Paa EDR's 10-Aars Dag. - Søg i OZ

nationale Konventioner, hvor Bølgelængdeproblemerne
drøftes, og vore Bølgebaand altid staar i Fare for
yderligere Beskæring. — Som Følge af, at A.R.R.L.
er den største Forening, blev det vedtaget, atA.R.R.L.s
Bestyrelse ogsaa skulde være Bestyrelse i I.A.R.U., og
Samarbejdet finder nu Sted paa den Maade, at I.A.R.U.
udsender en saakaldt „CALENDAR“ flere Gange aarligt,
og heri fremkommer Oplysninger af international
Interesse samt Spørgeskemaer og Drøftelser og Sam­
menligninger om alle Spørgsmaal af Interesse i Kort­
bølgeklubber.
I.A.R.U. optager kun een Forening i hvert Land
som Medlem, og denne maa være en virkelig Amatør-
forening, som bliver ledet efter de rette amatørmæssige
Linier og giver et Udtryk for den væsentlige Del af
det paagældende Lands Kortbølgeamatører. Unionen
har vundet stor Anerkendelse hos Autoriteterne, ogsaa
fordi man ved, at den repræsenterer de sande Amatør­
interesser.
For tre Aar siden samledes danske, norske og
svenske Amatører til et Møde for at søge skabt et
mere energisk Samarbejde mellem de skandinaviske
Amatører. Man valgte at danne en Sammenslutning,
kaldet N.R.A.U., „Nordisk Radio Amateur Union".
Bestyrelsen for denne er Mænd fra hver af de paa­
gældende tilsluttede Foreningers Bestyrelse (Norge,
Danmark, Sverige, Finland). Der er herved skabt
Mulighed for et frugtbart Samarbejde, og det har vist
sig, at man nu langt lettere kan faa løst Opgaver, som
er af fælles nordisk Interesse, som f. Eks. Arrangement
af Tests, Kalibreringssignaler m. m., og der er Grund
til at glæde sig over, at de nordiske Amatører sam­
arbejder paa en saa god Maade netop nu, hvor den
øvrige Verden genlyder af Krigsrygter.
Hvad E.D.R, har udrettet.
Af HELMER FOGEDGAARD, OZ7F.
Alle danske Kortbølgeamatører — hvad enten de er
Medlemmer af E.D.R. eller ej — staar i Gæld til vor
Forening. Dens ivrige Virksomhed gennem Aarene
for at forbedre de Vilkaar, hvorunder Amatørsenderne
arbejder her i Landet, har givet smukke Resultater,
som kommer samtlige OZ-Amatører tilgode. Det er
disse værdifulde Forbedringer, vi her kort skal dvæle
ved, idet E.D.R.s omfattende Arbejde indadtil behandles
i en særskilt Artikel.
Som de fleste af os endnu erindrer, var der tid­
ligere her i Danmark et uforholdsmæssigt stort Antal
ulicenserede Amatører, hvad ikke just gavnede E.D.R.s
Stilling overfor Myndighederne. Men Uvæsenet tog
XVIII
desværre til, og det begrundedes med, at det var saa
svært at lære Morse, og at de lovlige Amatører var
underkastet saa strenge Bestemmelser med Forbud mod
Sending i Radiofonitiden. Efterhaanden, som Stats­
radiofonien stadig udvidede, fik Amatørerne praktisk
talt intet for deres 20 Kr.
En Del af disse Argumenter var ikke til at komme
uden om, og E.D.R. forhandlede derfor med General­
direktoratet for Post- og Telegrafvæsenet om at faa
indført nogle Lempelser. Dette gav til Resultat, at
den saakaldte Begynderlicens, hvortil kun kræves en
Morsehastighed af 40 Bogstaver pr. Minut, indførtes i
August 1932. Til Gengæld maa Indehavere af denne Licens
kun sende paa et mindre Omraade af 3,5 MC Baandet.
Samtidig indførtes den Bestemmelse, at Tilladelse til
at sende Døgnet rundt kan opnaas, saafremt Lytterne
ikke forstyrres i Aflytning af dansk Radiofoni.
Dette var et betydningsfuldt Skridt frem til Udryddelse
af de ulicenserede Amatører, men foruden dem, der
ikke vilde ind under lovlige Forhold, var tilbage en
ikke uvæsentlig Gruppe, som var temmelig ilde stedt.
Det var de Amatører, som ikke havde naaet 18-Aars
Alderen. Iblandt dem var der mange, som fortjente
Licens, og Foreningen betragtede det som sin Pligt at.
hjælpe dem. Forhandlingerne med Generaldirektoratet
resulterede i, at Aldersgrænsen nedsattes til 16 Aar pr.
1. November 1934. Indtil Myndighedsalderen er Sende­
tilladelsen dog udstedt til den paagældendes Forældre
eller Værge.
For de Amatører, som bor i Byerne, vil det altid
være vanskeligt at undgaa at forstyrre Lytterne, og
deres Sendetid begrænses derfor i uhyggelig Grad. Den
heraf opstaaede Irritation resulterede i Vedtagelsen af
en Resolution paa Generalforsamlingen i September
1934, hvor Sendeamatørernes vanskelige Arbejdsforhold
omtaltes. I sit Svar herpaa den 21. December 1934
stillede Generaldirektoratet sig saa velvilligt, at Ama­
tørerne fremtidig kan rekvirere Assistance hos Radio­
inspektørerne i deres Bestræbelser for at faa Senderne
til at arbejde forstyrrelsesfrit. Ogsaa forældede Mod­
tagere har Krav paa Dæmpningsforanstaltninger, men
er Dæmpning een Gang foretaget, har Amatøren ikke
yderligere Forpligtelser overfor Lyttere, der ændrer
deres Modtager, saa Forstyrrelserne igen optræder.
Som bekendt skal Senderamatører ogsaa betale Afgift
til Statsradiofonien. I Marts 1935 begyndte denne
Institutions Licenskontor at kræve Afgift af mere end
een Modtager hos nogle af E.D.R.s Medlemmer, og
da der ikke kunde opnaas Enighed, truede vor Forening
med at indanke Sagen, der havde principiel Interesse,
for Domstolene. Saa vidt kom det dog ikke. I Slut­
ningen af samme Maaned udsendte . Ministeriet for
offentlige Arbejder en ny Bekendtgørelse, hvori E.D.R..