Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

Kvinder føler en lidt større risiko, idet kun 70 procent af de kvindelige respondenter
(imod 79 procent af de mandlige) føler sig sikre i sadlen, mens hele 12 procent af de
kvindelige respondenter (imod 5 procent af de mandlige) angiver, at de er meget nervøse
for at miste jobbet. Også den branche, man er beskæftiget i, har betydning for
oplevet risiko, idet især marketingbranchen synes at være et usikkert sted at være for
respondenterne: Næsten hver femte ansatte (18 procent) føler i høj grad, at der er
risiko for at miste jobbet, og mere end en tredjedel (36 procent) føler, at der er en vis
risiko. Også inden for IT og tele er der lavere oplevet jobsikkerhed, men her er forskellene
til de øvrige sektorer ikke så markant. Forskellene blandt uddannelseskategorierne
viser, at det især er cand.merc.er, der ’mærker varmen’ fra et uroligt og usikkert
arbejdsmarked, men forskellene her er ikke store. Til gengæld viser det sig, at medlemskab
af faglig organisation ikke har signifikant sammenhæng med oplevet risiko for
ledighed. Man kunne sådan set have antaget, at økonomer i mere udsatte job i højere
grad ville organisere sig også i faglig organisation, men dette viste sig ikke at være tilfældet.
At være i job garanterer naturligvis ikke imod arbejdsmarkedets svingninger, og
blandt nogle (omkring hver fjerde) økonomer er ledighedsrisikoen noget, der er forholdsvis
nærværende. Det gælder i alle kategorier af økonomer, men altså især inden
for marketing og afsætning, lidt mere blandt kvinder end blandt mænd og lidt mere
blandt cand.merc.er end blandt øvrige grupper af økonomer.
5.6. Sammenfatning om ledighed og karriere
Et klassisk fortolkningsproblem er, om det er ledighed som sådan, der har negativ
effekt senere hen – på slutstilling eller slutløn – eller om det er kendetegn ved personerne,
der både resulterer i større ledighed og lavere position. På dette punkt er det
imidlertid særligt interessant, at respondenterne rapporterer en overvægt af skift til
lavere stillingsniveau efter ledighed end før ledighed. Dette peger på selve ledigheden
som en faktor.
Starter man med ledighed, har man dårligere odds, end man ellers ville have haft.
Ikke meget dårligere, men lidt, og signifikant. Hvordan skal man tolke dette? Hvad
betyder det, når man står over for at blive dimittendledig, eller hvis afskedigelsen er
undervejs? Som man kan se, vil man trods evt. ledighed i de fleste tilfælde kunne få en
lige så god stilling som den, man havde. Men dels består der en risiko for, at man faktisk
kommer på et lidt lavere stillingsniveau, dels er der en effekt i retning af, at man
mindsker sin sandsynlighed for senere hen at blive forfremmet, når man har været
ledig.
Dette må indebære, at man ikke skal være så nervøs for at acceptere et lidt lavere
stillingsniveau, end man måske havde tænkt sig, når man bliver færdig, eller ved en fyringstrussel.
Det vigtigste er at undgå ledigheden, og hvis den indtræffer, da at forkorte
den mest muligt, og det betyder ikke så meget at tage en ’for lav’ stilling, eftersom man
altid kan ’søge opad’ derfra, og mange stillingsskift er – som vi påviste i foregående
afsnit – ikke nogen risikofaktor. At man så også sparer samfundet for nogle dagpengeudbetalinger
i samme hug, er en heldig bieffekt af denne strategi, men det vigtigste er,
at den antagelig i høj grad kan lønne sig for den enkelte økonom. Mulighederne for
vækst i jobbet (i nuværende firma eller i et andet) er nu en gang størst, når udgangspunktet
er et job.
Ledighed og
karriere 33