Vejledning - Thyregod Skole

Junior Pc K¯rekort. 

HovedomrÂder 

Erkendelsesdybde 

IT- og mediest¯ttede 

lÊrerprocesser 

Informations- 

indsamling 

Produktion og 

analyse 

Kommunikation 

Computer og 

netvÊrk 

Betjening 

ForstÂelse 

Refleksion 

Trin 1 Trin 2 Trin 3 

Alderstrin 

ge Monrad 

1

Denne publikation er blevet udarbejdet som en hjÊlp til underviserne i Give kommune i det daglige arbejde med Junior-pc-k¯rekortet. 

IT-omrÂdet et undervisningsomrÂde, som er i konstant forandring og udvikling og der skabes hele tiden mange nye ord og tekniske udtryk, som mÂske 

ikke er lige forstÂelige for alle. Dette kan denne publikation forhÂbentlig afhjÊlpe. 

Undervisningsmaterialet til Junior-pc-k¯rekortet, som kan findes pÂ www.junior-pc-koerekort.dk, er fint beskrevet i tekst, billede og lyd, men efterlader 

mÂske alligevel enkelte undervisere med tolkningssp¯rgsmÂl, som der ikke umiddelbart pÂ f¯rnÊvnte hjemmeside findes svar pÂ. 

Vi hÂber med denne publikation at have beskrevet de to f¯rste trin pÂ alle fem hovedomrÂder sÂ klart, at ingen underviser er i tvivl om, hvad der eksakt 

forventes, nÂr konceptet skal implementeres. 

NÂr vi ikke har beskrevet trin 3, skyldes dette hovedsagelig, at dette trin pÂ mange omrÂder vil vokse ud af de IT-aktiviteter, der sker pÂ trin 1 og 2. 

Er man efter at have nÊrlÊst vedlagt alligevel i tvivl om indhold og metode, vil skolens junior-pc-k¯rekort-koordinator om muligt gerne vÊre behjÊlpelig 

med afklaring af disse forhold. 

PÂ siderne 62-65 er oplistet i punkter det indhold, eleverne b¯r vide om tekstbehandling, regneark, databaser, billedbehandling og 

multimedieproduktion. 

Venlig hilsen 

Junior-pc-k¯rekort-koordinatorerne 

Give Kommune 

2

It- og mediest¯ttede lÊreprocesser Indhold 

TrinmÂl 1 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sÊtter dem i stand til at Side 

ï bruge it- og medievÊrkt¯jer i procesorienterede arbejdsforl¯b med hjÊlp fra lÊreren 08 

ï bruge en logbog pÂ en computer 08 

ï kende til at gemme it- og medie-produkter i en digital portfolio 10 

ï kende til at offentligg¯re produkter fra portfolio pÂ Internettet 11 

ï bruge digitale undervisningsmaterialer med hjÊlp fra andre 13 

ï kende til, at forl¯b og processer kan simuleres ved hjÊlp af en computer 13 

ï bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer 13 

ï kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer 14 

TrinmÂl 2 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sÊtter dem i stand til at 

ï arbejde procesorienteret 15 

ï bruge it- og medievÊrkt¯jer i procesorienterede arbejdsformer 19 

ï bruge en digital portfolio 19 

ï vurdere egne produkter i en portfolio 19 

ï tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portfolio 19 

ï bruge it- og mediebaserede lÊremidler 19 

ï vÊlge digitale undervisningsmaterialer som st¯tte i lÊreforl¯b 19 

ï arbejde med eksperimenter som en del af lÊreforl¯b 19 

ï arbejde med styring ved hjÊlp af enkel programmering 20 

ï alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation pÂ elektroniske 

platforme 20 

ï kende regler og adfÊrdsnormer pÂ elektroniske platforme. 20 

TrinmÂl 3 


ï analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforl¯b 

ï analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forl¯b 

ï analysere og tage stilling til egen brug af digitale undervisningsmaterialer 

ï analysere, vurdere og tage stilling til simuleringer og eksperimenter i lÊreforl¯b 

ï analysere, vurdere og tage stilling til lÊreforl¯b pÂ en samarbejdsplatform 

ï alene og sammen med andre at tilrettelÊgge samarbejde pÂ en elektronisk platform 

analysere, vurdere og tage stilling til regler og adfÊrdsnormer pÂ en elektronisk platform. 

3

Informationsindsamling Indhold 

TrinmÂl 1 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sÊtter dem i stand til at Side 

ï bruge Internettet 23 

ï bruge en s¯getjeneste 23 

ï vide, at der kan vÊre forskellige formÂl med en hjemmeside 24 

ï vide, at der kan forekomme u¯nsket information ved en s¯gning 25 

ï vide, at der er regler for, hvad man mÂ kopiere fra Internettet 25 

ï bruge digitale databaser, herunder databaser pÂ Internettet 26 

ï vide, at der findes digitale dataopsamlingsvÊrkt¯jer. 27 

TrinmÂl 2 


ï kende enkle principper for Internettets struktur. 27 

ï bruge en s¯getjeneste og opstille en s¯gestrategi 29 

ï sammenligne og vurdere s¯geresultater 29 

ï udvÊlge information i s¯geresultater 30 

ï begrunde sit valg og fravalg af informationer 30 

ï g¯re rede for princippet i en hypertekst 31 

ï gemme tekst, billede, lyd og video fra Internettet med henblik pÂ bearbejdning og produktion. 31 

ï analysere og vurdere indhold pÂ et websted 31 

ï forholde sig til regler om ophavsret 33 

ï bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning 33 

ï bruge digitalt dataopsamlingsudstyr. 33 

TrinmÂl 3 


ï begrunde valg af s¯gestrategi 

ï kende enkle principper for s¯getjenester. 

ï bruge strategier til validering af informationer 

ï analysere og vurdere et materiales status mht. ophavsret 

ï analysere, vurdere og bearbejde data, der er opsamlet med digitale dataopsamlingsvÊrkt¯jer. 

4

Produktion og analyse Indhold 

TrinmÂl 1 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sÊtter dem i stand til at Side 

ï arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal pÂ computeren 35 

ï formatere tekst og tal 62 

ï bruge et digitalt kamera 36 

ï bruge en digital lydoptager 36 

ï bruge it- og medievÊrkt¯jer til at skabe og eksperimentere med udtryk 36 

ï vide man kan Êndre pÂ et produkts udtryk ved hjÊlp af et programs funktioner 36 

TrinmÂl 2 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sÊtter dem i stand til at 

ï bruge formaterings- og redigeringsvÊrkt¯jer 37 

ï bruge et digitalt videokamera 37 

ï vÊlge it- og medievÊrkt¯jer i en produktionsproces 37 

ï bearbejde et produkt med henblik pÂ kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler 37 

ï analysere et it- og medieprodukt ud fra kommunikative, Êstetiske og etiske overvejelser. 38 

TrinmÂl 3 


ï planlÊgge og tilrettelÊgge en produktion af et it- og medieprodukt 

ï forholde sig til it- og medieprodukter ud fra kommunikative, Êstetiske og etiske overvejelser 

ï forholde sig til it- og medieprodukters trovÊrdighed. 

5

Kommunikation Indhold 

TrinmÂl 1 


ï vide, at alle kan lave en hjemmeside og fÂ den udgivet 39 

ï modtage og sende en e-mail 39 

ï vide, at der er flere former for kommunikation pÂ Internettet 41 

ï bruge grundlÊggende regler for kommunikation pÂ nettet 41 

ï vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger pÂ nettet. 41 

TrinmÂl 2 


ï sende en vedhÊftet fil 41 

ï udgive enkle websider 41 

ï bruge et konference-system 42 

ï bruge et chatprogram 42 

ï bruge regler for elektronisk offentligg¯relse 42 

ï bruge netetiske retningslinier 42 

ï vide, at adgang til websteder kan kontrolleres 44 

ï vide, at brugernes adfÊrd pÂ websteder kan registreres 44 

ï vÊre kritisk over for at afgive personlige oplysninger pÂ Internettet 45 

ï vÊre opmÊrksom pÂ, at personer ikke altid er dem de giver sig ud for pÂ Internettet. 45 

TrinmÂl 3 


ï bruge it- og medievÊrkt¯jer til at udgive pÂ Internettet 

ï bruge regler for elektronisk offentligg¯relse 

ï analysere, vurdere og tage stilling til elektronisk offentligg¯relse ud fra kvalitative, Êstetiske og etiske 

overvejelser 

ï analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale kommunikationsvÊrkt¯jer 

ï analysere og vurdere netbaserede tjenester. 

6

Computere og netvÊrk Indhold 

TrinmÂl 1 


ï kende de forskellige dele af et skÊrmbillede 46 

ï kende navnene pÂ computerarbejdspladsens forskellige enheder 47 

ï begynde og afslutte arbejde pÂ en computer 47 

ï logge pÂ et lokalt netvÊrk 47 

ï gemme og hente filer pÂ en computer og pÂ et lokalt netvÊrk 48 

ï tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer 48 

ï indtage en god arbejdsstilling ved computeren 49 

ï bruge begge hÊnder pÂ tastaturet. 54 

TrinmÂl 2 


ï kende de grundlÊggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde 54 

ï navigere pÂ computerens harddisk og pÂ et lokalnetvÊrk 57 

ï kende de mest almindelige filtyper 57 

ï vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre 59 

ï kende til problemstillinger mht. licenser 59 

ï kende betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved computerarbejde. 61 

TrinmÂl 3 


ï lÊre sig nye funktioner i et program 

ï kende forskellige lagringsmetoder 

ï kende regler for digital overf¯rsel og opbevaring af personlige oplysninger 

ï analysere, vurdere og tage stilling til det fysiske arbejdsmilj¯. 

7

TrinmÂl 1 (It- og mediest¯ttede lÊreprocesser) 

Bruge IT- og medievÊrkt¯jer i procesorienterede arbejdsforl¯b med hjÊlp fra lÊreren: 

îFra f¯rste dag i skolen kommer eleverne til at opleve, hvordan IT bruges, nÂr der skal skrives, tegnes og produceres. De erfarer, at et produkt hele 

tiden kan Êndres, nÂr de fÂr respons pÂ det, de har lavet. PÂ den mÂde fÂr de tidligt lÊrt, at IT er et vÊrdifuldt redskab, nÂr der skal arbejdes 

procesorienteretî. 

Anvendelige edb-programmer: 

Tekstbehandling: 

Start ñ Programmer ñ Tilbeh¯r - Notesblok 

Start ñ Programmer ñ Tilbeh¯r ñ Wordpad 

Start ñ Programmer ñ Word (Officepakken) 

Billedprogrammer: 

Start ñ Programmer ñ Tilbeh¯r ñ Paint 

Undervisningsforslag: 

PÂ http://www.ann-berit.dk/ har en lÊrer lagt forskellige undervisningsforl¯b ud, som er anvendt af denne i et klasseforl¯b fra 1. ñ 5. klasse. I forl¯bene 

beskrives en masse aktiviteter, hvor IT kan indgÂ. 

Skriv postkort: Se http://www.emu.dk/eleverbh-3/vaerktoej/postkortdesigner/index.html 

Skriv webb¯ger: http://www.dansklf.dk/frameset.dsp?area=113# 

Andre forslag: skriv digte, efterlysninger, indbydelser, klasseavis og opslag. 

Emuís b¯rneunivers for BH-klasse til 3. klasse har mange gode forslag til undervisningsforl¯b: http://www.emu.dk/eleverbh-3/index.html 

ITMF-projekter (Udviklingsprojekter) kan findes pÂ www.itmf.dk 


Bruge en logbog pÂ en computer 

Alle elever og lÊrere har gennem deres indlog pÂ netvÊrket adgang til deres egen personlige X-mappe. 

Alle elever og lÊrere har gennem deres indlog pÂ netvÊrket adgang til et fÊlles drev îSkolenî, hvorfra man kan udveksle filer (Se Start ñ Denne 

Computer ñ Skolen) 

Alle elever har gennem deres personlige indlog adgang til îElevintraî, hvor der er mulighed for at skrive i ens egen logbog. 

I elevernes arbejde med logbogen b¯r i l¯bet af undervisningsÂrene indgÂ f¯lgende elementer: 

Titel: 

1. Hvilket emne er I interesseret i at arbejde med? 

8

2. Hvorfor? 

3. Hvad er overskriften til emnet? 

4. Hvad er vigtigt at fÂ med i emnet? 

MÂl: 

1. Hvad vil I lÊre? 

2. Hvilke redskaber vil I lÊre at bruge? 

3. Hvilke faglige mÂl har I? 

4. Hvilke sociale mÂl har I? 

Redskaber: 

1. Hvilke vÊrkt¯jer kunne I tÊnke dig/jer at bruge? 

2. Har I adgang til alt det I skal bruge? 

3. Kan I bruge redskaberne med det samme, eller skal I lÊre det f¯rst? 

TIP! 

HÈr kan du evt. skrive nyttige bogtitler, web-adresser og andre gode kilder til jeres arbejde. 

Metode: 

1. Hvordan vil I arbejde? 

2. Er der aftaler der skal trÊffes? 

3. Vil I arbejde alene eller sammen med andre? 

Produkt: 

Hvad er det I vil fremstille ñ og hvorfor? 

- En plakat 

- Et stykke musik 

- En sangtekst 

- En avis 

- En hjemmeside 

- Et digt 

... ? 

Dagbog: 

Skriv om det daglige arbejde med emnet. 

- Hvordan I tilrettelÊgger arbejdet? 

- Om I har lavet en arbejdsplan for forl¯bet? 

- Om I overholder arbejdsplanen? 

- Om hvordan I udvÊlger materiale til jeres emne? 

- Om hvordan I bearbejder og udformer jeres materiale? 

- Om jeres mÂlsÊtning holder? Skriv hvorfor/hvorfor ikke. 

9

- Om der er ting, I er uenige om i gruppen? Hvilke? 

Evaulering: 

Du skal overveje disse sp¯rgsmÂl: 

1. Hvordan blev jeres produkt? 

2. Hvad var svÊrt? 

3. Hvad var let? 

4. Kunne I lide at arbejde med emnet? 

5. Hvad har I lÊrt? 

6. Hvad kunne vÊre bedre eller anderledes? 

7. NÂede I de mÂl I satte op, eller har I lavet om pÂ mÂlene undervejs? 

8. Hvordan gik jeres samarbejde? 

PÂ http://logbog.skolemedia.dk/ kan man downloade en demo af Skolemedias Logbogsprogram og man kan k¯be en licens til programmet. 


Kende til at gemme IT ñ og medieprodukter i en digital portef¯lje 

Hvad forstÂs ved en digital portef¯lje? 

Ideen bag den digitale portef¯lje er, at eleverne fra de tidligste klasser gemmer deres produktioner digitalt. Det kan vÊre 

- fotos af gamle skolekammerater 

- videooptagelser af elevens fremlÊgninger 

- skanninger af elevens f¯rste usikre hÂndskrift 

- de mÂl, eleven satte sig pÂ forskellige omrÂder 

- opgaver, som eleven arbejder med her og nu: De kan gemme den opgavebeskrivelse, de har givet sig selv sammen med selve opgaven og den 

respons, som opgaven fik, da eleven fremlagde den for de andre elever. 

Det hele ligger pÂ Internettet eller mÂske pÂ en hÂndfuld CDí er, sÂ det er nemt at holde styr pÂ alle de dyrebare minder. 

Arbejdsportef¯lje 

I f¯rste omgang bliver alt gemt i den sÂkaldte arbejdsportef¯lje. Senere arbejder lÊrer og elev sammen om at udvÊlge det vigtigste fra 

arbejdsportef¯ljen til prÊsentationsportef¯ljen ñ det er denne endelige, redigerede version, som eleverne gemmer til fremtiden. I 

prÊsentationsportef¯ljen gemmer eleverne l¯bende udvalgte statusopg¯relser over deres arbejde. 

SÂdan en statusopg¯relse over faget dansk kan fx indeholde: 

1. Min bedste fremlÊggelse og respons. 

2. En side med min ypperligste hÂndskrift. 

3. Min bedste skrive- og tegnehistorie. 

4. Min bedste computer historie. 

10

5. Min bedste boganmeldelse. 

6. Denne bog kan jeg nu hurtig lÊse. 

7. Denne bog kan jeg nu selv lÊse. 

8. Denne kryds og tvÊrs kan jeg nu l¯se. 

9. Min bedste skriftlige opgave. 

Eleverne gemmer ogsÂ den respons, de fÂr fra de andre elever, nÂr de sidder i îden gode stolî. NÂr en elev sidder i den gode stol, skal de andre 

fortÊlle, hvad den pÂgÊldende elev er god til. Eleven selv fortÊller ogsÂ, hvad eleven selv synes man er god til og hvad ens nÊste lÊringsmÂl er. Alle 

de positive udsagn bliver skrevet pÂ en computer, klippet ud og klistret op pÂ en planche sammen med et foto af eleven i den gode stol. Det bliver sÂ 

denne planche, der bliver skannet og lagt ind i elevens mappe. 

LÊrertanker omkring portef¯lje: 

B¯rnene kan f¯lge deres egen udvikling 

NÂr b¯rnene kigger tilbage i deres portef¯lje, kan de f¯lge deres egen udvikling. De kan se, at de har flyttet sig, at der sker noget og de kan reflektere 

over, hvordan deres udvikling forl¯ber. 

I den elektroniske version har b¯rnene hurtig og let adgang til deres portef¯lje og det samme har deres forÊldre: De kan sidde derhjemme og klikke sig 

ind pÂ b¯rnenes portef¯lje, og det giver dem en god mulighed for at f¯lge med i b¯rnenes skolearbejde. ForÊldre og b¯rn bliver ogsÂ let inspirerede til 

at tale om skolelivet, nÂr de sammen kan sidde og kigge i portef¯ljen derhjemme 

I Elevintra har eleven adgang til at oprette samlemapper (portef¯lje). 

Eleven bestemmer sammen med lÊreren, hvem der skal have adgang til at se elevens portef¯lje. 

- Alle - offentlig adgang 

- Beskyttet med kodeord - eleven bestemmer selv, hvem der skal have adgang. 

Litteratur om portef¯lje: 

1. 37.363 - Portef¯lje i folkeskolen. - 2002. - 1 videokassette. 

2. 37.12 - Muligheder med portfolio. - 2002. - 128 sider. 

3. 37.12 - Taube, Karin: Portfoliometoden. - 2001. - 92 sider. 

4. 37.12 - Kom i gang med portfolio. - [2001]. - 80 sider. 

5. 37.12 - Ellmin, Roger: Portfoliomodellen. - 2001. - 161 sider. 


Kende til at offentligg¯re produkter fra portfolio pÂ Internettet. 

ElevIntra har et vÊrksted, hvor eleven kan lave sine egne hjemmesider og dermed ogsÂ offentligg¯re produkter fra prÊsentationsmappen pÂ 

Internettet, hvis man fÂr lÊreren til at offentligg¯re siderne. Man kan altid selv se sine websider i ElevIntra. 

I hjemmesidevÊrkstedet fremstiller man sine websider pÂ nÊsten samme mÂde, som nÂr man skriver en tekst i et tekstbehandlingsprogram. Ud over 

11

almindelig tekst i forskellige st¯rrelser og farver kan hjemmesiden rumme billeder, animationer og hyperlinks. Mulighederne for at bestemme udseendet 

af en webside er dog lidt begrÊnset i forhold til de muligheder, som man har i et tekstbehandlingsprogram. 

Hvis eleven kender noget til de koder, der ligger bag ved enhver internet-side, har man flere muligheder for at pÂvirke websidens udseende. Editoren 

giver adgang til at rette direkte i html-koden, men hvis man ikke er fortrolig med html, skal man ikke eksperimentere med denne mulighed uden at 

gemme din tekst f¯rst. 

Eleven kan oprette lige sÂ mange websider, som man har brug for. Bagefter kan eleven binde dem sammen med hyperlinks, sÂ man kan gÂ fra den 

ene side til den anden. Startsiden skal hedde Index.htm. Denne fil er som regel en slags forside eller indholdsfortegnelse. 

Eleven kan fx. lave websider med f¯lgende emner: 

en prÊsentation af sig selv og ens interesser 

en samling af links til websteder, som man ofte bruger 

en beskrivelse af elevens hobby og links til andre sider pÂ nettet om dette emne 

en anmeldelse af en bog, en film eller et teaterstykke 

en kommenteret billedserie om elevens skole eller by 

et emnearbejde om et dyr eller et land 

en beskrivelse af en rejse, man har deltaget i 

en mÂnedsopgave eller et andet projekt 

12


Bruge digitale undervisningsmaterialer med hjÊlp fra andre 

Definitionen pÂ et digitalt undervisningsmateriale: 

Et digitalt undervisningsmateriale er et undervisningsmateriale, som er lagret i en digital form. Den digitale form kan bestÂ af tekstfiler, lydfiler eller 

billedfiler, men vil ofte vÊre en sammensÊtning af alle tre elementer. 

Digitale undervisningsmaterialer kan findes 

- som hjemmesider pÂ Internettet 

- som programmer pÂ skolens computere 

- som programmer pÂ CDíere 

- som programmer pÂ disketter 

Forslag til enkelte egnede websteder 

a) Skolemedia ñ 17 gratis websites (http://www.skolemedia.dk/wm140445) 

b) Jyttes hytte ñ en samling af links (http://www.jytteshytte.dk/) 

c) IT-kids (http://www.it-kids.dk/) 

d) Om tÊnder (http://www.tandsylvanien.dk/) 

e) Tihiiplanet (http://www.tihii.com/company/default.asp) 

f) TV2í b¯rneside (http://spitz.tv2.dk/) 

g) Danmarks Undervisningsportal (http://www.emu.dk/) 


Kende til, at forl¯b og processer kan simuleres ved hjÊlp af en computer. 

Der kan vÊre fors¯g og processer, der strÊkker sig over lang tid eller er for farlige at gennemf¯re i skolen. Eleverne kan fÂ kendskab til, hvordan 

computerne kan simulere (efterligne) disse. 


Bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer 

PÊdagogiske forl¯b: 

- PÂ hjemmesiden http://rargo.rh.dk/ skal man passe et hospital med patienter. 

- PÂ hjemmesiden http://www.alinea.dk/univers/fysik/index.htm kan man arbejde med fysikforl¯b og bl.a. lÊre om farver og farvesammensÊtninger. 

- PÂ hjemmesiden http://www.nokia.com/support/tutorials/2600/danish/messages.html kan man lÊre at betjene en mobiltelefon. 

Regnearket er velegnet til udvikling af modelbegrebet hos eleverne, herunder til at fÂ kendskab til samfundets anvendelse af simulering. De 

matematiske modeller giver mulighed for at arbejde procesorienteret med det elementÊre sandsynlighedsbegreb. 

13

Regnearket kan bruges til andet end budgetter og regnskaber. NÂr man lÊrer regnearkets indbyggede matematiske funktioner at kende fÂr man 

mulighed for ogsÂ at anvende programmet til at eksperimentere med forskellige typer af modeller. 

Det kan fx vÊre dynamiske modeller, der bruges til at beskrive, hvordan forskellige faktorer pÂvirker hinanden over tid. I sin enkleste form kan det dreje 

sig om fremskrivningen af indestÂende pÂ en konto med en bestemt rentefod. Mere komplicerede modeller kan beskrive sammenhÊnge i fx et 

¯kologisk system. 

En anden type modeller er baseret pÂ sandsynligheder. Med regnearkets indbyggede matematiske funktioner kan man opbygge smÂ matematiske 

modeller til simulering af tilfÊldige begivenheder. Med forholdsvis simple regneark kan man simulere kast med en terning eller en m¯nt, og med lidt 

mere komplicerede regneark kan man endda lave sit eget kasino. 

De forskellige modeller giver for alvor lÊrer og elever mulighed for at arbejde eksperimenterende og procesorienteret. Erfaringen viser, at eleverne let 

bliver fascineret af de spillignende scenarier, der kan opbygges pÂ grundlag af arbejdet med modellerne. 

Ikke undervisningsrelaterede forl¯b: 

Der findes pÂ Internettet en rÊkke hjemmesider, som tilbyder spil online. Eleverne b¯r have kendskab til, at disse hjemmesider eksisterer og hvilke 

muligheder, de tilbyder. 

Spilhjemmesider er f. eks.: 

- http://www.ahot.dk/onlinespil/borne_spil.asp 

- http://spil.tv2.dk/ 


Kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer 

I klassen kan lÊrerne og eleverne have deres eget websted eller konferencerum, hvor de kan chatte, gemme filer, lÊgge opgaver m.v. Det kan blive 

elevernes f¯rste m¯de med en fÊlles elektronisk platform, hvor de lÊrer, hvordan man kommunikerer elektronisk med hinanden pÂ en fornuftig og 

acceptabel mÂde. 

Elevintra 

I Elevintra har klassen en opslagstavle, hvor den enkelte elev kan g¯re klassekammeraterne opmÊrksom pÂ noget, hvis man har en ide, et n¯drÂb 

eller en nyhed. 

Alle opslag vises pÂ forsiden af ElevIntra, sÂ det er noget af det f¯rste man ser, nÂr man logger ind pÂ elevintranettet. 

Eleverne i en klasse kan kun skrive opslag til klassens egen opslagstavle; men de kan ikke skrive opslag til andre klasser. 

Hvis eleven vil hÊnge et opslag op, skal man vÊlge Klassen > Opslagstavle. Her kan man tilf¯je et nyt opslag. VÊlg et ikon, der passer til det, du vil 

skrive i opslaget. 

Skriv teksten til opslaget og vÊlg dit navn i valgboksen. 

ElevIntra kan selv finde ud af, hvornÂr et opslag skal pilles ned, derfor skal eleven bestemme, hvornÂr det skal slettes igen. Man kan dog altid gÂ ind og 

pille et opslag ned ved blot at slette det. 

14

Skolekom 

Igennem Elevintra kan eleverne logge sig pÂ Skolekom, hvorfor alle skolens elever skal have et password og en brugerkode til Skolekom. 

KlasselÊreren kan ogsÂ oprette en konference i Skolekom, som eleverne har adgang til. 


Arbejde procesorienteret. 

I en procesorienteret undervisning vil der vÊre en l¯bende dialog mellem lÊrer/elev, mellem elever i en pargruppe eller mellem deltagerne i en st¯rre 

gruppe. Dialogen tager udgangspunkt i det emne, man arbejder med og har det formÂl til stadighed at forbedre kvaliteten af det produkt, man har som 

slutmÂl. 

Procesorienteret skrivning 

I den traditionelle produktorienterede metode er skrivningen en prÊstation, som ydes af den enkelte kursist alene, efter at opgaven er stillet. Derefter 

bliver besvarelsen bed¯mt af lÊreren. Resultatet vurderes; fejl og mangler pÂpeges. DesvÊrre stÂr resultaterne sjÊldent mÂl med lÊrerens 

anstrengelser. Kursisten g¯r ikke de ¯nskvÊrdige og forventede fremskridt. Effekten af rettelserne er ikke overbevisende, fordi kursisten har mistet 

interessen for teksten, nÂr denne modtages i rettet tilstand. 

I den procesorienterede skrivepÊdagogik forskubbes vÊgten fra udelukkende at bestÂ i en vurdering af det fÊrdige produkt til selve skriveprocessen. 

Grundtanken i procesorienteret skrivning er, at kursisterne skal tage ansvaret for den lÊreproces, de indgÂr i. Den viden om skrivning, der ligger i 

metoden, er ikke ny. Den svarer til, hvad man allerede i den klassiske retorik vidste om udarbejdelse af taler. Den er helt i samklang med Ârhundreders 

indsamlede erfaringer om, hvorledes en god tekst bliver til. Den procesorienterede skrivepÊdagogik Êndrer ikke kun kursistrollen, men ogsÂ 

lÊrerrollen. Som lÊrer skal man lade kursisterne fÂ mulighed for at tage ansvaret, og man skal have tillid til, at de magter det. Der sker sÂledes en 

forskydning i lÊrerrollen fra bed¯mmelse af det fÊrdige produkt til systematisk st¯tte og vejledning i skriveprocessens faser. 

Forud for den fÊrdige tekst gÂr en produktionsperiode, hvor udkast af mindre og st¯rre tekstdele afl¯ses af andre udkast, som efterhÂnden samles til 

en helhed. Man skal altsÂ vÊnne sig til at betragte sin tekst som et udkast, der til stadighed kan bearbejdes. Der er i virkeligheden tale om en rÊkke 

udkast, som f¯rer frem mod et stadig bedre resultat. Det er meget hensigtsmÊssigt at bruge en computers tekstbehandlingsprogram, hvor man let 

sletter, indsÊtter, flytter eller Êndrer i teksten. Den udskrevne tekst bliver altid pÊn og lÊselig. 

Den procesorienterede skrivepÊdagogik bestÂr af f¯lgende faser: idÇfasen, f¯rste udkast, responsfasen, revision, korrektur, det fÊrdige produkt. 

IdÈfasen 

IdÈfasen er en slags uforpligtende brainstorming i form af nedskrivning af ideer, som man kan flytte rundt pÂ. FormÂlet er at stimulere og forberede 

kursisten til at skrive. Det, som styrer denne fase, er f¯rst og fremmest emneomrÂde, indhold og modtagerbevidsthed. Fasen kan vÊre fÊllesarbejde, 

hvor hele klassen noterer stikord pÂ tavlen, som kan diskuteres og vÊre idÇbank for skrivningen. 

15

F¯rste udkast 

Denne fase b¯r vÊre den mindst tidskrÊvende, hvor man ikke standser for meget op for at korrigere sproget. Finpudsningen kommer senere, sÂ brug 

af ordbog og grammatik b¯r vÊre en undtagelse. Der er fortsat plads til nye ideer, men man kan ogsÂ slette, begynde pÂ ny og omformulere. 

Responsfasen 

Responsfasen er afg¯rende for det gode resultat. Arbejdet i responsgruppen hjÊlper den skrivende til at forbedre sit udkast. Husk at responsen altid 

skal vÊre positiv kritisk. Responsen drejer sig om: 

Relevansen og forstÂeligheden af indholdet. 

Er formuleringerne hensigtsmÊssige i forhold til det, der ¯nskes formidlet? 

NÂr teksten sit mÂl? 

Arbejdet kan foregÂ parvis eller i mindre grupper. 

Responsen kan vÊre: 

at give hinanden positiv kritik, 

at stille sp¯rgsmÂl til det skrevne fx: "Hvad mener du med det, kan du forklare det nÊrmere?" 

at stille Êndringsforslag med henblik pÂ uklare sÊtninger, 

at den skrivende fortsat skal kunne f¯le, at det er egen tekst og eget valg. 

Responsen mÂ gerne vÊre udtryk for personlig opfattelse. 

Revision 

Denne fase er den mest tids- og arbejdskrÊvende del af processen. 

Revisionsfasen skal bruges til at flytte afsnit, omskrive enkelte dele, Êndre radikalt pÂ dispositionen, slette irrelevante ideer, indsÊtte nye argumenter, 

eksempler etc. VÊgten forskydes fra, hvad der skal skrives, til hvordan der skal skrives. Hensigten med denne fase er, at fÂ teksten til at fungere bedre. 

Korrektur 

I denne fase retter man de rent sproglige fejl. Man fokuserer n¯je pÂ grammatisk og ortografisk korrekthed, ordvalg, tekstsammenbinding, variation etc. 

med ordb¯ger og grammatikker som hjÊlpemidler. Se endvidere side 14 om fremmedsprogsdidaktik. 

Det fÊrdige produkt 

Kursisten stiller sig selv sp¯rgsmÂl som: 

Er indholdet afpasset til emneomrÂde og modtager? 

Har jeg valgt den rigtige form? 

16

Har jeg holdt mig til emneomrÂdet gennem hele teksten? 

Er der sammenhÊng mellem de enkelte afsnit? 

H¯rer enkelte udsagn mere logisk hjemme et andet sted? 

Er afslutningen naturlig og logisk i forhold til det, jeg har skrevet? 

Procesorienteret skrivning 

Skrivning er en kompliceret og spÊndende proces. 

Skriveren skal tÊnke pÂ indholdet, strukturen, sproget og pÂ lÊseren. At tÊnke pÂ det hele pÂ Èn gang er uoverkommeligt, specielt hvis skriveren ikke 

er sÂ ¯vet. Derfor er det godt at opdele skriveprocessen i trin, sÂ skriveren kan koncentrere sig om Èn ting ad gangen. 

Der findes to mÂder at skrive pÂ: at skrive for sig selv og at skrive for andre - tÊnkeskrivning og formidlingsskrivning. TÊnkeskrivning er en god metode 

til at finde ud af, hvad man selv tÊnker og ved om det emne, man skal skrive om. Formidlingsskrivning er rettet mod andre med det formÂl at formidle 

og kommunikere. At skrive til reelle adressater skÊrper elevernes bevidsthed om formidling af stoffet. 

Det er ogsÂ vigtigt at vÊre opmÊrksom pÂ, at man i skriveprocessen kan udnytte to forskellige metoder: man kan trykke pÂ speederen og skrive (den 

kreative dimension), og man kan trykke pÂ bremsen og revidere den skrevne (den kritiske dimension). Unders¯gelser viser, at eleverne ikke lÊrer ret 

meget af rettelser til fÊrdige opgaver. Derimod viser det sig, at hvis man vejleder og st¯tter undervejs i skriveprocessen, lÊrer eleverne meget bedre at 

skrive. 

I en procesorienteret skrivning kan vi lÊre eleverne, hvad det vil sige at dele skriveprocessen op i mindre dele, og de fÂr en grundig indf¯ring i de 

metoder og teknikker, der knytter sig til processens forskellige faser. Faseinddelingen kan i starten virke som et stift system, men med lidt ¯velse 

forekommer det naturligt, og man finder hurtigt sin egen skrivestrategi. I praksis vil det vÊre yderst sjÊldent, at skriveforl¯bet anvendes i hel 

udstrÊkning, det vil vÊre mere normalt at anvende enkelte dele af det. De forskellige dele af skriveprocessen vil blive illustreret med eksempler 

undervejs i bogen. 

Processens faser fra start til slut: 

IdÈ: Eleverne skal lÊre, at det at finde frem til en idÈ indebÊrer bÂde at finde et emne og at vÊlge et fokus. 

Indsamling: Indsamling kan ofte vÊre svÊrt og har sine helt egne teknikker afhÊngig af opgavens art. 

Organisering: En god del af arbejdet i forbindelse med indsamlingen af meteriale bestÂr i at sortere, udvÊlge, organisere og at kassere. 

Brain-storming: Stikord noteres. Skal anvendes til at komme pÂ alt muligt forskelligt vedr¯rende emnet uden at blive bundet af tilh¯rsforhold. 

Del- og stjÊlrunde: I en klasse kan det fx praktiseres ved at man tager en runde i klassen, hvor hver elev fremlÊgger en idÈ fra sit papir. Alle har frit 

lov til at stjÊle ideer fra hinanden. Man kan eventuelt ogsÂ arbejde sammen to og to. 

Hurtigskrivning: Skrivning skal vÊre hurtig og helt uden tanker for formelle ting. Man mÂ ikke viske ud eller gÂ tilbage i teksten. En begrÊnset 

tidsramme virker inspirerende og koncentrationsskabende. Man skriver det afsnit, man selv har lyst til at gÂ i gang med. Hvis man mister skriveenergi i 

Èt afsnit, springer man bare videre til nÊste. Hvis man skriver pÂ computer, kan man eventuelt slukke for computerskÊrmen, sÂ lÊnge man skriver. 

17

Understreg n¯gleord: Nu understreges de vÊsentligste ord for teksten. AltsÂ de bÊrende ord for en videre bearbejdning. 

Mindmap: Emnet sÊttes ind i en cirkel pÂ midten, og tankerÊkken tegnes ind i et system af ordbobler ud fra hovedemnet. Her fÂr man udviklet sine 

associationer til emnet samtidig med, at man grafisk fÂr illustreret deres indbyrdes sammenhÊng, og fÂr overblik over helhed og detaljer. 

Coaching: Her forbedres skriverens produkt. Der kan lÊgges samtaler ind i hele skrivefasen, men specielt i idÈfasen er det vigtigt. Minimalcoaching er 

at lytte og holde sin mund. Regler: Skriver taler og coach lytter, find ting at rose (der er ros vÊrdig); ros specifikt. Fokuser pÂ hovedproblemer. 

Skriveren kender for det meste egne problemer, giv hjÊlp. UndgÂ at forveksle holdning med sandhed. Giv dig tid. Man mÂ ikke kommandere, advare, 

moralisere, komme med l¯sningsforslag, vÊre bedrevidende, drille og analysere. 

Plan: Man udarbejder en plan pÂ baggrund af mindmappet og coachhjÊlpen. Det kan nÊrmest betragtes som en indholdsfortegnelse/disposition til 

vÊrket. 

F¯rste udkast: Nu arbejdes der med hurtigskrivningsteksten. Hvis der anvendes edb og et tekstbehandlingsprogram oprettes et nyt tomt dokument 

oven over hurtigskrivningsteksten. Denne kan eventuelt bearbejdes med "klippebordsfunktionerne". Man skal skrive hurtigt og flydende og glemme alt 

om sprog og tekstnormer. Respons: Normal inddeling i grupper pÂ 3, der giver hinandens tekster respons. Responsgiver kommenterer skriverens tekst 

pÂ f¯lgende mÂde: Gengiv hovedtanken i teksten. Peg pÂ mindst Èt godt sted i teksten. Stil Èt sp¯rgsmÂl. Er der konkrete eksempler og billeder, der 

fanger lÊseren? Giv forslag til, hvad der kunne egne sig til at stÂ i indledningen og i afslutningen. Giv gode ideer til fÊngende rubrikker og 

underrubrikker. I responsgruppen skal man f¯rst lÊse hinandens udkast og skrive korte kommentarer i margin. Derefter kommenterer de 2 

responsgivere det vigtigste af responsen over for forfatteren i responsrunden. Responsrunden skal foregÂ under meget ritualiserede former. Det kan 

vÊre svÊrt bÂde at fÂ og give kritik. Roller og arbejdsopgaver skal helst vÊre klart definerede. 

Omskrivning: Nu skal teksten omskrives, og afhÊngig af responsen kan det vÊre en hel omskrivning, ombytning af afsnit eller Êndringer af enkelte 

ord og passager. 

Indledning og afslutning: F¯rst nu mÂ der laves indledning og afslutning. 

Stavekontrol og korrekturlÊsning: Der udf¯res nu stavekontrol og korrekturlÊsning. Hvis man har tid til det, kan man bytte tekst med sidemanden og 

lÊse hinandens tekst op. PÂ den mÂde opdages fejl nemt. 

Layout: Skriveren gennemgÂr sin tekst med henblik pÂ layout. Skrifttype og -st¯rrelse vÊlges/Êndres. Teksten kan eventuelt opsÊttes i spalter. 

Orddelinger kontrolleres. De sidste rettelser foretages inden udskrift. 

FÊrdig opgave. 

18


Bruge IT- og medievÊrkt¯jer i procesorienterede arbejdsformer 

Det er naturligt at fortsÊtte de procesorienterede arbejdsformer ved computeren, hvor eleverne nu i stigende grad kan vÊre hinandens respondenter 

og vejledere. Arbejdsformen bliver en naturlig mÂde at gribe tingene an pÂ, nÂr der skal l¯ses opgaver eller arbejdes med projekter. FortsÊtter 

punktet fra TrinmÂl 1, men nu krav om st¯rre selvstÊndighed og evne til indsigt. 

Her kan anvendes Word, Excel, Power-Point og andre vÊrkt¯jsprogrammer 


Bruge en digital portfolio 

Produkter og logb¯ger kan f¯res digitalt og blive vÊrdifulde redskaber i lÊreforl¯bene. Eleverne stifter bekendtskab med metoderne til af f¯re logbog 

og gemme i en portfolio. 

FortsÊtter punktet fra TrinmÂl 1, men nu krav om st¯rre selvstÊndighed og evne til indsigt. 


Vurdere egne produkter i en portef¯lje 

At der gennem undervisningsforl¯bet i en dialog mellem lÊrer og elev fokuseres pÂ, hvilke produkter, der skal medtages fra arbejds- og 

procesportef¯ljen til prÊsentationsfortef¯ljen og at eleven kan begrunde sine valg 


Tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog og portfolio 

I Eleintra kan den elev, der er logget pÂ, selv bestemme, hvem der skal have adgang til portef¯ljemappen (samlemappen). 

Eleven bestemmer selv hvem, der har adgang til de forskellige faneblade i samlemappen. Fanebladet kan vÊre helt privat, lÊreren kan fÂ adgang, 

klassen kan fÂ adgang - eller det kan vÊre Âbent for hele skolen. 


Bruge it- og mediebaserede lÊremidler 

Fortsat fra trinmÂl 1 


VÊlge digitale undervisningsmaterialer som st¯tte for undervisningsforl¯b 

Eleven lÊrer at vurdere, om man i det det emne, klassen arbejder med, kan inddrage digitale undervisningsmaterialer. I den sammenhÊng b¯r eleven 

ogsÂ lÊre at vurdere det hensigtsmÊssige i at bruge computer i hvert enkelt tilfÊlde. 


Arbejde med eksperimenter som en del af et lÊreforl¯b 

Kendskab til simuleringer kan udvides til at omfatte eksperimenter med enkle programmeringsvÊrt¯jer. Det kan dreje sig om bÂde styringsprocesser 

med robotter eller programmering af prÊsentationer. Disse processer diskuteres og vurderes af lÊrere og elever. Den eksperimenterende arbejdsform 

kan ogsÂ pÂ dette trin udvikles, nÂr eleverne bruger computer og net til spil. 

Her kan anvendes Legoteknik, Powerpoint, Medi8tor og îDen talende Bogî fra Skoleaftale 1. 

19


Arbejde med styring ved hjÊlp af enkel programming 

Her kan anvendes îLego Mindstormsî, som kan lÂnes som klassesÊt fra îDen FÊlleskommunale Samlingî 


Alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation pÂ elektroniske platforme 

En elektronisk platform er et sted pÂ Internettet, hvor brugere med fÊlles interesse kan kommunikere med hinanden. 

I skoleverdenen er îSkolekomî en elektronisk platform og i Skoleintra er Elevintra, LÊrerintra og ForÊldreintra ogsÂ elektroniske platforme. 

En undervisningsplatform eller undervisningsportal er www.emu.dk 

I st¯rre eller mindre omfang kan klassen have en fÊlles platform pÂ Internettet, hvor klassens arbejde kan samles. Den kan bruges til at kommunikere 

mellem elever og lÊrere, til at distribuere opgaver og til materialer. Eleverne arbejder med at udvikle gode vaner og rutiner, sÂ de kan udnytte 

mulighederne for at arbejde fleksibelt. 

De skal vÊre bevidste om, at pÂ nogle platforme kan lÊreren registrere deres adfÊrd. 

TrinmÂl 2 

Kende regler og adfÊrdsnormer pÂ elektroniske platforme (It- og mediest¯ttede lÊreprocesser) 

Netikette 

Netikette er et kunstord, trukket sammen af net og etikette. AltsÂ en etikette for adfÊrd pÂ nettet. 

Og ja, der er brug for en sÊrlig version af de almindelige regler for menneskeligt samvÊr. PÂ nettet er der bÂde begrÊnsninger og udvidelser af 

kommunikationsmulighederne. Derfor kan man ikke bare g¯re, som man plejer. 

De f¯lgende regler er formuleret primÊrt til brug for Skolekom. 

Regel 1: 

TrÊk vejret og tÊnk dig om en ekstra gang, f¯r du sender en e-mail med kritik og skÊldud. Man kan nemt f¯le, at en e-mail, som man skrev i en fart, 

ikke er ment sÂ alvorligt, og fordi man straks sendte den, husker man mÂske heller ikke lige, hvor hÂrde formuleringerne var. Men modtageren har 

masser af tid til at lÊse brevet. Han kan skrive det ud pÂ papir, og straks fÂr det for ham samme psykologiske vÊgt, som hvis det var leveret i en 

konvolut af et postbud. 

Regel 2: 

Brug aldrig ironi. Den hurtige udveksling af meninger kan narre deltagerne til at tro, at det er en samtale, der er i gang. Det er det ikke. Hvis det var en 

samtale, ville der vÊre mere end selve ordene at holde sig til. Man kan pÂ kropssproget, ansigtsudtryk, ¯jenbevÊgelser, pauser og tonefald afkode en 

lang rÊkke ekstra informationer om det, der ordret siges. Selv i en telefon, hvor det kun er de to sidste, der virker, har man langt bedre muligheder end 

pÂ tryk alene. 

Regel 3: 

Pas pÂ hvad du skriver om andre. Hvis du skriver til et konferencesystem, skriver du til dine kolleger, din mosters s¯n, din chef, din kones chef og 

20

mÂske endda til den du skriver om. Hvis det er et privat brev vil modtageren i bedste fald n¯jes med at tÊnke, "Hvad skriver han sÂ om mig?". 

Regel 4: 

LAD V RE MED AT SKRIGE medmindre det er strengt n¯dvendigt (og hvornÂr er det det?). E-mail er nok ikke sagen, hvis man vil rÂbe BRAND (dette 

var en vits). Store bogstaver, udrÂbstegn i overflod !!!! og s p a t i e r i n g e r betragtes af mange som uh¯visk og pÂtrÊngende, og derfor kan det nemt 

virke blokerende for budskabet. 

Regel 5: 

Spar pÂ pladsen og telefontiden. Vedlagte filer med lydstumper eller billeder fylder meget. Brug det kun, hvis det er vÊsentligt. Det er jo ikke sikkert, at 

modtagerne har en internetforbindelse, som er lige sÂ hurtig som din 

Regel 6: 

TÊnk dig om nÂr du bruger svar-funktionerne. Hvis du svarer pÂ noget, der er sendt til mange, kan dit svar komme ud til alle disse, uden du lÊgger 

mÊrke til det. Nogle systemer lader dig vÊlge mellem "Svar til afsender" og "Svar til alle". 

Regel 7: 

Brug emnelinien informativt. "Ny deadline for skolebladet" er noget bedre end "Sommerhilsen", hvis dit brev indeholder linien "mens du var pÂ ferie, 

mÂtte vi rykke deadline frem til d. 6.", isÊr hvis modtageren forventes at levere noget til bladet. 

Regel 8: 

VÊlg det rigtige forum. Overvej om dit indlÊg h¯rer til i den ene eller anden konference. VÊr forsigtig med at lÊgge indlÊg i flere konferencer. LÊs i 

konferencens velkomst eller FAQ (frequently asked questions) hvad konferencen er beregnet til. Hvis der ikke er en FAQ eller en velkomst, sÂ dan dig 

et indtryk ud fra de andre indlÊg i konferencen. 

Regel 9: 

VÊr forsigtig med reklameindslag. IndlÊg, der er reklame eller kan tolkes som reklame, er ikke velsete i alle konferencer. Nogle konferencer og 

systemer har formuleret regler for reklame. OvertrÊdelse kan medf¯re udelukkelse fra fremtidig adgang til konferencen. De fleste vil dog acceptere 

nyttige indlÊg med reklametoner i stil med dette: "Vi havde pÂ Orfeus et lignende problem, da vi lavede et undervisningsprogram for en bank. Vi l¯ste 

problemet pÂ denne mÂde: osv. osv. osv. (her kommer sÂ en l¯sning .)" 

Regel 10: 

Fordel flere emner pÂ flere indlÊg. I konferencesystemer med mange lÊsere er det en dÂrlig ide at have flere emner samlet i samme indlÊg. Mange 

lÊser kun det, der interesserer dem, og vil derfor springe over "Forskellige sp¯rgsmÂl". Hvis indholdet derimod er delt ud pÂ tre emner - "Hvordan 

t¯mmer man papirkurven?", "Hvordan lukker man for snak?" og "Hvem har en kopi af skoleloven?" - sÂ vil de andre lÊsere umiddelbart kunne se, hvad 

de skal dykke ned i. 

Regel 11: 

NÂr du svarer pÂ indlÊg i en konference sÂ lÊs kÊden fÊrdig, f¯r du svarer. KÊden er det oprindelige indlÊg og alle de svar, det har afstedkommet. (I 

Skolekom er der en funktion, der hedder lÊs nÊste i kÊden) MÂske er der nogen, der allerede har skrevet det, du ville til at skrive. 

21

Regel 12: 

Stavning eller kaos? Det regnes ikke for god tone at angribe indlÊg for stave- eller slÂfejl. Alle kan ramme forkert, og ikke alle er f¯dt med lÊrerens 

stavegen. 

Fejl kan dog vÊre meningsforstyrrende, sÂ pr¯v at undgÂ dem i dine egne indlÊg. Og undertryk din iver efter at pÂpege andres fejl - g¯r det kun, hvis 

du svarer pÂ noget, der kunne tolkes pÂ forskellige mÂder. 

Regel 13: 

Og mÂske specielt til elever: InvitÈr kun til snak i Skolekom, hvis du vil snakke. Tjek gerne resumÈet f¯r du inviterer, mÂske opdager du allerede der, at 

det er en oldsag (= Êldre end 19 Âr). 

Alle disse regler kan sammenfattes i: Husk det er mennesker du kommunikerer med - mennesker som ogsÂ bruger e-mail og konferencer som 

arbejdsredskaber. Almindelig h¯flighed kan stadig bruges til noget. 

22

Informationsindsamling 

TrinmÂl 1 (Informationsindsamling) 

Bruge Internettet 

Alle computere pÂ skolen har adgang til Internettet og mange elever har ogsÂ i hjemmet en Internetadgang. 

Eleverne m¯der Internettet gennem websider, som lÊreren har udvalgt og gjort tilgÊngelige for eleverne pÂ fx klassens hjemmeside. Her fÂr de en 

fornemmelse af, at der kan s¯ges information pÂ Internettet. I arbejdet med Internettet fÂr eleverne kendskab til browseren og de mest anvendte 

funktioner som at bladre frem og tilbage i browseren, lave bogmÊrker, kopiere tekst og billeder til et andet dokument, gemme og udskrive websider fra 

Internettet. 


Bruge en s¯getjeneste 

PÂ Internettet findes der en rÊkke s¯getjenester. En s¯getjeneste indekserer de millioner af hjemmesider, der er pÂ Internettet. Hver hjemmeside har 

mulighed for at blive indekseret (kendt) gennem ca. 5 karakteristiske ord. 

Des flere velvalgte ord, man bruger i en s¯gning, des bedre vil man kunne mÂlrette s¯gningen mod en ¯nsket hjemmeside. 

Kendte s¯getjenester er: 

Google (www.google.dk) 

Yahoo (www.yahoo.com) Engelsk 

Alta Vista (www.altavista.dk) 

Jubii (www.jubii.dk) 

PÂ http://home3.inet.tele.dk/elgo/ kan man se en oversigt over de fleste s¯getjenester i verden. 

S¯gemaskiner og kataloger 

Der findes groft sagt to slags "s¯getjenester": S¯gemaskiner og kataloger. MÂden, de to typer af s¯getjenester fungerer pÂ, er meget forskellig. 

S¯gemaskiner 

S¯gemaskiner opbygger deres databaser ved hjÊlp af smÂ robotprogrammer. Programmerne fistrer rundt pÂ Nettet i d¯gndrift og "lÊser" de mange 

sider, de st¯der ind i. De forskellige synlige, sÂvel som usynlige, oplysninger pÂ siderne gemmes i s¯gemaskinernes enorme databaser. Oplysningerne 

bruges senere til vurdering af relevans. 

NÂr der s¯ges i en s¯gemaskine, sendes foresp¯rgslen ned i databasen, der returnerer de sider, som s¯gemaskinen finder mest relevante. 

Relevansen udregnes pÂ baggrund af de oplysninger, robotten samler ind. 

Kataloger 

Katalogerne er i modsÊtning til s¯gemaskinerne opbygget af rigtige mennesker. Hvert enkelt link i katalogerne er gennemset af et rigtigt menneske. 

Katalogerne bruger ikke automatiske programmer til "lÊsning" af websites. NÂr du registrerer dit website i et katalog, surfer en redakt¯r ind pÂ din side 

og kigger pÂ den. Hvis redakt¯ren mener, at din side kan vÊre med til at forbedre deres katalog, og hvis din side passer ind i kategorien, sÂ bliver du 

23

optaget. 

En anden karakteristisk ting ved katalogerne er, at de normalt kun optager en enkelt side fra hver website - forsiden. S¯gemaskinerne kan i princippet 

indeksere alle dine sider, men katalogerne optager kun en. Det betyder ogsÂ, at den samlede mÊngde af links i katalogerne er langt mindre en i 

s¯gemaskinerne. 

Det g¯r dem nu ikke til dÂrligere s¯geredskaber. Faktisk vil mange mene lige omvendt! Det er ikke antallet af sider i en s¯getjeneste, der afg¯r dens 

kvalitet, det er relevansen af de links, der findes frem til ved s¯gninger. Hvis du finder det, du leder efter, er det en god s¯getjeneste! 


Vide, at der kan vÊre forskellige formÂl med en hjemmeside 

PÂ Internettet bruger man hyperlinks til at springe fra websted til websted. Eleverne holder ¯je med websidernes adresse, og fÂr pÂ den mÂde en 

fornemmelse af, at informationerne kommer fra forskellige computere rundt om i verden. 

NÂr eleverne bruger Internettet, skal de lÊre s¯gevÊrkt¯jerne at kende, herunder lÊre at bruge n¯gleord i en s¯gning. De kommer til at opleve, at 

noget af det, s¯gemaskinerne finder frem til, ikke svarer til deres forventninger. Endelig mÂ de erkende, at s¯gemaskinerne ikke kan finde informationer 

om alt. De mÂ ogsÂ lÊre, at ikke alle informationer er, hvad de giver sig ud for. LÊreren s¯rger gennem samtale med eleverne for, at de bliver klar 

over, at informationerne er lagt pÂ nettet af forskellige leverand¯rer, og at disse har forskellige hensigter med at offentligg¯re ting pÂ nettet. De skal 

vÊre med til at diskutere, om siderne er lavet med henblik pÂ reklame, information, underholdning, undervisning osv. 

Hjemmesider - Kriterier elever kan anvende ved informationss¯gning pÂ Internettet 

1. Er det tydeligt hvem der har skrevet informationen? 

- Hvem er forfatteren? 

- Er det en organisation eller er det en individuel person? 

- Er der en mÂde man kan kontakte dem pÂ? 

2. Er mÂlene med hjemmesiden helt klare? 

- Hvad er mÂlene for hjemmesiden? 

- Hvad er det til? 

- Hvem er det til? 

3. OpnÂr hjemmesiden mÂlene? 

- G¯r hjemmesiden det den siger den vil? 

24

4. Er hjemmesiden relevant for mig? 

Skriv fem ting op som du vil finde ud af ud fra hjemmesiden: 

_________________________________________ 

_________________________________________ 

_________________________________________ 

_________________________________________ 

_________________________________________ 

5. Kan informationen pÂ hjemmesiden kontrolleres? 

- Er forfatteren kvalificeret til at skrive siden? 

- Er der nogen der har sagt de samme ting nogen andre steder? 

- Er der en mÂde hvorpÂ man kan kontrollere det? 

- Hvis informationen er ny, er der nogle beviser for det? 

6. HvornÂr var siden produceret? 

- Er informationen op til dags dato? 

- Kan man finde ud af om informationen er op til dags dato, og det ikke bare er siden der er blevet opdateret? 

7. Er informationen ensporet/snÊversynet pÂ nogen mÂde? 

- Har hjemmesiden en bestemt grund til at ville have dig til at tÊnke pÂ en bestemt mÂde? 

- Er synspunkterne nuancerede eller giver hjemmesiden kun Èn mening om emnet? 

8. FortÊller siden om de muligheder der er Âbne for dig? 

- Giver hjemmesiden dig gode rÂd? 

- FortÊller hjemmesiden om andre ideer? 


Vide, at der kan forekomme u¯nsket information ved en s¯gning 

NÂr man s¯ger pÂ Internettet gennem en s¯getjeneste, er det vigtigt pÂ forhÂnd at overveje, hvilke ord og hvor mange ord man vil s¯ge pÂ. U¯nsket 

information og dermed efterf¯lgende udvÊlgelse er en del af al Internets¯gning. Det er vigtigt, at eleverne gennem deres skoletid lÊrer s¯gestrategier. 


Vide, at der er regler for, hvad man mÂ kopiere fra Internettet. 

Ophavsretten tager udgangspunkt i, at ophavsmanden har eneretten til sit eget materiale. Det gÊlder generelt ogsÂ materiale produceret til Internettet. 

Ophavsmanden har eneret til at udnytte og bestemme over sit "vÊrk", dvs. billedet, teksten, tegningen, musikken etc. Derfor er det som udgangspunkt 

ikke tilladt at anvende eller kopiere andres materiale uden at indhente tilladelse fra ophavsmanden. 

Det er tilladt at lave digitale kopier, fx pÂ cd, dvd eller pc'en, af tekster, billeder, musik og film, hvis det er til ens personlige brug: Kopien mÂ kun bruges 

af en selv og andre inden for husstanden; dvs. ens ÊgtefÊlle, b¯rn, forÊldre, s¯skende, eller hvem man nu deler husstand med. PÂ grund af en sÊrlig 

25

egel i ophavsretsloven, mÂ man aldrig lave en kopi af et computerprogram eller et spil til pc'en eller spillemaskinen. Heller ikke selvom det er til ens 

personlige brug. 

Man mÂ lave analoge kopier, fx pÂ papir, af tekster, billeder, musik og film, men kun hvis det er til ens private brug, dvs. kopien kun mÂ bruges af en 

selv, ens familie og nogle enkelte venner, kolleger eller kammerater. 

OmrÂdet er omfattende, men en god forklaring kan findes pÂ http://design.emu.dk/artik/04/36-juridisketips.html#indhold1#indhold1 

Desuden henvises til nedenstÂende links og litteratur 

Links 

1. Infokiosk.dk 

- Website fra Kulturministeriet, der har til formÂl at ¯ge kendskabet til og udbrede forstÂelsen for de ophavsretlige regler. Forklaringer med 

illustrative eksempler pÂ anvendelsen af ophavsretligt beskyttet materiale og gode forklaringer af ophavsrettens begreber og indhold: 

http://www.infokiosk.dk/ 

2. Digital kopiering - hvad er lovligt? 

Kulturministeriets beskrivelse af de gÊldende regler for digitalkopiering, med konkrete eksempler pÂ, hvad man mÂ, og hvad man ikke mÂ: 

http://www.kum.dk/sw5386.asp 

3. Musikrettigheder pÂ internet 

KODA's beskrivelse af musik pÂ internet, med informationer og priseksempler mv.: 

http://www.koda.dk/usr/koda/kodaweb.nsf/default?OpenForm&URL=sider/inter_infomusiknet_musikpaainternet 

4. Musikrettigheder pÂ internet 

COPYDAN - Forvaltningsorganisationen for kopiering til bl.a. undervisningsbrug: 

http://www.copydan.dk 

5. Ophavsret til digitalt undervisningsmateriale - artikel pÂ DesignvÊrkstedet af Per Mejer, Bender.dk: http://design.emu.dk/artik/99/ophavsret.html 

Litteratur 

6. "Ophavsretsloven med kommentarer", Peter Sch¯nning, Forlaget Thomson GadJura, 3. udgave, 2003 

7. "Hvad mÂ jeg - en hÂndbog om ophavsret", Dansk IT (www.dansk-it.dk), Hanne Bender, 1. udgave, 2003 


Bruge digitale databaser, herunder databaser pÂ Internettet. 

En anden digital database vil vÊre skolens bibliotekssystem, der er s¯gbar bÂde fra s¯gepcíeren i îDet pÊdagogiske servicecenterî og fra Internettet 

(www.giveskolebib.dk). 

Databaser pÂ Internettet kan vÊre Jobdatabaser, Biblioteksdatabaser, FolketÊllingsdatabaser (http://ddd.sa.dk/kiplink1.htm) og mange flere. 

26


Vide, at der findes digitale dataopsamlingsvÊrkt¯jer 

Man kan eksempelvis pÂ skolen have en vejrstation, der logger de forskellige vejrdata i en database. 


Kende enkle principper for Internettets struktur 

Internettet bestÂr i princippet af millionvis af dokumenter, spredt ud over servere (= store computere) verden over. Man skal bruge en s¯getjeneste for 

at fremfinde de forskellige dokumenter. 

Internettets historie: 

I 1960èrne var den kolde krig pÂ sit h¯jeste. Amerikanerne og Russerne gjorde sig mange tanker om, hvordan de skulle klare sig, hvis der udbr¯d en 

atomkrig ñ mest pÂ, hvordan deres militÊre informationer skulle overleve, computerne kunne blive sat ud af spillet, dels ved en fuldtrÊffer, dels vil der 

ved sprÊngning af en atombombe blive frigjort sÂ store elektriske udladninger, at de ville ¯delÊgge computere i mange miles omkreds. 

En meget vigtig ting var ogsÂ, hvordan de mange militÊre institutioner skulle kommunikere, hvis der udbr¯d krig. Dette sp¯rgsmÂl blev der spekuleret 

meget pÂ hos RAND Corporation, som var og er en af USA`s f¯rende forskningsorganisationer. IsÊr beskÊftigede RAND sig med teknologi. 

RAND og ARPA (Advanced Research Projects Agency), som er en del af det amerikanske forsvarsministerium, arbejdede sammen om dette 

sp¯rgsmÂl. 

De fandt ud af, at et centralt styret netvÊrk ikke var godt, fordi det med det samme ville vÊre et godt mÂl for fjendens missiler. De fandt en anderledes 

l¯sning, som blev fremlagt i 1964. Hvis man skulle have et netvÊrk, mÂtte det ikke have en central styring, hvor det kun var en computer, der styrede 

det hele. Man fandt ud af, at der skulle vÊre et netvÊrk, hvor alle computere skulle indeholde de samme oplysninger, og at lige sÂ snart oplysningerne 

blev Êndret pÂ en computer, blev det automatisk rettet pÂ alle computerne i netvÊrket. Med denne l¯sning ville man opnÂ total datasikkerhed. 

Med denne l¯sning havde man f¯dt Internettets struktur, som det er i dag. 

Hos NSF (The National Science Foundation) og MIT (Massachussetts Institute of Technology) var man ogsÂ i gang med at finde en mÂde at fÂ to 

computere til at kommunikere med hinanden pÂ, men med et lidt mere fredeligt formÂl. NSF ville udnytte fÂ eksisterende "supercomputere" bedre, da 

disse maskiner var utrolig dyre i drift. Der var fÂ "supercomputere", og det var meget besvÊrligt at flytte folk til disse computere, det ville derfor vÊre 

smart, hvis man kunne bruge disse computere, som mÂske stod i den anden ende af landet uden at sidde ved siden af den, men at kunne koble sig pÂ 

dem fra ens egen computer. 

Hos NSF forskede man isÊr i den teknologi, der kom til at hedde pakke-skiftning (packet.switching). Det var og er stadig en teknik, hvor man samler 

data i grupper, inden det sendes over kommunikationsnettet. Disse grupper kaldes pakker. Pointen er, at disse dele af data der sendes er lettere at 

holde styr pÂ. Man kan holde ¯je med hvilke pakker, der er nÂet frem intakt til destinationen. Er nogle pakker ikke nÂet frem eller blevet beskadiget, vil 

teknikken bede afsenderen om at gensende de tabte oplysninger. 

27

Det er rigtig smart, for vores kommunikationslinier (telefonnettet) er ikke er helt fejlfrit. Der kan let forekomme fejl i data, der transporteres ad denne vej. 

I begge forskninger var mÂlene nÊsten ens: 

- Man ville ikke have en central computer, der styrede landets ¯vrige computere. 

- Der skulle vÊre adgang for flere til at dele supercomputernes ressourcer. 

- MÂlene var forskellige - men det man ville opnÂ var ens: Et netvÊrk. 

ARPA netvÊrket, som senere skulle blive til det Internet, vi kender i dag begyndte i 1968. I 1968 foreslog ARPA, at man skulle lave nogle 

kommunikationslinier imellem nogle "supercomputere". 

Dette netvÊrk fik navnet ARPANet. I efterÂret 1969 blev den f¯rste kommunikationslinie installeret pÂ UCLA (University of California, Los Angeles) og 

lynhurtigt var fire computere pÂ netvÊrket. Der var selvf¯lgelig en grund til, at man valgte at lave dette fors¯g pÂ et universitet. Det var, at man der 

havde flest "supercomputere" samlet. 

F¯rst troede folkene bag ARPANet, at forskerne nÊsten kun ville bruge netvÊrket til at dele de "store" computeres enorme ressourcer, men det blev 

muligheden for elektronisk post (E-mail) der lynhurtigt gjorde nettet populÊrt. 

Man fandt hurtigt ud af, hvordan man kunne sende E-mail over nettet meget hurtigt. Det var en stor fordel, at man kunne sende post pÂ fÂ sekunder i 

forhold til, at man skulle vente pÂ det "rigtige" postvÊsen. 

Udviklingen gik meget hurtigt, og i 1971 var der 37 computere pÂ ARPANettet. Det lyder ikke af mange, men man skal lige huske pÂ, at IBM`s f¯rste 

personlige computer - den sÂkaldte PCèr - f¯rst kom pÂ nettet ca. 10 Âr senere, og "hjemmecomputere" var pÂ det tidspunkt meget sjÊldne. 

En af de vigtigste nyskabelser i starten var ñ TCP/IP. Ved at starte et netvÊrk var man ogsÂ n¯d til at lave en standard for, hvordan computerne skal 

"snakke" sammen. Dette kaldes en protokol, og den f¯rste blev udviklet i 1970èrne. 

F¯rst kom NCP (Network Control Protocol), som sÂ blev videreudviklet til TCP/IP, som bruges i dag. Den er dog efterf¯lgende blevet videreudviklet. 

Med udviklingen af de f¯rste universitetsnet var grunden til Internettet lagt. 

I 70èrne blev flere og flere amerikanske universiteter tilsluttet ARPANettet og Internet. Det kom til at betyde, at antallet af mennesker der havde 

adgang til nettene, eksploderede. PÂ grund af opfindelsen af TCP/IP-protokollen blev det muligt for mange at tilslutte sig ARPANettet og Internettet, da 

man nu havde en fÊlles standard at koble sig sammen og kommunikere pÂ. Protokollen var ogsÂ gratis, og det var nok ogsÂ en stor grund til, at den 

var sÂ populÊr. 

I slutningen af 70èrne kom der en forbindelse mellem ARPANettet og andre net i verden. I 1989 blev ARPANettet lukket, som et selvstÊndigt net fordi 

det Internet, vi har i dag, var vokset og havde udviklet sig til det verdensomspÊndende net, vi har i dag. 

I 1989 kom det f¯rste skridt mod World Wide Web, som gjorde Internettet til allemandseje i stedet for kun amerikanske universiteters. 

28

For f¯rste gang i verdenshistorien kan det enkelte menneske pÂ trods af politiske, religi¯se og nationale forskelligheder, uhindret kommunikere med 

andre mennesker over alt pÂ jorden. 


Bruge en s¯getjeneste og opstille en s¯gestrategi 

Ved arbejdet med informationss¯gning er det vigtigt, at man pÂ forhÂnd prÊcist har gjort sig klart, hvad man s¯ger efter. Det vil mange gange vÊre 

n¯dvendigt at s¯ge i flere omgange og med sammensatte s¯gninger. Det er vigtigt, at eleverne udbygger deres viden og erfaring med at lave sÂdanne 

hensigtsmÊssige s¯gninger (s¯gestrategier). Denne viden og erfaring b¯r ske gennem arbejdet med flere forskellige forl¯b, sÂledes at eleverne fÂr en 

forstÂelse af betydningen af sÂdanne hensigtsmÊssige s¯gestrategier. 

PÂ hjemmesiden http://www.emu.dk/gsk/soeg/index.html kan îKloge Kasperî og îKvikke Loneî hjÊlpe en pÂ vej. OgsÂ under K¯benhavn Bibliotekers 

hjemmeside kan man finde http://bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/googleguide, som beskriver, hvorledes s¯gemaskinen îGoogleî virker. 

I undervisningen af eleverne tager man f. eks. udgangspunkt i emner og lÊrer eleverne s¯gestrategier i behandlingen af disse emner. 


Sammenligne og vurdere s¯geresultater 

Det vil vÊre en l¯bende proces gennem undervisningsforl¯bet, at elever skal forholde sig til resultater fra s¯gninger. 

Kildekritik - Stil sp¯rgsmÂl 

PÂ nettet skal du selv bed¯mme den information, du finder. Ved hjÊlp af en rÊkke sp¯rgsmÂl og svar giver vi her nogle tommelfingerregler. 

Hvem er ansvarlig for siden? 

- Find ud af, hvem der stÂr bag. Er der tale om en privatperson, en virksomhed, en interesseorganistation, en offentlig organisation. 

- Vurder hvilke interesser, de har med sitet. 

- Kig i toppen eller bunden af siden, eller mÂske er der ligefrem et punkt, der hedder "Om....denne side". 

- Hvem er sidens forfatter, hvilken uddannelse og jobfunktion har vedkommmende? 

- Hvilken type information er der tale om? 

- Gives der indtryk af faglig ekspertise og objektivitet? 

- Har materialet vÊret igennem et redaktionelt arbejde, en redaktionel udvÊlgelse, dvs. er der en slags kontrol med informationerne? 

- StudÈr URL¥en - hjemmesidens adresse. Adressen www.emu.dk fortÊller, at siden er produceret af EMU, og .dk betyder, at siden ligger pÂ en dansk 

maskine (server). SÂ hvis du skulle tjekke www.emu.dk, skulle du unders¯ge, hvad EMU er og hvem, der stÂr bag. (Det g¯r UNIïC og 

Undervisningsministeriet). 

29

Kontakt-information 

VÊr altid speciel kritisk over sider, hvor der ikke gives tydelig kontaktinformation. Det virker altid langt mere trovÊrdigt, hvis man kan indgÂ i dialog med 

forfatteren. SÂ check, om der gives vÊrdifulde oplysninger i form af e-mail, adresse og evt. telefonnummer. 

Hvad er hensigten? 

Du har nu fundet ud af, hvem der stÂr bag siden. TÊnk derefter over, om disse personer kan have skumle bagtanker med at have lavet siden. Siden 

kan vÊre sat op, sÂ det ligner materiale til undervisning, men dÊkker mÂske over ekstreme synspunkter, reklame og propaganda. Men husk ogsÂ, at 

websider er forskellige og tjener forskellige formÂl. I lyset af det b¯r du unders¯ge: 

- Er der angivet nogen mÂlgruppe? 

- Er oplysningerne relevante for mÂlgruppen? 

- Er faktuelle oplysninger om fx Ârstal korrekte? 

- Er der tale om objektiv information eller personlig vinkling? 

- Er informationer tilstrÊkkelig fyldige? 

MÂske kan du tillige vurdere materialet ud fra din egen viden om emnet. Pr¯v ogsÂ altid at finde andet materiale om emnet og se, om de to kilder 

passer sammen. Det er aldrig nogen dÂrlig idÈ at starte med b¯ger og opslagsvÊrker. 

L¯dighed 

- Linkes der til andre sider, til andet materiale og kilder om emnet, hvorved man umiddelbart har mulighed for at kontrollere oplysningerne? 

- Det er vigtigt at vide, om siden vedligeholdes og dermed l¯bende opdateres. Hvis det ikke er tilfÊldet, b¯r man forholde sig meget kritisk 


UdvÊlge information i s¯geresultater 

At udvÊlge information i s¯geresultater handler bl.a. om at ¯ve de lÊsestrategier, der hedder skimming/skimmelÊsning og skanning. 

Skimming er en form for lÊsning der giver hurtigt overblik over en tekst. Man kan lodret skimme en spalte i en avis samt linjeskimme og 

diagonalskimme ved at lÊse enkeltlinjer, sÂ man opnÂr det ¯nskede overblik og altsÂ bevidst afstÂr fra detaljer i teksten. Kan fx anvendes til at fange 

handlingen i en tekst. NÂr man skimmer, er hastigheden mÂske 3 -4 gange hurtigere end ved normal lÊsning. 

NÂr man skimmer, lÊser man overskrifterne, kigger billeder, indholdsbeskrivelser. Man lÊser ikke for forstÂelsen. 

Skanning er den lÊseteknik, man anvender, nÂr man anvender en ordbog eller slÂr op i en telefonbog. Man s¯ger efter n¯gleord. I de fleste tilfÊlde ved 

man, hvad man s¯ger efter, og man koncentrerer sig om at finde det rigtige svar. 

I undervisnings¯jemed kan man ¯ve lÊsestrategierne gennem undervisningsforl¯b, hvor man har udvalgt hjemmesider, der skal skimmes og skannes, 

mÂske pÂ tid. 


Begrunde sit valg og fravalg af informationer 

HÊnger sammen med de to foregÂende punkter 

30


G¯re rede for princippet i en hypertekst 

Man kan se den mÂde, en hjemmeside er opbygget pÂ, pÂ f¯lgende mÂde: 

1. ben din Internetbrowser, f.eks. Internet Explorer. 

2. Klik med musen pÂ vis og derefter pÂ kildekode. 

Teksten pÂ en hjemmeside er som regel skrevet i sproget HTML, som er en forkortelse for Hypertext Markup Language. 

HTML er en standard til at beskrive formatering af tekster, for eksempel overskrifter, tabeller, hyperlink og indlejring af billeder. HTML-filer bruges pÂ 

Internettet og isÊr pÂ World Wide Web, hvor webbrowsere som for eksempel Netscape, Mozilla, Internet Explorer og Opera kan vise filerne. 

En side skrevet i HTML kaldes ofte for en webside, fordi World Wide Web er en stor samling af sider skrevet i HTML. 

HTML sproget blev opfundet af 2 medarbejdere hos CERN atomforskningsinstitutet i Geneve, Schweiz. 

HTML formatet udvikles l¯bende med nye funktioner. Udviklingen af HTML koordineres af The World Wide Web Consortium, forkortet W3C 

Man kan lÊse mere om HTML-sproget pÂ mange hjemmesider pÂ Internettet 


Gemme tekst, billede, lyd og video fra Internettet med henblik pÂ bearbejdning og produktion. 

Alle tekster, billeder, lyde og videosekvenser kan fra Internettet hentes ned pÂ ens computer, hvis skolens politik pÂ dette omrÂde og loven om 

ophavsret giver tilladelse til det. 

1. Tekster, som skal hentes, kan markeres, kopieres og indsÊttes i en tekstbehandler for efterf¯lgende redigering. 

2. Billedfiler, lydfiler og videofiler, som skal hentes, kan h¯jreklikkes med musen og hentes ned (downloades) til ens personlige drev. 


Analysere og vurdere indhold pÂ et websted 

Kildekritik pÂ nettet 

Som med al anden informationss¯gning er det ogsÂ pÂ nettet vigtigt at vide, hvordan man ops¯ger informationer, samt hvordan man lÊser dem 

kildekritisk. Der er ikke afg¯rende forskel pÂ de grundlÊggende kildekritiske hensyn, som gÊlder i den fysiske og den virtuelle verden (pÂ Internettet). 

Stil sp¯rgsmÂl til din kilde: 

Hvem stÂr bag? Hvem er afsenderen? 

- Er afsenderen en virksomhed, offentlig myndighed, organisation eller en privatperson? 

- Er der pÂ afsenderen angivet adresse, telefonnummer eller emailadresse nogen steder? 

- Hvordan er afsenderens kvalifikationer, hvilken uddannelse og erhvervserfaring har afsenderen? 

- Hvordan ligger uddannelse og erhvervserfaring i forhold til det emne, der er skrevet om i den tekst, du vil bruge? 

- Hvad har forfatteren ellers skrevet? 

31

- Skriver forfatteren som privatperson eller som taler¯r for et firma eller en organisation? 

- Hvis afsenderen er en organisation, en virksomhed eller en offentlig myndighed, b¯r der ogsÂ vÊre mulighed for at fÂ oplysninger om afsenderforhold. 

Hvad er hensigten? 

- ÿnsker webstedets indehavere at informere, uddanne, underholde, pÂvirke eller fordreje et bestemt sagsforhold? 

- Hvis webstedet ¯nsker at informere, svarer indholdet af web-siden til det erklÊrede formÂl? 

- Er der flere mere eller mindre tydelige budskaber? 

- Fors¯ger websiden at pÂvirke lÊseren med en bestemt holdning? 

- Er der reklame pÂ siden for f. eks produkter eller organisationer? 

Genkend siden ñ vid hvorfor websider hedder det de g¯r. 

HvornÂr er webstedet sidst opdateret? 

- Hvis denne oplysning ikke er med, eller den seneste opdatering ligger flere Âr tilbage, skal man vÊre varsom med at stole pÂ webstedets oplysninger. 

Dokumentation 

Hvad enten en tekst er trykt pÂ papir eller er fundet pÂ Internettet, betyder det meget for en tekst trovÊrdighed, at det er muligt at efterpr¯ve dens 

oplysninger. LÊg derfor mÊrke til: 

- Hvor grundigt dokumenterer forfatteren sine oplysninger? 

- Hvor mange kilder bygger teksten pÂ? 

- Er kilderne tilgÊngelige (er der evt. links til dem)? 

- Hvad er det for en slags kilder, hvorfor vÊlger forfatteren at bruge dem, og hvordan bruger han dem? 

- Er de relevante i sammenhÊngen? 

Brug flere kilder 

Netop fordi hver side har sin hensigt og baggrund for at skrive om et emne, er det anbefalelsesvÊrdigt at anvende flere forskellige kilder. NÂr man 

sammenligner flere kilder om samme emne, bliver man ofte opmÊrksom pÂ forhold, man kan sÊtte sp¯rgsmÂlstegn ved. Det er ikke sikkert, man finder 

det endelige svar, men sÂ har man i hvert tilfÊlde fÂet tÊnkt sig om og netop set, at sandheden ser forskellig ud, alt efter hvem man sp¯rger. 

Teksten i sig selv 

- Hvad er det for en slags tekst? - Sk¯nlitterÊrt eller en fagligt formidlende; fiktion, faktion (blanding af fiktion og fakta) eller fakta ? 

- Hvilke emner behandles? 

- Udelades underemner, som efter din mening burde have vÊret med? 

- Hvor grundigt og hvor bredt dÊkkes emnerne? 

- Er det en objektiv (saglig) eller en subjektiv (f¯lelsesprÊget) fremstilling? 

- Hvilke holdninger lÊgger forfatteren for dagen? 

- Virker det som om forfatteren behersker sit stof? 

- Er indholdet originalt, eller gentager det en anden kilde? Er det klippet ud af en anden sammenhÊng? 

- HÊnger fremstillingen logisk sammen? 

- Er der selvmodsigelser i teksten? 

32

- Er der fejl i indholdet? 

- Hvilket indtryk giver denne side, nÂr man sammenligner med sider om samme emne? 

Webstedets udf¯relse 

- Er der brugt meget tid pÂ opbygningen af webstedet? 

- Har det et flot layout? 

- Er de ydre ting i orden (afsender, links, kilder m.m.)? 

- Er svartiderne korte? 

- Virker webstedet seri¯st (alvorligt ment)? 


Forholde sig til regler om ophavsret 

Reglerne for ophavsret er tidligere beskrevet under punktet trinmÂl 1 (vide, at der er regler for, hvad man mÂ kopiere fra Internettet). 

Jeg forestiller mig dette punkt som mere aktivt, dvs. man mÂ gerne stille eleven i nogle situationer, hvor eleven skal vurdere, om han/hun er pÂ lovlig 

grund. 


Bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisningen 

Her tÊnkes eksempelvis isÊr pÂ SKODA (http://skoda.emu.dk/) og pÂ Danske dyr http://danske-dyr.dk/ 


Bruge digitalt dataopsamlingsudstyr 

Der findes pÂ markedet forskelligt apparatur, som kan opsamle data. Det er op til den enkelte skole at indk¯be anvendeligt apparatur. 

F¯lgende er muligheder: 

1. 

DrDAQ omdanner en standard PC til et lille videnskabeligt laboratorium. DrDAQ er en prisbillig datalogger, som er udviklet til bl.a. undervisningsbrug i 

gymnasiet og folkeskolen. 

DrDAQ er sÊrdeles simpel at anvende. Den tilsluttes ganske simpelt til en Pcís printerport. Det medf¯lgende Windowsñprogram installeres, hvorefter 

du er klar til at opsamle og vise data. DrDAQ str¯mforsynes direkte fra Pcíens printerport sÂ der er ikke behov for batterier eller str¯mforsyning. 

DrDAQ har som neget helt unikt indbygget f¯ler for lys, lyd (bÂde lydstyrke og kurveform) og temperatur. Desuden kan den mÂle spÊnding og 

modstand. Derudover er der tilslutningsmulighed for standard pH elektroder og ekstra eksterne f¯lere (temperatur, relativ fugtighed, tryk mv.). 

Med det medf¯lgende PicoLog-program, er det muligt at benytte DrDAQ som en avanceret datalogger, som kan opsamle mÂledata over lange 

tidsperioder. Desuden medf¯lger programmet PicoScope, som g¯r det muligt at benytte DrDAQ som oscilloskop, der kan anvendes til mÂling pÂ 

signaler der Êndre sig hurtigt. 

DrDAQ leveres desuden med et omfattende bibliotek af videnskabelige eksperimenter. MÂl f.eks. pH-vÊrdien af mÊlk medens det bliver sur. MÂl 

lydens hastighed eller find saltvands frysepunkt. Eksperimenterne foreligger i bÂde en elev- og lÊrer-version. LÊrer-versionen indeholder resultater, 

33

kurver og mÂleresultater samt svar pÂ sp¯rgsmÂlene. 

2. 

Robolab 

Med Robolab LEGO MindStorms til skoler kan du bygge og programmere din egen robot. Denne robot kan udf¯re de opgaver, du har givet den.Den 

centrale enhed i systemet er den programmÈrbare LEGO-klods, RCX, hvortil der kan tilsluttes motor, lamper og mange forskellige sensorer. 

I natur/teknik- og fysik/kemi-undervisningen kan robotten bruges til opsamling af mange forskellige data. Der kan anvendes professionelle sensorer til 

opsamling af lufttryk, luftfugtighed, pH, spÊnding mm. Disse data kan bearbejdes og prÊsenteres i Robolab 2.0 programmet. 

Robolab er et helt nyt og meget fleksibelt dataopsamlingsudstyr. Med Robolab kan eleverne fra 3.-4. klasse selv udvikle deres eget instrument til 

opsamling af de data, de har brug for. Det hele forgÂr i det intuitive og let anvendelige ikonbaserede program Robolab. 

34

Produktion og analyse 

TrinmÂl 1 (Produktion og analyse) 

Arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal pÂ computeren 

Hertil kan anvendes f¯lgende programmer: 

Tekst: Notepad, Wordpad og Word 

Tegninger: Paint og Topdraw 

Billeder: Paint Shop Pro, Powerpoint, Irfanview og XNview 

Lyd: Windows Media Player 

Tal: Excel fra Officepakken 

Forslag til aktiviteter: 

finde billeder i klassen 

finde billeder pÂ skolenfinde billeder i byen 

finde troldebilleder blandt skolebibliotekets billedb¯ger 

illustrere historier med tegning pÂ oh-transparenter 

illustrere eventyr med tegning eller malerier, som formindskes til diasst¯rrelse 

illustrere eventyr med en billedserie (frise, tegneserie) - eventyret indtales pÂ lydbÂnd enten med fortÊller eller som h¯respil 

lave collager og manipulationer med billeder ved hjÊlp af saks og lim 

producere smÂ tegneserie-forl¯b, evt. pÂ transparent, sÂ klassen kan se dem 

fotografere hinanden til klassens portrÊtsamling 

lave en fotoudstilling af elevernes kÊledyr (f.eks. i forbindelse med en udstilling af billeder og dyr) 

fortÊlle og samtale om medbragte fotografier af familien (det nÊre) 

tage det mest "tossede", "uhyggelige" eller "sjove " fotografi 

fotografere dine kammerater og brug dem i "Billedbladet" 

satte forskellig lyd til det samme billede -"bestemme" om billedet skal opfattes som uhyggeligt, morsomt, s¯rgeligt eller lign. 

lave en fotokonkurrence om det bedste billede fra skolegÂrden/legepladsen - skoven - Âen ñ byen 

lave en billedreportage om dine kÊledyr 

lave billeder, der illustrerer farlige situationer i trafikken 

lave en fotoreportage fra en arbejdsplads 

samtale om billeder. Hvilken historie fortÊller de? Hvad sker der uden for billedet? Hvad skete der f¯r/efter billedet blev taget? 

lave en lyd/diasserie fra skolens legeplads evt. med speakerkommentarer eller musik som underlÊgning 

lave en lyd/diasserie fra en hyttetur med kommentarer eller musik. 

tegn et selvportrÊt 

tegn dit kÊledyr 

mal et abstrakt maleri 

35

mal med former 

lav klassens eventyrbilledbog 

lav klassens fuglebog med forskellige fugle 

lav en fortl¯bende historie med tegninger 

tage selvportrÊtter 

lav billeder af dig selv i forskellige st¯rrelser 

lÊg forskellige effekter pÂ dit billede 

lav en reklame, hvor du sammensÊtter forskellige billeder og tekst 

lave et visitkort med dit eget 

lave billedmanipulation med klassebilledet 1ave lyd/diasserie med egne kommentarer, der gerne skulle fortÊlle mere end billedet viser 

lave en lyd/dias reklame, f. eks. som en parodi pÂ en kendt reklame 

lave lyd/diasserie over egne digte. 

lave udstilling af ugens bedste pressefotos 

lave billeder til en kampagne om f. eks. trafiksikkerhed, natursvineri, kÊledyr m.m. lave reklamefotos af forskellige produkter 

lave en sort/hvid billedillustration til en novelle eller egne lyriske tekster 

samtale om de forskellige virkemidlers indflydelse pÂ et resultat 


Bruge et digitalt kamera 

Eleverne skal kunne 

- forstÂ brugen af et digitalt kamera (tÊnd/sluk/zoome/lysforhold/hovedobjekt i forhold til baggrund) 

- gemme de digitale billeder pÂ harddisk/serverdrev 

- forstÂ forskellen pÂ forskellige billedtyper (GIF, JPG, BMP) 

- indsÊtte fotos i tekster, herunder ombryde teksten 


Bruge en digital lydoptager 

En digital lydoptager optager lyden pÂ en lille harddisk i lydoptageren. Efterf¯lgende kan den digitale lydoptager forbindes med computeren ved hjÊlp 

af et stik og lyden kan fra den digitale lydoptager overf¯res til computerens harddisk for videre bearbejdning. 

Der findes ogsÂ pÂ skolens computere forskellige programmer, som underst¯tter bruger af lyd (tale) i undervisningen. Programmerne er îAdgangforalleî 

og CD-ord 3 samt Skrivest¯tte 


Bruge it- og medievÊrkt¯jer til at skabe og eksperimentere med udtryk 

I denne sammenhÊng kan arbejdes med programmet Paint og Powerpoint og pÂ senere klassetrin med Mediator 


Vide man kan Êndre pÂ et produkts udtryk ved hjÊlp af et programs funktioner 

36

Man kan bl.a. i billedbehandlingsprogrammer bruge forskellige faciliteter til at Êndre og manipulere med billedet. I tekstbehandlingsprogrammer kan 

man markere teksten og Êndre pÂ skrifttype, skriftst¯rrelse, om skriften skal vÊre fed, kursiv, understreget etc. 


Bruge formaterings- og redigeringsvÊrkt¯jer 

Se side 62 


Bruge et digitalt videokamera 

îDen FÊlleskommunale Samlingî har to digitale videokamera til udlÂn og pÂ Give skole (S¯ndermarkafdelingen) har man en multimedie-pc, hvorpÂ 

man kan arbejde med digital videoredigering. 

Der er udarbejdet en vejledning i brug af det digitale videokamera. 


VÊlge IT- og medievÊrkt¯jer i en produktionsproces 

îEleverne bruger it- og medievÊrkt¯jer til at skabe, bearbejde og producere udtryk og indhold. PÂ dette trin bliver brugen mere mÂlrettet og begrundet. 

NÂr de skal fremstille et produkt, overvejer de formÂlet med det og vÊlger prÊsentationsform og it- og medievÊrkt¯jer til processen. 

I undervisningen indgÂr overvejelser og diskussion om, hvilke virkemidler der er til rÂdighed, og hvordan de bruges og virker i en konkret situation. NÂr 

eleverne fremstiller produkter med henblik pÂ at kommunikere, skal de overveje, hvem afsender og modtager er, samt hvordan det virker pÂ valg af den 

form produktet fÂr. 

Eleverne forbruger medier, og de skal arbejde med at analysere de produkter, der distribueres via Internettet og andre digitale informationskanaler. Det 

drejer sig fx om cd-produktioner, dvd-udgivelser samt radio- og tv-udsendelser. Ved at producere og diskutere deres egne produkter kan eleverne 

udvikle en kritisk holdning til medierne.î 

Elverne skal have kendskab til brugen af Powerpoint, Mediator 


Bearbejde et produkt med henblik pÂ kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler. 

Eleverne kan arbejde med digitalt video, aviser, PowerPoint prÊsentation, prÊsentation fra îDen talende Bogî i Skoleaftale 1 

Forslag til aktiviteter: 

se sig selv pÂ video (fortÊlle en historie, agere foran kameraet) 

lave "flyttefilm" (optage korte indstillinger, hvor legefigurer, dinosaurer, barbiedukker, legofigurer m.m. flyttes) - musik og effektlyd 

audiodubbes pÂ v.h.a. kameraet 

optage dukkefilm (stangdukker, handskedukker m.m.) 

optage teater/dramatiseringer 

optage "tryllefilm", f.eks. "supersparket" (optagelse af en bold, der bliver sparket vÊk, og v.h.a. "klip i kamera"-teknik optages i flere 

efterf¯lgende forl¯b, sÂ resulatet fremstÂr som et langt spark) 

37

se og snakke om b¯rne-tv og andet tv, herunder reklamer, f.eks. hvad er din bedste TV - reklame? - Hvorfor? 

optage smÂ dramaforl¯b eller novellefilm i flere klip, sÂ kameravinklen Êndres. 

klip laves i kamera og lyd optages via ekstern mikrofon og kontrolleres gennem hovedtelefoner. 

reportageoptagelser af f.eks. bybeskrivelser, ekskursioner, sportskampe m.m. 

indtale kommentarer til reportage via mikrofon, evt. have stemningsmusik pÂ bÂnd k¯rende samtidig 

lave en tvreklame, f.eks. af skoleboden- skolens forÂrskoncert - skolekomedien. 

lave skole-tv-avis. 

lave billeddigte. 

lave videobreve som led i kontakter med andre skoleklasser. 

optage samtaler, interview. 

underlÊgge egne billeder med musik af forskellig stilart - skabe bestemte stemninger 


Analysere et IT- og medieprodukt ud fra kommunikative, Êstetiske og etiske overvejelser 

îGennem diskussioner og dr¯ftelser med lÊrere og kammerater skal eleverne vurdere, hvilken Êstetisk virkning et produkt har pÂ dem. Ligesom de 

skal kunne vurdere, hvordan det kan forventes at blive set pÂ af andre. NÂr eleverne selv fÂr erfaring med at producere, lÊrer de sammen med deres 

kammerater at finde frem til de elementer, der har betydning for produktionen. De vil ogsÂ finde ud af, at der er nogle ting, de fleste kan vÊre enige om, 

mens der er andre ting, som opfattes meget forskelligt. 

Ved at stifte bekendtskab med forskellige typer af IT- og medieproduktioner, finder eleverne ud af, om et produkt har til hensigt at reklamere, informere 

eller blot at underholde. Det sker gennem diskussioner om, hvilken hensigt der er med de forskellige produktioner.î 

38

Kommunikation: 

TrinmÂl 1 (Kommunikation) 

Vide at alle kan lave en hjemmeside og fÂ den udgivet 

ElevIntra har et vÊrksted, hvor eleven kan lave sine egne hjemmesider. Man kan altid selv se dine websider i ElevIntra, og hvis man fÂr sin lÊrer til at 

offentligg¯re siderne, sÂ kan de ogsÂ ses af alle andre med adgang til Internet. 

I hjemmesidevÊrkstedet fremstiller du dine websider pÂ nÊsten samme mÂde, som nÂr du skriver en tekst i et tekstbehandlingsprogram. Ud over 

almindelig tekst i forskellige st¯rrelser og farver kan hjemmesiden rumme billeder, animationer og hyperlinks. Mulighederne for at bestemme udseendet 

af en webside er dog lidt begrÊnset i forhold til de muligheder, som du har i et tekstbehandlingsprogram. 

En webavis er en nem og hurtig mÂde at fÂ fortalt nogle nyheder pÂ. En klasse, en gruppe elever eller en lÊrer kan hurtigt skrive en rÊkke artikler 

sammen. Artiklerne og de tilh¯rende billeder samles og udgives let i en webavis pÂ Internet. 

Webavisen kan vÊre offentlig, sÂ den ogsÂ kan ses af andre klasser og pÂ skolens websted - eller den kan vÊre intern, sÂ den kun kan ses af klassens 

egne elever. 

I kan lave lige sÂ mange aviser det skal vÊre. Hver klasse kan lave sin avis - eller nÂr klassen har et emnearbejde kan grupperne lave hver sin avis, 

der indeholder artikler om lige prÊcis deres delemne. 

Webaviserne laves i avisvÊrkstedet i ElevIntra. 

Man kan f. eks. bruge webaviser til at: 

lave en klasseavis, der redigeres nÊsten hver dag eller uge. 

lave et skoleblad. 

¯ve jer i en journalistisk skriveform: Det vigtigste f¯rst. 

fortÊlle en historie i mange smÂ afsnit. 

fortÊlle om en lejrskole. 

vise resultater fra et emnearbejde om f. eks. Gr¯nland. 

vise, hvad der foregÂr pÂ skolen i en emneuge. 

prÊsentere en projektopgave. 


Modtage og sende en e-mail 

Alle elever kan i Skolekom fÂ deres egen e-mailadresse: perjensen@Skolekom.dk. Alle elever kan i ElevIntra indsÊtte deres Skolekomadresse og nÂr 

eleven alligevel arbejder med elevintranettet, kan man ogsÂ lige tjekke, om der er post til Èn i ens private postkasse pÂ Skolekom. ElevIntra tilbyder 

nemlig at gemme brugernavn og kodeord til Skolekom, sÂ man ikke skal skrive det, nÂr man logger pÂ Skolekoms webudgave. 

Du kan sÂ bare vÊlge Eleven > Min postkasse. Der Âbnes et nyt vindue og du fÂr automatisk forbindelse med din egen postkasse. Du kan sÂ se, om 

der er post til dig. Du kan ogsÂ svare pÂ breve eller skrive nye breve. 

NÂr du ikke lÊngere vil bruge Skolekom, skal du huske at lukke vinduet. Ellers vil andre personer kunne fÂ adgang til din mailbox, nÂr du er gÂet fra 

39

computeren. 

Hvis der ikke fÂs forbindelse med Skolekom, fÂr du en fejlmelding og du skal derefter vÊlge at gemme eller rette din kode og pr¯ve igen. Du kan ogsÂ 

vÊlge at fÂ forbindelse med Skolekoms loginskÊrm og skrive din kode selv. 

SÂdan virker e-post: 

1. NÂr du vil skrive eller lÊse e-post, starter du din egen computer. 

2. Derefter beder du computerens opkaldsprogram om at ringe op til en anden computer der kan stÂ et helt andet sted i verden/Danmark. Denne 

computer kan kaldes vÊrtscomputeren. Opkaldet sker normalt helt automatisk nÂr du klikker pÂ en ikon. 

3. NÂr forbindelsen mellem de to computere er etableret, kan du vÊlge at skrive et brev. 

4. Du skal udfylde et adressefelt sÂ vÊrtscomputeren ved hvem brevet er til. Du skriver fx. til Hans Jensen@fc.sdbs.dk. 

5. Du kan nu skrive selve brevet - som om du skrev i dit eget tekstbehandlingsprogram. NÂr brevet er fÊrdigt, beder du din computer om at sende det. 

Nu sendes teksten fra din computer til vÊrtscomputeren. 

6. Og hvis du ikke skal skrive flere breve, kan du afslutte forbindelsen til vÊrtscomputeren. 

7. Nu ligger dit brev pÂ vÊrtscomputeren og venter pÂ at Hans Jensen ringer til denne. NÂr Hans Jensen ringer op - mÂske en time senere - vil han 

kunne se, at der ligger et brev til ham. Han kan Âbne det - og lÊse det. Hvis han sender dig et svar, bliver det liggende pÂ vÊrtscomputeren, indtil du 

ringer op igen for at se om der er post til dig. 

Du kan sende private breve til alle de personer du kender adressen pÂ. Kun du og modtageren kan lÊse brevet. 

Men der er ogsÂ mulighed for at deltage i konferencer om alskens emner. Det svarer til at alle breve der sendes til konferencen, hÊnges op pÂ en 

opslagstavle som alle brugere af e-postsystemet har adgang til at lÊse og at skrive pÂ. 

Skolekom er et eksempel pÂ en vÊrtscomputer = mailserver. 

Elektronisk post adskiller sig fra andre kommunikationsformer ved at vÊre: 

- Hurtig 

- Skriftlig 

- Umiddelbar og dialogprÊget 

- VerdensomspÊndende 

- Mulighed for svar samme dag 

- Kan indeholde billeder og lyd 

- Kan sendes til mange pÂ en gang 

40


Vide, at der er flere former for kommunikation pÂ nettet 

Der findes flere forskellige former for kommunikation pÂ Internettet, bl.a. 

- Chatrum (F. eks i Skolekom, men ogsÂ mange andre steder pÂ Internettet) 

- Sp¯rgekasser (Sp¯rg Olivia, Ask Alex) (http://www.spoergolivia.dk/) 

- Brevkasser (F. eks pÂ Emu) (http://www.emu.dk/elever7-10/fritid/brevkasse.html) 

- Konferencer i Skolekom 

SMS- og chatsprog 

NÂr man skriver SMS beskeder og chatter pÂ Internettet kan det ofte vÊre besvÊrligt at skrive ordene fuldt ud. Derfor er der med tiden ogsÂ blevet 

udviklet et ret omfattende system af forkortelser som bruges flittigt i forbindelse med chat og SMS. 


Bruge grundlÊggende regler for kommunikation pÂ nettet 

PÂ hjemmesiden http://www.emu.dk/gsk/webetik/email/index.html kan lÊses alt om webetikette og desuden kan man fÂ gode rÂd i forbindelse med Email. 


Vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger pÂ nettet 

Oplysninger som adresse, tlf. nummer og e-mailadresse skal man frarÂde, bliver lagt offentligt frem. 


Sende en vedhÊftet fil 

Funktionen kan anvendes i Skolekom, hvor man kan vedhÊfte alle former for filer, f.eks. tekst-, lyd- og billedefiler til ens E-mail. 


Udgive enkle websider 

Hjemmesider kan i princippet produceres ved hjÊlp af mange forskellige programmer, f. eks Word, Powerpoint, Publisher m.fl. 

I Elevintra kan en klasses elever enkelt lave en webavis, der kan publiceres via skolens hjemmeside. Et mere mÂlrettet program med hensyn til 

websideproduktion er Frontpage, som er en del af Officepakken. 

41


Bruge et konference-system 

Konferencesystemer kendes f. eks. Skolekom eller gennem klassens egen side i Skoleintra. 


Bruge et chat-program 

Alle elever har gennem deres Skolekom-indlog adgang til en chatfunktion under Undervisning ñ Folkeskoler - Chat 

Der findes en mÊngde andre chatforums pÂ Internettet, hvoraf enkelte er opdelt pÂ alder. Der er selvf¯lgelig ikke nogen garanti for, at delatgerne har 

en alder, der passer med mÂlgruppen. 

PÂ hjemmesiden www.sikkerchat.dk findes undervisningsmateriale om chat, rettet mod elever fra 4. klasse. 


Bruge regler for elektronisk offentligg¯relse 

Skolen pÂ Internetî ñ temahÊfte 19 

Internet giver alle adgang til information og mulighed for at publicere hvad som helst over hele verden. 

Disse muligheder krÊver etik, indsigt og ansvar hos alle, der bruger denne form for kommunikation. 

En del af skolens opgave er at give indsigt i de etiske spilleregler og de juridiske forhold i forbindelse med brugen af medierne i undervisning og 

mediekundskab. Det handler ogsÂ om respekt for mediet og andre mennesker. 

Indholdet pÂ Internet vokser organisk uden central styring. Det betyder, at censur stort set ikke finder sted. Informationer, som er ulovlige uden for 

Internet, er ogsÂ ulovlige pÂ Internet. Nogle af disse ulovligheder er Âbenbare, fx b¯rneporno, racistiske udtalelser, injurerende udtalelser o.lign. Andre 

informationer er mere tvivlsomme. 

NÂr eleverne slippes ud pÂ Internet, fÂr de derfor brug for at kunne bruge en kildesortering og kildekritik. Det er derfor n¯dvendigt, at disse emner 

indgÂr i skolens undervisning. 


Bruge netetiske retningslinier 

Netikette - Netetik 

Det engelske ìnetiquetteî er en sammentrÊkning af ordene net og etiquette. 

Netikette eller netetik er de uskrevne regler for pÊn opf¯rsel pÂ Internet. Netikette handler bl.a. om at behandle udbydere pÂ Internet og deres 

rettigheder med respekt og om at bruge sin sunde fornuft. 

Eksempler pÂ god netetik 

ï LÊg kun informationer pÂ Internet, som du kan stÂ inde for. 

ï BegrÊns dine informationer til det n¯dvendige. Tid og overf¯ringshastighed er ofte begrÊnset hos modtageren. 

ï LÊg ikke informationer pÂ Internet, som andre har rettighederne til, eller som har et ulovligt indhold. 

Ophavsret 

Det er af stor betydning for brug af IT i undervisningen, at elever og lÊrere fÂr adgang til andres vÊrker. 

LÊrere og elever skal have muligheder for selv at udvikle, producere og formidle informationer. 

42

Mange aviser, museer, kunstforeninger, enkeltkunstnere, institutioner m.v. giver adgang til informationer og samlinger pÂ Internet, der kan bruges i 

undervisningen. Informationsteknologien giver mulighed for at kopiere og genbruge andres tekster, musik, lyd og billeder uden forringelse af kvaliteten. 

Brugen af andres vÊrker er dog begrÊnset af ophavsretslovgivningen. 

Hvis man ¯nsker at benytte informationer, der ligger pÂ Internet, mÂ man unders¯ge hvilken brug, der er givet tilladelse til. ÿnsker man at g¯re brug af 

informationerne ud over det formÂl, der er angivet, mÂ man indhente samtykke fra rettighedshaverne og trÊffe aftaler om evt. betaling. 

Hvad siger lovgivningen? 

Ophavsmanden har eneret til at bestemme over sit vÊrk. Det betyder, at det er ophavsmanden, der bestemmer, om der mÂ fremstilles eksemplarer, om 

vÊrket mÂ udlÂnes, udlejes eller sÊlges. 

Det er ogsÂ ophavsmanden, der bestemmer i hvilke sammenhÊnge og til hvilke formÂl, man mÂ bruge vÊrket, om der mÂ redigeres i vÊrket, om det 

mÂ kopieres osv. Ophavsretslovgivningen gÊlder, sÂ snart et vÊrk er skabt. Der er skabt et ìvÊrkî, nÂr materialet har ìvÊrksh¯jdeî, hvilket bl.a. vil 

sige, at materialet skal vÊre originalt og resultatet af en personlig, individuel, selvstÊndig og skabende indsats. Der stilles ikke krav om registrering, 

anmeldelse eller deponering. 

Det betyder ogsÂ, at materiale, der produceres i skolerne af lÊrere og elever, er omfattet af reglerne, hvis de altsÂ har vÊrksh¯jde. Et vÊrk er som 

hovedregel beskyttet 70 Âr efter ophavsmandens d¯d. Er vÊrket skabt i 1990 og ophavsmanden d¯r i 1998 udl¯ber beskyttelsen altsÂ f¯rst i 2068. 

Datoen for vÊrkets frembringelse har ikke betydning for beskyttelsestidens lÊngde. Er der derimod tale om fx en lydoptagelse 

eller et fotografi, oph¯rer ophavsretsbestemmelserne 50 Âr fra den dato, billedet eller lydoptagelsen blev optaget. 

Lovgivningen indeholder en rÊkke indskrÊnkninger i ophavsmandens eneret. IndskrÊnkninger, der betyder, at man kan benytte vÊrker uden tilladelse 

fra ophavsmanden. Man mÂ fx gerne citere fra vÊrker, sÂ lÊnge man citerer i ìoverensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af 

formÂletî. Man mÂ ogsÂ kopiere til privat brug, sÂ lÊnge kopieringen sker fra trykt til trykt form. 

Kopiering fra trykt til digitalt form (fx ved hjÊlp af en scanner) eller fra digitalt til digitalt form krÊver sÊrlig tilladelse. 

KrÊnkelse af en ophavsmands rettigheder vil kunne medf¯re en rÊkke forskellige sanktioner, herunder straf, erstatning, tilintetg¯relse m.v.. 

Eksempel 

En gruppe elever skal lave en projektopgave om danske kunstnere. 

De har besluttet at prÊsentere opgaven som et multimedieprogram. 

Til brug for programmet skal de bruge billeder, fotografier,video og nogle Êldre lydoptagelser. 

Noget af materialet er fundet pÂ Internet, og noget vil de scanne ind. 

Man mÂ her se pÂ materialets form, hvordan skal det benyttes? 

Har ophavsmanden givet afkald pÂ sine rettigheder, sÂledes at materialet er frit? Er ophavsmandeni live eller hvornÂr d¯de han? Kan eleverne bruge 

smÂ videoklip, som fx citater? Her skal man vÊre opmÊrksom pÂ, at man ikke kan citere fotografier eller enkeltbilleder fra film, sÂ eleverne kan ikke 

kopiere foto af fx forfatterne, medmindre det er mere end 50 Âr siden, at fotoet blev fremstillet. 

Konklusionen vil vÊre, at eleverne mÂ kontakte kunstnerne for at fÂ tilladelse til at benytte materialet. 

CTU (Center for Teknologist¯ttet Uddannelse) har udgivet en guide, ìHvad mÂ jegî, som giver flere eksempler af ovenstÂende karakter. 

CTU har givet mulighed for at stille yderligere sp¯rgsmÂl af ophavsretslig karakter pÂ deres hjemmeside: www.ctu.dk 

Folderen ìOphavsret og billeder er en anden guide. Den kan fÂs gratis ved henvendelse til Copy-Dan. 

Har du/I brug for at kontakte en ophavsmand/rettighedshaver kan man rette henvendelse til SamrÂdet for Ophavsret pÂ nedenstÂende adresse. 

SamrÂdet reprÊsenterer en rÊkke interesseorganisationer. 

SamrÂdet for ophavsret 

N¯rre Voldgade 29 

1358 K¯benhavn K. 

43

Ansvar 

Ansvaret for, hvordan Internet anvendes, ligger hos brugeren. 


Vide, at adgang til websteder kan kontrolleres 

Eleverne skal vide, at nogle websteder er finansierede gennem abonnementsordninger, hvilket krÊver login med brugerkode og password. 

PÂ skoleomrÂdet kan nÊvnes flg. 

www.danske-dyr.dk 

www.skoda.emu.dk 

I alle chatrooms registreres de ip-numre, deltagerne i chatten kalder op fra. 


Vide at brugernes adfÊrd pÂ websteder kontrolleres 

Eleverne skal vide, at kontakt mellem pcíere foregÂr mellem ip-numre. Alle pcíere og servere har et fast ipnummer eller fÂr i opstarten tildelt et ipnummer 

af f.eks. typen 217.61.129.08. Man vil derfor altid kunne stedfÊste, hvilken pc en Internetbruger kommer fra. 

Al kontakt mellem pcíere kan nedfÊldes i en logbog, som er en elektronisk bog, der kan logge al computeraktivitet mellem pcíere. 

Man kan logge: 

- hvem der med brugerkode og password har logget sig pÂ en bestemt computer. 

- hvilke websteder (ip-numre) personen har bes¯gt. 

- hvor lÊnge personen har bes¯gt webstedet. 

Cookies 

Websteder kan indhente oplysninger om ens s¯gevaner pÂ Internettet ved hjÊlp af cookies. 

Hvad er en cookie? 

Nej, ikke en smÂkage. Det er virtuelle cookies ñ smÂ tekstfiler, som websteder kan oprette pÂ din computer til lagring af oplysninger om dit bes¯g pÂ 

webstedet, herunder hvor du har vÊret, hvad du har foretaget dig og eventuelle personlige oplysninger, du har givet. Websteder kan ogsÂ give andre 

websteder (f.eks. annonc¯rer) mulighed for at anbringe cookies, kaldet tredjepartscookies, pÂ din computer. 

Cookies er n¯dvendige, nÂr du bruger Internettet. Websteder bruger oplysningerne i cookies til at levere personligt indhold (lokale nyheder og 

vejrudsigter, stÊrke tilbud osv.), til at fuldf¯re transaktioner (f.eks. ved homebanking eller shopping) og til at indhente demografiske data. Et websted 

har dog kun adgang til personlige oplysninger, du giver. Ellers registrerer det kun de handlinger, du har udf¯rt pÂ webstedet, sÂ du forbliver anonym. 

Man kan i sin browser lave forskellige sikkerhedsindstillinger for, hvorledes ens browser skal hÂndtere cookies. 

44


VÊre kritisk over for at afgive personlige oplysninger pÂ Internettet 

Personlige oplysninger som navn, adresse, tlf. nummer, e-mailadresse kan misbruges. 

En e-mailadresse kan f.eks misbruges til udsendelse af Spam. 

Hvad er spam? 

Ordret "spam" er i virkeligheden noget dÂsek¯d. Ordret bliver i InternetsammenhÊng brugt om reklamer sendt med E-mail, altsÂ det der svarer til 

reklamerne fra diverse indk¯bskÊder, som hver uge dumper ind ad brevsprÊkken. Disse papirreklamer skal vi skaffe os af med, som regel ikke det 

store problem, men det er helt anderledes med spam. 

I den virkelige verden kan vi sÊtte et klistermÊrke pÂ postkassen, det kan man i princippet ogsÂ pÂ en E-mail adresse. 

Beskyttelse generelt 

For at undgÂ spam, skal man bruge sin e-mail-adresse med omtanke. 

Hav flere e-mail-adresser: En som du kun giver til venner og familie, en som du bruger pÂ st¯rre sider som du har tillid til, og en som du bruger nÂr det 

er n¯dvendigt at tilmelde dig til mere risikable tjenester. Til sidst nÊvnt kan du fx oprette en gratis e-mail-adresse, som du ofte skifter ud. 

Hvis du skal opgive en e-mail-adresse, som bliver lagt pÂ en hjemmeside, sÂ brug enten en falsk adresse eller en du kan skifte ud. Spammerne 

skanner nemlig alle hjemmesider og samler e-mail-adresser op der. 

Hvis man er uheldig, og man allerede fÂr spam, er alt hÂb ikke tabt. Der findes en masse sÂkaldte spamfiltre, som er rimeligt gode til at genkende 

spam, sÂ det kan blive sorteret fra automatisk. DesvÊrre er filtre langt fra perfekte, sÂ reelt markere de at mailsne ligner spam (fx ved at skrive "SPAM" 

i overskriften), og man kan sÂ sÊtte sit e-mail-program til at lÊgge den type mails i en speciel folder. Den folder skal man sÂ af og til se igennem og 

t¯mme. 

Der findes mange filtre. Nogle k¯rer pÂ din computer, mens andre k¯rer hos din internetudbyder. 

Folk der skriver i nyhedsgrupper og ikke vil modtage spam skriver f.eks.: hansjensen@pil-dette-ud-skolekom.dk, hvor den rigtige adresse jo er 

hansjensen@skolekom.dk, og nÂr spammeren sÂ fors¯ger at sende mailen til adressen, kan han det ikke, da domÊnet pil-dette-ud-skolekom.dk ikke 

findes. 

Nogle sÊtter pil-mig-ud, eller hvad man nu skriver f¯r @íet. Man fÂr godt nok ikke mailen, men det g¯r ens internetudbyder, der sÂ skal til at sende den 

retur. Selvom det foregÂr automatisk, spilder mailen alligevel den sparsomme, og dyre plads pÂ Internettet, kaldet bÂndbredde. Derfor: SÊt spam 

beskyttelse efter @íet. 


VÊre opmÊrksom pÂ, at personer ikke altid er dem de giver sig ud for pÂ Internettet. 

Yderligere hjÊlp og oplysninger kan fÂs pÂ www.sikkerchat.dk 

45

Computere og netvÊrk 

TrinmÂl 1 (Computere og netvÊrk) 

Kende forskellige dele af et skÊrmbillede 

46


Kend navnene pÂ computerpladsens forskellige enheder 

Eleven skal kende f¯lgende benÊvnelser omkring arbejdet med computeren: 

1. SkÊrm 

2. Tastatur 

3. Mus og musemÂtte 

4. Printer 

5. Diskette og diskettedrev 

6. Harddisk 

7. CD-rom drev 

8. DVD -drev 

9. Skanner 

10. Digitalt kamera 

11. Digitalt videokamera 


Begynde og afslutte arbejde pÂ en computer 

Eleven skal tidligt i forl¯bet kende de korrekte opstarts- og nedlukningsforl¯b. 

Opstart: 

1. TÊnd for computer og skÊrm 

2. Log pÂ netvÊrket med brugerkode og password 

3. Start det ¯nskede program op gennem genvej eller gennem Start ñ programmer ñ programikon. 

Afslutning: 

1. Gemme det eller de dokumenter, man arbejder med i ens personlige mappe. 

2. Afslutte det program eller de programmer, man arbejder i. 

3. Korrekt lukke computer og skÊrm ned ved at klikke pÂ Start ñ Luk computer. 

4. Ikke forlade computer, f¯r ovenstÂende er i orden. 


Logge pÂ et lokalt netvÊrk 

Eleven skal kunne huske brugerkode og password og vide, at det er personligt. 

47


Gemme og hente filer pÂ en computer og pÂ et lokalt netvÊrk. 

Alle elever pÂ skolerne har en personlig mappe, hvor man kan gemme sine filer. Mappen kaldes en X-mappe og er listet op sammen med A-drevet 

(diskettedrevet), C-drevet (harddisken) og L-drevet (Det fÊlles skoledrev). 

Eleverne skal vide, at de kun mÂ gemme filer pÂ deres personlige X-drev. 


Tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer 

Virus 

En computervirus er et program, som g¯r Èt eller andet ved din computer, som du ikke har bedt den g¯re. Ofte er virussen gemt i et andet program eller 

skjult i en mail. Virus kan vÊre harml¯s, men der er ogsÂ andre, der ¯delÊgger filer pÂ harddisken. 

Brug en virusscanner pÂ computeren og hold den opdateret. Det har alle skolens computere installeret. 

K¯r aldrig programmer, makroer og andre eksekverbare filer af ukendt oprindelse 

Download kun programmer o.l. fra "trovÊrdige" sider 

Opdater din browser og dit mailprogram regelmÊssigt 

ben ikke mails med vedhÊftede filer, afsendt af personer, du ikke kender 

48


Indtage en god arbejdstilling ved computeren 

Stol 

1: Indstil stolens h¯jde, sÂ du har begge f¯dder i 

gulvet. 

2: StolesÊdet skrÂtstilles fremad, sÂ dine 

hofteled er placeret h¯jere end dine knÊled. Jo 

mere skrÂt og jo h¯jere, du sidder (nÊsten stÂr), 

des bedre betingelser har din lÊnderyg og 

blodcirkulation. Ikke alle kontorstole har denne 

funktion. Pr¯v dig frem! 

3: Indstil sÊdedybden, sÂ du har ca. 1 

hÂndsbredde mellem dine knÊhaser og stolens 

forkant. 

4: Indstil dit ryglÊn, sÂ det giver st¯tte i dit 

lÊndesvaj - ikke oppe mellem skulderbladene 

eller pÂ det ¯verste af bagdelen. Ret ryggen og 

brug kun ryglÊnet, nÂr du holder en lille pause. 

5: Ingen siddestilling er god for kroppen i 

lÊngere tid. Har du mulighed for at k¯re dit bord 

op i stÂh¯jde, er det en god ide at skifte mellem 

at sidde og at stÂ flere gange i l¯bet af en 

arbejdsdag. Ellers rejs dig sÂ ofte som muligt, gÂ 

en tur og bevÊg kroppen lidt. 

49

Bord 

1. Tilpas bordh¯jden sÂledes, at begge 

underarme kan hvile pÂ bordpladen. 

2. SÊt dig helt ind til bordet og s¯rg for, at dit 

arbejdsfelt ikke er st¯rre end, at du kan betjene 

dit udstyr med overarmene hÊngende afslappet 

ned langs kroppen. UndgÂ at rÊkke for langt 

efter de ting, du jÊvnligt bruger. 

3. S¯rg for, at du har tilstrÊkkelig med plads 

under bordet, sÂ du kan bevÊge benene frit 

under bordet uden at ramme harddisk, tasker, 

papirkurv, kabinet m.v. 

4. Ved lÊse- eller skrivearbejde kan du med 

fordel hÊve bordet en lille smule, da dette 

arbejde er mere synskrÊvende end 

tastaturarbejde. Kan bordpladen skrÂtstilles 

aflastes skulder- og nakkemuskler. 

5. UndgÂ, at kabler og ledninger hÊnger frit. De 

kan vÊre til stor irritation. Det letter ogsÂ 

reng¯ringen, hvis ledningerne f¯res i 

kabelbakker eller lignende. Grundig reng¯ring er 

en vigtig faktor for et godt indeklima. 

6. Har du mulighed for at arbejde stÂende, sÂ 

udnyt chancen flere gange dagligt. PÂ den mÂde 

aflaster du ryggen og fÂr gang i hele kroppen. 

50

SkÊrmen 

1. SkÊrmen placeres i optimal synsafstand, 

d.v.s. mellem 50 og 70 cm fra kroppen. 

2. Placer skÊrmen direkte foran dig, sÂ du 

undgÂr at dreje og vride ryggen og nakken. 

3. Indstil skÊrmens h¯jde, sÂ hoved og nakke er 

i neutral stilling. Dit blik skal vÊre faldende, sÂ 

¯verste tekstlinie pÂ skÊrmen er 10 - 15 cm 

under din ¯jenh¯jde. 

4. UndgÂ reflekser og spejlinger i skÊrmen. 

Placer skÊrmen, sÂ din synsretning bliver 

parallel med vinduet, d.v.s. du skal sidde med 

siden til vinduet. 

5. TilrettelÊg dit skÊrmarbejde sÂdan, at du 

regelmÊssigt afbrydes af andet arbejde. Er dette 

ikke muligt, skal du dagen igennem holde smÂ 

pauser for at undgÂ gener. 

51

Telefon, nÊropbevaring og andre 

hjÊlpemidler 

1. Placer de hyppigst anvendte hjÊlpemidler, 

som telefon, regnemaskine og skriveredskaber 

inden for normal arbejdsafstand, ca. 20-25 cm 

ind i arbejdsomrÂdet fra bordets forkant og 

omkring kroppens midterlinie. 

2. Taler du meget i telefon samtidig med, at du 

bruger hÊnderne, er et head-set en god idÈ. 

UndgÂ at placere telefonr¯ret mellem skulder og 

¯re. 

3. UndgÂ at bruge svingarm til telefon eller andre 

ting, du bruger ofte. Svingarmen giver ofte en 

uhensigtsmÊssig h¯jde og en lang 

rÊkkeafstand. 

4. UndgÂ at have mapper, b¯ger og lign. 

stÂende, sÂ du skal vride i kroppen eller i 

armene, nÂr du rÊkker efter dem. Du kan med 

fordel placere dit arkiv, sÂ du tvinges til at rejse 

dig for at hente det. 

52

Lys & lyd 

1. PÂ arbejdspladsen skal lysstyrken vÊre fordelt 

sÂledes, at der er mest lys pÂ arbejdsfladen, 

mindre pÂ det nÊre arbejdsomrÂde og mindst i 

lokalet. Forholdet skal vÊre 5:3:1. 

2. Anvender du arbejdslampe, skal den placeres 

til venstre, hvis du er h¯jrehÂndet og til h¯jre, 

hvis du er venstrehÂndet. 

3. Gener fra dagslys kan begrÊnses ved at 

placere skÊrmen sÂ langt inde i rummet som 

muligt og sÂdan, at du sidder med siden til 

vinduet. For h¯jrehÂndede skal lyset falde ind fra 

venstre og omvendt for venstre- hÂndede. 

4. Maskiner som printere og kopimaskiner, der 

afgiver st¯j og varme, b¯r placeres i et separat 

lokale med god ventilation og uden 

arbejdspladser. 

5. Telefonsamtaler, m¯der, fÊrdsel og samtaler 

mellem flere medarbejdere kan skabe st¯j og 

vÊre en utilsigtet stressfaktor. Tag hensyn til 

dine kolleger, isÊr i det Âbne kontorlandskab. 

Anvendelse af skÊrmvÊgge kan dÊmpe 

st¯jgener. 

53


Bruge begge hÊnder pÂ tastaturet 

Dette kan eksempelvis ¯ves i programmet î10-fingerî, som er en del af Skoleaftale1. 

TrinmÂl 2: (Computere og netvÊrk) 

Kende de grundlÊggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde. 

Der findes pÂ Internettet computerordb¯ger, som forklarer de mange udtryk, der florerer i computerbranchen. 

Elever i folkeskolen b¯rn have kendskab til f¯lgende: 

Tastatur 

Mus 

Netkabel 

SkÊrm 

Harddisk Harddisken er det vigtigste lagringsmedie pÂ en computer. Det er her 

operativsystem, programmer og gemte filer ligger. Harddiskens st¯rrelse 

mÂles i bytes, men da harddiske efterhÂnden er meget store, bliver 

st¯rrelsen pÂ disken i daglig tale refereret til i Mega- og Giga bytes 

(millioner og milliarder bytes). 

CD-rom Compact Disc Read Only Media - er et medie til at lagre data pÂ. Data kan 

dog kun lÊses pÂ en cd-rom. Der kan ikke lagres informationer pÂ en 

almindelig cd-rom, pÂ samme mÂde som der f.eks. kan lagres data pÂ en 

harddisk. 

DVD Digital Versatile Disc er afl¯seren for cd-rom. Den har samme funktion, men 

pÂ en DVD kan der vÊre op til 25 gange sÂ mange informationer som pÂ en 

almindelig cd-rom. Det er ogsÂ pÂ grund af den store informationsmÊngde, 

at man kan have spillefilm i virkelig god kvalitet pÂ en DVD. DVD-film er 

komprimerede digitale film med digital lyd, og DVD er ogsÂ blevet spÂet til 

at afl¯se videofilm i fremtiden 

Diskettedrev 

Printer 

Skanner 

Digitalt kamera 

Downloade Transportere et dokument eller en anden fil fra en computer pÂ Internettet 

E-mail, e-post 

og hjem til din egen computer.. 

En e-mail er et elektronisk brev, som sendes og modtages igennem et email-program. 

Eksempler pÂ meget anvendte e-mail-programmer er 

Microsoft Outlook Express og Netscape Messenger. 

54

Browser En browser er det program, du bruger til at kigge hjemmesider med. De 

mest brugte browsere er Internet Explorer og Netscape Navigator. 

Driver En driver er en fil, som indeholder oplysninger om en enhed i din computer 

eller tilsluttet din computer. F.eks. skal en printer bruge en driver for at 

fungere, da computeren ellers ikke ved, hvilken printer det er, og hvilke 

funktioner den har. 

FAQ Frequently Asked Questions, eller pÂ dansk "Ofte Stillede Sp¯rgsmÂl - 

OSS". En liste over de meste stillede sp¯rgsmÂl inden for et bestemt emne. 

Denne cd har ogsÂ en FAQ, som du finder under menupunktet "Ofte Stille 

Sp¯rgsmÂl". 

Font 

Det engelske ord for skrifttype. De mest brugte skriftype-formater er 

Truetype (TTP) og Type-1. 

Freeware Freeware er en betegnelse for programmer, som frit mÂ kopieres, 

videregives og bruges, uden at der skal betales for softwaren. Der er utroligt 

mange gode programmer og spil som freeware. Pr¯v evt. at gÂ ind pÂ en 

s¯gemaskine pÂ Internettet og s¯g pÂ ordet freeware. Husk desuden altid at 

scanne freeware for virus f¯r du bruger det, da det nogen gange bliver brugt 

til at sprede en computervirus. 

GIF 

Graphics Interchange Format er et af de mest brugte grafikformater pÂ 

Internettet. GIF bruges typisk til simpel grafik som f.eks logoer og andre 

billeder med fÂ farver. GIF er en bitmap-grafik 

Hacker En hacker er en person, som ulovligt trÊnger ind pÂ andre computere ved 

hjÊlp af et netvÊrk som f.eks. Internettet, eller ved at ringe direkte til andre 

computere via en telefon linie. En hackers aktiviteter er meget ulovlige, og 

Hjemmeside 

HTML 

Internet 

IP-adresse 

JPG / JPEG 

kan resultere i fÊngselsstraf. 

En hjemmeside er et dokument pÂ Internettet, skrevet i 

programmeringssproget HTML. En hjemmeside kan indeholde stort set alle 

former for digitale medier, lige fra tekst til video. Det er bl.a. derfor, at 

Internettet er blevet sÂ populÊrt. 

Hyper Text Markup Language er et programmeringssprog, der anvendes til 

at udarbejde hjemmesider med. For at se HTML-sider skal man anvende en 

browser. 

Internettet er et verdensomspÊndende netvÊrk af lokale servere. 

En IP-adresse er en adresseform, der bliver brugt pÂ Internettet, da det er et 

TCP/IP netvÊrk. Alle computere pÂ Internettet har en IP-adresse, og det er 

den adresse computerne bruger til at identificere hinanden med 

Joint Photographic Experts Group er et billedformat, der bliver anvendt 

meget pÂ Internettet, da det er et af de fÂ billedformater, som man kan se i 

en browser. JPG bliver typisk brugt til billeder med et meget stort 

detaljeniveau 

55

Kilobyte 

En kilobyte er det samme som 1024 byte, og er en mÂlestok for 

datamÊngder. Forkortes som Kb 

Megabyte 

En Megabyte er det samme som 1024 kilobyte og er en mÂlestok for 

datamÊngder. En almindelig diskette kan indeholde 1,44 Megabyte data. 

Megabyte forkortes Mb. 

MIDI Musical Instrument Digital Interface er et rent digitalt musikformat, svarer til 

noder. Man kan ikke optage tale med MIDI men kun aflÊse noder. MIDI 

anvendes ogsÂ til at koble digitale musikinstrumenter sammen, og til en 

computer. MIDI-filer fylder meget lidt og er derfor ogsÂ meget anvendte pÂ 

Internettet. Senest er MIDI blevet meget populÊr, fordi mange MIDI 

melodier kan konverteres til ringetoner, sÂ man kan fÂ dem ud pÂ sin 

mobiltelefon. 

MP3 

MP3 er et digitalt musikformat, som komprimerer musik, sÂ det fyldet meget 

meget lidt. F.eks. kan et stykke musik gemt normalt uden MP3 

komprimering let fylde 40Mb. Samme musikstykke gemt som MP3 fylder 

mÂske ikke mere end 4Mb. PÂ grund af den lave filst¯rrelse er MP3 

ligeledes blevet utroligt udbredt og populÊrt pÂ Internettet, men det er dog 

ikke altid lovligt. Man mÂ f.eks. ikke kopiere sine egne cd'er ud som MP3, og 

derefter lÊgge dem pÂ Internettet, da det er et brud pÂ musikernes 

ophavsrettigheder. 

Multimedia 

Multimedia er en kombination af flere medier, det kan f.eks. vÊre tekst, 

. 

billeder, lyd og video 

Operativsystem Operativsystemet er den samling af programmer, som fÂr computeren til at 

fungere. Uden en eller anden form for operativsystem kan computeren stort 

set ikke udf¯re noget. ldre operativsystemer var meget tekniske som 

f.eks. MS-DOS, hvor alt foregik ved at skrive kommandoer direkte pÂ 

skÊrmen. De er dog blevet noget mere brugervenlige efter at den grafiske 

brugerflade er kommet frem, som det f.eks. er tilfÊldet i Microsoft Windows 

og pÂ Macintosh. Andre eksempler pÂ operativsystemer er Linux, Unix, 

BeOS. 

PDF Portable Document Format er et meget brugt dokumentformat pÂ 

Internettet. For at kunne lÊse PDF-filer skal man bruge et program, og det 

mest brugte program er det gratis Adobe Acrobat Reader. Ofte bliver store 

tekstdokumenter gemt som PDF-filer, da de ikke egner sig godt til websider, 

og heller ikke umiddelbart kan printes ud pÂ en fornuftig mÂde, hvilket er 

muligt med PDF-filer 

Piratkopi En piratkopi er et program/spil, der er kopieret ulovligt, hvorefter kopien 

anvendes pÂ samme vilkÂr som originalen. Det er strengt ulovligt at 

anvende piratkopier, og det er strafbart. 

Pixel En pixel er de smÂ punkter, som et skÊmbillede er bygget op af, og er 

samtidig den mindste enhed pÂ et skÊrmbillede. Pixel anvendes ogsÂ til at 

56

eskrive, hvor stort et skÊrmbillede er. 800*600 pixels er den mindste 

skÊrmopl¯sning, som anbefales for at fÂ det optimale ud af Internettet. 

Andre brugte skÊrmopl¯sninger er 1024*768, 1280*1024 mm. Det er 

skÊrmen, kombineret med RAM-mÊngden pÂ grafikkortet, der bestemmer 

hvor stor en skÊrmopl¯sning, man kan have. 

Server En computer pÂ et netvÊrk, der bestemmer og tilbyder bestemte ting, 

sÂsom web-server, mail-server og print- og filserver. 

Shareware En betegnelse for programmer, der typisk er gratis at downloade og 

afpr¯ve. Men efter et stykke tid vil programmet oph¯re med at fungere, 

medmindre man betaler programm¯ren eller det firma, der har lavet 

programmet. 

Spam Reklamer sendt uopfordret via e-mail. 

Switch Lille boks i computerlokalet, som samler kablerne fra de forskellige 

computere i lokalet. Switchen er videre forbundet til serveren. Der skal vÊre 

lys i switchen, for at den kan virke. 

Virus Oftest et skadeligt program, der f.eks. kan slette data pÂ din harddisk. Kan 

blive spredt via downloadede programmer eller vedhÊftede filer fra e-mails. 

Webserver Server pÂ Internettet, der hÂndterer internet-sider til browsere. 

Login Brugernavn. NÂr du logger ind pÂ en computer bliver du f¯rst bedt om et 

login, og derefter om et password.. 


Navigere pÂ computerens harddisk og pÂ et lokalnetvÊrk 

Eleven skal have kendskab til forskellen pÂ at gemme pÂ den lokale harddisk og pÂ skolens server. Gemmes dokumenter pÂ serveren i elevens 

personlige X-mappe, kan dokumenterne nÂs fra alle skolens computere. 


Kende de mest almindelige filtyper 

Filtyper kan kendes pÂ den ekstension pÂ tre tegn, der stÂr anf¯rt bagved punktum i filnavnet. 

Eksempelvis er filen îskole.docî en tekstfil, der er skrevet i tekstbehandlingsprogrammet Word og ekstension er doc. 

Herunder er en oversigt over de mest anvendte ekstensions: 

Ekstension Type fil 

.AVI Audio Video Interleaved ñ er et microsoftformat for video. 

.BAK Backupfil, der skabes, nÂr man sikkerhedskopierer filer 

.BMP BitMaP ñ bruges ved billedfiler 

.CSS StyleSheet, bruges i forbindelse med layout pÂ hjemmesider 

57

.DAT Data (diverse) ñ datfiler indeholder oplysninger om brugen af computeren ñ bruges ogsÂ ved antivirusfiler 

.DOC Word dokument. 

.EXE Program ñ alle filer, som starter programmer op, ender pÂ exe (execute=udf¯r) 

.GIF GIF- bruges ved billedfiler 

.HTM(L) HTML - bruges ved produktion af hjemmesider 

.JP(E)G JPEG ñ bruges ved billedfiler 

.LOG Logfil ñ dannes nÂr man logger oplysninger om computeren eller brugere af netvÊrket 

.MDB Microsoft Access ñ bruges man anvender databaseprogrammet Acces fra Officepakken 

.MPG MPEG-video ñ er et videoafspilningsformat 

.MP3 MP3-lydfiler ñ nu det mest almindelige format ved afspilning af digital lyd. MP3-filer krÊver et program, der kan afspille denne filtype, f. 

eks Winamp eller Musicmatch (begge programmer kan downloades fra Internettet. 

.OLD Backupfil ñ anvendes, nÂr der laves nye backups og de gamle backups bliver til old backups 

.PCT PICT ñ bruges ved billedfiler 

.PDF Portable Document Format, bruges f. eks i programmet Acrobat Reader. 

.PNG Portable Network Graphic- bruges ved billedfiler 

.PPT PowerPoint-prÊsentation - bruges i programmet Powerpoint i Officepakken 

.PSD Photoshop- bruges i billedfiler i programmet Photoshop fra Adobe 

.RTF RichTextFormat tekstfil ñ er et tekstfilformat, som anvendes ved udveksling af tekstfiler fra forskellige teksbehandlingsprogrammer. Rtf ñ 

filer kan lÊses af de fleste tekstbehandlingsprogrammer 

.SWF Flash-animation ñFlash er en teknologi, der g¯r det muligt at lave billeder og tekst, som "bevÊger sig" pÂ hjemmesiden, uden det "fylder" 

ret meget. Flash-teknologien er udviklet af firmaet Macromedia. For at kunne se de "levende billeder" skal man have en sÂkaldt "flashplayer" 

pÂ sin pc. Den er gratis, og f¯lger med nye pc'er. 

.SYS Systemfil ñ anvendes i computerens styresystem 

.TMP TemporÊr fil ñ dannes nÂr man arbejder med forskellige programmer eller er pÂ Internettet ñ dannes som regel i TEMP-mappen under 

Windowsmappen 

.TXT Tekst-fil ñ anvendes, nÂr man arbejder med tekstbehandling i Notepad og Wordpad. WORD kan ogsÂ gemme filer som txt filer. 

.WAV Lydfil ñ anvendes nÂr man afspiller lydfiler i Mediaplayer. Wav-filer bruger meget harddiskplads, hvorfor man har opfundet MP3standarden, 

der komprimerer lydfiler, sÂ de ikke fylde sÂ meget. Se ogsÂ WMA. 

58

.WMA Lydfil - The Windows Media Player format, som skulle lyde lige sÂ godt som MP3, men som kun fylder det halve pÂ harddisken. 

.XLS Excel regneark ñ anvendes ved bruger af programmet Excel i Officepakken 

.ZIP Komprimeret arkivfil ñ anvendes nÂr man pakker (komprimerer) en fil med programmet Winzip 

Behandling af billeder sker i et billedbehandlingsprogram. Af disse findes der adskillige pÂ markedet: 

Paint Shop Pro, Adobe Photoshop Elements, XNView, Irfanview. 

At arbejde med billeder krÊver en del forhÂndskendskab og beherskelsen af de st¯rste billedbehandlingsprogrammer krÊver en stor egenindsats. 

Billeder i et format kan ved hjÊlp af et billedbehandlingsprogram konverteres over i andre formater 


Vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre 

Eleven skal have kendskab til faren ved at Âbne vedhÊftede filer i e-mails samt at fÊrden pÂ nettet ogsÂ kan medf¯re, at ens computer bliver angrebet 

af vira. Det er vigtigt, at hvis eleven anvender disketter bÂde pÂ skolen og derhjemme, skal hjemmets computer ogsÂ have et antivirusprogram 

installeret. 


Kende til problemstillinger mht. licenser 

De fleste programmer, som er installeret pÂ skolernes computere, er installerede med en sÊrlig tilladelse, en licens, som giver skolen ret til at bruge 

programmet. 

Alle computere skal have en licens pÂ deres styresystem, som typisk k¯bes sammen med computeren. 

Har skolens computer en Officepakke, skal der betales en licens for denne. 

For programmerne i Skoleaftale 1 betales der Ârligt et abonnementsbel¯b, som giver skolens brugere ret til at bruge programmerne. 

Programmer, som benyttes uden at der er betalt licens for brugen, kaldes piratkopier. Disse er i strid med lovgivningen og skolen kan retsforf¯lges. 

Elever mÂ ikke medtage programmer fra hjemmet og installere disse pÂ en af skolens computere. 

Der findes pÂ Internettet en mÊngde programmer, som kan downloades. Til disse programmer kan der vÊre knyttet sÊrlige licensbestemmelser: 

Freeware 

Programmer, som af producenten benÊvnes freeware (gratisvare), er gratis at bruge og skal ikke betales. Mange freewareprogrammer er mindre og 

specialiserede vÊrkt¯jsprogrammer, evt. Êldre versioner af sharewareprogrammer, men kan ogsÂ vÊre store og fuldbÂrne programmer. 

De allerfleste producenter (programm¯rer) af freewareprogrammer har ingen mulighed for at vide, hvor mange kopier af deres programmer, der er i 

brug og hvem der bruger dem. Derfor er det rimeligt at sende en epost til ham der har lavet programmet og fortÊlle at man bruger det og hvad man 

synes om det. Forslag til videreudvikling og rapporter om evt. fejl i programmet modtages ogsÂ med kyshÂnd af programm¯ren. Det er feedback fra 

brugerne af programmet, der giver programm¯ren lyst og energi til at vedligeholde og videreudvikle det - til gavn for brugerne! 

59

Shareware 

Programmer, som af producenten benÊvnes shareware (delevare), kan afpr¯ves gratis i en periode. Hvis man sÂ vÊlger at beholde og bruge dem skal 

de betales. Producenten af programmet har i en vedlagt fil eller i hjÊlpefilen normalt angivet i hvor lang tid, man kan afpr¯ve programmet, f¯r det skal 

enten betales eller fjernes fra ens harddisk. Nogle sharewareprogrammer har begrÊnset funktionalitet. Disse begrÊnsninger bliver ophÊvet, nÂr man 

indtaster registreringsnummeret, som man fÂr efter at have betalt programmet. 

Sharewareprogrammer kan frit kopieres (det er simpelthen pÂ den mÂde de bliver distribueret). Dog KUN i deres oprindelige sharewaretilstand. NÂr de 

er betalt (registreret) og man har indtastet registreringsnummeret, mÂ de ikke lÊngere kopieres. 

Sharewareprogrammer er billigere end kommercielle programmer, fordi producenten sparer penge til bl.a. den fysiske produktion af emballage, 

disketter og manualer og i stedet overlader distribution og kopiering til kunderne selv. Derfor er det ikke blot tilladt at kopiere sharewareprogrammer, det 

er simpelt hen en hjÊlp for producenten, at man spreder hans program til h¯jre og venstre. Men det skal altsÂ vÊre den ikke-registrerede version! 

Da sharewareprogrammer er sÂ billige i anskaffelse, kan man ikke forvente den store service fra producenten, hvis man f.eks. ikke kan finde ud af at 

bruge hans program. Dette gÊlder isÊr for populÊr amerikansk shareware, men jeg vil gÊtte pÂ at det er lidt anderledes, nÂr det gÊlder dansk 

shareware, hvor markedet ikke er stÂ stort og kunderne ikke sÂ mange. Det er altid vÊrd at fors¯ge sig med en epost til producenten, men s¯rg for 

f¯rst at have lÊst hjÊlpefilen grundigt og kigget efter pÂ programmets hjemmeside, f¯r du henvender dig til producenten! Og s¯rg for at vÊre meget 

prÊcis i beskrivelsen af dit problem! 

Adware 

'Ad' betyder 'reklame'. Programmer der er adware indeholder Èn eller flere reklamer. De fleste af den slags programmer har ogsÂ indbygget en funktion, 

der automatisk henter nye reklamer hjem via Internettet, hver gang du selv er pÂ nettet. Samtidig benytter de mÂske chancen til at sende oplysninger 

om dig og din computer tilbage til producenten af programmet og hans annonc¯rer. Selv efter at du har afinstalleret den slags programmer kan der 

ligge et program tilbage pÂ din computer, der sender information tilbage til producenten. Adware kaldes ogsÂ spyware (spion-vare). Der er normalt ikke 

andre ulemper end de nÊvnte ved den slags programmer, og du kan mÂske leve med det. 

Producenter af adware snyder nogen gange og kalder det freeware i stedet for. Det er falsk varebetegnelse. 

Postcard Ware 

Programmer, som af producenten benÊvnes postcard ware, er sharewareprogrammer, hvor betalingen blot bestÂr i at man sender producenten et 

postkort, som regel med et billede fra sin egen by, og skriver hvad man synes om programmet. 

Donation Ware 

Programmer, som af producenten benÊvnes donation ware, er sharewareprogrammer, hvor man ikke betaler til producenten, men til en af producenten 

udpeget velg¯rende organisation. 

Demo 

En demo er normalt et kommercielt program, der er kraftigt begrÊnset, typisk ved kun at fungere en kortere periode eller ved at visse vigtige funktioner, 

f.eks. muligheden for at gemme filer, er sat ud af kraft. 

60

Public Domain 

Programmer, som af producenten benÊvnes public domain (offentlig ejendom), er programmer hvor producenten har givet afkald pÂ enhver 

ejendomsret. Dvs. alle og enhver kan betragte programmet som sin ejendom og kan frit Êndre det (hvis kildekoden er tilgÊngelig) og der skal ikke 

betales for det. Denne type af programmer var ret udbredt i den personlige computers barndom, hvor program og kildekode blev distribueret sammen 

og programm¯rer rundt om pÂ kloden videreudviklede programmet ved at forbedre (eller forkludre) kildekoden og sende den videre ud i kredsl¯bet. Nu 

om stunder findes public domain-programmer mest i specielle kredse. 


Kende til betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved computerarbejde 

Dette punkt er beskrevet under TrinmÂl 1 i dette hovedomrÂde. 

61

Hvad eleverne b¯r vide om WORD: 

Eleverne skal i l¯bet af de f¯rste seks undervisningsÂr trÊnes i at skrive, gemme, hente, rette og slette i en tekst, hvorfor flg. elementer skal indgÂ: 

Èt mellemrum mellem ord 

stort bogstav ñ anvendelse af SHIFT 

punktum ñ mellemrum ñ stort bogstav 

slette et tegn eller linieskift med slettetasten 

undgÂ tvungne linieskift i et tekstafsnit 

navigere rundt i teksten med piletasterne og musen 

udskrive en tekst fra printerikon eller menu. 

forstÂ betydningen af en printerk¯ 

trÊne 10-finger system 

oprette nyt dokument 

Âbne et gemt dokument fra a-drev, c-drev eller elevens personlige mappe 

gemme et dokument pÂ a-drev, c-drev eller i elevens personlige mappe 

markere ord/linier/tekstblok 

anvende fed, kursiveret eller understreget tekst 

Êndre bogstavst¯rrelse og font 

anvende tekstjustering (venstre, midt, h¯jre) 

anvende og forstÂ brugen af tabulatortasten 

Êndre sideopsÊtning (horisontal/vertikal papirretning) 

indsÊtte clip-art/tegninger 

anvende overskrifter (Wordart) 

anvende Vis udskrift 

anvende stavekontrol 

punktopstilling 

spalter 

farve tekst 

Êndre margin 

forstÂ skrifttypers lÊsbarhed 

indsÊtte fotos fra digital kamera og herunder ombryde tekst 

kopiere en tekstblok og indsÊtte tekstblok 

klippe en tekstblok og indsÊtte klippet 

indsÊtte tabeller og diagrammer i en tekst 

Vis udskrift og luk "vis udskrift" 

anvende Zoom-funktion 

indsÊtte sidehoved og ñ fod 

62

anvende tekstindrykning 

Hvad eleverne b¯r vide om regneark (EXCEL): 

forstÂ betydninger af celler, rÊkker og kolonner 

oprette et simpelt regneark med indskrivning af tekst, tal og simple formler (+, -, Autosum) 

oprette simple diagramtyper og have kendskab til forskellige grafiske afbildninger 

forstÂ konsekvensberegninger, nÂr faktorer i regnearket Êndres 

at overf¯re tabeller og diagrammer fra regneark 

indlÊgge forskellige typer formler (*, / og %) 

Hvad eleverne b¯r ide om databaser 

Kolonner 

Felter 

Poster 

Sortering 

Hvad eleverne b¯r vide om billedbehandling og tegneprogrammer 

I indskolingen er f¯lgende gode elementer: 

Samtale, om billeder er gode eller dÂrlige. 

Hvor mange billeder er der her i klassen? 

Hvor mange billeder er der pÂ skolen? 

OplÊsning af billedb¯ger, hvor der fokuseres pÂ billedsiden (farvers betydning) 

Eleverne skal arbejde med et tegneprogram, sÂ de kan anvende redskaber fra vÊrkt¯jskassen, isÊr 

viskelÊder, spray, pensel, malerb¯tte og blyant 

figurvÊrkt¯jerne (cirkel, firkant, ellipse) 

lup 

farveredigering 

roter/vende tegninger 

Eleverne skal kunne: 

indsÊtte egne tegninger i egne tekster 

63

indsÊtte tekst i billeder 

have et indledende kendskab til en scanners virkemÂde 

Eleverne skal kunne anvende redskaberne i billedprogrammets vÊrkt¯jskasse, herunder isÊr: 

beskÊre/formindske/forst¯rre billeder 

forstÂ elementer som kontrast/belysning 

arbejde med forskellige billedeffekter (3-D, kunstneriske, geometriske, lys og andre) 

manipulere fotos (udskÊre og indsÊtte billeddele) 

Eleverne skal kunne: 

scanne billeder pÂ scanneren og gemme disse pÂ harddisk/serverdrev 

arbejde med totalbillede og billedudsnit 

arbejde med billeder i farve og sort/hvid 

arbejde med forskellige billedformater og kende forskelligheden i disse (BMP, JPG, GIF) 

Eleverne skal kunne anvende: 

forstÂ brugen af et digitalt kamera (tÊnd/sluk/zoome/lysforhold/hovedobjekt i forhold til baggrund) 

gemme de digitale billeder pÂ harddisk/serverdrev 

forstÂ forskellen pÂ forskellige billedtyper (GIF, JPG, BMP) 

indsÊtte fotos i tekster, herunder ombryde teksten 

Hvad eleverne b¯r vide om multimedie produktion: 

Eleverne skal kunne anvende et multimedie-program, hvor man arbejder med sammensÊtninger af grafikelementer, billedfiler og lydfiler. 

Arbejde med processen fra skitseplan til det fÊrdige resultat. 

Fra vÊrkt¯jskassen kunne anvende komponenter som: 

Rotationer 

TrÊk- og slip 

Forskellige knaptyper 

Tekst 

Hotspots 

Lydkontrol 

64

Overskrifter (3-D m.m.) 

Videosekvenser 

Animationer og animationsstier 

Polygoner 

Bokse med valgmuligheder 

Felter 

Webbrowser 

Kunne hente billedfiler, tekstfiler og lydfiler ind fra andre drev, andre programmer pÂ Internettet. 

Kunne fremstille et lille multimedieforl¯b om eksempelvis: 

turistattraktioner i lokalomrÂdet 

klassens elever 

pattedyr 

fisk 

fugle 

lande 

korte historiske forl¯b 

hekse 

Legoland 

Zoo 

Gr¯nland 

Praktikavisen 

nyreligi¯se bevÊgelser 

65

Vejledning - Thyregod Skole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?