"Den selvejende" - Bornholms Historiske Samfund

ar finde dygtige teknikere til erstatning for
dem, Henriksen havde afskediget. Det var
ikke nogen let opgave. De bedste af de afskedigede
havde fundet anden beskzeftigelse
og var derfor ikke tilbøjelige til at vende
tilbage til en "usikker fremtid". Til salgsarbejdet
skulle en helt nye leder ansættes. Bestyrelsen
annoncerede derfor straks efter
en salgsdirektør. I interregnumet fungerede
som omlalt Povl Hermann. Vigtigst var det,
at få fornyet produktionsapparatet. Som
tidligere omtalt, hidrørte en meget betydelig
del af Henriksens formueforøgelse fra,
at han havde udvandet sin virksomhed ved
at undlade vedligeholdelser og fornyelser
og i stedet udtaget penge af regnskabet til
personlig indtægt - løn og udbytte. Vanskeligheden
for ledelsen var at forfølge disse
mål uden tilstrækkelige midler. Likviditetsoversigter
måtte derfor blive et af de
vigtigste styringsinstrumenter. Vi måtte levefra
hånden og i munden.I en sådan situation
er det ikke muligl at lægge op til fornyelser.
Den daglige drift
luni 1978 til august 1980
Fredag den 16. juni 1978 tog Ib Henriksen
afsked med medarbejderne på hans tidligere
fabrikker på Bornholm. Amtskommunen
havde erhvervet virksomheden og de
tilhørende arealer med råstoffer til produktionen,
men amtskommunen hverken ville
ellermåtte drive virksomheden. Dette skulle
overlades til en selvejende institution,
men denne blev som nævnt først stiftet den
19. juni. Der var således i 4 dage ingen ansvarlig
ledelse af foretagendet. Aage Kure
var efter aftale mellem forhandlingspartnerne
indtrådt i selskabets ledelse allerede
før salget, og det blev ham, der ved overdragelsen
på et medarbejdermøde redegjorde
for de førte forhandlinger og for det
resultat, der var kommet ud af dem. Kure
oplyste, at bygningerne havde man fået
"overdraget for 4,5 mill. kr. Driftsmaskiner
skal koste 2 mill., medens virksomhedens
140
NIELS ELKÆR-HANSEN
skib kan overtages af den selvejende institution
for 1 mill. kr.
Varelageret skal man betale 12,5 mill.
kr. for, såLledes at den købesum, den selvejende
institution skal betale til Bornholms
amtskommune, bliver 20 mill. kr.
Derfra skal imidlertid trækkes et beløb
på 5 mill. kr. Det svarer til det nedslag, den
hidtidige ejer, Ib Henriksen, har givet i den
samlede pris for jord og ejendom." (Bornholmeren,
den 17. juni 1978).
Giveren så virkelig glad ud på de billeder,
de bornholmske aviser bragte fra overdragelsen.
Bornholmeren havde følgende
billedtekst : "Her står erhvervschef Aage
Kure på talerstolen og orienterer medarbejderne.
Den afgående dir. Ib Henriksen
klapper i hænderne. Man forstår ham. Han
har lige modtaget en check på 32 mill. kr."
(Bomholmeren den 16. juni 1978).
Ved overdragelsen understregede Aage
Kure, der selv tidligere havde været driftsleder
på virksomheden, ifølge Bomholmeren
for den 17.juni 1978, meget kraftigt, at
"vort væsentligste aktiv erdengode medarbejderstab".
Det var først og fremmest hensynet til de
ansalte, der havde fået Bornholms amtsråd
til at indlade sig på den utraditionelle handel.
Som tidligere anført havde Ib Henriksen
truet både med at sælge virkomheden
til anden side - hvilket dog næppe havde
været muligt, men det kunne ingen vide
dengang - og med omgående at afskedige
80 af de ca. 320 ansatte.
Grundlaget for at drive en virksomhed
som Hasle Klinler- og Chamottestensfabrik
på Bornholrn var forekomsten af de
nødvendige råstoffer og den arbejderstab,
der var knyttet til virksomhederne. Som på
Holmegårds glasværk fandtes der også her
medarbejdere, der var vokset op med virksomheden,
idet deres fædre tidligere havde
arbejdet der. I den før nævnte artikel i
Bomholmeren gengives også en samtale
med "de to specialarbejder-tillidsmænd på
virksomheden, Henning Rasmussen og
Hans Holm, "der efter mødet" overfor