Nat i Berlin 1921 (Tom Kristensen) - Egaa Gymnasium

Det var trykkende hedt, Luften flimrede af Varme, og saa var det saa
stille»; Bladene hang og sov paa Træerne, der var ikke Andet, der rørte
sig, end Mariehønsene derhenne paa Nelderne og lidt vissent Løv, der
laae i Græsset og krøllede sig sammen med smaa, pludselige
Bevægelser, som om det krympede sig under Solens Straaler.
Og saa Mennesket under Egen; han laae og gispede og saae
veemodigt, hjælpeløst, op mod Himlen. Han nynnede lidt og opgav det,
fløitede, opgav saa ogsaa det, vendte sig, vendte sig om igjen og lod
sine Øine see paa et gammelt Muldvarpeskud, der var blevet ganske
lysegraat af Tørke. Pludselig kom der en lille rund, mørk Plet paa det
lysegraa Muld, een til, tre, fire, mange, flere endnu, hele Tuen var
ganske mørkegraa. Luften var lutter lange, mørke Streger, Bladene
nikkede og svaiede, og der kom en Susen, der gik over til Syden; det
øste Vande ned.
Alting glimtede, gnistrede, spruttede. Blade, Grene, Stammer, Alting
glindsede af Væde; hver lille Draabe, der faldt paa Jord, paa Græs, paa
Stenten, paa Hvadsomhelst, splintredes og stænkedes bort i tusind fine
Perler. Smaa Draaber hang lidt hist og blev til store Draaber, dryppede
ned her, samledes med andre Draaber, blev smaa Strømme, blev borte
i smaa Furer, løb ind i store Huller og udaf smaa, seilede bort med
Støv, med Splinter og Løvstumper, satte dem paa Grund, gjorde dem
Kilde: flot, snurrede http://www.kb.dk/elib/lit/dan/jacobsen/prosa.dkl/nov01.htm
dem rundt og satte dem paa Grund igjen.
Analytiske betragtninger: Sammenfald og Forskelle. 1
Monet: Haven, 1876. Olie på lærred.
Her linkes til Olga’s Gallery:
(http://www.abcgallery.com)
6
P. S. Krøyer: Digteren Holger
Drachmann i Skagens plantage, 1902,
32,5 x 40,8 cm
Her linkes til billede på Kalliope
(http://www.kalliope.org)
TEKSTEN BILLEDE(RNE)
Komposition:
Detaljeret komponeret beskrivelse af fragmentariske
synsoplevelser og deres foranderlighed i tid.
En konstrueret en fortælling om et lille hjørne af en oplevet
virkelighed (impression) - TILSYNELADENDE spontan
gengivelse– men konstrueret, gennemarbejdet
ex: Alt dette kunde man see, naar man kom ad Markstien der udenfor
Gjærdet. Laae man derimod i Skyggen af Egen, med Ryggen mod
Stammen, og saae den anden Vei - og det var der En, der gjorde - saa
saae man først sine egne Been, saa en lille Plet med kort, kraftigt
Græs, dernæst en stor Klynge mørke Nelder, saa Tjørnehækken med
de store hvide Konvolvolus, Stenten, Lidt af Rugmarken udenfor,
endelig Justitsraadens Flagstang der borte paa Høien, og saa Himlen.
Synsvinkel/Fortælleteknik:
Den alvidende fortæller fortrænges. Personkarakteristikker
baseres på personers tanker, replikker, handlinger vha.
nøgternt registrerende fortæller. Fortæller opfatter sig selv som
nøgternt registrerende kamera i et hverdagsmiljø, hvor detalje
på detalje skaber helheden efterhånden
Pludselig kom der en lille rund, mørk Plet paa det lysegraa Muld, een til,
tre, fire, mange, flere endnu, hele Tuen var ganske mørkegraa. Luften
var lutter lange, mørke Streger, Bladene nikkede og svaiede, og der
kom en Susen, der gik over til Syden; det øste Vande ned.
Effekt: Indhold/fortolkning: Større udfordring til læser mht.
fortolkning – et ”ufærdigt billede” –
Komposition:
Øjebliks synsindtryk, malet ”plein air” – i fri
natur/dagslys (nyt for impressionister). Bearbejdes
efterfølgende æstetisk i atelieret (fx BESKÆRING!!)
– dvs. tilstræbt tilfældighed i kompositionerne – som
et ”snapshot”. Personer på billeder er sjældent
individuelle, - selv i et portræt som Krøyers er
Drachmann nok genkendelig, men lys/skygge/farver
er vigtigst.
Synsvinkel/beskæring (visuel ”fortælleteknik”)
Det klare oversigtsperspektiv + tydelig afgrænsning
mellem figur og rum fortrænges. Personer på
billeder er sjældent individuelle.
Kunstneren opfatter sig selv som nøgternt
registrerende kamera (transparent) i hverdagsmiljø -
Først opleves helheden, idet billedet aflæses
simultant – og så fordyber man sig i detaljerne.
Effekt:
Større udfordring til beskuer mht at fatte helheden i
billedet (opløses i klatter, når man går tæt på)
Skitsepræget gør, at beskueren/øjet selv skal
udføre et arbejde for at få det fulde overblik.
1 Det er dette, Axel Bolvig har refereret til, når han om billeder siger, at det på én gang er lette at fatte, men svært og forstå!
(Bolvig, Billeder er sprog, Gyldendal 1979, s. 73) Modsat får vi i højere grad overblikket over teksten ved slutningen af en
gennemlæsning. Den males så at sige – strøg for strøg – på et blankt lærred. Er verbalsproget (det talte og det skrevne så
let at forstå – men svært at fatte?)
Perceptionsteoretisk kan man sige, at fx elever med udpræget/udviklet visuel intelligens vil få mest ud afbilledet, - hvor
elever med udpræget sproglige intelligens vil få mest udbytte af teksten. Hvis man nu skal lære (optræne) BEGGE
intelligenser – og især styrke den svage, mener jeg, at man bør appellere til begge strategier . Herved vil man – tror jeg –
tilgodese både de udpræget visuelle intelligenser og de verbalsproglige samme. Begge elevtyper vil kunne tage deres
udgangspunkt i det, de er mest trygge ved (verbalsprog hhv. billedsprog) – og i gunstigste fald vil de ad denne vej kunne
opleve paralleller, og være i stand til at OVERFØRE fra det ene sprogfelt til det andet – fx både fatte og forstå.