Energibesparelser i erhvervslivet - Energistyrelsen

Energibesparelser i erhvervslivet
14.6 Adfærdsmæssige energibesparelsesmuligheder
14.6.1 Hydraulikanlæg og mekanisk transport
De adfærdsmæssige muligheder for at spare på energien består mest i at slukke for udstyret
(hydraulikanlæggene og transportanlæggene), så snart der ikke er brug for dem. Det kan bl.
a. være i pauser og ved arbejdstids ophør. Det er ligeledes vigtigt, at maskinerne ikke
tændes for tidligt.
14.6.2 Resten af teknologiområdet
Der kan opnås besparelser ved at stoppe udstyr, der ellers ville køre i tomgang. Mulighederne
regnes dog delvist udnyttet gennem styringer. En løbende kontrol af emnerne i
produktionen, hvor fejlramte emner kasseres tidligt og ikke bearbejdes videre for derefter at
blive kasseret, samt en skærpet opmærksomhed fra operatørerne på kassabel produktion vil
også kunne spare energi. Hvis driftspersonalet indberetter unormale driftsforhold, kan der
også spares energi, idet forholdene kan normaliseres hurtigere. Det kan f. eks. bestå i hurtigt
at fejlrette og genoprette variabel drift, hvis en fejl har gjort det nødvendigt at slå over på
konstant drift.
Inddrages energiforholdene i produktionsplanlægningen, kan det føre til produktion i
længere serier (hvorved start-/stopforbruget reduceres) og produktion på de maskiner, der
mest energieffektivt løser den pågældende opgave.
14.7 Besparelsespotentialer
Besparelsespotentialet er opgjort for erhvervslivet i år 2008 ud fra en simpel tilbagebetalingstid
på 2 år, 4 år og på 10 år. Der er – naturligvis – tale om en overslagsmæssig
opgørelse, idet der er meget store forskelle i apparattyper og i deres størrelser, driftstimer,
udnyttelsesgrader, anvendelse osv.
For en stor del af det "øvrige elmotorer" gælder, at investeringen er den dominerende del of
totalomkostningerne, som opgjort over 4 år eksempelvis kan være sammensat som vist i
figur 14.1. Eksempler herpå er en valsemølle, hvor investeringen er måske 300 mio. kr. og
de årlige eludgifter 20 mio. kr. Et andet eksempel er transportbånd, hvor et 100 m bånd kan
koste 1 mio. kr. og have en årlig eludgift på 30.000 kr. For sådant udstyr vil tilbagebetalingstiden
ved at udskifte udstyret med noget mere energieffektivt typisk være længere
end udstyrets levetid, hvorfor mulighederne for energieffektivisering især ligger i at udskifte
komponenter som elmotorer, gear og hydraulik samt i bedre styring og regulering af
udstyret og bedre vedligehold. Også energibevidst adfærd vil normalt have meget kort
tilbagebetalingstid, men måske også kort levetid, hvorfor besparelsen i det følgende primært
regnes opnået ved bedre styringer o. l.
Dansk Energi Analyse A/S og Viegand & Maagøe ApS Februar 2010 146