Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
for “dansk folkekarakter”, der som en næsten uforanderlig størrelse skulle kunne påvises på<br />
videnskabelig vis. Der eksisterede fra slutningen af 1800-tallet <strong>og</strong> til 1930'erne en udbredt tro<br />
på “folkepsykol<strong>og</strong>i”, et begreb som forskningen efter Anden Verdenskrig har forladt.<br />
Bemandingsmæssigt fik DFS i 30'erne, 40'erne <strong>og</strong> 50'erne et længe savnet<br />
supplement med ansættelsen af Inger Boberg, Else Ransy, Henning Henningsen <strong>og</strong> Laurids<br />
Bødker. Inger Boberg (1900-57) havde oprindelig interesseret sig for filol<strong>og</strong>i, men snart kom<br />
religionshistorie <strong>og</strong> folkeminder (især sagn- <strong>og</strong> eventyrforskning) til at dominere. 33 Hun blev<br />
ansat som videnskabelig assistent i 1932, men kunne først i 1952, efter Grüner-Nielsens<br />
pensionering, få en regulær arkivarstilling. Hun skrev disputats om Sagnet om den store Pans<br />
død (1934) <strong>og</strong> fortsatte sit videnskabelige arbejde med en sagn-mon<strong>og</strong>rafi om Bjærgfolkenes<br />
bagning (1938) <strong>og</strong> en lang række andre bøger <strong>og</strong> artikler. Hendes Folkemindeforskningens<br />
historie i Mellem- <strong>og</strong> Nordeuropa (1951-53) har et ret opremsende præg, men havde dengang<br />
ikke n<strong>og</strong>et sidestykke hverken i eller uden for Danmark, 34 <strong>og</strong> den er stadig en brugbar<br />
håndb<strong>og</strong>. Bobergs kyndighed i det ældste nordiske stof gav sig et koncentreret udtryk i Motif-<br />
Index of Early Icelandic Literature, der blev udgivet posthumt i 1966.<br />
Mens Inger Boberg var en flittig forsker, kom faglærerinde Else Ransy (1909-2003) i<br />
en generation efter 1943 til at fungere som overassistent <strong>og</strong> de facto som en blanding af<br />
sekretær <strong>og</strong> faglig medarbejder, idet hun efterhånden <strong>og</strong>så besvarede forespørgsler,<br />
udarbejdede registre <strong>og</strong> foret<strong>og</strong> arkivundersøgelser. Hun udarbejdede registret over alle Evald<br />
Tang Kristensens meddelere, <strong>og</strong> der lå <strong>og</strong>så et årelangt arbejde bag hendes publicering af Ole<br />
Pedersen Kollerød: Min historie (1978) efter denne morders håndskrevne erindringer fra<br />
1840.<br />
Cand.mag. i dansk <strong>og</strong> tysk Henning Henningsen (f. 1911) 35 kom kun til at fungere<br />
som videnskabelig assistent på DFS fra 1945 til 1948. Derefter blev han museumsinspektør<br />
<strong>og</strong> senere direktør på Handels- <strong>og</strong> Søfartsmuseet på Kronborg, hvor han fortsatte sine<br />
folkloristiske studier, nu med maritime emner. Hans folkloristiske forskning kulminerede med<br />
disputatsen Crossing the Equator. Sailor’s Baptism and other Initiation Rites (1961), der<br />
analyserer den såkaldte linjedåb set ud fra en etnol<strong>og</strong>isk, historisk <strong>og</strong> filol<strong>og</strong>isk synsvinkel.<br />
Med Laurits Bødker (1915-82) fik Folkemindesamlingen 1948-58 en videnskabelig<br />
assistent <strong>og</strong> 1958-61 en arkivar, der i 1961 desuden kom til at genoprette universitetsfaget<br />
folkemindevidenskab. Bødker blev 1961 lektor <strong>og</strong> senere professor ved Københavns<br />
Universitet (efter Olriks afgang var hans professorat blevet nedlagt). Faget blev ved<br />
genoprettelsen i 1961 kaldt Nordisk folkemindevidenskab <strong>og</strong> fik fra 1967 hjemsted på Institut<br />
for folkemindevidenskab. 1987 blev navnet ændret til Institut for folkloristik, der 1999-2002<br />
blev erstattet af Center for folkloristik, hvorefter faget folkloristik atter nedlagdes i Danmark.<br />
Bødkers grundsynspunkt var, at traditionsbærerne <strong>og</strong> miljøet spiller en væsentlig rolle for al<br />
folketradition. Det førte ham i 1960'erne på en rastløs jagt efter nye studieemner <strong>og</strong> nye<br />
metoder, hvilket atter bevirkede en radikal <strong>og</strong> stærkt personlig præget nyorientering af dansk<br />
folkemindeforskning, der etapevis førte til, at faget helt ændrede karakter i Danmark. Bødker<br />
udgav bl.a. de eneste uretoucherede eventyrsamlinger, der kendes på dansk, Niels Levinsen,<br />
Folkeeventyr fra Vendsyssel (1957) <strong>og</strong> Nikolaj Christensen, Folkeeventyr fra Kær herred<br />
(1963-67), <strong>og</strong> han har behandlet terminol<strong>og</strong>iske problemer i sit leksikon Folk-Literature<br />
(Germanic) fra 1965. N<strong>og</strong>en egentlig ny, konsistent videnskabelig profil på det gamle<br />
folkemindefag lykkedes det ham imidlertid ikke at skabe. 36<br />
Karakteristisk for DFS i perioden 1904-1960 var dels den genreopsplittede<br />
indsamling, udforskning <strong>og</strong> udgivelse af stoffet dels hovedinteressen for landbefolkningens<br />
mundtligt overleverede traditioner. Et - på det daglige plan - synligt udtryk herfor er det trykte<br />
18
Change language