"Den selvejende" - Bornholms Historiske Samfund

skaffe kapital, helst i form af ansvarlig kapi
tal. Vi har i denne forbindelse søgt kontakt
med en pensionskasse, der dog gerne ser
sagen stillet i bero i afuentning af kommende
lovgivning.
Under henvisning til foranstående viljeg
bede dig om at ville overveje, om der måtte
være nogen mulighed for, at regeringen ville
kunne hjælpe denne virksomhed".
Brevet til industriministeren er dateret
12. maj 1980, der er altså en tydelig sammeniæng
mellem dette og direktør H.E.
Johansens besøg den 9. maj.
Industriministerens svar er dateret den
3.juni 1980, og det hedder heri:
"Som du sikkert ved, er der ikke i henhold
til Industriministeriets gældende erhvervsstØtteordninger
mulighed for at indskyde
ansvarlig kapital i virksomheden. Jeg
har derfor opfattet din henvendelse som en
forespørgsel om mulighederne i forbindelse
med den eventuelt kommende aftale
mellem regeringen og forsikringsselskaberne
og pensionskasserne om overførsel af risikovillig
kapital til valutåskabende og valutabesparende
virksomheder. Da arbejdsgruppens
rapport først vil foreligge ca. 1.
juni d.å.. er det endnu lor tidligt at sige noget
konkret om resultatet af den iværksatte
undersøgelse, men jeg kan dog allerede nu
gøre dig opmærksom på, at undersøgelsen
blev iværksat alene med henblik på at finansiere
nyinvesteringer i betalingsbalanceerhvervene".
Det fik vi altså ikke noget ud af. For at
følge sagen op havde jeg under statsminister
Anker Jørgensens besøg på Bornholrn
den 14.juni 1980 lejlighed til at forelægge
ham sagen, han lovede at tage den op med
de respektive ministre, men han svarede ikke
uventet den 9. juli 1980, at han havde
talt med industriministeren. "Vi har overvejet
sagen nøje, men det ser ud til, at der
ikke er noget som helst at gøre i sagen".
Kure forsøgte med en henvendelse til
Bornholms sparekasse og fik at vide, at
sparekassemes investeringsfond næppe
kunne gå ind med den støtte, vi -nskede,
148
NIELS ELK-IER-HANSEN
men at Bomholrns sparekasse selv eventuelt
på visse betingelser kunne låne os 3,5
mill. kr. Også en ameta lå'neaftale med sparekassen
og Bornholmerbanken var på tale,
men blev ikke til noget. Institutionen
kume altså stadig få tifført fremmedkapital,
men bestyrelsen frygtede de dermed
følgende renteudgift er.
Andre genvordigheder meldte sig. Udgiften
til el, somlb Henriksen havde besværet
sig over, blev nu også et problem for
"den selvejende". Forhandlinger med Østkraft,
hvis bestyrelsesformand var borgmester
P. Holm-Jensen, indledtes, og med
Rønne kommune blev der ført forhandlinger
om kloaktilslutning fra Rabækkeværket.
" Den se lvej endes " endeligt
"Likviditetsklemmen", de mange afslag på
løsning af finansieringsvanskelighederne,
det svigtende salg, konflikten med Østkraft
om elpriser og nye udgifter til kloaktilslutning
måtte naturligvis give bestyrelsens
medlemmer anledning til eftertanke og til
overvejelser om den risiko, der var forbunden
med deres hverv. Bestyrelsen havde arbejdet
energisk og engageret og taget del
også i detaljer, som en bestyrelse normalt
ikke bliver belastet med. I de to år den selvejende
institution levede, holdt bestyrelsen
19 ordinære møder. Medlemmerne modtog
ikke vederlag for deres indsats. Nu begyndte
ansvaret måske at virke tyngende.
Direktør Sven Lommer sendte mig således
et notat om bestyrelsens ansvar i henhold til
straffelovens $ 300, og borgmester P.
Holm-Jensen skrev den 5. juni 1980 til
Bornholms Erhvervsfond, at han på grund
af manglende tid ser sig "nødsaget til at frasige
mig medlemsskabet af bestyrelsen for
den selvejende institution "Hasle Klinker"
med omgående virkning".
Fonden fandt på dette fremskredne tidspunkt,
hvor koniakt til ÅJborg Portland-
Cementfabrik var optaget, ikke anledning
til at udnævne en anden.
Jeg havde flere samtaler med direktør