Paa EDR's 10-Aars Dag. - Søg i OZ

gennemførte den tyske Student Heinrich Hertz en
eksperimental Bekræftelse paa Maxwells Teori, bl. a.
ved Hjælp af den nu historiske Induktionsspole og
Gnistgab og blev herved Opfinder af den elektriske
Bølge.
Men ingen af disse Mænd forstod at drage nogen
praktisk Nytte af deres Udforsken. Det blev Italieneren
Marconi, der uden selv at opfinde noget forstod at
anvende, hvad andre havde opfundet og kombinere
disse Opfindelser paa en saadan Maade, at der skabtes
et praktisk Kommunikationsmiddel. Marconi er derfor
ikke den traadløse Telegrafs Opfinder, men kan med
Rette kaldes dens Fader. Og han kan med nogen Ret
kaldes den første Radioamatør, idet han startede med
rent eksperimentalt at samarbejde Hertz’ Gnistgab,
Branlys Coheredetektor og Loomi’s Antenne for at
skabe sit Telegraferingssystem.
Marconis første Forsøg i England og han Telegraferen
over Kanalen vakte naturligvis en kolossal Interesse
baade i Europa og U. S. A., og da det i 1901 lykkedes
at opfange hans svage Signaler i U. S. A„ da kendte
Begejstringen ingen Grænser. I de Aar begyndte
Radioamatørerne at stige i Tal. Man arbejdede efter
Marconis System og forbedrede efterhaanden særlig
Modtageren og Antennen, og man blev klar over, at
der maatte en bedre Afstemning til; det var saaledes
en stor Forbedring, da man naaede dertil at anvende
en løst koblet Afstemningsspole.
I Danmark var man med fra de første Dage, og
Valdemar Poulsen gik endda andre Veje end Marconi
ved Frembringelsen af Højfrekvensenergi. Han opfandt
Buesenderen, og for første Gang i Verden lykkedes
det at sende brugbar Telefoni, fordi Poulsen Senderen
frembragte kontinuerlige Svingninger, som det var
muligt at modulere. En dansk Amatør, Einar Dessau,
lykkedes det i samme Aar selv at bygge en Poulsen Bue­
sender og modulere den, og han blev derfor Verdens
første Telefoniamatør. Vanskeligheden ved at bygge
Buesenderen gjorde dog, at Dessau maaske var den
eneste Amatør i Verden, der brugte denne Sendertype.
Den var ubestridt effektiv ogsaa tilTelegrafi, men var bl. a.
vanskelig at faa til at arbejde paa kortere Bølgelængder
end ca. 2000 m. Og Amatørtrafikken kom til at foregaa
væsentlig paa 250—'1000 m, igen foraarsaget af Vanske­
ligheden, der laa i at bygge de meget store Antenne­
anlæg, som den lange Bølgelængde kræver.
Amatørtrafikken blev dog foreløbig noget, som kun
fandt Sted inden for hvert Lands Grænser. Række­
vidden var endnu meget kort. Men trods dette kom
Udviklingen til at gaa ad omtrent samme Veje i de for­
skellige Lande. Men Amerikanerne gik i Spidsen. I
1909 dannedes i Amerika den første Radioklub, be­
staaende af ganske unge Studerende, og Tiden viste,
XVI
hvor kolossalt meget Amatørerne kom til at betyde for
hele Radioudviklingen, og hvor meget Amatørorganisa­
tionerne kom til at betyde for Amatørerne selv.
I 1911 kunde man allerede i U. S. A. udsende et
Radiotidsskrift i det kolossale Oplag af 50.000 Ekspl.;:
det viser, hvor enormt Interessen for Radio var steget,,
og man regnede endda, at der i U. S. A. fandtes henimod
10.000 Modtagerapparater og flere Tusinde amatør­
byggede Sendere. Det er klart, at det Land, der i
den Grad straks greb den ny Opfindelse og med en
glødende Interesse søgte at udforske Radiobølgernes
Væsen og Virkemaade, det Land maatte blive førende.
Og fra den store Skare af Radioamatører skulde komme
mange værdifulde Impulser.
Bølgelængderne, man anvendte i Amerika omkring
1911, var 200—1000 m, overalt Gnistsendere med op
til flere KW Input, og man fik her en Rækkevidde paa
flere Hundrede km. Den eneste Begrænsning, der var
for den anvendte Energi, var Amatørens Pengepung,.
og den sagde undertiden ikke Stop før ved 5 KW.
Man forstaar, at der efterhaanden kom et nyt Problem
frem; Interferens. Modtageren forbedrede man ogsaa
paa i de Aar, og her var det særlig Krystaldetektoren,,
som kom til at spille en stor Rolle. Audionrøret blev
opfundet allerede i 1905, men der gik henved 10 Aar,
inden det kom i praktisk Anvendelse.
Ved en Verdenskonference i London i 1912 vedtog
man en Bølgelængdeplan, som blev internationalt aner-,
kendt. Men i U. S. A. gik man endnu videre og for­
bød Amatørerne at arbejde paa højere Bølgelængder
end 200 m. For den almindelige Opfattelse, som deltes
baade af Amatører og Professionale, var Bølgelængder
paa 200 m og derunder uanvendelige, fordi Erfaringen
viste dengang, at jo højere Bølgelængde, jo større
sikker Rækkevidde. Denne ny Bestemmelse var tilsyne­
ladende katastrofal for Amatørerne, men den fik en
ganske uanet Betydning for hele Udviklingen.
I 1912 skete der en Begivenhed, som skulde faa.
gennemgribende Betydning Jorden over: En ung Student,.
Edwin Armstrong, lige kommet fra Amatørernes Rækker,,
eksperimenterede med Audion Røret og opfandt Til—
bagekoblingsprincippet, der gjorde Modtagerne mange
Gange mere følsomme. Men det varede en Tid, inden
denne Opfindelses enorme Betydning gik op for Verdens
Teknikere — og imidlertid kom Krigen.
I Europa betød Krigen, at alle private Forsøg med
traadløs Telegrafering blev standset selv i neutrale
Lande, hvor man frygtede Spionage. I Amerika havde
man kort før Krigen begyndte dannet „American Radio
Relay League“, og denne Forening har gennem Aarene
betydet overordentlig meget for Radioamatørerne ikke
blot i U. S. A., men over hele Verden. Man begyndte-
dengang at forme Relæ-Kæder over hele U. S. A. og.