LexicoNordica 13

More documents

Recommendations

Info

218 Det første kriterium bygger på morfogrammatiske informationer om de enkelte lemmatas foretrukne kompositionsmønstre, altså lemmaets morfologiske karakterisering inden for orddannelser, i rækkefølgen (1) præfiks, (2) ordstamme, (3) genitiv singularis, (4) genitiv pluralis og (5) suffiks. I forhold til dette kriterium må det anses for at være meget uhensigtsmæssigt, at pluralisformer kan optræde som selvstændige lemmata. F.eks. lemmatiseres stöðvar først syv lemmata efter sin singularisform stöð (hvor der dog henvises til stöðvar i slutningen af artiklen). Dette er en ændring i forhold til Orðastaður, som ikke er helt forenelig med at ville vise lemmaernes orddannelsesmønstre. Det andet kriterium bruges ved tilordning inden for de morfologiske grupper. Her anvendes en ikke-alfabetisk strukturering efter kompositaenes semantiske egenskaber (Jónsson 2005:XVIII); disse afgrænses med semikoloner. Intentionen bag denne struktur er at synliggøre semantiske grupperinger inden for lemmataenes realiserede orddannelser. Semantisk fællesnævner ekspliciteres normalt med grå semantiske markører foran de enkelte semantiske felter, dog ikke altid, jf. figur 9, orddannelser ved stöð (’sted’, ‘plads’, ’stadion’): FIGUR 9. Angivelse af orddannelser ved stöð Deres realisering er ofte (som i -stöð) overladt til brugerens semantiske viden, som opnås/uddybes ved at studere sammenhørende ord i ordbogen. Grupperingen virker af og til lidt uoverskuelig, og rækkefølgen er ikke i alle tilfælde umiddelbart forståelig (hvorfor er f.eks. greiningarstöð og leitarstöð ikke i gruppe med de øvrige sundhedsinstitutioner læknastöð osv.?). Den semantiske gruppering underordnes det første ordenskriterium, den kan kun anvendes inden for de enkelte morfologiske grupper, ikke på alle de orddannelser, lemmaet indgår i.
219 Denne begrænsning kunne afhjælpes med en sideordnet markering af orddannelserne med de to kriterier i den elektroniske version, hvorved f.eks. for lemmaet 2 hreinn en gruppering på grundlag af relationer mellem semantisk beslægtede ord med -hrein 4 (hrein·skilinn, hrein·skilni, hrein·skiptinn, hrein·skiptni, hrein·lundaður, hrein·lyndi, hrein·lyndur, hrein·hjartaður) og ord med -hreinn 1 (hjarta·hreinn, hug·hreinn, lyndis·hreinn, skap·hreinn) ville blive mulig. I denne sammenhæng må udskillelsen af bøjningsformer som selvstændige lemmata anses for at være ret uhensigtsmæssig. Principperne for selektionen af orddannelser (ligesom de generelle selektionsprincipper) forbliver desværre uklare. Jeg ved godt, at der (endnu) ikke findes brugbare islandske tekstkorpora til frekvens-undersøgelser, derfor kan man nok ikke med rimelighed kræve frekvens som kriterium for optagelse af komposita i ordbogen. Men jeg savner transparens med hensyn til, hvilke kriterier der så er blevet anvendt. I stedet for at diskutere, om bestemte ord bør optages eller ej, vil jeg, eksempelvis for lemmaet stöð, stille forfatteren spørgsmålet, hvorfor de gængse komposita til venstre ikke anføres, mens kompositaene til højre i tabellen (figur 10) optages (gruppering efter semantisk sammenhørighed): ikke anførte komposita anførte komposita bílaþvotta-stöð, bón-stöð bifreiða-stöð, bíla-stöð, smur-stöð garðyrkju-stöð gróðrar-stöð, skógræktar-stöð, trjáræktar-stöð heilsuræktar-stöð, líkamsræktar-stöð, jóga-stöð æfinga-stöð, endurhæfingar-stöð dælu-stöð, hreinsi-stöð, skólphreinsistöð sorpbrennslu-stöð, sorpeyðingar-stöð lestar-stöð, bið-stöð, skipti-stöð, brautar-stöð, járnbrautar-stöð, enda- stoppi-stöð stöð seiðaeldis-stöð fiskeldis-stöð, hafbeitar-stöð, laxeldisstöð starfs-stöð þjálfunar-stöð talmeina-stöð, meðferðar-stöð heilsuverndar-stöð, sjón-stöð varnar-stöð varð-stöð FIGUR 10. Orddannelser med -stöð Der findes en yderligere mulighed for at søge efter alle orddannelser med -stöð i cd-rom-versionen; i alt 151 ord, hvori -stöð indgår som sidste led.
Page 1 and 2:
L EXICON EXICO ORDICA 13-2006 Redak
Page 3 and 4:
Icke-tematiska bidrag Satu Tanner E
Page 5 and 6:
Henning Bergenholtz & Sven-Göran M
Page 7 and 8:
forrådet i Riksmålsordboken delvi
Page 9 and 10:
Vi vil minde om temaerne for de fø
Page 11 and 12:
8 eksempla på denne typen ordbok.
Page 13 and 14:
10 tidspunket da språket fungerer
Page 15 and 16:
12 ikkje var sosialt snevert basert
Page 17 and 18:
14 krigen. Arbeidsvillig står ikkj
Page 19 and 20:
16 er frå 2005. (Som hovudredaktø
Page 21 and 22:
18 NO markerer ikkje første og sis
Page 23 and 24:
20 teriale, nemleg etablerte (gamle
Page 25 and 26:
22 tydingar, mens tydingsgruppe 1 e
Page 27 and 28:
Henrik Andersson ODS - træk af en
Page 29 and 30:
skulle renoncere på fuldstændighe
Page 31 and 32:
ordets ældste betydning, vil man k
Page 33 and 34:
ønsket, den skulle have: Den blev
Page 35 and 36:
og fravalget af selvstændige under
Page 37 and 38:
i ODS. Dahlerups begrundelse for at
Page 39 and 40:
Folk, der udtrykker sig uden unødi
Page 41 and 42:
Litteratur Ordbøger Den Danske Ord
Page 43 and 44:
42 av stavning med ä av kort e-lju
Page 45 and 46:
44 ORKESTER … [jfr d. orkester, t
Page 47 and 48:
46 Presentationsordningar Metoden f
Page 49 and 50:
48 traditionen av logiskt rekonstru
Page 51 and 52:
50 mologiska principen. Etymologin
Page 53 and 54:
52 tydelsernas kronologi och tar i
Page 55 and 56:
54 Lundbladh, Carl-Erik, 1997: Etym
Page 57 and 58:
56 och som därför med större sä
Page 59 and 60:
58 Eller med Hans Jonssons (1983:15
Page 61 and 62:
60 excerperingen därefter minskade
Page 63 and 64:
62 Rückersköld (1725-1805) var ve
Page 65 and 66:
64 god tvåa kommer Sigfrid Siwertz
Page 67 and 68:
66 innebär det ca 50. Urvalet best
Page 69 and 70:
68 Anki Mattisson ordbokschef Svens
Page 71 and 72:
70 ONP at anføre mange latinske pa
Page 73 and 74:
72 hovedsagelig ved OED, tenderer m
Page 75 and 76:
74 bevæge sig fra det generelle ti
Page 77 and 78:
76 målet, men en sådan sammenkobl
Page 79 and 80:
78 modtagerkreds udvidet, og der sk
Page 81 and 82:
80 OED = The Oxford English Diction
Page 84 and 85:
Fffffffffff Frrrttttt ggggFFffff 83
Page 86 and 87:
Merete K. Jørgensen Gammeldansk Or
Page 88 and 89:
1.2. Den enkelte seddel Fig. 1 Teks
Page 90 and 91:
kilde registreret. Disse oplysninge
Page 92 and 93:
Fig. 4 De oplysninger, der på denn
Page 94 and 95:
For det fjerde kan projektet i frem
Page 96 and 97:
Gammeldansk Ordbog vil også kunne
Page 98 and 99:
Ordbog over det danske Sprog (ODS)
Page 100 and 101:
100 lekterna (murteiden taistelu).
Page 102 and 103:
102 4. Redigeringsarbetet Datorn ha
Page 104 and 105:
104 Under 1600-talet utkom tre s.k.
Page 106 and 107:
106 strängen skall formuleras. Man
Page 108 and 109:
108 också de tre psalmböckerna. A
Page 110 and 111:
110 hänvisningsartiklar enligt beg
Page 112 and 113:
112 Pipliakielestä kirjakieleksi.
Page 114 and 115:
114 betar med att rekonstruera Söd
Page 116 and 117:
116 I det teoretiska perspektiv som
Page 118 and 119:
118 Anna Nordling (2002) beskriver
Page 120 and 121:
120 TABELL 1. Vokalbalans i Sdw kor
Page 122 and 123:
122 I tabell 2 återges i schematis
Page 124 and 125:
124 förra delen har excerperats fl
Page 126 and 127:
126 allra högsta grad de ovan anty
Page 128 and 129:
128 Reichmann, Oskar 1990: Das Spra
Page 130 and 131:
130 eldre enn ordbokens samtidsspr
Page 132 and 133:
132 Ømålsordbogen skal altså ikk
Page 134 and 135:
134 ikke noget nærmere om hvordan
Page 136 and 137:
136 ældre og en yngre betydning (
Page 138 and 139:
138 5. Det diakrone og afgrænsning
Page 140 and 141:
140 I det hele taget virker det som
Page 142 and 143:
142 høvender er medtaget i ordboge
Page 144 and 145:
144 ordbog, men man forsøger i pri
Page 146 and 147:
Sv. Eegholm-Pedersen Holbergordboge
Page 148 and 149:
Ordbogstype, tekstkorpus, lemmabest
Page 150 and 151:
151 varetaget af trænede filologer
Page 152 and 153:
153 betyder det ord, den frase i da
Page 154 and 155:
155 nævnte artikler, men der føje
Page 156 and 157:
157 måske nok en diskutabel period
Page 158 and 159:
159 gen er i øvrigt som i ODS hier
Page 160 and 161:
161 dog med prioritering af de kend
Page 162 and 163:
163 fatterordbog fra nordisk sprogo
Page 164 and 165:
165 Men lad os resumere og konklude
Page 166 and 167: 167 Nordisk leksikografisk ordbok (
Page 168 and 169: Satu Tanner En dokumentation av det
Page 170 and 171: De karelska dialekterna enligt den
Page 172 and 173: 173 vapen. Det var folkresningar i
Page 174 and 175: 175 finskt skriftspråk och en nufi
Page 176 and 177: 177 och latinska tecken. På 1930-t
Page 178 and 179: 179 och undergrupperna är markerad
Page 180 and 181: 181 Det karelska ordet ryssä anvä
Page 182 and 183: 183 Band 3. l983. l-n. sidorna 1-58
Page 184 and 185: 186 kunne vælge at kalde en af fun
Page 186 and 187: 188 sådan måde, at brugerne selv
Page 188 and 189: 190 Og en virkelig produktionsordbo
Page 190 and 191: 192 sagtens stole på, brugeren ken
Page 192 and 193: 194 • Som dokumentationsordbog og
Page 194 and 195: 196 Bergenholtz, Henning/Sven Tarp
Page 196 and 197: 198 mindre føler Bergenholtz/Vrang
Page 198 and 199: 200 en interessant mulighed. Mere o
Page 200 and 201: 202 mentarisk udtømmende). DEN DAN
Page 202 and 203: 204 ning, nemlig den aktivitet at l
Page 204 and 205: 206 oplysningstype/emne sider andel
Page 206 and 207: 208 ORDBOG OVER DET DANSKE SPROG =
Page 208 and 209: 210 menteret bl.a. i nordiske skrif
Page 210 and 211: 212 hvorved hver konstruktion - som
Page 212 and 213: 214 2.2. Ordbogens anden del I ordb
Page 214 and 215: 216 i bagdelen], hvor de alternativ
Page 218 and 219: 220 FIGUR 11. Resultat af søgning
Page 220 and 221: 222 FIGUR 13. Det dansk→islandske
Page 222 and 223: 224 FIGUR 15. Vindue der viser resu
Page 224 and 225: 226 ærgre sig over den manglende f
Page 226 and 227: 228 Internetsider http://kollokatio
Page 228 and 229: 230 den aktuelle ordbokens typologi
Page 230 and 231: 232 behandlet som uavhengige enhete
Page 232 and 233: 234 ene, men den begrenser ikke på
Page 234 and 235: 236 Litteratur Bergenholtz, Henning
Page 236 and 237: 238 gjort greie for av Anne Duekild
Page 238 and 239: 240 7. Nye bruksdøme (t d nedbryde
Page 240 and 241: Lars-Gunnar Larsson & Anki Mattisso
Page 242 and 243: 245 måste dock sättas för RES fo
Page 244 and 245: 247 envist, neka blankt, verkar sak
Page 246 and 247: 249 RES är omsorgsfullt korrekturl
Page 248 and 249: 252 ne er udarbejdet i et brugerper
Page 250 and 251: 254 anføres, at det sandsynlige an
Page 252 and 253: 256 2.2. Forståelse af danske og f
Page 254 and 255: 258 brugersituationer - og dermed o
Page 256 and 257: 260 for ordbøgerne. Gevinsten vil
Page 258 and 259: 262 skifte holdning changer d’att
Page 260 and 261: 264 ord i henhold til dansk og fran
Page 262 and 263: 266 kejtet holdning attitude gauche
Page 264 and 265: 268 6. Epilog Vi har først påvist
Page 266 and 267:
270 Bilag - 49 ordbogsfunktioner Ne
Page 268 and 269:
272 46.produktion af danske fagspro
Page 270 and 271:
274 minst i Sverige väcker respekt
Page 272 and 273:
276 3. En genomläsning av SAOB/34,
Page 274 and 275:
278 Det är dock i första hand spr
Page 276 and 277:
280 den svenska eller västerländs
Page 278 and 279:
282 5. Om stilen i SAOB:s definitio
Page 280 and 281:
284 tjänar att upprepas: SAOB-reda
Page 282 and 283:
286 I det følgende vil centrale om
Page 284 and 285:
288 2.2. Omvending og supplering N
Page 286 and 287:
290 ne oversættes ud fra de genere
Page 288 and 289:
292 Abfall […] 1. (landskabets) f
Page 290 and 291:
294 Det samme gælder opslag af fø
Page 292 and 293:
296 TYSK-DANSK ORDBOG (2005) Anmeld
Page 294 and 295:
298 5. Udtale Udtaleangivelser var
Page 296 and 297:
300 Der henvises i mange tilfælde
Page 298 and 299:
302 krebserregend adj. (med.) kræf
Page 300 and 301:
304 adskilt fra andet sammensætnin
Page 302 and 303:
306 Litteratur Ordbøger AMTLICHE R
Page 304 and 305:
308 Mogensen, Jens Erik 2005c: Orth
Page 306 and 307:
310 utgjevingstidspunktet er det
Page 308 and 309:
312 leg å sjå om det er mellomrom
Page 310 and 311:
314 det delt inn hovudtydingar note
Page 312 and 313:
316 Lemmaseleksjonen - pragmatiske
Page 314 and 315:
318 imot attare dekket. Vi må alts
Page 316 and 317:
320 liggja ei medviten vurdering ba
Page 318 and 319:
322 Når det gjeld fagspråklege kj
Page 320 and 321:
324 Avslutning Utgjevarane av Norsk
Page 322 and 323:
326 Lille leksikon om nordisk mytol
Page 324 and 325:
328 har fået med at klæbe cd-romm
Page 326 and 327:
330 Den første sætning er forstå
Page 328 and 329:
332 Under Udgaver i oversættelse,
Page 330 and 331:
334 optræder som opslagsord, men e
Page 332 and 333:
336 mere brugervenligt, for hvordan
Page 334 and 335:
338 Bibliografi Ordbøger Christian
Page 336 and 337:
Finn Stefánsson Bemærkninger til
Page 338 and 339:
343 scoop. Dermed ikke sagt, at bog
Page 340 and 341:
345 stof i mytologien, der har en g
Page 342 and 343:
Thomas Troelsgård Russisk tur-retu
Page 344 and 345:
349 er medtaget hos Harrit/Krasnova
Page 346 and 347:
351 I de senere år har de såkaldt
Page 348 and 349:
353 hvor forbindelser der ligner hi
Page 350 and 351:
355 Ønsket om at spare plads og om
Page 352 and 353:
357 fornuftige løsning er den dire
Page 354 and 355:
Meddelanden Meddelelser fra formand
Page 356 and 357:
361 opmærksom på at der ikke vil
Page 358:
8. Særlige angivelser: leksikograf
show all

LexicoNordica 13

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?