Klubudvikling er vejen frem - DBU Jylland

38
Tekst: Flemming Linnebjerg. Illustration: Gunnar Johnsen
Forleden hyggesnakkede jeg med en ven om fodbold. Han
nåede aldrig toppen af dansk fodbold som aktiv, så langt
fra endda. Til gengæld var og er han en glimrende tilskuer
samt en habil boldfodboldspiller.
Fodbold er ofte omdrejningspunktet, når vi taler sammen.
Vi er ikke altid enige. For eksempel elsker han Arsenal, og
jeg hader Arsenal, men vi snakker alligevel sammen.
Denne dag snakkede vi også om vores respektive børn.
Han har to drenge, jeg har to piger, og min vens ældste
knægt er nu i gang med fodboldens glæder - som vores
yngste datter er det.
Vi talte lidt om, hvor sjovt det er med børn og fodbold.
- Min søn er bestemt ikke vanvittig dygtig til fodbold.
Han har for eksempel ikke altid styr på, hvilken vej
bolden skal, men han nyder spillet, og de spiller jo ikke
kampe, forklarede min ven.
Det troede min gode ven i hvert tilfælde ikke, at sønnens
hold gjorde. Men det gjorde sønnens hold. Bare uden sønnen.
Og andre sønner.
En dag talte han med en anden forælder, som på et tidspunkt
konfronterede træneren med det faktum, at udvalgte
spillere på årgangen spillede kampe, mens resten
kun trænede.
I den jyske fodboldhverdag er der liv
– og som oftest glade dage
- De har ikke den rette indstilling,
lød svaret fra træneren.
Af og til ryger der også en finke af panden. Så er der god grund til at give en kommentar
til breddefodboldens verden.
I 2009 har Jysk Fodbold bedt sportsredaktør Flemming Linnebjerg, Vejle Amts Folkeblad,
om at snuse, se og tænke på begivenhederne – og sætte fodboldens begivenheder på
hovedet i et konstruktivt perspektiv
Har en ”frysende røv”
ikke den rette indstilling
Min vens søn spiller ikke kampe. Han mangler ifølge træneren
den rette indstilling. Min vens søn er lige fyldt syv år
Indstilling?! Nu bør jeg naturligvis nævne, at vi taler om
U7-spillere. Min vens søn er netop fyldt syv år. Syv sølle
år af et langt liv og allerede nu uden den rette indstilling.
Ifølge en voksen træner.
Jeg måbede, da jeg hørte historien. Det er forrykt, tænkte
jeg. Den rette indstilling. Som U7-spiller. Helt ærligt!
Der var stor opstandelse hjemme hos min ven, hvor fruen
i huset mente, at et skrapt opkald med en flok verbale lussinger
til træneren var på sin plads.
Njah, vores søn lever jo i lykkelig uvidenhed, konkluderede
manden i huset, inden han tænkte, at det nok mest
er voksne, som hidser sig op over den slags - hvilket de
voksne også bør gøre.
Holdet med U-7-drengene består ifølge træneren af spillere
med den rette indstilling, så måske er det bare tilfældigt,
at disse spillere også er de bedste. Mens de knap så
dygtige lige så tilfældigt ikke har den rette indstilling.
-
De ødelægger for meget for de andre spillere, hvis de
kommer med til kamp.
Det har træneren sagt. Man tror, det er løgn, ikke? Jeg
understreger lige endnu engang, at vi snakker om U-7spillere,
og det er ikke fordi, jeg tror, at De, kære læser, er
dum. Det er mere fordi jeg ikke fatter det.