LexicoNordica 13

357
fornuftige løsning er den direkte vej, som når telefon oversættes til
телефон. Det forekommer mig at der er flere ”specielle” afledninger
som f.eks. diminutiver og aktionsartsverber blandt de russiske ækvivalenter
end man ellers støder på i dansk-russiske ordbøger. Ofte bliver
denne type afledninger stedmoderligt behandlet i ordbøger, og jeg synes
det er fint at vise at de godt kan bruges på lige fod med ”rigtige” ord.
Umiddelbart foran en russisk oversættelse kan markeringen (omtr.) forekomme,
nemlig hvis et opslagsord eller udtryk ”ikke har et direkte
russisk sidestykke”, som der står i vejledningen. Denne model er f.eks.
anvendt ved talemåderne give bagerbørn hvedebrød og gå over åen
efter vand, der begge oversættes med ехать в Тулу со своим самоваром
(tage sin samovar med til Tula – en by der er kendt for sin produktion
af samovarer (og honningkager)).
Kantede parenteser med definitioner eller forklaringer optræder ret
sjældent og er som regel placeret med omhu, hvor forsøg på en oversættelse
bliver meningsløs eller uforholdsmæssig kompliceret. Retningslinjerne
for hvornår de kantede parenteser bruges, er dog svære at aflure,
dels fordi der er langt imellem dem, dels fordi man finder eksempler
som piberenser, der defineres (på russisk, anført i kantede parenteser)
som: ’børste til at rense pibehoved og -spids med’, mens et ord som
åstedsforretning som sin russiske ækvivalent har (på russisk, anført
direkte som oversættelse): ’efterforskning på et gerningssted ·· besigtigelse
af et gerningssted’ (skønt åstedsforretninger vist oftere har
med ekspropriationer og hegnstvister at gøre end med forbrydelser).
Hvis et ord dækker et begreb der er særegent for danske forhold, indledes
forklaringen, der kan være mere eller mindre detaljeret, med
”DK:”. Denne model bruges f.eks. i artiklerne medalje: ”medalje -n, -r
медаль; (kage) [DK: вид пирожного]...” (oversættelse af forklaringen:
’en slags kage’), skrankepave, der defineres som ”рьяный бюрократ”
(’nidkær bureaukrat’) og altså anses for at være et særligt dansk fænomen,
og efterløn, der forklares som (i oversættelse): ’understøttelse der
udbetales i tilfælde af frivilligt arbejdsophør fra man fylder 60 år og
indtil pensionsalderen’.
5. Konklusion
Harrits og Krasnovas ordbog slår sine konkurrenter både mht. lemmaudvalg,
detaljeringsgrad, layout og udstyr. Der mangler dog nogen finpudsning
og stringens for at ordbogen lever op til sine egne høje ambitioner.
F.eks. kunne man ønske sig klarere retningslinjer for placering af
flerordsforbindelser og en mere konsekvent brug af fremhævning med
fed skrift i afsnittene med flerordsforbindelser, jf. afsnit 3.2. Desuden