udvidelse af odense havneterminal natura 2000-konsekvensvurdering

UDVIDELSE AF ODENSE HAVNETERMINAL
NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING
Rekvirent
Niras A/S
Att. Rikke Holm
Åboulevarden 80
8100 Århus C
Tlf: 87 32 32 32
Rådgiver
Orbicon A/S
Ringstedvej 20
4000 Roskilde
Projekt : 362.10.00106
Forfatter : Erik Mandrup Jacobsen
Kvalitetssikring : Steen Ø. Dahl
Revisionsnr. : 0.4
Godkendt af : Per Møller-Jensen
Udgivet : 12. oktober 2012

INDHOLDSFORTEGNELSE
1 Sammenfatning ....................................................................................................... 3
2 Baggrund ................................................................................................................. 4
2.1 Kystdirektoratets krav ............................................................................................... 4
2.2 Lovgrundlag .............................................................................................................. 5
2.2.1 Gunstig bevaringsstatus ........................................................................................... 5
2.2.2 Habitatdirektivets bilag 4 .......................................................................................... 6
2.3 Datagrundlag ............................................................................................................ 7
2.4 Projektbeskrivelse .................................................................................................... 8
3 Områdeudpegninger og beskyttelsesforhold .................................................... 14
3.1 Beskrivelse af Odense Fjord .................................................................................. 14
3.2 Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 ............................................................................ 17
3.2.1 Ynglefugle ............................................................................................................... 17
3.2.2 Trækgæster ............................................................................................................ 27
3.3 Habitatområde nr. 94 .............................................................................................. 37
3.3.1 Marine naturtyper ................................................................................................... 38
3.4 Bilag 4 arter ............................................................................................................ 41
3.5 Naturtyper i projektområdet .................................................................................... 42
3.5.1 Terrestriske naturtyper ........................................................................................... 42
3.5.2 Marin naturtype verifikation .................................................................................... 44
4 Konsekvensvurdering .......................................................................................... 45
4.1 Potentielle konsekvenser for arter i fuglebeskyttelsesområde nr. 75 ..................... 45
4.1.1 Forstyrrelser ............................................................................................................ 45
4.1.2 Opslæmning af materiale ....................................................................................... 46
4.2 Potentielle påvirkninger af naturtyper i habitatområde nr. 94 ................................. 47
4.3 Kumulative effekter ................................................................................................. 48
4.4 Samlet vurdering .................................................................................................... 49
5 Referencer ............................................................................................................. 52

1 SAMMENFATNING
Odense Havn har den 7. september 2010 ansøgt Kystdirektoratet om tilladelse til at
udvide Odense Havneterminal med ca. 50 hektar ved opfyldning på søterritoriet.
Baggrunden for nærværende rapport er, at Kystdirektoratet har krævet, at der i
forbindelse med udarbejdelse af en VVM redegørelse skal udarbejdes en selvstændig
Natura 2000-konsekvensvurdering.
Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områderne er, at myndighederne i deres
administration og planlægning ikke må vedtage planer, projekter eller lignende, der
skader de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. Kun hvis
myndighederne på grundlag af konsekvensvurderingen kan afvise, at en plan eller et
projekt skader området, kan planen eller projektet vedtages.
Natura 2000-området Odense Fjord omfatter fuglebeskyttelsesområde nr. 75 og
habitatområde nr. 94. I kraft af sit EU medlemskab er Danmark forpligtiget til at
opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000områderne
er udpeget for (udpegningsgrundlaget).
Fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord er udpeget af hensyn til fem ynglende Bilag
1 fuglearter: rørhøg, klyde, splitterne, fjordterne og havterne samt store forekomster af
fire arter af trækgæster: sangsvane, knopsvane, toppet skallesluger og blishøne. For
Habitatområdet består udpegningsgrundlaget af én art og 20 naturtyper. Af disse er
kun fem naturtyper marine og dermed under potentiel påvirkning af projektet.
Beskrivelser af forekomster, udbredelse, bestandsudvikling m.m. for de arter, der
indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, er baseret på eksisterende
oplysninger, herunder offentlige naturdatabaser m.m..
Projektområdet ved Odense Havn er beliggende udenfor Natura 2000-området,
hvorfor eventuelle påvirkninger i anlægsfasen kun vil kunne ske indirekte i form af
f.eks. forstyrrelser ind i området og/eller påvirkning af vegetation og naturtyper som
følge af øget sedimentation forårsaget af anlægsarbejderne.
I driftsfasen vil eventuelle påvirkninger primært knytte sig til øget sejlads gennem
sejlrenden og de dermed forbundne forstyrrelser.
Samlet set vurderes effekten fra det planlagte havneprojekt at være så begrænset i tid
og rum, at den ikke skader Natura 2000-områdets integritet.
Tilsvarende vurderes øget sejlads ad den eksisterende sejlrende, og de hermed
forbundne forstyrrelser at være uden betydning for Natura 2000-områdets integritet.
Ingen strengt beskyttede arter (bilag 4 arter) omfattet af habitatdirektivet påvirkes
væsentligt af projektet. For helt at kunne afvise en påvirkning af eventuelt
tilstedeværende marsvin skal dog anvendes ”akustiske skræmmere” og ”soft start”
procedure i forbindelse med opstart af anlægsarbejderne.

2 BAGGRUND
2.1 Kystdirektoratets krav
Odense Havn har den 7. september 2010 ansøgt Kystdirektoratet om tilladelse til at
udvide Odense Havneterminal med ca. 50 hektar ved opfyldning på søterritoriet.
Kystdirektoratet besluttede den 2. december 2010, at der skal gennemføres en VVM
af projektet, før direktoratet kan tage stilling til ansøgningen.
VVM-redegørelsen gennemføres i samarbejde med Kerteminde Kommune, idet
projektet også vedrører anlæg på land.
Kystdirektoratet har krævet en række emner belyst i VVM’en, som tager
udgangspunkt i en stjernehøring af myndigheder, herunder Miljøcenter Odense (MCO)
og By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen).
Baggrunden for nærværende rapport er, at Kystdirektoratet har krævet, at der i
forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen skal udarbejdes en selvstændig
Natura 2000-konsekvensvurdering.
I rapporten gennemgås projektet i relation til en potentiel påvirkning af udpegningsgrundlaget,
der for habitatområdet Odense Fjord består af én art og 20 naturtyper. Af
disse er kun fem naturtyper marine og dermed under potentiel påvirkning af projektet.
Herudover behandles de i alt ni arter af ynglende og rastende fuglearter, der er på
udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 75.
Udgangspunktet for vurderingen er de officielle Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus,
der er defineret af Danmarks Miljøundersøgelser (Søgaard et al. 2005).
Desuden ønskes i Natura 2000-konsekvensvurderingen aspekter vedrørende
eventuelle forekomster af arter omfattet af habitatdirektivets bilag 4 belyst, hvilket for
Odense Fjords vedkommende først og fremmest vil sige marsvin.

2.2 Lovgrundlag
I Danmark er forpligtigelserne forbundet med fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne
indarbejdet i lovgivningen via Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj
2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og
beskyttelse af visse arter 1 , den tilhørende vejledning 2 ogTransportministeriets
bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og
udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse
af visse anlæg på søterritoriet. Ifølge bekendtgørelserne (nr. 408 af 1/5/2007, § 6 og
nr. 874 af 2/9/2008, § 3) er der pligt til at gennemføre en konsekvensvurdering af
aktiviteter, der potentielt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde
væsentligt og som forudsætter planlægning, tilladelse, godkendelse eller dispensation,
uanset om aktiviteten foregår i eller uden for beskyttelsesområdet.
At et projekt ligger helt eller delvist udenfor et Natura 2000-område, som tilfældet er i
forbindelse med aktiviteterne i Odense Fjord, har derfor ikke umiddelbart nogen
betydning for konsekvensvurderingens indhold og formål. Det afgørende er, om
projektet påvirker de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte.
Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områderne er, at myndighederne i deres
administration og planlægning ikke må vedtage planer, projekter eller lignende, der
skader de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. Derfor er der et
krav til myndighederne om at vurdere konsekvenserne af en plan eller et projekt i de
tilfælde, hvor planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-område.
Kun hvis myndighederne på grundlag af konsekvensvurderingen kan afvise, at en plan
eller et projekt skader området, kan planen eller projektet vedtages.
2.2.1 Gunstig bevaringsstatus
I kraft af sit EU medlemskab er Danmark forpligtiget til at opretholde en gunstig
bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for
(udpegningsgrundlaget). Præcist hvad en gunstig bevaringsstatus indebærer, er
specifikt for de enkelte arter og naturtyper, men begrebet er søgt kvantificeret og gjort
målbart i bl.a. Søgaard et al. (2005).
For arternes vedkommende må projekter eller planer ikke true de pågældende arter
eller deres levesteder, dvs. at bestandene skal være stabile eller i fremgang, og
arealerne af de levesteder, som arterne er afhængige af, skal enten være uændrede
eller stigende i forhold til tidspunktet for områdets udpegning.
1 Bekendtgørelsen viderefører principperne fra bekendtgørelse nr. 477 om konsekvensvurderinger og krav til afgørelser i
sager, der kan påvirke Natura 2000-områder. I den nye bekendtgørelse er listen over tilladelses- og godkendelsesordninger
udvidet, bestemmelser om særlige undtagelsesmuligheder fra reglerne om konsekvensvurdering er ophævet, og
retningslinjer for administration af habitatdirektivets artikel 12 og 13 samt 16 er tilføjet.
2 Vejledningen er udgivet til en tidligere bekendtgørelse fra 2001, men har stadig en vis gyldighed. Vejledningen er under
revision, idet der foreligger en ekstern høringsudgave fra 2008.

For naturtyperne er der tilsvarende typisk tale om, at arealet skal være stabilt eller
stigende for at opretholde en gunstig bevaringsstatus. Sammenfattende opstilles
følgende generelle krav til opfyldelsen af en ”gunstig bevaringsstatus”:
Naturtyper:
Naturtypens areal skal være stabilt eller i fremgang.
Naturtypens struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens
tilstedeværelse på lang sigt, skal være til stede nu og i overskuelig fremtid.
Arter, der er karakteristiske for naturtypen, skal have en gunstig bevaringsstatus,
jf. nedenfor.
Arter:
Arten skal på lang sigt kunne opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af
dens naturlige omgivelser.
Artens naturlige udbredelsesområde må ikke være i tilbagegang eller blive mindsket
i en overskuelig fremtid.
Der skal være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare bestanden.
2.2.2 Habitatdirektivets bilag 4
Af habitatdirektivets artikel 12 og bilag 4 fremgår desuden, at medlemslandene skal
indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om disse
forekommer indenfor eller udenfor et Natura 2000-område.
De danske arter, som er listet i direktivets bilag 4, omfatter ni relativt sjældne planter
(inkl. to arter af mosser) samt 36 dyrearter, hvoraf en del er forholdsvis sjældne.
Andre, f.eks. stor vandsalamander, spidssnudet frø og havpattedyret marsvin, er
fortsat ret almindelige i Danmark, selvom deres levesteder for især padderne
arealmæssigt har været i tilbagegang i en årrække.
For dyrearter omfattet af bilag 4 indebærer beskyttelsen et forbud mod 1) forsætligt
fangstdrab, 2) forsætlig forstyrrelse, 3) opbevaring, 4) transport m.m. og 5) at yngle-
og rasteområder beskadiges eller ødelægges.
Ynglesteder defineres i den sammenhæng som arealer, der er af ”afgørende
betydning for pardannelse, parringsadfærd, bygning af reder, æglægning – eller i det
hele taget spiller en rolle, når arterne skal formere sig”. Rasteområder defineres som
områder, der er ”af afgørende betydning for dyr eller grupper af dyr, når disse ikke er
aktive”. Rastepladser kan også omfatte strukturer skabt af dyr til at fungere som
rastepladser.
Direktivbestemmelsen indebærer, at hvor der er en regelmæssig forekomst af bilag 4
arter, kan der ikke umiddelbart gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller
ødelægge de pågældende arters yngle- og rasteområder.

2.3 Datagrundlag
Beskrivelser af forekomster, udbredelse, bestandsudvikling m.m. for de arter, der
indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, er baseret på eksisterende
oplysninger i offentlige naturdatabaser (Naturdata.dk, dofbasen.dk m.m.).
Data vedrørende rastende vandfugle er indhentet fra Danmarks Miljøundersøgelser
(nu Aarhus Universitet) og fra Dansk Ornitologisk Forenings Caretaker projekt.
Data vedrørende ynglefugle er primært indhentet fra lokale ornitologers mangeårige
tællinger og naturovervågning i Odense Fjord området.
Som grundlag for den faglige vurdering af, hvilken betydning havneudvidelsen får for
naturbeskyttelsesinteresserne, er desuden gennemført en undersøgelse af de
marinbiologiske forhold i og nær projektområdet (Orbicon 2011).
Endeligt er gennemført en sedimentations spredningsmodellering med henblik på at
vurdere, i hvor grad opslæmmet materiale kan sprede sig til andre områder i fjorden i
forbindelse med gravearbejderne (DHI 2011).

2.4 Projektbeskrivelse
Odense Havn har ansøgt Kystdirektoratet om tilladelse til at udvide Odense
Havneterminal med ca. 50 hektar ved at foretage en opfyldning på søterritoriet.
Projektets beliggenhed i forhold til Natura 2000-områdets er vist på figur 1. Afstanden
til grænsen for det internationale naturbeskyttelsesområde er ca. 500 meter.
Figur 1: Projektområdets beliggenhed (med raster) i forhold til Natura 2000-områdets grænse (rød linje).

Odense Havn, der historisk set er en kanalhavn, har de senere år udviklet sig til en
centralt placeret storhavn.
Odense Havn består af Odense Erhvervshavn, der er beliggende langs Odense Kanal
fra Helsingborggade til og med Fynsværket – samt Odense Havneterminal, der er
placeret nord for det tidligere Lindøværft ved Munkebo ved Odense Fjord. Sejlløbet til
Odense Erhvervshavn? er godt 22 km lang målt fra Gabet, Odense Fjords udmunding
til Kattegat, til havnebassinerne i indre havn. Sejlløbet fra Gabet ved Kattegat følger
en seks km naturlig sejlrende til Odense Havneterminal. Sejlløbet til Havneterminalen
er minimum 11 meter dybt og 60 meter bredt med betydelig større bredde i svingene.
Fra Odense Havneterminalen følger sejlløbet den naturlige sejlrende de første syv km,
mens de sidste 8 km er en gravet kanal. Vanddybden fra Odense Havneterminal til
Odense Erhvervshavn er 7,5 meter og bredden er minimum 35 meter.
Som det fremgår af figur 2, passerer en del af sejlrenden gennem Natura 2000området
Odense Fjord.
Figur 2: Sejlrenden fra Odense Havn passerer delvist gennem den østlige del af
Natura 2000-området (www.naturstyrelsen.dk).

Projektet vedrørende havneudvidelsen skal ses på baggrund af følgende behov og
ønsker:
1) Odense Erhvervshavn, der ligger i bunden af Odense Fjord ved Odense by, er
under kraftig forandring. Således er flere virksomheder og aktiviteter flyttet til
havneterminalen og flere ventes at følge efter, efterhånden som den gamle havn
omdannes til andre formål. Dette sammenholdt med en forventet vækst i
godsomsætningen gør, at der på sigt bliver behov for nye havnearealer ved
Odense Havneterminal.
2) I forbindelse med etablering af den kommende Femern Bælt forbindelse skal der
findes produktionsfaciliteter til tunnelelementer eller pylonsænkekasser. Odense
Havneterminal opfylder de krav, som Femern Bælt stiller til en kommende
produktionshavn, herunder en fornuftig afstand til Femern Bælt og tilstrækkelig
vanddybde. Dog mangler der arealer til produktionsanlægget.
De to forhold passer sådan sammen, at når produktionen af elementer til Femern Bælt
forbindelsen er afsluttet omkring 2016‐2018 vil havnen kunne overgå til mere
traditionel havnedrift i årene fremad.
Placeringen af Odense Havneterminal og projektområdet er vist på figur 3.
Projektområdet omfatter ca. 60 ha, hvoraf de 10 ha er eksisterende havneareal, og de
50 ha er vandareal, der inddrages.
Figur 3: Placering af Odense Havneterminal. Fremtidigt havneområde er vist med tynd rød
streg.
De ydre rammer for en udvidelse af Odense Havneterminal mod nordøst er givet ved
havneterminalens grænselinjer mod Lindø Industripark og mod Odense Fjord. Dette
område vil blive udlagt til havneformål i kommuneplanen.

Den eksisterende havneterminal omfatter 630 m kaj med bagland nordøst for Lindø
Industripark. Kajen ligger parallelt med sejlrenden i fjorden.
Projektet for udvidelse af Odense Havneterminal omfatter en forlængelse af den
eksisterende kaj på 100‐120 m med en 100 m lang fløjkaj/ro‐ro rampe/kaj ved
afslutningen af denne kajforlængelse.
Senere bygges 630‐650 m kaj parallelt med sejlrenden 100 m bag det eksisterende
kajtracé samt en mulig 200 m tværkaj ved hovedkajens afslutning mod nord øst. I
tilknytning hertil etableres ved opfyldning et ca. 50 ha stort bagland. Foran fremtidige
kajer foretages nødvendig uddybning og der uddybes en ny sejlrende ind til havnen
ved Boels Bro.
Det fremtidige havneområde er illustreret på figur 4.
Figur 4: Det fremtidige havneanlæg.
Udvidelsen giver ved den nye hovedkaj kajplads til yderligere tre skibe på op til 190 m
samt ét mindre skib og ved tværkajen to skibe på op til 90 m.
Anlægsarbejdernes omfang og aktiviteternes karakter afhænger dog af, hvorvidt
Odense Havneterminal bliver en af produktionshavnene for den kommende Femern
Bælt forbindelse. Sker dette, vil udvidelsen af Odense Havneterminal først overgå til
kommerciel drift efter 2018, hvor forbindelsen er planlagt færdig.
Der bliver således forskellige scenarier alt efter hvilken type forbindelse, der bliver
valgt for Femern Bælt, eller såfremt Odense Havneterminal ikke bliver anvendt som
produktionshavn for Femern Bælt. Scenarierne angivet i tabel 1.

I nedenstående tabel er vist scenariet med tunnelløsning med to tørdokker. Hvis der i
stedet vælges en tunnelfabrik med én stor tørdok, er den eneste ændring en ændret
opfyldningstakt.
Tabel 1: Mulige scenarier/etaper ved forskellige valg af forbindelser over Femern Bælt,
alternativt hvis udvidelsen sker uden, at Odense Havneterminal skal producere for Femern
Bælt (NIRAS 2011).
Uanset hvilken type produktionshavn, der måtte blive aktuel, vil Odense
Havneterminal efter byggeriet, og inden for de næste ca. 25 år, få en ny kajlængde på
1.050 m. Middel skibsstørrelse i 2008 var på ca. 2.100 DWT. Denne kan forventes at
stige i takt med øget omsætning.
Når havnearealerne er fuldt udbygget, vil den samlede godsmængde kunne blive op til
5,8 mio. tons/år.

Af disse 5.8 mio. tons udgør metalskrot ca. 36 % og flis/biobrændsel ca. 33 %. Ca. 80
% af skrottet og ca. 90 % af flis/biobrændsel forventes at blive transporteret ind og ud
af havnen på skib.
Af disse to varegrupper er der således alene 20 % henholdsvis 10 %, der
transporteres til og fra havnen på lastbiler. Dette giver samlet en trafik på op til 80.000
lastbiler pr. år eller 160.000 lastbilpassager. Når havnen er fuldt udbygget, forventes
der at være skibe ved kaj i ca. 40 % af tiden.
Tabel 2 viser de nuværende trafik‐ og godsmængder, samt de forventede mængder,
for Odense Havneterminal som færdig udbygget havn.
Trafikmængder
Eksisterende
havneafsnit
2008
2015 2025
2035
Skibsanløb (stk./år) 636 840 1260 1310
Middel dødvægstonnage
(DWT)
2.100 2.600 3.300 4.400
Godsmængde (mio.
tons/år)
1.2 2.2 4.1 5.8
Gods til og fra havn på
lastbil (mio. tons/år)
0,6 0,9 1.5 2.4
Lastbilpassager (stk./år) 40.000 60.000 100.000 160.000
Tabel 2:Årlige trafik- og godsmængder, Odense Havneterminal (NIRAS 2011).
I denne Natura 2000-konsekvensvurdering betragtes de forskellige scenarier som
ligeværdige, og rapporten omfatter således alle de påvirkninger, der potentielt kan
forekomme indenfor det løsningsrum, der defineres af de nævnte alternativer.
For detaljer vedrørende anlægsarbejder, godsprognoser m.m. henvises til NIRAS
(2011).

3 OMRÅDEUDPEGNINGER OG BESKYTTELSESFORHOLD
3.1 Beskrivelse af Odense Fjord
Odense Fjord blev dannet som en smeltevandsslette under sidste istid. Den oprindelige
fjord strakte sig langt mod vest, men alle de lavvandede dele mod vest er med
tiden blevet inddiget, afvandet og opdyrket. Mod nord afgrænses fjorden af
Enebærodde, som er Fyns eneste større hedeområde. Der er to beboede øer og ca.
25 små holme i fjorden. Fjorden er lavvandet, og der er stor forskel på vanddybden og
saltholdigheden i den ydre og indre del af fjorden. Seden Strand udgør den indre del
med en gennemsnitsdybde på 0,8 m og et vanddækket areal på 15,5 km 2 ().I den ydre
del af fjorden er gennemsnitsdybden 2,7 m, og det vanddækkede areal er 46,2 km 2 .
Afstrømningsoplandets areal er 1.058 km 2 for hele fjorden, hvilket giver et relativt stort
forhold mellem oplandsareal og vandflade (figur 5).
Figur 5: Dybder i Odense Fjord ( Fyns Amt 2006a).
Odense Fjord er præget af en markant ferskvandstilledning, idet Odense Å, som
munder ud inderst i Seden Strand, er langt den største bidragsyder. Vandets
opholdstid i hele fjorden er lav, omkring 17 dage, mens den for Seden Strand er ni
dage. (Miljøcenter Odense 2011b).

Den nuværende smalle sejlrende vedligeholdes fra Odense Erhvervshavn og ud
gennem fjorden. Flere småøer er opstået ved oplæg af fyld fra oprensninger og
uddybninger af sejlrenden.
Hele området er generelt stærkt præget af menneskelig aktivitet på grund af
nærheden til Odense (Miljøcenter Odense 2011a).
International beskyttelse
Den del af Odense Fjord, der ligger vest for en linje mellem havneterminalen og
Gabet, er som nævnt udpeget som Natura 2000område nr. 110. Det internationale
naturbeskyttelsesområde består af fuglebeskyttelsesområde nr. 75 og habitatområde
nr. 94, hvis grænser er sammenfaldende.
Arealet af Natura 2000-området er ca. 5.048 hektar (Miljøcenter Odense 2010a),
hvoraf ca. 912 hektar er landarealer.
Den marine del af det beskyttede område er en lavvandet fjord, som i den midterste
og nordlige del rummer holme og øer. På disse øer i fjorden yngler en del
kolonirugende måger og terner samt vadefugle.
I den sydligste del af Natura 2000-området, hvor vanddybden er ca. ½ meter, består
bundvegetationen af søsalat og havgræs, mens ålegræs findes lidt længere ude i
fjorden. Dybdegrænsen for hovedudbredelsen af ålegræs er i dag 2,6 m i yderfjorden
og 2 m i Seden Strand (Miljøcenter Odense 2011b).
Natura 2000-området ligger indenfor vandplanområdet Odense Fjord.
Trusler
I Natura 2000-området ”Odense Fjord” er der særlig fokus på fjordens marine
naturtyper og de mange små holme, som bl.a. er vigtige ynglepladser for en lang
række fuglearter (Miljøcenter Odense 2010a).
I forslaget til Natura 2000-planen er der defineret en række overordnede mål for
området, hvoraf følgende er relevante i forbindelse med en vurdering af
havneprojektets konsekvenser:
Havområdet og lagunesøerne skal sikres en god vandkvalitet med veludviklet
bundvegetation og fauna.
Vandområderne skal blive gode levesteder med rige fourageringsmuligheder for de
trækkende vandfugle sangsvane, knopsvane, toppet skallesluger og blishøne, samt
for de ynglende kystfugle klyde, splitterne, havterne og fjordterne.
Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig
drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og
etableringsmuligheder for arterne.

National beskyttelse
Klyde - en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet
Odense Fjord (foto: Scanbird.com).
Den østlige del af yderfjorden, hvori anlægsaktiviteterne forbundet med
havneprojektet skal foregå, er ikke en del af Natura 2000-området, men hele fjorden
er af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og BirdLife International opfattet som et
”Important Bird Area” (IBA).
Odense Fjord er derfor et af de områder, der har været overvåget i forbindelse med
DOF’s Caretaker projekt, der omfatter alle landets vigtigste fuglelokaliteter.
Desuden er en række strandenge, moser og overdrev langs med og i selve fjorden
beskyttede naturtyper i medfør af naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttelsen betyder,
at der ikke uden tilladelse fra de kommunale myndigheder må foretages ændringer i
naturtypernes tilstand.
Hele Odense Fjord er udlagt som vildtreservat. Reservatordningen indebærer, at der
er jagtforbud og færdselsrestriktioner på nogle af de primære lokaliteter, hvor fuglene
søger føde eller yngler.

3.2 Fuglebeskyttelsesområde nr. 75
Art
3.2.1 Ynglefugle
Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 er udpeget af hensyn til fem ynglende bilag 1
fuglearter:
rørhøg, klyde, splitterne, fjordterne og havterne samt store forekomster af fire arter af
trækfugle: sangsvane, knopsvane, toppet skallesluger og blishøne (tabel 3).
Tabel 3: Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord (www.naturstyrelsen.dk). Noter:
Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. I tabellen er
desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte
betingelser 3
Rørhøg
En totalfredning af rørhøg i 1967 betød, at den danske bestand begyndte at stige, og
at arten kunne indtage nye ynglelokaliteter over hele landet. Bestanden havde i 2000
stabiliseret sig på omkring 650 par (www.dof.dk).
I Odense Fjord gik bestanden af rørhøg ligeledes frem i 1970-80’erne (Fyns Amt
2006b), men faldt derefter igen. Siden slutningen af 1990’erne er bestanden dog atter
steget (Hedeselskabet Miljø og Energi 2005). Denne fremgang kan bl.a. skyldes, at
vådområderne på Vigelsø, ved Ølund, Firtalsstrand og i Fjordmarken er genoprettet,
samt at den tidligere intensive rørhøst er ophørt på en del arealer (Fyns Amt 2006b).
3
Begrundelse for udpegning
Kriterier for udpegning 3
Knopsvane T F4
Sangsvane T F2, F4
Toppet skallesluger T F4
Rørhøg Y F3
Klyde Y F1
Splitterne Y F1
Fjordterne Y F1
Havterne Y F1
Blishøne T F4
F1: arten er opført på fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende bilag I og yngler regelmæssigt i området i
væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand.
F2: arten er opført på fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende bilag I og har i en del af artens livscyklus
en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende
og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er
væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller
mere af den nationale bestand.
F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt
til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. natravn og rødrygget
tornskade.
F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i
området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten.

De vigtigste nuværende eller tidligere ynglepladser findes i nærheden af Odense Å’s
udløb og i andre rørskove i den inderste del af fjorden. Fra 1990-2010 er desuden
fundet ynglepladser for rørhøg ved Fjordmarken.
Det vurderes, at 5-8 par rørhøge yngler i hele Odense Fjord området, og at 3-5 af
disse yngler inden for Natura 2000-området (Fyns Amt 2006b). Prognosen for arten i
området er vurderet som gunstig, da bestanden er stabil eller stigende (Miljøcenter
Odense 2011a).
De seneste 5 år har bestanden i hele Odense Fjord området dog været i tilbagegang
fra 12 par i 2006 til 3 par i 2010 (Kurt Due Johansen, pers. medd.; se figur 6), en
udvikling der synes at være i overensstemmelse med tendensen på landsplan
(Heldbjerg et al. 2011).
Figur 6: Bestandsudvikling for rørhøg i Odense Fjord 1983-2010 (Kurt Due Johansen, pers. medd.).
I kriterier for gunstig bevaringsstatus for rørhøg indgår, at der skal findes tilstrækkelig
egnet rørskov til at understøtte mindst det antal par, som er angivet i det gældende
udpegningsgrundlag, og at arealet af rørskov skal være stabilt eller stigende. Desuden
skal yngleområdet være uforstyrret ved og i umiddelbar nærhed af reden i perioden 1.
april – 1. august (Søgaard et al. 2005).
På baggrund heraf indgår det i Natura 2000-planens sigtelinjer, at rørhøg skal sikres
den nuværende forekomst af egnede redemuligheder i form af vanddækket rørsump,
og at rørhøst skal undlades på et areal på ca. 50 hektar (Miljøcenter Odense 2011a).
I Natura 2000-planen for Odense Fjord er ikke målsat, hvor mange ynglepar af rørhøg
Natura 2000-området skal rumme (Miljøcenter Odense 2011a).
Klyde
De fleste klyder i Danmark yngler i den vestlige del af Jylland. Den danske
ynglebestand er på omkring 4.100 – 4.600 par (år 2000, www.dof.dk). Arten yngler i
kolonier, ofte på småøer, hvor ræve og andre rovdyr ikke kan nå ud, eller på

strandenge med lav vegetation. Klyder lever af insektlarver, små krebsdyr, bløddyr og
børsteorme, der hentes på lavt vand ved at fuglen fører det lamelbesatte næb gennem
det øverste lag af mudderet.
I Odense Fjord er ynglebestanden af klyder steget siden 1970’erne (Fyns Amt 2006b).
Bestanden svinger dog meget, og den samlede bestand af klyder i Odense Fjord har
siden 1983 varieret mellem 11 og 163 par (i 2010) med store svingninger på de
enkelte lokaliteter.
I hele perioden 1983-2010 har der været tale om en stigning i bestanden (Kurt Due
Johansen, pers. medd.; se figur 7). Dermed synes klyden at klare sig bedre i Odense
Fjord end i landet som helhed, idet der synes at være sket en nedgang i bestanden på
landsplan i perioden 1990-2009 (www.dof.dk; Søgaard et al. 2009).
Figur 7: Bestandsudvikling for klyde i Odense Fjord 1983-2010 (Kurt Due Johansen, pers. medd.). Den
røde linje angiver niveauet for Natura 2000-målsætningen.
Vigelsø har i de seneste 10-15 år været den vigtigste ynglelokalitet med op til 100
klydepar, men også her svinger bestanden meget, afhængig af forekomsten af
prædatorer, især ræve, på øen.
Ynglesuccesen for klydebestanden i Natura 2000-området er generelt set ret ringe,
hvilket formodes at skyldes for lav vandstand og prædation. Som følge heraf er
prognosen for klyde vurderet som ugunstig (Miljøcenter Odense 2011a).
I kriterier for gunstig bevaringsstatus for klyde indgår, at ynglelokaliteterne skal være
”rævesikre” og have en maksimal vegetationshøjde på 10 cm på et areal på minimum
1 ha. Endvidere skal selve ynglepladsen og et område på en radius af 300 meter
omkring denne være uforstyrret i perioden 15. marts – 15. juli (Søgaard et al. 2005).
På baggrund heraf indgår det i Natura 2000-planens målsætning og sigtelinjer, at der
skal sikres grundlag for en ynglebestand på ca. 60 par klyder i Natura 2000-området.
Dette skal ske ved, at der sikres og genskabes fysisk egnede og uforstyrrede

levesteder med høj vandstand på holme og i lagunesøer nær lavvandede
fourageringsområder med stort udbud af bunddyr, og ved at mindske eller fjerne
prædation i yngleområderne.
Splitterne
Splitterne yngler i eller tæt på hættemågekolonier på småøer, der er ubeboede, og
hvor ræve ikke kan komme ud, samt på holme ved kyster og fjorde. Den danske
bestand tæller 5.600 – 6.000 ynglepar (Nyegaard & Grell 2009). Splitterner lever af
forskellige småfisk, specielt tobiser, brisling og sild, som de fanger ved at dykke ned i
stimerne, men krebsdyr, bløddyr og orme indgår også i føden. Arten fouragerer
generelt længere til havs end de øvrige terner.
Den samlede bestand af splitterne i Odense Fjord har siden 1983 svinget mellem 0 og
741 (Kurt Due Johansen, pers. medd.).
Splitternen er fundet ynglende på fem lokaliteter, men siden midten af 1990’erne har
arten udelukkende ynglet på Vigelsø og den nærliggende Skalø. Efter at bestanden
toppede omkring år 2000, har den været i kraftig tilbagegang. I 2008 ynglede kun 20
par i området, og ifølge det senest oplyste er arten nu helt forsvundet fra fjorden (Kurt
Due Johansen, pers. medd.; se figur 8).
Dermed synes arten at klare sig dårligere i Odense Fjord end i landet som helhed, idet
bestanden på landsplan vurderes at have været relativt stabil i perioden 1990-
2009(Gregersen 2006; Søgaard et al. 2007; Søgaard et al. 2010).
I forslaget til Natura 2000-plan for Odense Fjord er prognosen for arten ikke desto
mindre vurderet som gunstig på grundlag af en stabil eller stigende bestand
(Miljøcenter Odense 2011a).
I kriterier for gunstig bevaringsstatus for splitterne indgår, at der inden for et område
skal findes mindst én egnet mulighed for placering af en koloni. Egnethed indbefatter
ubeboede småøer med lav vegetation, tilstedeværelse af hættemågekolonier og at der
ikke forekommer rovpattedyr. Endvidere skal redestedet i en radius på 300 m være
uforstyrret i perioden 1. april – 15. juli (Søgaard et al. 2005).

Figur 8: Bestandsudvikling for splitterne i Odense Fjord 1983-2010 (Kurt Due Johansen, pers. medd.). Den
røde linje markerer niveauet for målsætningen i Natura 2000-planen.
På baggrund af ovenstående indgår det i Natura 2000-planens målsætning, at der
skal sikres grundlag for en ynglebestand på ca. 200 par splitterner inden for Natura
2000-området. Det indgår i planens generelle sigtelinjer, at arten skal sikres
tilstrækkeligt store ynglesteder. Da splitternens biogeografiske status er i fare for at
blive alvorligt forringet inden 2015, skal der gøres en særlig indsats for at mindske
eller fjerne prædation og forstyrrelser i artens yngleområder (Miljøcenter Odense
2011a).
Fjordterne
Den danske bestand af ynglende fjordterner udgør omkring 1.000 par (år 2000), med
de største kolonier i Vestjylland (www.dof.dk). I modsætning til andre terner yngler
fjordternen både ved saltvand og ferskvand. Fjordterner lever hovedsageligt af fisk,
som fanges ved dykning, men fuglene spiser også større vandinsekter.
Fjordternen har en præference for lavvandede fjorde og søer, og der burde derfor
kunne findes store bestande i Odense Fjord. Arten yngler imidlertid kun
uregelmæssigt i fjorden med op til 75 par (1994) på Vigelsø eller på Hennings Holm
ved Stige Ø. Bestanden er generelt gået kraftigt tilbage i det fynske område, men der
kan ikke ses nogen klar tendens i bestandsudviklingen i Odense Fjord (Fyns Amt,
2006b; Kurt Due Johansen, pers. medd.; se figur 9).
På landsplan har arten været i tilbagegang i perioden 1990-2006 (www.dof.dk;
Søgaard et al. 2007).
Prognosen for fjordterne i Natura 2000-området er vurderet som ugunstig pga.
forstyrrelser og prædation på ynglestederne (Miljøcenter Odense 2011a). Det er
Natura 2000-planens målsætning, at der skal være grundlag for en ynglebestand på
11 par fjordterner i området.

Figur 9: Bestandsudvikling for fjordterne i Odense Fjord 1983-2010 (Kurt Due Johansen, pers. medd.). Den
røde linje markerer niveauet for målsætningen i Natura 2000-planen.
I kriterier for gunstig bevaringsstatus for fjordterne indgår, at der inden for et område
skal findes mindst to egnede muligheder for placering af en koloni. Egnethed
indbefatter småøer og holme uden tilstedeværelse af rovpattedyr. Endvidere skal
redestedet i en radius på 300 m være uforstyrret i perioden 1. april – 15. juli (Søgaard
et al. 2005).
På baggrund heraf indgår det i Natura 2000-planens sigtelinjer, at der skal sikres
velegnede levesteder for arten under hensyntagen til dens sårbarhed over for
forstyrrelser, og at prædation i yngleområderne skal mindskes eller fjernes
(Miljøcenter Odense 2011a).
Havterne
Omkring 1970 var den danske ynglebestand af havterne på omkring 5-6.000 par, og i
2000 var bestanden steget til 8-9.000 par (www.dof.dk). Havternen yngler i kolonier på
småøer og holme uden rovpattedyr, hvor reden placeres på den åbne sandstrand eller
i sparsom vegetation. Føden består især af småfisk og krebsdyr, som fanges ved
styrtdykning langs kysterne, men havternen kan også tage større vandinsekter.
Havternen har ynglet på de fleste øer i Odense Fjord, men i meget svingende antal.
Siden 1970’erne har der været bestandsnedgang fra omkring 500 par i hele fjorden til
under 300 par i 1980’erne og mellem syv og 253 par i 1990’erne (Hedeselskabet Miljø
og Energi 2005; Fyns Amt 2006b; se figur 10). I de følgende år ses igen en vis
fremgang til et bestandsniveau på knap 400 par, men siden er bestanden faldet til de
nuværende 136 par i 2010 (Kurt Due Johansen, pers. medd.).
Størstedelen af bestanden yngler i fjordens østlige del, uden for Natura 2000-området.
Den vigtigste ynglelokalitet inden for Natura 2000-området er Vigelsø med op til 161
par (2009), men også her med store udsving og klar tilbagegang siden slutningen af
1990’erne (Hedeselskabet Miljø og Energi 2005; Kurt Due Johansen, pers. medd.).

Figur 10: Bestandsudvikling for havterne i Odense Fjord 1983-2010 (Kurt Due Johansen, pers. medd.). Den
røde linje markerer niveauet for målsætningen i Natura 2000-planen.
På landsplan har havternen tilsyneladende været i tilbagegang i perioden 1990-2006
(www.dof.dk; Søgaard et al. 2007).
Som for fjordterne er prognosen for havterne i Natura 2000-området vurderet som
ugunstig pga. forstyrrelser og prædation på ynglestederne (Miljøcenter Odense
2011a). Det er Natura 2000-planens målsætning, at der skal være grundlag for en
ynglebestand på 248 par havterner i området (figur 10).
Kriterierne for gunstig bevaringsstatus er de samme som for fjordterne. Det indgår i
Natura 2000-planens sigtelinjer, at der skal sikres velegnede levesteder for havterne
under hensyntagen til artens sårbarhed over for forstyrrelser, og at prædation i
yngleområderne skal mindskes eller fjernes (Miljøcenter Odense 2011a).
Havørn
Havørn er anført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, men indgår ikke i
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, da arten ikke ynglede ved fjorden på
tidspunktet for udpegningen. Arten nævnes alligevel, da et par af denne endnu relativt
sjældne danske ynglefugl (28 par i 2009, www.dof.dk) slog sig ned på øen Leammer i
fjordens nordvestlige del i 2010.
Yngleforsøget var det første i Odense Fjord i mere end 100 år men desværre blev en
voksen fugl og en unge fundet død under omstændigheder, der tyder på forgiftning på
øen i juni 2010. I 2011 forsvandt igen en havørn af endnu uforklarlige årsager fra et
muligt ynglepar ved Egensedybet i Odense Fjord.
Sorthovedet måge
Som den foregående art er sorthovedet måge anført på fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag I, men indgår ikke i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, da arten
ikke ynglede ved fjorden på tidspunktet for udpegningen. Den nævnes, da der i 2005-
2006 ynglede et par ved Vigelsø (Fyns Amt 2006b). Voksne, yngledygtige fugle er

også set i Odense Fjord i 2007 og 2008, men uden tegn på ynglen (Nyegaard & Grell
2008, 2009).
Sorthovedet måge er en sjælden og nyindvandret ynglefugl i Danmark, hvor
bestanden de senere år har varieret mellem seks og 19 par (Dansk Ornitologisk
Forenings årsrapporter om truede og sjældne ynglefugle i Danmark, www.dof.dk).
Arten yngler udelukkende i kolonier med andre mindre måger som hætte- og
stormmåge.
Dværgterne
Desuden skal nævnes, at dværgterne, ligeledes opført på fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag I, er indvandret som ynglefugl i fjorden. I perioden 2002 til 2010 ynglede arten
med mellem et og fem par på Vigelsø, i Ølundgårds Inddæmningen og/eller på
Skovholmen (Kurt Due Johansen, pers. medd.).
Udpegningsarternes fordeling i fjorden
Da graden af ”uforstyrrethed” indgår som et væsentligt element i kriterier for gunstig
bevaringsstatus for udpegningsarterne, er det væsentligt at kende til ynglefuglenes
fordeling i Odense Fjord, når konsekvenserne af havneprojektet skal vurderes.
Den lokale ornitolog Kurt Due Johansen har gennem flere årtier, i samarbejde med
andre lokale, indsamlet data vedrørende ynglende fugle i Odense Fjord.
Ynglefugleregistreringerne i Odense Fjord har fundet sted årligt siden 1983 og efter
den samme metode og må formodes at give et yderst retvisende billede af såvel
fuglenes fordeling i fjorden som deres bestandsudvikling..
Som et supplement til ovennævnte er desuden foretaget en søgning i DOF-basen
(www.dofbasen.dk) med henblik på at lokalisere områder indenfor IBA - lokaliteten 4
Odense Fjord, hvor mindst én af de fem udpegningsarter har ynglet sikkert eller
sandsynligt indenfor de seneste ca. 10 år, dvs. i perioden 2000-2010.
Navnene på de lokaliteter, der refereres til i den følgende gennemgang af Odense
Fjords ynglefugleforekomster, fremgår af figur 11.
Beliggenheden af de lokaliteter, hvor der siden 1983 er gjort sikre eller sandsynlige
ynglefund af klyde, rørhøg, splitterne, fjordterne eller havterne, er vist i figur 12.
Hovedparten af ynglepladserne findes på øer, holme og strandenge, særligt i fjordens
centrale dele. Især er området omkring og på Vigelsø vigtige ynglepladser.
Klyde ynglede med et par på Odense Havneterminal i 1991 og har ikke ynglet i
nærområdet siden.
Rørhøg har ynglet regelmæssigt ved Dræby Fed i perioden 1998-2010, senest med to
par i 2006 og ved Boels Bro enkelte år med et par (2006 dog to par), senest med et
par i 2009. Afstanden fra havneterminalen til Dræby Fed er ca. 2 km, mens Boels Bro
ligger få hundrede meter fra havneområdet (figur 11).
4 IBA =”Important Bird Area” jf. kriterier fremsat af BirdLife International, der i Danmark er repræsenteret af Dansk Ornitologisk
Forening. IBA’en Odense Fjord omfatter i alt 66 større og mindre lokaliteter i fjorden.

Afstanden til de nærmeste ynglepladser er 4 km for splitterne og fjordterne (Vigelsø).
Havterne har ved flere lejligheder ynglet i eller meget nær det område, der berøres af
havneprojektet. De fleste ynglefund stammer dog fra en del år tilbage: På Flintholm
ynglede ti par i 1994 og et par i 1999; på Roholm ynglede et par i 1994 og 1999; på
Sorte Ø ynglede tre par i 1997 og et par i 1999 og på Mågeø ynglede 22 par i 1994 og
25 par i 1997. Desuden ynglede en større koloni på 100 par på selve Odense
Havneterminal i 1991 og fire par samme sted i 1997.
Seneste ynglefund af havterne indenfor en radius på 1500 meter fra havnen var
dermed Flintholm, Roholm og Sorteø, hvor der i 1999 ynglede ét par på hver af de tre
lokaliteter. For havørn, sorthovedet måge og dværgterne er afstanden mellem
nærmeste kendte ynglepladser og havneområdet for alle tre arters vedkommende 4
km eller mere. Af de nævnte ynglelokaliteter ligger kun Roholm indenfor
fuglebeskyttelses-områdets grænser.
Figur 11: Ynglefuglelokaliteter i Odense Fjord undersøgt i perioden 1983-2010.

Figur 12: Beliggenhed af de lokaliteter, hvor der siden 1983 er gjort ynglefund af de fem arter af ynglende fugle, der
indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord. Tallene er det højeste antal ynglepar, der er
fundet i perioden på de pågældende lokaliteter. Foruden de viste arter har havørn gjort yngleforsøg på øen Leammer i
fjordens nordvestligste hjørne ca. 7 km nordvest for Odense Havneterminal, og sorthovedet måge og dværgterne har
ynglet på Vigelsø ca. 4 km fra projektområdet.

3.2.2 Trækgæster
Odense Fjord er et af Danmarks vigtigste fælde- og overvintringsområder for
knopsvane. Forår og efterår raster desuden store flokke af skarver, gæs,
svømmeænder og lappedykkere i fjorden. Fjorden er således landets vigtigste
overvintringsområde for lille lappedykker, og om vinteren ses desuden regelmæssigt
flokke af bjergand og stor skallesluger (Miljø- og Energiministeriet 1996).
I forbindelse med en vurdering af havneprojektets indflydelse på de arter af rastende
fugle, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, er det først og
fremmest data, der kan belyse fuglenes fordeling i fjorden, der er af interesse.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i en årrække foretaget midvintertællinger af
rastende vandfugle i Odense Fjord og dele af de tilstødende farvande. Formålet med
optællingerne er bl.a. at tilvejebringe en opgørelse over antal og fordeling af
overvintrende vandfugle i Danmark.
En del af optællingerne indgår i det landsdækkende naturovervågningsprogram
NOVANA, og data anvendes til opgørelser over antallet af vandfugle i fuglebeskyttelsesområderne
i Danmark.
DMU’s fugletællinger i Odense Fjord omfatter dels i alt 17 flytællinger foretaget i
perioden 1987-2008 i syv delområder, der tilsammen dækker hele fjorden og en del af
de tilstødende farvande (figur 13). De første år (1987-1989) er foretaget tællinger i
marts, august og/eller november, sidenhen er kun gennemført egentlige midvintertællinger.
Af hensyn til sammenligneligheden over perioden er i forbindelse med en
vurdering af de enkelte delområders vigtighed for fuglene kun inddraget data fra de
otte vintertællinger (januar/februar).
Desuden har DMU foretaget en række landtællinger i 1 x 1 km UTM-kvadrater, der
kun omfatter selve fuglebeskyttelsesområdet. Fuglenes positioner er ved disse
tællinger angivet som midtpunktet af det pågældende UTM-felt, og der er optalt i
månederne august til og med december i årene 1994-2009 efter denne metode.
I forbindelse med udarbejdelse af de udbredelseskort, der vises i det følgende afsnit,
er det gennemsnitlige antal fugle per tælling i et givet kvadrat beregnet for hele den
periode og alle de datoer, hvorfra der foreligger data.
De beregnede data er herefter interpoleret ved hjælp af programmet Vertical Mapper i
Mapinfo med interpolationsmetoden "Natural Neighbour". Ved metoden genereres et
netværk af naturlige naboregioner (Voronoi diagrammer) på baggrund af det originale
data sæt. Dette giver et påvirkningsområde for hvert data punkt, der anvendes ved
tilskrivning af nye værdier til overlejrede celler i det undersøgte netværk.
Det skal bemærkes, at da centerkoordinaterne for enkelte af UTM-kvadraterne ligger
nær land eller på kystlinjen, er der en risiko for, at tætheden af fugle disse steder
undervurderes (se f.eks. kortene for knopsvane i figur 17 og blishøne i figur 21).
Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet omfatter fire arter af vandfugle,
hvis bestandsudvikling og fordeling i fjorden behandles i de følgende.

Figur 13: Delområder anvendt ved DMU’s flytællinger af rastende vandfugle i Odense Fjord 1987-2008.
Sangsvane
I Danmark forekommer sangsvanen næsten udelukkende som trækfugl, idet fuglene
især yngler i Sverige, Finland og Rusland og overvintrer i Danmark. I alt overvintrer
omkring 23.000 individer her i landet. De ankommer til landet i oktober-november og
forlader det igen i marts-april. De overvintrende fugle holder især til i den nordlige del
af Jylland og på Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn.

Når sangsvanerne ankommer til Danmark, søger de i begyndelsen navnlig føde i søer
og lavvandede fjordområder og vige, hvor de æder vandplanter. Relativt hurtigt
overgår sangsvanerne dog til at finde hovedparten af føden på land, hvor de
fouragerer på landbrugsafgrøder såsom hvede- og rapsmarker, kartoffel- og
roemarker samt på græsmarker.
Fuglene overnatter dog stadig på søer og fjorde, og det er et krav til
overvintringsstedet, at overnatningspladserne er uforstyrrede.
Bestanden af sangsvaner i Skandinavien, Nordrusland og Vestsibirien er steget en del
i de seneste 30 år. I Odense Fjord er sangsvanen også gået kraftigt frem i forhold til
det oprindelige udpegningsgrundlag; fra 300 individer omkring 1983 til max. 3.086 i
perioden 1992-97 og max. 1.972 i perioden 1998-2003 (Fyns Amt 2006b). Ved
flytællingerne i de syv delområder taltes i 2004 og 2008 henholdsvis 502 og 448
sangsvaner. Forekomsten af sangsvaner i Odense Fjord er af international betydning.
Artens udbredelse er væsentlig anderledes end knopsvane, hvilket skyldes at
sangsvane først og fremmest finder sin føde på land. De største koncentrationer af
sangsvane findes mellem Fedsodde og Vigelsø, hvilket skyldes at der netop her
findes store forekomster på land. Desuden tyder flytællingerne på, at også
Hvidegrund, dvs. farvandet øst for fuglebeskyttelsesområdet er af betydning for arten
(figur 14 & 15).
Figur 14: Fordeling af sangsvaner på delområder (se figur 12) i Odense Fjord ud fra DMU’s flytællinger af
rastende vandfugle 1983-2008, beregnet som gennemsnittet af fugle observeret i de enkelte delområder
over hele perioden.

Figur 15: Sangsvane i Odense Fjord: Antal individer per km 2 , beregnet som gennemsnittet af antal fugle i
hvert UTM-kvadrat i perioden 1994-2009.
Knopsvane
Knopsvanen opholder sig i Danmark hele året, men sidst på efteråret ankommer
desuden trækkende knopsvaner fra bl.a. Polen, Sverige og det østlige Tyskland.
Svanerne overvintrer i Danmark og flyver til ynglestederne i februar-marts. Allerede i
slutningen af juni samles et meget stort antal knopsvaner i Danmark for at fælde
svingfjerene.

Knopsvanen lever af vandplanter, især ålegræs og alger som søsalat, der græsses i
lavvandede områder. Nogle steder ses knopsvaner dog også fouragerende på land,
hvor de græsser på vinterafgrøder.
Bestanden af knopsvane i Odense Fjord er svingende, og ofte trækker svanerne væk
fra fjordområdet sidst på året, hvilket formodentlig skyldes fødemangel. Størstedelen
af svanerne findes i den sydlige del af fjorden syd for Vigelsø. Knopsvanen er gået
tilbage i forhold til udpegningsgrundlaget på 10.000 individer (1983) til max. 3.762 i
perioden 1992-97 og max. 3.409 i perioden 1998-2003 (Fyns Amt 2006b). Ved
DMU’s flytællinger i 2004 og 2008 taltes blot henholdsvis 504 og 666 fugle, og ved
”UTM-tællingerne” taltes i 2008 og 2009 henholdsvis 1793 og 2343 individer.
Arten er koncentreret i den indre del af Odense Fjord samt området umiddelbart syd
for Enebærodde. Der er flest knopsvaner i områder med havgræs, ålegræs og lavere
koncentrationer af søsalat (Hedeselskabet Miljø og Energi 2005; se figur 16 & 17).
Prognosen for knopsvane i Natura 2000-området er vurderet som ugunstig pga.
reduceret fødegrundlag og forstyrrelser. Det er målsætningen, at der skal være
grundlag for en bestand på ca. 10.000 rastende knopsvaner i området (Miljøcenter
Odense 2011a).
Figur 16: Fordeling af knopsvaner på delområder (se figur 12) i Odense Fjord ud fra DMU’s flytællinger af
rastende vandfugle 1983-2008, beregnet som gennemsnittet af fugle observeret i de enkelte delområder
over hele perioden.

Figur 17: Knopsvane i Odense Fjord: Antal individer per km 2 , beregnet som gennemsnittet af antal fugle i
hvert UTM-kvadrat i perioden 1994-2009.

Toppet skallesluger
I Europa forekommer toppet skallesluger i det nordvestlige Europa og i et bælte
gennem det nordlige Rusland. Danmark ligger på artens sydgrænse i Europa. Arten
overvintrer i vandområder med mindre end 20 m’s dybde, og de lavvandede danske
farvande er derfor vigtige overvintringsområder.
Den toppede skallesluger lever hovedsagelig af almindelige småfisk som hundestejler,
kutlinger, ålekvabber og tangspræl. Omkring en fjerdedel af føden udgøres dog af
andre fødeemner, især rejer, småkrabber og andre mindre krebsdyr.
Bestanden af rastende toppet skallesluger i Odense Fjord er gået tilbage fra ca. 1.000
individer i 1983 (udpegningsgrundlaget) til max. 167 i perioden 1992-97 og max. 440 i
perioden 1998-2003 (Fyns Amt 2006b). Forekomsten er ikke længere af international
betydning. Ved DMU’s flytællinger taltes i 2004 og 2008 henholdsvis104 og 297 fugle,
mens der ved ”UTM-tællingerne” taltes henholdsvis 206 og 216 i 2008 og 2009.
Arten forekommer med lave tætheder i den indre del af Odense Fjord. Tætheden er
størst nord og nordøst for Vigelsø og syd for Enebærodde (figur 18 og figur 19).
DOF’s IBA-data (www.dofbasen.dk) tyder dog på, at arten undtagelsesvis stadig kan
forekomme i betydende tal i fjorden, idet hele 1035 individer blev optalt i efteråret
2007, heraf de 791 alene i Egensedybet i fjordens nordvestligste hjørne.
Prognosen for toppet skallesluger i Natura 2000-området er vurderet som ugunstig
pga. reduceret fødegrundlag og forstyrrelser. Det er målsætningen, at der skal være
grundlag for en rastende bestand på ca. 1.000 toppet skallesluger i området
(Miljøcenter Odense 2011a).
Figur 18: Fordeling af toppede skalleslugere på delområder (se figur 12) i Odense Fjord på DMU’s
flytællinger af rastende vandfugle 1983-2008, beregnet som gennemsnittet af fugle observeret i de enkelte
delområder over hele perioden.

Figur 19: Toppet skallesluger i Odense Fjord: Antal individer per km 2 , beregnet som gennemsnittet af antal
fugle i hvert UTM-kvadrat i perioden 1994-2009.
Blishøne
Blishønen findes almindeligt overalt i Danmark, undtagen i de dele af Jylland, hvor der
ikke er søer. Arten lever primært af vandplanter, især bløde tråd- og netformede
grønalger samt kransnålalger, men også vandaks, ålegræs og anden rodfæstet
vegetation. Blishøns kan også græsse på søbredder og tilstødende græsenge.
Planteføden suppleres med muslinger, snegle, orme og insekter, og især muslinger er
et vigtigt fødeemne i vintermånederne.

Bestanden af rastende blishøns i Natura 2000-området Odense Fjord er gået noget
tilbage, idet antallet er faldet fra ca. 15.000 i 1983 (udpegningsgrundlaget) til max.
9.572 i perioden 1992-97 og max. 9.790 i perioden1998-2003 (Fyns Amt 2006b).
Forekomsten er ikke længere af international betydning.
Ved DMU’s flytællinger af rastende vandfugle blev i 2004 og 2008 optalt henholdsvis
490 og 2569 blishøns i Odense Fjord, og ved ”UTM-tællingerne” taltes i 2008 og 2009
henholdsvis 3828 og 3833 individer. De største tætheder af arten findes generelt i
samme områder som knopsvanen, dvs. i den indre del af fjorden samt syd for
Enebærodde (figur 20 & 21).
Dette skyldes givetvis, at begge arter mere eller mindre lever af de samme arter af
vandplanter.
Prognosen for blishøne i Natura 2000-området er vurderet som ugunstig pga.
reduceret fødegrundlag og forstyrrelser. Det er målsætningen, at der skal være
grundlag for en bestand på ca. 15.000 rastende blishøns i området (Miljøcenter
Odense 2011a).
Figur 20: Fordeling af toppede skalleslugere på delområder (se figur 12) i Odense Fjord på DMU’s
flytællinger af rastende vandfugle 1983-2008, beregnet som gennemsnittet af fugle observeret i de enkelte
delområder over hele perioden.
Andre trækgæster
Hjejle og lille kobbersneppe raster i området i antal, der er af international betydning
(Fyns Amt 2006b; Miljøcenter Odense 2011a), men arterne indgår ikke i
udpegningsgrundlaget.
Populationerne af de to arter er gået tilbage, hvorfor antallet af individer, der udgør
grænsen for en forekomst af international betydning (1 %-kriteriet) er reduceret siden
udpegningen (jf. Appendiks 3 i Søgaard et al. 2005). Begge arter er knyttet til
områdets vadeflader og strandenge.

Figur 21: Blishøne i Odense Fjord: Antal individer per km 2 , beregnet som gennemsnittet af antal fugle i
hvert UTM-kvadrat i perioden 1994-2009.

3.3 Habitatområde nr. 94
Habitatområde nr. 94, Odense Fjord, er udpeget på baggrund af forekomsten af 20
naturtyper og én art, skæv vindelsnegl (tabel 4).
Udpegningsgrundlag Kode 5
Skæv vindelsnegl 1014
Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1110
Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1140
Kystlaguner og strandsøer 1150*
Større lavvandede bugter og vige 1160
Rev 1170
Enårig vegetation på stenede strandvolde 1210
Flerårig vegetation på stenede strande 1220
Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1310
Strandenge 1330
Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3130
Vandløb med vandplanter 3260
Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4010
Tørre dværgbusksamfund (heder) 4030
Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 5130
Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6410
Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 6430
Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7220*
Rigkær 7230
Bøgeskove på muldbund 9130
Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9160
Tabel 4: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 94, Odense Fjord.
Skæv vindelsnegl er knyttet til terrestriske habitater og vurderes ikke at være
relevant i relation til en konsekvensvurdering af havneprojektet.
På baggrund af projektets karakter og projektområdets beliggenhed udenfor
habitatområdet, vurderes det heller ikke relevant at inddrage Natura 2000-områdets
terrestriske naturtyper.
Af de 20 naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget, er kun de fem marine og
dermed potentielt relevante i forbindelse med havneprojektet.
Da området for havneudvidelsen ligger udenfor habitatområdets grænser vil en
eventuel påvirkning af de marine naturtyper kun kunne ske indirekte i form af f.eks.
overlejring af vegetation pga. opslæmning og sedimentation af materiale i forårsaget
af anlægsarbejderne.
5
Koden svarer til habitatdirektivets firecifrede Natura 2000-kode, mens tegnet ”*” angiver, at naturtypen er prioriteret, hvilket
indebærer, at medlemslandene har et særligt ansvar for at bevare denne.

Figur 22: Kortlagte marine habitatnaturtyper i Odense Fjord (Foverskov 2004). Bemærk at det
opdaterede udpegningsgrundlag fra 2010 (1150 og 1170) ikke er vist, da der endnu ikke foreligger
præcise oplysninger om de nye naturtypers udbredelse i Natura 2000-området. Da området for
havneprojektet ligger udenfor habitatområdets grænser, vil en eventuel påvirkning kun kunne ske
indirekte i form af f.eks. opslæmme sediment, der overlejrer vegetationen i forbindelse med
anlægsarbejderne.
3.3.1 Marine naturtyper
Hovedparten af arealet i habitatområde nr. 94 udgøres af marine naturtyper. Som
anført i figur 22 drejer det sig om naturtyperne sandbanker (1110), vadeflader (1140),
kystlaguner (1150), lavvandede bugter (1160) og rev (1170). Ifølge de arealprocenter,
der er indmeldt til EU, udgøres størstedelen af det marine areal af naturtyperne 1110
og 1160.
Endnu i januar 2011 forelå kun vejledende kortlægninger af fordelingen af naturtyper i
Odense Fjord, og disse er delvis modstridende. For hele den indre del af fjorden
(Seden Strand) gælder det således, at området i en naturtype-kortlægning foretaget af
Skov- og Naturstyrelsen i 2004 (Foverskov 2004; se figur ovenfor) er klassificeret som
”større lavvandede bugter og vige” (1160), mens området i Basisanalysen fra 2006
(Fyns Amt 2006b) er klassificeret som ”sandbanker med lavvandet vedvarende dække
af havvand” (1110). Forskellen i klassificering hænger sammen med, at definitionerne

af de to naturtyper overlapper hinanden (se nedenfor), og er i praksis uden betydning
for konsekvensvurderingen, da kriterierne for gunstig bevaringsstatus er de samme for
de to naturtyper.
Naturtypen ”mudder og sandflader blottet ved ebbe” (1140) har sin største udbredelse
i den nordvestlige del af fjorden. Det samlede areal med denne naturtype er 289
hektar ifølge Foverskov (2004), men kun 33 hektar ifølge Basisanalysen. Det er
generelt forbundet med usikkerhed at skelne mellem naturtyperne 1110 og 1140 på
ortofotos (Foverskov 2004).
Naturtyperne ”kystlaguner og strandsøer” (1150) og ”rev” (1170) er nye på
udpegningsgrundlaget og er derfor ikke medtaget på figur 22. Førstnævnte findes på
sydenden af Vigelsø, hvor der er en stor kystlagune, samt i to områder i Fjordmarken.
Naturtypen ”rev” er endnu ikke kortlagt. Der er observeret biogene rev
(muslingebanker) i forbindelse med vegetationskortlægninger, bl.a. ved skrænterne til
de dybere dele af fjorden (Lotte Knudsen, Miljøcenter Odense, pers. medd.).
I det følgende gives en kort karakteristik af de fem marine naturtyper.
1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
Denne habitatnaturtype dækker over sandbanker, som er hævet over den omgivende
bund, og som konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 m. Graden af
eksponering er væsentlig for naturtypens biologiske sammensætning, og ud fra den
eksisterende viden er det som minimum relevant at opdele naturtypen i følgende
undertyper (Dahl et al. 2005):
Ikke eksponerede sandbanker på lavt vand med undervandsvegetation.
Eksponerede sandbanker på lavt vand uden undervandsvegetation.
Sandbanker på dybt vand uden undervandsvegetation.
For sandbankerne i Odense Fjord gælder, at de helt overvejende kan henføres til den
første af ovennævnte undertyper. Bankerne kan være bevokset med en vegetation af
havgræs, ålegræs og/eller andre arter tilhørende havgræs-samfundet. Bundfaunaen
udgøres af arter fra lavtvandssamfundet (Macoma-samfundet) (Dahl et al. 2005).
1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
Arealer med denne naturtype er karakteriseret ved at være tørlagt ved lavvande og
ved at mangle landplanter. Arealerne er ofte dækket af blågrønalger og kiselalger, og
stedvis kan der forekomme ålegræs. Fladerne rummer ofte rige samfund af
hvirvelløse dyr som muslinger, sandorme, snegle og krebsdyr, og naturtypen er
generelt af stor betydning som fourageringsområde for ande- og vadefugle (Dahl et al.
2005).
1150 Kystlaguner og strandsøer
Naturtypen dækker områder med mere eller mindre brakt vand, som er helt eller
næsten helt adskilt fra havet af sandbanker, rullesten eller lignende. Lagunernes
placering og omfang kan ændres under oversvømmelser, ved storme etc..
Saltholdigheden varierer typisk temmelig meget, afhængig af nedbør, fordampning og
tilførsel af havvand. Områderne kan være bevoksede eller vegetationsløse. De arter
af planter og dyr, der er til stede, er ofte specielle ved at kunne klare store ændringer i
saltholdigheden (Dahl et al. 2005).

1160 Større lavvandede bugter og vige
Denne naturtype findes i store dele af de indre danske farvande. Den er defineret ved
at omfatte store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset,
og hvor bølgepåvirkningen er begrænset i forhold til det åbne hav. Havbunden kan
bestå af meget forskellige substrater, fra hård sandet eller stenet bund til blødt mudret
sediment. De forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer typisk i
veludviklede zoner med mange arter. Bl.a. er arter af ålegræs, havgræs, vandaks,
bentiske alger samt en bentisk fauna af muslinger, børsteorme, snegle og krebsdyr
karakteristiske for naturtypen (Dahl et al. 2005).
Beskrivelsen af naturtypen giver mulighed for en endog meget stor variation i biologisk
sammensætning, og naturtypen ville ud fra et biologisk synspunkt med fordel kunne
opdeles i en række undertyper (Dahl et al. 2005). Den rummelige definition af
naturtypen muliggør, at andre af habitatdirektivets naturtyper kan findes inden for den
geografiske afgrænsning af ”større lavvandede bugter og vige”. I Odense Fjord
dækker naturtypen alle de marine arealer i Natura 2000-området, der ikke kan
henføres til andre naturtyper (Foverskov 2004).
1170 Rev
Rev er områder, hvor havbunden rager op og har stenet eller anden hård bund. Revet
kan eventuelt være blottet ved lavvande. Fra havbunden og opefter indeholder revene
ofte en ubrudt lagdeling af forskellige dyre- og plantesamfund, hvilket giver de enkelte
rev en stor rigdom af dyr og planter (Dahl et al. 2005). Rødalger, grønalger og
brunalger (bl.a. blæretang) er typiske for denne naturtype. Blæretang findes på dybder
fra 0,5 til 6 m, og herunder findes en zone med rødalger på dybder fra omkring 5 til 10
m. Af dyr kan nævnes arter af muslinger, svampe, mosdyr og rurer.
Revene i Odense Fjord er såkaldt biogene rev, der består af levende organismer.
Sådanne rev ses i Danmark primært som muslingebanker.
Kriterier for gunstig bevaringsstatus
Der er defineret følgende, generelle kriterier for gunstig bevaringsstatus for de marine
naturtyper (Dahl et al. 2005):
Arealet med naturtypen skal være stabilt eller stigende og bør alene være
reguleret af naturlige dynamiske processer.
Arealet af uforstyrret havbund, forstået som sammenhængende arealer med
bentisk vegetation og følsomme faunaarter, skal være stabilt eller stigende.
Koncentrationen af næringssalte i vandet skal være stabil eller faldende.
Lysgennemtrængningen i vandet skal være stabil eller stigende.
Den bentiske vegetations dækning og dybdeudbredelse skal være stabil eller
stigende.
Den bentiske vegetations artsdiversitet skal fastholdes eller øges til et fastlagt
niveau.
Den bentiske vegetations artssammensætning skal være inden for den
forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark.

Makrofaunaens individtæthed og biomasse skal fastholdes eller forbedres til
et fastlagt niveau.
Makrofaunaens artssammensætning skal være inden for den forventede
variationsbredde for naturtypen i Danmark.
Koncentrationen af miljøfarlige stoffer i biota og sediment skal fastholdes eller
mindskes til et fastlagt niveau.
Bestandsniveauet for hver af de arter, der er karakteristiske for naturtypen,
skal sikre bestandens langsigtede opretholdelse på stabilt eller stigende
niveau.
De fire kriterier, der er markeret med *, finder ikke anvendelse for naturtype 1140
(vadeflader), hvor følgende kriterier anvendes i stedet:
3.4 Bilag 4 arter
Udbredelsen (målt som biomasse eller produktion) af bentiske diatoméer skal
være stabil eller stigende.
Dækningsprocenten af løstdrivende alger skal være stabil eller faldende.
Arter, der er anført på habitatdirektivets bilag 4 er som tidligere nævnt omfattet af en
streng beskyttelse. Beskyttelsen indebærer, ud over et forbud mod forsætligt drab og
forstyrrelse, at de pågældende arters yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller
ødelægges. Beskyttelsen af bilag 4 arterne er gældende uanset om arterne befinder
sig indenfor eller udenfor et Natura 2000-område.
De bilag 4 arter, der kan forekomme i eller ved Odense Fjord gennemgås kort i det
følgende. Ingen fisk og insekter, der er opført på bilag 4, er kendt fra området
(Søgaard & Asferg 2007).
Vandflagermus fouragerer over søer, damme og større vandløb, hvor de fortrinsvis
tager insekter fra vandoverfladen. Arten kan derfor i princippet påvirkes negativt af
faktorer, der reducerer mængden af insekter tilknyttet vandflader. Vandflagermus er
blandt Danmarks almindeligste flagermusarter og er i Atlasundersøgelsen registreret
ved Odense Fjord, dog ikke i de to kvadrater, der omfatter Fynsværket og Seden
Strand (Baagøe & Jensen 2007). Arten vurderes ikke, eller kun i ubetydelig grad, at
kunne påvirkes af havneudvidelsen.
Damflagermus er registreret i habitatområdet ifølge Fyns Amt (2006b). Prognosen for
arten i området er ukendt. Der blev dog ikke registreret damflagermus på Fyn i
forbindelse med Atlasundersøgelsen af danske pattedyr (Baagøe & Jensen 2007), og
det må derfor antages, at der er tale om en meget lille bestand eller tilfældige strejfere.
Damflagermus yngler i bygninger og hule træer og jager insekter over større, åbne
vandflader, rørskove etc.. Arten vurderes ikke, eller kun i ubetydelig grad, at kunne
påvirkes af havneudvidelsen.
Også brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, dværgflagermus og
markfirben er registreret i det 10 x 10 km UTM-kvadrat, som i Søgaard & Asferg
(2007) omfatter projektområdet og/eller i et af de tre omkringliggende kvadrater.

Projektområdet rummer dog ikke levesteder for disse arter, og projektet indebærer
ikke aktiviteter, der kan true disse arters levevis eller opholdssteder.
Marsvin er den mest almindelige og den eneste ynglende hval i de danske farvande.
Arten er dog relativt sjælden i farvandet omkring Bornholm, den sydlige del af
Øresund og i den centrale del af Limfjorden. I de danske farvande foretrækker
marsvinene dybder mellem 15 og 40 m, men de kan dog forekomme på vanddybder
ned til en halv meter ved kysterne.
Farvandene omkring Fyn, især Storebælt og Lillebælt, er kendt som meget vigtige
områder for marsvin (Søgaard & Asferg 2007). Arten forekommer også i Odense
Fjord, hvor den dog ikke er almindelig (Teilmann et al. 2004; Fyns Amt 2006b). Kun to
ud af 27 marsvin, der blev mærket med satellitsendere i farvandene omkring Fyn, blev
efterfølgende registreret i Odense Fjord. Alle registreringer er gjort i yderfjorden, og da
farvandet nær havneterminalen, bortset fra den relativt smalle sejlrende, er ret
lavvandet (figur 5), er disse dele af fjorden næppe attraktive for arten.
Stor vandsalamander, spidssnudet frø og springfrø findes alle på Nordfyn (Søgaard &
Asferg 2007) og kan potentielt forekomme inden for Natura 2000-området Odense
Fjord. Arterne er dog alle knyttet til ferske vandhuller og vurderes ikke at kunne
påvirkes af havneprojektet.
Strandtudse er kendt fra lokaliteter på Hindsholm, men ikke fra området langs Odense
Fjord (Søgaard & Asferg 2007; www.fugleognatur.dk). Arten er således ikke relevant i
forhold til havneprojektet.
3.5 Naturtyper i projektområdet
3.5.1 Terrestriske naturtyper
Nær havnen findes mindre arealer med strandeng og mose, der er omfattet af
naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser (§ 3), men da disse ligger udenfor
Natura 2000-områdets grænser, har disse ikke officielt ”status” som Natura 2000
naturtyper. Den nationale beskyttelse indebærer, at der ikke uden de kommunale
myndigheders tilladelse må foretages ændringer i naturtypernes tilstand (figur 23).
Mod øst-sydøst danner terminalområdet overgang mod en mindre lavvandet bugt (ved
Boels Bro) med forekomst af et smalt vegetationsbælte af strandeng, strandrørsump
og mose, der ind mod land glider over i landbrugsarealer.

Figur 23: Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (www.arealinfo.dk).
Ca. 500 meter nord for den eksisterende kaj, og udenfor Natura 2000-området, ligger
Flintholm, der er en langstrakt, stenet, ø, hvis højeste punkt er en meter. Øen benyttes
af mange vandfugle, herunder kolonier af knopsvane og sølvmåge samt en række
ynglende og rastende vadefugle. Desuden har havterne som nævnt ynglet enkelte år,
senest med et par i 1999.
Mod sydvest danner Odense Havneterminal skel med Lindø Industripark, hvor der
mod nord ligger en relativt lavvandet sø på godt 1,5 hektar (figur ?).
Figur ?: Søen ved Lindø Industripark (Kerteminde Kommune 2010).
Søen er, især mod øst, bevokset med rørskov. Langs de øvrige bredder er rørskoven
relativ tynd. Desuden findes lidt spredt pilekrat.

Oprindelig lå der en ”naturlig” sø på Lindø Industriparks område ud for den
nuværende sø, inden der blev foretaget inddæmning. Denne sø er opfyldt, og den
nuværende sø er opstået ved inddæmning fra Odense Fjord i perioden 1972–1977.
Oprindelig var den 3-4 gange så stor, men er siden formindsket ved opfyldning. Søen
har cirka haft den nuværende størrelse fra 1990.
Optællinger foretaget i regi af Kerteminde Kommune har vist, at søen ved Lindø
Industripark har et rigt ynglefugleliv. Gråstrubet lappedykker yngler med 3-4 par og et
år har der ynglet toppet lappedykker som det eneste sted ved Odense Fjord. Desuden
yngler her lille lappedykker, gråand, troldand (sandsynligvis), knopsvane, blishøne
(flere par), vandrikse, grønbenet rørhøne, rørsanger og rørspurv.
I 1990’erne var der en hættemågekoloni i området, men arten synes nu forsvundet fra
lokaliteten.
Rørdrum, rørhøg, taffeland og op til 100 troldænder er registreret rastende i området
(Kerteminde Kommune 2010).
3.5.2 Marin naturtype verifikation
Orbicon A/S gennemførte i foråret 2011 en marin feltundersøgelse i det område, hvor
havneudvidelsen i givet fald finder sted.
Undersøgelsernes formål var at kortlægge og dokumentere dybde- og substratforhold
samt at dokumentere de overordnede biologiske forhold i havneområdet.
Undersøgelsen viste, at det aktuelle område rummer yderst begrænsede eksisterende
naturværdier (Orbicon 2011).
Det skal dog endnu en gang bemærkes, at da det område, der berøres af
gravearbejderne, ligger udenfor Natura 2000-området, kan en eventuel påvirkning af
de internationalt beskyttede naturværdier kun ske indirekte i form af f.eks. forstyrrelser
eller øget sedimentation og overlejring af vegetation inde i Natura 2000-området.

4 KONSEKVENSVURDERING
I det følgende vurderes konsekvenserne af den planlagte havneudvidelse ved Odense
Havneterminal. Vurderingen fokuserer på konsekvenserne i eller umiddelbart efter
anlægsfasen, men også eventuelle konsekvenser i driftsfasen samt kumulative
effekter fra andre aktiviteter adresseres.
Som tidligere nævnt skal konsekvensvurderingen foretages under hensyn til
bevaringsmålsætningen for Natura 2000-området. Konsekvensvurderingen skal
således konkret forholde sig til, om den pågældende plan påvirker de arter og
naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for det internationale
naturbeskyttelsesområde Odense Fjord.
Konsekvenserne af såvel anlæg som drift af havneudvidelsen på det nærliggende
naturbeskyttelsesområde kan opdeles i henholdsvis kortvarige konsekvenser, som
indtræffer i og umiddelbart efter anlægsfasen samt længerevarende eller permanente
konsekvenser (driftsfasen).
Det beskrevne projekt foregår i det marine miljø. Området er internationalt
beskyttelsesområde bl.a. på baggrund af tilstedeværelsen af fem marine naturtyper,
fem arter af ynglefugle og fire arter af trækfugle. Med baggrund i det konkrete projekt
og den samlede bevaringsmålsætning synes det relevant at vurdere følgende:
Forstyrrelser (ynglende og rastende fugle, marsvin).
Levestedsforringelser for ynglende, rastende og fouragerende fugle samt
marsvin som følge af opgravning og sedimentspild.
Ødelæggelse af beskyttede marine naturtyper som følge af opgravning og
sedimentspild og overlejring af vegetation.
Da havneprojektet finder sted udenfor Natura 2000-området, kan eventuelle
forringelser af levesteder for arter og naturtyper kun ske, hvis f.eks. opslæmmet
materiale transporteres ind i området eller aktiviteterne forstyrrer ynglende og
rastende fuglearter inde i området.
4.1 Potentielle konsekvenser for arter i fuglebeskyttelsesområde nr. 75
4.1.1 Forstyrrelser
Klyde og de tre arter af terner yngler hovedsagelig på små øer og holme i fjorden. På
grund af den relativt store afstand mellem projektområdet og fuglenes ynglepladser
samt arbejdets karakter forventes anlægsarbejdet eller fremtidig øget besejling i sejlrenden
ikke at påvirke arternes ynglemuligheder i Natura 2000-området.
Dette understøttes af, at afstanden mellem disse arters ynglepladser og
projektområdet og sejlrenden langt overstiger anbefalingerne givet i kriterier for
gunstig bevaringsstatus, jf. Søgaard et al (2005).
Med hensyn til rørhøg, er afstanden fra havnen til ynglepladserne i fuglebeskyttelsesområdet
så stor (ca. 6 km), at projektet ingen betydning har for ynglefuglene i Natura
2000-området.

Også havørnens nye yngleplads ligger så langt fra havnen (ca. 8 km) og sejlrenden (5
km), at forstyrrelser ikke vil forekomme.
Det er sandsynligt, at flere af de vandfuglearter, der indgår i udpegningsgrundlaget for
fuglebeskyttelsesområdet, også fouragerer eller raster i området ved havnen.
Detailkendskabet til fuglenes antal, fordeling og udnyttelse af selve projektområdet er
begrænset, men med de nuværende bund-, dybde- og vegetationsforhold, er området
ikke blandt fjordens vigtigste delområder for rastende fugle, selvom det ikke kan
udelukkes, at bl.a. sangsvane synes at udnytte området i nogen grad, idet tallene
tyder på, at arten især forekommer i fjordens østlige farvandsafsnit.
Såfremt der befinder sig rastende fugle i området omkring havnen i perioder med
meget støjende anlægsaktiviteter, er det sandsynligt, at fuglene vil forlade
nærområdet midlertidigt for at fortrække til uforstyrrede omgivelser i vildtreservatet
Odense Fjord.
Det forekommer dog helt usandsynligt, at anlægsarbejderne vil kunne forårsage
forstyrrelser, der strækker sig helt ind i de dele af fuglebeskyttelsesområdet, hvor de
rastende fugle primært opholder sig, dvs. adskillige kilometer fra det sted, hvor
arbejdet finder sted.
Samlet set vurderes den umiddelbare forstyrrelse, som arbejdet kan påføre områdets
fugle, som værende kortvarig og uden skadelig virkning for Natura 2000-området.
Øget skibstrafik kan påføre lokalt ynglende og rastende fugle (udenfor Natura 2000
området) en vis grad af forstyrrelse, men der vil hovedsageligt vil være tale om
skibstrafik i den allerede benyttede sejlrende, der kun berører Natura 2000-områdets
østligste grænse på sin vej ud af fjorden.
Sammenfattende vurderes det derfor, at kortvarige forstyrrelser af ynglende og
rastende fugle i nærområdet kan finde sted, men at forstyrrelserne ikke har et omfang,
der skader det tilstødende Natura 2000-område.
Det vurderes dog, at sådanne forstyrrelser vil være så begrænsede i tid og rum, at de
er uden varig betydning på bestandsniveau.
4.1.2 Opslæmning af materiale
Uklart vand
For at såvel de ynglende terner som de arter af vandfugle, der raster og fouragerer i
fjorden, skal kunne finde føde, kræver det, at vandet har en vis klarhed. Gravearbejdet
medfører ophvirvling af sedimentet, som i større eller mindre områder i perioder vil
gøre vandet uklart, og dermed vanskeliggøre sådanne arters fødesøgning.
Rørhøg fouragerer ikke i selve fjorden, og klyden fouragerer i vandkanten og på
vadeflader, hvorfor disse arters fourageringsbetingelser næppe påvirkes af ophvirvlet
materiale fra havnen. Med hensyn til ternerne, er disse aktionsradius så stor, at de i
givet fald vil kunne finde alternative fourageringsområder.

Gravearbejdet kan desuden potentielt påvirke områdets rastende fugle, idet
sedimentspild- og spredning i forbindelse med arbejdet kan føre til en forøget
koncentration af suspenderet stof i vandmassen. Sedimentation af fint materiale på
ålegræssets blade vil have en lysdæmpende effekt, der i værste fald kan medføre
reduceret vækst.
En hydraulisk modellering foretaget af DHI (2011) i forbindelse med det samlede VVM
arbejde forbundet med havneudvidelsen konkluderer imidlertid, at den planlagte nye
udvidelse af Odense Havneterminal i såvel anlægs- som driftsfasen ikke vil have
nogen betydelig påvirkning på det fysiske miljø i Odense Fjord og kun vil påvirke det
fysiske miljø i Boels Bro bugten (udenfor Natura 2000-området) i mindre grad.
Samlet set vurderes derfor, at der ikke vil være en skadelig påvirkning af de marine
habitater indenfor Natura 2000-områdets grænser, hvor disse fuglearter søger føde.
Eftersom den biologiske produktion er lille om vinteren, vil konsekvenserne af
uddybningen og det uundgåelige sedimentspild være mindst, hvis arbejdet kan
gennemføres i vintermånederne og udføres inden for en kort tidshorisont.
4.2 Potentielle påvirkninger af naturtyper i habitatområde nr. 94
De fem marine naturtyper: sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
(1110), mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), kystlaguner og strandsøer
(1150), større lavvandede bugter og vige (1160) samt rev (1170) kan ikke påvirkes
ved opgravning, da havneprojektet finder sted udenfor Natura 2000-området.
De dominerende naturtyper i Odense Fjord i området nær havnen er ”sandbanker
med lavvandet vedvarende dække af havvand” (1110) og ”større lavvandede bugter
og vige” (1160)..
Hvorvidt en påvirkning finder sted afhænger af, i hvor høj grad opslæmmet materiale
fra anlægsarbejderne transporteres i vandfasen, sedimenteres og overlejrer
naturtyperne og deres plantesamfund, herunder bl.a. ålegræs og andre arter, der
tjener som føde for fjordens ynglende og rastende fugle.
Med baggrund i de hydrauliske beregninger foretaget af DHI og afstanden til Natura
2000-områdets grænse vurderes det, at anlægsarbejderne kun påvirker de nærmeste
omgivelser og dermed ikke har nogen skadelig virkning på naturtyperne i Natura
2000-området.
Eventuelle marsvin, der måtte befinde sig i fjorden på tidspunktet for
anlægsarbejderne vil i teorien kunne blive midlertidigt forstyrret af opgravningen.
Marsvin er dog næppe specielt almindelige i og nær projektområdet på grund af de
lave vanddybder udenfor sejlrenden og den ret tætte trafik af skibe.
Den tidsbegrænsede forstyrrelse som arbejdet i teorien vil kunne påføre de marsvin
der trods alt må formodes fra tid til anden at opholde sig i området, vurderes at være
lille og uden betydning på bestandsniveau.

Heller ikke for marsvin (omfattet af bilag 4) påvirkes områdets økologiske
funktionalitet, men skal en midlertidig påvirkning helt kunne afvises, skal der anvendes
”akustiske skræmmere” og ”soft start” procedure i forbindelse med opstart af
anlægsfasen.t.
Det vurderes samlet set, at eventuelle virkninger på de arter og naturtyper, der indgår i
udpegningsgrundlaget for Natura 2000 er kortvarige og uden skadelig virkning for
disses bevaringsstatus.
4.3 Kumulative effekter
Kumulative effekter defineres i VVM-vejledningen som påvirkninger fra det aktuelle
projekt set sammenhæng med miljøpåvirkning fra andre projekter, anlæg eller
vedtagne planer (realiserede eller ikke realiserede).
Formålet med at inddrage kumulative effekter er at få en helhedsvurdering set i
forhold til områdets miljømæssige bæreevne.
I relation til Natura 2000-området skal de kumulative effekter vurderes i relation til
udpegningsgrundlaget.
En systematisk og detaljeret vurdering af kumulative effekter af Odense Fjord er
imidlertid metodisk vanskelig eftersom fjordens vandmiljø og dyre- og planteliv er
under indflydelse af talrige påvirkninger jf. Natura 2000-planen og den tilsvarende
vandplan.
Nedenstående vurdering baserer sig derfor primært på aktiviteter, der er umiddelbart
sammenlignelige med det arbejde, der planlægges udført på Odense Havneterminal.
I historisk perspektiv er der siden 1804 foretaget en række større uddybninger i
Odense Fjord. Indenfor de seneste ca. 25 år er gennemført omkring 14 godkendte
aktiviteter i relation til uddybning eller oprensning, hvoraf syv aktiviteter har været på
50.000 m 3 eller mere. Med andre ord har der været tilbagevendende større aktiviteter
udført med en gennemsnitlig frekvens på ca. hvert 3.–4. år.
Senest har Odense Havn i april 2010 ansøgt Kystdirektoratet om tilladelse til at udvide
den eksisterende gravede sejlrende fra Odense Havneterminal til Gabet.
Afgravningsmængden udgør omkring 200.000 m 3 , dvs. en mængde, der langt
overstiger den mængde, der forventes bortgravet ved en engangsforseelse i Odense
Havn.
Under forventning om at der fortsat er erhvervsmæssig sejlads i Odense Fjord i de
kommende år, vil det givetvis være nødvendigt at foretage tilsvarende oprensninger
og /eller uddybninger i fjorden med nogenlunde ovennævnte interval.
Det vurderes, at bidraget fra havneudvidelsen er så beskedent og begrænset i tid og
rum sammenlignet med de allerede eksisterende oprensninger og uddybninger, at det
ikke bidrager væsentligt til de kumulative effekter.

Ydermere finder aktiviteterne ved Odense Havneterminal som tidligere nævnt ikke
sted i selve Natura 2000-området, hvorfor gravearbejderne samlet set ikke kan siges
at øge presset på Natura 2000-området.
I forbindelse med udvidelsen af havneanlægget kan der i områder, der er direkte
berørt af gravearbejdet forventes en lokal, men kortvarig påvirkning af nærområdets
naturtyper og arter. Intet tyder dog på, at denne påvirkning har et omfang, der rækker
ind i det tilstødende Natura 2000-område.
Gravearbejder, oprensninger, klapning og lign. aktiviteter optræder da heller ikke på
ovennævnte liste over vigtige trusler for Natura 2000-området (Miljøcenter …….?
2010a).
Endeligt ønskes af myndighederne de kumulative effekter vurderet i relation til
råstofindvindingen, såfremt dette måtte være geografisk relevant.
Det vurderes imidlertid, at dette ikke er relevant, idet der ikke aktuelt er sådanne
områder indenfor Odense Fjord. Nærmeste indvendingssted for råstoffer er ved
Hasmark/Tørresø nordvest for Gabet og dermed udenfor Odense Fjord og Natura
2000-området.
Samlet vurderes det ikke at den planlagte havneudvidelse i kumulation med de øvrige
belastninger vil hindre opfyldelse af gunstig bevaringsstatus og god økologisk tilstand
for Natura 2000-området Odense Fjord.
4.4 Samlet vurdering
I tabel 5 er foretaget en samlet vurdering af havneprojektets betydning for det
tilstødende NATURA 2000-område.
I forbindelse med projektet etableres erstatningsbiotoper for de arter, der måtte miste
yngle- eller rastemuligheder på grund af havneudvidelsen. Sådanne nye levesteder vil
også gavne udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, herunder de
havterner, der af og til vides at yngle i selve havneområdet.
Samlet set vurderes betydningen af det planlagte havneprojekt at være yderst
beskedent for Natura 2000-området Odense Fjord sammenlignet med det samlede
trusselsbillede for Natura 2000-området.
Det vurderes, at for ingen af arternes og naturtypernes vedkommende er der tale om
en grad af påvirkning, der truer Natura 2000-områdets integritet.
For helt at kunne afvise en påvirkning af eventuelt tilstedeværende marsvin skal
anvendes ”akustiske skræmmere” og ”soft start” procedure i forbindelse med opstart
af anlægsarbejderne.

Tabel 5: Samlet vurdering af påvirkningsgraden fra havneprojektet på de arter og naturtyper, der indgår i
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Se tabel 3 for definitioner af miljøpåvirkninger.
Anlægsfasen Driftsfasen
Fuglebeskyttelsesområdet
Klyde (Ynglefugl) UN UN
Rørhøg (ynglefugl) UN UN
Splitterne (ynglefugl) UN UN
Fjordterne (ynglefugl) UN UN
Havterne (ynglefugl) UN UN
Knopsvane (Rastefugl) UN UN
Sangsvane (Rastefugl) UN UN
Toppet skallesluger (Rastefugl) UN UN
Blishøne (Rastefugl) UN UN
Habitatområdet
Skæv vindelsnegl N/U N/U
Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand UN UN
Mudder- og sandflader blottet ved ebbe UN UN
Kystlaguner og strandsøer* UN UN
Større lavvandede bugter og vige UN UN
Rev UN UN
Enårig vegetation på stenede strandvolde N/U N/U
Flerårig vegetation på stenede strande N/U N/U
Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand N/U N/U
Strandenge N/U N/U
Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden N/U N/U
Vandløb med vandplanter N/U N/U
Våde dværgbusksamfund med klokkelyng N/U N/U
Tørre dværgbusksamfund (heder) N/U N/U
Enekrat på heder, overdrev eller skrænter N/U N/U
Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop N/U N/U
Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn N/U N/U
Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand* N/U N/U
Rigkær N/U N/U
Bøgeskove på muldbund N/U N/U
Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund N/U N/U
Bilag 4 arter N/U N/U
Vandflagermus N/U N/U
Damflagermus N/U N/U
Marsvin UN UN
Stor vandsalamander N/U N/U
Spidssnudet frø N/U N/U
Springfrø N/U N/U
Strandtudse N/U N/U
Definitioner af de anvendte miljøpåvirkninger er sammenfattet i tabel 6. De anvendte
definitioner tager afsæt i VVM-bekendtgørelsen (bek. nr. 1335 af 6. december 2006)
samt Miljøministeriets VVM-vejledning (’Vejledning om VVM i planloven”, BLST 2009).

Påvirkningens relative størrelse
N/U:
Neutral/uden påvirkning
UN:
Ubetydelig negativ påvirkning
MN:
Mindre negativ påvirkning
MON:
Moderat negativ påvirkning
VN:
Væsentlig negativ påvirkning
P:
Positive påvirkninger
Følgende effekter er dominerende
Ingen påvirkning i forhold til status quo.
Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt
afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden
langtidseffekt og helt uden irreversible effekter.
Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist
omfang eller kompleksitet, en vis varighed udover helt
kortvarige effekter, og som har en vis sandsynlighed for at
indtræde, men med stor sandsynlighed ikke medfører
irreversible skader.
Der forekommer påvirkninger, som enten har et relativt
stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. hele
ledningsanlæggets levetid), sker med tilbagevendende
hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan give
visse irreversible men helt lokale skader på bevaringsværdige
kultur- eller naturelementer.
Der forekommer påvirkninger som har et stort omfang
og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller
sandsynlige, og der vil være mulighed for irreversible
skader i betydeligt omfang.
Der forekommer positive påvirkninger på en eller flere af
ovennævnte punkter.
Tabel 6: Definition af miljøpåvirkninger anvendt i den samlede vurdering af havneudvidelsens betydning for
Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag.

5 REFERENCER
Baagøe, H.J. & Jensen, T.S. (2007): Dansk Pattedyratlas. Gyldendal, 392 s.
By- og Landskabsstyrelsens (2008): Udkast til Vejledning om administration af
internationale naturbeskyttelsesområder,
Dahl, K., Petersen, J.K., Josefson, A.B., Dahllöf, I. & Søgaard, B. (2005): Kriterier for
gundtig bevaringsstatus for Habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra
DMU, nr. 549, 40 s.
DHI (2011): Odense Havneterminal. Hydraulisk modellering. – VVM delrapport fra
DHI til Odense Havn.
Foverskov, S. (2004): Dokumentation for fremstilling af kort over marine naturtyper i
habitatområderne. Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Habitatkontoret, Rapport,
september 2004.
Fyns Amt (2006a): Miljøfarlige stoffer og ålegræs i Odense Fjord. Fyns Amt, Natur- og
Vandmiljøafdelingen, 106 s.
Fyns Amt (2006b): Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H94, EF-
Fuglebeskyttelsesområde 75 Odense Fjord. Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen.
Gregersen, J. (2006): Ynglebestanden af Splitterne i Danmark 1993-2005. – Dansk
Ornitologisk Forenings Tidsskrift 100 (2006): 88-96.
Hedeselskabet Miljø og Energi (2005): Omlægning af Odense Å. Vurdering af
konsekvenserne for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 75, Habitatområde nr. 94 og 98.
Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, 47 s.
Heldbjerg, H., Lerche-Jørgensen, M. & Eskildsen, A. (2011): Overvågning af de
almindelige fuglearter i Danmark 1975-2010. Årsrapport for Punkttællingsprojektet. –
Dansk Ornitologisk Forening.
Kerteminde Kommune (2010): Søen på Lindøværftet. – Notat fra Kerteminde
Kommunes Naturvejleder.
Miljøcenter Odense (2011a): Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Fjord. Natura
2000-område nr. 110. Habitatområde H94. Fuglebeskyttelsesområde F75.
Miljøministeriet,Naturstyrelsen.
Miljøcenter Odense (2011b): Vandplan. Hovedopland 1.13 Odense Fjord.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen.
Miljø- og Energiministeriet (1996): EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.
Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.
NIRAS (2011): Anlægsbeskrivelse vedrørende Odense Havn.

Nyegaard, T. & Grell, M.B. (2008): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2007. Pp.
139-168 i: Christensen, J.S & Lange, P. (red.): Fugleåret 2007. Dansk Ornitologisk
Forening.
Nyegaard, T. & Grell, M.B. (2009): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2008. Pp.
155-181 i: Christensen, J.S & Lange, P (red.): Fugleåret 2008. Dansk Ornitologisk
Forening.
Orbicon A/S (2011): Marinbiologiske undersøgelser i Odense Fjord i forbindelse med
planlagt udvidelse af Odense Havn.
Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K.,
Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L.,
Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard B.
(2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-
Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks
Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 3. udgave. 462 s.
Søgaard, B., Pihl, S. & Wind, P.( 2007): Arter 2006. NOVANA. - Faglig rapport fra
DMU nr. 644
Søgaard, B. & T. Asferg (2007): Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag 4 – til
brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s.
Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P., Laursen, K., Andersen, P.N., Bregnballe,
T., Petersen, I.K. & Teilmann, J. (2009): Arter 2008. NOVANA.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. - Faglig rapport fra
DMU nr. 766.
Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P., Clausen, P., Andersen, P.N., Bregnballe, T. & Wiberg-
Larsen, P. (2010): Arter 2009. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet. 114 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 805.
Teilmann, J., Dietz, R., Larsen, F., Desportes, G., Geertsen, B.M., Andersen, L.W.,
Aastrup, P.J., Hansen, J.R. & Buholzer, L. (2004): Satellitsporing af marsvin i danske
og tilstødende farvande. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 484:
86 s. (elektronisk).

Udviklingstendenser og godsprognose for Odense Havn
Maj 2011
Kolofon Om Incentive Partners Kontakt
Forfattere:
Michael Henriques,
Victor Sjøgren
Dato: Maj 2011
Økonomiske analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet,
når vi hjælper vores kunder med at nå deres mål.
Opskriften lyder: God service, erfaring og godt håndværk tilsat
evnen til at lytte, når vores kunder taler.
Vi arbejder blandt andet med samfundsøkonomi,
sundhedsøkonomi, brugerundersøgelser og markedsanalyser.
1
Incentive Partners
Holte Stationsvej 14, 1.
DK-2840 Holte
(+45) 2916 1225
ip@i-p.dk
incentivepartners.dk

Indledning
Odense Havn er interesseret i at skabe et overblik over udviklingstendenserne for havnen og i denne
sammenhæng er der her udarbejdet en langsigtet godsprognose for både Odense Havneterminal og
Odense Erhvervshavn. Prognosen laves for at kunne vurdere havnens udviklingsbehov indenfor en
planperiode på 25 år svarende til perioden fra 2010 til 2035. Selve godsprognosen fremgår af bilag 1 samt
af enkelte figurer i teksten.
Generelle udviklingstendenser for søtransport
Transport ad søvejen forventes at ville udgøre en stadig stigende del af transport af gods. Blandt de
vigtigste forklaringer kan peges på den fortsatte vækst i udvekslingen af varer på internationalt plan, en
vækst som i stigende grad baserer sig på transport over lange afstande idet globaliseringen medfører, at
råvarer og færdigvarer transporteres over stadig stigende afstande.
Transport over lange afstande i kombination med store volumener peger på skib som den mest optimale
løsning. Dette gælder både for transport af forarbejdede produkter til brug for konsum som i forbindelse
med halvfabrikata og råvarer, der skal indgå i produktionen. Store dele af de forarbejdede produkter
håndteres i dag i containere hvilket som udgangspunkt betyder, at de håndteres uden om en havn som
Odense, idet der ikke håndters containere og ro/ro gods i Odense Havn. Omvendt har Odense en stor
betydning i forbindelse med håndteringen af en bred vifte af råvarer til brug i industriproduktion,
landbrugssektoren og byggeriet, herunder en ganske betydelig udskibning af malme og metalaffald, som
eksporteres til oversøiske markeder.
Odense Havn udgøres dels af Erhvervshavnen på ca. 120 ha beliggende i bunden af Odense Fjord ved
Odense Bymidte samt af Havneterminalen på ca. 30 ha beliggende ved Munkebo. Med en godsomsætning
på ca. 2.2 mio. tons i 2009 hører Odense Havn til blandt de 10 største havne i Danmark. Havnen udmærker
sig ved, at den nationale godsomsætning er lige så stor som den internationale, hvilket giver en indikation
af, at havnen også indgår i et nationalt transportnetværk, hvilket relativ sjældent ses hos havnene. 1
Havnens lokalisering midt på Fyn sikrer at oplandet er stort, og at havnen kan modstå konkurrencen fra de
omgivende havne, idet disse er lokaliseret relativ langt væk fra de centrale byområder og i praksis retter sig
mod andre geografiske områder.
Odense Havn er på linje med de fleste andre havne blevet ramt hårdt af den økonomiske krise, men er på
vej frem igen oven på 2009, som bød på den laveste godsomsætning i en længere årrække.
På landsplan forventes en årlig vækst i godsomsætningen på 2-4 %. Infrastrukturkommissionen skrev i sin
slutrapport bl.a. følgende om godstransport:
“The Danish Infrastructure Commission 2030 represented a number of figures in their
recommendations to underline the necessity of reducing road stress. The road transport in
Denmark is expected to increase 70% by 2030, i.e. 2,2 % every year. 2 The yearly percentage may
not seem large but considering that the roads are already congested, a small percentage will tip
1 Det skal bemærkes at denne omsætning er kul som tilføres kraftværket. Omstilles til ikke fossil brændsler må det dog
antages, at ganske betydelige mængder stadig vil blive sejlet til værket, og hovedparten vil komme fra udlandet.
2 2.2 % is an average figure. International transports are expected to grow with even higher figures, around 2.7 % per
year. Fremtidens godsstrømme. DTF 2005 = Future freight flows. Danish Transport Research Institute, 2005
2

the balance 3 . In the EU27, the total goods transport activities in 2008 were estimated to have
amounted to 4 091 billion tkm. where road transport accounted for 45.9% of this total 4 .
The Danish Infrastructure Commission has a.o. underlined the following issues of key importance
for a sustainable and effective transport policy up to 2030.
Ensure an effective connection of peripheral regions to the overall transport corridors and
transport nodes
Danish access and transport corridors should be internationally linked and ensure an
effective transport network to the global market 5 .
Ensure that the transport structure meets the environmental and climate challenges. 6
Furthermore, international accessibility is a key priority for the Danish infrastructure. The policy is
therefore to plan for more balanced and sustainable transport corridors which are based on
combined transport systems 7 .”
Specielt i relation til det sidste punkt peges i rapporten på, at et effektivt samspil mellem havnen og E20
kan opnås, og der kan være muligheder for at aflaste vejen når gods kan flyttes til søvejen. Dette er vigtigt,
da E20 er en uhyre belastet korridor.
I rapporten “Bedre samspil mellem transportformerne” fra Transportministeriet 2006, blev anslået en
vækst på ca. 75 % i godstransport på skibe frem til 2025. En gennemsnitlig årlig vækstrate for
godshåndtering i Odense Havn på ca. 3 % p.a. vurderes derfor som realistisk, og vil medføre en samlet
vækst på 25 år, dvs. fra 2010-2035, på 140-145 %. 8 Selvom Odense Havn er en bulkhavn og pt. ikke
håndterer godsomsætning baseret på trailertransport og containere vurderes det, at havnen qua sin
størrelse og lokalisering vil kunne fastholde en vækst på ca. 3 % p.a. dels gennem den løbende stigning i
efterspørgslen, dels gennem en overtagelse af godsomsætning fra mindre havne på Fyn, idet de generelle
udviklingstendenser er, at mindre havne omdanner deres arealer til andre formål, hvorved
godsomsætningen tilgår en af de større havne.
En anden vigtig pointe er, at en ikke ubetydelig del af den nationale godstransport på vej er knyttet til
godsomsætningen over kaj i havnene, idet langt den største del af godset over kaj skal transporteres på vej
såvel før som efter søtransporten. 9 Der er derfor en nær sammenhæng mellem sø- og landtransport, og
havne der skal gennemgå en fortsat udvikling og vækst skal derfor kunne honorere kravene til både en
udvikling af selve havnen og de dertil knyttede faciliteter, men også til en god baglandsinfrastruktur.
Odense Havn har fremtidssikret sig hvad angår baglandsinfrastrukturen, idet Odense Havneterminal er
3
Danish Infrastructure Commission 2030, Recommendations, p. 6, January 2008
4
EU Energy and Transport in figures, Statistical Pocket Book 2010,
http://ec.europa.eu/transport/publications/statistics/statistics_en.htm
5
Odense Havn er godt lokaliseret med sin placering midt i landet og har gode vejforbindelser
6
Søtransport anses for at være blandt de bedste løsningsmuligheder her
7
Danish Infrastructure Commission 2030, Recommendations, p. 13, January 2008
8
Bøgetorp rapporten p. 20
9
Se eksempelvis indlæg fra Jakob Svane, Danske Havne, på Trafikdage 2010
3

forbundet til det overordnede net (E20) med gode vejforbindelser som også har været en forudsætning for,
at havnene kan betjenes af modulvogntog. Tilknytningen til Tietgenbyen, der indtager en funktion som det
overordnede landstransportcenter på Fyn, betyder desuden, at der på alle områder er gode muligheder for
at konsolidere, omlade og håndtere gods, hvilket er en forudsætning for effektive og miljørigtige
godstransporter.
Havnen har ingen baneforbindelse og vil heller ikke få det. Dette er naturligvis en ulempe, idet muligheden
for at koble søtransport og banetransport dermed forsvinder. Omvendt må det erkendes, at erfaringerne
fra andre danske havne med jernbanebetjening ikke fremviser oplagte succeshistorier når fokus er på
sammenhængen mellem søtransport og banetransport. Med fokus på de varegrupper der håndteres i
Odense havn (bulkprodukter i modsætning til unitiseret gods i containere eller trailere), anses en
kombineret brug af sø- og bane også for at ville være meget begrænset. Og da havnen som nævnt tidligere
er koblet på modulvogntogsnettet anses den manglende banebetjening ikke for i praksis at være en reel
ulempe.
Endelig medfører åbningen af Kanalforbindelsen i år 2014, at også det nordlige og vestlige Fyn får en
optimal adgang fra landsiden til Odense Havn, uden at trafikken kommer til at belaste de byudviklede
områder i tilknytning til Odense Erhvervshavn. Men skal den fortsatte udvikling håndteres på en optimal
måde er det omvendt af stor betydning at Odense Havneterminal har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere
de stigende godsmængder der skal omsættes i terminalen dels på grund af den generelle vækst i
godsomsætningen dels på grund af, at en række forretningsområder og dermed godsomsætning flyttes fra
Erhvervshavnen til Havneterminalen.
Som grundlag for ovenstående betragtninger skal peges på, at Odense Havn gennem et aktivt og
konstruktivt samarbejde med sine virksomheder på havnearealerne har sikret, at forudsætningerne for en
fortsat positiv udvikling er til stede. 10 Forudsætningen herfor skal bl.a. findes i det forhold, at havnen
gennem en aktiv arealpolitik har sikret et fornuftigt samspil mellem ønskerne til arealer der kan omdannes
til bymæssige formål og arealer der fortsat indgår aktivt i udviklingen af havnen som transportknudepunkt.
De sidstnævnte betragtninger kan forekomme overraskende da moderne havne kan fremstå som ret øde
Det skal dog erindres, at godsomsætningen aldrig tidligere har været større end i dag. Men i modsætning til
tidligere transporteres godset på færre, men større skibe, håndteringen foregår hurtigere og der stilles
løbende krav om en mere fleksibel håndtering i havnen, herunder krav til at gods håndteres i et moderne
24/7/365 setup, hvilket eksempelvis stiller krav til at belastningen af omgivelserne er så begrænset som
mulig, idet der kan være behov for også at håndtere godset om natten og i weekender.
Begrundelsen for disse meget skrappe krav til håndteringen af godset skal dels søges i det faktum, at
havneomkostningerne er høje, og ofte udgør en relativ stor del af de samlede omkostninger forbundet med
en søtransport. I den udstrækning det er muligt at reducerede disse omkostninger eksempelvis gennem en
mere smidig og hurtigere håndtering af godset i havnen, vil dette blive efterstræbt. Et andet forhold er
knyttet til det logistiske setup, hvor just in time konceptet vinder mere og mere frem. Og kravene i
tilknytning til just in time er jo netop, at godset skal kunne håndteres når det når frem til havnen, idet det
tidsvindue skibet har til netop denne operation er begrænset. Odense Havn er med den nuværende
10 Se eksempelvis ”Havne som transportcentre” Tetraplan aug 2009/Transportministeriet maj 2010
4

godssammensætning med fokus på bulk og trampfart 11 mindre følsom for disse forhold, men også for skibe
i trampfart er der et sigende pres for at håndteringen skal foregå så hurtigt og smidigt som muligt, således
at havnetiden reduceres mest muligt.
Optimale faciliteter til håndtering er derfor af stor betydning. Og da det ligeledes altid vil være svært at
optimere udnyttelsen af kajarealer og kranmateriel mm. ud over en vis grænse, vil der altid være behov for
ekstra kapacitet ikke mindst i form af kajareal og bagland til opstilling/lagring/bearbejdning af godset. Og
specielt i relation til de mindre tidsfølsomme produkter kan en relativ lang lagringstid i havnen forekomme,
hvilket ligeledes stiller store og stigende krav til baglandsarealer.
Odense Havns styrkepositioner
Det er af stor betydning for Odense Havn at kunne honorere kravene til en forøget godsomsætning i
positivt samspil med lokalsamfundet og på en miljømæssig og økonomisk bæredygtig måde. Udover de
allerede oplistede forhold af infrastrukturmæssig karakter, skal der peges på følgende forhold, opgjort som
styrker i havnen.
Havnen besidder som vist allerede i dag en række styrker som sikrer den en god position i regionen og en
god platform i relation til den fortsatte udvikling af godsomsætningen. Men samtidig er der åbnet for en
række udviklingsmuligheder. Blandt havnens klare styrkepositioner kan peges på følgende:
Kontinuitet gennem en langvarig tilstedeværelse i lokalsamfundet
God overordnet plan for udvikling af samspil mellem havn og by
Dokumenteret økonomisk styrke og betydning for lokalsamfund dokumenteret gennem SDU
baglandsanalyse 12
Klare potentialer for udviklingen af havnen gennem et bevidst samspil mellem Erhvervshavnen og
Havneterminalen
En sikker kundemasse
Adgang til havnen for modulvogntog
Effektiv vejadgang til motorvejsnet og til hele Fyn efter etablering af kanalforbindelsen i 2014
Økonomisk styrke gennem solid indtjening og høj konsolideringsgrad
Klar miljøprofil
Klare planer for udvikling af havneterminalen
Selvom lukningen af Lindøværftet naturligvis kan ses som en uheldig udvikling for Odense Havn og Fyn
kompenserer etableringen af FA Yard og de nye udviklingsvirksomheder på de tidligere værftsarealer for
dette. Både værftet og virksomhederne vil i fremtiden få brug for store arealer, og specielt i relation til
udviklingen og evt. produktion af vedvarende energiinstallationer må der forventes at være et kontinuert
11
Trampfart er trafik der gennemføres på bestilling i modsætning til rutetrafik, der gennemføres efter en på forhånd
fastlagt sejlplan
12
Analysen, udført af Syddansk Universitet, har gennem kortlægning af havnerelaterede virksomheder og deres
omsætning kortlagt de direkte og indirekte økonomiske effekter for lokalområdet gennem brug af inputoutputbaserede
multiplikatormodeller.
5

ehov for faciliteter i havneterminalen, som kun kan sikres gennem en udbygning af den nuværende
terminal.
Udvikling i den fremtidige godsomsætning i havnen
Godsomsætningen i Odense havn vil vokse i årene fremover, ikke mindst drevet af udviklingen i
verdensøkonomien og afledt af den stigende samhandel.
Det kan være svært præcist at vurdere hvilke varearter/produktgrupper der især vil være underlagt en
vækst i årene fremover. Som et eksempel på en ”usikker” udvikling kan peges på landbrugsproduktionen,
hvor en fortsat udflytning af landbrug til Østeuropa kan have stor betydning for Danmarks handelsmønstre.
Det må dog forventes, at betydelige dele af den ikke animalske produktion vil forblive i Danmark og dermed
udgøre såvel et stort importmarked (gødning mm.) men også et ret betydeligt eksportmarked.
Et andet område indenfor hvilket havnene forventes at spille en større rolle i fremtiden er knyttet til bygge-
og anlægssektoren, idet større og større andele af sten, sand og grus i fremtiden må forventes hentet op fra
søterritoriet og dermed omsat over havnene.
Et produkt som skrot forventes at vokse betragteligt i omsætning fremover, idet eksempelvis produktionen
af forbrugsgoder i Kina og andre forsyningslande kræver markante tilførsler af skrot, der kan indgå i
metalindustrien. Skrot hører til blandt de produkter der omsættes i stor mængde fra Odense havn, hvilket
er et godt udgangspunkt for en fortsat udvikling. I godsprognosen er derfor medtaget effekterne af
udlægning af yderligere arealer i Havneterminalen til håndtering og udskibning af skrot, således at kun 10 %
af den fremtidige omsætning af skrot vil foregå i Odense Erhvervshavn.
Desuden er det forventningen, at en ny virksomhed vil anvende havnen til yderligere håndtering af skrot.
Samtidig vil kravene til skibsstørrelse specielt med hensyn til større dybgang er det vurderingen, at langt
den overvejende del af omsætningen som nævnt vil finde sted i Havneterminalen.
Håndtering af flis forventes at blive et af de omsætningsområder der vil indtage en afgørende plads i e den
samlede godsomsætning i Odense Havn. For det første forvente flis at afløse kul til fyring i Fynsværket, idet
flis er et 100 % miljøvenligt brændsel. Da flis omvendt har et langt mindre energiindhold end kul er det
samtidig forventningen, at den samlede omsatte mængde vil vokse selv under indtryk af, at der løbende vil
forekomme reduktioner i den enkelte husstands forbrug af energi specielt til opvarmningsformål. Det må
dog samtidig forventes, at flere husstande bliver koblet på en kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme
og at husstande med individuel varmeforsyning i form af oliefyr udskifter disse til eksempelvis
varmepumper, der kræver tilførsel af el fra kraftværket, hvorfor den samlede omsætning af flis vil vokse.
Samtidig vil en række virksomheder, herunder Dalum Papirfabrik og mindre kraftværker, forøge deres
forbrug af flisbaserede brændsler, hvilket naturligvis ligeledes vil forøge omsætningen af dette brændsel.
Henset til de store volumener samt muligheden for at transportere dette flis på skibe med stor dybgang er
det forudsat, at al omsætning fra år 2020 vil foregå i Havneterminalen.
6

Endelig betyder udlægningen af Lindø værftets arealer til dels FA Yard men også til en række virksomheder
indenfor udvikling og produktion af grøn energi, at arealbehovet på havneterminalen vil vokse, ligesom der
vil være behov for plads til samling og udskibning af store elementer som indgår i bølge- og
vindenergiproduktionen. Det må forventes, at faciliteterne i Odense havneterminal vil blive anvendt på
grund af den kompetence og ekspertise der er samlet her, og dette skal samtidig kobles med mulighederne
for at anvende dokfaciliteterne på området i forbindelse med bygning/udskibning af store emner.
Projektlaster forventes i fremtiden at udgøre en voksende del af omsætningen i Odense Havn, idet
arealerne på Havneterminalen giver mulighed for håndtering af store emner. Blandt de fremtidige
indsatsområder skal specielt peges på vedligehold og ophugning (dekommissionering) af olie boreplatforme
samt støbning af fundamenter til vindmøller.
Potentialet for arbejdet med boreplatformene kan især henføres til, at FA Yard besidder de fornødne
kompetencer til at gennemføre såvel løbende vedligehold af platformene som den endelige ophugning af
disse. Hvad angår potentialet for vedligehold skal specielt peges på, at samspillet mellem en god
vanddybde og bred indsejling til Havneterminalen, de store landarealer og ikke mindst kompetencerne hos
FA Yard åbner for en række markedsmuligheder, som de fleste andre havne vil have svært ved at
konkurrere med. Og den længere afstand mellem borefelterne og Odense Havn sammenlignet med
eksempelvis Hirtshals eller Esbjerg bliver kompenseret af, at ekspertiserne er samlet i Odense.
Fokuseres på dekommissionering er billedet, at FA Yard kan anvende sine kompetencer og faciliteter til at
gennemføre en fuldstændig ophugning af platformene og i samarbejde med øvrige virksomheder i havnen
sikre, at skrottet bearbejdes og efterfølgende eksporteres til forbrug eksempelvis i stålindustrien i Kina.
I tilknytning til vindmølleindustrien vil arealerne i Havneterminalen med stor fordel kunne anvendes
specielt til støbning af betonfundamenter til nye møller, i den udstrækning disse skal opsættes i områder,
hvor Odense Havn beliggenhedsmæssigt har et fortrin. Arealerne i Havneterminalen i kombination med de
store dokker på FA Yard udgør et rigtig godt udgangspunkt for et sådan projekt.
Dette forhold underbygges af, at Blue Water Shipping (BWS) nu har etableret kontor på havneterminalen
med henblik på at hjælpe virksomheder indenfor offshore og vindmølleindustrien med at håndtere og
udskibe store emner fra terminalområdet, hvor målet er at skabe 2000 nye arbejdspladser over en fem årig
periode. 13
I den efterfølgende tabel er vist de historiske udviklingstendenser (for samtlige havne i Danmark) i perioden
2001-2007 for en række varegrupper med stor betydning i Odense havn. 14
Udviklingstendenser i samtlige danske havne (2001-2007)
13 Danmarks Transporttiderne p 13, 21. feb. 2011
14 Bøgetorp: Større danske erhvervshavnes forventninger til udviklingen i godsmængder 2007- 2025”. Danske Havne,
aug. 2008.
7

Varegruppe Gnst. årlig vækst 2001-2007
Malme- og metalaffald 5,2 %
Foderstoffer 0 %
Sten, sand og grus 7,8 %
Jern- og stålprodukter 13,3 %
Øvrig flydende bulk Na %
Kalk, cement, gips mv. 0 %
Som det fremgår af tabellen er der meget forskellige udviklingstakter for de enkelte produkter, men der ses
at have været ganske store årlige vækstrater for en række af produkterne. Selvom historiske vækstrater
ikke kan bruges som en garanti for fremtidige udviklingstendenser, ligger der en vis trend i tallene; - også
selvom gennemsnitstallene ikke nødvendigvis kan overføres til den enkelte havn, idet forskelle i
godssammensætningen har stor betydning her.
Hvis der for eksempel antages en gennemsnitlig årlig udviklingstakt på 4 % vil godsomsætningen i havnen
være fordoblet på en periode på 17 år. Og sammenholdes en sådan udvikling med det forhold, at havnen
samtidig vil undergå en udvikling som indebærer en udflytning af en række aktiviteter fra Erhvervshavnen
til Havneterminalen, vil der være et stort behov for at øge kapaciteten ved en udbygning af
Havneterminalen.
Ses der herudover på hvilke godstyper havnene forventer vil få vækst i de kommende 20 år peges bl.a. på
følgende:
Fast biobrændsel: 7,4 % p.a.
Flydende biobrændsel: 11,2 % p.a.
Skrot. 5,7 % p.a. 15
Stål og andet stykgods: 5,8 % p.a.
Projektlaster: 11,2 % p.a. 16
Uden at gøre disse tal til ”sandheden” indikerer de dog en ikke ubetydelig vækst, som er langt større end
den stigning på 2-4 % p.a. som forventes i den samlede godsmængde på landsplan.
Det er derfor vigtigt at have for øje, at det i praksis er svært at spå om godsomsætningen i de enkelte
havne, og at Odense havn med en omsætning af en række relativ konjunkturfølsomme produkter vil kunne
udvise endog ganske store udsving fra år til år. Samlet set er der dog ingen tvivl om, at Odense Havns
produktportefølje befinder sig indenfor ”solopgangssegmenterne”,dvs. områder hvor det må forventes, at
der er store potentialer for vækst i den søbaserede godsomsætning.
15 I den efterfølgende fremskrivning, se bilag 1 er der af forsigtighedshensyn kun indlagt en vækst i omsætningen af
skrot på 2 % p.a. svarende til den generelle økonomiske udvikling idet det er forudsat at væksten i tilførslen af skrot
følger realvæksten i økonomien. Fremskrivningen af denne omsætning er derfor langt mere forsigtig end de ovenfor
skitserede generelle vækstrater, der er baseret på et gennemsnit af havne med en omsætning af skrot.
16 Kilde: Der er tale om havnenes historiske vurderinger (2008) af den fremtidige vækst
8

Udviklingen i omsætningen af disse produkter er styret af en række forhold. Som hovedregel anses
udviklingen i godsomsætningen for at være styret af udviklingen i BNP. Dette er som udgangspunkt korrekt,
men for omsætning via havne gælder desuden, at udviklingen i import- og eksport ligeledes er af afgørende
betydning, idet mere end 60 % af Danmarks import og eksport håndteres via havnene. Det må dog
erkendes, at langsigtede prognoser for økonomisk udvikling er forbundet med ganske store usikkerheder,
et forhold der er blevet forstærket pga. den økonomiske krise. Hertil skal lægges, at omsætningen af en
række af de ovennævnte produkter, herunder produkter relateret til energiproduktion- og bygge-
anlægssektoren er yderligere stærkt konjunkturafhængige, ligesom valget af en specifik havn er styret af en
række udefrakommende forhold henlagt til redere, skibsmæglere og vareejere. Omvendt kan der ikke
herske tvivl om, at et udbud af gode arealer og faciliteter vil stille Odense stærkere i konkurrencen med
andre havne, og helt overordnet kunne tiltrække nye og flere produkter til søtransporten.
Ligeledes er udviklingen i omsætning af energiprodukter såsom biobrændsel uhyre afhængig af en
teknologisk udvikling samt muligheden for at fremskaffe de nødvendige råvarer til produktionen,
eksempelvis biobændsler af 2. generation, som anses for at være en grundforudsætning for en fortsat
udvikling af omsætningen.
Samtidig medfører den fortsatte vækst i globaliseringen, at omsætningen af gods over havnene vokser,
også i de situationer, hvor havnen ikke håndterer de containere der direkte er knyttet til især importen af
forbrugsgoder. Og denne tendens vil blive forstærket af den stigende trængsel i vejinfrastrukturen som vil
lægge et løbende pres for at omlægge landbaserede transporter til søbaserede løsninger især når talen
falder på de mellemlange og lange transporter. En sådan udvikling understøttes af et generelt ønske om at
anvende flere og mere grønne transportløsninger, hvilket pr. automatik sætter søtransporten mere i
centrum, en udvikling der også understøttes af den forventelige introduktion af vejafgifter samt en EU
transport- og klimapolitik der generelt understøtter valg af de grønne løsninger. Og endelig skal hertil
lægges, at Odense havn qua sin størrelse og beliggenhed må antages at være på listen over havne med
national betydning, et forhold der forventes offentliggjort i tilknytning til afrapporteringen fra regeringens
havnelovsudvalg. 17
Det forventes samlet set, at der vil være tale om en ganske pæn vækst i såvel BNP som udenrigshandelen i
perioden fremover. Nedenstående tabel fra Finansministeriet samler hovedtallene op i perioden frem til
2015.
17 Vurderingen af en politik der udpeger havne af national betydning baserer sig på udtalelser fra transportminister
Hans Chr. Schmidt
9

Hovedtal for dansk økonomi frem til 2015
Tabellen viser, at den negative udvikling i 2008 og 2009, som har resulteret i faldende godsomsætning er
vendt i 2010, og at der forventes en positiv udvikling i årene fremover. Specielt er de nominelle stigninger i
BNP samt im- og eksport ganske pæne, hvilket underbygger at godsomsætningen vil stige. Og denne
generelle vækst i kombination med fokus på de ovennævnte vækstområder underbygger en fortsat positiv
udvikling for Odense Havn, med en stigende godsomsætning. I perioden fra 2015 til 2035 kan forventes en
årlig nettovækst i BNP. pr. capita på ca. 1,6- 2 % p.a 18 . - dvs. en samlet realvækst i perioden 2011- 2035 på
min. 60 %. Med henvisning til at importen og eksporten vil ligge på et højere vækstniveau end væksten i
BNP, anses en fordobling eller mere af godsomsætningen i perioden frem til 2035 for at være absolut
opnåelig, specielt når man tager de elementer der er nævnt tidligere i betragtning.
Med den fortsatte fokusering på energi- og miljødimensionen i relation til godstransporten er det vigtigt, at
så store dele af godstransporten som muligt flyttes vej fra de vejbaserede løsninger og over til bane- og
søtransporten. Specielt for de mellemlange og lange transporter er dette en realistisk mulighed, og
overflytninger af denne type falder ligeledes i uhyre god tråd med den udviklingsbeskrivelse med fokus på
grønne transportkorridorer, som EU Kommissionen lagde grundstenen til i forbindelse med revisionen af
det såkaldte White Paper i 2006, og nu udmøntes i forbindelse med opdateringen af TEN-T retningslinjerne
(2010) og eksempelvis udmøntes i projekter som ”Super Green” og ”Scandria”. 19
18 Baseret på data fra DTU: Transportøkonomiske enhedspriser”. Med nettovækst menes vækst renset for inflation
19 ”Trans Baltic”, Oct. 2010 p 32
10

Grønne transportkorridorer udmærker sig ved at sikre miljørigtige transportløsninger baseret på et
kommercielt grundlag, hvor fortsat udvikling af samspillet mellem de forskellige modaliteter er i fokus
baseret på organisatorisk og teknologisk udvikling. I grønne transportkorridorer arbejdes der derfor med
det bedst mulige mix af transportformerne og forsat bedre udnyttelse af deres potentiale, ligesom de
enkelte transportmidlers tekniske muligheder løbende udvikles. Havne indgår som helt afgørende
knudepunkter i nettene af grønne transportkorridorer. Specifikt i relation til Odense havn anses det for
muligt at udvikle en grøn korridor i tilknytning til E20 vejkorridoren, og et fokusområde kunne være
modeller for hvorledes dele af godstrafikken i denne korridor kan overføres til søbaserede løsninger. En
sådan overflytning vil hjælpe til med at reducere kilderne til fremkommeligheds- og trængselsproblemer i
vejkorridoren.
Endelig medfører den fortsatte globalisering, at handelssamkvemmet vokser, hvilket resulterer i en fortsat
vækst i importen og eksporten. Og da såvel import som eksport efterhånden er bundet op på fjerne
markeder, er anvendelse af søtransport en oplagt løsning. Det må dog erkendes, at specielt anvendelsen af
containere som overvejende hovedregel medfører, at kun et mindre antal havne betjenes, også af de
mindre feederskibe. Begrundelsen herfor skal findes i transportøkonomien i de forskellige løsninger,
hvorfor en udvidet brug af feederløsninger til flere havne kun vil blive aktuel i de tilfælde hvor højere
kørselsomkostninger parret med lavere søtransportomkostninger gør søtransport konkurrencedygtig også i
forbindelse med kortere strækninger og mindre volumener.
Sammenfattende betragtninger om udviklingen af godsomsætningen i Odense
Havn
Udbygningen af Odense Havneterminal skal sikre at nuværende aktiviteter fra Odense Erhvervshavn kan
flyttes til havneterminalen, ligesom der skal etableres de nødvendige arealer til den fortsatte generelle
vækst i godsomsætningen over kaj. Udviklingen i godsomsætningen, således som den er beskrevet ovenfor,
vil forventelig også fremover komme til at foregå i en kombination af en underliggende positiv udvikling
suppleret med en række af relativ store udsving baseret på omsætningen af specifikke varegrupper.
Ud fra en samlet vurdering er det forventningen, at den samlede godsomsætning opgjort i tons vil blive
mere end fordoblet i perioden frem til 2035 med udgangspunkt i et gennemsnit af godsomsætningen i
perioden 2006 - 2010, 20 således at godsomsætningen vil andrage godt 6 mio. tons i 2035. 21
20 Der er i denne beregning taget specifikt hensyn til at forsyningen af kraft/varmeværket ved en omstilling fra kul til
biomasse, træflis vil generere yderligere transport, idet brændværdien i de alternative brændsler kun er ca. 50 % af
brændværdien i kul
21 Basisgodsomsætningstallet for 2010 er et syntetisk tal fremkommet som et gennemsnit af omsætningstallene for perioden
2006- 2010.
11

Godsfremskrivning
Kilde: Godsstatistik for Odense Havn samt egne beregninger. I Bilag 1 findes tabellen, der ligger til grund for figuren.
Ovenstående figur viser den samlede godsfremskrivning for Odense Havn i perioden fra 2010 til 2035. Den
detaljerede godsprognose fremgår af bilag 1. Der er som tidligere nævnt anvendt en årlig vækstrate på 3 %
for alle godstyper undtagen skrot, som forventes at følge den generelle udvikling i økonomien og dermed
er sat til at vokse med 2 % p.a. I godsfremskrivningen for skrot er der samtidig taget højde for at Stena Jern
og Metal A/S udvider sine arealer i Havneterminalen og dermed bidrager til øget omsætning af skrot.
Derudover antages der nulvækst for gødningsstoffer pga. diverse grønne miljøplaner, som skal reducere
brugen af gødning.
Udviklingen i Erhvervshavnen betyder, at langt den største del af godsomsætningen i 2035 vil blive
håndteret i Havneterminalen, idet alene noget af den samlede omsætning af skrot (10 %) vil forblive i
Erhvervshavnen. Det antages således her, at man i 2035 har udflyttet klart størstedelen af godsmængden til
Havneterminalen og at over 90 % af godsmængden vil blive håndteret her. Nedenstående figur viser den
løbende forskydning af omsætningen væk fra Erhvervshavnen og ud til Havneterminalen i perioden frem til
2035.
12

Godsfordeling - fremskrivning
Kilde: Godsstatistik for Odense Havn samt egne beregninger. I Bilag 1 findes tabellen, der ligger til grund for figuren.
13

Bilag 1
Tabellen nedenfor viser en række antagelser, som bruges til at fremskrive godsmængden for Odense
Havneterminal og Odense Erhvervshavn.
Antagelser – godsfremskrivning
Årlig vækst i godsmængde 3,0%
Årlig vækst for 'malme og metalaffald' efter etablering af Stena Metal A/S 2,0%
Ingen vækst i 'gødningsstoffer'
Øget 'malme og metalaffald' fra Stena Metal A/S fra 2011
H I Hansen (kvadratmeter) 147.000
Stena Metal A/S (kvadratmeter) 42.000
Stena Metals størrelse ift. H I Hansen 28,6%
Ekstra tilført træflis p.a. 2012-2035 200.000
Den ekstra tilførte træflis udgør fast 200.000 tons årligt. Se yderligere i den efterfølgende hovedtabel
Øget ’malme og metalaffald’ fra Stena Metal A/S i
perioden 2011-2016
Ton Godsmængde Fordelingsnøgle
2011 37.931 0,2
2012 75.861 0,3
2013 113.792 0,5
2014 151.722 0,7
2015 189.653 0,8
2016 227.584 1,0
Bemærkning: Fordelingsnøglen angiver hvor meget af det endelige bidrag i 2016 (277.584 tons), der bidrages med i de enkelte år.
Ovenstående tabel viser, at Stena Metal A/S skønnes at bidrage med en stigende mængde malme og
metalaffald i periode 2011-2016. Denne antagelse bygger på, at Stena Metal A/S på nuværende tidspunkt
planlægger en udvidelse af aktiviteten i Odense Havn.
14

Godsfremskrivning for hele Odense Havn (2010-2035)
Ton Gods i alt
Mineralske
olieprodukter
Flydende bulk i
øvrigt
Malme og
metalaffald
Kul og
træflis
Landbrugs
produkter
Foderstof
fer
Gødningsstof
fer
Sten, sand og
grus
Kalk, cement,
gips mv.
Træ
Jern- og
stålprodukter
Ny tilført
træflis
2010 2.478.564 17.397 30.738 796.543 814.915 148.817 12.436 27.532 281.739 125.849 10.753 211.846 0
2011 2.566.129 17.919 31.660 834.473 839.363 153.282 12.809 27.532 290.191 129.624 11.075 218.201 0
2012 2.893.114 18.457 32.610 910.334 864.544 157.880 13.193 27.532 298.897 133.513 11.407 224.747 200.000
2013 3.059.563 19.010 33.588 1.024.126 890.480 162.617 13.589 27.532 307.864 137.518 11.750 231.490 200.000
2014 3.265.523 19.581 34.595 1.175.849 917.194 167.495 13.997 27.532 317.100 141.644 12.102 238.434 200.000
2015 3.511.040 20.168 35.633 1.365.502 944.710 172.520 14.417 27.532 326.613 145.893 12.465 245.587 200.000
2016 3.796.164 20.773 36.702 1.593.085 973.051 177.696 14.849 27.532 336.411 150.270 12.839 252.955 200.000
2017 3.887.292 21.396 37.803 1.624.947 1.002.243 183.026 15.294 27.532 346.504 154.778 13.224 260.544 200.000
2018 3.980.835 22.038 38.937 1.657.446 1.032.310 188.517 15.753 27.532 356.899 159.421 13.621 268.360 200.000
2019 4.076.860 22.699 40.106 1.690.595 1.063.280 194.173 16.226 27.532 367.606 164.204 14.030 276.411 200.000
2020 4.175.434 23.380 41.309 1.724.407 1.095.178 199.998 16.713 27.532 378.634 169.130 14.450 284.703 200.000
2021 4.276.627 24.082 42.548 1.758.895 1.128.033 205.998 17.214 27.532 389.993 174.204 14.884 293.244 200.000
2022 4.380.511 24.804 43.824 1.794.073 1.161.874 212.178 17.730 27.532 401.693 179.430 15.330 302.041 200.000
2023 4.487.159 25.548 45.139 1.829.954 1.196.730 218.543 18.262 27.532 413.744 184.813 15.790 311.103 200.000
2024 4.596.649 26.315 46.493 1.866.553 1.232.632 225.099 18.810 27.532 426.156 190.357 16.264 320.436 200.000
2025 4.709.057 27.104 47.888 1.903.884 1.269.611 231.852 19.375 27.532 438.940 196.068 16.752 330.049 200.000
2026 4.824.463 27.917 49.325 1.941.962 1.307.700 238.808 19.956 27.532 452.109 201.950 17.255 339.950 200.000
2027 4.942.952 28.755 50.805 1.980.801 1.346.931 245.972 20.554 27.532 465.672 208.009 17.772 350.149 200.000
2028 5.064.606 29.618 52.329 2.020.417 1.387.339 253.351 21.171 27.532 479.642 214.249 18.305 360.653 200.000
2029 5.189.514 30.506 53.899 2.060.826 1.428.959 260.952 21.806 27.532 494.031 220.676 18.855 371.473 200.000
2030 5.317.766 31.421 55.516 2.102.042 1.471.827 268.780 22.460 27.532 508.852 227.297 19.420 382.617 200.000
2031 5.449.452 32.364 57.181 2.144.083 1.515.982 276.844 23.134 27.532 524.118 234.115 20.003 394.096 200.000
2032 5.584.669 33.335 58.896 2.186.965 1.561.462 285.149 23.828 27.532 539.841 241.139 20.603 405.918 200.000
2033 5.723.513 34.335 60.663 2.230.704 1.608.306 293.704 24.543 27.532 556.037 248.373 21.221 418.096 200.000
2034 5.866.086 35.365 62.483 2.275.318 1.656.555 302.515 25.279 27.532 572.718 255.824 21.858 430.639 200.000
2035 6.012.489 36.426 64.358 2.320.824 1.706.251 311.590 26.038 27.532 589.899 263.499 22.513 443.558 200.000
Kilde: Godsstatistik for Odense Havn samt egne beregninger
Bemærkninger: Tabellen viser godsmængden for hele Odense Havn fremskrevet til 2035. Godsmængden er fordelt på de enkelte varegrupper. Der antages ingen vækst for
gødningsstoffer i perioden, pga. grønne miljøplaner. Derudover antages det, at der fra 2012 og frem tilføres 200.000 tons ekstra træflis til Dalum Papir A/S samt en række mindre
varmeværker. Posten ’Kul og træflis’ er en blanding af disse to varegrupper, da det antages at der vil ske en substitution væk fra kul over til træflis i perioden frem til 2035. Hvordan
denne substitution forløber er der ikke taget stilling til her, men der er angivet et estimat af den samlede udvikling frem til 2035. Basisgodsomsætningstallet for 2010 er et syntetisk tal
fremkommet som et gennemsnit af omsætningstallene for perioden 2006- 2010.
15

Godsfremskrivning for Odense Havneterminal (2010-2035)
Gods i alt
Mineralske Flydende bulk i
olieproduk øvrigt
Malme og
metalaffald
Kul
Landbrugsprodukt
er
Foderstof
fer
Gødningsstof
fer
Sten, sand og
grus
Kalk, cement,
gips mv.
Træ
Jern- og
stålprodukter
Ny tilført
træflis
2010 982.462 8.525 15.061 557.580 0 72.920 6.094 13.491 138.052 61.666 5.269 103.804 0
2011 1.131.482 9.139 16.146 592.476 83.936 78.174 6.533 14.041 147.998 66.108 5.648 111.283 0
2012 1.355.015 9.782 17.283 655.441 172.909 83.676 6.992 14.592 158.415 70.762 6.046 119.116 40.000
2013 1.594.483 10.456 18.473 747.612 267.144 89.439 7.474 15.143 169.325 75.635 6.462 127.319 60.000
2014 1.871.319 11.161 19.719 870.128 366.878 95.472 7.978 15.693 180.747 80.737 6.898 135.908 80.000
2015 2.186.970 11.899 21.024 1.024.126 472.355 101.787 8.506 16.244 192.702 86.077 7.354 144.897 100.000
2016 2.542.892 12.672 22.388 1.210.745 583.831 108.394 9.058 16.795 205.211 91.665 7.832 154.303 120.000
2017 2.760.644 13.480 23.816 1.251.209 701.570 115.307 9.636 17.345 218.297 97.510 8.331 164.142 140.000
2018 2.987.857 14.325 25.309 1.292.808 825.848 122.536 10.240 17.896 231.984 103.624 8.854 174.434 160.000
2019 3.224.922 15.209 26.871 1.335.570 956.952 130.096 10.871 18.447 246.296 110.017 9.400 185.195 180.000
2020 3.472.239 16.132 28.503 1.379.525 1.095.178 137.999 11.532 18.997 261.257 116.700 9.971 196.445 200.000
2021 3.597.424 17.098 30.209 1.424.705 1.128.033 146.258 12.222 19.548 276.895 123.685 10.568 208.203 200.000
2022 3.726.945 18.107 31.992 1.471.140 1.161.874 154.890 12.943 20.099 293.236 130.984 11.191 220.490 200.000
2023 3.860.948 19.161 33.854 1.518.862 1.196.730 163.907 13.697 20.649 310.308 138.610 11.843 233.327 200.000
2024 3.999.584 20.262 35.800 1.567.905 1.232.632 173.327 14.484 21.200 328.140 146.575 12.523 246.736 200.000
2025 4.143.006 21.412 37.832 1.618.302 1.269.611 183.163 15.306 21.750 346.763 154.894 13.234 260.739 200.000
2026 4.291.376 22.613 39.953 1.670.087 1.307.700 193.434 16.164 22.301 366.208 163.580 13.976 275.360 200.000
2027 4.444.860 23.867 42.168 1.723.297 1.346.931 204.157 17.060 22.852 386.508 172.647 14.751 290.624 200.000
2028 4.603.629 25.175 44.479 1.777.967 1.387.339 215.349 17.995 23.402 407.696 182.111 15.560 306.555 200.000
2029 4.767.859 26.540 46.892 1.834.135 1.428.959 227.028 18.971 23.953 429.807 191.988 16.403 323.181 200.000
2030 4.937.733 27.965 49.409 1.891.838 1.471.827 239.215 19.990 24.504 452.879 202.294 17.284 340.529 200.000
2031 5.091.999 29.451 52.035 1.929.675 1.515.982 251.928 21.052 25.054 476.947 213.045 18.203 358.627 200.000
2032 5.251.436 31.001 54.774 1.968.268 1.561.462 265.189 22.160 25.605 502.053 224.259 19.161 377.504 200.000
2033 5.416.218 32.618 57.630 2.007.633 1.608.306 279.018 23.316 26.156 528.235 235.954 20.160 397.191 200.000
2034 5.586.528 34.304 60.609 2.047.786 1.656.555 293.439 24.521 26.706 555.536 248.150 21.202 417.720 200.000
2035 5.780.407 36.426 64.358 2.088.742 1.706.251 311.590 26.038 27.532 589.899 263.499 22.513 443.558 200.000
Kilde: Godsstatistik for Odense Havn samt egne beregninger
16

Godsfremskrivning for Odense Erhvervshavn (2010-2035)
Gods i alt
Mineralske Flydende bulk i
olieproduk øvrigt
Malme og
metalaffald
Kul
Landbrugsprodukt
er
Foderstof
fer
Gødningsstof
fer
Sten, sand og
grus
Kalk, cement,
gips mv.
Træ
Jern- og
stålprodukter
Ny tilført
træflis
2010 1.496.102 8.873 15.676 238.963 814.915 75.897 6.342 14.041 143.687 64.183 5.484 108.041 0
2011 1.434.647 8.780 15.513 241.997 755.426 75.108 6.276 13.491 142.194 63.516 5.427 106.919 0
2012 1.538.099 8.675 15.326 254.894 691.635 74.204 6.201 12.940 140.482 62.751 5.361 105.631 160.000
2013 1.465.081 8.555 15.115 276.514 623.336 73.177 6.115 12.389 138.539 61.883 5.287 104.170 140.000
2014 1.394.204 8.420 14.876 305.721 550.317 72.023 6.019 11.839 136.353 60.907 5.204 102.527 120.000
2015 1.324.070 8.269 14.610 341.375 472.355 70.733 5.911 11.288 133.911 59.816 5.111 100.691 100.000
2016 1.253.272 8.102 14.314 382.340 389.221 69.301 5.791 10.738 131.200 58.605 5.007 98.652 80.000
2017 1.126.648 7.917 13.987 373.738 300.673 67.720 5.659 10.187 128.206 57.268 4.893 96.401 60.000
2018 992.978 7.713 13.628 364.638 206.462 65.981 5.514 9.636 124.915 55.797 4.767 93.926 40.000
2019 851.938 7.491 13.235 355.025 106.328 64.077 5.355 9.086 121.310 54.187 4.630 91.216 20.000
2020 703.195 7.248 12.806 344.881 0 61.999 5.181 8.535 117.377 52.430 4.480 88.258 0
2021 679.203 6.984 12.339 334.190 0 59.739 4.992 7.984 113.098 50.519 4.316 85.041 0
2022 653.565 6.697 11.833 322.933 0 57.288 4.787 7.434 108.457 48.446 4.139 81.551 0
2023 626.211 6.387 11.285 311.092 0 54.636 4.566 6.883 103.436 46.203 3.948 77.776 0
2024 597.065 6.052 10.693 298.649 0 51.773 4.326 6.332 98.016 43.782 3.741 73.700 0
2025 566.050 5.692 10.057 285.583 0 48.689 4.069 5.782 92.178 41.174 3.518 69.310 0
2026 533.087 5.304 9.372 271.875 0 45.374 3.792 5.231 85.901 38.371 3.278 64.591 0
2027 498.092 4.888 8.637 257.504 0 41.815 3.494 4.680 79.164 35.361 3.021 59.525 0
2028 460.978 4.443 7.849 242.450 0 38.003 3.176 4.130 71.946 32.137 2.746 54.098 0
2029 421.656 3.966 7.007 226.691 0 33.924 2.835 3.579 64.224 28.688 2.451 48.291 0
2030 380.033 3.456 6.107 210.204 0 29.566 2.471 3.029 55.974 25.003 2.136 42.088 0
2031 357.453 2.913 5.146 214.408 0 24.916 2.082 2.478 47.171 21.070 1.800 35.469 0
2032 333.233 2.333 4.123 218.696 0 19.960 1.668 1.927 37.789 16.880 1.442 28.414 0
2033 307.296 1.717 3.033 223.070 0 14.685 1.227 1.377 27.802 12.419 1.061 20.905 0
2034 279.558 1.061 1.874 227.532 0 9.075 758 826 17.182 7.675 656 12.919 0
2035 232.082 0 0 232.082 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Kilde: Godsstatistik for Odense Havn samt egne beregninger
17

Fremskrivning af godsfordeling (2010-2035)
Odense Odense
Havneterminal Erhvervshavn
2010 40% 60%
2015 62% 38%
2020 83% 17%
2025 88% 12%
2030 93% 7%
2035 96% 4%
Kilde: Godsstatistik for Odense Havn samt egne beregninger
Ovenstående tabel viser en fremskrivning af den samlede godsfordeling mellem Odense Havneterminal og
Odense Erhvervshavn. Godsfordelingen bygger på en antagelse om hvordan de enkelte godstyper fordeles
mellem de to havneområder i perioden. Det antages blandt andet, at fordelingen af malme og metalaffald
mellem Odense Havneterminal og Odense Erhvervshavn i 2035 er hhv. 90 % og 10 %. For alle de øvrige
godstyper antages det, at der sker en gradvis udflytning således, at hele godsmængden håndteres i Odense
Havneterminal i 2035. Det eneste gods der bliver i Odense Erhvervshavn i 2035 er således en andel malme
og metalaffald (10 % af den samlede mængde malme og metalaffald).
18

Godsfremskrivning - malme og metalaffald
Godsmængde (ton)
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
0
Godsfremskrivning for malme og metalaffald 2010 - 2035
2010 2015 2020 2025 2030 2035
Kilde: Godsstatistik for Odense Havn samt egne beregninger
Malme og metalaffald
Ovenstående figur viser fremskrivningen af malme og metalaffald frem til 2035. Den høje vækst frem til
2016 skyldes en antagelse om øget malme og metalaffald fra Stena Metal A/S.
19

Odense Havneterminal
Hydraulisk modellering
Odense Havn
2011-03-07

Odense Havneterminal
Hydraulisk modellering
Klient
Projekt
Forfattere
Odense Havn
Odense Havneterminal – Hydraulisk modellering
Ian Sehested Hansen
Charlotta Borell Lövstedt
Klientens repræsentant
Tony Bergøe, NIRAS
Projekt nr.
11809973
Dato
2011-03-07
Godkendt af
ISH
Agern Allé 5
2970 Hørsholm
Tlf: 4516 9200
Fax: 4516 9292
dhi@dhigroup.com
www.dhigroup.com
Notat CBL ISH ISH 7/3/2011
Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato
Nøgleord
Klassifikation
Åben
Intern
Tilhører klienten
Distribution Antal kopier
Odense Havn
DHI
Tony Bergøe (NIRAS)
ISH, CBL, Bibl
pdf
pdf

INDHOLDSFORTEGNELSE
1 INDLEDNING ................................................................................................................ 1
2 SIMULERINGER ........................................................................................................... 2
2.1 Bathymetri ..................................................................................................................... 3
3 VALIDERING ................................................................................................................ 7
3.1 Station SS08 – salinitet og temperatur .......................................................................... 8
3.2 Station ODF17 – salinitet og temperatur ....................................................................... 9
3.3 Station Klintebjerg – vandstand ................................................................................... 12
3.4 2D årlig middel– salinitet ............................................................................................. 13
4 HD SCENARIO SAMMENLIGNET MED REFERENCEN ............................................ 14
4.1 Station SS08 – salinitet og temperatur ........................................................................ 14
4.2 Station ODF17 – salinitet og temperatur ..................................................................... 16
4.3 Station Klintebjerg – vandstand ................................................................................... 18
4.4 Boels Bro Bugt – salinitet og temperatur ..................................................................... 19
4.5 2D årlig middel – salinitet ............................................................................................ 22
5 AD SCENARIER SAMMENLIGNET MED REFERENCEN .......................................... 23
6 KONKLUSIONER ........................................................................................................ 25
7 REFERENCER ........................................................................................................... 26
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] i DHI

1 INDLEDNING
Projektets formål er at yde rådgivning og bistand vedrørende hydrodynamisk modellering
af udvidelsen af Odense Havn ved Lindø. Simuleringerne er baseret på den tidligere
kalibrerede og verificerede model fra 2004 (beskrevet i År 2004 modellering med 3D
Odense Fjord modellen, April 2005, og i Fynsværket – Fase 2: Modellering af effekter
på Odense Fjord, Etablering af hydrodynamisk model, Marts 2000).
De nye simuleringer og analyser inkluderer:
Ændring af modelopløsning fra 150 m til 50 m for et område der dækker Lindø
Havneterminal og bugten sydøst for terminalen samt minimum 300 m omkring.
Verifikation på at den nye nestede model kan reproducere resultaterne fra den gamle
model mht. tidevand og variationer i saltholdighed og temperatur.
Et års simulationer (2004) for situationen i dag og den planlagte udvidelse af Lindø
Havneterminal for at analysere eventuelle påvirkninger heraf i Odense Fjord vedrørende
vandstand, salinitet og temperatur. Resultater fra disse simuleringer leveres
også til klienten for Partikel Tracking simuleringer.
Simulering af to tre-ugers perioder til analyse af ændringen i opholdstiden i bugten
sydøst for terminalen (Boels Bro bugt).
Dette notat beskriver ændringerne i modellen, verifikation samt analyse af forskellen
mellem situation i dag og et scenarie med den planlagte udvidelse af Lindø Havneterminal.
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 1 DHI

2 SIMULERINGER
Der er udført simuleringer ved brug af 3D-modellerings software MIKE 3 fra MIKE by
DHI (version 2009). Først blev den gamle model (150m-reference) kørt igen, idet der
har været en del småopdateringer af softwaret siden 2004 simuleringerne. Derefter blev
den nye model med det højere opløsningsområde omkring Lindø Havneterminal simuleret
(150-50m-reference) og valideret mod den gamle model (simuleret for et helt år).
Scenariemodellen der beskriver den planlagte nye havneudvidelse og den nye uddybning
i området blev dernæst simuleret (150-50m-scenario) og sammenlignet med 150-
50m-reference simuleringen.
Endelig, for beskrivelse af ændringerne i opholdstiden i Boels Bro bugten, blev der kørt
fire advektion-dispersion (AD) simuleringer baseret på det hydrodynamiske setup, som
blev brugt til 150-50m-reference og 150-50m-scenarie. Der blev tilsat et passivt sporstof
i disse simuleringer som et startfelt i Boels Bro bugten (se Figur 5.1), idet reduktionen
i koncentrationen kan relateres til opholdstiden. To tre-ugers perioder blev simuleret,
som repræsenterer henholdsvis blæsende vintervejr og roligt sommervejr.
Alle simuleringer er opsummeret i Tabel 2.1.
Tabel 2.1 Simuleringer
Nr Navn Beskrivelser
1 150m-reference Hydrodynamisk simulering med gammel model setup til
validering af simuleringen med den nye nestede 50 m opløsningsområde
(Nr 2). Et års simulering.
2 150-50m-reference Hydrodynamisk simulering med den nye nestede 50 m opløsningsområde.
Et års simulering.
3 150-50m-scenarie Hydrodynamisk simulering med den nye nestede 50 m opløsningsområde
inkl. den planlagte nye havn. Et års simulering.
4 AD-reference-vinter Advektion-dispersion simulation (med HD setup som Nr 2)
med det initiale sporstoffelt som reference i Boels Bro bugten.
3 ugers simulering til at dække dynamiske forhold med
kraftigere vind. Reference til Nr 6.
5 AD-reference-sommer Advektion-dispersion simulation (med HD setup som Nr 2)
med det initiale sporstoffelt i Boels Bro bugten. 3 ugers
simulering til at dække det rolige sommervejr. Reference til
Nr 7.
6 AD-scenarie-vinter Advektion-dispersion simulation (med HD setup som Nr 3)
med det initiale sporstoffelt i Boels Bro bugten. 3 ugers
simulering til at dække dynamiske forhold med kraftigere
vind. Sammenligning af opholdstid med Nr. 4.
7 AD-scenarie-sommer Advektion-dispersion simulation (med HD setup som Nr 3)
med det initiale sporstoffelt i Boels Bro Bay. 3 ugers simulering
til at dække det rolige sommervejr. Sammenligning
af opholdstid med Nr. 5.
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 2 DHI

2.1 Bathymetri
Det gamle model-setup anvender to områder med forskellig opløsning; et ydre område
med en resolution på 450 m (Figur 2.1) og et indre område med en resolution på 150 m
(Figur 2.2). Det indre område måtte modificeres en anelse ved afgrænsningen til det nye
50-m opløsningsområde, fordi dybden er nødt til at være som i opløsningerne ved grænsen.
Figur 2.1 Ydre bathymetri, 450 m resolution (gamle model).
Den nye bathymetri med 50-m opløsning ses på Figur 2.4 og kan sammenlignes med
samme område i 150-m bathymetrien (Figur 2.3). 50-m området burger dybden fra 150m
bathymetrien, men er samtidig blevet finjusteret med nye dybdedata med 5 m opløsning,
der dækker området omkring terminalen og sejlrenden (data leveret af klienten).
I Figur 2.5 vises scenariebathymetrien med den nye udvidelse af havnen samt den nye
uddybning ved den vestlige og nordlige side af terminalen sammen med tegningen af
den planlagte havneudvidelse (tegning leveret af klienten).
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 3 DHI

Figur 2.2 150 m bathymetri (fra den gamle model med mindre justeringer som tilpasser grænsen til
den indre bathymetri.
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 4 DHI

Figur 2.3 150 m bathymetri – zoom ved Lindø Terminal (Inklusiv det nye havneområde).
Figur 2.4 Indre bathymetri, 50 m opløsning (ny).
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 5 DHI

Figur 2.5 Indre bathymetri, 50 m opløsning (ny) på scenarie simulering inklusiv det nye havneområde.
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 6 DHI

3 VALIDERING
150-50m-referencen blev valideret mod den gamle 150m-reference med hensyn til
vandstande, salinitet og temperatur. Observationerne er også indeholdt i valideringen for
at sikre at 150-50m-referencen beskriver området mindst lige så godt som 150mreferencen.
Tidsserier på vandstanden er sammenlignet ved Klintebjerg, og tidsserier af
saliniteten og temperatur er sammenlignet ved SS08 (lavt, kun et dybdelag) og ved
ODF17 (dybt, overflade og bund, 9 m, er benyttet). Stationerne er vist i Figur 3.1. Tidsserier
for hele året er vist for at analysere den årlige variation, såvel som for en måned
(juni) til afdækning af detaljer. Tidsserierne er også sammenlignet statistisk ved brug af
standardafvigelse, STD, på differencen modellerne imellem divideret med standardafvigelsen
på referenceværdien:
Dette statistiske tal indikerer, hvor stor differencen er sammenlignet med variationen i
den oprindelige tidsserie. Til sidst blev den årlige middel overfladesalinitet sammenlignet
i to dimensioner.
Figur 3.1 Målestationer til validering og sammenligning mellem reference og scenarie.
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 7 DHI

3.1 Station SS08 – salinitet og temperatur
Tidsserier af salinitet og temperatur på station SS08, inklusiv observationer, er sammenlignet
i Figur 3.2 og Figur 3.3. 150-50m-referencen og 150m-referencen afviger minimalt,
men er i praksis ens. Differencen mellem modelresultaterne er væsentlig mindre
end differencen modellerne imellem og observationerne.
I Tabel 3.1 viser den statistiske analyse at differencen mellem salinitettidsserierne er højere
(STD 0,5 psu eller 14,1%) end differencen mellem temperaturtidsserierne (0,1°C
eller 1,2%). Den relative forskel er størst for salinitet, idet den årlige temperaturvariation
er meget højere end den årlige salinitetsvariation.
Figur 3.2 Salinitet og temperature på station SS08. 150-50m referencen sammenlignet med 150m referencen
og observationer.
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 8 DHI

Figur 3.3 Salinitet og temperature i juni på station SS08. 150-50m referencen sammenlignet med
150m referencen og observationer.
Tabel 3.1 Statistisk sammenligning mellem 150-50 m referencen og 150m referencen ved SS08.
Parameter STDdifferens
STDdifferens/
STD150m reference
Salinitet 0,44 psu 14,1%
Temperatur 0,075°C 1,1%
3.2 Station ODF17 – salinitet og temperatur
I Figur 3.4 og Figur 3.5 vises tidsserier for salinitet og temperatur på ODF17, og den
statistiske forskel er præsenteret i Tabel 3.2. På denne station er forskellen mellem modelresultater
ligeledes meget mindre end forskellen mellem modellerne og observationer.
Den statistiske difference ved overfladen er mindre for både temperatur og salinitet
end ved bunden, hvilket kan skyldes at bathymetriændringer for det meste påvirker dybere
vand, og også at variationen i bundvandet er mindre.
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 9 DHI

Figur 3.4 Salinitet og temperature på station ODF17. 150-50m referencen sammenlignet med 150m
referencen og observationer.
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 10 DHI

Figur 3.5 Salinitet og temperature i juni på station ODF17. 150-50m referencen sammenlignet med
150m referencen og observationer.
Tabel 3.2 Statistisk sammenligning mellem 150-50 m referencen og 150m referencen på ODF17.
Parameter STDdifferens
STDdifferens/
STD150m reference
Salinitet, overflade 0,34 psu 14,5%
Temperatur, overflade 0,12°C 1,9%
Salinitet, bund 0,49 psu 23,1%
Temperatur, bund 0,40°C 7,0%
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 11 DHI

3.3 Station Klintebjerg – vandstand
Vandstanden er sammenlignet ved Klintebjerg og vist i Figur 3.6 og i Tabel 3.3. I Figur
3.6 er det ikke muligt at se nogen forskel mellem modellerne, da variationen i tid er høj
sammenlignet med difference. Den statistiske difference er dog så høj som 19% (STD 5
cm). Den højeste forskel mellem 150-50m-referencen og 150m-referencen er 11 cm,
hvilken er lille i sammenligning med variationen (ca. 150 cm). Det meste af variationen
skyldes en faseændring på ca. 30 minutter, hvilket ikke påvirker den overordnede modelanvendelighed.
Figur 3.6 Vandstand på station Klintebjerg. 150-50m referencen sammenlignet med 150m referencen
og observationer (Øverst hele simuleringsperioden og nederst juni måned).
Tabel 3.3 Statistisk sammenligning mellem 150-50 m referencen og 150m referencen ved Klintebjerg.
Parameter STDdifferens
STDdifferens/
STD150m reference
Vandstand 0.046 m 18,8%
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 12 DHI

3.4 2D årlig middel– salinitet
Den årlige middel overfladesalinitet (i 150-m opløsningsområdet) i 150-m-referencen er
18,42 psu og i 150-50m-referencemodellen er værdien marginalt lavere, 18,38 psu. Differencen
er vist i Figur 3.7. Den største forskel er fundet i de meget lavvandede relativt
lukkede dele af Odense fjord og ikke i omegnen af Lindø Havn.
Figur 3.7 Differencen i årlig middelsalinitet i overfladen. 150-50m referencen sammenlignet med 150m
referencen (værdi>0 betyder at 150-50m referencen er større end 150m referencen).
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 13 DHI

4 HD SCENARIO SAMMENLIGNET MED REFERENCEN
Scenariesimuleringen er sammenlignet med referencesimuleringen på samme måde som
referencesimuleringen blev valideret. Ligeledes er der foretaget en sammenligning af
salinitet og temperatur i Boels Bro bugten. Årlig middel overfladesalinitet er sammenlignet
i det indre 50m opløsningsområde, idet dette er området med den højeste potentielle
påvirkning fra den nye planlagte havn.
4.1 Station SS08 – salinitet og temperatur
Salinitet og temperatur ved station SS08 er sammenlignet i Figur 4.1 og Figur 4.2, og
statistik i Tabel 4.1. Scenariet giver næsten nøjagtig samme værdier som referencen.
Figur 4.1 Salinitet og temperatur ved station SS08. Scenarie sammenlignet med referencen.
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 14 DHI

Figur 4.2 Salinitet og temperatur i juni ved station SS08. Scenarie sammenlignet med referencen.
Tabel 4.1 Statistisk sammenligning mellem scenarie og reference ved SS08.
STDdifferens/
Parameter STDdifferens
STDreference
Salinitet 0,027 psu 0,88%
Temperatur 0,003°C 0,05%
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 15 DHI

4.2 Station ODF17 – salinitet og temperatur
I Figur 4.3 og Figur 4.4 ses tidsserier af salinitet og temperature ved station ODF17 og
den statistiske forskel vises i Tabel 4.2. Simuleringerne er næsten identiske, selvom differencen
er lidt højere end ved stations SS08, hvilket sandsynligvis skyldes dens placering
tættere på det modificerede område.
Figur 4.3 Salinitet og temperatur ved station ODF17. Scenarie sammenlignet med referencen.
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 16 DHI

Figur 4.4 Salinitet og temperatur i juni ved station ODF17. Scenarie sammenlignet med referencen.
Tabel 4.2 Statistisk sammenligning mellem scenarie og reference ved ODF17.
STDdifferens/
Parameter STDdifferens
STDreference
Salinitet, overflade 0,084 psu 3,6%
Temperatur, overflade 0,044°C 0,70%
Salinitet, bund 0,16 psu 7,5%
Temperatur, bund 0,12°C 2,2%
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 17 DHI

4.3 Station Klintebjerg – vandstand
Tidsserier af vandstanden ved Klintebjerg (Figur 4.5) såvel som den statistiske difference
(Tabel 4.3) viser, at forskellen mellem simuleringerne er ubetydelig.
Figur 4.5 Vandstand ved station Klintebjerg. Scenarie sammenlignet med referencen.
Tabel 4.3 Statistisk sammenligning mellem scenarie og reference ved Klintebjerg.
STDdifferens/
Parameter STDdifferens
STDreference
Vandstand 0,0011 m 0,46%
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 18 DHI

4.4 Boels Bro Bugt – salinitet og temperatur
Salinitet og temperatur blev også sammenlignet inde i Boels Bro bugten (data taget ved
punktet vist i Figur 4.6), da dette er området der vil blive påvirket mest af den nye havneudvidelse.
Den årlige middelsalinitet ved dette punkt er 19,58 psu i referencen og
19,75 psu i scenariet. Den årlige middeltemperatur er 9,61 °C i referencen og 9,64 °C i
scenariet.
I Figur 4.7 og Figur 4.8 vises tidsserier på salinitet og temperatur. Differencen er synlig
i tidsserierne, specielt i temperaturen, som bliver lidt højere om sommeren (op til 1 °C)
og lavere om vinteren i scenariet. Den statistiske difference er vist i Tabel 4.4, og indikerer
også en længere vandskiftetid i scenariet, idet STDdifferens værdien giver 0,6 psu
(27%).
Boels bro Bay
Figur 4.6 Kort med punkt der beskriver salinitet og temperatur fra tidsserier målt i Boels Bro bugten..
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 19 DHI

Figur 4.7 Salinitet og temperature ved station Boels Bro bugt. Scenarie sammenlignet med referencen.
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 20 DHI

Figur 4.8 Salinitet og temperatur i juni ved station Boels Bro bugt. Scenarie sammenlignet med referencen.
Tabel 4.4 Statistisk sammenligning mellem scenarie og reference ved Boels Bro bugt.
STDdifferens/
Parameter STDdifferens
STDreference
Salinitet 0,60 psu 27,1%
Temperatur 0,60 °C 9,1%
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 21 DHI

4.5 2D årlig middel – salinitet
Årlig middelsalinitet i overfladen i det indre 50m opløsningsområde er 19,329 psu i referencesimuleringen
og 19,331 psu i scenariesimuleringen. Denne forskel på 0,002 psu
er ubetydelig. Den årlige 2-dimensionelle forskel (Figur 4.9) viser at den største difference
ligger tæt ved den nye havneudvidelse og er under 0,2 psu.
Figur 4.9 Difference I årlig middelsalinitet I overfladelaget. Scenarie sammenlignet med referencen
(værdier>0 betyder at scenariet er højere end referencen).
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 22 DHI

5 AD SCENARIER SAMMENLIGNET MED REFERENCEN
Til sidst er opholdstiden inde i Boels Bro bugten sammenlignet imellem scenarie og reference.
Dette er udført ved at analysere reduktionen af et passivt sporstof, der er tilføjet
som et initialfelt i bugten (Figur 5.1). Som en start er koncentrationen inde i bugten 100
[enheder] og alle andre steder er koncentrationens 0. Reduktionen i punktet Bay 1 er
analyseret.
For at dække forskellige sæsoner er der simuleret to perioder. For perioden der viser
vinterdage med megen blæst blev udvalgt perioden 1. marts til 21. marts. Den gennemsnitlige
vindhastighed i denne periode var 6,1 m/s og den gennemsnitlige vindhastighed
i de første to dage af perioden var 6,4 m/s (de første par dage er absolut vigtige for resultaterne).
Den anden periode (16. juli til 5. august) dækker det mere rolige sommervejr.
I løbet af denne periode var den gennemsnitlige vindhastighed 3,1 m/s og i de første
to dage var den 2,9 m/s.
Bay 1
Figur 5.1 Initialfeltet med passiv sporstofkomponent (koncentration=100 i Boels Bro bugten), inklusiv
placering af den udtrukne tidsserier for koncentrationen (Bay 1).
Reduktionen i den passive komponent ses i Figur 5.2 (vinter) og i Figur 5.3 (sommer).
Det ses tydeligt at reduktionen er meget langsommere i scenariet for begge perioder,
hvilket viser at opholdstiden (vandskiftet) er længere i scenariet. Dette var forventet,
fordi bugten er meget mere lukket i scenariet.
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 23 DHI

Figur 5.2 Koncentration af component ved Bay 1 i vintersimuleringsperioden (x-axis knækker når
begge kurver er 0). Scenarie sammenlignet med referencen.
Figur 5.3 Koncentration på component ved Bay 1 I sommer simuleringsperioden (x-axis knækker når
begge kurver er 0). Scenarie sammenlignet med referencen.
Tilbagetrækningen af sporstoffet er sammenlignet numerisk på baggrund af tiden for
90% reduktion i sporstoffet (T90). Tallene er vist i Tabel 5.1. Faktor mellem tallene er
ca. 6, hvilket betyder at opholdstiden er omkring seks gange længere i scenariet. Det er
desuden tydeligt at cirkulationstiden er meget mindre i vinterens blæsevejr end i den
mere rolige sommer periode. Opholdstiderne (T90) selv i scenariet er dog under 5 dage
om sommeren.
Tabel 5.1 T90 (tiden når 90% af komponenten er ude af Boels Bro bugten) for reference og scenarie i
de to AD-simuleringsperioder. Inklusiv faktoren mellem reference og scenarie.
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 24 DHI
T90
Periode Simulation
(timer)
Vinter
Reference
Scenarie
5,5
34,5
Sommer
Reference
Scenarie
18,1
108
T90(scenarie)/
T90(reference)
6,3
6,0

6 KONKLUSIONER
150-50m-referencemodellen giver i praksis samme resultat som den gamle 150mreferencemodel.
Den nye model med den højere opløsning omkring Lindø terminalen
kan derfor siges at være lige så godt kalibreret som den tidligere grovere model, og
dermed umiddelbart anvendelig for analysen af effekter af opfyldning og uddybning ved
Lindø.
Forskellen mellem resultater for salinitet, temperatur og vandstand mellem scenariesimulering
og referencesimulering er meget lille for Odense Fjord som helhed. Dette viser
at opfyldningen ikke ændrer de overordnede vanskifteforhold i Odense Fjord mærkbart.
I Boels Bro bugten er forskellene i salinitet og temperatur gennem året større, med
sommertemperaturer op til 1°C højere som følge af det reducerede vandskifte med opfyldningen.
Middel-, maksimums- og minimumsværdien af salinitet er dog ikke påvirket
af opfyldningen, men alene tilpasningen til nye saliniteter under stigninger eller fald
i salinteten.
Opholdstiden i Boels Bro bugten er omkring 6 gange længere i scenariesimuleringen.
Om sommeren kan opholdstiden således komme op på 5 døgn (målt som T90) i scenariet
med opfyldningen. Den overordnede opholdstid i Odense Fjord er til sammenligning en
del længere. Denne længere opholdstid er årsagen til de ovenfor fundne ændringer i
temperatur og salinitet.
Den endelige konklusion af dette studie er, at den planlagte nye udvidelse af Lindø
Havn i driftsfasen (efter etablering) ikke vil have nogen betydelig påvirkning på det fysiske
miljø i Odense Fjord, og kun vil påvirke det fysiske miljø i Boels Bro bugten i
mindre grad.
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 25 DHI

7 REFERENCER
/1/ DHI, År 2004 modellering med 3D Odense Fjord modellen. Report til Fyns
Amt, April 2005.
/2/ DHI, Fynsværket – Fase 2: Modellering af effekter på Odense Fjord, Etablering
af hydrodynamisk model. Report til A/S Fynsværket, Marts 2000.
notat_odense_havn_da_v2-bgr-ish[1] 26 DHI

10. oktober 2011
Projekt nr. 203 388
Udarbejdet af HKD
Kontrolleret af RHO
Godkendt af
NIRAS A/S
Åboulevarden 80
Postboks 615
8100 Århus C
Odense Havn
VVM-REDEGØRELSE ODENSE HAVNETERMINAL
Luftemissioner
Indhold
CVR-nr. 37295728
Tilsluttet FRI
www.niras.dk
T: 8732 3232
F: 8732 3200
E: niras@niras.dk
Notat
1 Indledning ....................................................................................................... 3
2 Luftforurening................................................................................................. 3
2.1 Partikler (PM10, PM2,5 og PM0,1)........................................................................ 3
2.2 Kvælstofoxider (NOx)........................................................................................ 4
2.3 SO2 ................................................................................................................... 4
2.4 Flygtige kulbrinter (VOC).................................................................................. 5
2.5 Energiforbrug og kuldioxid (CO2)...................................................................... 5
3 Luftkvalitet ...................................................................................................... 5
3.1 Overvågning ..................................................................................................... 5
3.2 Målinger og status ............................................................................................ 6
3.3 Plan for den fremtidige luftkvalitet .................................................................... 8
4 Skibstrafik ....................................................................................................... 9
4.1 Energiforbrug og luftforurening......................................................................... 9
4.2 Regulering ...................................................................................................... 10
4.2.1 Kvælstof ......................................................................................... 11
4.2.1.1 Svovl ...............................................................................................13
4.2.2 Partikler.......................................................................................... 14
5 Vejtrafik ......................................................................................................... 15
5.1 Udledninger .................................................................................................... 15
5.2 Regulering ...................................................................................................... 16
6 Erhverv .......................................................................................................... 17
7 Eksisterende forhold.................................................................................... 18
7.1 Eksisterende virksomheder ............................................................................ 18
7.2 Luftkvalitet ...................................................................................................... 19
8 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen................................................................. 20
9 Miljøpåvirkninger i driftsfasen .................................................................... 21
9.1 Havneaktiviteter.............................................................................................. 22
9.1.1 Produktionshavn for Femern Bælt ................................................. 22
D: 87 32 33 01
M: 20 32 90 37
E: hkd@niras.dk

9.1.2 Odense Havneterminal .................................................................. 22
9.2 Skibstrafik ....................................................................................................... 24
9.2.1 Kvælstof ......................................................................................... 24
9.2.2 Svovl .............................................................................................. 25
9.2.3 Partikler.......................................................................................... 26
9.3 Vejtrafik........................................................................................................... 27
9.4 Samlet vurdering af påvirkning ....................................................................... 27
10 Referencer..................................................................................................... 28
Side 2 / 29

1 INDLEDNING
Luftforurening er et kompliceret resultat af udledning, spredning i luften og kemiske
og fysiske omdannelser i atmosfæren. Lave kilder (f.eks. trafik og lokal boligopvarmning)
kan give anledning til høj lokal luftforurening, og sådanne kilder i byområdet
kan derfor medføre relativ stor eksponering af befolkningen.
Forureningen fra høje punktkilder (f.eks. skorstene fra kraftværker) fortyndes betydeligt,
før den når jordoverfladen, og giver derfor ikke anledning til væsentlig eksponering
af befolkningen i Danmark, men bidrager til den generelle baggrundsforurening i
Europa. Tilsvarende påvirkes Danmark i betydelig grad af forureningen fra det øvrige
Europa, herunder også fra skibe.
Herudover er der en række naturlige kilder til luftforurening, f.eks. jordstøv, salt fra
havet og skovbrande. Disse kilder ligger dog i vid udstrækning uden for menneskets
kontrol.
Luftforurening kan have lokale og regionale konsekvenser for såvel natur som for
menneskers sundhed samt globale konsekvenser i form af klimapåvirkninger.
2 LUFTFORURENING
Ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er det især luftforurening med partikler, der
har betydning. Partikelforurening kan forårsage hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme,
allergi og kræft.
En række andre stoffer, eksempelvis ozon (O3) og kvælstofdioxid (NO2), giver også
anledning til sundhedseffekter, men disse effekter vurderes at være langt mindre
alvorlige end effekten af partikelforureningen.
Miljøet skades især af udslippet af kvælstofoxider (NOx = NO + NO2) og ammoniak
(NH3). Disse stoffer bidrager især til overgødskning, og er bl.a. ansvarlig for 20-40 %
af tilførslen af næringsstoffer fra menneskeskabte kilder til danske farvande. Svovldioxid
(SO2) bidrager til forsuring af naturområder. Udledningen af CO2 har primært
betydning i relation til klimapåvirkninger (Danmarks Miljøundersøgelser, u.å).
2.1 Partikler (PM10, PM2,5 og PM0,1)
Luftforurening med partikler er et resultat af emissioner fra f.eks. dieselmotorer og
brændeovne, spredning i luften og kemiske og fysiske omdannelser. Endelig findes
naturlige kilder til partikler i luften f.eks. jordstøv. Almindeligvis anvendes begreberne
PM10, der omfatter partikler op til 10 µm i diameter, PM2,5 (op til 2,5 µm) og PM0,1 (op
til 0,1 µm). De fine partikler (under 2,5 µm) kan holde sig svævende i flere uger og
dermed transporteres over store afstande. Som følge af fysiske og kemiske processer
i atmosfæren indeholder disse partikler en stor andel af ammoniumsulfat og ammoniumnitrat.
Sulfat og nitrat stammer hovedsageligt fra forbrændingsprocesser
Side 3 / 29

Figur 1 Kilder til udledning
af partikler (Palmgren et
al., 2009)
(udsendt som SO2 og NOx), mens ammonium hovedsageligt stammer fra landbrugets
udslip af ammoniak (Figur 1).
Grove, luftbårne partikler dannes typisk ved forskellige mekaniske processer f.eks.
jord- og vejstøv, grusning og saltning, dæk- og kørebaneslid, byggeri og industrielle
aktiviteter. De mindste partikler (< 2,5 µm) er de mest skadelige for helbredet. Der er
imidlertid stadig stor usikkerhed om sammenhæng mellem sundhedsskader og partikelstørrelser.
2.2 Kvælstofoxider (NOx)
NOx er en samlet betegnelse for kvælstofoxiderne NO og NO2. NO2 er luftvejsirriterende
og kan nedsætte lungefunktionen og menneskers modstandskraft mod infektioner
i lungerne. NO2 er især et problem for personer med luftvejssygdomme, f.eks.
astma og bronkitis. NO er langt mindre skadelig, men kan i atmosfæren omdannes til
NO2. Forurening med kvælstofoxider stammer overvejende fra forbrænding, fordi der
ved forbrænding dannes NOx ud fra luftens indhold af frit kvælstof (N2) og brændslerne
indeholder kvælstofforbindelser.
2.3 SO2
Svovldioxid (SO2) dannes bl.a. ved afbrænding af fossilt brændstof. SO2 omdannes
til svovlsyre og sulfat i løbet af omkring et døgn. Omdannelseshastigheden er meget
afhængig af temperatur og luftfugtighed. Svovlsyre er en medvirkende årsag til "sur
nedbør".
Side 4 / 29

Svovldioxid kan give anledning til luftvejsproblemer. Der er derfor fastsat grænseværdier
for, hvor meget SO2 der må være i luften.
I løbet af de sidste ca. 20 år har afsvovling af brændstof og bedre røggasrensning
bevirket, at SO2-koncentrationen i luften i danske byer er faldet med omkring en faktor
10 (Danmarks Miljøundersøgelser, u.å).
2.4 Flygtige kulbrinter (VOC)
Flygtige kulbrinter (VOC) har stor betydning for luftforureningens miljø- og sundhedsmæssige
virkninger. De kan medvirke til dannelse af fotokemisk luftforurening,
give anledning til lugtgener eller simpelthen være giftige i sig selv. Tunge flygtige
kulbrinter kan desuden have sundhedsmæssig betydning som partikler eller adsorberet
til overfladen af partikler.
2.5 Energiforbrug og kuldioxid (CO2)
Energiforbrug og det tilknyttede CO2-udslip har primært betydning i det globale perspektiv.
CO2 er en drivhusgas, som bidrager til den globale opvarmning med tilhørende
risiko for klimaforandringer.
3 LUFTKVALITET
3.1 Overvågning
Luftforureningen i Danmark overvåges af DMU i forbindelse med det landsdækkende
luftkvalitetsmåleprogram (LMP). LMP består af 11 målestationer fordelt i de fire største
danske byer (København, Århus, Aalborg og Odense) samt to målestationer
placeret i baggrundsområder uden for byerne (Keldsnor på Langeland og Lille Valby
ved Roskilde). Målestationerne i Odense repræsenterer såvel gade påvirket af trafik
(Albanigade) samt bybaggrund (Odense Rådhus). Danmark har også et andet luftovervågningsprogram
kaldet baggrundsovervågningsprogrammet (BOP), som primært
fokuserer på luftkvaliteten i danske baggrundsområder. Placering af målestationer
er vist i Figur 2.
Side 5 / 29

Figur 2 Placering af målestationer
for overvågning
af luftkvalitet (Danmarks
Miljøundersøgelser,
2008a)
3.2 Målinger og status
I Figur 3 er givet en status over, hvorledes den målte luftforurening i Danmark ligger i
forhold til de eksisterende grænseværdier for luftkvalitet. Det er partikler (PM10) og
NOx, der nogle steder ligger over grænseværdierne.
Side 6 / 29

Figur 3 Status på luftforurening
i forhold til eksisterende
grænseværdier for
luftkvalitet (Danmarks
Miljøundersøgelser,
2008a)
Luften i bybaggrund, det vil sige i byområder mere end 50 m fra trafikeret gade, bruges
normalt som det bedste mål for befolkningens eksponering for luftforurening. I
Tabel 1 er opstillet en omtrentlig fordeling mellem bidraget fra danske og udenlandske
kilder for hhv. luft på landet, i byen (bybaggrund) og langs trafikerede gader (Miljøministeriet,
2008).
Tabel 1 Omtrentlig fordeling mellem danske og udenlandske kilder for luft på landet, i byen (bybag-
grund) og langs trafikerede gader (Miljøministeriet, 2008)
Stof På landet Bybaggrund Langs gader
Partikler (PM10) ca. 18 µg/m 2
20-22 µg/m 3
25-45 µg/m 3
Heraf fra Danmark 20-30 % 30-50 % 55-75 %
Kvælstofoxid (NOx) ca. 10 µg/m 2
ca. 20 µg/m 2
ca. 50 µg/m 2
Heraf fra Danmark 10-30 % 55-65 % 82-86 %
Det ses af Tabel 1, at koncentrationen af luftforurening er størst langs trafikerede
gader og mindst på landet. Desuden ses, at udenlandske kilder forårsager en meget
stor del af partikelforureningen, selv langs trafikerede gader i byerne. Det skyldes, at
en stor del af partikelforureningen transporteres over meget store afstande. Derfor er
det de samlede emissioner i f.eks. Europa, der er meget afgørende for forureningsniveauet,
mens lokale kilder er mindre betydende. For kvælstofoxid stammer en lidt
større andel fra nationale kilder.
Side 7 / 29

Figur 4 Partikler (PM10)
(Miljøstyrelsen, 2005a)
Søjlediagrammet i Figur 4 viser forskellen på partikelindhold på landet, i bybaggrund
og i en stærkt trafikeret gade. Det røde bidrag fra trafik i en stærkt trafikeret gade er
et eksempel på den lokale påvirkning. Det blå bidrag fra fjerntransporterede partikler
og det naturlige baggrundsniveau udgør den regionale påvirkning. En stor del af de
fjerntransporterede partikler er menneskeskabte i forbindelse med industri, elektricitetsproduktion,
fyringsanlæg, skibsfart og markafbrænding. Kun en meget lille del af
de fjerntransporterede partikler skønnes at komme fra danske kilder (Miljøstyrelsen,
2005a).
3.3 Plan for den fremtidige luftkvalitet
Luftkvaliteten i Danmark og de danske byer er i dag markant bedre, end den var for
20 år siden jf. Figur 5. Regeringen har udarbejdet en luftstrategi, der skal resultere i
endnu renere luft i byerne og mindre forurening fra blandt andet skibsfarten, brændeovne,
trafik mv. (Miljøministeriet, 2008).
Side 8 / 29

Figur 5 Udviklingen i de
danske udledninger af
SO2, NOx og bly (Pb)
(Miljøministeriet, 2008)
4 SKIBSTRAFIK
4.1 Energiforbrug og luftforurening
Luftforurening fra skibstrafik kan have lokale og regionale konsekvenser for såvel
natur som for menneskers sundhed samt globale konsekvenser i form af klimapåvirkninger.
Den samlede luftforurening fra skibsfart har generelt været stigende over de senere
år. Det skyldes dels vækst i skibsfarten, dels at reglerne for luftforurening fra skibe
ikke er så stramme som reglerne for landbaserede kilder. Skibstrafikkens bidrag til
luftforureningen består primært af kvælstofoxider (NOx), svovldioxid (SO2) og partikler.
I 2000 udgjorde skibsfartens udslip af NOx og SO2 i europæiske farvande omkring 30
% af udslippet fra landbaserede kilder i EU (Miljøministeriet, 2008).
Omkring halvdelen af al partikelforurening i danske byer kommer via fjerntransport,
og en betydelig del stammer fra skibsfart. Når det handler om skibsfart og luftforurening,
så er de helt store bidragsydere NOx og ikke mindst SO2. Sidstnævnte skyldes
det store indhold af svovl i skibenes fuelolie, der i et vist omfang bruges af den nationale
skibsfart, og som er meget udbredt i den internationale skibsfart (Palmgren et
al., 2009).
DMU har i 2008 opgjort energiforbrug og emissioner fra søfart i Danmark for perioden
fra 1990 – 2005 og beregnet en prognose for udviklingen fra 2006 – 2030 for
kategorierne international søfart, national søfart og fiskeri. International søfart er
Side 9 / 29

transport mellem en dansk havn og en udenlandsk havn. National søfart er transport
mellem to danske havne, og omfatter store færger, øfærger og øvrig national søfart.
Fiskeri omfatter den nationale fiskerflåde (Danmarks Miljøundersøgelser, 2008b).
Tabel 2 viser den procentvise fordeling i energiforbrug og emission af NOx, partikler
og SO2 for 2005. International søfart har langt den største andel af søfartens samlede
energiforbrug og emissioner, også i prognoseperioden.
Tabel 2 Energiforbrug og forurening fra skibstrafik, 2005 (Danmarks Miljøundersøgelser, 2008b)
2005 Energiforbrug % NOx % Partikler % SO2 %
International søfart 75 81 95 96
National søfart 10 8 3 2
Fiskeri 15 11 2 2
4.2 Regulering
Luftforurening fra skibe er primært reguleret internationalt af FN´s søfartsorganisation
IMO, der i oktober 2008 godkendte et sæt nye regler for udslip af NOx og SO2 fra
skibe.
Svovludledning fra brændstoffet skal fremover trinvis nedsættes med 90 % frem til
2020, så svovlindholdet højst må udgøre 0,5 % i modsætning til de nuværende 4,5
%. Endnu større er ambitionen i både Nordsøen og Østersøen, der er blevet udpeget
til såkaldte emissions-kontrolområder (ECA), hvor svovlindholdet højst må udgøre
0,1 % i modsætning til de nuværende 1,5 %. Partikelemissionen vil hermed blive
kraftigt reduceret, idet den hovedsageligt hænger sammen med fueloliens indhold af
svovl (sulfatpartikler) (IMO, 2008).
Lignende regulering er kommet på plads for at reducere udslippet af NOx fra skibes
motorer med cirka 80 % jf. Figur 6.
Side 10 / 29

Figur 6 NOx emissionsgrænse
som funktion af
motorens effekt (RPM)
(Danmarks Rederiforening,
u.å.)
Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening har i 2009 indgået et forureningsbekæmpende
partnerskab, der skal sikre, at den danske og internationale skibsfart lever op
til IMO-kravene i danske og internationale farvande, og skal styrke aktiviteter, forskning
og udvikling af miljøteknologi, der sigter mod reduktion af NOx, SO2 og partikler
fra skibsfarten.
4.2.1 Kvælstof
Emissionen af NOx fra skibstrafik bidrager hovedsagelig til luftforurening lokalt, dvs.
over de danske farvande.
I Danmark og på europæisk plan er det en målsætning, at naturen ikke må modtage
mere luftforurening, herunder kvælstof, end den kan tåle. Der er dog ingen direkte
målsætning om størrelsen af kvælstofdeposition til de danske farvande.
DMU har beregnet en samlet deposition af kvælstof til de danske farvande i år 2007
på 77.000 ton N, hvilket med et samlet farvandsareal på 105.000 km 2 giver en gennemsnitlig
deposition på 7,3 kg N/ha jf. Figur 7 og Tabel 3 (NOVANA, 2009).
Side 11 / 29

Figur 7 Den samlede
deposition af kvælstofforbindelser
beregnet for
2007. Depositionen angiver
en middelværdi for
felterne; for felter med
både vand- og landoverflade
vises altså en middeldeposition
for de to
typer af overflade. Depositionen
er givet i kg N/ha/år
(NOVANA, 2009)
Tabel 3 Den samlede kvælstofdeposition til de danske hovedfarvande beregnet for 2007. Tabellen
angiver også deposition til de svenske dele af Kattegat og Øresund (NOVANA, 2009)
Hovedfarvand Deposition
tons/år
Deposition
kg N/ha/år
Areal
km 2
Nordsøen – dansk del 35.100 7,2 48.754
Skagerrak – dansk del 5.900 5,7 10.329
Kattegat – svensk del 4.600 6,8 6.743
Kattegat – dansk del 12.200 7,2 16.830
Nordlige Bælthav 3.200 8,1 3.909
Lillebælt 2.300 10,7 2.171
Storebælt 4.000 9,0 4.519
Øresund – dansk del 1.000 7,3 1.336
Øresund – svensk del 700 7,4 950
Sydlige Bælthav – dansk del 2.300 9,1 2.547
Østersøen – dansk del 10.800 7,3 14.926
Alle danske farvandsområder 77.000 7,3 105.320
Som det ses af Tabel 3 ligger depositionen i farvandene omkring Odense Fjord på
8,1 kg N/ha/år (Nordlige Bælthav).
Side 12 / 29

Figur 8 Den samlede
antropogene deposition af
svovlforbindelser beregnet
for 2007. Depositionen er
givet i kg S/ha/år (NOVA-
NA, 2009)
Usikkerheden på modelberegningerne vurderes til op mod 30 % for de åbne farvande,
mens usikkerheden kan være op mod 50 % for de kystnære områder, fjorde, vige
og bugter.
DMU har for år 2000 angivet, at emissioner af kvælstofoxider fra skibstrafik kun udgør
omkring 7 % af den samlede deposition (NOVANA, 2000).
4.2.1.1 Svovl
Emissionen af svovl er mest et problem i forhold til forsuring på land. Der er ikke
opstillet specifikke målsætninger for svovldepositionens størrelse i Danmark. Den
gennemsnitlige årlige antropogene deposition af svovl ligger på ca. 5,4 kg S/ha. Depositionen
varierer kun lidt mellem de forskellige dele af landet, hvilket hænger sammen
med, at størstedelen af svovlen er transporteret til Danmark fra landene syd og
vest for Danmark, samt fra den internationale skibstrafik, idet svovlforbindelser kan
transporteres 1.000 km eller mere via luften. De danske kilder bidrager på landsplan
kun med 7 % af den samlede deposition. Af Figur 8 fremgår det, at depositionen til
dele af farvandsområderne er højere end depositionen til dele af landområderne. Det
skyldes den store skibstrafik gennem de danske farvande, som grundet højt svovlindhold
i brændstoffet udleder store mængder svovl i disse områder (NOVANA,
2009).
Side 13 / 29

Figur 9 Partikelemission
fra skibstrafik i 2006
(øverst) og 2020 (nederst)
fordelt på typen af partikler
(TSP = Total Suspended
Particulate Matter,
PM10,= partikler mindre
end 10 µm, PM2,5 = partikler
mindre end 2,5 µm,
National søfart = store
færger, øfærger og øvrig
transport mellem to danske
havne, Fiskeri = den
nationale fiskeriflåde,
International søfart =
transport mellem en dansk
havn og en international
havn) (Danmarks Miljøundersøgelser,
2008b)
Skibstrafik udgør i hovedparten af Danmark og farvandene omkring mere end 54 %
af den samlede deposition af SO2 og 25-35 % af SO4 -- (Danmarks Miljøundersøgelser,
2008c).
4.2.2 Partikler
Emissionen af partikler fra skibstrafik er i Figur 9 vist for hhv. national søfart, fiskeri
og international søfart.
ton
ton
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
TSP PM10 PM2,5
TSP PM10 PM2,5
National søfart
Fiskeri
International søfart
National søfart
Fiskeri
International søfart
Ved fremskrivning af emissionen af partikler til 2020 er der forventet et fald i emissionen
af partikler på 72 % pga. oprettelse af ECA områder fra 2007. Der er ikke i beregningen
medtaget de nye IMO regler fra 2008.
Side 14 / 29

Figur 10 Partikeludledning
fra udstødning (PM2,5) i
Danmark, fordelt på køretøjskategorier
i 2005
(t.v.) og udviklingen fra
1985 til 2005 (t.h.) (Palmgren
et al., 2009)
Den langt overvejende del af emissionen af partikler fra skibe stammer fra den internationale
søfart. Da partikelemissionen fra skibstrafik hovedsageligt skyldes fuelolies
indhold af svovl (sulfatpartikler) og svovlforbindelser kan transporteres 1.000 km eller
mere via luften, har emissionen af partikler fra skibe størst betydning nationalt.
Det betyder, at det er skibstrafikken over et stort område, som f.eks. Nordeuropa, der
påvirker luftens indhold af partikler, hvorimod det enkelte skibs specifikke sejlrute
eller anløbshavn i Danmark ikke har væsentlig betydning for luftens partikelindhold.
5 VEJTRAFIK
5.1 Udledninger
Luftforurening fra vejtrafikken har konsekvenser både lokalt, regionalt og globalt.
Den lokale luftforurening fra vejtrafikken er et udtryk for koncentrationen af stoffer
omkring vejen, der har sundhedsskadelig effekt på mennesker. Det drejer sig primært
om stofferne: NO2, CO, partikler og kulbrinter herunder benzen. For at vurdere
den lokale luftforurening ses derfor på luftkvaliteten i gaderum.
Regionalt påvirker luftforureningen fra vejtrafikken flora og fauna, og globalt bidrager
CO2-udslippet fra vejtrafikken til drivhuseffekten og dermed den globale opvarmning.
Størstedelen af forureningen i Europas byer kan henføres til transportsektoren. En
rapport fra Det Europæiske Miljøagentur oplyser, at transportsektoren fortsat er hovedkilden,
hvad angår nitrogenoxider (NOx), og den næststørste kilde, hvad angår
partikelemissioner (PM10 og PM2,5) i EU. Selv om de skadelige emissioner fra transporten
er faldende i de fleste EU-medlemsstater, er luftkvaliteten fortsat problematisk
i byområder (EU, 2008).
I Figur 10 er vist udviklingen i emissionen af partikler (PM2,5) fra udstødning i Danmark
fordelt på køretøjstyper i 2005.
Side 15 / 29

Figur 11 Illustration af
spredningen af forurening
i et lukket gaderum
(Palmgren et al., 2009)
Koncentrationen af skadelige stoffer i et gaderum er størst, hvis der er tale om en
gadeslugt. Det vil sige en gade med høje bygninger på hver side. Gaden ligger i læ
af bygningerne og vinden kan kun i mindre grad rense luften, se Figur 11.
Hvis gaden er omgivet af mere spredt bebyggelse, vil vinden i højere grad blæse de
skadelige stoffer væk fra området.
5.2 Regulering
For vejtrafikken er udledningerne fra udstødningen reguleret af EU i de såkaldte
EURO-normer, som stiller krav til de maksimale udledninger af en række luftforurenende
stoffer herunder kvælstofoxider, svovldioxid, flygtige kulbrinter, kulmonooxid
og partikler. Figur 12 viser et eksempel for udledningen af partikler og kvælstofoxider
fra nye tunge køretøjer og årene for deres ikrafttræden. Man har koblet grænseværdier
for partikler og kvælstofoxider sammen, fordi man ofte kan regulere dem
samtidigt ved teknologiske tiltag. Der findes tilsvarende normer for andre mobile
kilder, f.eks. person- og varebiler, motorcykler, knallerter, traktorer, entreprenørmaskiner
mm.
Side 16 / 29

Figur 12 EU’s EUROnormer
for udledningen af
partikler og kvælstofoxider
fra nye, tunge køretøjer.
Tabellen viser årene for
deres ikrafttræden (Palmgren
et al., 2009)
Nyeste EU-normer for dieseldrevne person- og varebiler betyder, at partikelfiltre vil
være obligatoriske på nye biler fra hhv. 2011 (personbiler) og 2012 (varebiler).
Nye EU normer for tunge køretøjer vil betyde, at partikelfiltre og SCR-katalysatorer
bliver obligatorisk på nye køretøjer fra 2015.
EU stiller også krav til brændselskvaliteten, f.eks. indholdet af svovl, benzen og aromater.
6 ERHVERV
Danske virksomheder skal altid bruge den bedst tilgængelige teknik, forkortet BAT.
BAT betyder, at forureningen samlet set bliver mindst mulig. Dette gælder også virksomheder,
som udleder stoffer til luften. Virksomheder forurener typisk luften gennem
industriproduktion eller produktion af energi ved afbrænding af gas, kul el.lign.
Princippet i regulering af luftforureningen fra erhverv er udover anvendelse af BAT for
processer, at der dernæst skal ske rensning ved hjælp af BAT. Dvs. at der først skal
vælges den bedste teknologi, og efterfølgende den bedste rensningsteknik. Endelig
skal skorstene og afkast dimensioneres således, at der sker en tilstrækkelig fortynding,
så der sikres en god luftkvalitet i omgivelserne.
Side 17 / 29

Miljøstyrelsens luftvejledning (Miljøstyrelsen, 2001) og B-værdivejledning (Miljøstyrelsen,
2002, 2008) kan man læse, at virksomhederne har pligt til at begrænse udledningen
af forurenende stoffer og til at påvirke natur og miljø mindst mulig. Det er
disse vejledninger, som kommunerne bruger til at formulere krav overfor virksomheder,
der forurener luften.
Udover luftvejledningen og B-værdivejledningen findes en række bekendtgørelser.
De henvender sig enten til specifikke brancher eller sætter regler for udledningen
med særlige stoffer.
Herudover er der via krav til indhold af bl.a. svovl i brændsel, regulering af emissioner
fra store fyringsanlæg igennem årene sket en markant reduktion i udledningen af
SO2 og NOx.
7 EKSISTERENDE FORHOLD
Luftkvaliteten i området, hvor Odense Havneterminal ønskes udvidet, er påvirket dels
af de aktiviteter, der foregår i området, dels af baggrundsbelastningen.
Området er udlagt til erhvervs- og havneformål. Der er relativ stor afstand til forureningsfølsom
arealanvendelse. Munkebo by ligger ca. 1 km fra havneterminalen. Der
er ikke andre aktiviteter i området, som vurderes at give et betydende bidrag til luftkvaliteten
i området.
7.1 Eksisterende virksomheder
Eksisterende virksomheder i området består af de virksomheder, der er beliggende
på Lindøværftets arealer samt på Odense Havneterminal.
Lindøværftet (Odense Stålskibsværft) er under afvikling og aktiviteterne forventes
nedlagt med udgangen af 2012. FAYARD A/S har overtaget en del af arealerne og
der vil således også i fremtiden være værftsaktiviteter på området – om end i mindre
målestok. Den resterende del af Odense Stålskibsværfts areal søges udlejet via
selskabet Lindø Industripark.
På Odense Havneterminal er der udover traditionel havnedrift primært to virksomheder,
der kan give anledning til påvirkning af luftkvaliteten i området: HJ Hansen samt
Bg Stone A/S.
Der er foretaget en gennemgang af de eksisterende virksomheders miljøgodkendelser
mm. i området og deres påvirkning af luftkvaliteten i området, se Tabel 4.
Side 18 / 29

Tabel 4 Eksisterende virksomheder på Lindøværftet samt Odense Havneterminal (Kerteminde Kom-
mune, 2011)
Virksomhed Stoffer Bemærkninger
Odense Stålskibsværft VOC, støv, svejserøg Virksomheden er under afvikling
FAYARD A/S VOC, støv, svejserøg Virksomheden har overtaget en
del af Odense Stålskibsværfts
areal
Persolit Støv, svejserøg Maskinfabrik
Lindø Industripark Flere firmaer forventes etableret
i fremtiden
Bg Stone A/S Diffust støv Håndtering af sten og grus
HJ Hansen Diffust støv Skrotvirksomhed
Udledningen sker enten via faste afkast (skorstene) eller fra diffuse kilder, idet en del
af virksomhederne aktiviteter foregår udendørs.
For ovennævnte virksomheder gælder, at de enten er reguleret via miljøgodkendelse
jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 5 eller reguleres via påbud jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 42.
Ved reguleringen af virksomhedernes miljøpåvirkning til luften tager myndighederne
afsæt i gældende regler for luftforurening, jf. Miljøstyrelsens vejledninger.
Kerteminde Kommune fører tilsyn med virksomhederne.
Udover ovennævnte virksomheder findes en lang række virksomheder, som ikke
vurderes at give anledning til nogen væsentlig påvirkning af luftkvaliteten i området.
Det drejer sig om virksomheder indenfor: shipping, kontor og administration, lager
mm.
7.2 Luftkvalitet
Ud fra den geografiske beliggenhed vurderes baggrundsniveauet omkring havneterminalen
at ligge på et niveau mellem bybaggrund i Odense samt landbaggrund.
DMU’s overvågning af luftforureningen i Danmark viser fra Odense for NO2 samt
Partikler (PM10) følgende værdier sammenholdt med grænseværdierne.
Tabel 5 Koncentrationer af NO2 samt partikler (PM10) for Odense samt baggrundsniveau sammen-
holdt med grænseværdier (Danmarks Miljøundersøgelser, u.å.)
Station Gennemsnit NO2 µg/m 3
Gennemsnit PM10 µg/m 3
Odense by (gade) 31 27
Odense bybaggrund 16 0
Keldsnor (landbaggrund) 9 18
Grænseværdi 40 40
Side 19 / 29

Figur 13 Årlig middelkoncentration
af SO2 (µg/m 3 )
for 2009, beregnet med
DEHM. Figuren viser
gennemsnitlig koncentration
for et 6 x 6 km grid.
Den højere koncentration
for de indre danske farvande
skyldes udledninger
fra skibe. (Danmarks
Miljøundersøgelser, 2010)
Målingerne viser, at grænseværdierne for NO2 og PM10 ikke er overskredet.
For en række af parametrene findes der ikke måleresultater fra Odense. Niveauet af
PM2,5 kan skønnes fra målinger af bybaggrund i København, Århus samt Aalborg
samt baggrundsniveauet, som alle ligger under grænseværdierne.
For SO2 ligger de målte værdier for Danmark på ca. 1/10 af grænseværdien på 20
µg/m 3 (Danmarks Miljøundersøgelser, 2010).
Figur 13 viser koncentrationen af SO2 i Danmark beregnet ved hjælp af DMU’s
DEHM model. Som det fremgår af figuren findes de højeste koncentrationer i de
indre danske farvand, hvilket skyldes udledningerne fra skibstrafik.
Det kan således konkluderes, at baggrundsniveauet omkring havneterminalen ligger
på et niveau, der overholder grænseværdierne med stor margin.
8 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN
I anlægsfaserne vil der være emission til luften af forurenende stoffer (CO2, CO, NOx,
SO2 og partikler) fra forbrug af brændstof ved anlægsaktiviteter fra skibe og entreprenørmateriel,
som uddybningsfartøjer, pramme, entreprenørmaskiner, lastbiler mv.,
samt emission af diffust støv fra ophvirvling af fine sandpartikler ved kørsel og håndtering
af jord, sand og grus.
Side 20 / 29

Langt den væsentligste del af anlægsarbejderne vil bestå af tilførsel og opfyldning
med sand og indbygning af - og borttransport af uddybningsmaterialer. Der skal anvendes
op til 1,9 mio. m 3 fyldsand fra nærliggende råstofindvindingsområde på søterritoriet
nord for Fyn.
Ca. 1 mio. m 3 materiale skal uddybes, og anvendes direkte til opfyldning. Sand, ler
og gytje vil blive uddybet med hydraulisk grab (forventet produktionsrate 4.000 –
6.000 m 3 pr. døgn). Uddybningsmateriale transporteres på pramme til klapplads
uden for Odense Fjord.
Den samlede anlægsperiode er ca. 1 år for hver etape. Skibstrafikken vil andrage få
skibe pr. døgn.
Derudover vil der foregå anlægsarbejder med anvendelse af f.eks. hydraulisk hammer,
larvebåndsgravemaskine, asfaltudlægningsmaskine mv. Der vil typisk være tale
om anvendelse af 1-4 entreprenørmaskiner ad gangen i kortere perioder afhængig af
stadet i anlægsforløbet.
For at reducere emissionen af forurenende stoffer er det valgt at transportere mest
muligt af materialer og ressourcer til anlægsarbejdet med skib. Der forventes kun få
lastbiler pr. hverdag i anlægsfasen.
Set i forhold til anlægsområdets størrelse er antallet af samtidig anvendt entreprenørmateriel
og lastbiler samt skibe begrænset, og emissionen fra anlægsarbejderne
vurderes ikke at påvirke luftkvaliteten i området væsentligt.
Opfyldningen af havnearealet vurderes ikke at give anledning til støvgener, idet opfyldningen
foregår ved opgravning og udlægning af vådt ler eller ved indspuling af
sand.
Sandoverflader kan tørre ud og give anledning til støv ved kørsel eller bearbejdning.
Dette kan afhjælpes ved vanding. Støvgener vil forventeligt være begrænset til anlægsområdet.
Der vil være mere end 500 meter fra anlægsområdet til nærmeste beboelse i landzone
samt mere end 1 km til samlet bebyggelse i Munkebo.
9 MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN
Ved drift af havneterminal vil der være emission til luften af forurenende stoffer (CO2,
CO, NOx, SO2 og partikler) fra forbrug af brændstof fra skibstrafik, trafik og øvrige
aktiviteter på havnen.
Side 21 / 29

9.1 Havneaktiviteter
Indledningsvist er der mulighed at anlægge en produktionshavn for store betonelementer.
Derefter vil der være tale om traditionel havneaktivitet på udvidelsen, som
lastning og losning af forskellige godstyper, omrangering samt drift af de forskellige
virksomheder på havnen.
Der skelnes således i det følgende mellem to driftsfaser:
• Midlertidig produktion af store betonelementer
• Fremtidig erhvervshavn
9.1.1 Midlertidig produktionshavn for store betonelementer
Som eksempel på udledninger til luften fra produktionshavne er en midlertidig tunnelelementfabrik
for standardelementer til Femern Bælt beskrevet.
En virksomhed, der skal producere tunnelelementer, er omfattet af bekendtgørelse
om godkendelse af listevirksomhed. (Miljøministeriet, 2006) Virksomheden er omfattet
af bekendtgørelsens bilag 2 pkt. B202: ”Cementstøberier, betonstøberier (herunder
betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblanderier med en produktion
på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år”. Virksomheden skal inden etablering
miljøgodkendes. Desuden vil myndighederne stille krav til anvendelse af bedst
tilgængelig teknologi. Virksomheden skal overholde de generelle krav (B-værdier iht.
Luftvejledningen). Hovedparten af emissionen fra virksomheden vil bestå af støv.
Ved drift af en produktionshavn for store betonelementer vil der herudover være
emission til luften af forurenende stoffer (CO2, CO, NOx, SO2 og partikler) fra forbrug
af brændstof fra køretøjer.
Da der er stor afstand til områder med følsom arealanvendelse som boliger, forventes
ingen væsentlige gener fra produktionen.
9.1.2 Odense Havneterminal
Da de fremtidige virksomheder ikke er kendt på nuværende tidspunkt, er der opstillet
nedenstående rammer for virksomhederne og deres drift. Rammerne benyttes som
forudsætning for VVM vurderingen:
Havnerelaterede erhverv defineres som erhverv, der af driftsmæssige årsager skal
ligge i nærheden af en kaj. Dvs. at sådanne virksomheder skal generere en kajomsætning
eller de skal servicere skibe eller de virksomheder, der genererer en kajomsætning.
Virksomheder, der genererer en kajomsætning, vil miljømæssigt bidrage til
at minimere landevejstrafikken. Havnerelaterede erhverv kan således være virksomheder,
der forarbejder store mængder af råprodukter, der importeres, eller virksomheder
som håndterer trailers, containere, stykgods eller bulk. Havnerelaterede erhverv
kan også være mindre skibsreparationsværksteder og leverandørvirksomheder
Side 22 / 29

til skibe. Derudover betragtes kontorfaciliteter for skibsmæglere, rederier og lignende
erhverv, der arbejder med skibsfarten, som havnerelaterede. Derimod kan en produktionsvirksomhed,
som er uafhængig af nærhed til et havneanlæg, ikke betragtes
som en havnerelateret virksomhed.
For godkendelsespligtige virksomheder vil emissionen være reguleret via miljøgodkendelsen,
og det vil herved blive sikret, at udledningen til luft overholder vejledende
grænseværdier. Desuden vil myndighederne stille krav til anvendelse af bedst tilgængelig
teknologi. Ikke godkendelsespligtige virksomheders udledninger til luften
skal ligeledes overholde de generelle krav (B-værdier iht. Luftvejledningen). Disse
belastninger vurderes at være så begrænsede, at de ikke har en væsentlig betydning
for omgivelserne.
Det forudsættes, at der kan etableres 5-20 havnerelaterede virksomheder i området,
udover almindelige kontorer for øvrige interessenter i havnen. Af disse virksomheder
forventes det, at ca. 2-10 virksomheder vil være omfattet af reglerne for miljøgodkendelse
iht. miljøbeskyttelseslovens kap. 5 (Miljøministeriet, 2006).
Såfremt der etableres virksomheder, som kan give anledning til en væsentlig miljøpåvirkning,
udover det der er beskrevet i denne VVM-redegørelse, kan dette medføre,
at der skal udarbejdes en særskilt VVM-redegørelse, før disse kan etableres.
Følgende laste- og losseaktiviteter kan give anledning til emissioner til luften:
• Løst massegods (løs bulk) lastes/losses med transportbånd direkte fra/til siloer og
planlagre, eller med krangrab, pneumatiske sugeanlæg eller kraner med snegl,
hvis transporten til og fra skib sker til lastbiler, uden yderligere opmagasinering på
havnearealerne. Støvgener fra håndtering af gods på havnen forventes minimeret
ved indkapsling af losse- og lastegrej. Der kan desuden forekomme emission via
afsugninger fra f.eks. siloer og transportorganer.
• Pumpbart bulk (flydende eller luftbåren) pumpes via nedgravede rørsystemer eller
via rørsystemer på rørbro direkte mellem tankanlæg/siloer og skib. Der kan forekomme
emissioner fra f.eks. tankanlæg (fortrængningsluft).
• Skrot lastes/losses med forskellige krantyper (mobilkraner eller sporbundne kraner)
udstyret med grab. Der forventes ingen betydende emission, dog kan der forekomme
diffust støv i mindre omfang.
Ved drift af Odense Havneterminal vil der være emission til luften af forurenende
stoffer (CO2, CO, NOx, SO2 og partikler) fra forbrug af brændstof fra intern transport
på havneområdet med mobilkraner, specialkraner, Gantrykran, trucks/reachstacker,
Stradle carriers mv.
Idet der er stor afstand til områder med følsom arealanvendelse som boliger, forventes
ingen væsentlige gener fra lugt eller støvende aktiviteter.
Side 23 / 29

Figur 14 Beregnede koncentrationer
af NO2 i
µg/m 3 . Til venstre er vist
situationen i 2007, til højre
situationen i 2020 (Miljøstyrelsen,
2009)
9.2 Skibstrafik
Antallet af skibsanløb til Odense Havneterminal forventes at stige fra ca. 600 i 2008
til 1.300 i 2035, svarende til en stigning på ca. 100 %.
9.2.1 Kvælstof
Inden år 2020 vil der være implementeret nye regler for udledning af kvælstof til luft
fra skibe. DMU har foretaget en fremskrivning og beregning af den forventede NO2
koncentration i 2020 (Miljøstyrelsen, 2009).
De væsentligste forudsætninger for fremskrivningen er:
• En forventet stigning af skibstrafikken på 3,5 % pr. år for fragtskibe i perioden
2011 – 2020.
• De vedtagne IMO regler implementeres (80 % reduktion i udslippet af NOx fra
skibes motorer) og farvandene omkring Danmark udpeges til ECA-områder.
• De landbaserede emissioner reduceres ud fra EU’s temastrategi for ren luft i Europa
og scenarier for EU-27 udarbejdet som led i det forberedende arbejde i forbindelse
med et nyt NEC -direktiv.
Resultatet af beregningen er vist i Figur 14.
Resultatet af beregningen er, at der i år 2020 forudses stort set samme niveau af
NOx-emissioner for skibstrafik som i 2007-situationen på trods af nye IMO krav, hvilket
skyldes stigningen i skibstrafikken. Derimod sker der markante ændringer på land
i NO2 koncentrationen, som følge af reduktion i NOx fra andre kilder, herunder baggrundsbelastningen.
Der har været fokus på bl.a. forureningen fra skibe, der lå til kaj herunder krydstogtskibe
og færger.
En undersøgelse udført af Danmarks Miljøundersøgelser i 2005 viste, at krydstogtskibenes
bidrag til NO2-niveauerne lokalt er uvæsentlig (Miljøstyrelsen, 2005b).
Side 24 / 29

Figur 15 Beregnede koncentrationer
af SO2 i
µg/m 3 . Til venstre er vist
situationen i 2007, til højre
situationen i 2020 (Miljøstyrelsen,
2009)
VVM-redegørelse for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal
viser ligeledes, at der ikke kan forventes miljøpåvirkninger, der vil kunne påvirke
luftkvaliteten i området i væsentligt omfang (Grontmij Carl Bro, 2009).
Det kan således konkluderes, at skibe der ligger til kaj ikke vil påvirke luftkvaliteten i
nærområdet.
9.2.2 Svovl
Emissionen af svovl fra skibe spredes over store afstande og påvirker derfor på nationalt
niveau, hvorfor emissionen af svovl ved udbygning af havnen vurderes i forhold
til den samlede internationale skibstrafik i danske farvande. Forøgelsen af skibsanløb
pga. udbygningen af havnen giver en stigning i den samlede internationale skibstrafik
i danske farvande på 3 %. International skibstrafik udgør mere end 54 % af depositionen
af svovl. Så en forøgelse i skibstrafikken på 3 % kan medføre en forøget deposition
af svovl på 1,5 %.
Inden år 2020 vil de nye IMO regler imidlertid være implementeret og emissionen af
svovl fra skibe være reduceret på trods af øget trafikmængde. Ved den nyeste beregning
af SO2 koncentrationer (Miljøstyrelsen, 2009) er der også foretaget en fremskrivning
og beregning af den forventede SO2 koncentration i 2020.
Resultatet af beregningen er vist i Figur 15.
Nye IMO-regler samt reduktion af SO2-emissionen fra landbaserede kilder medfører
jf. Figur 15, at SO2 koncentrationen som middelværdi i Danmark forventes at være
nede på 0,3 µg/m 3 i 2020, hvilket er 6 % af 1990-niveauet.
Da emissionen af svovl bliver spredt over store afstande, og dermed kun giver et
mindre bidrag til forureningen lokalt, og med en afstand fra havneterminalen til nærmeste
beboelser vurderes emissionen af SO2 fra skibe ikke at have en væsentlig
påvirkning lokalt.
Side 25 / 29

Figur 16 Beregnede koncentrationer
i µg/m 3 af Til
venstre er vist situationen
i 2007, til højre situationen
i 2020 (Miljøstyrelsen,
2009)
9.2.3 Partikler
Emissionen af partikler fra skibe spredes over store afstande og påvirker derfor på
nationalt niveau, hvorfor emissionen af partikler ved udbygning af havnen vurderes i
forhold til den samlede internationale skibstrafik i danske farvande. Forøgelsen af
skibsanløb pga. udbygningen af havnen giver en stigning i den samlede internationale
skibstrafik i danske farvande på 3 % og en tilsvarende forøgelse i emissionen af
partikler.
Inden år 2020 vil de nye IMO regler imidlertid være implementeret og emissionen af
primær PM2,5 fra skibe reduceret med 54 %.
Ved den nyeste beregning af PM2,5 koncentrationer (Miljøstyrelsen, 2009) er der
også foretaget en fremskrivning og beregning af den forventede mPM2,5 koncentration
i 2020.
mPM2,5 er den del af partikelmassen, som kan beregnes af luftforureningsmodellen.
Der er tale om primære partikler samt om sekundære uorganiske partikler, mens
man ved for lidt om sekundære organiske partikler til at kunne beskrive dem modelmæssigt.
Resultatet af beregningen er vist i Figur 16.
PM2,5 har længere levetid end SO2 og NOx og kan transporteres over større afstande.
Derfor adskiller det geografiske mønster i Figur 16 sig markant fra mønstret i Figur
14 og Figur 15. Selv om skibstrafikkens bidrag til mPM2,5 er 18 %, er skibenes bidrag
til forureningen ikke synlig, mens det er markant, at forureningen fra det centrale
Europa gradvis klinger af henover Danmark. Frem til 2020 vil der ske en reduktion af
det generelle niveau af mPM2,5 over Danmark på lidt over 2 µg/m 3 .
Da emissionen af partikler hovedsagelig skyldes svovl, der bliver spredt over store
afstande og dermed kun giver et mindre bidrag til forureningen lokalt, og med en stor
Side 26 / 29

afstand fra kaj på havneterminalen til nærmeste beboelse vurderes emissionen af
partikler fra skibe ikke at have en væsentlig påvirkning lokalt.
9.3 Vejtrafik
Vejtrafikken i nærområdet vil øges som en konsekvens af projektet samt den generelle
udvikling i trafikken.
Projektet vurderes ikke at have en væsentlig effekt i forhold til den generelle stigning
i emission fra den stigende trafikmængde og der anbefales ingen foranstaltninger
udover de generelle som følge af forbedret motorteknologi og EU krav om partikelfiltre
på nye dieselbiler fra 2010. Med en gennemsnitsalder på køretøjer på 9 år forventes
det, at der i 2020 er en markant reduktion i partikelemissionen. Effekten heraf
forventes langt at overskygge evt. mulige lokale foranstaltninger i forbindelse med
udvidelse af Odense Havneterminal.
Tilkørselsvejene går ikke gennem tætbefolkede områder, og der forventes ingen
forringelser i luftkvaliteten i området, som følge af den forøgede trafik.
9.4 Samlet vurdering af påvirkning
Skibstransport af gods er den mest energivenlige transportform og giver dermed
samlet det mindste CO2-bidrag. Hollandsk forskning viser, at der udledes dobbelt så
meget CO2 ved at fragte containergods på lastbil frem for med godsfærge (Ingeniøren,
2009). Det forventes desuden, at IMO om kort tid vil indføre mindstekrav til nye
skibes energieffektivitet. Det vil ske ved et såkaldt CO2-indeks, der på baggrund af
nøgletal som motorstørrelse, topfart og lasteevne udregner skibets gennemsnitlige
CO2-udledning (Ingeniøren, 2009).
Skibstransporten vil ikke give anledning til nogen betydende deposition i nærområdet
af forurenende stoffer, idet disse som nævnt transporteres over store afstande før de
afsættes til vand- eller jordoverfladen. Nye regler for udledninger til luft forventes at
give en kraftig reduktion af emissionerne fra skibe, der sammen med reduktion af
emissionen fra landbaserede kilder vurderes at medføre uændret eller reduceret
deposition til nærområdet og land. Skibstransporten vurderes ikke at medføre væsentlige
påvirkninger lokalt.
Øget transport med lastbiler til og fra området vurderes ikke at have en væsentlig
effekt i forhold til den generelle stigning i emission fra den stigende trafikmængde.
Emissionen fra håndtering af stykgods, containere og trailere på Odense Havneterminal
forventes at være dobbelt så stor som i 0-alternativet, men at være mindre
betydende set i forhold til den øvrige emission i området.
Side 27 / 29

Med myndighedernes regulering af emissionen fra virksomhederne på Odense Havneterminal
vurderes emissionen fra disse at være så begrænset, at de ikke har en
væsentlig betydning for omgivelserne.
10 REFERENCER
Danmarks Miljøundersøgelser (2008a): Status vedrørende luftforureningen i byerne.
Indlæg på Ren luft til alle, IDA 2. december 2008.
Danmarks Miljøundersøgelser (2008b): ”NERI Technical Report No. 650, 2008. Fuel
consumption and emissions from navigation in Denmark from 1990-2005 – and projections
from 2006-2030”, DMU.
Danmarks Miljøundersøgelser (2008c): Luftforurening fra skibe – hvor stort er problemet?
Indlæg på Ren luft til alle, IDA 2. december 2008.
Danmarks Miljøundersøgelser (u.å): http://www.dmu.dk/luft/
Danmarks Rederiforening (u.å.): www.shipowners.dk
EU (2008): EU fejrer den 7. europæiske miljøtrafikuge: "Ren luft til alle", IP/08/1324.
Grontmij Carl Bro (2009): Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal.
VVM Teknisk baggrundsrapport nr. 9. Luftforurening og klima. Marts 2009. Københavns
Kommune. Kystdirektoratet.
IMO (2008): Revised Annex VI adopted October 2008: MEPC.176(58) Amendments
to the Annex of the Protocol of 1997 to amend the International Convention for the
Prevention of Pollution from Ships, 1973, as modified by the Protocol of 1978 relating
thereto (Revised MARPOL Annex VI). www.IMO.org.
Ingeniøren (2009): Rederier i panik: Nye FN-krav vil kvæle miljørigtige godsfærger,
Marie Brogaard og Nicolai Østergaard, Ingeniøren 5. juni 2009.
Kerteminde Kommune (2011): Oversigt over miljøgodkendelser.
http://www.kerteminde.dk/For-borgere/Miljø-og-teknik/Miljø/Offentliggjorte-afgørelserm.v.aspx
Miljøministeriet (2006): Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 1640
af den 13. december 2006 – med senere ændringer.
Miljøministeriet (2008): Regeringens luftstrategi: Ren luft til alle – indsats over for
luftforurening, www.mst.dk.
Side 28 / 29

Miljøstyrelsen (2001): Vejledning nr. 2, 2001: Luftvejledningen. Begrænsning af luftforurening
fra virksomheder.
Miljøstyrelsen (2002): Vejledning nr. 2, 2002: B-værdivejledningen. Oversigt over Bværdier.
Miljøstyrelsen (2005a): Miljøprojekt nr. 1021, 2005: Luftforurening med partikler i
Danmark.
Miljøstyrelsen (2005b): Miljøprojekt nr. 978, 2005: Vurdering af krydstogtskibes bidrag
til luftforurening.
Miljøstyrelsen (2008): Supplement til B-værdivejledningen 2008. Miljøprojekt nr.
1252, 2008.
Miljøstyrelsen (2009): Ship emissions and air pollution in Denmark. Present situation
and future scenarios. Environmental Project No. 1307 2009. Danish Ministry of the
Environment. Environmental Protection Agency.
NOVANA (2000): Atmosfærisk deposition 2000. NOVA 2003. Faglig rapport fra DMU,
nr. 374.
NOVANA (2009): Atmosfærisk Deposition 2007 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr.
708.
Palmgren, F, Christensen, JH, Ellermann, T, Hertel, O, Illerup, JB, Ketzel, M, Loft, S,
Winther, M & Wåhlin, P. Palmgren, F. (red.) 2009, Luftforurening med Partikler - et
sundhedsproblem, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet. Udgivet af Forlaget
Hovedland (Miljøbiblioteket; 14).
Side 29 / 29

30. september 2011
NIRAS A/S
Åboulevarden 80
Postboks 615
8100 Århus C
Odense Havn
CVR-nr. 37295728
Tilsluttet F.R.I
www.niras.dk
T: 8732 3232
F: 8732 3200
E: niras@niras.dk
Notat
Udvidelse af Odense Havneterminal
I dette baggrundsnotat gennemgås de nuværende planlægningsmæssige rammer for anlægsområdet
og relevante nærliggende områder.
Planforholdene og øvrige planlægnings- og lovgivningsmæssige bindinger er afdækket ved
opslag i gældende planer for området og ved søgninger i Danmarks Miljøportal (2010) og
Kerteminde Kommunes web-gis (2010b).
Der foretages en gennemgang og beskrivelse af de internationale bestemmelser, nationale
love og planer, der kan have betydning for udvidelsen af Odense Havneterminal.
Den relevante internationale lovgivning omfatter habitatdirektivet (EF, 1992) og fuglebeskyttelsesdirektivet
(EF, 1979).
Relevant national lovgivning omfatter især Planloven (Miljøministeriet, 2009a), Naturbeskyttelsesloven
(Miljøministeriet, 2009b), Museumsloven (Kulturministeriet, 2006)
og Skovloven (Miljøministeriet, 2009c).
Gældende kommuneplan for området er Kommuneplan 2010 for Kerteminde Kommune
(Kerteminde Kommune, 2010a). I Kommuneplan 2010 er stort set alle tidligere retningslinjer
fra Regionplan 2005 indarbejdet. Retningslinjerne vedr. vand er dog ikke indarbejdet, idet
dette tema omfattes af de kommende vandplaner. Vandplanerne vil gælde som plangrundlag
fra det tidspunkt, hvor de er endeligt vedtaget. Dermed afløser retningslinjer i vandplanerne
de regionplanretningslinjer, der dækker samme områder. Det præcise tidspunkt for
den endelige vedtagelse er endnu ikke kendt, og derfor beskriver dette baggrundsnotat i
relevant omfang både de vandplaner, der er i høring på nuværende tidspunkt og retningslinierne
fra Regionplan 2005, som er gældende indtil vandplanerne endeligt vedtages. I forbindelse
med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen forventes det dog, at påvirkninger vil blive
vurderet med udgangspunkt i, at vandplanerne vedtages i nuværende form.
1.1 International lovgivning
1.1.1 Natura 2000
Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder. I Danmark er der
udpeget 254 EF-habitatområder samt 113 EF-fuglebeskyttelses-områder som følge af implementeringen
af habitatdirektivet (EF, 1992) og Fuglebeskyttelsesdirektivet (EF, 1979).
EF-habitatdirektivet har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare
eller sjældne i EU. Dette sker dels i de udpegede beskyttelsesområder og dels ved en generel
og restriktiv beskyttelse af bestande af arter, der er optaget på bilag IV.
D: 8732 3221
M: 2968 7187
E: lrm@niras.dk

EF-fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter blandt andet medlemslandene til at udpege og sikre
levesteder for fugle, mens områder udpeget i henhold til den ældre Ramsar-konvention (By-
og Landskabsstyrelsen, 2010c) alle indgår i de udpegede EF-fuglebeskyttelsesområder.
Habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområderne udgør de internationale naturbeskyttelsesområder.
Hvert enkelt område er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper
og arter af dyr og planter. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede, hvilket medfører
et særligt ansvar for beskyttelsen (By- og Landskabsstyrelsen, 2010b).
Figur 1: Natura 2000-områder i nærheden af projektområdet.
Natura 2000-områder inden for eller i nærheden af undersøgelsesområderne ses på Figur 1.
Umiddelbart vest for Odense Havneterminal ligger et Natura 2000-område: Habitatområde
94 (Odense Fjord) og fuglebeskyttelsesområde 75 (Odense Fjord). Udpegningsgrundlaget for
habitatområdet ses i Tabel 1 og udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet ses i
Tabel 2 (By- og Landskabsstyrelsen, 2010b).
Kode Naturtype / Art
1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)
1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
1150 * Kystlaguner og strandsøer
Side 2 / 18

1160 Større lavvandede bugter og vige
1170 Rev
1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde
1220 Flerårig vegetation på stenede strande
1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder
og sand
1330 Strandenge
3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden
3260 Vandløb med vandplanter
4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng
4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)
5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter
6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
7230 Rigkær
9130 Bøgeskove på muldbund
9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
Tabel 1: Udpegningsgrundlaget for habitatområde 94 (Odense Fjord) * angiver at naturtypen
er prioriteret, dvs. at den er særligt truet på europæisk plan.
Art Ynglende (Y) /
Trækkende (T)
Forekomst
Rørhøg Y F3
Sangsvane T F2, F4
Klyde Y F1
Splitterne Y F1
Fjordterne Y F1
Havterne Y F1
Knopsvane T F4
Toppet skallesluger T F4
Blishøne T F4
Tabel 2: Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde 75 (Odense Fjord). Forekomsten
af de enkelte fuglearter er som følger: F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t.
gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller
mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende
Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for
talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt
betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige
for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 %
eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst
i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af
bestande af spredt forekommende arter. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og
forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 %
eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten.
Side 3 / 18

1.2 National lovgivning
1.2.1 Områder omfattet af Naturbeskyttelsesloven
En række områder er beskyttet imod tilstandsændringer jf. Naturbeskyttelsesloven. Kommunalbestyrelsen
kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 16, 17 og 19, mens der kun i
særlige tilfælde kan gøres undtagelse fra §§ 3 og 18. Miljøministeren kan i særlige tilfælde
gøre undtagelse fra § 15.
1.2.1.1 Beskyttede naturtyper (§ 3)
Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev med et samlet areal over 2.500 m²,
alle vandløb, som er udpeget i regionplanen/vandplanen, samt søer over 100 m² er beskyttet
mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning,
dræning og opfyldning. I Figur 2 ses beskyttede naturområder i området. Der ligger ingen § 3
beskyttede naturområder indenfor projektområdet. Umiddelbart sydøst for projektområdet
ligger en § 3 beskyttet strandeng. Der er desuden en sø på havneområdet, som er besigtiget
i 2009. Søen er ikke angivet som en § 3 beskyttet sø i den vejledende registrering på Danmarks
Miljøportal.
Figur 2: Beskyttede naturområder og beskyttede vandløb i nærheden af projektområdet.
Side 4 / 18

1.2.1.2 Beskyttelse omkring søer og åer (§ 16)
Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning
eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på
mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinie. Der er ingen sø- og
åbeskyttelseslinier i nærheden af projektområdet (se Figur 3).
Figur 3: Beskyttelseslinier (å- og søbeskyttelseslinie, strandbeskyttelseslinie, skovbyggelinie,
beskyttelse omkring fortidsminder og beskyttelse omkring kirker) i nærheden af projektområdet.
1.2.1.3 Strandbeskyttelse (§ 15).
Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger
mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel,
hvorved der fastlægges skel.
Side 5 / 18

Strandbeskyttelseslinien gælder ikke for havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er
udlagt til havneformål.
1.2.1.4 Beskyttelse omkring skove (§ 17)
Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m
fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende
skov.
Der er ingen skovbyggelinie i nærheden af projektområdet (se Figur 3).
1.2.1.5 Beskyttelse omkring fortidsminder (§ 18)
Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der
er beskyttet efter bestemmelserne i Museumsloven. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere
fra bestemmelsen.
På Figur 3 ses, at der ikke ligger fortidsminder med beskyttelseszoner i nærheden af projektområdet.
1.2.1.6 Beskyttelse omkring kirker (§ 19)
Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra
en kirke, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.
Der ligger ingen kirker med beskyttelseszone i nærheden af projektområdet (se Figur 3).
1.2.1.7 Fredninger
Der er ingen fredninger i nærheden af projektområdet.
1.2.2 Områder omfattet af Museumsloven
1.2.2.1 Beskyttede sten- og jorddiger (§ 29a)
Ifølge Museumslovens 29a må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger.
Der er ingen beskyttede sten- og jorddiger i nærheden af projektområdet (se Figur 4).
Side 6 / 18

Figur 4: Beskyttede sten- og jorddiger og beskyttede fortidsminder i projektområdet.
1.2.2.2 Beskyttede fortidsminder (§ 29e)
Ifølge Museumsloven må der ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. På fortidsminder
og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling,
gødes eller plantes. Kulturministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra beskyttelsen.
Bilaget til loven angiver hvilke fortidsmindetyper, der umiddelbart er omfattet af beskyttelsen,
og hvilke, der først er omfattede, når ejeren har modtaget besked derom.
Fortidsminderne har desuden en beskyttelseslinje iht. naturbeskyttelsesloven, som omtalt i
afsnit 1.2.1.5.
Der er ingen beskyttede fortidsminder i nærheden af projektområdet (se Figur 4).
1.2.3 Områder omfattet af Skovloven (fredskovspligt)
Fredskovspligtige arealer er omfattet af Skovloven og reserverede til skovdrift. Fældning i de
pågældende områder kræver en dispensation fra fredskovspligten, og der vil blive stillet krav
om rejsning af erstatningsskov. Typisk stilles der krav om rejsning af erstatningsskov på et
areal, der er dobbelt så stort som det, der fældes.
Side 7 / 18

Der er ingen fredskovsområder i nærheden af projektområdet.
1.2.4 Natur- og vildtreservat
Odense Fjord er udlagt som vildtreservat. Reservatordningen indebærer, at der er jagtforbud
og færdselsreguleringer på nogle af de steder, hvor fuglene søger føde eller yngler. Området
er omfattet af Bekendtgørelse om Odense Fjord Vildtreservat (Miljøministeriet, 1996). På de
små øer ud for Lindøværftet er færdsel forbudt i en del af året.
1.2.5 Områder omfattet af planlovens bestemmelser for kystnærhedszonen
Ifølge Planlovens § 5a (Miljøministeriet, 2009a) skal landets kystområder søges friholdt for
bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. For planlægningen i kystnærhedszonen
gælder bl.a., at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for
anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse
for kystnær lokalisering, at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg
kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land,
som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse, og at
offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges
Hele projektområdet og den eksisterende havneterminal ligger indenfor kystnærhedszonen
1.3 Kommuneplanretningslinjer
Kerteminde Kommune har i Kommuneplan 2010 (Kerteminde Kommune, 2010a) indarbejdet
retningslinier for det åbne land. I det følgende gennemgås de retningslinier, som kan være
relevante for udvidelsen af havneterminalen.
1.3.1 Skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket
Skovrejsningsområder er de områder, hvor det ønskes, at der sker skovrejsning. Områder,
hvor skovtilplantning er uønsket, er områder, hvor det er vurderet, at skovrejsning strider
mod andre hensyn, og der ydes derfor ikke tilskud til skovrejsning her.
Der er ingen skovrejsningsområder i nærheden af projektområdet, men der er uønsket skovrejsning
langs kysten øst for projektområdet. Områderne ses på Figur 5.
Side 8 / 18

Figur 5: Skovrejsningsområder samt områder, hvor skovrejsning er uønsket.
1.3.2 Lavbundsarealer og naturpotentiale
Lavbundsarealer omfatter arealer, der er egnede til at genoprette som vådområder, dvs. at
genskabe områdernes naturlige hydrologi, så der over tid genskabes naturtyper som moser,
sumpskove, rørskove, lavvandede søer, naturlige vandløb og våde bredarealer. Genopretning
af vådområder er et vigtigt led i indsatsen for at skabe nye levesteder for dyr og planter
samt økologiske sammenhænge mellem isolerede naturområder. Vådområder udgør et
vigtigt led i bestræbelserne på at forbedre vandmiljøet sammen med en række øvrige initiativer,
der udspringer af aftalerne om Vandmiljøplan II/III. Retningslinjerne viderefører bestemmelserne
fra Regionplan 2005. Bindende mål for vandkvaliteten vil fremover blive fastsat
i de statslige vandplaner som følge af miljømålsloven (Kerteminde Kommune, 2010a).
Der er ingen lavbundsarealer indenfor eller umiddelbart i nærheden af projektområdet (se
Figur 6).
Side 9 / 18

Figur 6: Lavbundsarealer, biologiske interesseområder og naturpotentiale. Der ligger et
lavbundsareal ligger under den grønne markering (naturpotentiale).
Indenfor samme område som lavbundsarealet er udlagt et areal med naturpotentiale (Figur
6). Områder med naturpotentiale er ikke beskrevet i Kommuneplan 2010 (Kerteminde Kommune,
2010a).
1.3.3 Økologiske forbindelser og biologiske interesseområder
I Kommuneplan 2010 beskrives det, at de økologiske forbindelser tager udgangspunkt i
følgende overordnede typer:
- Vandløbssystemer (vandløb, søer og fjord og tilknyttede bredzoner)
- Våde naturtyper (enge, moser, sumpe og sumpskove)
- Tørre naturtyper (heder og overdrev)
- Træbevoksede naturtyper (skove og læhegn)
- Kystområder (klitter, klitheder og strandenge)
Kerteminde Kommune vil i den kommende samlede naturplan udpege potentielle økologiske
forbindelsesområder, der på sigt kan være med til at skabe bedre forbindelse mellem naturtyperne
og skabe spredningskorridorer for dyr og planter.
Inden for de særlige biologiske interesseområder kan der alene ske bebyggelse eller etableres
anlæg i ganske ubetydeligt omfang og kun såfremt beskyttelses− og naturforbedringsinteresser
ikke herved tilsidesættes, herunder at spredningsmulighederne for det vilde plante−
og dyreliv ikke forringes. Lavbundsarealer inden for de særlige biologiske interesseområder,
fx kunstigt afvandede eller drænede arealer, som hidtil var enge, moser, lavvandede søer og
fjordarealer, og som rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen
eller som våde enge til kvælstofomsætning, bør så vidt mulig friholdes for byggeri og
anlæg. Eventuelle anlæg på lavbundsarealer bør udformes under hensyn til mulighederne
for en fremtidig anden naturmæssig anvendelse af arealerne. Planlægningsmuligheder, som
Side 10 / 18

i øvrigt fremgår af gældende regionplan, kan dog realiseres. Uden for de særlige biologiske
interesseområder kan bebyggelse og etablering af anlæg finde sted, såfremt naturkvalitetsmålene
(jf. retningslinie nedenfor) samt hensynet til søer, vandhuller og kilder med særlige
biologiske interesser ikke herved tilsidesættes.
Der foreligger ingen kort over økologiske forbindelser i Kommuneplan 2010, men på Figur 6
ses biologiske interesseområder i nærheden af havneterminalen. Det nærmeste område er
øen Flintholm, som ligger omkring 500 m nord for det eksisterende havneområde.
1.3.4 Naturkvalitet
Der er i Kommuneplan 2010 udarbejdet en naturkvalitetsplan 2010 for moser, enge, strandenge
og overdrev.
Målsætning (A, B, C, D), som indikerer prioriteringen af det enkelte område. Områder med
A-målsætning er af international eller national betydning. Områderne har højeste prioritet
inden for genopretning, udbygning og pleje. I områder med B-målsætning (af national eller
regional betydning) vil der være meget høj prioritet inden for genopretning, udbygning og
pleje. Områder med C-målsætning er områder af regional betydning. Her vil pleje, genopretning
og udbygning søges gennemført, men normalt kun indenfor rammerne af generelle
tilskudsordninger hertil. I områder med D-målsætning (områder af regional eller lokal betydning)
vil pleje/genopretning normalt ikke blive prioriteret.
De målsatte naturområder i nærheden af projektområdet ses ikke på Kerteminde Kommunes
web-gis (Kerteminde Kommune, 2010b).
1.3.5 Landskabelige interesser
Retningslinierne i Kommuneplan 2010 knytter sig til en landskabskortlægning, der er gennemført
af Fyns Amt i 2005. Kortlægningen er baseret på landskabskaraktermetoden, som
anbefales af Miljøministeriet. Med metoden inddeles landskabet i en række sammenhængende
landskabsområder – karaktertyper – som beskrives med hensyn til områder med
særlig værd, sårbarhed og visuelle kvaliteter. Landskabsområder går på tværs af kommunegrænser.
Øst for Odense Havneterminal ligger et særligt karakteristisk landskab. Området er beskrevet
af Fyns Amt i: Munkebo Bakker: Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering (Fyns Amt,
2006). Området ses på Figur 7.
Side 11 / 18

Figur 7: Særligt karakteristisk landskab, kystkulturmiljøer, særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder
og særlige bevaringsværdige ejerlav.
1.3.6 Bevaringsværdigt kulturmiljø
Der er ingen kystkulturmiljøer, særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder eller særlige
bevaringsværdige ejerlav i nærheden af projektområdet (Figur 7).
1.3.7 Geologisk interesse
Et større område øst for havnen er i Kommuneplan 2010 udlagt som et særligt landskabeligt/geologisk
beskyttelsesområde og et landområde med geologiske interesse (Figur 8).
Side 12 / 18

Figur 8: Særligt landskabeligt/geologisk beskyttelsesområde og geologisk interesse på land
og i vand.
Retningslinierne for områder af geologisk interesse er bl.a., at der alene kan ske bebyggelse
eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser
ikke derved tilsidesættes. Det skal desuden løbende vurderes, om geologiske
interesseområder kan indgå i sammenhæng med landskabsområder, så der kan ske en samlet
styrkelse af landskabskarakteren. Geologiske bevaringsværdier, der afdækkes ved for
eksempel råstofgravning eller bygge− og anlægsaktiviteter, skal kortlægges og indlemmes i
kommunens planlægning.
1.4 Vandplaner
I kommuneplanerne er stort set alle tidligere retningslinjer fra Regionplan 2005 indarbejdet.
Retningslinjerne vedr. vand (vandløb, søer, kystvande, grundvand og vandindvinding) er dog
ikke indarbejdet, idet dette tema omfattes af de kommende vandplaner. Vandplanerne er
sendt i offentlig høring primo oktober 2010 og forventes endelig vedtaget i løbet af 2011.
Dermed afløser retningslinjer i vandplanerne de regionplanretningslinjer, der dækker samme
områder. I de fremtidige vandplaner skal vandløb, søer m.m. leve op til en række målsætninger,
og vandplanerne skal ifølge lovgivningen sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster
og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet ”god økologisk tilstand” inden
udgangen af 2015
1.4.1 Drikkevandsinteresser
Der er drikkevandsinteresser indenfor det eksisterende havneområde (Figur 9). Ifølge vandplanen
for området, som er i høring for øjeblikket, der tale om en beskyttet terrænnær
drikkevandsforekomst (By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). Der er ingen drikkevandsinteresser
indenfor den del af projektområdet, som i dag ligger under vand.
Side 13 / 18

Figur 9: Områder med særlige drikkevandsinteresser.
1.4.2 Målsatte vandløb
Der er et beskyttet vandløb øst for havneområdet (se Figur 2). Målsætninger for vandløb
opstilles i den statslige vandplan, der er under udarbejdelse. Ifølge udkastet til vandplanen
er der ingen målsætninger for vandløbet (By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). I Kerteminde
Kommunes webgis er der ikke angivet recipientkvalitet for vandløbet (Kerteminde Kommune,
2010b).
1.5 Kommuneplanrammer
I Figur 10 ses kommuneplanrammerne for området. Den del af projektområdet, som er
beliggende indenfor det nuværende havneområde (4.E.01), er i Kommuneplan 2010 udlagt
til erhvervsområde til industri−, produktions- og oplagsvirksomhed, herunder anlæg til jordrensning.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage og ikke højere end 30 m.
Side 14 / 18

Figur 10: Kommuneplanrammer i nærheden af projektområdet.
I nærheden af projektområdet ligger flere rammeområder, som kan være relevante for
projektet. De forskellige kommuneplanrammer er listet herunder ().
Plannummer Plannavn Generel anvendelse / specifik anvendelse
4.E.01 Odense Havneterminal Erhvervsområde / Havneerhverv
4.E.03 Lindø Industripark Erhvervsområde / Havneerhverv
4.E.02 Lindø Industripark Erhvervsområde / Tungere industri
4.F.01 Boels Bro Rekreativt område / Rekreativt område
Tabel 3: Kommuneplanrammer i nærheden af projektområdet. Området ved Boels Bro ses
ikke på Figur 10.
Side 15 / 18

1.6 Lokalplaner
I Figur 11 ses lokalplanerne for området.
Figur 11: Lokalplaner i nærheden af projektområdet.
En del af projektområdet er omfattet af lokalplan 135: Udvidelse af Lindøterminalen (Munkebo
Kommune, 2004a). Anvendelsen af området er planlangt til oplægning af bulkvarer.
Der påregnes ikke opført bygninger på arealet bortset fra mindre skure til opbevaring af
materiel mv. Langs kajen udføres kranspor i forlængelse af kransporet fra den eksisterende
kaj. Der etableres beplantningsbælter i forbindelse med kajudvidelsen, hvilket bl.a. har betydning
for det visuelle indtryk af området.
Havneområdet umiddelbart bagved den tidligere udvidelse er omfattet af lokalplan 111 –
Havne- og erhvervsområde (5.E.11) i det nordvestlige kvarter (Munkebo Kommune, 1987).
Området er udlagt til havneformål: dvs. losse-, laste- og oplagsvirksomhed og dertil knyttet
værksteds- og forarbejdningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende virksomheder.
Desuden må etableres bebyggelse til offentlige formål, der har naturlig tilknytning til
havneområdet. Endvidere må den del af arealet, der i dag er under opfyldning, benyttes til
anden regional erhvervsvirksomhed, herunder værftsindustri med tilknyttet service- og
administrationsvirksomhed.
Syd for projektområdet er et område omfattet af lokalplan 136 – Havnevejen (Munkebo
Kommune, 2004b). Området er dels udlagt til udvidelse af den eksisterende værftsindustri
og dels til at skabe afstand til eksisterende og kommende boligområder ved udlæg af rekreativt,
grønt område med afskærmninger og del af stisystem.
Side 16 / 18

Referencer
By- og Landskabsstyrelsen (2010a): Vandplaner på kort:
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoering
By- og Landskabsstyrelsen (2010b): Om Natura 2000:
http://www.blst.dk/NATUREN/Natura2000/
By- og Landskabsstyrelsen (2010c): Om Ramsarområder:
http://www.blst.dk/NATUREN/Naturbeskyttelse/Intnaturbeskyttelse/Ramsar-konventionen/
Danmarks Miljøportal: Data om miljøet i Danmark (2010). Tilgængelig på Internettet:
http://kort.arealinfo.dk/
EF (1979): Fuglebeskyttelsesdirektivet: Rådets direktiv nr. 79/409 fra 1979.
EF (1992): Habitatdirektivet: Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper
samt vilde dyr og planter.
Fyns Amt (2006): Munkebo Bakker, Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering. Område nr.
37.
Kerteminde Kommune (2010a): Kommuneplan 2010.
Kerteminde Kommune (2010b): web-gis:
http://kerteminde.odeum.com/kortbrowser/appformap/map_list_frame.phtml
Kulturministeriet, 2006: Bekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006 af Museumsloven
(med efterfølgende ændringer).
Miljøministeriet, 1996: Odense Fjord Vildtreservat. BEK nr. 14004 af 30/06/1996.
Miljøministeriet (2007): Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration
af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. (Med efterfølgende
ændringer).
Miljøministeriet (2009a): Bekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 af lov om planlægning
(Planloven). (med efterfølgende ændringer).
Miljøministeriet (2009b): Bekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 af lov om naturbeskyttelse
(Naturbeskyttelsesloven) (med efterfølgende ændringer).
Miljøministeriet (2009c): Bekendtgørelse nr. 945 af 24. september 2009 af lov om skove
(Skovloven) (med efterfølgende ændringer).
Munkebo Kommune (1987): Lokalplan nr. 111 for et havne- og erhvervsområde (5.E.11) i det
nordvestlige kvarter.
Side 17 / 18

Munkebo Kommune (2004a): Lokalplan 135. Udvidelse af Lindø-terminalen. Samt tillæg nr.
15 til Kommuneplanen.
Munkebo Kommune (2004b): Lokalplan 136. Udvidelse af aktiviteter m.v. i område under
Lindøværftet. Samt tillæg nr. 16 til Kommuneplanen.
Side 18 / 18

ODENSE HAVNETERMINAL
SEDIMENTKVALITET I ODENSE FJORD, V.
ODENSE HAVNETERMINAL
Bilag til klapansøgning og VVM
Rådgiver
Orbicon | Leif Hansen A/S
Ringstedvej 20
4000 Roskilde
Projekt : 362.10.00106
Udarbejdet af : Lars B. Nejrup
Kort : Mikkel Schmedes
Kvalitetssikring : Jan Nicolaisen
Revisionsnr. : 1
Godkendt af : Per Møller Jensen
Udgivet : Maj 2011
Orbicon A/S
Ringstedvej 20
4000 Roskilde
46 30 03 10
info@orbicon.dk
www.orbicon.dk
CVR nr: 21 26 55 43
Nordea:
2783-0566110733
FRI

INDHOLDSFORTEGNELSE
1 Indledning .................................................................................................3
2 Odense Havneterminal og baggrund for projektet ..............................5
3 Sedimentundersøgelse forår 2011 .........................................................6
3.1 Stationsplacering .......................................................................................7
3.2 Feltobservationer .......................................................................................8
3.3 Kemiske analyser af overfladesedimentet .............................................. 10
4 Sammenfatning ..................................................................................... 13
5 Referencer ............................................................................................. 14
Bilag – Analyseresultater ..................................................................................... 15
Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 2/21

1 INDLEDNING
Odense Havneterminal ønskes udviklet så den bl.a. kan benyttes som
produktionshavn af bro- eller tunnelelementer til den kommende Femern Bælt
forbindelse. I den forbindelse skal der oprenses havbundsmateriale således at en
minimumsdybde overholdes ved de kommende kajanlæg. Samtidigt etableres en ny
sejlrende til Boelsbro Havn. Det oprensede havbundsmateriale ønskes klappet på
klappladsen nord for Hasmark.
Sammenlagt ønskes Ca. 54.000 m 3 oprenset og klappet. På Figur 1 er Odense
Havneterminals projektområde (Grøn) og klappladsen (Rød) illustreret. Klappladsen
afgrænses af følgende koordinater:
55°36,76’ N 10° 27,63’ Ø
55° 36,26’ N 10° 28,93’ Ø
55° 35,96’ N 10° 28,73’ Ø
55° 36,46’ N 10° 27,38’ Ø
Figur 1: Kort over områder hvor der ønskes oprenset i området ud for Odense Havneterminal
samt klappladsen hvor det skal klappes.
Sedimentundersøgelse – Bilag til Klapansøgning 3/21

Tilladelse til klapning administreres af Naturstyrelsens decentrale enheder jf.
klapbekendtgørelsen (BEK nr. 1406 af 07/12/2007 – Bekendtgørelse om dumpning af
optaget havbundsmateriale (klapning) og retningslinjer for behandling af
klapansøgninger er samlet i en vejledning fra By og Landskabsstyrelsen (Vejledning
nr. 9702 af 20/10/2008 fra By- og Landskabsstyrelsen om klapning).
I forbindelse med en kommende ansøgning om klapning af oprenset
havbundsmateriale til Naturstyrelsen Odense er der blevet udført en
sedimentundersøgelse af overfladesediment fra Odense Fjord og resultaterne er
samlet i denne rapport.
Prøvetagningsprogram og analyseparametre er defineret af Naturstyrelsen Odense.
Feltarbejde og afrapportering er gennemført i foråret 2011 af Orbicon A/S. Alle
laboratorieanalyser er gennemført af akkrediteret laboratorium (ALS Scandinavia).
Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 4/21

2 ODENSE HAVNETERMINAL OG BAGGRUND FOR PROJEKTET
Odense Havn består af Odense Erhvervshavn der er beliggende i selve Odense by og
Odense Havneterminal, der er placeret nord for det tidligere Lindø værft.
Den bynære del af Odense Havn er historisk set en kanalhavn og er de seneste år
blevet kapacitetsudvidet betragteligt. Derudover er Odense Havneterminal, der er
beliggende ved Munkebo, ligeledes blevet udvidet.
Der ønskes en yderligere udvidelse af Odense Havneterminal, dels ud fra et ønske
om at forøge den samlede godskapacitet for havnen og dels for at forberede havnen
på at kunne blive produktionshavn for elementer til den kommende Fehmarn Bælt
forbindelse. I forbindelse med etablering af den kommende Femern Bælt forbindelse
skal der bruges produktionsfaciliteter til tunnelelementer eller pylonsænkekasser.
Odense Havn opfylder de krav, som Femern Bælt stiller til en kommende
produktionshavn. Dog mangler arealer til selve produktionsanlægget.
Den overordnede udvidelsesplan for Odense Havneterminal kan ses af Figur 2. Det
materiale der ønskes oprenset og efterfølgende klappet i relation til nærværende
ansøgning, er materiale der skal fjernes for at opnå den ønskede vanddybde ved de
nye kajanlæg. Derudover skal der etableres en ny sejlrute til Boelsbro Havn som vil
blive placeret øst for de nye havnearealer.
Figur 2: Udbygningsplaner for Odense Havneterminal.
Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 5/21

3 SEDIMENTUNDERSØGELSE FORÅR 2011
Prøvetagningsplanen er udarbejdet i samarbejde med Naturstyrelsen Odense som
grundlag for ansøgning om klaptilladelse. Naturstyrelsen har således defineret et
prøvetagningsprogram med indsamling af sedimentprøver fra 15 lokaliteter fordelt i 3
delområder samt fem prøver fra den nye sejlrute til Boelsbro Havn. På Figur 3 er
afgrænsningen af de tre prøvetagnings områder indtegnet.
Figur 3: Prøvetagningsområder ud for Odense Havneterminal
Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 6/21

3.1 Stationsplacering
Placeringen af de 20 lokaliteter fordelt på 4 delområder er vist på nedenstående figur.
1
2
3
Figur 4: Prøvetagningsplan for området omkring Odense Havneterminal.
Prøvetagningslokaliteterne er markeret med sorte stjerner. Prøverne til de tre dellokaliteter er
placeret indenfor den lyserøde kasse imens de prøver der er placeret i sejlrenden ligger
umiddelbart øst herfor.
På Figur 4 er prøvetagningslokaliteterne indtegnet. Prøveindsamlingen blev
gennemført i februar og marts 2011. Sedimentprøverne blev udtaget i Acryl kajakrør
ved hjælp af en overfladebetjent sediment sampler (KC Denmark). Hvor vanddybden
ikke tillod sejlads, blev sedimentprøverne indsamlet direkte i et kajakrør.
Hver sedimentprøve blev beskrevet på en række parametre og et billede taget.
Beskrivelse og billeder kan ses af tabel 1. Sedimentprøverne fra hvert delområde (fem
prøver fra hvert delområde) blev homogeniseret og sendt til kemisk analyse.
Delprøve 1 er således en blandingsprøve der er fremstillet af prøverne navngivet
Linse01- Linse05. Delprøve 2 inkluderer prøverne Linse11 – Linse15 mens delprøve 3
inkluderer sedimentprøver fra Linse06 - Linse10. De fem delprøver der blev udtaget
fra den nye sejlrende til Boelsbro Havn er markeret med rød tekst på tegningen.
Der blev udtaget i alt 20 delprøver af ca. 20 – 30 cm sedimentsøjle.
1
2 3
Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 7/21
4
3
6
5
2
4
6
5
1
3
1
5
4
2

3.2 Feltobservationer
Ved prøveoptagningen blev position og dybde registreret. Desuden blev sedimentets
farve og tekstur bedømt og det blev noteret om, der var synlig forurening med faste
genstande og affald såsom plastik, afskallet maling fra skibsrensning etc. Resultaterne
er sammenfattet i tabel 1.
Tabel 1: feltdata og karakteristika af sedimentprøver indsamlet i Odense Fjord
Område Delprøve Position Dybde
m
1
N 55°28 670
Ø10°32 729
4,2
1
2
3
Boelsbro
2
3
4
5
11
12
13
14
15
6
7
8
9
10
1
2
3
N 55°28 602
Ø 10°32 053
N 55°28 722
Ø 10°32 757
N 55°28 727
Ø10°33 146
N 55°28 815
Ø 10°33 175.
N 55°28 518
Ø10°32 863
N 55°28 534
Ø10°33 192
N 55°28 447
Ø10°33 034
N 55°28 525
Ø10°33 034
N 55°28 602
Ø10°33 053
N 55°28 658
Ø10°33 167
N 55°28 743
Ø10°33 351
N 55°28 650
Ø10°33 310
N 55°28 564
Ø10°33 290
N 55°28 647
Ø10°33 446
N 55°28 569
Ø10°33 507
N 55°28 629
Ø10°33 532
N 55°25 691
Ø10°33 538
2,8
4,6
3,0
4,1
1,0
2,1
0,8
1,9
2,4
2,8
1,6
4,9
2,1
0,8
Beskrivelse
Gytjeholdigt mudder. Hele prøven var sort eller gråsort. Prøven
havde en stærk lugt af sulfid.
Gytjeholdig prøve. Øverste del af prøven lys grå og resten
mørkebrun. En del organisk materiale og nogen sulfid lugt.
Gytjeholdigt mudder. Prøven havde en brunsort farve og kun de
øverste 3 cm var lysebrun. Prøven lugtede stærkt af sulfid.
Gytjeholdig prøve. De øverste 5 cm var materialet lysebrunt. De
næste 10 cm var oxideret og mørkt. Resten af prøven var
lysebrun. Prøven lugtede stærkt af sulfid
Gytjeholdigt mudder. Farven for prøven var sort og brunsort.
Prøven lugtede stærkt af sulfid.
Sandet prøve med nogle skaller. Farven for prøven var gråbrun
og der var ingen lugt.
Sandet i toppen og gytjeholdigt materiale i resten af prøven.
Farven for prøven var lysebrun. Lugtede moderat af sulfid
Sandet prøve med skaller. Et mindre område med oxideret sort
materiale i den øverste del af prøven. Foruden det oxiderede
område, var prøven gråbrun. Prøven havde ingen
fremherskende lugt.
Øverst siltet sand efterfulgt af et mørkt oxideret område på ca. 8
cm. Den nederste del af prøven var lysebrun. Materialet var rigt
på organisk materiale og lugtede stærkt af sulfid.
Gytjeholdig prøve med højt indhold af organisk materiale.
Øverste del af prøven var lysebrun mens resten af prøven var
mørkebrun og sort. Lugtede af sulfid.
Prøve med sandet gytje. Lidt fint sand de øverste 10 cm, men
ellers gytje. Sandlaget var lidt oxideret og var sort, men resten af
prøven var lysebrun. Moderat lugt af sulfid.
Sandet leret prøve. Øverst 5 cm groft sand efterfulgt af ler. Ingen
lugt fra prøven.
Sandet prøve med nogen gytje. De første 10 cm mørkt materiale
og den nederste del lysbrun. Svag sulfid lugt.
Sandet siltet gytje. Enkelte skalrester. Farven var ensartet
lysebrun med en enkel oxideret zone i toppen. Kun svag lugt af
sulfid.
Sandet og leret prøve. De øverste 10 cm var groft sand og den
resterende del bestående af ler. Prøven havde ingen lugt.
0,5 Groft sand. Nogen rest af skaller. Ingen lugt af sulfid.
1,0 Sandet og groft substrat. Kun lidt oxideret. Ingen lugt af sulfid.
1,2 Sandet og groft sediment. Kun lidt oxideret. Ingen lugt af sulfid.
Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 8/21

4 N 55°28 748
Ø10°33 476
5 N 55°28 797
Ø10°33 414
1,6 Sandet og groft substrat. Oxideret fra ca. 10 cm-15 cm fra
toppen. Kun lidt lugt af sulfid.
1,1
Sandet og groft sediment. Kun lidt oxideret. Ingen lugt af sulfid.
Resultaterne fra tabel 1 viser at delområde 1 er relativt dybt område og domineret af
blødt gytjeholdigt materiale med højt indhold af organisk stof.
Delområde 2 er mere lavvandet og substratmæssigt domineret af sand og sandet
gytje.
Delområde 3 indeholder vanddybder fra 0,8 til 4,9 meters dybde hvilket afspejles i
områdets blandede sedimentforhold. De dybere dele er karakteriseret af blødt
sediment hvor de lavere prøvelokaliteter er mere sandede og indeholder flere steder
rester af skaller.
Området ved Boelsbro der påtænkes uddybet med henblik på etablering af en ny
sejlrende, er det laveste og mest sandede af de fire områder. Kun ganske lidt
organisk materiale blev registreret i prøverne.
Tabel 2: Billeder af sedimentprøver udtaget fra delområde 1-3 i foråret 2011.
Delområde 1
Kajakrør med
delprøve 1 -
5 (fra venstre
mod højre)
Delområde 2
Kajakrør med
delprøve 11-
15 (fra
venstre mod
højre)
Delområde 3
Kajakrør med
delprøve 6-
10 (fra
venstre mod
højre)
Pga. tekniske problemer blev der ikke taget billeder af de udtagne sedimentprøver fra området ved
Boelsbro.
Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 9/21

3.3 Kemiske analyser af overfladesedimentet
Efter aftale med Naturstyrelsen Odense er der foretaget følgende kemiske analyser af
overfladesedimentet:
• Tørstof og glødetab
• Tungmetallerne As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Zn
• PAH’er (9 specifikke forbindelser)
• Organotin (TBT, DBT, MBT)
Analyserne er gennemført af ALS Scandinavia AB, som er akkrediteret laboratorium
(info: www.alsglobal.dk). Laboratoriets analyserapport er indsat som Bilag 1.
Resultaterne er sammenstillet i Tabel 1 og sammenlignet med Klapvejledning fra By -
og Landskabsstyrelsen (Vejl. nr. 9702 af 20/10/2008). Denne anvendes i forbindelse
med vurdering af mulighederne for at dumpe sedimentet på klappladsen.
I Klapvejledningen anvendes begreberne ’nedre’ og ’øvre’ aktionsniveau. Det nedre
aktionsniveau angiver et gennemsnitligt baggrundsniveau for stofferne, hvor der ikke
forventes biologiske effekter. Det øvre aktionsniveau angiver det niveau, hvor der kan
være begyndende biologiske effekter. Ifølge vejledningen vil materialet som
udgangspunkt kunne klappes på eksisterende klappladser så længe det øvre
aktionsniveau ikke overskrides.
Resultaterne repræsenterer de øverste dele af sedimentet (i middel ca. 25 cm). Under
dette lag findes ældre geologiske typer materiale. De dybere dele af sedimentet
vurderes at være uden direkte påvirkning af menneskeskabt belastning og derfor
generelt at have et lavere indhold af tungmetaller og forureningsparametre.
Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 10/21

Tabel 1 Resultater fra foråret 2011 samt BLST værdier for nedre og øvre aktionsværdier (se tekst for
forklaring). Placering af stationer fremgår af figur 4 :
Analyseresultaterne er kort diskuteret i det følgende.
Tørstof og glødetab
Sedimentets tørstof (TS) ligger i intervallet 44 – 85 % hvilket illustrerer heterogeniteten
mellem de fire delområder. Område 1, der er det dybeste område, har et
tørstofindhold på 44 % hvilket er karakteristisk for siltet og finkornet bundmateriale
med stort vandindhold. Område 2 og 3 har et tørstofindhold lige over 60 % hvilket
indikerer en noget grovere sedimenttype. I traceet for den nye sejlrende til Boelsbro
Havn er tørstofniveauet på næsten 85 % hvilket er samstemmende med dykkerens
observationer (se tabel 1) og den lave vanddybde der giver groft og sandet substrat.
Ved tidligere sedimentundersøgelser i nærområdet ved Odense Havneterminal, er der
blevet registreret Tørstofniveauer på mellem 30 og 77 % (Orbicon 2010).
Niveauet af glødetab for sedimentet (GT) er et mål for sedimentets indhold af organisk
materiale og ligger for de undersøgte områder i intervallet 1,4 - 6,2 % af
tørstofindholdet. Glødetabet er højest i delområde 1, hvilket er i overensstemmelse
med materialets finkornede karakter.
Tungmetaller
Vejledningen for klapning af oprenset materiale (BLST 2008) indeholder vejledende
grænseværdier for 8 tungmetaller. Det fremgår af Tabel 1, at 7 tungmetaller ligger
under det nedre aktionsniveau (Type A: As, Cd, Cr, Hg, Ni, Pb og Zn) mens ét
tungmetal (Cu) ligger mellem det nedre og øvre aktionsniveau. Koncentrationen af Cu
Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 11/21

er på 24 mg/kg TS hvilket er en minimal overskridelse af det nedre aktionsniveau (20
mg/kg tørstof).
Konklusionen er således, at dette tungmetal ikke udgør en begrænsning for klapning i
relation til Klapvejledningens retningslinjer.
PAH
PAH forbindelser er polycykliske aromatiske hydrocarboner (tjærestoffer), som dannes
ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale (kul, olie og træ). PAH er vidt
udbredt og findes i alle miljøer.
Der er analyseret for PAH’ere i alle fire delområder. Det fremgår af Tabel 1, at
summen af 16 PAH forbindelser ligger mellem 0,054 og 0,953 mg/kg TS. Det nedre
aktionsniveau for summen af 9 PAH’ere ligger på 3 mg/kg TS og det kan således
konstateres at alle delprøvernes indhold af PAH’ere ligger under det nedre
aktionsniveau.
Konklusionen er således at denne mængde PAH forbindelser ikke udgør en
begrænsning for klapning i relation til klapvejledningens retningslinjer.
Butyltin forbindelser
Butylforbindelserne omfatter TBT (tributyltin), DBT (dibutyltin) og MBT (monobutyltin).
Butyltin er den aktive komponent i skibsmaling, der forhindrer begroning. Butyltin
findes overalt i det marine miljø både i vandfasen og i sedimentet.
TBT er mest giftig, mens nedbrydningsprodukterne DBT og MBT er mindre giftige.
Nedbrydning af TBT sker hurtigst ved en biologisk omsætning og under iltede forhold.
Halveringstiderne er af størrelsen uger til år og er længst i sedimenter.
Anvendelse af TBT-holdige malinger er udfaset efter indgåelse af en international
aftale herom i 2001 (AFS konventionen). Indholdet i danske marine områder er
faldende som funktion af en gradvis omsætning til mindre giftige forbindelser.
I delområde 1 blev der registreret et TBT niveau på 82 µg/kg TS. Dette niveau ligger
mellem nedre (7 µg/kg TS) og øvre (200 µg/kg TS) aktionsniveau. De resterende
delområder havde TBT niveauer under det nedre aktionsniveau.
Da TBT niveauet ligger væsentligt under det øvre aktionsniveau på 200 µg/kg TS og
klapningsvejledningens vejledende værdier således overholdes, bør sedimentet kunne
klappes.
Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 12/21

4 SAMMENFATNING
Der er blevet gennemført en undersøgelse af overfladesedimentets beskaffenhed
fordelt på tre delområder i Odense Fjord ud for Odense Havneterminal samt i traceet
for en kommende sejlrute til Boelsbro havn. De indsamlede sedimentprøver er blevet
analyseret på akkrediteret laboratorium og resultaterne blevet undersøgt med henblik
på en vurdering af havbundsmaterialets egnethed til klapning jf. vejledning om
”Dumpning af optaget havbundsmateriale - klapning” udgivet af By- og
Landskabsstyrelsen (den nuværende Naturstyrelse).
Odense Havneterminal ønskes udvidet og der skal i den forbindelse optages 54.000
m 3 havbundsmateriale, dels fra en uddybning langs de nye kajarealer og dels fra en
kommende sejlrute til Boelsbro Havn.
Overfladesedimentet (0-25 cm) kan karakteriseres som et siltet sort sediment i
delområde 1. I delområde 2 og 3 er sedimentet mere groft med en højere andel sand,
mens delområde 4 hovedsageligt består af groft sand.
Tørstofindholdet varierer mellem 44 og 85 % og glødetabet mellem 1,4 og 6,2 % i de 4
delområder. I delområde 1 er tørstofindholdet lavest og glødetabet tilsvarende højere.
Sedimentets indhold af tungmetaller og miljøfremmedes stoffer er analyseret i
overfladesedimentet.
Der er analyseret for 8 tungmetaller som indgår i By – og Landskabsstyrelsens
vejledning til vurdering af havbundsmaterialets klapnings egnethed. Resultaterne
viser, at 7 tungmetaller (As, Cd, Cr, Hg, Ni, Pb og Zn) er under baggrundsniveauet
(såkaldt ’nedre aktionsniveau’) og et tungmetal (Cu) er lidt end baggrundsniveauet.
Resultaterne af tungmetalanalyserne viser, at de vejledende bestemmelser for at
tillade klapning kan overholdes.
Ligeledes er der analyseret for det miljøfremmede stof PAH (sum af 16 PAH’ere) i alle
delområder. Indholdet af disse stoffer var under det nedre aktionsniveau og
klapvejledningens bestemmelser kan således overholdes.
Endelig er der analyseret for butyltin forbindelser – herunder TBT, som er en
parameter der indgår i klapvejledningen. TBT indholdet lå mellem 3,8 og 82 µg/kg TS
de fire delområder. Delområde 1 var på 82 µg/kg TS som er moderat over det nedre
aktions niveau. Delområde 2, 3 og 4 havde alle TBT niveauer der lå under det nedre
aktionsniveau. Indholdet af TBT er på alle delområder mindre end ’øvre aktionsniveau’
på 200 µg/kg TS og TBT er således ikke begrænsende for at opfylde BLST’s
vejledende værdier for klapning.
Det vurderes således, at oprensningsmaterialet fra de fire delområder kan opnå
godkendelse til klapning på basis af en ansøgning til Miljøcenter Odense.
Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 13/21

5 REFERENCER
BLST 2008 Vejledning fra By og Landskabsstyrelsen. Dumpning af optaget
havbundsmateriale – klapning. Vejledning nr. 9702 af 20/10/2008.
Orbicon 2010 Sedimentkvalitet ved sejlrendeuddybning mellem Odense
havneterminal og Gabet. Bilag til ansøgning om klapansøgning.
Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 14/21

BILAG – ANALYSERESULTATER
Rapport fra ALS Scandinavia AB (nr. D1100218)
Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 15/21

Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 16/21

Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 17/21

Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 18/21

Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 19/21

Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 20/21

Sedimentundersøgelse, Odense Havneterminal 2011 21/21

Odense Havn
Seismisk undersøgelse
GEO projekt nr. 34585
Rapport 1, 2011-03-18
Sammenfatning
GEO er af Odense Havn blevet bedt om at foretage en geofysisk undersøgelse i Odense
Havn i forbindelse med en udvidelse af Havneterminalen ved Lindøværftet. Formålet med
undersøgelsen er at udføre en marin geofysisk kortlægning, hvor der gøres rede for tyk-
kelsen af blødbundsaflejringer og overgangen til hård bund.
Ud fra de seismiske profiler er den dybdemæssige og laterale udbredelse af blødbundsaf-
lejringerne kortlagt.
Undersøgelsesområdet kan deles op i tre enheder. Den første enhed består af blød-
bundsaflejringer som generelt udgør 0 – 1 m i undersøgelsesområdet. Den maksimale
tykkelse af blødbunden er tolket til at være < 1.5 m. Enhed 3 udgøres formentlig af mo-
ræneler som forekommer i hele området. Enhed 2 defineres af nogle seismiske reflekto-
rer som stammer fra materiale beliggende mellem blødbundsaflejringerne og morænen.
Disse reflektorer udgøres muligvis af sand/grus-aflejringer med et mindre indhold af
blødbundsaflejringer.
Deres ref.:
GEO projekt nr. 34585, Rapport 1, 2011-03-18
GEO
Maglebjergvej 1
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: +45 4588 4444
Fax: +45 4588 1240
geo@geo.dk
www.geo.dk
CVR-nr: 59781812

Udarbejdet for
Odense Havn
Att.: Knud Erik Simonsen
Londongade 1
5000 Odense C
Indhold
Udarbejdet af Lise Fryland Jensen,
Tlf.: +45 4520 4221, lfj@geo.dk
Kontrolleret af Kristian Andersen,
Tlf.. +45 4520 4180, kra@geo.dk
1 Introduktion........................................................................................... 3
1.1 Formål .......................................................................................... 3
1.2 Tidligere undersøgelser ................................................................... 3
1.3 Indholdet i denne rapport ................................................................ 4
2 Undersøgelser og planlægning .................................................................. 4
2.1 Generelt........................................................................................ 4
2.1.1 Sejllinjedesign ....................................................................... 4
2.1.2 Udførelse .............................................................................. 4
2.2 Arbejdsperiode og mandskab ........................................................... 4
3 Udstyr og dataopsamling ......................................................................... 5
3.1 Surveyskib .................................................................................... 5
3.2 Positionering.................................................................................. 5
3.3 Seismisk udstyr - Pinger .................................................................. 6
4 Dataprocessering, tolkning og præsentation ............................................... 6
4.1 Dataprocessering............................................................................ 6
4.2 Seismiske beskrivelser og tolkning .................................................... 6
4.2.1 Enhed 1 (Blødbund) ................................................................ 7
4.2.2 Enhed 2 ................................................................................ 7
4.2.3 Enhed 3 ................................................................................ 8
5 Blødbundens udbredelse .......................................................................... 9
Bilag
1 Sejllinjekort
2 Mægtighedskort for Enhed 1 (blødbund)
3 Seismiske profiler
Anneks
A1 Datablade på anvendt surveyudstyr
Deres ref.:
GEO projekt nr. 34585, Rapport 1, 2011-03-18 2/9

1 Introduktion
GEO har for Odense Havn fået til opgave at udføre en marin geofysisk undersøgelse ved
Lindøvæftet i forbindelse med en havneudvidelse af den eksisterende havneterminal (se
figur 1).
Figur 1. Undersøgelsesområde i Odense Havn.
1.1 Formål
Undersøgelsesområde
Formålet med undersøgelsen er at udføre en marin geofysisk kortlægning, hvor der gø-
res rede for tykkelsen af blødbundsaflejringer og overgangen til hård bund. Opgaven er
en del af en indledende undersøgelse for en udvidelse af den eksisterende havneterminal
i Odense Havn med 500.000 m 2 .
1.2 Tidligere undersøgelser
Der er tidligere lavet en række undersøgelser i området bl.a. for det eksisterende kajan-
læg. GEO har tidligere udført en række geotekniske undersøgelser i umiddelbar nærhed
Deres ref.:
GEO projekt nr. 34585, Rapport 1, 2011-03-18 3/9

af undersøgelsesområdet. Som baggrund for denne opgave er der primært fokuseret på
følgende eksisterende rapporter (udleveret af Odense Havn):
R&H GEOCONSULT Projekt 84.2812, Odense Fjord
GEO Projekt 130 04117, Munkebo. Lindø Knæ. Nyt havneanlæg
GEO Projekt 23952, Munkebo. Lindø
1.3 Indholdet i denne rapport
I denne rapport fremlægges de geofysiske opmålinger for projektet i form af mægtig-
hedskort, sejllinjekort samt seismiske profiler. Derudover fremlægges en tolkning og
vurdering af de indsamlede data.
2 Undersøgelser og planlægning
2.1 Generelt
Vanddybden i undersøgelsesområdet varierer mellem ca. 1 til 12 m. I forbindelse med
tilbudsgivningen blev det aftalt, at Odense Havn stillede slæbebåden Fremad, inkl. be-
sætning, til rådighed for GEO i forbindelse med udførelse af opgaven.
2.1.1 Sejllinjedesign
Sejllinjedesign er valgt af Odense Havn. Der er sejlet 4 nordvest-sydøst gående linjer
tilnærmelsesvis vinkelret på den fremtidige kajkant samt 3 krydsende sejllinjer. Sejllin-
jekortet fremgår af bilag 1.
2.1.2 Udførelse
Under udførelsen af jobbet var det skibets besætnings ansvar at holde skibet på de plan-
lagte sejllinjer. Grundet lavt vand, hensyntagen til lokale forhold og en del strøm havde
besætningen problemer med at holde kursen på de planlagte sejllinjer.
Efter en række omsejlinger af den første sejllinje (5 forsøg) blev det besluttet, at accep-
tere at sejlede linjer afveg fra de planlagte. Det var ligeledes besætningen der afgjorde,
hvor langt ind på lavt vand man kunne komme med skibet.
I visse tilfælde har skibet drejet kraftigt, mens der blev optaget data på linjen. Dette
har, de pågældende steder, skabt forstyrrelser på de seismiske profiler i form af kunstige
reflektionsmønstre, som er svære at tolke.
2.2 Arbejdsperiode og mandskab
Undersøgelsen blev udført d. 2011-03-14. Surveyholdet bestod af følgende personer:
12 timers daghold:
1 Online tekniker (GEO)
1 Online geofysiker (GEO)
Deres ref.:
GEO projekt nr. 34585, Rapport 1, 2011-03-18 4/9

2 Skibsførere (Odense Havn)
3 Udstyr og dataopsamling
Følgende udstyr blev benyttet til undersøgelsen (se anneks A1 for detaljer om udstyr).
3.1 Surveyskib
Slæbebåden Fremad inkl. besætning blev stillet til rådighed for GEO (se figur 2).
Figur 2. Slæbebåden Fremad brugt ved den seismiske undersøgelse.
3.2 Positionering
Positioner til skibets referencepunkt, antenne og offsetpunkt blev opsamlet med naviga-
tionen. Alle positioner på udstyret beregnes ud fra disse oplysninger. Følgende udstyr er
benyttet:
GPS AD Navigation DC201
Navigation NaviPac (EIVA A/S)
Ellipsoid EUREF89 (WGS84)
Projection UTM (Nord)
Zone 32
Central Meridian (C.M) 9 ◦
Deres ref.:
GEO projekt nr. 34585, Rapport 1, 2011-03-18 5/9

På undersøgelsesområdet blev det valgt at benytte fritløbende GPS, da der periodisk var
problemer med referencestationen til DGPS samt at nøjagtigheden på den fritløbende
GPS viste sig at være acceptabel (indenfor 1 – 2 m).
3.3 Seismisk udstyr - Pinger
En seismisk kilde (Pinger) blev benyttet til undersøgelsen. Pingeren udsender en højfre-
kvent akustisk impuls (4-15 kHz med en primær frekvens på 100 kHz) op til 30 gange i
sekundet, afhængig af vanddybden.
Information omkring udstyret:
SBP Innomar SES-2000 compact subbottom-profiler
Dataopsamling Innomar SES-2000
Dataprocessering ISE 2.92.24 digital processeringspakke
4 Dataprocessering, tolkning og præsentation
De indsamlede data blev løbende kontrolleret ombord på skibet. Den efterfølgende pro-
cessering foregik på GEOs kontor i Lyngby.
4.1 Dataprocessering
Det er i undersøgelsesområdet muligt, ud fra de seismiske profiler, at kortlægge udbre-
delsen af enhederne i de første meter under havbunden indtil det ”akustiske basement”
træffes.
Et ”akustisk basement” er den grænse, hvor energien fra den seismiske kilde absorberes
(uddør) og ikke længere reflekteres. Med den anvendte seismiske kilde kan de ”bløde”
aflejringer adskilles fra de underliggende ”hårdere” aflejringer, som formodes primært at
bestå af moræneler.
4.2 Seismiske beskrivelser og tolkning
Ud fra de seismiske profiler kan den dybdemæssige og laterale udbredelse af den kort-
lagte blødbundsaflejring defineres. På bilag 2 fremgår tolkningen af blødbundens udbre-
delse i undersøgelsesområdet.
De seismiske profiler fremgår af bilag 3. Profilerne viser, at området geologisk set er
forholdsvis homogent opbygget.
I den nordvestlige del af området på linje 6-2 forekommer der et klappet område, som
er fyldt op med moræneler. Det har ikke været muligt at tolke detaljer i det klappede
område.
Deres ref.:
GEO projekt nr. 34585, Rapport 1, 2011-03-18 6/9

4.2.1 Enhed 1 (Blødbund)
Øverst ligger der en enhed (Enhed 1) som kan genfindes gennem hele området. Enheden
har et transparent til subparallelt/parallelt internt reflektionsmønster. Enkelte steder er
enheden delt op i to mindre enheder med samme interne reflektionsmønster (se figur 3).
Enhed 1 er korreleret lateralt på alle profilerne.
SV
Figur 3. Eksempel på interne reflektorer indenfor Enhed 1. Fra linje 5.
Enhed 1 forekommer generelt i de øverste 0 – 1 m i undersøgelsesområdet. Tykkelsen
for Enhed 1 er vist på bilag 2, som tolket model, hvor de største mægtigheder er tolket
til at forekomme i det sydvestlige hjørne af undersøgelsesområdet med en mægtighed
på < 1.5 m.
Ud fra tidligere geotekniske boringer (jf. afsnit 1.2) udført i området langs havnekanten
vurderes sedimentet til primært at bestå af postglacial gytje og/eller gytjepræget tørv.
De subparallelle interne reflektorer indenfor Enhed 1 indikerer sandsynligvis den samme
type aflejring af blød bund på to forskellige aflejringstidspunkter.
4.2.2 Enhed 2
Enhed 2 defineres af interne reflektorer, som er svære at afgrænse og som ikke kan kor-
releres lateralt i profilerne. De forekommer sporadisk i hele undersøgelsesområdet under
Enhed 1. Reflektorerne følger generelt refleksionsmønstret for Enhed 1 subparallelt men
enkelte steder er de hældende, hvor de kan følges op til Enhed 1. Eksempler på interne
reflektorer fra Enhed 2 er vist på figur 4.
Interne reflektorer indenfor
Enhed 1
Deres ref.:
GEO projekt nr. 34585, Rapport 1, 2011-03-18 7/9
NØ

NV
Figur 4. Eksempel på interne reflektorer for Enhed 2, som ikke kan korreleres lateralt.
Fra linje 2.
Reflektorerne for Enhed 2 stammer fra lag som delvist kan gennemtrænges med den
seismiske kilde og forekommer mellem blødbundsaflejringerne (Enhed 1) og morænele-
ren (Enhed 3, jf. afsnit 4.2.3). Materialet kan være marint sand/grus aflejringer med et
mindre indhold af blødbundsaflejringer.
4.2.3 Enhed 3
Enhed 3 forekommer i hele undersøgelsesområdet under Enhed 1 og Enhed 2. Enheden
er afgrænset af en kraftig reflektor som markerer overgangen mellem Enhed 1/2 og En-
hed 3. Den kraftige reflektor er en gammel erosionsflade og udgør toppen af Enhed 3.
På linjerne 1 til 4 (bilag 3) ses interne hældende reflektorer, som hælder stejlt mod SØ
(se figur 5). De afgrænses af den definerede bund for blødbundsaflejringerne, dvs. den
gamle erosionsflade.
SV
Figur 5. Eksempel på interne hældende reflektorer for Enhed 3, som hælder stejlt mod
SØ. Fra linje 5.
Interne reflektorer
for Enhed 2.
Stejle reflektorer for Enhed 3
For Enhed 3 er der enkelte steder observeret svagt hældende interne reflektorer (se figur
6). Baseret på tidligere geotekniske boringer (jf. afsnit 1.2) kan disse reflektorer mulig-
Deres ref.:
GEO projekt nr. 34585, Rapport 1, 2011-03-18 8/9
SØ
NØ

vis stamme fra forekomst af sandlag i morænen, som morænesand eller glacialt smelte-
vandssand.
SV NØ
Figur 6. Eksempel på en intern svagt hældende reflektor for Enhed 3. Fra linje 6-2.
5 Blødbundens udbredelse
I det undersøgte område ligger havbundskonturerne generelt orienteret i en nordvestlig
retning. Dybden til havbunden falder fra ca. 10-12 m i den nordvestlige del af området,
til ca. 2-3 m vandybde i den sydøstlige del.
Svagt hældende reflektor
for Enhed 3
Den øverste Enhed 1 vurderes primært at udgøre blødbundsaflejringerne gytje - gytje-
holdigt tørv. Den er tolket til at forekomme i hele undersøgelsesområdet, primært mel-
lem 0 – 1 m dybde ned til morænen. Den maksimale tykkelse af blødbunden er tolket til
at være < 1.5 m, som forekommer i det sydvestlige hjørne af undersøgelsesområdet.
Det skal understreges at mængden af blødbundsaflejringer er baseret på en modelbe-
regning og de reelle datapunkter kun findes der hvor skibet har sejlet. Der kan derfor
forekomme variationer i den tolkede vurdering af mængderne af blødbundsaflejringerne.
Udbredelse og mægtighed af de underliggende aflejringer er det ikke muligt at kortlæg-
ge, idet den seismiske kilde flere steder kun penetrerer få meter under havbund.
Deres ref.:
GEO projekt nr. 34585, Rapport 1, 2011-03-18 9/9

Sejllinjer
E:597250m
N:6149750m N:6149750m
N:6149500m N:6149500m
N:6149250m N:6149250m
N:6149000m N:6149000m
N:6148750m N:6148750m
E:597250m
E:597500m
E:597500m
E:597750m
E:597750m
1
6-2
6-1
E:598000m
2
E:598000m
4
5
3
E:598250m
E:598250m
E:598500m
E:598500m
Signaturforklaring:
Skibs Track
Noter:
Survey Skib Set-up:
Navigation :GPS
Pinger :Innomar SES2000
A3 Papir Skala 1:5000
20 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 220
Meters
Koordinatsystem:
Datum :WGS84
Projektion :UTM Zone 32
Sejllinjer
Oversigtskort
Odense Havn
Pinger Survey
Marts 2011
Skala 1:5000 (A3 Papir)
Tegnet Dato Survey Dato(er)
LEJ 2011-03-15 2011-03-14
Tolket Dato Survey Skib
LFJ 2011-03-15 Fremad
Kontrolleret Dato Klient ID-code
KRA 2011-03-15
Godkendt Dato GEO Projekt Nr.
KRA 2011-03-15 34585
Klient Rapport Nr. Bilag Nr.
Odense Havn 1 1

Mægtighedskort
E:597250m
N:6149750m N:6149750m
N:6149500m N:6149500m
N:6149250m N:6149250m
N:6149000m N:6149000m
N:6148750m N:6148750m
E:597250m
E:597500m
E:597500m
0.50
0.50
0.75
0.50
0.50
0.75
0.50
E:597750m
E:597750m
0.50
0.50
0.50
0.50
0.50
0.50
0.50
0.50
0.50
0.50
E:598000m
E:598000m
0.50 0.50
0.25
0.50
0.50
0.25
E:598250m
E:598250m
E:598500m
E:598500m
Signaturforklaring:
Kontur på mægtighedskortet
er med 0.25 m interval
Noter:
Survey Skib Set-up:
Navigation :GPS
Pinger :Innomar SES2000
A3 Papir Skala 1:5000
20 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 220
Meters
Koordinatsystem:
Datum :WGS84
Projektion :UTM Zone 32
Mægtighedskort
Oversigtskort
Odense Havn
Pinger Survey
Marts 2011
Skala 1:5000 (A3 Papir)
Tegnet Dato Survey Dato(er)
LEJ 2011-03-15 2011-03-14
Tolket Dato Survey Skib
LFJ/LEJ 2011-03-15 Fremad
Kontrolleret Dato Klient ID-code
KRA 2011-03-15
Godkendt Dato GEO Projekt Nr.
KRA 2011-03-15 34585
Klient Rapport Nr. Bilag Nr.
Odense Havn 1 2

Linje 1
-2 m
NV
-17 m
Størrelsesinterval for de seismiske profiler: Vertikal dybdeinddeling: 1 m (fra -2 m til -17 m). Horisontal længdeinddeling: 25 m
Linje 2
-2 m
NV
Enhed 3
Enhed 1
Enhed 1
Enhed 3
-17 m
Størrelsesinterval for de seismiske profiler: Vertikal dybdeinddeling: 1 m (fra -2 m til -17 m). Horisontal længdeinddeling: 25 m
Enhed 2
Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: +45 4588 4444, www.geo.dk
Projekt:34585 Odense Havn
Udført : LFJ Dato: 2011-03-18 Emne: Seismiske profiler
Kontrolleret: RSA Dato: 2011-03-18 Side 1 / 4
Godkendt : KRA Dato: 2011-03-18 Rapport 1 Bilag 3 Rev.
SØ
SØ

Linje 3
-2 m
NV SØ
-17 m
Størrelsesinterval for de seismiske profiler: Vertikal dybdeinddeling: 1 m (fra -2 m til -17 m). Horisontal længdeinddeling: 25 m
Linje 4
-2 m
NV
-17 m
Enhed 2
Enhed 1
Enhed 2
Størrelsesinterval for de seismiske profiler: Vertikal dybdeinddeling: 1 m (fra -2 m til -17 m). Horisontal længdeinddeling: 25 m
Enhed 3
Enhed 3
Enhed 1
Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: +45 4588 4444, www.geo.dk
Projekt:34585 Odense Havn
Udført : LFJ Dato: 2011-03-18 Emne: Seismiske profiler
Kontrolleret: RSA Dato: 2011-03-18 Side 2 / 4
Godkendt : KRA Dato: 2011-03-18 Rapport 1 Bilag 3 Rev.
SØ

Linje 5
-2 m
SV NØ
-17 m
Størrelsesinterval for de seismiske profiler: Vertikal dybdeinddeling: 1 m (fra -2 m til -17 m). Horisontal længdeinddeling: 25 m
Linje 6-1
-2 m
Enhed 1
Enhed 3
Enhed 1
-17 m
Størrelsesinterval for de seismiske profiler: Vertikal dybdeinddeling: 1 m (fra -2 m til -17 m). Horisontal længdeinddeling: 25
Enhed 2
Enhed 2
Enhed 3
Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: +45 4588 4444, www.geo.dk
Projekt:34585 Odense Havn
Udført : LFJ Dato: 2011-03-18 Emne: Seismiske profiler
Kontrolleret: RSA Dato: 2011-03-18 Side 3 / 4
Godkendt : KRA Dato: 2011-03-18 Rapport 1 Bilag3 Rev.
NØ
SV

Linje 6-2
-2 m
SV NØ
Enhed 1
-17 m
Størrelsesinterval for de seismiske profiler: Vertikal dybdeinddeling: 1 m (fra -2 m til -17 m). Horisontal længdeinddeling: 25 m
Legende
Havbund
Nedre grænse for Enhed 1
Nedre grænse for Enhed 2
Interne reflektorer i Enhed 3
Enhed 2
Enhed 3
Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: +45 4588 4444, www.geo.dk
Klappet område
Projekt:34585 Odense Havn
Udført : LFJ Dato: 2011-03-18 Emne: Seismiske profiler
Kontrolleret: RSA Dato: 2011-03-18 Side 4 / 4
Godkendt : KRA Dato: 2011-03-18 Rapport 1 Bilag 3 Rev.

Anneks A1
Datablade på anvendt surveyudstyr

Innomar - Products
Back to Main Menue • SES-2000 compact • SES-2000 light • SES-2000 standard • SES-2000 medium • SES-2000 deep • SES-2000 ROV • SES-
2000 Side Scan • Processing Software
System Variants: SES-2000 compact
The system SES-2000 compact is based on the SES-96 product line,
which is the first mobile parametric sediment echo sounder on the
international market.
This system variant has a size of one half of a 19" device only. It is
therefore very compact, light weight and usable even on the smallest
vessel. Controlled via an USB interface with any external PC or Notebook
running MS Windows it is a user friendly design too. It has not all features
of the SES product line, but nevertheless it uses the same advanced
technique of parametric acoustics and the user can benefit from all the
known advantages, like small beam width, high resolution combined with
deep penetration and accurate bathymetry measurements. The compact
design without integrated industrial PC components results in a very
affordable and reliable instrument for sub-bottom profiling applications.
The variant SES-2000 compact is designed for shallow water depth
applications near the shore and inland waters down to 400 m.
Technical Parameters
Transducer: nonlinear transmitter, linear receiver
beamwidth +/- 1,8° (0,22 x 0,22)m2
Transmitter: primary frequency:
secondary frequencies:
electrical power:
source level:
Pulse Width: 66 µSec ... 500 µSec
Pulse Repetition Rate: up to 30/sec depending on range
Water Depth Range: 1 m ... 400 m
Operating Range: 5 m ... 200 m
Sound Velocity Range: 1400 m/s ... 1600 m/s
100 kHz
5, 6, 8, 10, 12, 15 kHz
>12 kW
>236 dB/µPa re 1m
Penetration: up to 50 m depending on sediments and frequency
Resolution: sampling resolution: > 1 cm
multiple target resolution: > 5 cm
depending on frequency and operating range
Accuracy: 100 kHz : 0,02 m + 0,02 % of water depth
10 kHz : 0,04 m + 0,02 % of water depth
Trigger: internal: depending on time control, output available
external: input available, TTL compatible
http://www.innomar.com/produ_2000compact.html (1 of 2)12-08-2008 14:07:25
SES-2000 compact Hardware

Innomar - Products
Receiver Channels: 1 channel primary frequency
1 channel secondary frequency
Gain Controls: AGC or manual 0 ... 96 dB in 6 dB steps
Time Variable Gain
Digitization: 16 bit (real dynamic 14 bit)
Signal Processing: noise reduction: stacking rate up to 64
DSP to increase signal-to-noise ratio, resolution and
penetration,
online view of processed echo data,
replay of recorded data
Data Output: System control via USB 1.2 compatible interface with
external PC or Notebook and digital online storage of echo
envelope in chosen range, system parameters and navigation
to the Hard Disk of the Control PC running MS Windows
serial output for depth, time, position
online colour echo prints and thermal recorder prints
Data Input: serial input for navigation data (NMEA and ASCII compatible)
serial input for motion sensor for heave compensation
System Components: SES-2000 compact with integrated transmitter, receivers
and DSP´s: (0,35 x 0,30 x 0,40)m3 / weight 23 kg
transducer with 20 m cable (0,22 x 0,22 x 0,1 ) m3 /
25 kg weight (including cable)
Operating Conditions: 115-230 V AC +5%/-10%, 50 - 60 Hz,
power consumption < 800 W
operating temperature: 0°C ... 40 °C
Optional Features: module Side Scan with separate transducer
go to top
http://www.innomar.com/produ_2000compact.html (2 of 2)12-08-2008 14:07:25

28. marts 2012
Projekt nr. 203 388
Udarbejdet af HKD
Kontrolleret af JEK
Godkendt af RHO
NIRAS A/S
Åboulevarden 80
Postboks 615
8100 Århus C
Odense Havn
VVM-REDEGØRELSE ODENSE HAVN
Ekstern støj
Indhold
CVR-nr. 37295728
Tilsluttet FRI
www.niras.dk
T: 8732 3232
F: 8732 3200
E: niras@niras.dk
Notat
1 Indledning ....................................................................................................... 3
2 Støj................................................................................................................... 4
2.1 Definitioner ....................................................................................................... 4
2.2 Regulering og beregning af støj ....................................................................... 5
2.2.1 Virksomhedsstøj .............................................................................. 5
2.2.2 Støj fra anlægsarbejder ................................................................... 6
2.2.3 Støj fra vejtrafik................................................................................ 7
2.2.4 Støj fra skibstrafik ............................................................................ 7
2.2.4.1 Luftbåren støj ....................................................................................7
2.2.4.2 Undervandsstøj.................................................................................7
2.2.4.3 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer ............................................8
3 Områdebeskrivelse ........................................................................................ 9
4 Eksisterende forhold.................................................................................... 10
5 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen................................................................. 12
5.1 Støj fra anlægsarbejde ................................................................................... 12
5.1.1 Luftbåren støj ................................................................................. 12
5.1.2 Undervandsstøj.............................................................................. 12
5.1.3 Vibrationer i anlægsfasen .............................................................. 13
5.1.4 Lavfrekvent støj og infralyd ............................................................ 13
5.2 Støj fra driftsfasen .......................................................................................... 13
5.2.1 Skibe ved kaj.................................................................................. 13
5.2.2 Øvrige virksomheder...................................................................... 14
5.2.2.1 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer ..........................................15
5.2.3 Trafikstøj ........................................................................................ 16
6 Beregningsmetoder...................................................................................... 16
7 Resultater ...................................................................................................... 17
7.1 Anlægsfasen................................................................................................... 17
7.2 Driftsfasen ...................................................................................................... 17
7.2.1 Erhvervshavn................................................................................. 17
7.2.2 Midlertidig produktionshavn for store betonelementer ................... 18
D: 87 32 33 01
M: 20 32 90 37
E: hkd@niras.dk

8 Konklusion .................................................................................................... 19
8.1 Anlægsfasen................................................................................................... 19
8.2 Driftsfasen ...................................................................................................... 19
9 Referencer..................................................................................................... 20
10 Kortbilag........................................................................................................ 22
10.1 Eksisterende forhold....................................................................................... 22
10.2 Anlægsfasen................................................................................................... 24
10.3 Driftsfasen ...................................................................................................... 27
Side 2 / 32

1 INDLEDNING
Nærværende notat omhandler de støjmæssige konsekvenser ved en udvidelse af
Odense Havneterminal.
Emissionen af støj opdeles i henholdsvis anlægsstøj, virksomhedsstøj og støj fra vejtrafik.
Som en del af anlægsstøj og virksomhedsstøj behandles emner som
vibrationer og infralyd.
Der er foretaget beregninger og vurderinger ud fra de i de følgende afsnit beskrevne
forudsætninger.
Side 3 / 32

Figur 1 Støjbarometer, der
viser støjniveauer ved
udvalgte aktiviteter.
(DELTA, 2011)
2 STØJ
2.1 Definitioner
Styrken af en støjpåvirkning måles og/eller beregnes i dB(A), der står for deci Bell og
hvor (A) angiver, at lydstyrken er bestemt med en følsomhed, der svarer til den
menneskelige hørelse. Decibel skalaen er en logaritmisk skala, hvilket betyder, at en
fordobling af lydtrykket (støjen) svarer til 3 dB(A). Den menneskelige hørelse er
indrettet således, at der i praksis skal en forøgelse på ca. 10 dB(A) til, før
støjniveauet opfattes dobbelt så højt (Miljøstyrelsen, 1984).
Figur 1 viser eksempler på støjniveauer for udvalgte aktiviteter.
Side 4 / 32

2.2 Regulering og beregning af støj
Der skelnes mellem støj fra virksomheder og støj fra trafik på offentlige veje.
2.2.1 Virksomhedsstøj
Støj fra virksomheder reguleres i henhold til miljøbeskyttelsesloven via
Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj nr. 5/1984 (Miljøstyrelsen, 1984).
Virksomhedsstøj omfatter al støj, der foregår inden for den enkelte virksomheds
matrikel. Det vil sige, at den omfatter alle stationære støjkilder på virksomheden plus
al kørsel, der foregår på virksomhedens areal. Virksomhedsstøjen deles op i en
dagperiode (kl. 07-18), en aftenperioden (kl. 18-22) og en natperiode (kl. 22-07).
I boligområder stilles der strengere krav til støj i aften- og natperioden end i
dagperioden. Der regnes desuden med forskellige referenceperioder (den tid, støjen
skal midles over) i dag-, aften- og natperioden, da man kun skal være påvirket i en
kortere periode om aftenen og natten for at være væsentligt generet.
Referenceperioderne er 8 timer for dagperioden, 1 time for aftenperioden og ½ time
for natperioden. I weekenden efter lørdag kl. 14 gælder der lavere støjgrænser, der
svarer til støjgrænserne i aftenperioden.
Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser gælder for enkeltvirksomheder. Det betyder,
at den enkelte virksomhed ikke må udsende støj, der giver et støjbidrag over støjgrænserne,
der er fastsat i forhold til områdets anvendelse. Disse fremgår af
nedenstående tabel 1.
Side 5 / 32

Tabel 1 Vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj (Miljøstyrelsen, 1984)
Områdetype Mandag – fredag
kl. 07-00-18.00
lørdag
kl. 07.00-14.00
1. Erhvervs- og
industriområder
2. Erhvervs- og
industriområder med
forbud mod generende
virksomheder
3. Områder for blandet
bolig og
erhvervsbebyggelse,
centerområder, boliger
beliggende i åbent land
Mandag – fredag
kl. 18.00-22.00
lørdag
kl. 14.00-22.00
søn- og helligdage kl.
07.00-22.00
Alle dage
kl. 22.00-07.00
70 70 70
60 60 60
55 45 40
4. Etageboligområder 50 45 40
5. Boligområder for
åben og lav
boligbebyggelse
6. Sommerhusområder
og offentligt
tilgængelige rekreative
områder. Særlige
naturområder
45 40 35
40 35 35
2.2.2 Støj fra anlægsarbejder
Støjgrænserne gælder ikke for anlægsarbejder, men der tages ofte udgangspunkt i
ovenstående grænseværdier, idet der dog ofte tillades et højere støjniveau i specielt
dagperioden, da anlægsarbejder ofte medfører et støjniveau, der ligger over de
ovennævnte støjgrænser, specielt i områder hvor anlægsarbejder skal udføres tæt
på boliger.
Da der ofte er en samfundsmæssig interesse i at gennemføre et anlægsprojekt, er
det sædvanlig praksis, at miljømyndighederne (kommunerne) dispenserer fra de
vejledende grænseværdier.
I mange tilfælde gives et tillæg til grænseværdierne i dagperioden, men i aften- og
natperioden fastholdes de vejledende værdier for virksomhedsstøj. Dette anses
sædvanligvis for et rimeligt kompromis mellem det acceptable og det muliges kunst,
og sikrer de omkringboende en uforstyrret nattesøvn.
Til beregningerne af virksomhedsstøj er anvendt programmet SoundPLAN ® , hvor
kort med målestoksforhold, bygninger, skærme, reflekterende genstande, terræn,
beregningspunkter og kildedata indlægges /digitaliseres, hvorefter SoundPLAN ®
Side 6 / 32

eregner støjen i de udvalgte punkter. Programmet beregner støjen i et net på fx 50 *
50 m og ud fra disse beregninger foretages en interpolation til sammenhængende
isodecibellinjer. Resultatet kan herefter præsenteres i overskuelig grafisk form som et
støjkort. Beregninger af virksomhedsstøj gennemføres efter den fælles nordiske
beregningsmodel angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 (Miljøstyrelsen,
1993).
2.2.3 Støj fra vejtrafik
Støj fra trafik på offentlige veje beregnes, og reguleres i henhold til Vejledning fra
Miljøstyrelsen nr. 4/2007 ”Støj fra veje” (Miljøstyrelsen, 2007).
Trafikstøj omfatter alt kørsel på offentlig vej. Beregningerne bygger hovedsagelig på
3 parametre:
• Årsdøgntrafik – delt op på dag-, aften- og natperioden
• Andel af tunge køretøjer - delt op på personbiler, toakslede og flerakslede lastbiler
• Hastigheden – opgjort for de enkelte kategorier af køretøjer.
I modsætning til virksomhedsstøjen giver beregningerne af vejtrafikstøjen kun ét
resultat Lden, der svarer til den vægtede gennemsnitlige støjbelastning over et døgn,
med et 10 dB tillæg til støjen i natperioden og et 5 dB tillæg til støjen i aftenperioden.
Miljøstyrelsen anbefaler, at vejtrafikstøj i boligområder ligger under Lden 58 dB(A)
(Miljøstyrelsen, 2007).
Beregningerne af vejtrafikstøj gennemføres efter beregningsmodellen NORD 2000
og i henhold til anvisningerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 ”Støj fra veje” og
nr. 4/2006 ”Støjkortlægning og støjhandlingsplaner” (Miljøstyrelsen, 2007 og
Miljøstyrelsen, 2006).
2.2.4 Støj fra skibstrafik
Støjudsendelse fra skibe kan ske som såvel luftbåren støj som undervandsstøj.
2.2.4.1 Luftbåren støj
Skibe på havet er ikke omfattet af hverken vejtrafikstøj eller virksomhedsstøj, da
miljøbeskyttelsesloven først gælder, når skibe lægger til kaj. Når skibene lægger til
kaj, er de til gengæld medtaget som støj fra aktiviteter på havnen. Hvis der er tale om
lastning/losning i tilknytning til en af virksomhederne på havnen, opfattes skibet
lovgivningsmæssigt som én af virksomhedens støjkilder.
2.2.4.2 Undervandsstøj
For undervandsstøj er der ikke fastsat danske støjgrænser. Der er stigende fokus på
menneskeskabt støj som et forureningsproblem i havet. Baggrundsstøjen i
verdenshavene har været støt stigende siden introduktionen af motorskibe for mere
Side 7 / 32

end 100 år siden. De præcise effekter af undervandsstøj på havpattedyr og fisk er
dårligt kendt, men spænder fra nedsatte kommunikationsafstande og undvigeadfærd
til deciderede høreskader.
2.2.4.3 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer
Støj fra virksomheder, skibe og vejtrafik kan indeholde lavfrekvent støj, infralyd eller
vibrationer af betydning for det eksterne miljø. Miljøstyrelsen har fastlagt støjgrænser
for lavfrekvent støj og infralyd indendørs i boliger (Miljøstyrelsen, 1997).
Side 8 / 32

3 OMRÅDEBESKRIVELSE
Figur 2 viser området og den planlægningsmæssige status.
Figur 2 Området omkring Odense Havneterminal. Planmæssigt status. Med rødt er markeret
projektområdet. Blå områder er erhvervsområder. Røde områder blandet bolig og erhverv. Grønne
områder er områder til fritidsformål og brune områder er boligområder
Området, hvor havneterminalen skal udvides, er i dag et vandområde, som grænser
op til den eksisterende havneterminal og sydvest herfor ligger Lindøterminalen.
Områderne er alle udlagt til erhverv. Der er mere end 800 m til det nærmeste
område, som er udlagt til rent boligområde i Munkebo.
Ved Boels Bro, ca 300 meter fra den østlige grænse af området, ligger et område
udlagt til rekreative formål. Syd for Boels Bro ligger enkelte frit beliggende boliger i
landzone.
Side 9 / 32

4 EKSISTERENDE FORHOLD
Den nuværende støjbelastning i området stammer fra en række eksisterende
virksomheder og aktiviteter i nærområdet ved Lindøterminalen samt Odense
Havneterminal.
Odense Stålskibsværft (Lindøværftet) er under afvikling og aktiviteterne forventes
nedlagt med udgangen af 2012. FAYARD A/S har overtaget en del af arealerne og
der vil således også i fremtiden være værftsaktiviteter på området – om end i mindre
målestok. Den resterende del af Odense Stålskibsværfts areal søges udlejet via
selskabet Lindø Industripark.
På Odense Havneterminal er der, udover traditionel havnedrift, primært to
virksomheder, der kan give anledning til støjemission i området: HJ Hansen
Genvindingsindustri samt Bg Stone A/S.
Der er foretaget en gennemgang af de eksisterende virksomheders
miljøgodkendelser mm. i området og deres potentielle støjpåvirkning, se Tabel 2.
Tabel 2 Eksisterende virksomheder på Lindø samt Odense Havneterminal. (Kerteminde Kommune,
2011)
Virksomhed Bemærkninger
FAYARD A/S Virksomheden har overtaget en del af Odense Stålskibsværfts
areal. Værftsaktiviteter
Lindø Industripark Flere firmaer forventes etableret i fremtiden
Bg Stone A/S Håndtering af sten og grus
HJ Hansen Genvindingsindustri Skrotvirksomhed
Støjen stammer fra aktiviteter, der i stor udstrækning foregår udendørs.
For ovennævnte virksomheder gælder, at de enten er reguleret via miljøgodkendelse
jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 5 eller reguleres via påbud jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 42.
Kerteminde Kommune fører tilsyn med virksomhederne.
Udover ovennævnte virksomheder findes en lang række virksomheder, som ikke
vurderes at give anledning til nogen væsentlig støjpåvirkning i området. Det drejer sig
om virksomheder indenfor shipping, kontor og administration, lager mm.
Virksomhederne vil således i et vist omfang bidrage til et baggrundsstøjniveau i de
nærliggende områder. Baggrundsstøjsniveau et vil herudover være påvirket af trafik
på veje og skibstrafik mm. Da støjgrænser gælder for enkeltvirksomheder vil
baggrundsstøjniveauet ikke have indflydelse på hvilke støjende aktiviteter, der kan
tillades på den nye havneterminal.
Side 10 / 32

Der er foretaget en gennemgang af eksisterende miljøgodkendelser og støjrapporter
for virksomhederne. Der foreligger støjberegninger for HJ Hansen
Genvindingsindustri og for Fayard. For Bg Stone foreligger der ingen
støjberegninger.
Der er foretaget beregninger af det samlede støjbidrag fra virksomhederne Fayard og
HJ Hansen Genvindingsindustri på baggrund af de eksisterende støjrapporter.
Rambøll har i 2007 foretaget beregning af det eksterne støjbidrag fra HJ Hansen
Genvindingsindustri A/S. (Rambøll, 2007).
Der er med afsæt i rapporten foretaget beregninger med følgende forudsætninger:
• Arbejde med saks. Kildestyrke LWA: 120,7 dB(A).
• Arbejde med gummihjulslæsser mm. ved eksisterende virksomhed på
Odense Havneterminal. Kildestyrke LWA: 115 dB(A).
I forbindelse med miljøgodkendelse af Fayard A/S er der foretaget beregninger af det
eksterne støjbidrag fra de planlagte aktiviteter. (Grontmij Carl Bro, 2012) Det er
specielt aktiviteter i forbindelse med sandblæsning, der giver ekstern støj.
Der er foretaget beregninger med en samlet kildestyrke på LWA: 120 dB(A). Dette er
på baggrund af rapporten vurderet at være den maksimale samlede kildestyrke ved
fuld aktivitet.
Det er forudsat og antaget, at øvrige virksomheder i området ikke bidraget til det
samlede støjbidrag i forhold til ovennævnte 2 virksomheder. Støjkort, der viser
støjudbredelsen for de eksisterende forhold fremgår af afsnit 10 Kortbilag (Figur 3 og
Figur 4).
H.J. Hansen Genvindingsindustri har i forbindelse med ansøgning om
miljøgodkendelse til ophugning af skibe på Lindøværftets areal i februar 2012 fået
foretaget støjberegninger (Rambøll, 2012). Støjbidraget fra disse aktiviteter er ikke
medtaget i vurderingerne af støjbidraget fra de eksisterende forhold, men er
medtaget i forbindelse med vurdering af det samlede støjbidraget fra såvel
Lindøvæftets område som Odense Havneterminal. Disse fremgår af afsnit 10
Kortbilag (Figur 13).
Side 11 / 32

5 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN
I anlægsfasen vil der være støj fra anlægsarbejde og fra trafikafvikling.
5.1 Støj fra anlægsarbejde
5.1.1 Luftbåren støj
I anlægsfasen vil det hovedsagelig være nedramning af spuns, pilotering, kørsel med
entreprenørmaskiner og uddybning med spandkædemaskine, der bidrager til det
eksterne støjniveau. De øvrige aktiviteter i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes
som ubetydelige for det samlede støjniveau (Kildestyrkerne er betragteligt mindre).
Uddybningsaktiviteterne vil som det eneste kunne foregå hele døgnet. De øvrige
støjkilder vil alene kunne forekomme i dagperioden. Nedbringelse af spuns og
pilotering vil ikke kunne forekomme samtidig, derfor repræsenteres de to støjkilder
ved én kildestyrke i beregningerne.
Der er anvendt følgende kildestyrker, baseret på erfaringstal (DELTA, 1997, DELTA,
2005, Lydteknisk Institut, 1989, NIRAS, 2011):
• Nedbringelse af spuns v. nedramning eller pilotering: 120 dB(A)
• Kørsel med entreprenørmaskiner: 110-117 dB(A)
• Uddybning med spandkædemaskine: 114 dB(A)
Der vil ved nedramning af spuns og pæle være generende impulser i støjen, men på
grund af de store afstande til de nærmeste boliger (min. 1.000 meter) forventes det
ikke at udløse genetillæg.
5.1.2 Undervandsstøj
Engelske undersøgelser af støjniveauet under vand ved nedramning af spuns giver
kildestyrker omkring 192 dB re 1 µPa, mens nedvibrering giver kildestyrker på
mellem 132 of 152 dB re 1 µPa. (Edwards, B & Nedwell, J, 2002).
Der er desuden en stor sammenhæng mellem målte støjniveauer og havdybde. Ved
store havdybder (mere end 10 meter) ses en betydelig større lydudbredelse end ved
få meters havdybde (Parwin et al, 2006). Dette skyldes lydabsorption fra havbunden.
Undersøgelser udført af ovenstående samt Nedwell et al (2003) viser, at nedvibrering
af spuns støjer i størrelsesordenen 50 dB(A) mindre end nedramning, ligesom
nedramning på dybt vand giver en betydelig større støjudbredelse end nedramning
på lavt vand i en flod.
Ved undersøgelser, der kan sammenlignes med forholdene i Odense Fjord, blev der
fundet en afstandsdæmpning på ca. 7 dB pr. 100 meter (Edwards & Nedwell, 2002).
Andre undersøgelser rapporter om en afstandsdæmpning på 15 dB pr. 100 meter
(Nedwell et al, 2003).
Side 12 / 32

Baseret på engelske målinger på nedramning af spuns vil støjen ikke nå over 200 dB
som kildestyrke (Edwards & Nedwell, 2002) samt (Nedwell et al, 2003). Dette betyder
samtidig, at der ikke kan forventes påvirkninger af havpattedyr i et område på mere
end ca. 1 km, såfremt spunsen nedrammes. I en sådan afstand vil støjen forventeligt
ligge på et niveau på omkring 130 dB svarende til baggrundsstøjen. Baggrundsstøjen
ligger typisk på et niveau omkring 120-130 dB i områder, hvor der er skibstrafik
(Energinet.dk, 2010).
Pilotering på land vurderes ikke at give anledning til undervandsstøj. Selv ved meget
kort afstand mellem anlægsarbejderne og vandet vil jorden virke som en effektiv
støjskærm, der vil sikre, at der ikke transmitteres støj af betydning til vandet.
5.1.3 Vibrationer i anlægsfasen
Anlægsarbejdet må forventes at give anledning til vibrationer i omgivelserne. Det
drejer sig specielt om nedramning af spuns og pæle. Vibrationer dæmpes meget
over afstand, og det må forventes, at selv kraftige vibrationer vil være dæmpet så
meget, at de ikke kan registres i en afstand af nogle få 100 meter.
Der er ikke placeret bebyggelser indenfor en afstand af ca. 1.000 meter fra
områderne, hvor der vil foregå nedramning af spuns, og det må derfor kunne
konkluderes, at der i forbindelse med anlægsarbejdet ikke vil være væsentlige
vibrationsgener i omgivelserne.
5.1.4 Lavfrekvent støj og infralyd
Lavfrekvent støj stammer primært fra større maskiner eller større industrianlæg, men
kan også stamme fra entreprenørmaskiner og lastbiler. Infralyd stammer primært fra
større industrianlæg og opleves sjældent i det eksterne miljø.
Alle former for lyd reduceres med ca. 6 dB(A) for hver gang afstanden fordobles. På
grund af den relativt store afstand til beboelser vurderes der ikke at være
anlægsaktiviteter, der kan give væsentlige gener fra lavfrekvent støj eller infralyd.
5.2 Støj fra driftsfasen
Da støjbelastningen fra de nye virksomheder på havnen ikke kendes, er der taget
udgangspunkt i, at hver enkelt virksomhed skal overholde de vejledende
støjgrænser. Det er dels støjgrænsen i skel og dels den vejledende støjgrænse ved
Boels Bro, der sætter begrænsninger for, hvor stor en støjudsendelse (kildestyrke)
den enkelte virksomhed vil kunne have.
5.2.1 Skibe ved kaj
Med udgangspunkt i NIRAS (2011) og en undersøgelse af støj fra havneaktiviteter i
Kalundborg (Carl Bro, 2006) er kildestyrken vurderet til 110 dB(A) for hvert skib.
Skibene vil kunne ligge ved kaj hele døgnet.
Side 13 / 32

Støj fra skibe under sejlads er ikke reguleret af dansk miljølovgivning.
5.2.2 Øvrige virksomheder
Det vides ikke nøjagtigt, hvilke virksomheder der vil etablere sig på Odense
Havneterminal, udover at det vil være havnerelaterede erhverv. Desuden er det
muligt, at der etableres en midlertidig produktion af store betonelementer
(eksempelvis tunnelelementfabrik til Femern Bælt).
Der er taget udgangspunkt i, at virksomhederne hver især skal overholde
Miljøstyrelsens vejledende vilkår på 70 dB(A) i skel. Dette giver overslagsmæssigt
mulighed for en kildestyrke på 100-110 dB(A) afhængig af størrelsen af den enkelte
grund. En samlet kildestyrke på 100-110 dB er i rimelig overensstemmelse med
støjbelastningen fra tilsvarende virksomheder på andre havne.
Desuden skal virksomhederne hver i sær kunne overholde de vejledende
støjgrænser ved tilstødende støjfølsomme arealer.
I tabel 3 er relevante støjgrænser, jf. Miljøstyrelsen sammenholdt med den aktuelle
arealanvendelse.
Som det fremgår, vil støjgrænsen ved Boels Bro være den grænse, der vil være
bestemmende for, hvor meget den enkelte virksomhed vil kunne støje, selvfølgelig
under forudsætning af, at støjgrænsen på 70 dB(A) overholdes i skel. Boels Bro har
den laveste støjgrænse, ligesom det er det område, der ligger tættest på
havneterminalen.
Side 14 / 32

Tabel 3 Vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj (Miljøstyrelsen, 1984) sammenholdt med
arealanvendelsen (angivet med kursiv)
Områdetype Mandag – fredag
kl. 07-00-18.00
lørdag
kl. 07.00-14.00
1. Erhvervs- og
industriområder
Odense Havneterminal)
3. Områder for blandet
bolig og
erhvervsbebyggelse,
centerområder, boliger
beliggende i åbent land
(Boliger i landzone)
5. Boligområder for
åben og lav
boligbebyggelse
(Boliger i Munkebo)
6. Sommerhusområder
og offentligt
tilgængelige rekreative
områder. Særlige
naturområder
(Boels Bro)
Mandag – fredag
kl. 18.00-22.00
lørdag
kl. 14.00-22.00
søn- og hellig-dage
kl. 07.00-22.00
Alle dage
kl. 22.00-07.00
70 70 70
55 45 40
45 40 35
40 35 35
Driftstiden for de enkelte virksomheder kendes naturligvis ikke, men det er vurderet,
at de kan være i drift hele døgnet.
5.2.2.1 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer
Støj fra virksomheder, skibe og trafik kan indeholde lavfrekvent støj, infralyd eller
vibrationer af betydning for det eksterne miljø.
På grund af afstanden til beboelser forventes ikke, at der opstår gener med
lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer. Der henvises i øvrigt til afsnit 5.1.4.
Kommunen kan som tilsynsmyndighed meddele virksomheder påbud om at foretage
målinger af lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer, såfremt der er begrundet
mistanke om, at de vejledende støj- eller vibrationsgrænser ikke overholdes.
Virksomhederne kan endvidere påbydes at nedbringe støjen eller vibrationerne, hvis
målingerne dokumenterer, at grænserne ikke er overholdt.
Side 15 / 32

5.2.3 Trafikstøj
I såvel anlægsfasen som i driftsfasen vil trafikken til og fra havnen blive forøget.
Årsdøgntrafikken på vejnettet ligger på 2.770 på Kystvejen og på ca. 13.000 på
Munkebovej og Kertemindevej.
Trafikken på vejnettet bliver øget som følge af dels projektet og dels den generelle
stigning i trafikmængden. Trafikken vil stige mest på Kystvejen, hvor der i 2035 vil
være en årsdøgntrafik på 3.960. Dette svarer til en stigning på ca. 40 %.
På Munkebovej øges trafikken til ca. 18.500 ligeledes svarende til en stigning på ca.
40 %.
En stigning i trafikken på 40 % vil give en forøgelse af vejtrafikstøjen på mindre end 2
dB(A).
Til- og frakørsel sker ikke gennem tætbeboede områder, og der er relativt få
beboelser tæt på vejene.
Graden af forstyrrelse, på grund af trafikstøj vurderes at være middel og kun af
betydning for lokale interesser. Det er sikkert, at støjniveauet vil stige, og det vil være
permanent, Dette resulterer i, at den samlede påvirkningsgrad vurderes som
værende mindre eller begrænset. Der er altså tale om en mindre påvirkning af
miljøet.
6 BEREGNINGSMETODER
Støjberegningerne er gennemført for hele døgnet og i en højde af 1,5 meter over
terræn.
Beregningerne er gennemført efter den fælles nordiske beregningsmodel angivet i
Miljøstyrelsens vejledning nr.5 /1993.
Til beregningerne er anvendt programmet SoundPLAN ® , hvor kort med
målestoksforhold, bygninger, skærme, reflekterende genstande, terræn,
beregningspunkter og kildedata indlægges/digitaliseres, hvorefter SoundPLAN ®
beregner støjen i de udvalgte punkter.
For beregningerne er der generelt anvendt en kildehøjde på 2 meter over terræn.
Der er ikke taget hensyn til afskærmning fra eventuelle bygninger.
Side 16 / 32

7 RESULTATER
Der er foretaget en række beregninger for såvel anlægsfasen som driftsfasen.
7.1 Anlægsfasen
I anlægsfasen er de mest betydende støjkilder som nævnt nedramning af spuns,
uddybning samt kørsel med entreprenørmaskiner.
Der er foretaget beregninger med følgende forudsætninger:
1. Nedramning af spuns ved kaj. LWA: 120 dB(A).
2. Uddybning med spandkædemaskine langs den nye kaj: LWA: 114 dB(A).
3. Kørsel med entreprenørmaskiner på det nye havneareal: LWA: 117 dB(A). Der er
regnet med fuld drift af den mest støjende entreprenørmaskine. Dette vil i praksis
svare til 2 i drift samtidig, når der tages hensyn til, at maskinerne holder pause
eller ikke kører i maks. drift hele tiden. Alternativt svarer dette til fx 5 stk.
gummihjulslæssere i maks. drift hele tiden. Kildestyrken må således betragtes
som den absolut maksimale ved anlægsarbejderne – udover de aktiviteter, der
er nævnt under 1 og 2.
For hver beregning er der udarbejdet et støjkort, der viser støjudbredelsen i området.
(Se Figur 5 - Figur 7 i afsnit 10 - Kortbilag).
7.2 Driftsfasen
7.2.1 Erhvervshavn
Der er foretaget en række beregninger med følgende forudsætninger:
1. Et skib i havn ved kaj. LWA: 110 dB(A).
2. En havnevirksomhed. Arealkilde LWA: 105 dB(A). Støjkilder er jævnt fordelt over
havneområdet. Beregningen repræsenterer en eller flere virksomheder på det
nye havneområde.
3. En havnevirksomhed. Linjestøjkilde: LWA: 110 dB(A). Støjkilder langs
havnekajen. Beregningen repræsenterer en virksomhed eller havneaktiviteter på
kajen.
4. Punktstøjkilde: LWA: 100 dB(A). Støjkilde placeret i området tættest på Boels Bro.
Beregningen repræsenterer en virksomhed med en beliggenhed tættest på
Boels Bro.
5. En samlet beregning af det akkumulerede støjbidrag for aktiviteter på såvel den
nye havn som den eksisterende havn. Der vil naturligvis kunne være flere
Side 17 / 32

støjende aktiviteter på såvel havneterminalen, som den eksisterende havn,
herunder Lindøværftets areal, men aktiviteterne vil typisk ikke være i drift hele
tiden og samtidig. En fordobling af antal støjkilder vil give en 3 dB(A) forøgelse af
støjbidraget, og en halvering af driftstiden for de enkelte støjkilder vil tilsvarende
give en 3 dB(A) reduktion af støjbidraget.
Der er regnet med følgende beregningsforudsætninger:
Et skib i havn ved kaj. LWA: 110 dB(A).
Havnevirksomheder. Arealkilde LWA: 100 dB(A). Støjkilder er jævnt fordelt over
hele havneområdet. Beregningen repræsenterer en eller flere virksomheder på
det nye havneområde.
En havnevirksomhed. Linjestøjkilde: LWA: 110 dB(A). Støjkilder langs
havnekajen. Beregningen repræsenterer en virksomhed eller havneaktiviteter på
kajen.
Støj fra H.J. Hansen Genvindingsindustri på Odense Havneterminal, Samlet
kildestyrke LWA: 122 dB(A).
Støj fra Fayard. Samlet kildestyrke LWA: 120 dB(A).
Støj fra H.J. Hansen Genvindingsindustri på Lindøværftets arealer, Samlet
kildestyrke LWA: 122 dB(A).
For hver beregning er der udarbejdet et støjkort, der viser støjudbredelsen i området.
(Se Figur 8 - Figur 11 samt Figur 13 i afsnit 10 - Kortbilag).
7.2.2 Midlertidig produktionshavn for store betonelementer
En speciel driftssituation vil være produktion af produktion af store betonelementer
(eksempelvis tunnelelementer til Femern Bælt). Der er foretaget beregning for
produktion af tunnelelementer. Her er kildestyrken skønnet som en arealkilde med en
kildestyrke på LWA: 110 dB(A).
For denne situation er der ligeledes udarbejdet et støjkort. (Se Figur 12 i afsnit 10 -
Kortbilag).
Side 18 / 32

8 KONKLUSION
På baggrund af de udførte beregninger kan følgende konkluderes:
8.1 Anlægsfasen
Støjbidraget fra anlægsaktiviteterne vil ligge på et niveau på mellem 35 og 45 dB(A)
ved Boels Bro. Ved nærmeste beboelser i landzone vil støjniveauet ligge på
makismalt 40 dB(A). I Munkebo vil støjbidraget ikke overstige 35 dB(A).
Anlægsarbejderne vil primært foregå i dagtimerne.
Anlægsarbejderne vil således kunne ske uden væsentlige støjgener for naboerne.
8.2 Driftsfasen
I driftsfasen vil det være muligt at drive og indrette virksomhederne, således at den
enkelte virksomhed kan overholde de vejledende støjvilkår. Det er den vejledende
støjgrænse ved Boels Bro, der vil være bestemmende for de aktiviteter, der kan
foregå, og om der i givet fald skal gennemføres støjdæmpende foranstaltninger.
Støjgrænsen ved Boels Bro er 35 dB(A) i aften- og natperioden. En overholdelse af
denne støjgrænse betyder, at støjniveauet ved nærmeste bolig i landzone syd for
Boels Bro vil ligge på ca. 30 dB(A) og ved boliger i Munkebo på ca. 25 dB(A) eller
derunder.
Der er foretaget beregninger med en samlet kildestyrke på 110 dB(A) for en
tunnelelementfabrik. Beregningerne viser, at støjbidraget ved Boels bro med denne
kildestyrke vil ligge på ca. 38 dB(A). Der vil derfor maksimalt kunne accepteres en
samlet kildestyrke på 107 dB(A) for at støjgrænsen kan overholdes. Det vurderes at
være muligt at indrette og drive tunnelelementfabrikken eller lignende med disse
begrænsninger. Særligt støjende anlæg må i givet fald støjdæmpes eller der kan
etableres støjafskærmning.
Side 19 / 32

9 REFERENCER
Carl Bro (2006): Teknisk rapport T2.008.06 ”Støjundersøgelse af byområde nord for
Kalundborg Havn” – Carl Bro 29. maj 2006.
DELTA (1997): Noise from Bucket-Chain Dredger Ajax – Delta 1. maj 1997.
DELTA (2005): Noise Emission from Booster Station Kronborg R – Delta 31. januar
2005.
DELTA (2011): Referencelaboratoriet. Støjbarometer. Tilgængelig på Internettet:
http://www.referencelaboratoriet.dk/
Edwards, B & Nedwell, J (2002): Measurements of underwater noise in the Arun
River during piling at County Wharf, Littlehampton. Dr. Jeremy Nedwell, Mr. Bryan
Edwards, 1. August 2002.
Energinet.dk (2010): Anholt Havmøllepark. VVM-redegørelse. Januar 2010.
Grontmij Carl Bro (2010): Fayard A/S. Miljømåling – ekstern støj. 28. september
2010
Kerteminde Kommune (2011): Diverse miljøgodkendelser for virksomheder på
Odense Havneterminal samt Lindø.
Lydteknisk Institut (1989): Støjdatabogen beskrivelse af industrielle støjkilder –
Lydteknisk Institut.
Miljøstyrelsen (1984): Ekstern støj fra virksomheder. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr.
5/1984.
Miljøstyrelsen (1993): Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Vejledning fra
Miljøstyrelsen nr. 5/1993.
Miljøstyrelsen (1997): Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø.
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997.
Miljøstyrelsen (2007): Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2007 ”Støj fra veje”.
Nedwell et al (2003): Measurements of underwater noise during piling at the Red
Funnel Terminal, Southampton, and observations of its effect on caged fish. Dr.
Jeremy Nedwell, Dr Andrew Turn-penny, Mr. John Langworthy & Mr. Bryan Edwards.
Niras (2011): Niras database over målte støjkildestyrker – ver. 010509.
Side 20 / 32

Parvin, S.J., Nedwell, J.R., Workman, R. (2006): Underwater noise impact modelling
in support of the London Array, Greater Gabbard and Thanet offshore wind farm
developments. Subacoustech Report No. 710R0515.
Rambøll (2007): H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S. Lindøterminalen Støj fra saks.
Miljømåling – ekstern støj.
Rambøll (2012): H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S. Støj fra ophugning på
Lindøværftet. Miljømåling – ekstern støj. Februar 2012.
Side 21 / 32

10 KORTBILAG
10.1 Eksisterende forhold
Figur 3 Støj fra Fayard samt H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S (dag- og aftenperioden)
Side 22 / 32

Figur 4 Støj fra Fayard (natperioden)
Side 23 / 32

10.2 Anlægsfasen
Figur 5 Anlægsarbejder. Nedramning af spuns ved kajkant
Side 24 / 32

Figur 6 Anlægsarbejder. Uddybning langs ny kajkant
Side 25 / 32

Figur 7 Anlægsarbejder på land med entreprenørmaskiner
Side 26 / 32

10.3 Driftsfasen
Figur 8 Skib ved kaj
Side 27 / 32

Figur 9 Støj fra erhvervshavn. En samlet støjkilde. Støj jævnt fordelt over hele arealet
Side 28 / 32

Figur 10 Støj fra erhvervshavn. Støjkilde(r) langs kajkant/kajgade
Side 29 / 32

Figur 11 Støj fra erhvervshavn. Virksomhed placeret tættest ved Boels Bro
Side 30 / 32

Figur 12 Støj fra produktion af store betonelementer (eksempelvis tunnelelementfabrik)
Side 31 / 32

Figur 13 Akkumuleret støjbidrag fra eksisterende virksomheder og nye virksomheder på Odense
Havneterminal
Side 32 / 32