Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lydarkivet<br />
I: Sang <strong>og</strong> musik<br />
a: Danmark <strong>og</strong> Færøerne<br />
Da Dansk Folkemindesamling blev oprettet i 1904 var det som tidligere nævnt en ren<br />
håndskriftsamling. Takket være Axel Olriks tætte samarbejde med Hjalmar Thuren fik<br />
Folkemindesamlingen desuden snart et lydarkiv, idet der i 1907 blev oprettet en samling af<br />
fon<strong>og</strong>rafcylindre (valser). Axel Olrik beskrev situationen således i sin beretning for finansåret<br />
1907-1908: “En afdeling for fon<strong>og</strong>rafiske optegnelser af folkemelodier [er] grundlagt ved, at<br />
[Folkeminde]samlingens medhjælper cand.mag. H. Grüner Nielsen har rejst med<br />
understøttelse fra [Folkeminde]samlingen i forening med Evald Tang Kristensen; samlingen<br />
er senere yderligere forøget, nu i alt 47 valser. Ved en understøttelse fra Carlsbergfonden er<br />
DFS blevet sat i stand til at støbe en del af dem i kobber; desuden er ved cand.theol. H.<br />
Thurens <strong>og</strong> cand.mag. W. Thalbitzers velvillige bidrag grundlagt en tilsvarende række af<br />
færøske <strong>og</strong> grønlandske fon<strong>og</strong>rafvalser i afstøbning.”. 86 Det Kgl. Biblioteks trykte<br />
årsberetning for 1906-09 tilføjer, at Carlsbergfonden havde bevilget penge til afstøbning i<br />
kobber af 30 valser (hvorved de oprindelige vokscylindre omdannedes til et langtidsholdbart<br />
materiale).<br />
Der er ingen tvivl om, at oprettelse af, hvad Olrik andetsteds kaldte en<br />
“fon<strong>og</strong>ramafdeling”, er sket på Hjalmar Thurens foranledning. Denne havde i forbindelse med<br />
sine studier af færøsk kvad- <strong>og</strong> folkevisesang i 1902 været på Færøerne, hvor han “færdedes<br />
mellem øerne i robåd, <strong>og</strong> steg over høje fjeldrygge, medførende fon<strong>og</strong>rafapparat på en lille<br />
lejet færingehest.” 87 Af de optagne cylindre er 57 bevaret, resten blev kasseret af Thuren på<br />
grund af slid. Thuren brugte selv materialet til sin b<strong>og</strong> om Folkesangen paa Færøerne, men<br />
udskød en værdifuld samling af danske visemelodier fra Færøerne, idet han ville anvende dem<br />
til, hvad der nu var blevet hans hovedopgave: Udgivelsen af melodierne til “Danmarks gamle<br />
Folkeviser”.<br />
Da Tang Kristensen i april 1907 opfordrede den unge Hakon Grüner-Nielsen til at<br />
komme til Jylland <strong>og</strong> optegne melodier, svarede Grüner-Nielsen tilbage, at han “efter nøje<br />
samråd med musikhistorikeren cand. Thuren” ønskede, at sangen skulle optages på fon<strong>og</strong>raf.<br />
Og sådan blev det, da Grüner-Nielsen <strong>og</strong> Tang Kristensen et par uger i forsommeren 1907<br />
rejste rundt til Tang Kristensens gamle meddelere. 1909 besøgte Grüner-Nielsen atter med<br />
fon<strong>og</strong>raf - denne gang alene - en række Tang Kristensen meddelere suppleret med nye<br />
kontaktpersoner. Indtil 1947 skete lydindsamlingen med fon<strong>og</strong>raf, <strong>og</strong> den kom til at omfatte<br />
optagelser fra Danmark, Færøerne <strong>og</strong> Grønland. I 1953 indspillede Nils Schiørring den første<br />
båndoptagelse til DFS, <strong>og</strong> siden har båndoptageren været det vigtigste redskab til lydlig<br />
dokumentation - efter 1979 d<strong>og</strong> suppleret med videokameraet.<br />
Indsamlingsarbejdet, der var døet ud i 1930'erne <strong>og</strong> 1940'erne, fik fra slutningen af<br />
1950'erne et opsving under den nyansatte Thorkild Knudsens ledelse. Interessen var nu mere<br />
nutidsrettet, mere etnol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> mere international. Sangene <strong>og</strong> musikken blev set i en større<br />
personlig <strong>og</strong> social sammenhæng. Optagelserne er både interviews <strong>og</strong> reportage. En del af<br />
materialet er indsamlet i et samarbejde med Danmarks Radio eller enkeltpersoner uden for<br />
samlingen, andre dele er blevet til gennem arkivarernes projekter, <strong>og</strong> en mindre del er<br />
indsendt uopfordret. I det danske stof har de landlige befolkningsgrupper, der er knyttet til<br />
husmands- <strong>og</strong> gårdmandslivsformen, stadig haft stor bevågenhed, men de er blevet suppleret<br />
119
Change language