Undervisningsmateriale - historielaboratoriet
Undervisningsmateriale - historielaboratoriet
Undervisningsmateriale - historielaboratoriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
om sig, ”og han erfarede da snart af disse,<br />
om ej alt før, at den britiske armada var af<br />
en sådan styrke, at forsvar med held måtte<br />
anses for aldeles ugørligt og umuligt”. Han<br />
gav derpå sine ordrer og rejste allerede<br />
samme dag tilbage til Kiel med sin far og<br />
de ledende regeringsmænd.<br />
I spidsen for byens forsvar sattes<br />
den 72-årige generalmajor Ernst Peymann.<br />
Han fik den øverste myndighed over landstyrkerne<br />
og flåden. Som hans næstkommanderende<br />
udpegedes generalmajor Carl<br />
Bielefeldt fra landstyrkerne og kommandør<br />
Steen Bille fra flåden. Og straks efter var<br />
kronprinsen på vej tilbage til Kiel.<br />
Der var med andre ord tale om det<br />
værst tænkelige diplomatiske kaos. Alle beslutningstagere<br />
var ude af stand til at komme<br />
i kontakt med hinanden. Den britiske<br />
udsending optrådte oven i købet uden den<br />
diplomatiske dygtighed, der måske kunne<br />
have afværget situationen.<br />
Kanonerne tager over<br />
Den 1. september fremsatte briterne som<br />
ægte gentlemen igen en opfordring om at<br />
udlevere flåden, så videre krigshandlinger<br />
og blodsudgydelse kunne undgås. I modsat<br />
fald måtte briterne nødtvungent igangsætte<br />
et bombardement af København. Når<br />
byen faldt, ville de tidligere storsindede<br />
tilbud ikke længere gælde. I så fald ville<br />
man ikke nøjes med at tage flåden som lån,<br />
men erobre den og beholde den. Byen ville<br />
blive behandlet som enhver anden erobret<br />
fæstning. Peymann måtte betragte dette<br />
HISTORIE LABORATORIET: 1807<br />
11<br />
som det sidste tilbud fra engelsk side. Nu<br />
kunne det ikke længere trækkes i langdrag.<br />
Peymann spurgte straks, om briterne ville<br />
tillade, at der blev sendt en udsending ned<br />
til kronprinsen i Holsten for at høre hans<br />
mening. Det ville de ikke.<br />
Dagen efter henvendte briterne sig<br />
endnu en gang til Peymann med besked<br />
om, at man nu fra britisk side havde strakt<br />
sig til det yderste. Briterne fremsatte nærmest<br />
i desperation igen tilbuddet om fredelig<br />
overenskomst. Endnu en gang afviste<br />
Peymann rutinemæssigt tilbuddet. Briterne<br />
gjorde tilsyneladende alt, hvad de kunne,<br />
for at undgå en storm på København.<br />
I virkeligheden var det imod de britiske<br />
officerers militære æresbegreber at udføre<br />
et bombardement af en forsvarsløs by.<br />
Arthur Wellesley, som senere blev en meget<br />
berømt general, ville f.eks. langt hellere<br />
have afskåret København fra tilførsel af<br />
forsyninger. På den måde kunne man have<br />
fået byen til at overgive sig uden at bombardere<br />
den. Problemet med et bombardement<br />
var, at danskerne ikke kunne overgive sig<br />
med æren i behold, før det rent faktisk var<br />
begyndt: ”Danskerne kæmper i virkeligheden<br />
kun for æren”, hævdede Wellesley, ”og<br />
det ville være vanærende ikke at underkaste<br />
sig et bombardement”.
Change language