Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur

Recommendations

Info

Seddelregister: Folkeliv. Opstillet i DFS’ katalogværelse. Ordnet alfabetisk efter stikord. Publikationer Evald Tang Kristensen: Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv med Tillægsbind 1-6, Kolding og Århus 1891-1902 (2. udgave under medvirken af Bengt Holbek og Erik Høvring Pedersen Kbh. 1987). I Tillægsbind 6, s. 401-526, findes et register over hele værket, dels over meddelernes navne, dels over stednavne og dels over nogle af de i værket forekommende personnavne. H.F. Feilberg: Ordbog over jyske almuesmål 1-4, Kbh. 1886-1914. Ordbogen er bredere end titlen udsiger, idet det faktisk er en ordbog over jysk folkekultur med internationale referencer. August F. Schmidt: Leksikon over Landsbyens Gilder. Festskikke og Fester på Landet, Kbh. 1950. Erik Kaas Nielsen: Det lille folk. Om skolebørns skikke og vaner samt et udvalg af deres eventyr, ræddehistorier, gysere, skrøner, pral, efterlysninger, vrøvlehistorier, anekdoter, sketcher, navne- og drillerim, bold- og tælleremser, Kbh. 1965. Erik Kaas Nielsen: Gæt en gåde. 404 gåder og sjove spørgsmål, Kbh. 1979. Erik Kaas Nielsen: Lystige rim og remser for børn, Kbh. 1984. Jørn Møller: So i Hul - og 99 andre gamle boldspil og kastelege, Hund i Lænke - og 99 andre gamle fange- og findelege, Føde en Bjørn - og 99 andre gamle smidighedsøvelser og styrkelege, Snøre Vibe - og 99 andre gamle kamp- og kaplege, 4 bind, Kastrup 1990-91. 56
g: Eventyr, sagn og andre fortællinger Efterspørgslen efter gode fortællinger har altid været stor i alle miljøer, og det var velkendt i 1800-tallet, at også folk i almindelighed havde sådanne mundtligt og skriftligt overleverede beretninger. En for sin tid fin oversigt blev udgivet af Rasmus Nyerup i 1816: Almindelig Morskabslæsning i Danmark og Norge igjennem Aarhundreder. 73 Nyerup tog udgangspunkt i de såkaldte folkebøger, dvs. små trykte bøger skrevet i et alment fatteligt sprog og som regel beregnet til en bred læserskare. Det var underholdende bøger med ofte internationalt udbredte historier af meget broget art. Til de kendteste hører Uglspil, Jesu Barndomsbog, Faust, Æsops fabler, De gamle vises eksempler, Lucidarius og Rævebogen. Adskillige af fortællingerne havde rødder tilbage til middelalderen. Eventyrene blev ved siden af folkeviserne Svend Grundtvigs hovedinteresse. Såvel Nyerup som Grundtvig var klar over, at eventyr ofte er internationale (Grundtvig ønskede at publicere dem “med henvisninger til andre folks tilsvarende digtninger” 74 ). Mens Nyerup altså tog udgangspunkt i de trykte bøger, der siden bogtrykkerkunstens opfindelse havde været populær læsning hos menigmand i hele Europa, ønskede Svend Grundtvig først og fremmest at indsamle og studere den mundtlige tradition. Blandt andre eventyrsamlere er Evald Tang Kristensen i særklasse, men man bør også nævne læreren Jens Kamp. I alt besidder DFS ca. 5000 optegnelser af folkeeventyr, hvoraf næsten 3000 er af Tang Kristensen. Foruden eventyr ønskede Grundtvig at få indsamlet “Danmarks folkesagn ... ordnede dels efter indhold og dels efter sted”, idet han skelnede mellem mytiske fællessagn og historiske, lokaliserede sagn. Axel Olrik betvivlede, at man klart kunne skelne mellem “kunstdigt” som enkeltmandspræstation og “folkedigt” som hele folkets skabelse. Folkeeventyr definerede han som den “... længere (mere sammensatte og ofte mere udmalende) fortælling, rig på usandsynlige begivenheder og uden forsøg på at gøre dem troværdige ved stedfæste.” 75 Den klassiske folkemindevidenskab inddelte folkeeventyrene i trylleeventyr (med overnaturlige væsener og tildragelser), novelleeventyr, legendeeventyr, historier om dumme trolde, dyreeventyr, skæmteeventyr, skrøner og formeleventyr. Folkesagnet blev af Olrik defineret som “... den kortere fortælling om en begivenhed, der af fortælleren opfattes som virkelig foregået.” 76 Sagnene er altså ofte knyttet til virkelige personer eller steder, men forklarer hyppigt fænomener og handlinger med overnaturlige væseners indgriben (f.eks. elverpigerne, der lokker den unge mand væk fra den slagne vej). Der findes dog også historiske sagn. Bortset fra de historiske sagn er det karakteristisk, at sagnene ikke har helte eller heltinder, men kun almindelige mennesker, der kommer i situationer, hvor ikke-menneskelige kræfter truer deres tilværelse. I dag finder man sagn tilpasset det moderne liv, ofte kaldet vandrehistorier. Olrik inddrog desuden den såkaldte heltedigtning (også kaldet epos eller heroisk digtning) under folkeminderne, hvoraf især den nordiske oldtids digtning interesserede ham. Under de folkelige fortællinger hører desuden legender, fabler, anekdoter og vittigheder. 57
Page 1 and 2:
Jens Henrik Koudal Folkeminder og d
Page 3 and 4:
Lydarkivet I Sang og musik a Danmar
Page 5 and 6: Vejledning Begrebet “folkeminder
Page 7 and 8: Forkortelser og formater på arkivm
Page 9 and 10: (1821). Materiale i tilknytning til
Page 11 and 12: Som samarbejdspartner på musikomr
Page 13 and 14: Efter Svend Grundtvigs død tog Tan
Page 15 and 16: skolelærer Evald Tang Kristensen,
Page 17 and 18: Tvermose Thyregod (lege m.m.), Fred
Page 19 and 20: optegnerpapir, som samlingen lod ud
Page 21 and 22: skillingsviseproducenter, Henningse
Page 23 and 24: hypotese, at en væsentlig del af d
Page 25 and 26: Håndskriftarkivet I: Indledning Al
Page 27 and 28: II: Danmark Fire pionerer og deres
Page 29 and 30: Udvalgt litteratur om Svend Grundtv
Page 31 and 32: almindelighed, 115 Tyskland, 115b r
Page 33 and 34: vidtfavnende i sine referencer, at
Page 35 and 36: kvantitativt og kvalitativt. Omkrin
Page 37 and 38: 1929/137-139: Tang Kristensens arti
Page 39 and 40: Vigtige samlinger DFS 1883/1-16. Sv
Page 41 and 42: DFS 1912/4. ‘Cyprianus’. Trylle
Page 43 and 44: Med en oversigt over besvarelserne.
Page 45 and 46: klenodier, kloge folk, kæltringer,
Page 47 and 48: f: Skikke, fester og levevis Oplysn
Page 49 and 50: DFS 1906/47. Kumulerende samlinger
Page 51 and 52: folks fortællinger om det jyske al
Page 53 and 54: DFS 1952/9-38. Per Maigaards samlin
Page 55: fastelavnsperioden 1994 klippede al
Page 59 and 60: DFS 1904/41. Jens Kamps samling: Sa
Page 61 and 62: DFS 1929/75. Evald Tang Kristensens
Page 63 and 64: Ordbogen er bredere end titlen udsi
Page 65 and 66: h: Remser, ordsprog og gåder Svend
Page 67 and 68: Div. folkloristiske genrer. Se komm
Page 69 and 70: Evald Tang Kristensen: Danske Børn
Page 71 and 72: tilfældes søges under afsnit II k
Page 73 and 74: Trykte flyveblade alias skillingsvi
Page 75 and 76: Jf. 1929/35, ETK’s “registrant
Page 77 and 78: DFS 1973/22. Laurits Nielsens samli
Page 79 and 80: Ti håndskrevne visebøger m.m. fra
Page 81 and 82: Hjalmar Thuren: “Vore Sanglege”
Page 85 and 86: Nogle vigtige registre og håndbøg
Page 89 and 90: DFS 1955/7, 1909/2a. Hans Johansens
Page 91 and 92: Frands Mikkelsen Kjær, farbroderen
Page 93 and 94: l: Erindringer, dagbøger og andet
Page 95 and 96: DFS 1910/15-34. Svend Grundtvig: Da
Page 97 and 98: 1889. Breve 1814-70, regnskabsbog c
Page 99 and 100: kapitel II n, “Forskning og indsa
Page 101 and 102: levet publiceret i foreningen “Da
Page 103 and 104: m: Lokal- og kulturhistorie i øvri
Page 105 and 106: DFS 1932/3-7. Jens Peter Aaboes sam
Page 107 and 108:
danske mindretal i Sydslesvig. Udkl
Page 109 and 110:
Vigtige samlinger DFS 1883/17. Sven
Page 111 and 112:
fortegnelse over medlemmerne af Dan
Page 113 and 114:
Laurits Bødker var ansat på DFS (
Page 115 and 116:
III: Udlandet Da Dansk Folkemindesa
Page 117 and 118:
DFS 1917/3-139. Axel Olriks samling
Page 119 and 120:
Lydarkivet I: Sang og musik a: Danm
Page 121 and 122:
Gunnar Knudsen (red.), Festskrift t
Page 123 and 124:
åndoptagelser”, Dansk musiktidss
Page 125 and 126:
videobånd, 1979-1993. Mens brugen
Page 127 and 128:
del af optagelserne her og i Fjends
Page 129 and 130:
morfaderen Niels Peter Frederiksen
Page 131 and 132:
Vokal og instrumental folkemusik fr
Page 133 and 134:
Generelt. 4 bånd, 1960-80. Vestgr
Page 135 and 136:
Fransk Vestafrika. 5 bånd, 1966. A
Page 137 and 138:
Indien, Pakistan, Bangladesh og Cey
Page 139 and 140:
Billedarkivet Billeder Axel Olrik v
Page 141 and 142:
H. Grüner Nielsens billeder: Fotog
Page 143 and 144:
Film Dansk Folkemindesamling besidd
Page 145 and 146:
Svend Nielsens optagelser fra Islan
Page 147 and 148:
Fagligt personale 1904-2005 Ledelse
Page 149 and 150:
Noter 1. Jf. Flemming Conrad: Smage
Page 151 and 152:
Akademiens Minnesbok 1942-57, Uppsa
Page 153 and 154:
64. Citeret efter Bengt Holbek: “
show all

Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?