Vejledning - Thyregod Skole

Det er rigtig smart, for vores kommunikationslinier (telefonnettet) er ikke er helt fejlfrit. Der kan let forekomme fejl i data, der transporteres ad denne vej.
I begge forskninger var mÂlene nÊsten ens:
- Man ville ikke have en central computer, der styrede landets ¯vrige computere.
- Der skulle vÊre adgang for flere til at dele supercomputernes ressourcer.
- MÂlene var forskellige - men det man ville opn var ens: Et netvÊrk.
ARPA netvÊrket, som senere skulle blive til det Internet, vi kender i dag begyndte i 1968. I 1968 foreslog ARPA, at man skulle lave nogle
kommunikationslinier imellem nogle "supercomputere".
Dette netvÊrk fik navnet ARPANet. I efterÂret 1969 blev den f¯rste kommunikationslinie installeret p UCLA (University of California, Los Angeles) og
lynhurtigt var fire computere p netvÊrket. Der var selvf¯lgelig en grund til, at man valgte at lave dette fors¯g p et universitet. Det var, at man der
havde flest "supercomputere" samlet.
F¯rst troede folkene bag ARPANet, at forskerne nÊsten kun ville bruge netvÊrket til at dele de "store" computeres enorme ressourcer, men det blev
muligheden for elektronisk post (E-mail) der lynhurtigt gjorde nettet populÊrt.
Man fandt hurtigt ud af, hvordan man kunne sende E-mail over nettet meget hurtigt. Det var en stor fordel, at man kunne sende post p f sekunder i
forhold til, at man skulle vente p det "rigtige" postvÊsen.
Udviklingen gik meget hurtigt, og i 1971 var der 37 computere p ARPANettet. Det lyder ikke af mange, men man skal lige huske pÂ, at IBM`s f¯rste
personlige computer - den sÂkaldte PC`er - f¯rst kom p nettet ca. 10 Âr senere, og "hjemmecomputere" var p det tidspunkt meget sjÊldne.
En af de vigtigste nyskabelser i starten var ñ TCP/IP. Ved at starte et netvÊrk var man ogs n¯d til at lave en standard for, hvordan computerne skal
"snakke" sammen. Dette kaldes en protokol, og den f¯rste blev udviklet i 1970`erne.
F¯rst kom NCP (Network Control Protocol), som s blev videreudviklet til TCP/IP, som bruges i dag. Den er dog efterf¯lgende blevet videreudviklet.
Med udviklingen af de f¯rste universitetsnet var grunden til Internettet lagt.
I 70`erne blev flere og flere amerikanske universiteter tilsluttet ARPANettet og Internet. Det kom til at betyde, at antallet af mennesker der havde
adgang til nettene, eksploderede. PÂ grund af opfindelsen af TCP/IP-protokollen blev det muligt for mange at tilslutte sig ARPANettet og Internettet, da
man nu havde en fÊlles standard at koble sig sammen og kommunikere pÂ. Protokollen var ogs gratis, og det var nok ogs en stor grund til, at den
var s populÊr.
I slutningen af 70`erne kom der en forbindelse mellem ARPANettet og andre net i verden. I 1989 blev ARPANettet lukket, som et selvstÊndigt net fordi
det Internet, vi har i dag, var vokset og havde udviklet sig til det verdensomspÊndende net, vi har i dag.
I 1989 kom det f¯rste skridt mod World Wide Web, som gjorde Internettet til allemandseje i stedet for kun amerikanske universiteters.
28