17.07.2013 Views

Paa EDR's 10-Aars Dag. - Søg i OZ

Paa EDR's 10-Aars Dag. - Søg i OZ

Paa EDR's 10-Aars Dag. - Søg i OZ

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

fik Medhold. Samtidig fik vi opfyldt det Ønske, der<br />

var fremsat i Resolutionen fra September 1934, hvorefter<br />

Licensafgiften nedsættes til <strong>10</strong> Kr. om Aaret ved For­<br />

nyelse uden Afbrydelse.<br />

I November 1935 fik vi den praktiske Ordning gen­<br />

nemført, at Morseprøve kan aflægges hos E.D.R.s<br />

Distriktrepræsentanter med en lokal licenseret Amatør<br />

yderligere som Censor, naar Foreningens Formand bag­<br />

efter attesterer det hele. Det var en betydelig Lettelse<br />

for Medlemmerne, som er blevet stærkt benyttet.<br />

Da Politiet i enkelte Byer var gaaet rigelig grundigt<br />

til Værks med de Undersøgelser, der gaar forud for<br />

hver Licenstildeling, indsendte E.D.R. i Januar 1936<br />

en Klage til Justitsministeriet for at hindre en fortsat<br />

Forulempning af Medlemmerne. Selv om Svaret ikke<br />

var helt tilfredsstillende, er der dog Grund til at tro,<br />

at man er blevet klar over, at E.D.R. ogsaa paa<br />

dette Omraade er parat til at varetage Medlemmernes<br />

Interesser.<br />

Det sidste betydningsfulde Gode, vi har opnaaet, er<br />

Udvidelsen af 3,5 MC Baandet. Detté skete i April<br />

1936 efter Ansøgning fra E.D.R. Baandet er som be­<br />

kendt nu paa 3500-4000 KC/s imod tidligere 3500-3600,<br />

saa det er en meget betydelig Forøgelse af et —<br />

navnlig i solpletfattige Perioder — yderst populært<br />

Frekvensomraade.<br />

Der er imidlertid Grund til at fremhæve, at alle de<br />

nævnte Goder ikke alene er opnaaet, fordi <strong>OZ</strong>-Ama-<br />

tørerne har en energisk arbejdende Organisation. Her<br />

paa E.D.R.s <strong>10</strong>-<strong>Aars</strong> <strong>Dag</strong> skal lyde en oprigtig følt<br />

Tak til Generaldirektoratet for Post- og Telegraf­<br />

væsenet, uden hvis Velvilje og Imødekommenhed det<br />

hele vilde have været omsonst. Naar det ikke er lyk­<br />

kedes at faa alle Ønsker opfyldt, saa skyldes det langtfra<br />

manglende Forstaaelse hos de Mænd, der afgør vor<br />

Skæbne som Senderamatører, men derimod en nødvendig<br />

Hensyntagen til de Hundredtusinder af Lyttere.<br />

Kortbølgeteknikken gennem <strong>10</strong> Aar.<br />

Af Ingeniør cand. poiyt. S. H. Hasselbalch, <strong>OZ</strong>7T.<br />

Fra den „traadløse Telegrafs" første Periode erindrer<br />

man en Udvikling, hvis Lige er svær at finde: Gnist-<br />

senderen blev til Buesenderen, der for første Gang<br />

muliggjorde traadløs Telefonering. Buesenderen maatte<br />

faa Aar efter vige Pladsen for Rørsenderen, der bød<br />

paa adskillige Fordele, navnlig i Henseende til Stabilitet.<br />

En tredie Sendertype arbejdede sig sideløbende op,<br />

Højfrekvensmaskinen, men den naaede ikke en Ud­<br />

bredelse, der tilnærmelsesvis kunde maale sig med Rørsenderens.<br />

<strong>Paa</strong> Modtageteknikkens Omraade skete der store<br />

Ting: Branly’s geniale Kohærer afløstes af forskellige<br />

XIX<br />

andre Detektor-Arrangementer, der var nok saa stabile.<br />

Saa fulgte „Tikkeren" som Modtageanordning for Bue­<br />

senderens kontinuerlige Bølger; videre kom Krystal­<br />

detektoren og endelig Elektronrørsdetektoren.<br />

Ingeniør cand. polyt. Steen H. Hasselbalch, <strong>OZ</strong>7T. I E.D.R.s Bestyrelse<br />

fra Septbr. 1929 til Septbr. 1934 og fra Septbr. 1935.<br />

I Aaret 1927 var man naaet saa vidt paa Sende- og<br />

Modtageteknikkens Omraade, at man næsten udelukkende<br />

arbejdede med Rørsendere; Modtagerne var — i hvert<br />

Fald for de korte Bølgers Vedkommende — Detektor­<br />

modtagere, da Elektronrørene endnu kun var Trioder<br />

og derfor ikke kunde bruges som HF-Forstærkere paa<br />

korte Bølger. — Man kendte Tilbagekoblingen, Superre­<br />

generering, Superheterodynen; man arbejdede paa Bølge­<br />

længder fra ca. 20000 m til ca. 18 m, idet man regnede<br />

Bølgelængderne under ca. 17 m for uanvendelige til<br />

Trafik.<br />

Nu skriver vi 1937; hvad er der sket indenfor Om-<br />

raadet i disse ti sidst forløbne Aar? Man kan svare<br />

ganske kort, at der er sket kun ganske faa Opdagelser<br />

og Opfindelser, men en enorm Udvikling og Udbedring.<br />

En Opfindelse af allerstørste Betydning var Skærm­<br />

gitteret. Da dette for første Gang blev indsat i Trioden,<br />

blev det ogsaa for første Gang muligt at opnaa Høj­<br />

frekvensforstærkning paa korte Bølgelængder. Skærm­<br />

gitteret medførte en Revolution i Bygningen af Kort­<br />

bølgemodtagere, en Revolution, der ikke er blevet gen-<br />

oplevet ved senere Forbedringer indenfor Rørkonstruk­<br />

tionerne.<br />

For at blive ved Rørene: disse blev med Aarene<br />

bedre og bedre, hvorfor det samtidig ogsaa blev muligt<br />

at bygge Modtagerne mere og mere effektive. Derfor<br />

blev det hele Tiden for en stor Del Rørfabrikanterne,

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!