6. årgang nr 3 april/maj 2008 - Dansk Byggeri

More documents

Recommendations

Info

SæSonudjævning vedligeholdelSe & klimA af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, illustration MARK AIRS . l Dansk Byggeri har gennemført adskillige undersøgelser, som viser, at politikerne har en tendens til at skubbe udgifterne til vedligehold foran sig. Herved opstår der et efterslæb, der blot gør det end nu dyrere at rette op på tingene i det lange løb – også når det gælder energiforbruget. Bygningsregnskabet er et redskab, der skaber overblik over bygningernes tilstand og bliver der med et vigtigt redskab i indsatsen for mere energieffektive bygninger. COWI har for Dansk Byggeris analysebrev 'Barometer' udviklet en værditabsmodel, som direkte kan bruges til at beregne omkostningerne, når man ikke vedligeholder bygnin ger ne. Værditabsmodellen skitserer kun de direkte målbare økonomiske konsekvenser, men COWI peger på, at manglende vedligeholdelse af bygninger også har mange andre direkte og indirekte konsekvenser, som det umiddelbart er svært at måle. Energimæssigt kan man fx se på klimaskærmens tæthed, at det påvirker bygningens samlede energibehov. Det samme gæl- 6 Styr på bygningens stand, giver styr på energiforbruget Sidste år lancerede Dansk Byggeri et forslag om obligatoriske bygningsregnskaber, som skal være med til sikre, at de offentlige bygninger altid er up-todate, både med hensyn til den energimæssige kvalitet og det almindelige vedligehold der for ventilationsanlæg, der ikke serviceres korrekt, og som udover nedsat funktionalitet også har kraftigt forhøjet el-forbrug. Det forholder sig også sådan, at varmestyring og andre el-drevne komponenter på varme- og vandinstallationer, der er ældre en 10-15 år, har mere end tre gange så højt energi forbrug som nye. Ligeledes har ældre og misligholdte vandarmaturer et relativt højt vand forbrug, enten som følge af utætte pakninger eller manglende vandbesparende foran stalt ninger. Vedligehold og klima En af dem, der har øje for problematikken i det daglige, er Roskildes viceborgmester, Bjørn Dahl, som er medlem af KLs bestyrelse og formand for KLs teknik- og miljøudvalg. For ham er bygningsvedligeholdelse også et klimapolitisk spørgsmål: "Hvis vi fra kommunernes side skal kunne indhente vedligeholdelsesefterslæbet - og der er et efterslæb – og samtidig bidrage til at nå målene i den nationale klimahandlingsplan for reduktion af CO2-udslippet, så hvad et bygningsregnskab kan bruges til Et bygningsregnskab indeholder nøgletal og kan bruges til at benchmarke bygningerne op mod andre bygninger og synliggøre de økonomiske konsekvenser af fx udskydelse af vedlige holdel ses arbejder eller investering i energieffektivisering. Kilde: Dansk Byggeris FORSLAG TIL ANVENDELSE AF ByGNINGSREGNSKABER Bygningsregnskabet vil give bedre mulighed for at opstille klare kvalitetsmål for de offentlige bygninger og dokumentere, om målene nås, hvilket er en forudsætning for at opnå mest mulig kvalitet for pengene. Det vil således blive en informationskilde og et må vi have økonomisk mulighed for det," siger han til 'Barometer'. "Jeg ved ikke, hvad der sker bag de lukkede døre på Christiansborg, hvor Kvalitetsrefor men forhandles, men vi må håbe, at de er opmærksomme på disse problemstillinger. Vi skal både have indhentet vedligeholdelsesefterslæbet og energirenoveret de kommunale bygninger." godt beslutningsgrundlag For afdelingschef i Erhvervsteknik, Niels Nielsen, Dansk Byggeri, er bygningsregnskab også et spørgsmål om åbenhed fra det offentliges side – både om valg på klimaområdet og den generelle vedligeholdelse. "Et bygningsregnskab kan bruges til at skabe bedre overensstemmelse mellem borgernes ønske og behov på den ene side og politikernes prioriteringer på den anden side. Og det vil samtidig give borgere og brugere et medansvar for de kommunale bygninger, fordi bygningsregnskabet også viser, hvordan brugernes adfærd påvirker for eksempel energiforbrug og indeklima," pointerer Niels Nielsen. 2 nyttigt værktøj for politikere, brugerrepræsentanter i fx skolebestyrelser og øvrige interessenter. Bygningsregnskabet bør revideres en gang årligt og offentliggøres, så politikerne kan bruge det som et aktivt værktøj i forbindelse med de prioriteringer, der indgår i den årlige budgetlægning.
Byggeriet har en nøglerolle i klimaudfordringen af CONNIE HEDEGAARD, KLIMA- OG ENERGIMINISTER . Regeringens langsigtede vision er, at Danmark bliver helt uafhængig af fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Det vil kræve en gennemgribende omstilling af det danske samfund. Visionen kommer ikke til at gå i opfyldelse af sig selv. Det kræver politisk handling, både af danske politikere og i stadig større grad af EU og på globalt plan. Mere end 40% af vores energiforbrug anvendes i bygninger. Hvis vi skal nå vore mål, er det derfor helt nødvendigt med en aktiv indsats for at reducere energiforbruget i bygninger. Energibesparelser i bygninger indtager derfor en central rolle i den nye energiaftale, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået i februar i år. Strategi i 2009 Regeringen vil inden den 1. marts 2009 fremlægge en strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. Strategien skal indeholde forslag til udmøntning af de nye energikrav for nybyggeri. Der vil også være forslag rettet mod energiforbruget i eksisterende bygninger, herunder offentlige bygninger. Det vil bl.a. omfatte stramning af kravene ved renovering og udskiftning af komponenter. Der vil også blive set på finansieringsformer og mulighederne for at fjerne eller reducere barrierer for energibesparelser - også i udlejningsbyggeriet. Et andet tema i strategien vil være mulighederne for at øge anvendelsen af energitjenester bl.a. gennem ESCO'er (Energy Service Companies). Ved at inddrage eksterne aktører kan det gøres nemmere at realisere energibesparelser. Anvendelsen af energitjenester og ESCO'erne er i første omgang en oplagt mulighed i kommunerne og for andre større bygningsejere. mål i 2005 Allerede med energispareaftalen fra juni 2005 blev der fastsat et ambitiøst mål for de årlige energibesparelser, og der blev taget en række markante initiativer til forøgelse af besparelsesindsatsen. Energibesparelser i bygninger var også dengang et af hovedområderne i energispareaftalen. I 2006 blev der indført krav i bygningsreglementet om energiforbedringer ved større renoveringer. Samtidig blev energimærkningsordningen for bygninger omlagt. For små bygninger gennemføres der i dag ca. 4.000 mærker pr. måned, og ordningen på dette område er velfungerende. For større bygninger har der været en række indkøringsproblemer og mangel på konsulenter. Det har derfor været nødvendigt at forlænge fristerne for gennemførelse af den regelmæssige mærkning af de større bygninger, herunder offentlige bygninger. Der er nu fremsat lovforslag, som skal gøre det muligt at offentliggøre mærkerne, så de i højere grad kan anvendes af de forskellige energispareaktører. I 2006 blev der indført nye markedsorienterede rammer og fastlagt konkrete mål for energi selskabernes energispareindsats. Efter en "Regeringen vil inden den 1. marts 2009 fremlægge en strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger." - Connie Hedegaard lidt langsom start viser de seneste indberetninger, at der i løbet af 2007 er sket en betydelig vækst i de opnåede besparelser. Det offentlige har en særlig rolle i at fremme energibesparelser. Der er en positiv udvikling i de statslige institutioner, hvor der er taget en række konkrete initiativer. Fra 2005 til 2006 er der samlet for alle ministerierne sket et fald i det absolutte elforbrug med 6,2 pct. og i det absolutte varme forbrug med 2,7 pct. Vi har fra starten i det nye Klima- og Energiministerium i Stormgade tænkt energieffektivitet og CO2-udledning ind i det, vi foretager os. Der er et energimærke for bygningen i Stormgade, og vi arbejder videre med en energihandlingsplan. Branchen er vigtig Byggebranchen bliver en vigtig spiller i dette. Og som minister kunne man jo fristes til at stille et lidt drillende spørgsmål til branchen: Som en branche, der ikke er nogen stor eksportbranche, har man måske være lidt senere til at rykke på dette område. Har man sovet lidt i timen, når både lande som Tyskland, Østrig, ja, sågar Kina, overhaler Danmark på innovative løsninger på området? Derfor er det også så godt at se, at branchen nu hanker op i sagerne. Der synes virkelig at være vilje til at gøre en indsats, og det er jeg som minister utrolig glad for at se. Fordi det netop er et område, hvor der er så meget at hente. Det gælder bare om at komme i gang. 2 www.kemin.dk 7
Page 1 and 2: 6. årgang nr 3 april/maj 2008
Page 3 and 4: LEDER 6 26 5 1.000 ekstra voksenlæ
Page 5: MICHAEL H. NIELSEN, direktør foto
Page 9 and 10: Sådan kan man finansiere energirig
Page 11 and 12: KORT Og gODT Vidste du at.. du unde
Page 13 and 14: Dansk Byggeri er godt tilfreds med
Page 16 and 17: Vælg mellem 50 internationale avis
Page 18 and 19: Klingen består af et såkaldt stam
Page 20 and 21: Bygge- og anlægs branchen kan drag
Page 22 and 23: håndværkeren år 2016 - Hvor mang
Page 24 and 25: Private får medhold i deres klager
Page 26 and 27: ygteq it hurtigere og smidigere adm
Page 28 and 29: BOMLIFTE OP TIL 43 M SAXLIFTE OP TI
Page 30 and 31: Annonce Er al reklame god reklame?
Page 32 and 33: Hul igennem til nettet direkte fra
Page 34 and 35: 89432.indd 1 01-04-2005 15:12:33
Page 36 and 37: Telefon 4332 1200 - råd til opgave
Page 38 and 39: Lej en sikker lift med Liftkontrolm
Page 40 and 41: INDKØBSNYT 40 redigeret af JAN hEs
Page 42 and 43: INDKØBSNYT 42 redigeret af JAN hEs
Page 44: Ny Produkt & Prisliste Landets bred

6. årgang nr 3 april/maj 2008 - Dansk Byggeri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?