Undervisningsmateriale - historielaboratoriet
Undervisningsmateriale - historielaboratoriet
Undervisningsmateriale - historielaboratoriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Efter at briterne havde belejret Køben-<br />
havn, besluttede den øverstbefaldende for<br />
forsvaret af byen at ødelægge de ting uden<br />
for voldene, som fjenden kunne tænkes at<br />
få glæde af. Den 19. august begyndte danskerne<br />
at afbrænde træer på store områder<br />
omkring den nuværende hovedbanegård.<br />
Og den 24. august afbrændte man samtlige<br />
reberbaner, de steder hvor der blev produceret<br />
tovværk, på Vesterbro. Med i købet<br />
røg hele den sydlige side af Vesterbrogade<br />
helt til Vesterbro torv samt de bygninger,<br />
der lå mellem Sortedamssøen og volden.<br />
Også bygningerne på Glacisholmen og<br />
landsteder på Vesterbro blev flammernes<br />
bytte. Det var den brændte jords taktik.<br />
Til gengæld mødte briterne under<br />
belejringen kun ringe militær modstand.<br />
De blev udsat for nogle spredte småangreb<br />
fra forskellige danske korps samt fra<br />
den sjællandske bondehær. Den 29. august<br />
tørnede denne primitive hær bevæbnet<br />
med hellebarder, spyd og sværd m.v. sammen<br />
med 1.000 kiltklædte skotter. Fjenden<br />
marcherede frem med sænkede bajonetter<br />
til lyden af trommer og sækkepiber. Danskerne<br />
flygtede i panik mod Køge. Slaget<br />
kaldtes senere Træskoslaget, fordi mange<br />
af bønderne smed deres træsko, inden de<br />
stak af.<br />
Vor Frue Kirke i fare<br />
Onsdag den 2. september brød helvede<br />
imidlertid løs. Det kom tilsyneladende bag<br />
HISTORIE LABORATORIET: 1807<br />
Bombardement<br />
12<br />
Briternes bombardement af København<br />
natten mellem den 4. og 5. september<br />
1807, set fra Christianshavn. Koloreret<br />
stik, C.W. Eckersberg/G.L. Lahde.<br />
på københavnerne, at de britiske belejrere<br />
rent faktisk havde ondt i sinde. Indtil da havde<br />
man ikke taget truslen videre alvorligt.<br />
De første bomber slog uden varsel<br />
ned på Kongens Nytorv og ved Nikolaj kirkeplads.<br />
Nikolaj Kirke var allerede en ruin<br />
efter en stor bybrand i 1795. På området<br />
havde der bredt sig en række boder, hvor<br />
byens slagtere holdt til med kødudsalg.<br />
Samtidig begyndte en konstant og vedvarende<br />
beskydning med sprængbomber og<br />
brandraketter. Det blev værre, efterhånden<br />
som det blev mørkt. Himlen over København<br />
oplystes af et storslået fyrværkeri med<br />
død og ødelæggelse til følge.<br />
Sprængbombernes virkning var<br />
skrækindjagende. De kunne trænge igennem<br />
flere etager, når de først ramte plet. Og<br />
de stoppede først deres uhyggelige susen<br />
gennem husene, når de nåede kælderetagerne,<br />
hvor de eksploderede. ”I flere tilfælde<br />
Københavns Bymuseum.
Change language