Energibesparelser i erhvervslivet - Energistyrelsen

Energibesparelser i erhvervslivet
10.5.1.4 Regulering
Tidligere har det været almindeligt at regulere pumpeydelsen ved drøvling eller omløb, som
er reguleringsformer med store tab på ofte 20-80 %. Knapt så udbredt har det været at
regulere volumenstrømmen med to eller flere pumper i parallel eller serie eller ved omdrejningsregulering.
Sidstnævnte reguleringsform er blevet meget mere udbredt inden for de
sidste 20 år og anvendes nu i skønsmæssigt 30 % af installationerne, mens det virksomhedsøkonomiske
potentiale snarer er det dobbelte. Frekvensregulering af asynkronmotorer er helt
dominerende til omdrejningsregulering, men på det seneste er PMSM motorer også blevet en
løsningsmulighed.
Er en pumpe permanent for stor til opgaven, og er behovet for pumpeydelse ret konstant, vil
en tilpasning forholdsvis billigt kunne ske ved at skifte løbehjul eller dreje at løbehjulet. En
noget dyrere løsning er at udskifte pumpen med en mindre. En pumpe kan med fordel
pumpe så langsomt, som det nu er acceptabelt af hensyn til det udstyr, der betjenes. Dette
gælder især, hvis der ikke er noget geometrisk løft. Er der ikke brug for en pumpes ydelse
(eller spildes det pumpede medie), bør pumpen stoppes, ligesom pumper ikke bør startes, før
der er brug for dem. Stop af unødvendigt kørende pumper kan eksempelvis ske ud fra et
signal fra et transportbånd eller en niveaumåler i en tank.
10.5.1.5 Drift og vedligeholdelse
Vedligeholdes en pumpe ikke, kan virkningsgraden falde 10-15 % (ref. 5). Det er muligt at
undgå hovedparten af faldet ved at rengøre pumpens indre overflader og eventuelt coate
pumpen samt ved i øvrigt at smøre pumpen og holde den korrekt oprettet mv. I pumpesystemet
skal tryktabet holdes lavt ved bl.a. at rense rør, ventiler og filtre og afkalke
varmevekslere, og utætheder skal udbedres, så vandet ikke forsvinder eller løber tilbage til
den beholder, det pumpes fra.
10.5.2 Vakuumpumper
Mulighederne for at dække energitjenesten på anden vis end med vakuum er små, bortset fra
ved transport, hvor vakuumbaseret pneumatisk transport kan erstattes med selvlukkende
bånd (der er dyre), snegle m.m. med lavere elforbrug. En teknisk besparelsesmulighed
består i at samle decentrale vakuumpumper – der ofte betjener en enkelt maskine og derfor
kører i al den tid, maskinen kører – i en central station, hvor pumper startes og stoppes ud
fra det aktuelle behov for vakuum. En anden væsentlig mulighed består i at udskifte mindre
effektive pumper, specielt ejektorpumper og sidekanalblæsere, med mere energieffektive
(heruneder blæsere til produktion af lavvakuum). Tilsvarende kan elmotorer udskiftes. Hertil
kommer effektivisering på forbrugssiden (f. eks. bedre tætningslister og større sugeflader, så
trykket kan sænkes) og en reduktion af tryktabet i rørnettet.
På styringsområdet er det muligt at omdrejningsregulere pumper med f. eks. frekvensomformere
frem for at lade dem køre ureguleret (hvor undertrykket vokser, indtil der opstår
en balance mellem produktion og forbrug) eller anvende drøvling i ledningsnettet. Ikke alle
pumper kan omdrejningsreguleres, men i centrale anlæg vil start/stop af pumper også spare
energi, og der spares også ved at afbryde vakuumforsyningen til apparater, som er stoppet.
Pumperne skal vedligeholdes regelmæssigt, idet elforbruget pr. ydelsesenhed for eksempelvis
vandringspumpe kan stige 20 % med tiden. Vedligeholdelsen kan ud over rengøring,
tætning og smøring af vakuumpumpen også omfatte en coating af de indre overflader.
Desuden skal eventuelle lækager i ledningsnettet og på forbrugsstederne findes og udbedres.
Dansk Energi Analyse A/S og Viegand & Maagøe ApS Februar 2010 103