Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur

Recommendations

Info

Det danske materiale er inddelt i følgende emnegrupper : e: Tro, trolddom og mentalitet Folketro er generelt blevet opfattet som befolkningsgruppers forestillinger om overnaturlige eller uforklarlige kræfter, væsener og sammenhænge. Mens den ældre forskning gerne ville opfatte folketroen som ét sammenhængende system, mener forskerne i dag, at forestillingerne stammer fra vidt forskellige tankebygninger, der ofte er indbyrdes modstridende. I Danmark foregik der i 1700-tallet en kamp mellem den lutherske statskirke og livssynet hos dens modstandere af to slags: Dels menigmands uofficielle trosforestillinger og dels oplysningsmændenes videnskabeligt baserede verdensbillede. Biskop Erik Pontoppidan bekæmpede f.eks. menigmands - hedenske og katolske - overtro med sin bog Fejekost til at udfeje den gamle surdejg, 1736. 70 Også Svend Grundtvig mente, at man i det, han nu i 1800-tallet kaldte “folketro”, fandt en række grundforestillinger, der havde rod i hedenskabet. Forskellen var imidlertid, at Grundtvig så noget kulturelt værdifuldt i folketroen. Axel Olrik definerede dette område som “hele almuens forestilling om højere magter og deres forhold til menneskelivet, herunder medregnet ofre til dem, maning af dem osv.” Olrik betonede, at folketro og folkeskik var to sider af samme sag: De mange handlinger, der foretages af vane, fordi man har set de ældre gøre således, bunder efter hans opfattelse næsten altid i folketro, som er uddød på den enkelte egn, men genfindes levende og forståelig andetsteds. I dansk folketro findes der elementer fra protestantisme, katolicisme og naturfolks religion side om side med forestillinger fra ældre videnskabelige systemer som astrologi og antik eller middelalderlig lægevidenskab. Folketro fungerer som en pragmatisk tænkemåde, en dagligdagsfilosofi, der fortæller folk, hvordan de skal tænke og handle i konkrete situationer. Det sammenhængende eller intellektuelle aspekt ved troen er sjældent interessant for brugeren. Derimod er det vigtigt at prøve at forstå det uforklarlige, at finde lykken og afvende det onde. I den ældre folketro (indtil o. 1900) spillede troen på overnaturlige væsener i skove, bakker og vandløb en stor rolle. Det var skikkelser som ellefolk, underjordiske trolde, gårdboen (nissen) og åmanden, hvortil kom havmænd og havfruer. En særlig gruppe var varulve og marer, henholdsvis mænd og kvinder, der til tider optrådte i dyreham. Fra viser kendes omskabte jomfruer i hindeham og riddere i fugleham. Også troen på en ikkepersonificeret magt (mana) i f.eks. kilder, træer og sten, var udbredt, og desuden kunne mennesker være født med overnaturlige evner: Nogle personer var synske, dobbeltgængeren kunne være flere steder på samme tid, heksen kunne skade andre, og “kloge” folk var født med evnen til at helbrede. Folkemedicin er et veludforsket område. Herved forstås mundtlige og skriftlige råd, forestillinger og adfærd, kendt og brugt blandt befolkningen, specielt ved sygdom hos mennesker og dyr. Magiens område deles i magiske genstande (f.eks. stål, salt og røn med overnaturlig kraft), magiske kvaliteter (f.eks. den sidste, nymåne og tallet ni) og magiske kombinationer (f.eks. ni slags træ eller kirkegårdsjord - idet træ og jord ikke i sig selv har magisk kraft). Endelig har tabuer, tegn og varsler været bestemmende for menneskers dagligliv. Kendskabet til folkemedicin - og folketro i det hele taget - skabes og udbredes nu ofte gennem medier som ugeblade, lokalaviser, messer og kurser. Hos mange mennesker er kirke og overtro, lægevidenskab og “naturmedicin” ikke modsætninger, men alternative muligheder, som den enkelte kan bruge til at forstå og ændre sit liv. 38
Vigtige samlinger DFS 1883/1-16. Svend Grundtvigs samling: Folkeminder. Bidrag fra folkemunde, indsendte til Svend Grundtvig. Alfabetisk ordnede efter meddelernes navne. 19 pk, ca. 1834-1883. Stof indenfor div. folkloristiske genrer. Samlingen danner baggrundsmateriale for bl.a. Svend Grundtvig: Gamle danske Minder i Folkemunde 1-3, Kbh. 1854-61, og Hans Ellekildes udgave af Svend Grundtvig: Danske Folkesagn 1839-83 1-2, Kbh. 1944-48. DFS 1883/90-98. Svend Grundtvigs samling: Folkesagn. Afskrifter, ordnede alfabetisk efter meddelernes navne. 9 pk, ca. 1839-83. DFS 1883/ 99-102. Svend Grundtvigs samling: Folketro. Afskrifter ordnede alfabetisk efter meddelernes navne. 4 pk, ca. 1839-83. DFS 1883/128. Svend Grundtvigs samling: Cyprianus, et nyere bondehåndskrift. ‘Compendium og Magie eller de forborgne Konster af Siprianus’. 1 pk, ca. 1800-1836. DFS 1883/130. Svend Grundtvigs samling: ‘Excerpta miscellanea’. Blandede optegnelser på latin, tysk og dansk. 1 pk, ca. 1772. Bl.a. 11 sider med råd mod sygdom hos en hest. I øvrigt digte, sange, historiske optegnelser m.m. DFS 1904/9-13, 1904/15, 1904/26-30. Frederik Lange Grundtvigs samling vedrørende fuglene i folkets tro og digtning samt fuglenavne (“Fuglenes historie”): Folkedigtning og folketro om fuglene (1904/9-13). Folketro om vilde fugle (1904/15). Fuglene i sagn og tro, utrykte bidrag. Svar på Fr. Grundtvigs trykte spørgsmål, alfabetisk ordnede efter meddelere (1904/26-29). Folkeminder, særlig om fuglene. Danske originalbidrag (1904/30). 6 pk + 6 bind, 1878-92. DFS 1904/37-38. Jens Kamps samling: Folkeminder. 1 pk + 1 bind, ca. 1868-91. Stof indenfor div. folkloristiske genrer. Især Kamps egne optegnelser, herunder optegnelser fra Bogø og optegnelser fra rejsen med offentlig understøttelse i 1877. Jf. Jens Kamp: Danske Folkeminder, Æventyr, Folkesagn, Gaader, Rim og Folketro, Odense 1877. DFS 1904/41. Jens Kamps samling: Sagn og tro. 1 pk, ca. 1868-91. Jf. Jens Kamp: Dansk Folketro, udgivet af Inger M. Boberg, Kbh. 1943. DFS 1906/1. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkeminder af forskellig art. 6 pk, Ca. 1906- 59. Optegnelser indenfor div. folkloristiske genrer, der ikke lader sig henføre til én bestemt lokalitet og/eller én bestemt genre. Også håndskrifter af blandet indhold (kun delvis folkeminder). DFS 1906/2e. Kumulerende samlinger 1906-59: Frederik Poulsen: Samsøs folkeminder. 1 bd, 1886-93. 760 s. renskrevne optegnelser, først og fremmest Poulsens egne primæroptegnelser og i mindre grad andres optegnelser (Andreas Petersens og Mikkel Sørensens optegnelser). Div. folkloristiske genrer, især sagn, skik, viser, overtro og forskellige “små genrer”. DFS 1906/22b. Kumulerende samlinger 1906-59: Folkebøger. 15 pk, ca. 1750-1950. 39
Page 1 and 2: Jens Henrik Koudal Folkeminder og d
Page 3 and 4: Lydarkivet I Sang og musik a Danmar
Page 5 and 6: Vejledning Begrebet “folkeminder
Page 7 and 8: Forkortelser og formater på arkivm
Page 9 and 10: (1821). Materiale i tilknytning til
Page 11 and 12: Som samarbejdspartner på musikomr
Page 13 and 14: Efter Svend Grundtvigs død tog Tan
Page 15 and 16: skolelærer Evald Tang Kristensen,
Page 17 and 18: Tvermose Thyregod (lege m.m.), Fred
Page 19 and 20: optegnerpapir, som samlingen lod ud
Page 21 and 22: skillingsviseproducenter, Henningse
Page 23 and 24: hypotese, at en væsentlig del af d
Page 25 and 26: Håndskriftarkivet I: Indledning Al
Page 27 and 28: II: Danmark Fire pionerer og deres
Page 29 and 30: Udvalgt litteratur om Svend Grundtv
Page 31 and 32: almindelighed, 115 Tyskland, 115b r
Page 33 and 34: vidtfavnende i sine referencer, at
Page 35 and 36: kvantitativt og kvalitativt. Omkrin
Page 37: 1929/137-139: Tang Kristensens arti
Page 41 and 42: DFS 1912/4. ‘Cyprianus’. Trylle
Page 43 and 44: Med en oversigt over besvarelserne.
Page 45 and 46: klenodier, kloge folk, kæltringer,
Page 47 and 48: f: Skikke, fester og levevis Oplysn
Page 49 and 50: DFS 1906/47. Kumulerende samlinger
Page 51 and 52: folks fortællinger om det jyske al
Page 53 and 54: DFS 1952/9-38. Per Maigaards samlin
Page 55 and 56: fastelavnsperioden 1994 klippede al
Page 57 and 58: g: Eventyr, sagn og andre fortælli
Page 59 and 60: DFS 1904/41. Jens Kamps samling: Sa
Page 61 and 62: DFS 1929/75. Evald Tang Kristensens
Page 63 and 64: Ordbogen er bredere end titlen udsi
Page 65 and 66: h: Remser, ordsprog og gåder Svend
Page 67 and 68: Div. folkloristiske genrer. Se komm
Page 69 and 70: Evald Tang Kristensen: Danske Børn
Page 71 and 72: tilfældes søges under afsnit II k
Page 73 and 74: Trykte flyveblade alias skillingsvi
Page 75 and 76: Jf. 1929/35, ETK’s “registrant
Page 77 and 78: DFS 1973/22. Laurits Nielsens samli
Page 79 and 80: Ti håndskrevne visebøger m.m. fra
Page 81 and 82: Hjalmar Thuren: “Vore Sanglege”
Page 83 and 84: Vigtige samlinger DFS 1883/1-16. Sv
Page 85 and 86: Nogle vigtige registre og håndbøg
Page 87 and 88: Vigtige samlinger DFS 1883/1-16. Sv
Page 89 and 90:
DFS 1955/7, 1909/2a. Hans Johansens
Page 91 and 92:
Frands Mikkelsen Kjær, farbroderen
Page 93 and 94:
l: Erindringer, dagbøger og andet
Page 95 and 96:
DFS 1910/15-34. Svend Grundtvig: Da
Page 97 and 98:
1889. Breve 1814-70, regnskabsbog c
Page 99 and 100:
kapitel II n, “Forskning og indsa
Page 101 and 102:
levet publiceret i foreningen “Da
Page 103 and 104:
m: Lokal- og kulturhistorie i øvri
Page 105 and 106:
DFS 1932/3-7. Jens Peter Aaboes sam
Page 107 and 108:
danske mindretal i Sydslesvig. Udkl
Page 109 and 110:
Vigtige samlinger DFS 1883/17. Sven
Page 111 and 112:
fortegnelse over medlemmerne af Dan
Page 113 and 114:
Laurits Bødker var ansat på DFS (
Page 115 and 116:
III: Udlandet Da Dansk Folkemindesa
Page 117 and 118:
DFS 1917/3-139. Axel Olriks samling
Page 119 and 120:
Lydarkivet I: Sang og musik a: Danm
Page 121 and 122:
Gunnar Knudsen (red.), Festskrift t
Page 123 and 124:
åndoptagelser”, Dansk musiktidss
Page 125 and 126:
videobånd, 1979-1993. Mens brugen
Page 127 and 128:
del af optagelserne her og i Fjends
Page 129 and 130:
morfaderen Niels Peter Frederiksen
Page 131 and 132:
Vokal og instrumental folkemusik fr
Page 133 and 134:
Generelt. 4 bånd, 1960-80. Vestgr
Page 135 and 136:
Fransk Vestafrika. 5 bånd, 1966. A
Page 137 and 138:
Indien, Pakistan, Bangladesh og Cey
Page 139 and 140:
Billedarkivet Billeder Axel Olrik v
Page 141 and 142:
H. Grüner Nielsens billeder: Fotog
Page 143 and 144:
Film Dansk Folkemindesamling besidd
Page 145 and 146:
Svend Nielsens optagelser fra Islan
Page 147 and 148:
Fagligt personale 1904-2005 Ledelse
Page 149 and 150:
Noter 1. Jf. Flemming Conrad: Smage
Page 151 and 152:
Akademiens Minnesbok 1942-57, Uppsa
Page 153 and 154:
64. Citeret efter Bengt Holbek: “
show all

Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?