Nat i Berlin 1921 (Tom Kristensen) - Egaa Gymnasium

More documents

Recommendations

Info

Det var trykkende hedt, Luften flimrede af Varme, og saa var det saa stille»; Bladene hang og sov paa Træerne, der var ikke Andet, der rørte sig, end Mariehønsene derhenne paa Nelderne og lidt vissent Løv, der laae i Græsset og krøllede sig sammen med smaa, pludselige Bevægelser, som om det krympede sig under Solens Straaler. Og saa Mennesket under Egen; han laae og gispede og saae veemodigt, hjælpeløst, op mod Himlen. Han nynnede lidt og opgav det, fløitede, opgav saa ogsaa det, vendte sig, vendte sig om igjen og lod sine Øine see paa et gammelt Muldvarpeskud, der var blevet ganske lysegraat af Tørke. Pludselig kom der en lille rund, mørk Plet paa det lysegraa Muld, een til, tre, fire, mange, flere endnu, hele Tuen var ganske mørkegraa. Luften var lutter lange, mørke Streger, Bladene nikkede og svaiede, og der kom en Susen, der gik over til Syden; det øste Vande ned. Alting glimtede, gnistrede, spruttede. Blade, Grene, Stammer, Alting glindsede af Væde; hver lille Draabe, der faldt paa Jord, paa Græs, paa Stenten, paa Hvadsomhelst, splintredes og stænkedes bort i tusind fine Perler. Smaa Draaber hang lidt hist og blev til store Draaber, dryppede ned her, samledes med andre Draaber, blev smaa Strømme, blev borte i smaa Furer, løb ind i store Huller og udaf smaa, seilede bort med Støv, med Splinter og Løvstumper, satte dem paa Grund, gjorde dem Kilde: flot, snurrede http://www.kb.dk/elib/lit/dan/jacobsen/prosa.dkl/nov01.htm dem rundt og satte dem paa Grund igjen. Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle. 1 Monet: Haven, 1876. Olie på lærred. Her linkes til Olga’s Gallery: (http://www.abcgallery.com) 6 P. S. Krøyer: Digteren Holger Drachmann i Skagens plantage, 1902, 32,5 x 40,8 cm Her linkes til billede på Kalliope (http://www.kalliope.org) TEKSTEN BILLEDE(RNE) Komposition: Detaljeret komponeret beskrivelse af fragmentariske synsoplevelser og deres foranderlighed i tid. En konstrueret en fortælling om et lille hjørne af en oplevet virkelighed (impression) - TILSYNELADENDE spontan gengivelse– men konstrueret, gennemarbejdet ex: Alt dette kunde man see, naar man kom ad Markstien der udenfor Gjærdet. Laae man derimod i Skyggen af Egen, med Ryggen mod Stammen, og saae den anden Vei - og det var der En, der gjorde - saa saae man først sine egne Been, saa en lille Plet med kort, kraftigt Græs, dernæst en stor Klynge mørke Nelder, saa Tjørnehækken med de store hvide Konvolvolus, Stenten, Lidt af Rugmarken udenfor, endelig Justitsraadens Flagstang der borte paa Høien, og saa Himlen. Synsvinkel/Fortælleteknik: Den alvidende fortæller fortrænges. Personkarakteristikker baseres på personers tanker, replikker, handlinger vha. nøgternt registrerende fortæller. Fortæller opfatter sig selv som nøgternt registrerende kamera i et hverdagsmiljø, hvor detalje på detalje skaber helheden efterhånden Pludselig kom der en lille rund, mørk Plet paa det lysegraa Muld, een til, tre, fire, mange, flere endnu, hele Tuen var ganske mørkegraa. Luften var lutter lange, mørke Streger, Bladene nikkede og svaiede, og der kom en Susen, der gik over til Syden; det øste Vande ned. Effekt: Indhold/fortolkning: Større udfordring til læser mht. fortolkning – et ”ufærdigt billede” – Komposition: Øjebliks synsindtryk, malet ”plein air” – i fri natur/dagslys (nyt for impressionister). Bearbejdes efterfølgende æstetisk i atelieret (fx BESKÆRING!!) – dvs. tilstræbt tilfældighed i kompositionerne – som et ”snapshot”. Personer på billeder er sjældent individuelle, - selv i et portræt som Krøyers er Drachmann nok genkendelig, men lys/skygge/farver er vigtigst. Synsvinkel/beskæring (visuel ”fortælleteknik”) Det klare oversigtsperspektiv + tydelig afgrænsning mellem figur og rum fortrænges. Personer på billeder er sjældent individuelle. Kunstneren opfatter sig selv som nøgternt registrerende kamera (transparent) i hverdagsmiljø - Først opleves helheden, idet billedet aflæses simultant – og så fordyber man sig i detaljerne. Effekt: Større udfordring til beskuer mht at fatte helheden i billedet (opløses i klatter, når man går tæt på) Skitsepræget gør, at beskueren/øjet selv skal udføre et arbejde for at få det fulde overblik. 1 Det er dette, Axel Bolvig har refereret til, når han om billeder siger, at det på én gang er lette at fatte, men svært og forstå! (Bolvig, Billeder er sprog, Gyldendal 1979, s. 73) Modsat får vi i højere grad overblikket over teksten ved slutningen af en gennemlæsning. Den males så at sige – strøg for strøg – på et blankt lærred. Er verbalsproget (det talte og det skrevne så let at forstå – men svært at fatte?) Perceptionsteoretisk kan man sige, at fx elever med udpræget/udviklet visuel intelligens vil få mest ud afbilledet, - hvor elever med udpræget sproglige intelligens vil få mest udbytte af teksten. Hvis man nu skal lære (optræne) BEGGE intelligenser – og især styrke den svage, mener jeg, at man bør appellere til begge strategier . Herved vil man – tror jeg – tilgodese både de udpræget visuelle intelligenser og de verbalsproglige samme. Begge elevtyper vil kunne tage deres udgangspunkt i det, de er mest trygge ved (verbalsprog hhv. billedsprog) – og i gunstigste fald vil de ad denne vej kunne opleve paralleller, og være i stand til at OVERFØRE fra det ene sprogfelt til det andet – fx både fatte og forstå.
Opsummerende om impressionisme i tekst og billede. Det, teksten kan men billedet IKKE kan i helt samme grad er at spille på tidsforløbet. Et billede er tættere på at blive opfattet simultant end en tekst, og selvom man taler om ”læseretning” i billedoplevelse, er kunstteoretikere generelt enige om, at vi læser det SIMULTANT først. Dvs. vi danner os et meget groft ”skitseindtryk” af former, farver og bevægelse, men først ved ”genlæsning” fordyber vi os i detaljerne. Modsat får vi i højere grad overblikket over teksten ved slutningen af en gennemlæsning. Den males så at sige – strøg for strøg – på et blankt lærred. NATURSTEMNING i tekst og billede ”Efteraarsnaturen” ( Hans Vilhelm Kaalund, fra Samlede digte, s. 65-66) EFTERAARSNATUREN. Saa vidt mit Øje skuer, jeg ser en øde Egn, hvorover Himlen truer med Storm og med Regn; paa Moseranden gyser en Krøbling af Pil, mens Aftenrøden lyser med døende Smil. Henover Himlen jager et Chaos af Skyer; en Flok af hæse Krager for Uvejret flyer; den kolde Høstvind hvisler blandt tørrede Straa; kun Hedegræs og Tidsler blandt Højene staa. Om Mosen Viben svæver med klynkende Skrig, og hist og her kun hæver en Lerhytte sig; (Fra Samlede Digte, 1840) J.F. Willumsen: <strong>Nat</strong>urskræk. 1916. Olie/tempera på lærred, 194 x 169 cm . Her linkes til Kunst Indeks Danmark (http://www.kid.dk) Van Gogh: Hvedemark med Cypresser, 1889. Olie på lærred; Van Gogh. Hytten. 1885. olie på lærred, 66 X 79 cm. H Van Gogh. Hvedemark med krager, 1890. Olie på lærred. 50 X 103 cm. Her Johan Thomas Lundbye: Efterårslandskab.1847. Olie på lærred, 36x 43 cm. Her linkes til Kunst Indeks Danmark (http://www.kid.dk) Christen Købke: Parti i nærheden af København. 1841-1845. Olie på lærred. Her linkes til Kunst Indeks Danmark (http://www.kid.dk) 7
Page 1 and 2: 1 Lise Mark: Billedet i Undervisnin
Page 3 and 4: Analytiske betragtninger: Sammenfal
Page 5: Analytiske betragtninger: Sammenfal

Nat i Berlin 1921 (Tom Kristensen) - Egaa Gymnasium

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?