folkelivsbilleder fra Salling <strong>og</strong> Fur.<br />
1911-19.<br />
Heraf er de fot<strong>og</strong>rafiske plader udtaget til billedarkivet, mens aftrykkene stadig befinder sig i 1920/4b.<br />
DFS 1927/1. Fot<strong>og</strong>rafier fra foreningen “Danmarks <strong>Folkeminder</strong>”s<br />
amatørfot<strong>og</strong>rafikonkurrence. 233 fot<strong>og</strong>rafier, 1926.<br />
Alle billeder overført til billedarkivet, men i 1927/1 ligger tekster til billederne m.m. Foreningen ønskede<br />
“folkemindebilleder”, hvilket defineredes som billeder vedrørende (1) årets <strong>og</strong> livets fester, (2) natur- <strong>og</strong><br />
<strong>kultur</strong>genstande, hvortil knytter sig sagn <strong>og</strong> tro, (3) kl<strong>og</strong>e mænd eller kvinder, (4) det gammeldags dagligliv.<br />
Vinderen af førstepræmien blev malerinden Andrea E. Sørensen i Lille Ganløse ved Holbæk, der indsendte 68<br />
fot<strong>og</strong>rafier ledsaget af udførlige oplysninger. Som n<strong>og</strong>et nyt i motivvalget findes mange typiske<br />
hverdagssituationer, f.eks. fattige koner <strong>og</strong> børn, der samler aks på en ophøstet mark. Jf. Gustav Henningsen:<br />
“Fot<strong>og</strong>rafiet i folkemindeforskningen (1839-1950)”, Folk <strong>og</strong> Kultur 1990 s. 25-26 <strong>og</strong> s. 65.<br />
DFS 1993/25. Siegfred Svanes samling vedr. danske helligkilder. 16 ks, 1976-91.<br />
Heri n<strong>og</strong>le tusinde billeder (negativer <strong>og</strong> positiver), ordnet top<strong>og</strong>rafisk. En mindre del er udtaget til billedarkivet<br />
(bnr. 11260-11396).<br />
DFS 1997/12. Bent Pihls billeder fra københavnske folkemusikspillesteder. I alt næsten 5000<br />
fotos fra 1970'erne <strong>og</strong> 1980'erne, især fra spillestedet V<strong>og</strong>nhjulet. 2 store ks, ca. 1970-85.<br />
DFS 1997/22. Mads Lidegaards samling: Div. optegnelser om sten, træer <strong>og</strong> høje m.m. 1 stor<br />
ks + 2 pk + 3 ks.<br />
Heri 3160 billeder vedrørende sten, træer, høje, vandløb <strong>og</strong> kilder, top<strong>og</strong>rafisk ordnet.<br />
Thomas Bang: Fot<strong>og</strong>rafier af kilder, træer, sten <strong>og</strong> høje, hvortil der var knyttet tro, skik eller<br />
mundtlig overlevering. 1908-15.<br />
140
H. Grüner Nielsens billeder: Fot<strong>og</strong>rafier af gærder <strong>og</strong> hegn, gårde, huse <strong>og</strong> hytter m.m. Blandt<br />
andet fra Odsherred, Læsø <strong>og</strong> Færøerne. Ca. 1917-28.<br />
Thorkild Gravlunds billeder: Fot<strong>og</strong>rafier af træer, bystævner, sten, gærder, høje <strong>og</strong> kilder,<br />
hvortil der var knyttet tro, skik eller mundtlig overlevering. Mange forskellige lokaliteter. Ca.<br />
1909-31.<br />
Gunnar Knudsens billeder: Især “jordfaste folkeminder”.<br />
<strong>Henrik</strong> Ussings billeder: Især “jordfaste folkeminder”.<br />
Harald <strong>Jens</strong>en: Sommer-i-by-opt<strong>og</strong> <strong>og</strong> fastelavnsridning i Fanefjord på Møn. Fotoreportage.<br />
54 fotos, 1938-45.<br />
Evald Tang Kristensens glasplader. 226 glasplader, 1895-1929.<br />
Heri medregnet fot<strong>og</strong>raf Peter Olsens optagelser fra 1895.<br />
Husmand, kunstmaler m.m. Lars Peter Knudsen (1835-1908): Fot<strong>og</strong>rafier af landsbyfolk i<br />
Hvetbo herred ved Brønderslev. 96 billeder, ca. 1885-1908.<br />
Billeder fra askovfot<strong>og</strong>rafen Lauge Svolds arkiv. Diverse motiver. 26 fotos, ca. 1900.<br />
Sigøjnerforskeren Johan Miskow (1862-1947): Udklip <strong>og</strong> fot<strong>og</strong>rafier vedrørende<br />
cirkusfamilier <strong>og</strong> andre farende folk. 74 fot<strong>og</strong>rafier, ca. 1880-1926.<br />
Illustrationer i Evald Tang Kristensens Æresb<strong>og</strong>. 34 billeder, 1923.<br />
Malerinden Andrea E. Sørensens færørejse. 52 fotos, 1929.<br />
Kunstfot<strong>og</strong>raf <strong>og</strong> forlægger I.C. Stochholm (1850-1931): Type- <strong>og</strong> folkelivsbilleder. 207<br />
fot<strong>og</strong>rafier, ca. 1890-1924.<br />
Fot<strong>og</strong>rafierne er for en stor del gengivet i billedværket Det som forsvinder. Typer, Erhverv <strong>og</strong> Folkeliv, Kbh.<br />
1923-24 (let revideret 2. udgave med titlen Minder fra det gamle Land, Kbh. 1924).<br />
Tegner <strong>og</strong> forfatter Achton Friis (1871-1931): Billeder til bøgerne De Danskes Øer (Kbh.<br />
1926-28), De Jyders Land (Kbh. 1932-33) <strong>og</strong> Danmarks Store Øer (Kbh. 1936-37). Næsten<br />
3000 negativer, ca. 1921-37.<br />
Billeder af gårde, landsbyer, udsigter <strong>og</strong> - i mindre omfang - jordfaste folkeminder som helligkilder, træer, sten<br />
<strong>og</strong> kors. Personer forekommer sjældent.<br />
Henry Bailum: Kirker, gårde <strong>og</strong> andre især jordfaste minder. 39 dias, udateret.<br />
Ægypten 1975: Fot<strong>og</strong>rafier af folkeliv, herunder musikalske situationer. I tilknytning til Poul<br />
Rovsing Olsens indsamlingsrejse dette år. Ca. 520 billeder, hvoraf 270 er farvedias.<br />
Jf. Nicolai Glahder, Max Jardow Pedersen <strong>og</strong> Poul Rovsing Olsen: Rejsen til Ægypten. Tre musikforskeres<br />
dagb<strong>og</strong>sblade, Kbh. 1980.<br />
Erik Kaas Nielsen: Snorelege. 106 fotos, 1965.<br />
141
Steen Balle: Fastelavn i Ærøskøbing. 59 fotos, 1978.<br />
Gustav Henningsens billeder.<br />
Herunder billeder vedrørende tro <strong>og</strong> kl<strong>og</strong>e folk (bl.a. 66 fotos, 1962), Pilekvistemanden i Fuglebjerg (1965),<br />
Marstalrejsen 1973, fastelavn på Landmålervej, Kgs. Lyngby (20 farvedias, 1973), æg-trilning på Sejerø<br />
påskesøndag (36 farvedias, 1988) m.m.<br />
Svend Nielsens billeder.<br />
Herunder fastelavnsridning i St. Magleby (44 farvedias, 1977), Villy Fabricius i Vordingborg synger (17<br />
farvedias, 1982), fra Færøerne (76 farvedias, 1983).<br />
Gækkebreve.<br />
Et udvalg af de mest visuelle gækkebreve især fra 1900-tallet er udtaget til billedarkivet.<br />
Kistebilleder. Folkelige etbladstryk.<br />
Et udvalg af folkelige etbladstryk især fra 1700- <strong>og</strong> 1800-tallet er udtaget til billedarkivet. Heriblandt skuespiller<br />
Jørgen Fønss’ samling, der består af ca. 250 overvejende danske tryk fra perioden 1700-1850.<br />
Registre <strong>og</strong> publikationer, der henviser til materiale i DFS:<br />
Database: Billedarkivet.<br />
Axel Olrik: “Dansk Folkemindesamling”, i: Fra Dansk Folkemindesamling. Meddelelser <strong>og</strong><br />
Spörsmål, Kbh. 1908, s. 5-19.<br />
Evald Tang Kristensen <strong>og</strong> Peter Olsen m.fl.: Gamle Kildevæld. Portrætter af danske<br />
eventyrfortællere <strong>og</strong> visesangere fra århundredskiftet, Kbh. 1981 (ny udvidet udg. ved Erik<br />
Høvring Pedersen af førsteudgaven fra 1927).<br />
V.E. Clausen: Det folkelige danske træsnit i etbladstryk 1565-1884, Kbh. 1985.<br />
Gustav Henningsen: “Fot<strong>og</strong>rafiet i folkemindeforskningen (1839-1950)”, Folk <strong>og</strong> Kultur<br />
1990, s. 21-66.<br />
Mikrofilm<br />
I mikrofilmsamlingen er der 380 film. Hovedparten er sikkerhedskopier af Dansk<br />
Folkemindesamlings eget materiale. Omkring 100 film rummer d<strong>og</strong> affot<strong>og</strong>raferinger af<br />
dansk materiale uden for Folkemindesamlingen, blandt andet skillingsvisetryk, håndskrevne<br />
vise- <strong>og</strong> nodebøger samt andre håndskrifter vedrørende tro, skik <strong>og</strong> fortælling.<br />
Registre:<br />
Database: Mikrofilm.<br />
142
Film<br />
Dansk Folkemindesamling besidder omkring 40 16mm film <strong>og</strong> en snes 8mm film (mest i<br />
form af råbånd) om folkeliv <strong>og</strong> forskellige traditioner. De har en spilletid på 4-45 min. hver,<br />
<strong>og</strong> de er med en enkelt undtagelse alle sammen optaget siden 1960. I mange tilfælde har<br />
Folkemindesamlingen kun fungeret som konsulent på optagelserne, i andre tilfælde er filmene<br />
produceret af samlingen.<br />
De originale filmspoler blev i 2001 deponeret på Det Danske Filminstitut. Nedenfor<br />
anføres nr., titel <strong>og</strong> datering på de 16mm film, der er er kopieret til video. Disse videokopier<br />
kan ses på DFS <strong>og</strong> kan desuden i de fleste tilfælde udlejes.<br />
Nr. Titel <strong>og</strong> datering<br />
1 Brumleby. Lægeforeningens boliger. 1969-70.<br />
2 Dansk Folkemindesamlings flytning. 1967.<br />
3 Syng en sang, 1 (med Ida Hansen, Frederik Fabricius, Julie Petersen, Benny Holst,<br />
Freddy Fræk). 1968.<br />
4 Syng en sang, 2 (med Hanne Rasmussen, Marie Petersen, Åge <strong>Jens</strong>en, Maren<br />
Christensen, Marius Christensen). 1968.<br />
5 Syng en sang, 3 (med Erna Andersen <strong>og</strong> familie, Cæsar, Ingeborg Munch, Marie<br />
Mide). 1968.<br />
6 Ringridning i Emmerlev. 1967.<br />
7 Fortæl en historie, 1 (med Ida Hansen, Marius Christoffersen, Valdemar Hansen,<br />
Ditlevsen). 1969.<br />
8 Fortæl en historie, 2 (med John Bunzen, Rikkelise Steen, Bernhard Rudkilde). 1969.<br />
9 Fortæl en historie, 3 (Knud Andersen, Johan Thiersen, Jørgen Wolf). 1969.<br />
10 Spillemanden Evald Thomsen. 1967-76.<br />
11 Helligtrekongersløb på Agersø. 1971.<br />
12 Fest til hest. Fastelavnsridning i St. Magleby. 1969.<br />
13 Fejer Ib. Skorstensfejer Ib Larsen fortæller. 1972.<br />
14 Barbermester <strong>Jens</strong>en. I den gamle barberstue på Frederiksberg. 1974.<br />
15 Amagergilde. Generalforsamling i Amagerbanken. 1977.<br />
16 Kaptajn Voms teater. Marionetteater. 1964.<br />
17 Snorelege. Brøndbyøster skole.1965-66.<br />
18 En hundredårs fødselsdag. Jørgen Karl Sørensen, Odder. 1975.<br />
19 Cibrino. Den omrejsende gøgler Peter Grønbæk. 1974.<br />
20 Traditionel dans på Vrøgum-egnen. 1979.<br />
21 Sven Åge Carstens. Synskhed. 1976.<br />
[22]<br />
23 Vagabonder på Egeskov marked. 1962.<br />
24 Egeskov marked. 1973.<br />
25 Bakken. Dyrehavsbakken, København. 1966.<br />
[26]<br />
27 Kajak <strong>og</strong> trommedans i Østgrønland. SFC, udateret.<br />
28 Les Gnaouas. Dans i Marokko. 1967.<br />
29 Berbere fra Tarhjijt danser Ahouash. 1967.<br />
30 Sønderhoaften på Vallensbæk Statsskole. 1973.<br />
143
31 Valby skoles lejrskole i Jystrup. 1944.<br />
32 Ingeborg Munch <strong>og</strong> Evald Thomsen. 1966.<br />
[33]<br />
34 Blushøjlejren - en københavnsk sigøjnerlejr 1962-64.<br />
35 Rotternes konge. Om Cibrino. Ca. 1970.<br />
36 “Min tomme er lom”. Vagabonder. 1990'erne. [Ib Marquartz].<br />
37 Sigrid Olsen, hjemmebager. Udateret.<br />
[38-39]<br />
40 Nordgrønland. Polar-eskimo. SFC, udateret.<br />
41 Eskimo, East-Greenland: Attaching the Skin to a Frame-Drum. Drum Fight Songs.<br />
Women’s Drum Songs. Drum Songs. Entertaining Scenes. 1962 (Publikationen zu<br />
Wissenschaftlichen Filmen, Göttingen, E 2074-2078).<br />
42 Under den polerede overflade. Folkemindesamleren Anders Enevigs verdener. 1994.<br />
[Maria Rytter].<br />
Registre:<br />
Accession registreret på løsblade.<br />
Video<br />
DFS har indsamlet ved hjælp af video siden 1979, <strong>og</strong> samlingen har nu (2004) mere end 750<br />
bånd, der alle nævnes nedenfor. Videoarkivet blev grundlagt på initiativ af arkivar Svend<br />
Nielsen, som især har samarbejdet om optagelser med folkloristerne Anders Chr. N.<br />
Christensen <strong>og</strong> Svend E. Ottosen samt danseforskeren Anca Giurchescu.<br />
Traditionel dans er først med film <strong>og</strong> video blevet let tilgængelig for forskning. Der<br />
eksisterer kun ganske få film med traditionel dans, hvorfor videooptagelserne på dette område<br />
har en særlig betydning.<br />
De nedenfor nævnte optagelser knytter sig ofte til de projekter, der er beskrevet<br />
under lydarkivet, hvorfor der for en beskrivelse af de enkelte emner henvises dertil. Dette er<br />
fundet mest hensigtsmæssigt, på trods af at flere projekter - især vedrørende dans - i 1980'erne<br />
<strong>og</strong> 1990'erne var centreret om videooptagelserne (evt. som supplement til allerede<br />
eksisterende båndoptagelser).<br />
Samlinger:<br />
Svend Nielsens optagelser fra Danmark.<br />
Fiskere (4 videobånd, 1992-93), bygningshåndværkere (7 videobånd, 1993-94), voksensanglege (31 videobånd,<br />
1979-93), børn (28 videobånd, 1980-2002), herregårdsbørster (8 videobånd, 1982-99), forældre/børn -<br />
remser/vuggeviser (24 videobånd, 1973-86), søfolk (12 videobånd, 1985-94), gårdsangere (9 videobånd, 1982-<br />
2002).<br />
144
Svend Nielsens optagelser fra Island. 37 videobånd, 1992-2000.<br />
Anders Chr. N. Christensens optagelser.<br />
Traditionel musik, dans <strong>og</strong> folkeliv på Læsø (15 videobånd), spillemandsfamilien Sørensen fra Vestjylland (18<br />
videobånd), menuettraditioner (2 videobånd), Peder <strong>og</strong> Martin “Spillemand” <strong>Jens</strong>en fra Grove ved Karup (9<br />
videobånd), visesangeren Nikoline Lillelund med familie fra Timring i Vestjylland (8 videobånd),<br />
majbøgstradition i Himmerland (6 videobånd), musik- <strong>og</strong> dansetraditioner fra egnen omkring Skive <strong>og</strong> Viborg,<br />
(5 videobånd, 1997-2002), spillemandsmusik <strong>og</strong> dansetraditioner fra forskellige jyske lokaliteter (44 videobånd).<br />
Danse- <strong>og</strong> musiktraditioner i Thy. 82 videobånd.<br />
Sven E. Ottosens optagelser.<br />
Dansemusik <strong>og</strong> spillemænd fra Stevns (3 videobånd), dansemusik <strong>og</strong> spillemænd fra Thy (10 videobånd).<br />
Judy Ryslander Schomackers optagelser om gårdsang, værtshusmusik <strong>og</strong> dans. 19 videobånd.<br />
Gammeldanseforeninger. Dansetradition, musiktradition <strong>og</strong> foreningsliv. 23 videobånd.<br />
Svend Nielsens optagelser fra Færøerne. 26 videobånd, 1983-94.<br />
Danse- <strong>og</strong> musiktraditioner på Reersø i tilknytning til musiker Charles Hansen. 9 videobånd.<br />
Vlacher i Danmark. 34 videobånd, 1988-1997.<br />
Vlacherne er en gruppe af rumænsktalende serbere, der 1970'erne kom til Danmark som gæstearbejdere, <strong>og</strong> som<br />
hovedsagelig har slået sig ned i Nordsjælland. Danseforskeren Anca Giurchescu har i 1988, 1989, 1990, 1991,<br />
1996 <strong>og</strong> 1997 lavet videoreportager fra store dansesammenkomster. Mange af optagelserne er foretaget i<br />
samarbejde med Svend Nielsen.<br />
Anca Giurchescus optagelser vedrørende dans <strong>og</strong> musik i Rumænien. 57 videobånd, 1991-99.<br />
Vlacher i Serbien <strong>og</strong> Bulgarien. 76 videobånd, 1990-2001.<br />
Dans, sang, musik <strong>og</strong> skikke i forbindelse med påske, pinse, bryllup <strong>og</strong> begravelse. Videoreportager <strong>og</strong><br />
interviews, herunder en enkelt sangers balladerepertoire (44 bånd, 1996). Optaget af Anca Giurchescu (1990)<br />
samt Anca Giurchescu <strong>og</strong> Svend Nielsen (1991, 1996, 1998 <strong>og</strong> 2001).<br />
Traditioner på Sct. Croix <strong>og</strong> Sct. Thomas. 23 videobånd, 1994.<br />
Dans, musik, <strong>og</strong> skik i forbindelse med nytår. Reportage- <strong>og</strong> interviewoptagelser, herunder dansetraditioner med<br />
forbindelse til dansk tradition fra kolonitiden. Indspillet af Svend Nielsen <strong>og</strong> Anders Chr. N. Christensen.<br />
OPT-samling. 150 videobånd.<br />
“OPT” er en betegnelse for private optagelser, der er indsendt til DFS. Indholdet på båndene er ret forskelligt.<br />
Der er eksempler på bestemte personer, miljøer, situationer <strong>og</strong> genrer. Blandt de større samlinger kan nævnes<br />
Carsten Bregenhøjs optagelser om masketradition i Norden (31 videobånd), Knud F. Møllers optagelser om<br />
helligtrekongersløb (11 videobånd), en dokumentation af livet i Christiania før 1983 (46 bånd) <strong>og</strong> Judy<br />
Ryslanders optagelser om sommer-i-by på Samsø, sangaften i Københavns Folkemusikhus m.m. (14 videobånd).<br />
145
Registre <strong>og</strong> publikationer, der henviser til materiale i DFS:<br />
Danmark: Håndskrevet summarisk accessionsprotokol 1979-2003.<br />
Anders Christensen <strong>og</strong> Svend Nielsen: “Tolv års danseindsamling med video for Dansk<br />
Folkemindesamling <strong>og</strong> dens forhistorie”, i: Folk <strong>og</strong> musik (Vasa) 1992 s. 45-52.<br />
146
Fagligt personale 1904-2005<br />
Ledelse<br />
1904-15 Axel Olrik, dr.phil., forstander<br />
1915-20 Forstanderskabet delt mellem de to arkivarer<br />
1920- ca. 1980 <strong>Folkeminder</strong>ådet fungerer som tilsynsråd <strong>og</strong> ministeriets konsultative organ<br />
(rådet nedlægges endeligt 1996). Undervisningsministeriets regulativ af 28. juni 1920<br />
bestemmer desuden, at arkivarerne overgår til at blive statstjenestemænd, <strong>og</strong> at “Samlingen<br />
bestyres indtil videre af 2 arkivarer [H. Grüner-Nielsen <strong>og</strong> H. Ellekilde] ... arkivarerne er<br />
ligestillede.”<br />
1953-71 Nils Schiørring, dr.phil., er ministeriets konsulent i musikvidenskab, de facto leder af<br />
musikafdelingen.<br />
Ca. 1972-2001 Arkivarkollegiet fungerer de facto som ledelse. (Arkivarerne virker på skift<br />
som “administrerende arkivar” i perioder af vekslende længde)<br />
2001- Palle Ove Christiansen, dr.phil., direktør<br />
Fastansatte arkivarer (siden 1998: seniorforskere)<br />
Med særligt ansvar for sang <strong>og</strong> musik (“de rytmiske folkeminder”):<br />
1915-51 Hakon Grüner-Nielsen, cand.mag., organist<br />
1963-94 Thorkild Knudsen, musikpædag<strong>og</strong>isk eksamen, konservatorieuddannet i<br />
klaver/musikteori/-historie (1960-63 videnskabelig assistent. 1960-71 ved DFS i Kbh.,<br />
1971-94 i H<strong>og</strong>ager)<br />
1964-82 Poul Rovsing Olsen, konservatorieuddannet i musikteori/klaver,<br />
musikpædag<strong>og</strong>isk eksamen, cand.jur. (videnskabelig assistent 1963-64)<br />
1967-73 Morten Levy, dr.phil.<br />
1973-2004 Svend Nielsen, lærer, mag.art.<br />
1983- <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>, dr.phil.<br />
Med særligt ansvar for folklore (“de prosaiske folkeminder”):<br />
1915-17 Thomas B. Bang, mag.art.<br />
1917-61 Hans Ellekilde, mag.art.<br />
1952-57 Inger Boberg, dr.phil. (videnskabelig assistent 1932-52)<br />
1958-61 Laurits Bødker, fil.lic. (videnskabelig assistent 1948-58)<br />
1962-97 Iørn Piø, dr.phil. (videnskabelig assistent 1961-62)<br />
1966-70 Bengt Holbek, dr.phil. (videnskabelig assistent 1962-66)<br />
1968-2002 Gustav Henningsen, dr.phil. (videnskabelig assistent 1962-68)<br />
1972-75 Birgitte Rørbye, mag.art. (vikar)<br />
1972-89 Carsten Bregenhøj, mag.art.<br />
2005-Else Marie Kofod, ph.d.<br />
147
Andre faglige medarbejdere<br />
Fastansatte:<br />
1943-79 Else Ransy, [faglig] assistent<br />
1979-2004 Else Marie Kofod, bibliotekar, cand.mag., projektforsker<br />
Løstansatte (kun et udvalg, studentermedhjælpere m.fl. ej medtaget):<br />
Før 1960:<br />
Johannes Evald Tang Kristensen, [faglig] assistent 1926-35<br />
August F. Schmidt, [faglig] assistent 1921-26<br />
Henning Henningsen, dr.phil., videnskabelig assistent 1945-48<br />
Nils Schiørring, dr.phil., videnskabelig assistent o. 1950<br />
Efter 1960:<br />
Jane Mink Rossen, dr.phil., projektforsker<br />
Eske K. Mathiesen, mag.art.<br />
Karsten Biering, mag.art.<br />
Birgit Hansen, mag.art.<br />
Anders Chr. N. Christensen, mag.art.<br />
Judy Ryslander Schomacker, mag.art.<br />
Sven E. Ottosen, mag.art.<br />
Theresa Waskowska, magister, projektforsker<br />
Marisa Rey Henningsen, ph.d., projektforsker<br />
Hanne Pico Larsen, MA, projektforsker<br />
John Bæk, cand.phil., ph.d.-stipendiat 2001-03<br />
Sally Anderson, ph.d., projektforsker 2002-04<br />
Marianne H. Pedersen, cand.scient., forskningsassistent 2003-04<br />
Mikkel Rytter, cand.scient., forskningsassistent 2003-04<br />
Thea Aarup Valbjørn, cand.scient., forskningsassistent 2004-05, projektkoordinator 2006-<br />
Tore Tvarnø Lind, ph.d., projektforsker 2004<br />
Søren Frost, cand.mag., forskningsassistent 2004<br />
Britta Bjerrum Mortensen, cand.scient., forskningsassistent 2005<br />
Peter E. Nissen, mag.art., forskningsassistent 2005-06<br />
Rasmus Glenthøj, cand.mag., forskningsassistent 2005-06<br />
Bjarne Kildegaard, mag.art., projektseniorforsker 2005-06<br />
148
Noter<br />
1. Jf. Flemming Conrad: Smagen <strong>og</strong> det nationale. Studier i dansk litteraturhistorieskrivning 1800-1861, Kbh.<br />
1996, s. 99-108.<br />
2. <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>: “Rasmus Nyerups visearbejde <strong>og</strong> folkeviseindsamlingen 1809-21", Musik <strong>og</strong> Forskning<br />
1982 s. 5-79.<br />
3. Anders Sørensen Vedel: It Hundrede vduaalde Danske Viser, Ribe 1591 (faksimileudgave med indledning <strong>og</strong><br />
noter ved Karen Thuesen, Kbh. 1993), <strong>og</strong> Peder Syv: Et Hundrede udvalde Danske Viser ... forøgede med det<br />
andet Hundrede Viser, Kbh. 1695. Begge værker kom i mange udgaver.<br />
4. Citaterne er fra Axel Thordsen <strong>og</strong> Skjøn Valborg, en norsk Ballade, med Anmærkninger af R. Nyerup; som<br />
Prøve paa den ny Skikkelse, hvori Abrahamson, Rahbek <strong>og</strong> Nyerup agte at udgive den saa kaldte Kjempeviseb<strong>og</strong><br />
(Kbh. 1809).<br />
5. Wilhelm Grimm udgav i øvrigt omkring ét hundrede oversættelser af gamle danske folkeviser i Altdänische<br />
Heldenlieder, Balladen und Märchen, Heidelberg 1811. Udgaven fik stor betydning for udlandets kendskab til<br />
dette stof.<br />
6. Dansk Folkeblad, 8. december 1843.<br />
7. Dannebr<strong>og</strong>, 3. februar 1854.<br />
8. Jf. Astrid Lunding: The System of Tales in the Folklore Collection of Copenhagen, Helsinki 1910 (FFC<br />
Communications 2) <strong>og</strong> Antti Aarne: Ûbersicht der mit dem Verzeichnis der Märchentypen in den Sammlungen<br />
Grimms, Grundtvigs, Afanasjews, Gonzenbachs und Hahns übereinstimmenden Märchen, Helsinki 1912 (FFC<br />
Communications 10).<br />
9. Citeret efter Iørn Piøs artikel om Svend Grundtvig i Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon, 3. udg. Kbh. 1980.<br />
10. Sammenhængen manifesterede sig f.eks. kort efter Svend Grundtvigs død i to tidsskrifter. Dania, Tidsskrift<br />
for folkemål <strong>og</strong> folkeminder blev udgivet fra 1890 af Universitetsjubilæets Danske Samfund under redaktion af<br />
Otto Jespersen <strong>og</strong> Kristoffer Nyrop. Det blev i 1904 afløst af det stadig eksisterende Danske Studier, som i mere<br />
end et årti blev redigeret af Marius Kristensen <strong>og</strong> Axel Olrik, <strong>og</strong> som især beskæftigede sig med dansk spr<strong>og</strong>,<br />
litteratur <strong>og</strong> folkeminder, herunder <strong>og</strong>så nordisk mytol<strong>og</strong>i.<br />
11. Kronik i Nationaltidende 16. juni 1916.<br />
12. 15. juni 1886.<br />
13. Kristensen udnævnte endda senere I.C. Christensen til at være den person, der “... i min virksomhed som<br />
samler af folkeminder har gjort mig mere skade end n<strong>og</strong>en anden.” (Minder <strong>og</strong> Oplevelser 4, Viborg 1927, s.<br />
122. Jf. <strong>og</strong>så sammesteds s. 279-81). Efter udgivelsen af dette, Tang Kristensens erindringsværk, offentliggjorde<br />
I.C. Christensen en indsigelse i Viborg Stifts Folkeblad 7. januar 1929, hvor han fastsl<strong>og</strong> at “i anledning af Tang<br />
Kristensens erindringer, som er anmeldt i Deres blad, ønsker jeg at meddele, at jeg ikke mindes, at jeg n<strong>og</strong>en<br />
sinde er kommet for sent til en audiens, <strong>og</strong> ikke heller, at jeg har skadet E.T.K. i hans arbejde.”<br />
14. I.C. Christensen var ikke generelt imod arbejdet med at samle <strong>og</strong> udgive folkeminder, idet han f.eks. som<br />
privatperson anbefalede oprettelsen af foreningen “Danmarks <strong>Folkeminder</strong>” (jf. Hans Ellekilde: “Foreningen<br />
Danmarks <strong>Folkeminder</strong> 1908 - 20. Marts - 1933”, i: Hans Ellekilde (red.), Foreningen Danmarks <strong>Folkeminder</strong><br />
gennem 25 Aar, Kbh. 1933, s. 18). - Der findes i øvrigt ingen tidligere fremstilling af DFS’ historie, men dele<br />
heraf er belyst i Hans Ellekilde: “Dansk Folkemindesamling”, Nordische Rundschau 8 (1935) s. 1-16, Inger M.<br />
Boberg Folkemindeforskningens historie i Mellem- <strong>og</strong> Nordeuropa, Kbh. 1951-53, Iørn Piø, Gustav Henningsen<br />
149
<strong>og</strong> Birgitte Rørbye: “Dansk folkemindeforskning 1953-1973”, Danske Studier 1974 s. 115-31, Kirsten Sass Bak:<br />
“Folkemusik <strong>og</strong> musikvidenskab - Fra Laub til folkemusikdebatten”, i: Otte ekkoer af musikforskningen i Århus,<br />
Århus 1988, s. 21-61, Inge Adriansen: Fædrelandet, folkeminderne <strong>og</strong> modersmålet, Sønderborg 1990, <strong>og</strong> <strong>Jens</strong><br />
<strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>: Musiketnol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> folkemusikforskning i Danmark, Kbh. 1992.<br />
15. Axel Olrik: Fra Dansk Folkemindesamling. Meddelelser <strong>og</strong> Spørsmål, Kbh. 1908; “Dansk<br />
Folkemindesamling. Aktstykker <strong>og</strong> fortegnelser”, i: Festskrift til H.F. Feilberg, Stockholm-Kbh.-Kristiania<br />
1911, s. 470-88.<br />
16. Brev til overbibliotekaren ved Det Kgl. Bibliotek fra Axel Olrik 14. november 1903, mærket “ad N o 2085”.<br />
17. Rigsdagstidende 1903-04, tillæg B s. 434.<br />
18. Festskrift til H.F. Feilberg s. 470.<br />
19. Festskrift til H.F. Feilberg s. 472-73.<br />
20. I Rigsdagstidende, tillæg A, 1916-17 s. 1610, oplyses, at “der er ikke n<strong>og</strong>en anden forbindelse mellem<br />
Samlingen <strong>og</strong> Det Kgl. Bibliotek end, at Samlingen har lokale i biblioteket”.<br />
21. Rådet bestod i 1920 af overbibliotekar H.O. Lange, professor Arthur Christensen, dr.phil. <strong>Henrik</strong> Ussing,<br />
arkivar Hans Ellekilde <strong>og</strong> arkivar Hakon Grüner-Nielsen, <strong>og</strong> i 1980 af rigsbibliotekar Palle Birkelund,<br />
overinspektør Holger Rasmussen, professor Gustav Albeck, lektor Chr. Lisse <strong>og</strong> professor Nils Schiørring.<br />
Rådet blev formelt nedlagt i 1996, men havde da længe ikke fungeret. Overbibliotekaren på Det Kgl. Bibliotek<br />
var født formand.<br />
22. Lokaliteterne <strong>og</strong> miljøet er beskrevet i to artikler af <strong>Henrik</strong> Juul Hansen (“Nissernes <strong>og</strong> troldenes fortrolige”)<br />
<strong>og</strong> Iørn Piø (“Fra den gamle Folkemindesamling (1955-67)”), i: Sådan set - Erindringer fra <strong>og</strong> om Det kongelige<br />
Bibliotek, Kbh. 1993, henholdsvis s. 197-200 <strong>og</strong> s. 201-208.<br />
23. Ellen Nørgaard: “Niels Georg Christensen” i Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon 3, 3. udg. Kbh. 1979.<br />
24. Rigsdagstidende 1904-05, tillæg A, s. 134 <strong>og</strong> s. 946.<br />
25. Hans Ellekilde: “Foreningen Danmarks <strong>Folkeminder</strong> 1908 - 20. Marts - 1933”, i: Hans Ellekilde (red.),<br />
Foreningen Danmarks <strong>Folkeminder</strong> gennem 25 Aar, Kbh. 1933, s. 5-56.<br />
26. “Dansk Folkemindesamling”, i Danske Studier 1915 s. 112.<br />
27. Se s<strong>og</strong>nene på omslagets inderside i H.P. Hansens Skovlovringer, 1936. Ellekilde omtaler selv problemet i<br />
bl.a. “Fortegnelse over danske S<strong>og</strong>ne, hvorfra der kendes faa eller ingen Folkesagn”, i Foreningen Danmarks<br />
<strong>Folkeminder</strong> gennem 25 Aar, Kbh. 1933, s. 171-73.<br />
28. Grüner-Nielsen oplyste i 1944, at man tidligere især sendte skemaerne til lærerne, men da de nu var<br />
overbebyrdet med alle mulige opgaver, gik listerne i stedet til s<strong>og</strong>nef<strong>og</strong>derne, som besørgede dem videre til de af<br />
s<strong>og</strong>nets beboere, der sad inde med de bedste muligheder for besvarelse. (“Dansk Folkemindesamling kortlægger<br />
Danmarks <strong>Folkeminder</strong>”, interview i Hus <strong>og</strong> Hjem 31. august 1944).<br />
29. H. Grüner-Nielsen: “Hjalmar Thuren” i Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon 14, 3. udg. Kbh. 1983. Jf. <strong>og</strong>så Axel<br />
Olriks nekrol<strong>og</strong> i Danske Studier 1912 s. 105-08.<br />
30. Fra Dansk Folkemindesamling, 1908, s. 13.<br />
31. Jf. Iørn Piø: “Hakon Harald Grüner-Nielsen” i Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon 5, 3. udg. Kbh. 1980, <strong>og</strong> Carl-<br />
Allan Moberg: “Hakon Grüner-Nielsen 24/7 1881 - 24/2 1953”, i: Jöran Sahlgren (udg.), Kungl. Gustav Adolfs<br />
150
Akademiens Minnesbok 1942-57, Uppsala 1958, s. 43-47 <strong>og</strong> 309-14.<br />
32. Jf. Iørn Piø: “Hans Lavrits Ellekilde” i Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon 4, 3. udg. Kbh. 1980.<br />
33. Jf. Erik Dals nekrol<strong>og</strong> “Inger Margrethe Boberg”, Danske Studier 1957 s. 5-8, <strong>og</strong> Else Marie Kofod: “Inger<br />
Boberg”, i: Dansk bi<strong>og</strong>rafisk kvindeleksikon 1, Kbh. 2000, s. 178.<br />
34. Man kan d<strong>og</strong> nævne Giuseppe Cocchiara: Storia del folklore in Europa, der udkom i Torino 1952 (engelsk<br />
oversættelse: The History of Folklore in Europe, Philadelphia 1981).<br />
35. Jf. Hans Chr. Bjerg: “Henning Christopher Henningsen” i Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon 6, 3. udg. Kbh. 1980.<br />
36. Jf. Laurits Bødker: Talt <strong>og</strong> skrevet 1940-74, Kbh. 1975 (redigeret af Flemming Hemmersam <strong>og</strong> udsendt som<br />
første del af årsberetningen Unifol 1975). Om universitetsfagets historie se i øvrigt Bengt Holbek:<br />
“Folkemindevidenskab”, i: Povl Johs. <strong>Jens</strong>en (red.), Københavns Universitet 1479-1979, 11, Det filosofiske<br />
Fakultet, 4. del, Kbh. 1979, s. 49-85. Heri karakteriseres resultatet af Bødkers virke på universitetet således:<br />
“Han førte det [faget] ud i en identitetskrise ... med det løjerlige resultat, at da studenteroprørets billedstormere<br />
sidst i 1960'erne nåede folkemindevidenskaben, var det for sent; lektoren stod der forlængst med mukkerten i<br />
hånden, de ærværdige billeder var knust, <strong>og</strong> støvet hvirvlede ham endnu om ørene.” (s. 80). Et langt mere<br />
positivt syn på Bødkers betydning end både Holbek <strong>og</strong> nærværende b<strong>og</strong>s forfatter har Flemming Hemmersam i<br />
artiklen “Folkloristik mellem folklorisme <strong>og</strong> folklore”, Fortid <strong>og</strong> Nutid 2001, 2, s. 134-45.<br />
37. “Dansk Folkemindesamlings Optegnerpapir”, Fra Dansk Folkemindesamling 5, Kbh. 1933, s. 177-80.<br />
38. Jf. Niels Martin <strong>Jens</strong>en: “Nils Schiørring” i Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon 13, 3. udg. Kbh. 1983, <strong>og</strong> <strong>Henrik</strong><br />
Glahn: “Nils Schiørring, 8. april 1910 - 3. oktober 2001”, i: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab,<br />
Oversigt over Selskabets Virksomhed 2002-2003, Kbh. 2004, s. 239-52.<br />
39. Jf. Iørn Piø: “Laurits Laursen Bødker” i Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon 3, 3. udg. Kbh. 1979.<br />
40. Jf. Bengt Holbek: “Iørn Piø” i Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon 11, 3. udg. Kbh. 1982, samt Inger Spang Hansen:<br />
“Bibli<strong>og</strong>rafi over Iørn Piøs trykte arbejder 1953-1997”, i: Else Marie Kofod <strong>og</strong> Eske K. Mathiesen (red.),<br />
Traditioner er mange ting. Festskrift til Iørn Piø, Kbh. 1997, s. 341-65.<br />
41. Jf. Sigurd Berg: “Thorkild Borg Knudsen” i Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon 8, 3. udg. Kbh. 1981.<br />
42. Jf. Knud Ketting: “Poul Rovsing Olsen” i Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon 12, 3. udg. Kbh. 1982.<br />
43. Jf. Michael Chesnutt: “Bibli<strong>og</strong>raphy of the Published Writings of Bengt Holbek 1958-1992", i: Samme<br />
(red.), Telling Reality. Folklore Studies in Memory of Bengt Holbek, Copenhagen & Turku 1993, s. 37-57.<br />
44. Jf. artiklen “<strong>Koudal</strong>, <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong>” i Ludwig Finscher (red.): Die Musik in Geschichte und Gegenwart,<br />
Personenteil 10, Kassel m.fl. 2003, sp. 570-71.<br />
45. At fagets søgen efter en konsistent profil (et nyt paradigme) var et problem i hele Norden, kan man få et<br />
indtryk af i Gun Herranen (red.): Folkloristikens aktuella paradigm, Åbo 1981.<br />
46. Jf. Iørn Piø: “Anders Enevig” i Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon 16 (Supplement), 3. udg. Kbh. 1984.<br />
47. Siden 1979 gennem den selvstændige institution Forlaget Kragen, der med Svend Nielsen som leder altid har<br />
haft adresse på Samlingen.<br />
48. Produktionen er ofte sket i samarbejde med andre. Jf. afsnittet “Film” s. 229-30??<br />
151
49. Thorkild Knudsen brugte ofte disse to slagord, se f.eks. titelbladet til Folkemusikhusets balladeb<strong>og</strong>, H<strong>og</strong>ager<br />
1977, <strong>og</strong> Morten Alfred Høirups “The Place. Historien om Folkemusikhuset i H<strong>og</strong>ager”, Folkemusik i Danmark<br />
8. årg., 3-4 (1997). Sidstnævnte sted specificerer Knudsen de fattige som “... hvad enten det er de sociale tabere<br />
eller børnene eller kvinderne” (nr. 4 s. 14). Andetsteds taler han om “folkemusikkens folk” som “nærmest<br />
arbejdsfolk <strong>og</strong> kvinder” (Anette Tonn-Petersen: Funktionelle <strong>og</strong> ideol<strong>og</strong>iske anvendelser af folkemusikken,<br />
utrykt speciale ved Institut for Europæisk Folkelivsforskning 1983 s. 135) eller “folk er de fattige ... mest<br />
kvinder <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>lige afvigere” (Thorkild Knudsen: “Hvem er folk?” i Albertslund Folkemusikhus’ blad maj<br />
1981 s. 24).<br />
50. Kirsten Sass Bak: “Folkemusik <strong>og</strong> musikvidenskab - Fra Laub til folkemusikdebatten”, i: Otte ekkoer af<br />
musikforskning i Århus, Århus 1988, s. 21-61 (om H<strong>og</strong>ager især s. 46-48). Sass Bak, der som lektor i<br />
musikvidenskab ved Århus Universitet havde arbejdet sammen med H<strong>og</strong>ager, skriver bl.a.: “I folkemusikhuset<br />
udvikledes en ‘alternativ’ forskningspraksis, som bevidst t<strong>og</strong> afstand fra alle akademiske normer. Ikke sådan, at<br />
man stillede sig på ét videnskabsteoretisk standpunkt <strong>og</strong> undsagde andre; man skabte sit eget begreb om<br />
forskning, hvor forskerens rolle helt enkelt var formidlerens ... <strong>og</strong> hvor ethvert kildeudsagn skulle tale direkte til<br />
læseren.” (s. 47).<br />
51. Det er således misvisende, når Sigurd Berg skriver, at opbygningen af folkemusikhuset i H<strong>og</strong>ager skete “i<br />
samarbejde med Dansk folkemindesamling” (Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon 8, 3. udg. Kbh. 1981, s. 91).<br />
52. Poul Rovsing Olsen: Musiketnol<strong>og</strong>i, Kbh. 1974.<br />
53. S. 7.<br />
54. Redigeret af Doris Stockmann <strong>og</strong> <strong>Jens</strong> <strong>Henrik</strong> <strong>Koudal</strong>, København 1997.<br />
55. Jf. Ann Helene Bolstad Skjelbred: “Birgitte Rørbye (1945-1998)”, Folk <strong>og</strong> Kultur 1999 s. 5-11.<br />
56. Jf. bi<strong>og</strong>rafien i Kraks Blå B<strong>og</strong>.<br />
57. Jf. Peter Henningsen: “Store <strong>og</strong> små historier. Samtale med Palle O. Christiansen om historisk antropol<strong>og</strong>i <strong>og</strong><br />
<strong>kultur</strong>historie”, Fortid <strong>og</strong> Nutid 2001, 1, s. 57-70, samt artiklen “Christiansen, Palle Ove” i Kraks Blå B<strong>og</strong><br />
2004/05.<br />
58. Jf. Gustav Henningsen <strong>og</strong> George Nellemann (red.): Det farlige liv, Kbh. 1978.<br />
59. Især Iørn Piø varet<strong>og</strong> funktionen som “administrerende arkivar”, en post der i øvrigt blev varetaget af<br />
arkivarerne på skift i perioder af vekslende længde.<br />
60. Institutionens lovgrundlag er kontoen på Finansloven med tilhørende formålsbeskrivelse i anmærkningerne<br />
(§ 21.32.05) samt “Lov om forskning ved [Kulturministeriets] arkiver, biblioteker, museer m.v.” af 27. marts<br />
1996 med Kulturministeriets tilhørende “Bekendtgørelse om institutioner omfattet af lov om forskning ved<br />
arkiver, biblioteker, museer m.v.” nr. 586 af 8. juli 1997. Se i øvrigt Palle Ove Christiansen ”En<br />
<strong>kultur</strong>institutions plads i samfundet”, Fortid <strong>og</strong> Nutid 2004, 4.<br />
61. Dvs. at en samling, der har tilhørt en person eller institution, er blevet holdt sammen <strong>og</strong> forsynet med én<br />
arkivsignatur. Før 1960 opsplittede <strong>og</strong> henlagde man ikke sjældent en indkommet samling systematisk efter<br />
emne i “1906-samlingerne” eller fordelte den på en række fortløbende arkivnumre.<br />
62. Jf. Axel Olrik: Dansk Folkemindesamling (DFS). The National Collections of Folklore in Copenhagen,<br />
Helsinki 1910, s. 4ff.<br />
63. Signaturen er undtagelsesvis ikke benævnt efter samlingens indlemmelsesår (1884), men efter arkivskaberens<br />
dødsår (1883).<br />
152
64. Citeret efter Bengt Holbek: “Folkemindevidenskab”, i: Povl Johs. <strong>Jens</strong>en (red.), Københavns Universitet<br />
1479-1979, 11, Det filosofiske fakultet, 4. del, Kbh. 1979, s. 66.<br />
65. Jf. “Dansk Folkemindesamling. Aktstykker <strong>og</strong> fortegnelser”, i: Festskrift til H. F. Feilberg, 1911, s. 476.<br />
66. Brev til Olrik 2. maj 1915, trykt i Dansk Udsyn 1 (1921) s. 200.<br />
67. Som Poul Andersen har udtrykt det i Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon, 3. udg. 1980.<br />
68. Registret er udgivet på mikrofiche <strong>og</strong> med trykt Manual til H.F. Feilbergs Folklore Indeks ved Gustav<br />
Henningsen, Åbo 1992.<br />
69. Dansk bi<strong>og</strong>rafisk Leksikon 14, 3. udg. Kbh. 1981.<br />
70. Oversat <strong>og</strong> forsynet med indledning af Jørgen Olrik, Kbh. 1923.<br />
71. Axel Olrik: “<strong>Folkeminder</strong>” i Salmonsens Konversations Leksikon, 2. udg., 8, Kbh. 1919, s. 374.<br />
72. Salmonsens Konversations Leksikon, 8, Kbh. 1919, s. 375.<br />
73. Jf. Vibeke Winge: “Om Almindelig Morskabslæsning i Danmark <strong>og</strong> Norge igjennem Aarhundreder”, i: Bag<br />
ved bøgernes bjerg. En hilsen til M<strong>og</strong>ens Iversen, Kbh. 1978, s. 89-100.<br />
74. Gamle danske Minder 3, 1861.<br />
75. “<strong>Folkeminder</strong>”, i Salmonsens Konversations Leksikon 8, 2. udg. Kbh. 1919, s. 370.<br />
76. Salmonsens Konversations Leksikon 8, Kbh. 1919, s. 368.<br />
77. Gamle danske Minder 3, Kbh. 1861, s. IV.<br />
78. Gamle danske Minder 3, Kbh. 1861, s. IV.<br />
79. Gamle danske Minder 2, s. 104-06 <strong>og</strong> s. 273-77.<br />
80. Folke-Sange <strong>og</strong> Melodier. Fædrelandske <strong>og</strong> Fremmede, 3. udg. Kbh. 1869.<br />
81. Dans <strong>og</strong> Kvaddigtning paa Færøerne. Med et Musikbilag, Kbh. 1901; Folkesangen på Færøerne, Kbh. 1908;<br />
“Dans i Grønland”, i: Festskrift til H.F. Feilberg, Stockholm-København-Kristiania 1911, s. 77-97. Thuren<br />
udforskede <strong>og</strong>så sanglege, jf. “Vore Sanglege”, Danske Studier 1908 s. 129-74.<br />
82. “Dans i Danmark”, i: H. Grüner-Nielsen (red.), Dans (=Nordisk Kultur 34B), Stockholm-Oslo-Kbh. 1933, s.<br />
130-49; “Dans paa Færøerne”, sammesteds s. 150-55; “Dans i Norge”, sammesteds s. 156-62.<br />
83. Jf. Anders Christensen <strong>og</strong> Svend Nielsen: “Tolv års danseindsamling med video for Dansk<br />
Folkemindesamling <strong>og</strong> dens forhistorie”, i: Folk <strong>og</strong> musik 1 (Vasa) 1992 s. 45-52.<br />
84. Jf. Gunnar Knudsen: Stednavneudvalget gennem 25 Aar, Kbh. 1935, <strong>og</strong> Poul Andersen: “Beretning om<br />
Udvalg for Folkemaals Virksomhed 1909-32”, Fortid <strong>og</strong> Nutid 9 (1931-32), s. 161-210.<br />
85. Fra Dansk Folkemindesamling, Kbh. 1908.<br />
86. Citeret efter Olriks koncept til årsberetning i DFS’ interne “Dagb<strong>og</strong>, 1904-1920”, DFS 2004/23.<br />
153
87. Olrik: “Mindeord. Hjalmar Thuren”, Danske Studier 1912 s. 105.<br />
154