Paa EDR's 10-Aars Dag. - Søg i OZ

Størrelsen w • L • sin 3 benævner man „Straalings-
modstanden“. Det er klart, at jo større denne Straalings-
modstand er, desto mere Effekt faar man udstraalet.
I Kredsløbet Fig. 1 har man naturligvis ikke alene
et magnetisk, men ogsaa et elektrostatisk Felt. Dette
Felt ligger som bekendt vinkelret paa det magnetiske,
men havde vi anstillet vore Beregninger over det
elektrostatiske Felt i Stedet for, var vi kommet til
nøjagtig det samme Udtryk for den udstraalede Effekt.
Fig. 3 giver et Billede af de to Felter, som man under
et betegner som en elektromagnetisk Bølge. Man ser
Felterne vinkelret paa hinanden og Udbredelsesretningen
vinkelret paa deres Plan.
Vi skal nu se paa, hvorledes man kan gøre Straalings-
modstanden stor. Er Frekvensen og dermed w givet,
forøges Straalingsmodstanden ved at forøge L eller G.
L kan forøges ved flere Vindinger eller større Vindings-
areal, og S kan forøges ved at „sprede Feltet ud“,
d. v. s. ved at bruge en Spole med store Vindinger
fremfor en mere kompakt Spole med færre Vindinger.
En aaben Antenne bestaaende af en enkelt lodret Traad,
hvis neaerste Ende er jordforbundet, er det extreme
Tilfælde, hvor man har Maximum Spredning af Feltet
ved en given Selvinduktion. Desuden forøger man ifølge
Formlen Straalingsmodstanden stærkt ved Forøgelse
af Frekvensen, idet ø ogsaa forøges med Frekvensen.
En Antenne er altsaa blot en hensigtsmæssig Form
for en Selvinduktion, nemlig den Form, der tillader
den størst mulige Udstraaling af Energi. En Sender-,
antenne betragter man derfor i Almindelighed som et
oscillerende Kredsløb, bestaaende af Modstand, Selv-
raduktion og Kapacitet. For nu at faa Antennen til at
udstraale Energi maa to Betingelser være opfyldt, dels
maa man naturligvis tilføre Energi, og dels maa Sy­
stemet være afstemt til den tilførte Energis Frekvens.
Fig. 4 antyder til venstre Strøm- og Spændingsfor-
delingen langs en saadan Antenne; Strøm og Spænding
126
er 90° faseforskudt. Antennen er afstemt til den halve
Bølgelængde, og man har staaende Svingninger i Sy­
stemet. I Midten af Traaden varierer Strømmen stadig
mellem 0 og Maximum, mens Spændingen bestandig
er 0. I Endepunkterne er Forholdene lige de omvendte.
Man taler om en Antennes naturlige Frekvens; Det
viser sig ved en nøjere Beregning, at denne svarer til
en Bølgelængde af 2 X Antennelængden. Fig. 4 til højre
viser den saakaldte Marconi-Antenne; det er en lodret
jordforbunden Traad, og her bliver Egenbølgelængden
4xh. Det vil føre for vidt her at komme ind paa de
forskellige Antennetyper, deres Afstemning og Egen­
bølgelængde. Hele Energitilførslen bliver jo ogsaa i
høj Grad et Spørgsmaal om Impedanstilpasning.
Antennekredsløbets Modstand R bestaar af 3 Kom­
ponenter: den ohmske Modstand, en Modstand, der
skyldes Tabene i de dielektriske Omgivelser (Huse,
Træer etc.) og endelig den nyttige Modstand, Straalings­
modstanden. I Fig. 5 er vist et ækvivalent Antenne­
kredsløb, en kunstig Antenne. C og L er bestemt ved
den til Antennen afgivne Effekt. Her er R imidlertid
Resultanten af de ovennævnte tre Komponenter, og
I . R giver derfor ikke et Udtryk for den udstraalede
Energi. Det er imidlertid muligt ved visse Maalinger
at bestemme de skadelige Tab og saaledes beregne
Antennens Virkningsgrad.
Kortfattet Fremmedfører for den
amerikanske Rørlabyrint.
Af OZ4U efter »The Radioamateur’s Handbook».
Indholdet af „OZ“s Annonce- og Traffic Notes-
Spalter synes at vise, at Interessen for amerikanske Rør
til amerikanske Priser trods de vanskelige og fordyrende
Importforhold er saa stor som aldrig før. Har man paa
en eller anden Maade Lejlighed til at faa fat i U.S.A.-
Rør til rimelige Priser, er det ofte svært at gøre et
passende Valg, idet der findes et Utal af Typer. I en
af de sidste Rørlister fra U.S.A. findes f. Eks. ca. 165
Modtager- og 65 Senderrør.
Formaalet med denne lille Artikel skulde være at
give OZ-Hams, der ikke er velbevandrede i amerikanske
Rørforhold, en lille Vejledning i, hvilke Rør man bør
vælge. Indholdet er ingenlunde eget Fabrikat, idet
samtlige Guldkorn i det følgende er fra forskellige
Steder i sidste Udgave af „The Handbook“, og Læsere
af denne kan godt fortsætte med næste Artikel i „OZ“!