"Den selvejende" - Bornholms Historiske Samfund

kommunalvalget den 7. marts. Endvidere
badjeg om at få fornødne oplysninger, herunder
om en forpagtningskontrakt fra
1973 mellem datoselskabet og A/S Hasle
Klinker- & Chamottestensfabrik. Flere oplysninger
skønnedes naturligvis nødvendige,
navnlig følte vi på Bornholm, at der måtte
foretages en objektiv lurdering af foretagendet,
inden vi turde gå ind i mere bindende
forhandlinger. Vi analyserede det modtagne
udkast til "Overdragelse af A/S Hasle
Klinker- & Chamottestensfabrik til en
fond, hvis bestyrelse udpeges af Bornholms
Amt og Bomholms Amtskommune", og vi
søgte råd hos civilingeniør Povl Hermann,
der i sin tid, d.v.s. inden Ib Henriksen havde
fået den id6, at han selv både kunne være
administrerende direktør og salgsleder,
havde haft ansvaret for foretagendet. Povl
Hermann, der ikke kunne have forladt
Hasle Klinker med de bedste følelser overfor
Ib Henriksen, lovede i en samtale i sit
hjem i København at ville være rådgiver for
os, og han havde intet imod, at dette blev
nævnt for Ib Henriksen og dennes bestyrelse.
Han gav os ved denne lejlighed råd om,
hvilke spørgsmål vi allerede ved den indledende
forhandling burde søge afklaret.
Mødet mellem bestyrelsen for Ib Henriksens
selskab og den bornholmske forhandlingspartner,
ner ig Jens Brandt, Kure
og mig, fandt sted på amtsborgmesterens
kontor den 2. maj 1978. I mødet deltog
endvidere selskabets revisor J. E. Berthelsen.
Sorn udgangspunlt for forhandlingerne
lå Groth-Andersens før omtalte skitse.
Denne måtte dog hurtigt forlades, fordi det
ikke ville være muligt, hverken for et amtsråd
eller for erhvervsrådet at indgå i de forpligtelser,
som forslaget ville indebære.
Derimod understregede amtsborgmesteren
og jeg allerede ved forhandlingernes
begyndelse, at vi ville gå positivt ind for at
finde en "form, der kunne passe".
Forhandlingsgrundlaget, Groth-Andersens
skitse, gik ud på, at der pr. 1. januar
1980 oprettedes en fond "vedrørende Hasle
Klinker". Til denne fond skulle Ib Hen-
128
NIELS ELKÆR.HANSEN
riksen overdrage samtlige de ham tilhørende
aklier, nom. 1 mill. kr. i A,/S Hasle Klinker-
& Chamottestensfabrik. 50% af værdien
af denne overdragelse skulle være en
gave fra direktør Ib Henriksen til fonden,
medens de øvnge 50o/" betales kontant af
fonden. Det selskab, fonden skulle overtage,
stod for produktionen og ejede produktionsapparatet,
men bygninger og jorder
skulle forpagtes af Henrilsens datoselskab.
Forpagtnilgskontrakten mellem Hasle
IOinker og datoselskabet skulle fortsætte.
Forpaglningsafgiften omfattede ud over leje
afjord også retten til at udtage ler og andre
råstoffer til en nærmere fastsat egenproduktion.
Steg produktionen ud over det
fastsatte, skulle der betales tillægsafgift.
Men!- "Kaolh er forpagteren ikkeberettiget
til at udvinde hverken til eget brug eller
til salg, med mindre der herom træffes særskilt
aftale mellem parterne, og der ydes
særskilt vederlag til bortforpagteren".
Den ejendom, datoselskabet beholdt,
omfattede i alt et areal ph 4.796.371 m'z
med påstående bygninger.
Groth-Andersens skitse indeholdt nok
så detaljerede regler for, hvorledes aktiernes
værdi skulle opgøres. Disse skal ikke
refereres, da de aldrig kom i brug. Kun skal
nævnes, at good-will skulle ansættes til 1
mill. kr., og at fonden skulle "drage omsorg
for, at den af Aktieselskabet af 29. aprtl
1889 ogleller direktør Ib Henriksen stillede
kaution eller garantifor A/S Hasle Klinker-
& Chamottestensfabrik's banklan og
lignende bringes til ophør". Skitsen indeholdt
bestemmelser om, hvordan uoverensstemmelser
kunne afgøres ved voldgift.
For forståelse af sagens videre forløb er det
nødvendigt at nævne, at diverse sager, rejst
af offentlige myndigheder vedrørende de
ejendomme, der anvendtes af fabrikken,
skulle bringes til afslutning på en sådan måde,
"at der ikke påføres Altieselskabet af
29. april 1889 tab, ulemper eller indgreb i
dets beføjelser med hensyn til ejendomme".
Og dette skulle Bornholms amt og Bornholns
amtskommune drage omsorg for.