08.1091 zendium Kontrol af implantater.indd

More documents

Recommendations

Info

10 Hvor hyppigt kontrolleres implantater? Der er ofte behov for instruktion af patienterne i brug af særlige hjælpemidler for at sikre suffi cient hygiejne ved implantatbaseret protetik. I forbindelse med påsættelse af suprastrukturen instrueres patienten derfor grundigt med henblik på at sikre optimal hygiejne. Efter en uge foretages fornyet kontrol, og der reinstrueres, såfremt mundhygiejnen ikke er optimal. Hvis forholdene er tilfredsstillende, og der ikke er specielle forhold, foretages herefter fornyet kontrol efter 1, 3, 6 og 12 måneder. I de tilfælde, hvor mundhygiejnen ikke er optimal, kan der være behov for hyppigere kontrol og instruktion. Efter 12 måneder fastlægges et systematisk og individuelt kontrolregi karakteriseret ved kortere eller længere interval mellem kontrolbesøgene. I de fl este tilfælde vil der være behov for kontrol mindst en gang årligt, hvor de ovenfor beskrevne kliniske registreringer foretages. Der blev tidligere taget røntgenbilleder af implantater en gang årligt. Det har imidlertid vist sig, at dette som hovedregel ikke er nødvendigt. Derfor anbefales radiologisk kontrol umiddelbart efter påsættelse af suprastrukturen samt efter 1, 3 og 5 år. Herefter fastlægges et individuelt kontrolregi, som i de fl este tilfælde indebærer radiologisk kontrol hvert 2.-5. år. En forudsætning herfor er imidlertid, at den kliniske undersøgelse ikke giver mistanke om patologiske tilstande, eller at suprastrukturens udformning ikke umuliggør pochemåling. Hvis dette er tilfældet, suppleres den kliniske undersøgelse med radiologisk undersøgelse. Der foretages derfor generelt hyppigere radiologisk kontrol af implantater end af tænder. Baggrunden herfor er især, at pochemåling som tidligere beskrevet kan være mere upræcis omkring implantater end omkring tænder, samt at de periimplantære væv er mindre modstandsdygtige overfor plak. Der er imidlertid behov for særlige tiltag ved kontrol af implantatbehandling på patienter med tandtab forårsaget af marginal parodontitis. Dette skyldes, at periimplantitis progredierer hurtigere end marginal parodontitis, og at der er forøget risiko for udvikling af periimplantitis hos patienter med et parodontitis-
associeret tandtab, samt at behandling af initial periimplantitis har en bedre prognose end behandling af udtalt periimplantitis. Da tidlig diagnostik altså er vigtig, er der på patienter med tandtab forårsaget af marginal parodontitis behov for hyppigere klinisk og radiologisk kontrol, herunder radiologisk kontrol hvert år eller som minimum hvert andet år. Radiologisk kontrol årligt er især indiceret ved patienter med tandtab som følge af aggressiv parodontitis. Anbefalelsesværdig litteratur Heitz-Mayfi eld LJA. Peri-implant diseases: diagnosis and risk indicators. J Clin Periodontol 2008;35 (Suppl 8):292-304. Lang NP, Wilson TG, Corbet EF. Biological complications with dental implants: their prevention, diagnosis and treatment. Clin Oral Implants Res 2000;11(Suppl):146-55. Lindhe J, Lang NP, Karring T, eds. Clinical Periodontology and Implant Dentistry. 5th ed. Oxford: Blackwell Munksgaard; 2008. Salvi GE, Lang NP. Diagnostic parameters for monitoring peri-implant conditions. Int J Oral Maxillofac Implants 2004;19(Suppl):116-27. Schou S, Holmstrup P, Stoltze K, Hjørting-Hansen E, Fiehn N-E, Skovgaard LT. Probing around implants and teeth with healthy or infl amed peri-implant mucosa/gingiva. A histologic comparison in cynomolgus monkeys (Macaca fascicularis). Clin Oral Implants Res 2002;13:113-26. Schou S. Peri-implantitis. Pathogenesis, diagnosis, and treatment as evaluated in cynomolgus monkeys. Doktordisputats. Tandlægebladet 2004;108:300-57. Forfattere Søren Schou, professor, specialtandlæge, ph.d., dr.odont. Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet. E-mail: sschou@odont.au.dk. Eva Sidelmann Karring, afdelingstandlæge, ph.d. Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet. E-mail: eva.sidelmann.karring@odontologi.au.dk. Andreas Stavropoulos, lektor, ph.d. Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet. E-mail: stavropoulos@odont.au.dk. Søren Ahlmann, dental laboratorietekniker Codent Dentallaboratorium, Århus. E-mail: sahlmann@codent.dk. Flemming Isidor, professor, ph.d., dr.odont. Afdeling for Protetik, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet. E-mail: fl isidor@odont.au.dk. Palle Holmstrup, professor, specialtandlæge, ph.d., dr.odont. Afdelingerne for Parodontologi, Odontologiske Institutter, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. E-mail: ph@odont.ku.dk. 11
Page 1 and 2: Kontrol af implantater Vejledning f
Page 3 and 4: implantater er løsnet. Der er udvi
Page 5 and 6: I de tilfælde vil slimhinden nemli
Page 7 and 8: Ved infl ammationsfrie forhold ses
Page 9: Figur 4. Implantat med klinisk erke

08.1091 zendium Kontrol af implantater.indd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?