Jens Henrik Koudal Folkeminder og dagliglivets kultur

Noter
1. Jf. Flemming Conrad: Smagen og det nationale. Studier i dansk litteraturhistorieskrivning 1800-1861, Kbh.
1996, s. 99-108.
2. Jens Henrik Koudal: “Rasmus Nyerups visearbejde og folkeviseindsamlingen 1809-21", Musik og Forskning
1982 s. 5-79.
3. Anders Sørensen Vedel: It Hundrede vduaalde Danske Viser, Ribe 1591 (faksimileudgave med indledning og
noter ved Karen Thuesen, Kbh. 1993), og Peder Syv: Et Hundrede udvalde Danske Viser ... forøgede med det
andet Hundrede Viser, Kbh. 1695. Begge værker kom i mange udgaver.
4. Citaterne er fra Axel Thordsen og Skjøn Valborg, en norsk Ballade, med Anmærkninger af R. Nyerup; som
Prøve paa den ny Skikkelse, hvori Abrahamson, Rahbek og Nyerup agte at udgive den saa kaldte Kjempevisebog
(Kbh. 1809).
5. Wilhelm Grimm udgav i øvrigt omkring ét hundrede oversættelser af gamle danske folkeviser i Altdänische
Heldenlieder, Balladen und Märchen, Heidelberg 1811. Udgaven fik stor betydning for udlandets kendskab til
dette stof.
6. Dansk Folkeblad, 8. december 1843.
7. Dannebrog, 3. februar 1854.
8. Jf. Astrid Lunding: The System of Tales in the Folklore Collection of Copenhagen, Helsinki 1910 (FFC
Communications 2) og Antti Aarne: Ûbersicht der mit dem Verzeichnis der Märchentypen in den Sammlungen
Grimms, Grundtvigs, Afanasjews, Gonzenbachs und Hahns übereinstimmenden Märchen, Helsinki 1912 (FFC
Communications 10).
9. Citeret efter Iørn Piøs artikel om Svend Grundtvig i Dansk biografisk Leksikon, 3. udg. Kbh. 1980.
10. Sammenhængen manifesterede sig f.eks. kort efter Svend Grundtvigs død i to tidsskrifter. Dania, Tidsskrift
for folkemål og folkeminder blev udgivet fra 1890 af Universitetsjubilæets Danske Samfund under redaktion af
Otto Jespersen og Kristoffer Nyrop. Det blev i 1904 afløst af det stadig eksisterende Danske Studier, som i mere
end et årti blev redigeret af Marius Kristensen og Axel Olrik, og som især beskæftigede sig med dansk sprog,
litteratur og folkeminder, herunder også nordisk mytologi.
11. Kronik i Nationaltidende 16. juni 1916.
12. 15. juni 1886.
13. Kristensen udnævnte endda senere I.C. Christensen til at være den person, der “... i min virksomhed som
samler af folkeminder har gjort mig mere skade end nogen anden.” (Minder og Oplevelser 4, Viborg 1927, s.
122. Jf. også sammesteds s. 279-81). Efter udgivelsen af dette, Tang Kristensens erindringsværk, offentliggjorde
I.C. Christensen en indsigelse i Viborg Stifts Folkeblad 7. januar 1929, hvor han fastslog at “i anledning af Tang
Kristensens erindringer, som er anmeldt i Deres blad, ønsker jeg at meddele, at jeg ikke mindes, at jeg nogen
sinde er kommet for sent til en audiens, og ikke heller, at jeg har skadet E.T.K. i hans arbejde.”
14. I.C. Christensen var ikke generelt imod arbejdet med at samle og udgive folkeminder, idet han f.eks. som
privatperson anbefalede oprettelsen af foreningen “Danmarks Folkeminder” (jf. Hans Ellekilde: “Foreningen
Danmarks Folkeminder 1908 - 20. Marts - 1933”, i: Hans Ellekilde (red.), Foreningen Danmarks Folkeminder
gennem 25 Aar, Kbh. 1933, s. 18). - Der findes i øvrigt ingen tidligere fremstilling af DFS’ historie, men dele
heraf er belyst i Hans Ellekilde: “Dansk Folkemindesamling”, Nordische Rundschau 8 (1935) s. 1-16, Inger M.
Boberg Folkemindeforskningens historie i Mellem- og Nordeuropa, Kbh. 1951-53, Iørn Piø, Gustav Henningsen
149