Vejledning - Thyregod Skole

Recommendations

Info

egel i ophavsretsloven, mÂ man aldrig lave en kopi af et computerprogram eller et spil til pc'en eller spillemaskinen. Heller ikke selvom det er til ens personlige brug. Man mÂ lave analoge kopier, fx pÂ papir, af tekster, billeder, musik og film, men kun hvis det er til ens private brug, dvs. kopien kun mÂ bruges af en selv, ens familie og nogle enkelte venner, kolleger eller kammerater. OmrÂdet er omfattende, men en god forklaring kan findes pÂ http://design.emu.dk/artik/04/36-juridisketips.html#indhold1#indhold1 Desuden henvises til nedenstÂende links og litteratur Links 1. Infokiosk.dk - Website fra Kulturministeriet, der har til formÂl at ¯ge kendskabet til og udbrede forstÂelsen for de ophavsretlige regler. Forklaringer med illustrative eksempler pÂ anvendelsen af ophavsretligt beskyttet materiale og gode forklaringer af ophavsrettens begreber og indhold: http://www.infokiosk.dk/ 2. Digital kopiering - hvad er lovligt? Kulturministeriets beskrivelse af de gÊldende regler for digitalkopiering, med konkrete eksempler pÂ, hvad man mÂ, og hvad man ikke mÂ: http://www.kum.dk/sw5386.asp 3. Musikrettigheder pÂ internet KODA's beskrivelse af musik pÂ internet, med informationer og priseksempler mv.: http://www.koda.dk/usr/koda/kodaweb.nsf/default?OpenForm&URL=sider/inter_infomusiknet_musikpaainternet 4. Musikrettigheder pÂ internet COPYDAN - Forvaltningsorganisationen for kopiering til bl.a. undervisningsbrug: http://www.copydan.dk 5. Ophavsret til digitalt undervisningsmateriale - artikel pÂ DesignvÊrkstedet af Per Mejer, Bender.dk: http://design.emu.dk/artik/99/ophavsret.html Litteratur 6. "Ophavsretsloven med kommentarer", Peter Sch¯nning, Forlaget Thomson GadJura, 3. udgave, 2003 7. "Hvad mÂ jeg - en hÂndbog om ophavsret", Dansk IT (www.dansk-it.dk), Hanne Bender, 1. udgave, 2003 TrinmÂl 1 (Informationsindsamling) Bruge digitale databaser, herunder databaser pÂ Internettet. En anden digital database vil vÊre skolens bibliotekssystem, der er s¯gbar bÂde fra s¯gepcíeren i îDet pÊdagogiske servicecenterî og fra Internettet (www.giveskolebib.dk). Databaser pÂ Internettet kan vÊre Jobdatabaser, Biblioteksdatabaser, FolketÊllingsdatabaser (http://ddd.sa.dk/kiplink1.htm) og mange flere. 26
TrinmÂl 1 (Informationsindsamling) Vide, at der findes digitale dataopsamlingsvÊrkt¯jer Man kan eksempelvis pÂ skolen have en vejrstation, der logger de forskellige vejrdata i en database. TrinmÂl 2 (Informationsindsamling) Kende enkle principper for Internettets struktur Internettet bestÂr i princippet af millionvis af dokumenter, spredt ud over servere (= store computere) verden over. Man skal bruge en s¯getjeneste for at fremfinde de forskellige dokumenter. Internettets historie: I 1960`erne var den kolde krig pÂ sit h¯jeste. Amerikanerne og Russerne gjorde sig mange tanker om, hvordan de skulle klare sig, hvis der udbr¯d en atomkrig ñ mest pÂ, hvordan deres militÊre informationer skulle overleve, computerne kunne blive sat ud af spillet, dels ved en fuldtrÊffer, dels vil der ved sprÊngning af en atombombe blive frigjort sÂ store elektriske udladninger, at de ville ¯delÊgge computere i mange miles omkreds. En meget vigtig ting var ogsÂ, hvordan de mange militÊre institutioner skulle kommunikere, hvis der udbr¯d krig. Dette sp¯rgsmÂl blev der spekuleret meget pÂ hos RAND Corporation, som var og er en af USA`s f¯rende forskningsorganisationer. IsÊr beskÊftigede RAND sig med teknologi. RAND og ARPA (Advanced Research Projects Agency), som er en del af det amerikanske forsvarsministerium, arbejdede sammen om dette sp¯rgsmÂl. De fandt ud af, at et centralt styret netvÊrk ikke var godt, fordi det med det samme ville vÊre et godt mÂl for fjendens missiler. De fandt en anderledes l¯sning, som blev fremlagt i 1964. Hvis man skulle have et netvÊrk, mÂtte det ikke have en central styring, hvor det kun var en computer, der styrede det hele. Man fandt ud af, at der skulle vÊre et netvÊrk, hvor alle computere skulle indeholde de samme oplysninger, og at lige sÂ snart oplysningerne blev Êndret pÂ en computer, blev det automatisk rettet pÂ alle computerne i netvÊrket. Med denne l¯sning ville man opnÂ total datasikkerhed. Med denne l¯sning havde man f¯dt Internettets struktur, som det er i dag. Hos NSF (The National Science Foundation) og MIT (Massachussetts Institute of Technology) var man ogsÂ i gang med at finde en mÂde at fÂ to computere til at kommunikere med hinanden pÂ, men med et lidt mere fredeligt formÂl. NSF ville udnytte fÂ eksisterende "supercomputere" bedre, da disse maskiner var utrolig dyre i drift. Der var fÂ "supercomputere", og det var meget besvÊrligt at flytte folk til disse computere, det ville derfor vÊre smart, hvis man kunne bruge disse computere, som mÂske stod i den anden ende af landet uden at sidde ved siden af den, men at kunne koble sig pÂ dem fra ens egen computer. Hos NSF forskede man isÊr i den teknologi, der kom til at hedde pakke-skiftning (packet.switching). Det var og er stadig en teknik, hvor man samler data i grupper, inden det sendes over kommunikationsnettet. Disse grupper kaldes pakker. Pointen er, at disse dele af data der sendes er lettere at holde styr pÂ. Man kan holde ¯je med hvilke pakker, der er nÂet frem intakt til destinationen. Er nogle pakker ikke nÂet frem eller blevet beskadiget, vil teknikken bede afsenderen om at gensende de tabte oplysninger. 27
Page 1 and 2: Junior Pc K¯rekort. HovedomrÂder
Page 3 and 4: It- og mediest¯ttede lÊreprocesse
Page 5 and 6: Produktion og analyse Indhold Trinm
Page 7 and 8: Computere og netvÊrk Indhold Trinm
Page 9 and 10: 2. Hvorfor? 3. Hvad er overskriften
Page 11 and 12: 5. Min bedste boganmeldelse. 6. Den
Page 13 and 14: TrinmÂl 1 (It- og mediest¯ttede l
Page 15 and 16: Skolekom Igennem Elevintra kan elev
Page 17 and 18: Har jeg holdt mig til emneomrÂdet
Page 19 and 20: TrinmÂl 2 (It- og mediest¯ttede l
Page 21 and 22: mÂske endda til den du skriver om.
Page 23 and 24: Informationsindsamling TrinmÂl 1 (
Page 25: 4. Er hjemmesiden relevant for mig?
Page 29 and 30: For f¯rste gang i verdenshistorien
Page 31 and 32: TrinmÂl 2 (Informationsindsamling)
Page 33 and 34: - Er der fejl i indholdet? - Hvilke
Page 35 and 36: Produktion og analyse TrinmÂl 1 (P
Page 37 and 38: Man kan bl.a. i billedbehandlingspr
Page 39 and 40: Kommunikation: TrinmÂl 1 (Kommunik
Page 41 and 42: TrinmÂl 1 (Kommunikation) Vide, at
Page 43 and 44: Mange aviser, museer, kunstforening
Page 45 and 46: TrinmÂl 2 (Kommunikation) VÊre kr
Page 47 and 48: TrinmÂl 1 (Computere og netvÊrk)
Page 49 and 50: TrinmÂl 1 (Computere og netvÊrk)
Page 51 and 52: SkÊrmen 1. SkÊrmen placeres i opt
Page 53 and 54: Lys & lyd 1. PÂ arbejdspladsen ska
Page 55 and 56: Browser En browser er det program,
Page 57 and 58: eskrive, hvor stort et skÊrmbilled
Page 59 and 60: .WMA Lydfil - The Windows Media Pla
Page 61 and 62: Public Domain Programmer, som af pr
Page 63 and 64: anvende tekstindrykning Hvad elever
Page 65: Overskrifter (3-D m.m.) Videosekve

Vejledning - Thyregod Skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?