Nat i Berlin 1921 (Tom Kristensen) - Egaa Gymnasium

More documents

Recommendations

Info

Jeg elsker en Sporvognsskinne for dens blanke, blå Jern. En Jernbaneskinne, et klaprende, præcist virkende, engelsk Sporskifte. Jeg elsker Masser af Signalmaster, Broer, Viadukter, Banegårdshaller, Tunneller. Den elektriske Centralaflaasning er mindst ligeså betydeligt et Digt som "Romeo og Julie" Der er skrevet Afhandlinger nok om ,,Købmanden i Venedig", dette overordentlig slette Skuespil ... Jeg elsker en Sporvognsmast, en Plakatsøjle, en Cigaret, en Tændstik mere end et af Chr. Winthers Digte. (Han var jo i det hele taget en rædsom Digter). Er en stejl Fabriksskorsten af Jernbeton ikke nydelig i Linjerne? Enkel, fast og præcis. Er Asfalten ikke en morsommere Ting end Grønsværet? Er Sporvognene, Bilerne, Cyklerne, Kioskerne, Butikkerne, Reklamerne, Aviserne ikke en fly, frodig Side i Menneskeånden? Er Telegraferne, Telefonerne, Buelamperne, Elevatorerne, Kranerne, Togene, Aéroplanerne ikke en Blomstring, som pludselig finder Sted i Verdenshistorien efter Årtusinders monotont Mørke? 0, du unge Jord, du er som et Barn, der begynder at kunne gå, begynder at kunne tale. Tænk på din Udvikling. Tænk dig selv som en kold og moden, blændende Orator... Jeg elsker Skibene, Damperne. Oceanflyveren med de fire skorstene, den pompøse Bov og den indre skinnende Luksus. Radiotelegrafisterne, Navigatørerne. Jeg elsker Skibenes Ruter og deres skønne navne: "Imperator", "Britannic" , "Cunard Line." Ø.K. Det Forenede. Hamburg America Linie. Ostindiske Lloyd. Jeg elsker Togene. Lokomotivet er bedre Skulptur end et af Michel Angelos Mesterværker ... Jeg elsker Waggonerne, som hviler bøjelige i deres Trucker og synger sagte Sange med deres Stålhjul. Der er noget hjemligt ved Kupéens Komfort . -. Jeg elsker disse vandrende Stuer, og de er mit Hjem ... Jeg skuer i Fortabelse det majestætiske Eksprestog, der plyndrer Afstandene for deres Kilometer, en løbsk Enhjørning. Jeg elsker Aéroplanerne, som pløjer Æteren, underlægger sig Skyerne og stiger i uanede Højder. Jeg elsker den ubændige Kraft og eksplosive Larm af en Gnommotor, Model 918; thi det er den Lyd, som skal tone i Fremtiden, Propellernes Sang, Hastighedens øredøvende Salme og dens fjerne Syngen. Jeg elsker Propellens slanke Bygning, dens fint formede Lemmer, (le svungne Lægge -. Jeg elsker Aéroplanets Vinger, dets blinkende Olie-beholder, Hale, Højderor, Kabler, Barduner, Karborator, Gier og Tænderør. Disse hvide og gyldne Sommerfugle, Myg og sejlende Guldsmede skal befolke den blå Luft med en uhørt Trafik, en gigantisk Vision. 0, du nære Tid, da Oceanflyveren starter fra Amageraerodromen. Amerikabåden lægger til ved Rådhuspladsen. 0, du Tid, da Sporvognene i elegante Spiraler kurver sig omkring Raadhustårnet. Linje 42. I Følelsen af at miste Grund under Fødderne, i Følelsen af at blive løftet og båret, i Følelsen af at bevæge sig i Kurver, Rytmer, Stigninger og Cirkel-sving vil Menneskets Syn udvikle sig! Derfor er du, Århundrede, Seklernes Sekel, Indgangen til det revolutionerede Verdensbillede. Da Jorden ikke mere er Jorden, men physiognomisk set Mars... Derfor er du, Århundrede, en gribende kombineret Tid af Skønhed og Skræk, af Angst og Fryd, af Rædsel og Selvfølgelighed. Menneskene er ligesom blevet bange for sig selv ved Følelsen af at tage Magten fra Elementerne ... Deres Ringhed har kulmineret i Krigens morderiske Morads, og hvor Ringheden kulminerer, begynder en Storhed. Afmægtige ved Synet af deres uoverskuelige Forvildelser rejste de sig, retledede af deres Afmagt, oplever deres Genfødelse, vor Tids Renæssance. Derfor er du, Århundrede, en Stortid, en Særtid, en Rædselstid, en Jubeltid. Så voldsomt har Menneskeheden aldrig før følt. Så heftig har Verdensstemningerne aldrig svinget. Derfor er du, Århundrede, en Tid for Ungdom, åndelig Kamp, for vilde, nye Drømme, for intellektuel Hasard, for forceret Liv, Sport, Hastighed, Travlhed, jagende Uro, Konkurrence. Ve den, der ikke vælger. Han dør to Gange. Første Gang distanceret af den nye Tids intellektuelle Stafetløbere Jeg elsker dig, du lykkelige Ulykkestid... Jeg elsker dig, du selvfølgelige Rædselstid ... Jeg elsker dig, du fornuftige Vanvidstid ... Jeg elsker dig, du kaotiske System tid ... Jeg elsker dig, Mørkets Tid, Opstandelsestid. Epokernes store Selvmodsigelsestid... Kilde online: http://www.da-net.dk/Ekspressionismetekst.htm Claude Monet: Gare St.-Lazare, 1877, olie på lærred. Ferdinand Legér: Jernbaneoverskæring, 1919, olie på lærred. 4 Umberto Boccioni. Afgang, 1911. Olie på lærred. (Fra serien ”Sindstilstande”) Boccioni: Byen rejser sig. 1910. Olie på lærred. Emil Bønnelycke: New York. 1909.
Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle. TEKSTEN BILLEDE(RNE) Komposition Dynamik vha. metrisk opløsning, åndeløshed, uoverskuelighed fx: Jeg elsker dig, du gaadefulde Tid, du Seklernes Sekel, der er rig på aldrig før anede Omskiftelser, rig på Kaos, på Forvirringens Skønhed, Hastighedens Pragt, rig på halsløse Fremskridt, rig på Rædsel, på en svulmende, morderisk Ouverture, Krigen, hvis Basuner, Kanonerne, og Trommer, Mitrailløserne, forkynder Verdensrevolutionen. Ordvalg: Kontrastfyldte ordpar => (oxymeron) hvert enkelt ord får større vægt i kraft af sin modsætning lykkelige Ulykkestid selvfølgelige Rædselstid fornuftige Vanvidstid kaotiske System tid Mørkets Tid, Opstandelsestid Springende med parenteser, bevidsthedsstrøm. punkteringer, skift mellem udbrud og spørgsmål =>Fragmenteret talestrøm - ”Verbal diarré” Der er skrevet Afhandlinger nok om ,,Købmanden i Venedig", dette overordentlig slette Skuespil ... Jeg elsker en Sporvognsmast, en Plakatsøjle, en Cigaret, en Tændstik mere end et af Chr. Winthers Digte. (Han var jo i det hele taget en rædsom Digter).Er en stejl Fabriksskorsten af Jernbeton ikke nydelig i Linjerne? Fart, liv, livsglæde, kaos, hektisk, revolution, larm, uro skabt ved bl.a. ovenstående og glæden/hyldesten til en ny tid dominerer digtet i de ekspressive udbruds indhold og formmæssige organisering, der flere steder stemmer helt overens i fortællerens kærlighedserklæring til en modsætningsfyldt tid. Komposition Dynamik vha. formopløsning, spiralbevægelse og modsat rettede diagonaler + væltende linier Farvevalg: Ekspressive farver , fx komplementærkontrast kan ses som en koloristisk pendant til tekstens komplementære ordpar – tilsvarende stærk farvevirkning, hvor hver farve i farveparret får ekstra styrke og intensitet i kraft af sin komplementærkontrast fx BLÅ – ORANGE RØD-GRØN Simultane synsvinkler, fragmenterede former, beskæringer => stærkt fragmenteret synsoplevelse - ”visuel diarré” Fart, liv, livsglæde, kaos, hektisk, revolution, larm, uro skabt ved bl.a. ovenstående og glæden/hyldesten til en ny tid dominerer billedernes ekspressive farver og formmæssige organisering, samt motiver, der flere steder stemmer helt overens i fortællerens kærlighedserklæring til en modsætningsfyldt tid i digtet ”Aarhundrede” Afslutning: Oplæsning og baggrund! Uddrag af digtet oplæst af Ove Sprogøe, samt bemærkninger om Bønnelycke v. Scherfig. (www.dr.dril.dk) IMPRESSIONISME: Komparativt studie af form og indhold Mogens [1872] (J.P. Jacobsen): Eksempler på billeder til sammenligning (Fra Mogens og andre Noveller, 1882) Sommer var det, midt paa Dagen, i et Hjørne af Hegnet. Ligefor stod der et gammelt Egetræ, om hvis Stamme man gjerne kunde sige, at den vred sig i Fortvivlelse over den Mangel paa Harmoni, der var mellem dens ganske ny, gulladne Løv og dens sorte og tykke, krogede Grene, som meest af Alting lignede grovt fortegnede gammelgothiske Arabesker. Bag ved Egen var der frodig Krat af Hassel med mørkt, glandsløst Løv, som Monet: Et Hjørne af haven ved Montgeron. 1876-1877. Olie på lærred, var saa tæt, at man hverken saae Stammer eller Grene. Op over Hasselkrattet steg to ranke, glade Ahorntræer med lystigt takkede Blade, Claude Monet: Have i Bordighera, røde Stilke og langt Dingeldangel af grønne Frugtklaser. Bag Ahornene 1884. Olie på lærred, 65.5 x 81.5 cm blev det Skov - en grøn, jevnt afrundet Skraaning, hvor Fugle kom ud og gik ind som Ellefolk af en Græshøi. Her linkes til The Artchive (Mark Alt dette kunde man see, naar man kom ad Markstien der udenfor Gjærdet. Laae man derimod i Skyggen af Egen, med Ryggen mod Stammen, og saae den anden Vei - og det var der En, der gjorde - saa saae man først sine egne Been, saa en lille Plet med kort, kraftigt Græs, dernæst en stor Klynge mørke Nelder, saa Tjørnehækken med de store hvide Konvolvolus, Stenten, Lidt af Rugmarken udenfor, endelig Justitsraadens Flagstang der borte paa Høien, og saa Himlen. Harden) - (http://www.artchive.com) 5
Page 1 and 2: 1 Lise Mark: Billedet i Undervisnin
Page 3: Analytiske betragtninger: Sammenfal
Page 7: Opsummerende om impressionisme i te

Nat i Berlin 1921 (Tom Kristensen) - Egaa Gymnasium

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?