Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
fik Medhold. Samtidig fik vi opfyldt det Ønske, der<br />
var fremsat i Resolutionen fra September 1934, hvorefter<br />
Licensafgiften nedsættes til <strong>10</strong> Kr. om Aaret ved For<br />
nyelse uden Afbrydelse.<br />
I November 1935 fik vi den praktiske Ordning gen<br />
nemført, at Morseprøve kan aflægges hos E.D.R.s<br />
Distriktrepræsentanter med en lokal licenseret Amatør<br />
yderligere som Censor, naar Foreningens Formand bag<br />
efter attesterer det hele. Det var en betydelig Lettelse<br />
for Medlemmerne, som er blevet stærkt benyttet.<br />
Da Politiet i enkelte Byer var gaaet rigelig grundigt<br />
til Værks med de Undersøgelser, der gaar forud for<br />
hver Licenstildeling, indsendte E.D.R. i Januar 1936<br />
en Klage til Justitsministeriet for at hindre en fortsat<br />
Forulempning af Medlemmerne. Selv om Svaret ikke<br />
var helt tilfredsstillende, er der dog Grund til at tro,<br />
at man er blevet klar over, at E.D.R. ogsaa paa<br />
dette Omraade er parat til at varetage Medlemmernes<br />
Interesser.<br />
Det sidste betydningsfulde Gode, vi har opnaaet, er<br />
Udvidelsen af 3,5 MC Baandet. Detté skete i April<br />
1936 efter Ansøgning fra E.D.R. Baandet er som be<br />
kendt nu paa 3500-4000 KC/s imod tidligere 3500-3600,<br />
saa det er en meget betydelig Forøgelse af et —<br />
navnlig i solpletfattige Perioder — yderst populært<br />
Frekvensomraade.<br />
Der er imidlertid Grund til at fremhæve, at alle de<br />
nævnte Goder ikke alene er opnaaet, fordi <strong>OZ</strong>-Ama-<br />
tørerne har en energisk arbejdende Organisation. Her<br />
paa E.D.R.s <strong>10</strong>-<strong>Aars</strong> <strong>Dag</strong> skal lyde en oprigtig følt<br />
Tak til Generaldirektoratet for Post- og Telegraf<br />
væsenet, uden hvis Velvilje og Imødekommenhed det<br />
hele vilde have været omsonst. Naar det ikke er lyk<br />
kedes at faa alle Ønsker opfyldt, saa skyldes det langtfra<br />
manglende Forstaaelse hos de Mænd, der afgør vor<br />
Skæbne som Senderamatører, men derimod en nødvendig<br />
Hensyntagen til de Hundredtusinder af Lyttere.<br />
Kortbølgeteknikken gennem <strong>10</strong> Aar.<br />
Af Ingeniør cand. poiyt. S. H. Hasselbalch, <strong>OZ</strong>7T.<br />
Fra den „traadløse Telegrafs" første Periode erindrer<br />
man en Udvikling, hvis Lige er svær at finde: Gnist-<br />
senderen blev til Buesenderen, der for første Gang<br />
muliggjorde traadløs Telefonering. Buesenderen maatte<br />
faa Aar efter vige Pladsen for Rørsenderen, der bød<br />
paa adskillige Fordele, navnlig i Henseende til Stabilitet.<br />
En tredie Sendertype arbejdede sig sideløbende op,<br />
Højfrekvensmaskinen, men den naaede ikke en Ud<br />
bredelse, der tilnærmelsesvis kunde maale sig med Rørsenderens.<br />
<strong>Paa</strong> Modtageteknikkens Omraade skete der store<br />
Ting: Branly’s geniale Kohærer afløstes af forskellige<br />
XIX<br />
andre Detektor-Arrangementer, der var nok saa stabile.<br />
Saa fulgte „Tikkeren" som Modtageanordning for Bue<br />
senderens kontinuerlige Bølger; videre kom Krystal<br />
detektoren og endelig Elektronrørsdetektoren.<br />
Ingeniør cand. polyt. Steen H. Hasselbalch, <strong>OZ</strong>7T. I E.D.R.s Bestyrelse<br />
fra Septbr. 1929 til Septbr. 1934 og fra Septbr. 1935.<br />
I Aaret 1927 var man naaet saa vidt paa Sende- og<br />
Modtageteknikkens Omraade, at man næsten udelukkende<br />
arbejdede med Rørsendere; Modtagerne var — i hvert<br />
Fald for de korte Bølgers Vedkommende — Detektor<br />
modtagere, da Elektronrørene endnu kun var Trioder<br />
og derfor ikke kunde bruges som HF-Forstærkere paa<br />
korte Bølger. — Man kendte Tilbagekoblingen, Superre<br />
generering, Superheterodynen; man arbejdede paa Bølge<br />
længder fra ca. 20000 m til ca. 18 m, idet man regnede<br />
Bølgelængderne under ca. 17 m for uanvendelige til<br />
Trafik.<br />
Nu skriver vi 1937; hvad er der sket indenfor Om-<br />
raadet i disse ti sidst forløbne Aar? Man kan svare<br />
ganske kort, at der er sket kun ganske faa Opdagelser<br />
og Opfindelser, men en enorm Udvikling og Udbedring.<br />
En Opfindelse af allerstørste Betydning var Skærm<br />
gitteret. Da dette for første Gang blev indsat i Trioden,<br />
blev det ogsaa for første Gang muligt at opnaa Høj<br />
frekvensforstærkning paa korte Bølgelængder. Skærm<br />
gitteret medførte en Revolution i Bygningen af Kort<br />
bølgemodtagere, en Revolution, der ikke er blevet gen-<br />
oplevet ved senere Forbedringer indenfor Rørkonstruk<br />
tionerne.<br />
For at blive ved Rørene: disse blev med Aarene<br />
bedre og bedre, hvorfor det samtidig ogsaa blev muligt<br />
at bygge Modtagerne mere og mere effektive. Derfor<br />
blev det hele Tiden for en stor Del Rørfabrikanterne,