Efterspændt beton giver fleksibilitet Gennembrud for ... - Dansk Beton

Beton
2 · Maj 2010
TEMA
EFtErspænDIng
Efterspændt
beton giver fleksibilitet
Fremtidssikring: Bygninger uden behov for
stabiliserende vægge
Gennembrud for lavenergifacader
Danmarks mindste elementfabrik går forrest
Arkitekt vil udfordre betonbranchen
Interview med Lone Wiggers, medlem af Dansk Betonråd

Cement til
landbrugsbyggeri
For at sikre gode og holdbare resultater i landbrugsbyggeriet er det vigtigt at vælge den
rette cement.
I landbrugsbyggeriet optræder aggressive forhold bl.a. i forbindelse med foder, da ensilage og
valle samt andre fodertyper kan udvikle organiske syrer, som kan være særdeles aggressive
overfor beton. Derfor er en god betonkvalitet afgørende.
BASIS AALBORG CEMENT
CEM II/A-LL 52,5 R (IS/LA/≤2)
anbefales til
- Betonlag
- Sokler
- Fundamenter
- Vægge
- Udstøbningsblokke
Få mere at vide på www.aalborgportland.dk
RAPID AALBORG CEMENT
CEM I 52,5 N (MS/LA/≤2)
anbefales til
- Landbrugsbyggeri
- Gulve
- Slidlag
- Udendørsbelægninger
- Vandbassiner
LA står for lavt alkaliindhold, hvilket minimerer risikoen for alkalikisel reaktioner,
såsom revner i betonen.
LA er din garanti for, at cementen har et lavt alkaliindhold og dermed kan bruges i
aggressive miljøer

ISSN 1903-1025
Beton
Nr. 2 · Maj 2010 · 27. årgang
Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske
udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons
anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes
optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt.
Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.
Distribueret oplag 6.000
Udgivere
DANSK
BETONFORENING
Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)
redaktionen@danskbeton.dk
Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby
Tlf. 57 80 78 69
Abonnement, Prinfoparitas
produktion og Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby,
administration Poul B. Eriksen, pbe@prinfoparitas.dk,
Tlf. 36 38 25 25
Annoncer Media-People ApS
Landskronagade 56B, 2100 København Ø
Ole Bolvig Hansen
annoncer@danskbeton.dk,
Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65
Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre)
Udland, kr. 260,- (4 numre)
Løssalg, kr. 65,00 excl. moms
NORDISK MILJØMÆRKNING
541 422
14 24 29
Efterspændt beton giver fleksible bygninger . . . . . . . 4
Kort fortalt om for-, før- og efterspænding . . . . . . . . 6
Store problemer med standarder for spændarmering . . 10
Optimer betonkonstruktioner med forspændt
armering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Første arkitekt i Dansk Betonråd glæder sig til at
udfordre branchen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Direktør med drive . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Lavenergifacader på vej mod gennembrud . . . . . . . . 18
Plakatsøjle uden hundetække . . . . . . . . . . . . . . . 20
Fire fine bygninger nomineret til betonpris . . . . . . . . 22
Betoncenter med skarpere profil . . . . . . . . . . . . . 24
Kæmpe Ikea på rekordtid . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Når studerende møder beton . . . . . . . . . . . . . . . 29
Betonelement-Foreningen. . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 36
Mødekalender 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
w w w . d a n s k b e t o n . d k
Metropolis i København er stabiliseret
for vandrette kræfter ved lodret
efterspænding af elevatorkerner.
(Efter)spændende
muligheder
En veludstyret værktøjskasse kan gøre mange
opgaver nemmere og skabe nye muligheder for
kreativitet. Det gælder på alle planer, fra hobbyprojekter
til anlægsarbejder.
Derfor sætter vi i denne udgave af beton fokus på
efterspænding af beton som et af de mange værktøjer
i ingeniørens og arkitektens værktøjskasse.
Med efterspændt beton kan man designe
konstruktioner, der er slankere, stivere og med
større spændvidde. Samtidig bliver bygninger mere
fleksible, fordi man kan minimere – eller helt fjerne
– behovet for stabiliserende vægge ved lodret
efterspænding af trappe- og elevatorkerner.
Efterspænding er derfor et godt redskab i designernes
værktøjskasse i en tid, hvor overraskende
og udfordrende bygningskonstruktioner er efterspurgte.
Det ses blandt andet i Ørestad i København,
hvor efterspænding er blevet anvendt i en
række byggerier.
Alligevel anslår fagfolk, at efterspændt beton –
enten i bygningskerner, dæk eller begge dele – kun
er blevet anvendt i cirka 150 danske bygninger.
Det på trods af, at princippet er velkendt og i vidt
omfang anvendes til betonbroer i Danmark.
Måske er værktøjskassen ikke helt up-to-date alle
steder?
I en artikel i Beton fortæller en chefrådgiver fra
Rambøll om de mange spændende muligheder,
der opstår, hvis man søger at optimere betonkonstruktioner
ved at integrere alle fordelene ved
spændt armering.
Flere burde overveje disse muligheder, konkluderer
han. Gælder det også dig?
Forside
Plakatsøjle af jernbeton fra 1923 i Gentofte.
Tegnet af Knud Valdemar Engelhardt.
EFtErspænDIng
jbn

Efterspændt beton giver
fleksible bygninger
Efterspænding af betonkonstruktioner i bygninger har i
de seneste år udviklet sig fra et nødvendigt onde til et
ønsket gode. I mange tilfælde er baggrunden for efterspænding
således i dag et ønske om fleksible bygninger
og ikke en absolut nødvendighed af hensyn til bygningens
stabilitet.
4
EFtErspænDIng
Hvor tit skal huset
efterspændes?
Flyt rundt på væggene som du vil. Det er lodret
efterspændte betonkonstruktioners tilbud til bygningsejere.
Der er nemlig ikke behov for stabiliserende vægge.
Direktør Bjarne Landgrebe fra Skandinavisk
Spændbeton kunne godt tænke sig, at betonbranchen
droppede begrebet ”efterspændt”
til fordel for ”spændt beton”.
”Blandt teknikere er det fint at tale om for-,
før- og efterspændt beton. Men jeg har flere
gange oplevet, at arkitekter reagerer negativt
på begrebet ”efterspændt” med spørgsmål
som: Hvor tit skal det så efterspændes? De
opfatter det sådan, at nogle bolte en gang
i mellem skal strammes for at betonen kan
holde, og det vil de selvfølgelig helst undgå”,
siger Bjarne Landgrebe.
jbn
”Vi oplever en stigende bevidsthed hos rådgivere og
bygherrer om de ekstra fordele, der følger med efterspænding
ud over den fundamentale styrke og stabilitet”,
siger direktør Bjarne Landgrebe fra Skandinavisk
Spændbeton, som udfører efterspænding til alle former
for betonkonstruktioner.
Fleksibiliteten udspringer af den store stabilitet, der
kan opnås med efterspændte bygningskerner og eventuelt
efterspændte etagedæk.
Uden stabiliserende vægge
Lodret efterspændte bygningskerner mindsker eller eliminerer
behovet for stabiliserende vægge i bygningen.
Dækskiverne kan direkte overføre al vindlast til kernen,
som er solidt fastspændt til bundpladen. Efterspændte
kerner kan både realiseres med elementer og ved pladsstøbning.
Det gør det muligt at flytte eller fjerne vægge, hvis
bygningen på et tidspunkt skal bruges til et andet formål
– som fx den gang alle pludselig skulle have åbne
kontorlandskaber. Et andet eksempel er, at kravene til
indretning af skoler, institutioner og hospitaler ændrer

Brøndby Stadion har 32 lodret efterspændte trappetårne af betonelementer, som bærer
vandret efterspændte tribunedragere, der igen bærer selve tribuneelementerne.
sig med samfundets udvikling, lige som den typiske bolig
i dag er større end for 50 år siden.
”Efterspændte betonkonstruktioner fremtidssikrer
derfor bygningen. Det har faktisk udviklet sig til lidt af
en dansk specialitet at bruge lodret efterspænding i bygninger.
I alt er der cirka opført 150 bygninger med lodret
efterspænding i Danmark”, siger Bjarne Landgrebe.
Han tilføjer, at der er mange, som vender tilbage
til efterspændingen, når de først en gang har opdaget
fordelene.
”Bygherren opnår fleksibilitet, en god statisk løsning
og en fornuftig økonomi. Meget af boligbyggeriet i Ørestad
som fx Karen Blixen Parken er opført med lodret
efterspænding”, siger Bjarne Landgrebe.
Dæk med stor spændvidde
I de seneste år har vandret efterspænding til in-situ dæk
vundet indpas i Danmark. teknikken er velkendt fra utallige
brokonstruktioner, hvor efterspænding er næsten
enerådende af hensyn til spændvidde og revnekontrol.
”Med vandret efterspænding kan vi opnå de styrkemæssige
fordele, der kendes fra forspændte dækelementer
– men fleksibiliteten er større. Det er muligt at
lave tyndere dæk samt dæk med kurvede former og stor
spændvidde, så der er behov for færre søjler. Samtidig
kan man undvære mange bjælker, så bygningen fx kan få
vinduer fra gulv til loft uden tværgående facadebjælker”,
siger Bjarne Landgrebe.
I Danmark er det prisbelønnede allerhus et godt eksempel.
Bygningen har otte efterspændte in-situ dæk
med skæve vinkler og store udkragninger.
jbn
B E t o n 2 • M a j 2 0 1 0
5

Kort fortalt om
for-, før- og efterspænding
EFtErspænDIng
6
Før- og efterspænding af betonkonstruktioner kaldes under ét for
forspænding. Virkningen er den samme – udførelsen meget forskellig.
armerede betonkonstruktioner kan være udført med slap
armering eller forspændt armering. Brug af forspændt
armering øger trækstyrke og stivhed samt modvirker
revnedannelse i betonen.
Historisk har den franske bygningsingeniør Eugène
Freyssinet (1879-1962) med et patent fra 1928 været
spændbetonens store pioner.
Forspænding bruges såvel til betonelementer som til
in-situ støbt beton og er et samlebegreb, der omfatter
førspænding og efterspænding.
• Lodret efterspænding af fx trappe- eller elevatorkerner
øger kernens evne til at optage vandrette
kræfter og stabiliserer derved konstruktionen. Det
mindsker eller eliminerer behovet for stabiliserende
vægge.
Danske betonbroer er næsten altid efterspændte.
Her Dybbølsbro på Vesterbro i København.
• Vandret efterspænding muliggør tyndere dæk med
større spændvidde og mindre behov for bjælker.
• Førspændt armering er spændt op inden udstøbning
af betonen, som fx ved forspændte dækelementer,
der måske retteligen burde kaldes førspændte.
• Efterspændt armering bliver spændt op efter udstøbning
som fx ved efterspændte brodæk eller insitu
støbte bygningskerner. Efterspænding anvendes
også ved bygningskerner, der opføres af betonelementer.
• spændarmeringen kan være enten kabler, monokabler
eller stænger af højstyrkestål. Kablerne har
en brudspænding på op til 1860 MPa, stænger 1.030
MPa. Stænger anvendes typisk ved lodret efterspænding
over kortere afstande.
Fortsættes side 8

Dyckerhoff SULFADUR ® Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA
Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed,
C3A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold –
anvendt med succes i mere end 50 år!
Dyckerhoff
NANODUR – for UHPC
Ultra High Performance
Concrete – without
Silica fume
DS/INF 135-1
Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland
telefon +49 611 676-1288 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com

EFtErspænDIng
Fortsat fra side 6
• Forankring af spændarmering kræver supplerende
armering – og omtanke – for at undgå knusning og
spaltning af betonen ved opspænding.
• spændarmering kan placeres excentrisk og i et kurvet
forløb for at opnå en optimal lodret kraftfordeling
i forhold til understøtninger.
• Efterspænding kan udføres bonded (injiceret) eller
unbonded.
• Ved den bondede udførelse indstøbes der rør, typisk
korrugerede blikrør, i betonen. når betonen er
hærdet til en passende styrke, spændes kabler op
gennem rørene, som derefter injiceres med en specialmørtel.
Fordelen ved bonded efterspænding er
god korrosionsbeskyttelse af kablerne, høj udnyttelse
af stålets styrke og lokal kraftoverførsel fra kabel til
beton over hele armeringens længde.
• Ved den unbondede udførelse anvendes normalt
fedtindsmurte kabler, der ligger inden i en plastkappe.
Kablerne er fleksible og kan følge konstruktionens
form. Det er muligt at udskifte unbondede kabler.
Forankring for spændarmering
8
Princippet i lodret efterspænding.
Karen Blixen Parken i Ørestad har lodret
efter spændte betonkonstruktioner.
• Eksterne kabler er unbondede kabler, hvor kablerne
føres fritliggende inde i fx en kassedrager på
en bro. Eksterne kabler er nemme at inspicere og
eventuelt udskifte. Den kommende bro over Funder
Ådal er forberedt for ekstra, eksterne kabler, så broens
bæreevne vil kunne forøges, hvis behovet opstår.
Kabler til efterspænding kan placeres
excentrisk for at få optimal effekt i forhold
til understøtningen.
jbn

Dynamon System
Dynamon-systemet
inkluderer specialprodukter
til elementindustri,
færdigbeton og
infrastrukturprojekter.
Superplastificeringer
til elementindustri
Til beton med store krav
til tidligstyrker.
Superplastificeringer
til færdigbeton
Til beton som holder
bearbejdeligheden i lang tid.
R.E.A.L.
Robustness Enhancing Admixture Line
Til pumpet beton og selvkompakterende
beton uden
separation og bleeding.
Superplastificeringer
til gulvbeton
Til beton med god
bearbejdelighed og kontrolleret
afbinding.
Multi-purpose
superplastificering
Til beton med projekttilpassede
egenskaber.
Nanoteknologi i betonens tjeneste
Preben K. Madsen
Sales Manager
Mobil: +45 40 22 19 04
Per D. Kudsk
Sales Engineer
Mobil: +45 27 28 10 33
ADHESIVES • SEALANTS • Rescon Mapei AS
Vallsetvegen 6
www.mapei.com
2120 Sagstua, Norge
Tel. +47 62 97 20 00
Fax +47 62 97 20 99
post@resconmapei.no
www.resconmapei.no
CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING

Store problemer med standarder
for spændarmering
Umuligt at nå til enighed om europæiske standarder for spændarmering.
”Dybt problematisk”, siger formanden for det danske standardiseringsudvalg.
Spændarmering er en varm kartoffel for
den europæiske standardisering, fordi
de seneste forslag til produktstandarder
for forspændt armering i 2009 blev nedstemt
af CEn’s medlemslande.
Det volder bl.a. problemer i Danmark, der har indført
Eurocodes – og dermed Eurocode 2 for betonkonstruktioner
– som konstruktionsnormer. Eurocode 2 forudsætter
grundlæggende, at spændarmering skal være
certificeret i henhold til europæiske produktstandarder.
Bent Feddersen fra Rambøll er formand for det danske
standardiseringsudvalg S-1992 Eurocode betonkonstruktioner.
Han kalder situationen for dybt problematisk.
”Kendsgerningen er, at der ikke findes officielle standarder
for forspændt armering, samtidig med at den
EFtErspænDIng
10
danske byggelovgivning, i dette tilfælde Eurocode 2,
kræver at armeringen skal overholde europæiske produktstandarder
og endda være certificeret i henhold til
dem”, siger han.
Midlertidig løsning
Det danske standardiseringsudvalg har derfor af nød
valgt den løsning, at armeringen skal overholde kravene
i en række i standardiseringssammenhæng meget foreløbige
dokumenter: DSF/FprEn 10138 del 1,2,3 og 4,
som omhandler henholdsvis generelle krav til forspændt
armering, tråde, liner og stænger.
Betydningen af betegnelsen prEn er ”et forslag til en
europæisk standard” – ment som et gennemarbejdet
forslag, der er forholdsvis bred enighed om. FprEn kan
derimod bedst betegnes som et forslag til forslaget.
Disse meget foreløbige udgaver er langt fra en optimal
løsning. Især er der et problem ved certificering,
idet dokumenterne er uegnede som certificeringsgrundlag.
Sammenfattet gør manglen på standarder det til
en mere omfattende opgave at designe efterspændte
konstruktioner, som overholder byggelovgivningens krav.
”Derfor har vi fx valgt at acceptere armering med en
tysk ”prüfungszulassung” som dokumentation for armeringens
egnethed, siger Bent Feddersen, som generelt
er positiv over for brugen af Eurocodes og europæiske
produktstandarder, fordi det gør det enklere at arbejde
på tværs af landegrænser.
De store, udkragede ”kasser” på Tietgenkollegiet i
København lod sig kun realisere med spændarmering,
der holder kasserne fast til facaden og fører kræfterne til
fundamentet inde i selve bygningen.

Stabiliteten i det kommende Bella Hotel ved Copenhagen Congress Center opnås
ved efterspænding af betonelementerne.
system med børnesygdomme
Men det europæiske system har også svagheder og børnesygdomme,
som det vil tage adskillige år at komme
til livs.
”De manglende standarder for forspændt armering
viser en af svaghederne meget tydeligt; at industriinteresser
for nemt blokerer for ingeniørfaglig viden. Det
er især sydeuropæiske stålproducenter, som er imod de
krav til armeringen, der findes i standardforslagene. Set
med danske øjne er kravene meget fornuftige, men de
passer ikke så godt med de typer stål, producenterne
traditionelt fremstiller”, forklarer Bent Feddersen.
En tilsvarende konflikt kendes fra slap armering, hvor
udfordringerne dog nu er overvundet. I Danmark blandt
andet ved hjælp af DS/InF 165, som er en publikation,
der kan bruges til at foreskrive armering, så alle krav,
der gælder i Danmark, overholdes. DS/InF 165 dækker
i øvrigt også spændarmering.
spænding giver muligheder
Som rådgivende ingeniør ser Bent Feddersen en række
fordele ved forspændt beton, som gør problemerne med
standarder for spændarmering ekstra ærgerlige.
Spændarmering bruges i stor stil til betonelementer
som fx huldæk. Men i de senere år har lodret efterspænding
af bygningskonstruktioner vundet indpas som en
effektiv måde til at styre kræfter lodret ned gennem
konstruktionen til fundamentet, og det kan bruges til
at realisere spændende bygningsdesign.
”Man kan få en klar stabilitetsfordel ved lodret efterspænding
af høje bygninger, og med vandret efterspænding
kan vi opnå dæk med større spændvidde. Derfor
er det gode metoder i rådgivernes værktøjskasse. Selv
om opspænding og injicering er processer, der koster
ekstra, kan man ofte opnå besparelser andre steder”,
siger Bent Feddersen, der ser netop injiceringen som
efterspændingens akilleshæl.
”Injicering kræver meget omhyggelig udførelse, ellers
fungerer konstruktionen ikke”, siger han.
I meget sjældne tilfælde ser man i dag ikke-injicerede
løsninger, såkaldt unbonded efterspænding, brugt i bygninger.
Den løsning er ikke særlig godt beskrevet i normer
og standarder. Det har standardiseringsudvalget S-1992
ifølge Bent Feddersen nu besluttet se nærmere på med
henblik på at sikre, at rådgivere og entreprenører ikke
går galt i byen.
jbn
B E t o n 2 • M a j 2 0 1 0
11

Optimer betonkonstruktioner
med forspændt armering
Chefrådgiver: Gode mulighederne for at
optimere og slanke betonkonstruktioner
med forspændt armering.
Flere burde overveje at bruge spændt armering i forbindelse
med optimering af betonkonstruktioner.
Det mener chefrådgiver Hans Henrik Christensen fra
Rambøll, der er en af landets mest erfarne rådgivere,
når det gælder betonbroer.
”Efterspænding bruges i stort omfang i forbindelse
med betonbroer i Danmark. Men der er generelt gode
muligheder for at optimere og slanke mange typer af betonkonstruktioner
ved at arbejde med spændarmering”,
siger Hans Henrik Christensen, der i 2009 blev hædret
med den danske bro- og tunnelpris, som uddeles i fællesskab
af nordisk Vejforum og den danske afdeling af
IaBSE (International association for Bridge and Structural
Engineering).
Det handler både om teknik og æstetik. Forspænding
gør betonen aktiv fra start ved at sætte den under tryk
på en måde, som dels modvirker den ydre belastning,
dels gør det muligt at udnytte konstruktionens stivhed
i fuldt omfang.
Det giver fx brodæk et slankere udtryk og lavere vægt,
så det er muligt at opnå længere spænd og mere elegante
broer. I sidste ende opnås dette dog kun ved, at
det stål, der anvendes til spændarmering, samtidig er
3-4 gange så stærkt som stål til slap armering - samt
ved at betonstyrken normalt er højere for forspændte
konstruktioner.
”Derudover kan vi dimensionere, så der ikke opstår
revner i betonen. Det har både betydning for holdbarheden
og for udseendet”, siger Hans Henrik Christensen.
”Der opstår således mange spændende muligheder, hvis
man søger at integrere alle disse fordele i et betonprojekt,
hvad enten vi taler anlæg eller byggeri”.
Kræver større omhu
Men ulemperne skal også med i regnestykket. anvendelse
af efterspænding kræver større omhu. Særligt injicering
af spændarmeringen kræver meget omhyggelig
udførelse, hvis ikke holdbarheden skal sættes over styr,
da spændarmeringen er mere følsom overfor korrosion
end slap armering. Desuden er forspændingens forankringszone
et sted i konstruktionen, hvor der skal optages
meget store kræfter med risiko for svigt og revnedannelse.
Det gør design af armeringsdetaljerne teknisk set
udfordrende.
12
EFtErspænDIng
Allerhusets in-situ dæk har efterspændte liner langs randen
for at begrænse langtidsnedbøjningen
”Historien om efterspænding er ikke kun lykkelig. På
et tidspunkt blev der indført et midlertidigt forbud mod
at anvende efterspænding i betonbroer i Storbritannien
på grund af dårlige erfaringer. I dag er der dog styr på
processerne”, fortæller Hans Henrik Christensen, som
gerne så lidt mindre konservatisme i Danmark.
savner udvikling
”Udviklingen på området står lidt stille herhjemme. til
danske broer anvender vi udelukkende indstøbte injicerede
kabler i korrugerede blikrør. Efter min mening burde
vi fx afprøve løsninger, hvor en del af forspændingen
består af eksterne kabler, placeret indvendigt i kassedragerbroer”,
fortsætter han.
En bremse for udviklingen kan være, at danske ingeniører
lærer for lidt om forspænding.
”jeg underviser på brobygningskurset på DtU. Kun
en beskeden del af de studerende, der melder sig til
kurset, har nærmere kendskab til forspænding”, siger
Hans Henrik Christensen.
Det kan smitte af hos både rådgivere og entreprenører,
som derved ikke ser mulighederne i anvendelse
af forspænding.
Endvidere kommer man ikke uden om, at betonen
tilnærmelsesvist skal have udviklet den fulde styrke, inden
opspændingen kan finde sted, hvilket kan forlænge
byggeprocessen.
jbn

KAN LANDSKABSARKITEKTER
GØRE DET SJOVERE
AT VÆRE UNG?
Find svaret på www.danskbeton.dk
Sport og foreningsliv kan få børn og unge op af sofaen. Men hvad med
attraktive byrum? Bliv klogere på, hvordan bæredygtig beton kan
bidrage til bedre miljø, æstetik og social ansvarlighed.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev om bæredygtig beton på danskbeton.dk
– vi ser både på skoler, hospitaler, byrum og andre inspirerende bygge-
og anlægsprojekter.

Første arkitekt i Dansk Betonråd
glæder sig til at udfordre branchen
arkitekt maa Lone Wiggers ønsker sig større arkitektonisk frihed og
bedre muligheder for at kombinere beton med andre materialer
Møderne i Dansk Betonråd bliver næppe hverken kortere
eller mere stille med Lone Wiggers som nyt medlem af
rådet. For der er meget, rigtig meget, hun gerne vil fortælle
betonbranchen. og det sker altid med et stort og
smittende engagement, når budskaber og synspunkter
skal ud til omverdenen.
Lone Wiggers er arkitekt maa og partner i arkitektfirmaet
C. F Møller, der med rødder tilbage til 1924 er
Danmarks ældste arkitekttegnestue.
Deltagelsen i Dansk Betonråd udspringer af, at Dan-
SKE aRK, foreningen af private rådgivende arkitektvirksomheder,
er blevet indbudt til at udpege et medlem af
Dansk Betonråd. Dansk Betonråds medlemmer repræsenterer
betonbranchen, forskning, rådgivere, entrepre-
14
nører og leverandører. Hertil kommer nu også arkitektvirksomhederne.
”Det er vi glade for, men det undrer mig da samtidig
lidt, at det ikke er sket for længe siden. jeg synes faktisk,
at vi arkitekter har en hel del at fortælle betonbranchen”,
siger Lone Wiggers med et grin.
større frihed
Et af budskaberne handler om at skabe større arkitektonisk
frihed og bedre mulighed for at kombinere beton
med andre materialer.
”Betonelementer er næsten enerådende i byggeriet.
De er effektive, hurtige, stærke og teknisk set fantastisk

Lone Wiggers vil udfordre betonbranchen for at skabe større
frihed til arkitektonisk udfoldelse og mangfoldighed.
gode. Brandmodstanden er i orden, lyddæmpningen
glimrende og den termiske masse et stort plus for energirammen.
alt det tekniske er fint - men som arkitekt
er det lidt træls, at elementerne samtidig indskrænker
mulighederne”, siger Lone Wiggers og fortsætter:
”Det er trods alt begrænset på hvor mange måder,
man kan samle en bygning af aflange, firkantede plader,
og det er også svært at arbejde med detaljer som krumninger
og udkragninger. Det er jo lige før man fastlægger
husenes bredde efter længden af de elementer, der er
på markedet”.
Lone Wiggers ser det derfor som sin opgave at udfordre
betonbranchen til at skabe større frihed til arkitektonisk
udfoldelse – og ikke mindst større mangfoldighed.
”Det vil også være med til at styrke betons konkurrenceevne,
hvis der bliver bedre muligheder for at
kombinere beton med andre materialer som limtræ eller
stål. Hertil kommer mere brug af in-situ beton, gerne
i kombination med elementer, så vi får det bedste fra
begge verdenen. Højstyrkebeton er også et meget lovende
materiale, hvor vi fx vil kunne lave meget slanke
konstruktioner eller lange spænd”.
Vigtig dialog
Men det er også vigtigt for Lone Wiggers at få sagt, at
teknikken skal tages alvorligt. arkitekterne samler alle
brikker i puslespillet, og helt grundlæggende skal bygninger
naturligvis være både økonomisk og miljømæssigt
bæredygtige.
”En arkitekt skal ikke slå ud med armene og beklage
sig over, at hun eller han ikke kan udfolde talentet, fordi
der er tekniske begrænsninger. Dem må man bare få det
bedste ud af. Men derfor er det alligevel utrolig vigtigt,
at vi som arkitekter får en dialog med industrien om et
så udbredt byggemateriale som beton. Der er helt sikkert
uudnyttede muligheder for at skabe bygninger med
stor æstetisk værdi”, siger Lone Wiggers, som i Dansk
Betonråd også vil slå et slag for, at kunsten får bedre
vilkår i byggeriet.
ja, faktisk mener Lone Wiggers, at det er en moralsk
pligt for både arkitekter og byggebranchen at stræbe efter
at berige samfundet med fremragende bygninger; at
bruge nutidens avancerede teknik til at skabe bygninger,
der er fremragende bygningskunst – også om hundrede
år eller mere.
jbn
B E t o n 2 • M a j 2 0 1 0
15

Noter
16
Mere om vindmøller
af beton
Flere læsere har kommenteret Betons artikel
om vindmølletårne af beton, hvor det blandt
andet stod, at de tre nyopførte vindmøller ved
Lemvig er de første betonmøller i Danmark siden
Tvindmøllen.
”Du har glemt de to Nibe-møller fra 1979-80,
støbt af min gamle arbejdsplads Danalith. Møllerne
blev bortsprængt i 2001”, skriver Finn Jantzen til
redaktionen.
Bjørn Nordgaard Lassen påpeger, at der i firserne
blev opført fem 750 kW vindmøller ved
Masnedøværket, hver monteret på et ca. 40 m
højt betontårn, der blev støbt med glideforskalling
med variabel diameter. Tårnene blev projekteret
af det daværende B. Højlund Rasmussen.
Redaktionen takker vores meget betonkyndige
læsere for korrektionen.
Nyt P-hus i Århus
Ambercon skal sammen med KPC og Arkitema
opføre et parkeringshus på Peter Sabroes Gade
i Århus.
Parkeringsarealet bliver på 8.300 kvadratmeter,
og der bliver plads til i alt 365 biler. Parkeringshuset
skal harmonere med de omkringliggende,
røde teglstensbygninger og grønne områder.
Derfor beklædes en meget åben betonelementfacade
med tegllameller.
Ny ejer redder PL Beton
PL Beton A/S i Muleby ejes nu atter af finansmanden
Ole Almeborg via OALM Holding ApS. ”Det er
sket for at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag.
For at være sikre på, at vi kommer sikkert gennem
krisen, har jeg købt samtlige aktier”, siger
den nye ejer til netavisen Bornholm.nu. Krisen
har været hård ved P L Beton, der har været oppe
på 140 medarbejdere, men som efter seneste
besparelsesrunde er under de 30.
Direktør
René Kjærsgaard-nielsen, Spæncoms ny
adm. direktør, har været langt omkring, før
der kom betonelementer på arbejdsmenuen.
Det sker næppe hver dag, at to direktører i fuld enighed
henvender sig til en bestyrelsesformand med det presserende
ønske, at han afskediger én af dem.
Men sådan gik det for sig, da Spæncom fik ny administrerende
direktør for nylig. Den hidtidige topchef Peter
assam og René Kjærsgaard-nielsen, direktør med ansvar
for teknik og produktion, mødte frem og bad formanden
om at træffe sit valg.
”Peter og jeg arbejdede sammen som et godt makkerpar.
Men det er usædvanligt hårde tider for Spæncom,
fordi byggeriet er gået i stå. Vi har måttet sige farvel
til mange medarbejdere, og vi var begge enige om, at
det også var nødvendigt at slanke i toppen”, siger René
Kjærsgaard-nielsen, som endte med titlen som adm.
direktør.
Mangfoldig karriere
René Kjærsgaard-nielsen er 57 år og uddannet som
civilingeniør fra bygningsretningen på DtU. Men ikke
ligefrem med betonkurser på eksamensbeviset. Faktisk
var kursen nærmere stukket ud til en karriere inden for
vejbygning og trafik, hvilket førte til job i en kommune
efter en periode som militærnægter.
Derefter fulgte ansættelse som rådgiver i oilconsult
og senere Carl Bro, hvor indsatsen i begyndelsen var

med drive
rettet mod naturgasnettet og fjernvarme. Senere blev
René Kjærsgaard-nielsen bl.a. direktør for Carl Bros virksomhed
i Swaziland, adm. direktør for Carl Bro International
og medlem af koncernledelsen.
”Koncernledelse blev i længden lidt for kedeligt”, erken
der René Kjærsgaard-nielsen i dag, som derefter blev
salgsdirektør for Løgstør Rør – lige efter at virksomheden
fik en EU-bøde på 68 mio. kroner for ulovlig karteldannelse
og ryddede op i toppen.
René Kjærsgaard-nielsen er født i aalborg, så man
kunne tro Løgstør i Himmerland ville være ren hjemmebane.
”Men nej, det blev igen for stille for mig”, siger ålborgenseren,
som fik sin debut med betonelementer hos
Spæncom i 2002.
Fra 2003 til 2005 var René Kjærsgaard-nielsen direktør
med ansvar for virksomhedens salg, projektledelse,
montage og service og fra 2005 til 1. marts 2010 direktør
med ansvaret for teknik og produktion.
Fabrik i mølpose
Hos Spæncom kan René Kjærsgaard-nielsen ikke klage
over manglende udfordringer. I de første år var opgaven
at dække efterspørgslen fra et næsten umætteligt
Ud over at være adm. direktør for Spæncom er
René Kjærsgaard-Nielsen passioneret golfspiller.
marked, og i det sidste par år at holde sammen på virksomheden
i en tid, hvor ordrer er blevet en sjældenhed.
Senest har det været nødvendigt at planlægge at
lægge den topmoderne prestigefabrik til produktion af
huldæk i Vemmelev i mølpose indtil videre.
”Ikke ligefrem en sjov beslutning på baggrund af, at
vi lige havde fået fabrikken til at svinge for alvor. Men vi
kan kun lave huldæk på fabrikken, og så er den for dyr at
holde i gang. I stedet producerer vi nu huldæk i aalborg,
hvor vi kan flytte personalet rundt mellem forskellige
typer elementer”, siger René Kjærsgaard-nielsen.
Han understreger, at nedlukningen i Vestsjælland kun
er midlertidig.
For hurtigt at kunne starte produktionen op igen, har
Spæncom tilbudt medarbejderne i Vemmelev ansættelse
i enten tune eller Kolding, indtil efterspørgslen vender
tilbage – hvad der ifølge René Kjærsgaard-nielsen
næppe sker før sent i 2011.
jbn
B E t o n 2 • M a j 2 0 1 0
17

18
Driftsikkert udstyr
karakteriserer
alle Haarup anlæg
- uanset størrelsen.
Effektivt og driftsikkert
Haarup er specialiseret i effektivt at producere, montere og servicere
driftsikre betonblande- og doseringsanlæg.
På Haarups fabrik i Danmark fremstilles blandere, ophejs, doserings-
og vejeudstyr, betontransportvogne, bånd og styringer.
Haarup gør det nemt for Dem at modernisere eller bygge nyt.
Haarup Maskinfabrik a/s
Haarupvej 20
DK-8600 Silkeborg
Fax: +45 86 84 53 77
Tlf.: +45 86 84 62 55
E-mail: haarup@haarup.dk
Web: www.haarup.dk
Lavenergifacader
på vej mod
Markedet har taget godt mod Guldborgsund
Elementfabriks lavenergifacader, der sparer
meget Co2 En lille og vågen er bedre, siger ordsproget, og i tilfældet
Guldborgsund Elementfabrik er der noget om
snakken. Danmarks mindste elementfabrik er godt i
gang med at få succes med en ny type lavenergifacader,
som virksomheden har færdigudviklet i samarbejde
med Klaus nielsen Rådgivende Ingeniørfirma
a/S, der har søgt patent på facaderne.
De nye facader består af en seks cm tyk betonplade og
en integreret søjle-bjælkekonstruktion, som giver den
nødvendige styrke. Uden på betonpladen sidder først
en polystyrenisolering, dernæst en mineraluldsisolering.
Den udvendige overflade er glasfibernet-armeret puds.

gennembrud
Den første bygning med de nye facadeelementer står
færdig, og to spændende projekter i Århus og odense
er tæt på underskrift.
”Det virker som om, vi har ramt det rigtige. Ikke
mindst har entreprenørerne taget de nye facader til sig”,
siger direktør Gunnar Hansen fra Guldborgsund Elementfabrik,
der ligger i tingsted lidt nord for nykøbing F.
Det første færdige byggeri viser mulighederne. Behandlingshjemmet
Kokkedal på strandvejen nord for
København skulle have en tilbygning til blandt andet en
gymnastiksal, men det var umuligt at overholde energirammen
med det indendørs areal, som bygherren forventede.
Vægtykkelsen ville simpelthen blive for stor.
”Vi kunne derimod realisere lavenergibyggeri i klasse
1 med en vægtykkelse på bare 37 cm, og så gik det hele
op”, siger Gunnar Hansen.
Kun seks cm beton
De nye elementer består af en blot seks cm tyk betonplade,
der fungerer som varmeakkumulerende bagmur,
og en integreret søjle-bjælkekonstruktion, som giver den
nødvendige styrke.
Uden på betonpladen sidder først en polystyrenisolering,
dernæst en mineraluldsisolering. Den udvendige
overflade er glasfibernet-armeret puds, der gør facaden
tæt og uden synlige fugestreger. om ønsket kan andre
beklædninger anvendes.
Elementerne samles på sædvanlig vis med en armeret
fuge og understopning. En særlig detalje er et
specialudviklet falseelement, som reducerer linjetabet
omkring vinduer og døre til et rent nul.
Et facadeelement med en U-værdi på 0,12 – og dermed
velegnet til at realisere klasse 1 lavenergibyggeri
– har en tykkelse på 37 cm. til passivhuse kan faca-
Behandlingshjemmet Kokkedal har fået en stor udbygning med de nye
lavenergifacader. Det gav bedre plads inden døre, fordi vægtykkelsen
trods en meget lav U-værdi kun er 37 cm. Elementerne er uden
facadepuds, idet arkitekten ønskede en træbeklædning i stedet.
deelementerne leveres med en U-værdi på 0,09 og en
tykkelse på 47 cm.
stor CO 2-besparelse
Lavenergifacaderne har også fordele ud over den lavere
varmeregning og beskedne tykkelse i forhold til
U-værdien. Således har Gunnar Hansen regnet på den
Co 2-besparelse, der følger af, at elementerne kun vejer
cirka en tredjedel af sædvanlige betonelementer.
”Vi bruger mindre cement, fordi der er mindre beton
i elementerne. Vi bruger også mindre armering, og
der udledes mindre Co 2 ved fremstilling af den grafitpolystyren
isolering, som erstatter en del af den traditionelle
mineraluld. Endelig udleder transporten mindre
Co 2, fordi elementerne er meget lettere end sædvanlige
facadeelementer”, siger Gunnar Hansen, der har regnet
på Co 2-besparelsen ved at bruge de nye lavenergifacader
i stedet for de traditionelle.
Udgangspunktet er en årlig produktion på 300.000
m² betonfacader. Det svarer til produktionen i 2005,
som var et gennemsnitligt år.
”Sammenlagt ville vi kunne spare cirka 18.000 tons
Co 2 hvert år alene på nybyggeri ved at bruge lavenergifacader
i stedet for almindelige sandwichfacader”, siger
Gunnar Hansen, som tilføjer.
Hertil kommer de driftsmæssige besparelser gennem
hele bygningernes levetid ved at opføre bygningerne
som klasse 1 lavenergi i stedet for efter minimumskravene
i BR08. Her ville den årlige besparelse være 600 ton
Co 2 alene for de bygninger, der i 2005 blev opført med
betonfacade. Men en gennemsnitlig bygningslevetid på
50 år ville det give bygningerne en yderligere besparelse
på 30.000 tons Co 2.
jbn
B E t o n 2 • M a j 2 0 1 0
19

20
Kig efter på plakatsøjlerne, hvis du kommer til Gentofte, nord
for København. nogle af dem er nemlig af jernbeton og fra
1923.
Plakatsøjlerne er tegnet af arkitekten Knud Valdemar Engelhardt,
der levede fra 1882 til 1931 – efter sigende den
dansker, der introducerede jugendstilen herhjemme. I alt blev
der fremstillet 30 søjler; de 28 findes endnu på Gentoftes gader
og veje. Hovedparten er stadig i fin form, om end enkelte
har tydelige betonskader.
Plakatsøjlen har en i dag nærmest munter facon med en
svampeformet troldmandshat og en bred, buet fod. Begge
dele udspringer af plakatsøjlens funktion: Hatten beskytter
plakaterne med vejrlig, foden gør plakatsøjlen mindre interessant
for hunde at lette ben op ad. nogle af søjlerne har kroge
på undersiden af hatten til ophængning af lamper.
jbn

FrEMragEnDE arKItEKtUr
Plakatsøjle uden
hundetække
B E t o n 2 • M a j 2 0 1 0
21

Fire fine bygninger nomineret
Fire meget forskellige bygninger opført med brug af pladsstøbt beton er
nu nomineret til In-Situ Prisen 2010, der overrækkes den 3. juni 2010.
De fire bygninger er
• Heart - Herning Museum of Contemporary art
• allerhuset på Havneholmen i København, domicil for
Carl allers Etablissement a/S
• nyt kontorhus i Århus, Paschal-Danmark a/S
• advokatfirmaet Hortens domicil i tuborg Havn, nord
for København.
22
paschal-Danmark a/s’ nye kontorbygning i Århus
er en effektiv og funktionel bygning. såvel
facader som indvendige vægge fremstår som
rå beton med en næsten silkeglat overflade.
Facaderne er udført som
sandwichstøbninger i
hvid beton. Bygningen
er udført med et rundt
hjørne, der illustrerer
in-situ støbt betons
potentiale for krumme
konstruktioner.
ByG H ERRE
paschal-Danmark a/s
ARKITEKT
arkitektfirmaet Hans Jørgen Jensen a/s
TOTALENTREPRENØR
Dan Flex totalbyg aps med EMr Murer & Entreprenør
a/s som underentreprenør på betonarbejdet
I NG EN IØR
Ingeniørfirmaet Henry Jensen a/s
”Det er fire meget forskellige bygninger, der er nomineret.
Det understreger den fleksibilitet og de store
muligheder, som opstår med in-situ støbt beton”, siger
formanden for prisens bedømmelseskomité, arkitekt
maa Signe Kongebro fra Henning Larsen architects a/S.
In-situ Prisen er indstiftet af Forskallingsgruppen og
Dansk Beton Fabriksbeton gruppen, der begge er med i
HEart Herning Museum of Contemporary art
har in-situ støbte facader med en overflade,
der har et tydeligt tekstilpræg – en tydelig
reference til både egnens oprindelige uldjyder
og skjortefabrikken
angli, hvis ejer, den
kunstinteresserede
skjortefabrikant aage
Damgaard, stiftede
Herning Kunstmuseum i
1970’erne.
ByG H ERRE
Fonden for Opførelse af HEart med COWI a/s som
bygherrerådgiver
ARKITEKT
steven Holl, steven Holl architects, med arkitektfirmaet
Kjaer & richter a/s som dansk arkitektrådgiver
HOVED ENTREPRENØR
C. C. Contractor a/s
I NG EN IØR
niras a/s

til betonpris
Dansk Byggeri. Prisen gives ifølge vedtægterne til ”personer
eller firmaer, der har stået for smukt arbejde i
pladsstøbt beton, eller har medvirket til at gøre brugen
af forskalling lettere eller mere spændende”.
allerhuset på spidsen af Havneholmen i
København har in-situ støbte dæk, som dels
blev valgt for at kunne realisere bygningens
komplekse form, dels fordi in-situ støbte
dæk har gode
styrkeegenskaber,
der gør det enklere
at projektere en
så kompliceret
bygning. Desuden er
in-situ støbte dæk
tolerante over for
gennembrydninger ved
senere ombygninger.
ByG H ERRE
Carl allers Etablissement a/s
ARKITEKT
pLH arkitekter a/s
TOTALENTREPRENØR
E. pihl & søn a/s
I NG EN IØR
søren Jensen rådgivende Ingeniører a/s
Tidligere vindere af
In-Situ Prisen
• 2009: Arkitekten Foster + Partners og entreprenør
E. Pihl & Søn for Elefanthuset i Zoo
København.
• 2008: Sophus Søbye Arkitekter MAA og entreprenørfirmaet
Frede Hansen & Co. Ringe A/S
for Hindemosehus, et moderne spejderhus
ved Odense.
• 2006: Zaha Hadid Architects og E. Pihl & Søn
for en tilbygning til kunstmuseet Ordrupgaard.
• 2004: Arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen
samt murer- og entreprenørfirmaet Hans
Ulrik Jensen A/S for kunstmuseet ARoS i Århus.
advokatfirmaet Hortens domicil bruger in-situ
støbt beton til at skabe fysiske rammer, der
styrker videndeling og arbejdsmiljø. Bygningen er
indrettet med en central trappe, kontorer langs
facaden samt yderligere
arbejdspladser,
fællesfaciliteter og
uformelle mødesteder på
dækkene, der er åbne ud
mod to store atrier.
ByG H ERRE
Carlsberg Ejendomme
ARKITEKT
3Xn
TOTALENTREPRENØR
E. pihl & søn a/s
I NG EN IØR
rambøll
B E t o n 2 • M a j 2 0 1 0
23

Betoncenter
med skarpere profil
Her skal der forskes
Betoncentret på Teknologisk Institut har udpeget
tre forskningstemaer, der hvert omfatter en række
konkrete områder, hvor der er brug for ny viden.
Bæredygtig infrastruktur
• Trådløse, passive sensorer
• Revner, chlorider, afstandsholdere
• Biologisk selvhealing med bakterier
• Nye bæredygtige bindere
• Broer uden fugtisolering
• Vagabonderende strømme
• SCC med hældning og mindre formtryk
• Mindsket svind og diffusionshastighed med
nye kemiske tilsætningsstoffer
• Præfabrikerede motorvejsbroer.
Højteknologiske byggematerialer
• Selvrensende overflader med TIO2 og
tekstildræn
• Tekstilbeton
• Lyslederbeton
• Unikke betonkonstruktioner med robotter
• Arkitektonisk højkvalitetsbeton
• Multifunktionelle autoværn og støjskærme
• Nye typer faseskiftende materialer.
Energi og klima
• Tunge materialer til at mindske
energiforbrug
• Faseskiftende kapsler i beton
• Termoaktive konstruktioner
• Bedre varmeakkumulering med øget
overfladeareal
• Permeable betonbelægninger
• CO2- og NOx-optag i beton
• Anvendelse af sekundasand
• Betoner med reduceret CO2-udslip. 24
Betoncentret på teknologisk Institut skal
være det sted, man henvender sig, når
andre giver op, fastslår centerchef Mette
Glavind.
Betoncentret på teknologisk Institut skærper nu profilen
med mere FoU og flere ekspertydelser. Det sker på baggrund
af teknologisk Instituts ny, treårige resultatkontrakt
med Videnskabsministeriet.
Ud ovre at være Danmarks Betoncenter er de strategiske
mål at være et førende europæiske videncenter
for beton, at levere ny og opdateret viden om beton til
byggebranchen og at have en høj FoU-profil.
tre temaer for forskning
FoU-indsatsen rettes mod tre temaer: Bæredygtig infrastruktur,
højteknologiske byggematerialer samt energi
og klima.
De tre temaer er udvalgt på baggrund af overordnede
tendenser som fx globalisering, samfundets stigende
krav til infrastrukturs holdbarhed og kvalitet samt energi-
og klimaudfordringer - kombineret med input fra Betonvision
2025, Dansk Betonråds bidrag til FoRSK2025
samt debat og kommentarer fra www.bedreinnovation.
dk, hvor erhvervslivet er kommet til orde.
”Sammen med vores viden fra kundeopgaver har det
givet et solidt fundament, som vi nu skal arbejde videre
på”, siger centerchef Mette Glavind fra Betoncentret.
specialistydelser
På det forretningsmæssige plan skal Betoncentret i højere
grad fokusere på specialiserede ydelser baseret på
centrets spidskompetencer.
Det handler blandt andet om betonteknologisk rådgivning
og skadesvurderinger for danske infrastrukturbygherrer
samt rådgivning, prøvning og monitering for
entreprenørkonsortier i forbindelse med danske infrastrukturprojekter.
andre typiske opgaver er ikke-standardiseret
prøvning samt dokumentation og udvikling
vedrørende mix design og blandemetoder.

Betoncentret på Teknologisk Institut retter
nu forskning og udvikliung mod tre temaer:
Bæredygtig infrastruktur, højteknologiske
byggematerialer samt energi og klima.
”Betoncentret skal ikke være en butik, der har det
hele. Vores fokus er at være det sted, man henvender
sig, når andre giver op, eller når der er brug for noget
specialviden. Desuden vil vi styrke vores ekspertrådgivning
til internationale kunder, især inden for hærdeteknologi,
grøn beton og mikroskopering”, siger Mette
Glavind.
Hertil kommer tilstandsvurdering og skadesudredning
i Danmark og Sverige, samt salg af det rheometer til
selvkompakterende beton, Betoncentret har udviklet.
> Tysklands nr. 1 med stålfi bre: www.krampeharex.com
Selv ekstraordinære
belastninger tager vores
små helte roligt
jbn
KrampeHarex ® stålfi bre og KrampeFibrin ® PP fi bre
erstatter traditionel armering i industrigulve.
Hurtigere: Bedre:
Arbejdstiden er ca. 2,5 gange hurtigere
end ved traditionel netarmering.
Fiberarmering er holdbar og sikker –
og giver sammen med PP fi bre den bedst
opnåelige brandbeskyttelse i dag.
Gunstigere:
Færre materiale- og lønomkostninger sammenlignet
med traditionel armering giver en
fordel ved prisfastsættelse og tilbud
KrampeHarex ® GmbH & Co. KG · Pferdekamp 13 · 59075 Hamm · Phone +49 (0) 23 81.977 977 · Fax +49 (0) 23 81.977 955 · info@krampeharex.com · www.krampeharex.com
B E t o n 2 • M a j 2 0 1 0
25

Kæmpe Ikea på rekordtid
10.600 ton elementer projekteret, produceret og monteret i lyntempo
I marts 2010 åbnede Ikea i aalborg et 30.400 kvadratmeter
stort varehus, der blev opført på bare ni måneder
af beton elementer fra Spæncom, som leverede ca.
1.700 elementer: vægge, facader, dæk, bjælker og søjler.
I alt 10.600 tons.
Projektet var på grund af den korte byggetid en
udfordring for Spæncom, oplyser projektleder Hanne
Poulsen. Projekteringen gik rekordhurtigt, og 10 ugers
elementmontage blev presset sammen til seks uger.
10 ugers montage under normale forhold blev klemt sammen på seks uger.
Noter
26
Den ny Ikea har 1.200 pladser,
som ikke er for mange.
REPTON er lukket
”En så stram tidsplan lykkes kun, hvis alle parter
trækker i den rigtige og konstruktive retning, og det
gjorde de 20 medarbejdere, som var på projektet. normalt
vil vi have 4-5 mand på et projekt som dette, og
så projektere i en periode der er 4 gange så lang, men
det var der ikke mulighed for her”, siger Hanne Poulsen.
Ikea i aalborg er den næststørste Ikea-bygning i
Danmark, kun overgået af det næsten helt nye Ikea i
odense, der er på cirka 34.000 kvadratmeter.
jbn
Med udgangen af 2009 lukkede Repton, som var den danske deklarationsordning
for cementbaserede materialer til reparation af beton. Det
skyldes, at reparationsmaterialer i dag skal overholde europæiske krav
og være CE-mærkede.
”Repton var en frivillig kontrolordning, som blev etableret i 1989 på
baggrund af indsatsen en arbejdsgruppe i Dansk Betonforening, som så
et behov for en kontrolordning for færdigfremstillede reparationsordninger”,
siger senior konsulent Arne Damgaard Jensen fra Teknologisk
Institut.

Noter
Konsortium skal forske i stålfiberbeton
Rådet for Teknologi og Innovation har bevilget 6,3 mio. kroner til et
innovationskonsortium med titlen ”Bæredygtige betonkonstruktioner
med stålfibre”. Det samlede budget er på 13,5 mio. kroner. Konsortiet
skal arbejde for mere udbredt anvendelse af stålfiberarmeret beton
samt forske i fiberorientering og fiberfordeling i stålfiberarmeret
selvkompakterende beton.
Baggrunden er, at stålfiberarmeret beton har potentiale til at reducere
af byggeriets CO 2-belastning og afskaffe nedslidende arbejdsprocesser
ved traditionel binding af armeringsjern. Deltagerne er COWI A/S, MT
Højgaard A/S, Unicon A/S, Aalborg Portland, Bekaert A/S, Convi Aps,
Hi-Con A/S, Betonelement-Foreningen, DTU Byg og Teknologisk Institut.
B E t o n 2 • M a j 2 0 1 0
27

X-SEED ®
Ny patenteret accelerator –
Unikke muligheder!
X-SEED ® er en ny type accelerator, der virker ved alle temperaturer og giver meget
høj tidlig styrkeudvikling, uden at slutstyrken forringes. X-SEED ® giver mulighed for:
Bedre udnyttelse af produktionsapparatet
Mindre energiforbrug
Reduktion af materialeomkostninger
Forbedret miljø
Se mere på www.basf-cc.dk.
Adding Value to Concrete

Når studerende møder beton
I marts 2010 stiftede 45 arkitektstuderende Kunstakademiets
arkitektskole bekendtskab med beton. I ni grupper
byggede de studerende to meter høje forskallinger
og støbte deres objekter af fire kubikmeter beton fra
Unicon.
Betonobjekterne fra workshoppen er udstillet på kajen bag Kunstakademiets Arkitektskole resten af semesteret.
Noter
Workshoppen var arrangeret af CInaRK – Center for
Industriel arkitektur – og Institut for arkitekturens teknologi
på Kunstakademiets arkitektskole. Workshoppen
blev afviklet i samarbejde med Bygningsdesign på DtU,
hvorfra der også deltog studerende.
jbn
Betoncentret leverer betonviden til Femern A/S
Betoncentret på Teknologisk Institut har indgået en niårs kontrakt
med Femern A/S om at være ”eksternt huslaboratorium” og
videncenter for Danmarks største anlægsprojekt. Kontrakten
omfatter tre hovedopgaver: Udarbejdelse af teknologinotater, design,
etablering og drift af en felteksponeringsplads samt løbende analyser
og prøvning.
”Det er en af Betoncentrets største enkeltstående opgaver nogen
sinde”, siger teamleder Dorthe Mathiesen fra Betoncentret.
B E t o n 2 • M a j 2 0 1 0
29

22 år med præfabrikerede tunneler
– uden bøvl for trafikanter
Ikke alene er tunneler af betonelementer høj kvalitet til lav pris. Samfundet sparer også
milliarder på trafikantomkostninger, for opførelsestiden regnes i timer og ikke måneder.
Kun de allerfærreste bilister ved, at de passerer et betonhistorisk
sted, når de kører på motortrafikvejen mellem landsbyerne
Hatting og Eriknauer nær Horsens.
Men det gør de, for Ølsted Å krydser vejen i en underføring,
der blev etableret i 1988 som Danmarks første tunnel af betonelementer.
Underføringen blev produceret hos Perstrup Beton
Industri A/S, som siden har leveret cirka 540 præfabrikerede
tunneler.
”Uden en eneste reklamation efter afleveringen”, oplyser
adm. direktør Niels Søndergaard fra Perstrup.
Tunnelerne har mangfoldige formål som under- eller overføringer:
Stier under veje, landeveje under jernbaner, veje over
30
– et initiativ støbt af Dansk Beton
jernbaner, jernbaner under motorveje og vandløb under både
motorveje, landeveje og jernbaner.
”Markedet for præfabrikerede tunneler har udviklet sig støt
siden 1988, men der er stadig et betydeligt potentiale”, siger
Niels Søndergaard, som peger på, at de store anlægsbygherrer,
Vejdirektoratet og Banedanmark, efterhånden sagtens kan se
fordelene ved elementløsninger.
Det skyldes især anlægshastigheden, mener projektchef Niels
Christian Halleløv fra Perstrup:
”Vi kan etablere en bro over eller under en jernbane inden
for 24 timer. Tilsvarende opnår man en stor samfundsmæssig
gevinst i sparede trafikantomkostninger ved vejprojekter, hvor
Denne vejbro ved Nørresundby er
forberedt til at kunne hæves, hvis
jernbanen skal elektrificeres.

man kan undgå køer og kaos”, siger han og tilføjer, at det selvfølgelig
heller ikke er en ulempe, at en elementtunnel er en
billigere løsning end at støbe på stedet.
Hertil kommer, at kvaliteten er høj, fordi produktionen sker
inden døre under kontrollerede forhold, og fordi de få fejl, der
måtte forekomme, opdages allerede på fabrikken og derfor aldrig
når ud på byggepladsen.
Begrænsningen for præfabrikerede tunneler er transporten
af de enkelte elementer. Ved en spændvidde på 10 meter vejer
elementerne op mod 30 ton, og det gør transporten vanskelig.
Ved større spændvidder er der derfor brug samlinger, og det er
ikke altid hensigtsmæssigt.
Generelt er præfabrikerede tunneler en meget robust konstruktion,
hvor elementerne holdes på plads af jordtrykket.
Det giver en særlig fordel ved jernbanetunneler: Hvis det
senere besluttes at elektrificere jernbanen, er det muligt at
grave elementerne fri og hæve dem, så elementerne kan genbruges
til en tunnel med større frihøjde.
Perstrup har netop leveret elementer til en vejbro over jernbanen
ved Nørresundby, hvor konstruktionen er forberedt for
at kunne hæves på denne måde.
Kun et døgn tog det at montere tunnelen, der skal føre en vej
hen over jernbanen ved Varde. Tværsnit 50,2 kvadratmeter,
længde 35 meter.
Europæisk opbakning til
danske anbefalinger
Betonelement-Foreningens anbefalinger
til justerede faktorer ved beregning af forspændte
huldækelementers forskydningsbærevne
ved brand får nu opbakning fra Arnold
van Acker, der er en af Europas mest kyndige
beton elementeksperter og tidligere mangeårig
formand for fib’s europæiske gren for betonelementer.
Både Betonelement-foreningens anbefalinger
og van Ackers artikel kan læses på
www.bef.dk.
Ny brugervenlig hjemmeside
Betonelement-Foreningen har fået ny
hjemmeside med endnu flere nyttige
informationer til alle, der interesserer sig
for at bygge enkelt og ubesværet med betonelementer.
Samtidig er brugervenligheden styrket,
så det er nemt at finde frem til de ønskede
informationer.
Se selv de mange muligheder for nyttig
information på www.bef.dk.
Betonelement-Foreningen
B E t o n 2 • M a j 2 0 1 0
31

En elementfabrik - i al beskedenhed
Man hører ingen store ord fra Betonelement-Foreningens nye medlem,
Præfa Byg i Østervrå, som helst vil passe forretningen stille og roligt.
Præfa Byg i Østervrå mellem Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn
er hverken stor, avanceret eller på anden vis bemærkelsesværdig
– og da slet ikke, hvis man spørger virksomheden
selv. Faktisk krævede det lidt redaktionel overtalelse overhovedet
at stille op til denne artikel.
”Vi passer forretningen stille og roligt, og vi er ikke dem,
der stikker snuden frem”, siger fabrikschef Poul Møldrup, fra
Præfa Byg, som er medlem af BIH og nu også af Betonelement-
Foreningen.
Produkterne er primært vægelementer og sandwichfacader
af letbeton til landbrugsbyggeri, parcelhuse og lettere industri.
Præfa Byg har egen montageafdeling og to mobilkraner med
kapaciteter på henholdsvis 50 og 90 ton.
Produktionskapaciteten er på 420 m² pr. dag, hvilket sætter
en naturlig grænse for størrelse af de projekter, Præfa Byg kan
levere til.
Til gengæld er fleksibiliteten stor, og det sætter de mange
tilbagevendende kunder i Vendsyssel pris på.
”Hos os kan man godt bestille et element eller to til fx en
ny gavl. Ingen problemer i det”, siger Poul Møldrup.
32
– et initiativ støbt af Dansk Beton
Referencelisten rummer dog også større projekter som fx
lagerhotellet Boxit i Odense, der fik 70 læs elementer fra Østervrå.
I dag har virksomheden cirka 25 medarbejdere – lidt over
det halve af bemandingen, da der for et par år siden var fuld
gang i forretningen.
”Som alle andre i byggeriet er vi hårdt ramt af konjunkturerne.
Men vi er en solid virksomhed, så vi skal nok klare os. Vi
støber lidt hver dag for at holde fabrikken i gang”, fortæller
Poul Møldrup.
Præfa Byg blev etableret i 1973 af virksomhedens nuværende
ejer, Ib Jensen, som i dag primært helliger sig Præfa’s to
elementfabrikker i Polen og Tyskland.
Præfa Byg står selv for al montage. Den
mobile kran løfter op til 90 ton.
Præfa Byg støber hver dag for at holde
fabrikken i gang, selv om tiderne er dårlige.

Medlemsfortegnelse
Ambercon A/S Støvring............... 70.21.60.60
Ambercon A/S.Genner................. 74.69.89.84
Betonelement, Esbjerg................ 70.10.35.10
Betonelement, Hobro.................. 70.10.35.10
Betonelement, Ringsted.............. 70.10.35.10
Betonelement, Viby.Sj................. 70.10.35.10
Byggebjerg Beton A/S................ 74.83.34.20
Dalton Betonelementer.............. 76.37.77.00
Dan-Element A/S......................... 97.58.52.22
EXPAN, Brørup.............................. 76.37.70.00
EXPAN, Søndersø.......................... 76.37.70.00
Fårup Betonindustri A/S............ 86.45.20.88
Gandrup Element........................ 96.54.38.00
Give Elementfabrik A/S............. 76.70.15.40
Sådan undgås revner
i dæk og vægge af letbeton
Letbetonelementgruppen – BIH, der er en del af Betonelement-
Foreningen, har udgivet Hæfte nr. 11 om forebyggelse af revner
i helvægge og dæk af letbeton. Hæftet henvender sig primært til
arkitekter og ingeniører, der projekterer bygninger med dækelementer
og helvægge af letbeton. Vejledningen gør det nemmere
at begrænse omfanget af revner og dermed opnå et mere
tilfredsstillende resultat.
Hæftet kan bestilles og downloades på www.bef.dk under
Letbetonelementgruppen.
Forbudt at levere vægge og facader uden CE-mærke
Fra og med den 1. maj 2010 skal alle vægelementer og facader, der leveres til
danske byggepladser, være CE-mærkede. Overgangsperioden udløb den
30. april, hvorefter det er ulovligt at levere disse elementer uden CE-mærke
uanset produktionsdatoen.
Dermed skal så godt som alle typer af beton elementer have CE-mærket.
Ribbe elementer, søjler og bjælker har været omfattet af krav om CE-mærkning
siden 1. marts 2008.
Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk
Guldborgsund
Elementfabrik A/S...................... 54.41.85.00
Kähler A/S.................................... 58.38.00.15
Leth Beton A/S............................ 97.94.55.11
A/S Midtjydsk
Betonvare- & Elementfabrik......97.12.64.66
Niss Sørensen & søn a-s............ 97.56.42.22
Perstrup Beton Industri A/S..... 87.74.85.00
PL Beton A/S................................ 56.96.42.17
Præfa Byg ved OJ Beton A/S..... 98.95.13.00
Spæncom A/S,
Tune,.Vemmelev............................. 88.88.82.00
Spæncom A/S, Kolding................ 88.88.82.00
Spæncom A/S, Aalborg................ 88.88.82.00
Betonelement-Foreningen
Thisted-Fjerritslev
Cementvarefabrik A/S............... 97.92.25.22
Tinglev Elementfabrik A/S........ 72.17.10.00
Samarbejdspartnere og
interessemedlemmer
Convi Aps..................................... 66.18.20.26
CPT A/S......................................... 62.65.20.70
fibo intercon a/s......................... 97.17.16.66
HALFEN GmbH............................. 35.36.20.99
Aalborg Portland A/S................. 98.16.77.77
Saint-Gobain Weber A/S............. 70.10.10.25
B E t o n 2 • M a j 2 0 1 0
33

Nyt fra BetoNceNtret
LokaL afLedNiNg af regNvaNd ved
aNveNdeLse af permeaBLe BetoNBeLægNiNger
en miljømæssig og økonomisk gevinst
I byområderne forekommer der i dag mere nedbør
med højere intensitet, der medfører et stadigt
stigende antal oversvømmelser og stiller højere
krav til kloaksystemerne. Denne tendens ser ud
til at fortsætte, idet disse hændelser er en direkte
konsekvens af klimaændringernes indflydelse på
regnmønsteret i Danmark.
Kloaksystemerne er nedslidte og dimensioneret
på baggrund af betydeligt mindre regnmængder
og har derfor ikke længere den fornødne kapacitet
til at imødekomme den stigende belastning. Flere
befæstede arealer betyder samtidig større overfladeafstrømning
og dermed endnu større belastning
på den eksisterende kloak. Overbelastning af
kloaksystemet er et problem, der er både dyrt og
meget omfattende at løse. Løsningsmuligheder kan
enten bestå i at bygge kloaksystemerne større eller
at dekoble regnvandshåndteringen fra kloakken.
Den sidstnævnte mulighed kan lade sig gøre ved
at anvende landskabsbaseret regnvandshåndtering
kaldet LAR (Lokal afledning af regnvand).
Forprojekt vedrørende potentialet for
permeable belægninger
For at undersøge mulighederne for implementering
af LAR i Danmark bevilligede By og Landskabsstyrelsen
i december 2009 et forprojekt vedrørende
permeable betonbelægningssystemer, som Teknologisk
Institut er projektleder på.
Figur 1: Opbygning af permeabel belægning
34
Aquaflow sten (Hanson): 60 mm tykkelse.
Toplag: 50 mm tykkelse bestående af 2-6 mm sten
Geotekstil: Gennemsnitlig permeabilitet: 2875 liter pr. m² pr. time
Øvre lag: 100 mm tykkelse bestående af 5-20 mm sten
Geonet: Fremstillet af polypropylen i et triangulært mønster
Nedre lag: 250 mm tykkelse bestående af 10-63 mm sten
Forprojektet har til formål at belyse, hvor store
arealer i Danmark der potentielt er til rådighed
for permeable betonbelægninger, hvor store regnmængder
der vil kunne afledes gennem sådanne
belægninger samt kvaliteten af det vand, der herved
ledes til grundvandet. Resultatet af forprojektet
vil By og Landskabsstyrelsen anvende som udgangspunkt
for, om der skal igangsættes yderligere
udvikling inden for dette område.
En permeabel belægning består af en belægningssten
og en bærelagsopbygning, hvilket typisk ser ud
som vist på figur 1.
I den viste permeable belægning er der afsluttet
med en impermeabel belægningssten, hvilket bl.a.
anvendes i Storbritannien. Denne type belægningssten
anvender fugerne til nedsivning af regnvand,
hvilket giver en kapacitetsbegrænsning. Det viste
bærelag har en hulrumsprocent på 30 og med den
viste belægningssten er systemet i stand til at aflede
omkring 75 liter pr. m² i timen. Accelererede
belastningsforsøg har vist, at systemet efter 35 års
brug uden vedligehold vil have en resterende permeabilitet
på omkring 20 % af nyværdien, hvilket
stiller store krav til en høj indledende vandafledningsevne.
I den permeable belægning er der stor restkapacitet,
ift. afledning, i selve bærelaget, hvorved belæg­

ningsstenen bliver den begrænsende faktor. For at
reducere denne begrænsning og dermed fremtidssikre
permeable belægninger, foreslår Teknologisk
Institut at udskifte den impermeable belægningssten
med en permeabel, hvorved nedsivningen kan
forøges betragtelig.
Igennem anvendelsen af en sådan belægningssten
søges ikke alene nedsivningen øget, men også rensningseffektiviteten,
idet selve belægningsstenen vil
fungere som filter og sørge for at det infiltrerede
vand bliver iltet, hvorved effektiviteten af den mikrobielle
nedbrydning øges.
Igennem forprojektet er det fastslået, at det potentielle
areal for permeable belægninger i Danmark
er på 260 km², og beregning af en fremtidig dimensionsgivende
regnmængde med en gentagelsesperiode
på 10 år siger 65 liter pr. time pr. m². For at
imødekomme dette, ønsker Teknologisk Institut at
udvikle en ny permeabel belægningssten, der tillader
afledning af op til 150 liter pr. time pr. m² uden
at gå på kompromis med vandkvaliteten. Hermed
vil det tænkte system også være sikret langt ud i
fremtiden. I forhold til vandkvalitet har forprojektet
demonstreret, at det er muligt at fjerne op til
95 % af de skadelige stoffer med den nuværende
teknologi. Teknologisk Institut forventer at kunne
øge rensningseffektiviteten yderligere gennem udviklingen
af den nye type belægningssten.
Opnåelig vandkvalitet ser yderst lovende ud
I Storbritannien er der bl.a. foretaget en række
analyser af permeable belægningers evne til at nedbryde
motorolie, der indeholder en stor del af de
forurenende stoffer, som en given permeabel belægning
skal kunne håndtere. Disse analyser afslø­
Figur 2: Illustration af belægningssten der ønskes
udviklet
rede, at en permeabel belægning, som den viste, er
i stand til at fjerne 99 % af olien i det infiltrerede
vand ved en belastning, der simulerede et køretøj
med en olielækage.
En tilsvarende analyse af systemets evne til at opfange
tungmetaller blev foretaget på brugt motorolie.
De tilstedeværende tungmetaller i denne var
repræsentative for de typer af tungmetaller, der
traditionelt analyseres for. Den permeable belægning
var i stand til at opfange og fjerne omkring
95 % af de tilstedeværende tungmetaller.
Figur 3: Fjernet procentdel af udvalgte tungmetaller
Fremtidige udviklingsaktiviteter i Danmark
Resultatet af forprojektet peger på, at potentialet
for permeable betonbelægninger i Danmark er
betydeligt, og Teknologisk Institut arbejder på at få
etableret et større udviklingsprojekt, der kan være
med til at udvikle teknologien til at imødekomme
danske forhold.
Der ligger store udfordringer i at udvikle en porøs
belægningssten med en væsentlig højere permeabilitet
end de nuværende på markedet, samtidigt med
at kunne honorere kravene til både holdbarhed,
styrke og æstetik.
For yderligere information, kontakt venligst
Dorthe Mathiesen
Telefon 72 20 22 05 eller
e­mail: dma@teknologisk.dk
Thomas Pilegaard Madsen
Telefon 72 20 21 64 eller
e­mail: tpm@teknologisk.dk
Teknologisk Institut, Beton
Gregersensvej
DK-2630 Taastrup
Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 20 19
www.teknologisk.dk

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark
Udtørring af betongulve
– en tilbagevendende problematik
Ved byggerier, hvori der indgår svind- og fugtfølsomme belægninger, er udtørring, svind
og restfugt tilbagevendende temaer for diskussioner mellem entreprenør og bygherre.
Udtørring af hærdnet beton er en
langsom og vanskelig forudsigelig
proces.
Udtørringsprocessen kan godt
formuleres rent matematisk, men
kendskabet til den aktuelle beton
og omgivelsernes aktuelle udtørringsforhold
er som regel utilstrækkelig
til at forudsige restfugt eller
relativ porefugtighed med særlig
god nøjagtighed. Derfor er svindforløb
og restsvind også vanskeligt
forudsigelige størrelser.
De ældre værktøjer, som f.eks.
metoden side 197 i BetonBogen [1],
kan derfor ofte give ligeså gode resultater
til planlægningsfasen, som
med mere avancerede værktøjer.
Metoden findes som et Excel
regneark, som kan rekvireres på tlf.
99 33 77 54 eller bestilles på aalborg
Portlands hjemmeside www.
aalborgportland.dk.
Måling af restfugt
I praksis kan dokumentation kun
baseres på målinger, men rent måleteknisk
er det også vanskeligt at
måle den relative fugtighed i betonen
– ikke mindst i praksis.
Med de fleste udstyr placeres en
føler i et boret hul eller i et indstøbt
rør i betonen, og efter nogen tid opnår
føleren fugtligevægt med beto-
36
thorkild rasmussen | thorkild.rasmussen@aalborgportland.com
nen, og betonens relative fugtighed
kan aflæses/beregnes.
I de uger eller måneder efter
støbningen, hvor det er interessant
at måle restfugten, vil fugtprofilet
variere ned gennem betonen, og
med disse udstyr vil målingen derfor
repræsentere en middelfugt i borehullets
længde, eller i bunden af det
indstøbte rør.
Med andre måleudstyr holdes en
føler kortvarigt ned mod betonoverfladen,
og her vil målingen repræsentere
en middelfugt i de øverste
cm af betonen.
Hvis operatøren ikke har tilstrækkelig
erfaring med udstyret, indsigt i
dets måleprincipper og kalibreringsprocedurer
kan resultaterne være
meget usikre.
Målinger behæftet med store fejl
har ikke mere værdi end slet ingen
målinger – ofte mindre, og under
alle omstændigheder skal man være
omhyggelig med forberedelserne til
målingen, herunder kalibrering af
udstyret.
restfugt og betonkvalitet
Stærke betoner er tætte, og udtørringen
af det overskydende vand
(restfugt) sker derfor kun langsomt.
Svagere betoner er mindre tætte,
men indeholder til gengæld mere
overskydende vand, så selv om
fugten har lettere ved at undslippe,
tager det lang tid pga. den større
vandmængde.
Meget svage og porøse betoner
vil sjældent være løsningen, da der
af en række andre årsager ønskes
gode og holdbare betoner. Det er
derfor mere nærliggende, at interessere
sig for den anden ende af
skalaen, og tilstræbe mindst mulig
eller slet ingen restfugt i den hærdnede
beton. Selvudtørrende betoner
har været på markedet i nogle
år, og selv om erfaringerne er gode,
har de aldrig opnået den store udbredelse.
Betydningen af betonsammensætningen
– især vand/cementforholdet
– er illustreret i det efterfølgende
eksempel, idet vandets
forskellige faser i betonen indledningsvis
omtales.
Cementen binder under hydratiseringen
ca. 25 % af sin vægt som
kemisk bundet vand i hydratiseringsprodukterne.
Dette vand er
ikke-fordampeligt ved temperaturer
under 100 °C.
Herudover adsorberes der på
hydratiseringsprodukternes overflader
en vandmængde svarende til
ca. 15 % af cementens vægt. Dette
vand er principielt fordampeligt,
men først ved lave damptryk i betonens
poresystem, eller ved stigende
temperatur – op til ca. 100 °C.

Cementen vil altså binde ca.
40 % af sin vægt som kemisk og fysisk
bundet vand, der ikke vil være
til gene for f.eks. trægulve eller andre
fugtfølsomme belægninger.
Den samlede tilsatte vandmængde
minus disse 40 % af cementmængden
vil derimod findes
som kapillarvand, og vil opføre sig
som vand normalt gør. Det vil således
opretholde en relativ luftfugtighed
i betonens poresystem på tæt
ved 100 %, indtil det er udtørret til
omgivelserne.
Eksempel 1
En beton med 150 l vand og 215 kg
cement pr. m³ (v/c 0,70, svarende
til styrklasse 20) vil – når cementen
er reageret – indeholde (150-215 x
0,40=) 64 liter frit vand pr. m³, som
skal fjernes ved udtørring til omgivelserne.
tilsvarende vil en beton med
150 liter vand og 300 kg cement
pr. m³ (v/c=0,50, styrkeklasse 30-
35) indeholde (150-300 x 0,40=)
30 liter frit vand pr. m³, svarende til
ca. 55 % mindre frit vand, som skal
udtørre til omgivelserne.
Det absorberede vand i tilslaget
vil også være fordampeligt, og kan
udgøre et væsentligt bidrag til den
restfugt, der skal udtørre til omgivelserne,
og man bør derfor tilstræbe
materialer med lav absorption.
En forskel i absorption på klasse
a materialer og klasse P materialer
på f.eks. 2 %, vil med 1800 kg tilslag
pr. m³ medføre en forskel på 36 kg
vand, som også skal transporteres
ud af betonen før fugtigheden falder
væsentligt under 100 %.
For konstruktioner, hvor lav restfugt
er afgørende, bør man, jf. eksemplet
anvende tilslag med lav absorption
– typisk klasse a materialer.
Endelig skal man være opmærksom
på risikoen for at der kan tilføres
fugt udefra i byggeperioden.
Det kan ”koste” mange uger senere
i byggeriet, hvis man overser dette.
Udtørring til omgivelserne
Udtørringsprocessen til omgivelserne
er for så vidt velbeskrevet, men
kendskabet til den aktuelle betons
permeabilitet og omgivelsernes
aktuelle udtørringsforhold er som
regel utilstrækkelig til at forudsige
restfugten med særlig god nøjagtighed.
når betonkvaliteten er valgt og
betonen er udstøbt, er der ikke så
meget der kan gøres for at fremskynde
fugttransporten i betonen,
men man kan sørge for, at den fugt,
som når op til overfladen kan fjernes
løbende.
Udtørring sker til luften, og en
helt grundlæggende forudsætning
for at få fugten væk fra betonen,
er at den omgivende luft kan optage
fugten, og at den opfugtede
luft erstattes af ny tør luft, som kan
optage ny fugt etc. Dette kan sikres
ved passende højt luftskifte, evt.
med opvarmning af luften eller ved
hjælp af affugtere.
Eksempel 2
Luftens evne til at optage fugt er
stærk temperaturafhængig, og i de
6 kolde måneder har luften stort set
ingen evne til at optage fugt, med
mindre den opvarmes.
Med en temperatur på f.eks.
6 °C og en relativ fugtighed på 85 %
RF, vil 1 m³ luft f.eks. kunne optage
ca. 1 g vanddamp.
Hvis der skal fjernes noget der
ligner 10 kg vand /m² (10 cm gulv
med 20 MPa, klasse P tilslag), vil
det f.eks. kræve 10.000 m³ luft.
Hvis luftskiftet i rummet (3 m lofthøjde)
er 5 gange i timen, vil det
således vare op mod 300 døgn, før
betonens porefugtighed vil være
under 100 %. I praksis vil det formodentlig
vare meget længere, og
man vil aldrig komme under luftens
fugtighed.
Hvis den samme luft opvarmes
til 20 °C, vil luftens relative fugtighed
falde til ca. 35 % RF. Luftens
evne til at optage fugt øges derved
til godt 12 g vanddamp/m³ luft, og
teoretisk vil den opvarmede luft
med det forudsatte luftskifte kunne
fjerne de 10 kg/m² i løbet af ca. 3
uger. I praksis vil der sandsynligvis
ske det, at det nu vil være den indre
fugttransport, som bliver det langsomste
led i processen, så udtørringen
vil vare noget længere.
I sommerperioden vil man også
have fordel af højere temperaturer,
dog vil luftfugtigheden være noget
højere, typisk 60-70 % RF, og dermed
luftens evne til at optage fugt
væsentlig ringere.
Eksemplet illustrerer betydningen
af luftens kapacitet til at optage
den fugt, som når op til betonoverfladen,
og hvis der for alvor skal
fjernes fugt, skal lufttemperaturen
være høj og der skal være et stort
luftskifte.
anvendelse af affugtere vil også
være mest effektiv, hvis lufttemperaturen
er høj – helst ikke under 15°C,
og der vil derfor i de kolde måneder
være behov for at opvarme luften
– udover den opvarmning, som affugteren
tilfører. Husk at der skal
benyttes tør opvarmning – ikke
gasbrændere, som vil tilføre fugt til
luften.
Uanset valg af udtørringsmetode,
skal der sikres, at der er en god
luftcirkulation i hele rummet.
Principielt vil udtørringen forløbe
hurtigere, jo varmere og jo tørrere
luften er, men det vil øge udgifterne
uforholdsmæssigt meget, hvis man
overdimensionerer affugtningen.
Et uforpligtende – men forhåbentlig
kvalificeret – gæt, kunne
være, at et temperaturniveau på
20-25 °C, en luftfugtighed på 50-
60 % RF og en lufthastighed på 1-2
B E t o n 2 • M a j 2 0 1 0
37

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark
m/sek vil være tilstrækkeligt, hvis
målet er en restfugtighed i betonen
på 85 % RF.
Som nævnt indledningsvis i dette
afsnit, er der ikke så meget, man
kan gøre for at fremme fugttransporten
inde i betonen, men hvis
gulvet er forberedt til gulvvarme,
kan man udnytte denne til at fremskynde
fugttransporten ud mod
overfladen.
gulvvarme
Ved at hæve temperaturen i en fugtig
beton fra f.eks. 15 °C til 30 °C,
vil damptrykket i betonen øges 2½
gange, hvilket som udgangspunkt vil
øge fugttransporten ud mod overfladen
tilsvarende, og dermed også
afkorte udtørringstiden tilsvarende.
Dette vil give en mere effektiv
udnyttelse af energien, end ved
opvarmning og affugtning af luften
over betonen. Fugten skal naturligvis
stadig kunne optages i luften,
men en god ventilation kombineret
med den opvarmning af luften,
som sker fra den varme beton, vil i
mange tilfælde være tilstrækkeligt.
Det løser endvidere de problemer,
som kan opstå, hvis gulvvarmen
først startes efter den færdige
belægning er etableret.
På det tidspunkt er betonen
(forhåbentlig) tilstrækkelig tør til
at fugten ikke medfører problemer
med belægningen, men betonen vil
meget sjældent være så tør, at den
er i ligevægt med de temperaturer
og fugtigheder, som optræder for
et ”typisk dansk rumklima”. Der vil
som regel være en overskydende
fugt, som med årene stille og roligt
tørrer ud.
Hvis en sådan beton opvarmes
af gulvvarmen fra f.eks. 20 til 30 °C
vil en del af det vand, som ikke kunne
fordampe ved 20 °C bidrage til
et øget damptryk i betonen. Det vil
øge fugttransporten mod overfladen
og dermed risikoen for ophobning
af fugt i belægningen og deraf
følgende fugtskader.
38
Udtørringstid for betongulve
Figur 1. Excel program til vurdering af nødvendig udtørringstid.
Der kan også opstå problemer
for ikke-fugtfølsomme belægninger
som f.eks. klinker. Problemerne skyldes
her det ekstra svind, som med
tiden udvikles pga. den øgede udtørring.
Så længe gulvet er varmt, vil
det overlejres af den termiske udvidelse,
men når gulvvarmen slukkes
kan det samlede svind (efter klinkerne
blev lagt) overskride klinkebelægningens
formåen og medføre
opskydning af klinkerne.
Det vil derfor næsten altid være
en fordel at planlægge byggeriet,
så man i tilfælde af gulvvarme kan
udnytte denne til at fremme betonens
udtørring og svind. Man skal
naturligvis sikre, at der de første
dage er et højt fugtindhold i betonen
af hensyn til hærdningen, men
efter nogle dag kan gulvvarmen
med fordel kobles til – gerne med
en gradvis opvarmning over nogle
dage – og temperaturen må gerne
øges til lidt over normal driftstem-
peratur, f.eks. 35–40 °C. Det er vigtigt,
at betonen afkøles igen inden
belægningen etableres.
selvudtørrende beton
I eksempel 1 blev mængden af fordampeligt
vand reduceret med mere
end 50 % ved at sænke v/c-tallet fra
0,70 til 0,50. Der er dog fortsat en
del vand inkl. absorptionsvand, som
skal fjernes, og et naturligt spørgsmål
vil være, om det er hurtigere at
fjerne den reducerede vandmængde
fra den tætte beton end at fjerne
den oprindelige vandmængde fra
den mere porøse beton.
Et såkaldt ”godt spørgsmål”,
som jeg ikke umiddelbart har svaret
på, men ved at sænke v/c-forholdet
yderligere – til under 0,40,
kan tilstedeværelsen af frit vand
helt elimineres – betonen siges at
være selvudtørrende. jo lavere v/cforhold,
jo hurtigere vil det frie vand

selvudtørring
relativ fugtighed %
100
95
90
85
80
75
være opbrugt, og jo lavere fugtighed
vil der være i betonen.
tilsætning af mikrosilica har ved
de fleste undersøgelser vist sig at
have en gunstig indflydelse på dette
forløb. For beton med mikrosilica og
lavt v/c-tal (< 0,35-0,40), vil man
som følge af selvudtørring kunne nå
helt ned på 80-85 % RF i betonen.
I modsætning til udtørring til
omgivelserne af overskydende
vand, kan selvudtørringsforløbet
forudsiges med større sikkerhed.
Fugttransporten, som er det altdominerende
bidrag til usikkerheden,
er uden betydning ved selvudtørring.
Ved udtørring til omgivelserne
kan man ved opvarmning og affugtning
påvirke omgivelserne, men
ved betontykkelser på 10-15 cm, er
der en meget ”lang” transportvej til
overfladen. Selvudtørring sker derimod
overalt i betonen, og afhænger
for en given beton kun af modenheden
– altså tid og temperatur.
0 1 2 3 4 5 6
tid – måneder
Figur 2. Eksempel på resultater ved selvudtørring, fra [2].
På grund af de måletekniske
besværligheder, bør resultater fra
forskellige undersøgelser sammenlignes
med varsomhed, men den
relative fugtighed i betonen kunne
f.eks. afhænge af v/c-tallet og tiden,
som vist i figur 2, fra [2].
Ved at opvarme betonen med
gulvvarme til f.eks. 35 °C, vil hærdehastigheden
fordobles, og selvudtørringen
derved ske dobbelt så
hurtigt som vist i figur 2.
Med mere erfaring og tillid til
princippet, behøver man måske slet
ikke vente til der opnås en relativ
fugtighed på f.eks. 85 %. Hvis man
på traditionel vis udtørrer de øverste
par cm af betonen, kan belægningen
muligvis godt påføres efter
14 dage, naturligvis med vished om
at fugtigheden som følge af selvudtørring
vil nå ned på 85 % i løbet af
et par måneder, og at belægningen
ikke vil tage skade i løbet af den tid.
Et andet plus ved de selvudtørrende
og meget tætte betoner er, at
en evt. restfugt vil afgives så lang-
V/C-tal
Postboks 165 · DK-9100 aalborg
tel. +45 99 33 77 54 · www.aalborgportland.dk
B E t o n 2 • M a j 2 0 1 0
0,5
0,4
0,3
somt, at det vil kræve minimal ventilation
eller permeabilitet i belægningen
for at den afgivne fugt kan
slippe væk uden at fugten ophobes
i belægningen. Dette kunne f.eks.
udnyttes ved trægulve, hvor der stilles
meget skrappe krav til betonens
restfugt.
Selvudtørrende betoner vil rent
materialemæssigt være dyrere end
”traditionelle” betoner, men alternativet
vil være omkostninger til
traditionel udtørring, eller omkostninger
som følge af de forsinkelser
af byggeprocessen, eller – hvis man
helt negligerer fugtproblematikken
– omkostningerne som følge af
fugtskader i byggeriet.
[1] BetonBogen, aalborg Portland
1989.
[2] Effect of age, Cementtype,
Moderate Shift in temperature and
Water-cement Ratio on Self-desiccation
in Silica Fume Concrete Persson,
Bertil, Div. Building Materials,
Lund University
39

K ø B E N h A v N
Mødekalender 2010
19.05 ældre betonbroers tilstand
Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge
31-33, 1780 København V
09.06 Betonelementer – i går, i dag og i morgen
Kl. 8.30-16.30 Seminar om projektering,
udførelse og udvikling
Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge
31-33, 1780 København V
09.06 sejlrundtur om byggeri i Københavns havn
Sted: Kajen v/Marriott, Kalvebod Brygge 5,
1560 København V
Planlagte mødedatoer for efteråret 2010:
1. september, 13. oktober (afholdes på DtU
i Lyngby) 3. november og 1. december.
P r O v I N S E N
alle møder kræver tilmelding til IDa senest ugedagen før mødet
08.06 rundvisning DgI-Byen i Herning
Sted: nygade lige over for Herning kongrescenter.
Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail
til DBF’s medlemmer i de respektive områder.
Husk at opdatere din e-mail adresse i IDas
kartotek via ”Mit IDa” og din profil (se/rediger
min profil). Se DBFs aktuelle møde liste på
nedennævnte link for tilmeldinger.
Benyt venligst website: http://ida.dk/arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”).
Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du
ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”opret ny bruger” og følger anvisningerne her.
Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding eller
rekvireres på 33 18 46 43 (anni nielsen) / ani@ida.dk
Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk
DANSK
BETONFORENING
Torsdag den 23. september og fredag den 24. september 2010
Dansk Betondag 2010
Sted: Radisson BLU Hotel Papirfabrikken, Silkeborg.
Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat med fokus på bl.a. spændende
og teknisk vanskelige bygge- og anlægsprojekter såvel i Danmark som i udlandet samt
udfordrende praktisk anvendelse af beton i forhold til bl.a. udstøbning og formgivning.
Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion om fredagen.
Det fuldstændige program forventes at foreligge medio juni og kan da ses på
www.ida.dk og www.danskbetonforening.dk.
VIDEN DER STYRKER