Undervisningsmateriale - historielaboratoriet

More documents

Recommendations

Info

ild til træværket, og inden længe stod den gamle prægtige middelalderkirke i flammer. Der findes beretninger om, hvordan man kunne høre britiske jubelråb i det fjerne, da tårnet blev ramt. Fra den brændende kirke bredte flammerne sig som en steppebrand gennem Latinerkvarteret og fortærede professorboligerne og de studerendes kollegier. Det lykkedes at redde Trinitatis Kirke og universitetsbiblioteket på loftet fra flam- Vor Frue Kirke brænder, Københavns bombardement set fra Christianshavn. Detalje fra maleri af Wagner. merne. Holmens faste stok, flådens faste mandskab, ydede en enorm arbejdsindsats og nedbrød de omliggende huse for at forhindre ilden i at sprede sig. Bombardementet fortsatte natten og formiddagen igennem lige til kl. 12, lørdag den 5. september. HISTORIE LABORATORIET: 1807 Københavns Bymuseum. 14 Det stod lysende klart, at det var nyttesløst at modstå briterne. Jo længere man holdt stand, jo mere ville byen blive ødelagt. Bombningen standses Magistratens 32 mænd (den tids borgerrepræsentation) og en række af byens kendte mænd henvendte sig nu til Københavns kommandant Peymann og bad ham om at kapitulere. Nok var Peymann en skrivebordsgeneral uden megen militær erfaring, men han var intet fjols. Han kunne udmærket se, hvor det bar hen. Problemet var blot, at han ikke havde fået nogen beføjelser af kronprinsen til at indgå våbenhvile eller kapitulation. Han havde tværtimod fået ordre om at kæmpe til det yderste. Da al videre modstand var nyttesløs, sendte Peymann dog et bud til general Cathcart for at bede om våbenstilstand og forhandlinger. Cathcart svarede, at han kun ville standse beskydningen, hvis Peymann kapitulerede. Peymann måtte svare, at han ikke kunne kapitulere officielt, før han havde talt med myndighederne i byen. Alligevel indstillede briterne bombardementet. Natten mellem den 5. og 6. september var der for første gang i flere dage stille i byen.
Danmark havde overgivet sig. De britiske soldater rykkede straks ind på Holmen for at klargøre flåden, så den kunne sejle til Storbritannien. Sophia Thalbitzer, en købmandskone fra København, fortæller, hvordan flådens håndværkere, de såkaldte ’tømmermænd’, kom i oprør, da de hørte om kapitulationen: ”En utallig Mængde Mennesker, hvoriblandt 500 Tømmermænd med deres Øxer, havde forsamlet sig paa Kongens Nytorv og forlangte at vide Indholdet af Capitulationen, og truede med at ødelægge den øvrige Deel af Byen, ifald Flaaden blev overleveret de Britiske. Garden til hest, Husarerne, Rytterne og Bosniakkerne søgte forgieves at holde styr paa dem. Denne dag var næsten ligesaa skrækkelig som de Andre. Fienden udenfor, Oprør inden i Byen, de brændende Ruiner, de mange ulykkelige Mennesker, som havde mistet deres Mænd, Koner eller Børn ved Bomberne, og deres Ejendom ved Ilden. Man kan ikke tænke sig større Elendighed”. Det var imidlertid ikke kun Holmens faste mandskab, der var i oprør. Kommandør Paludan deltog i kampene på en af de kanonbåde, der forsøgte at afværge angreb fra søsiden. Han fortæller også om, hvordan nyheden om kapitulationen chokerede søofficererne og matroserne: ”Harme opfyldte hver Mands bryst. Mandskabet græd og faldt hinanden om Halsen. HISTORIE LABORATORIET: 1807 Rygende ruiner 15 Området omkring Gråbrødre Torv i ruiner efter briternes bombardementer. ”Hvad har vi kjæmpet for, hvad har vi lidt for? De Forræddere, som have handlet saaledes imod os, burde trampes ned!” – dette var de almindelige udtryk”. Slukørede roede de i land ved Larsens Plads. Her mødte Paludan som den første Holmens kvartermester, der sad og græd ”som et lille barn”. Paludan klappede ham trøstende på ryggen og gik hjem til sit logi, hvor alt var, som da han forlod det. ”Det var, som om jeg var vågnet af en frygtelig drøm”. Flygtningelejre De materielle skader på København var store: Der var i løbet af de rædselsfulde bombenætter blevet kastet et utal af bomber, granater og brandraketter. Byens myndigheder registrerede 1.071 skader på ejendommene. Hårdest var det gået ud over kvartererne ved Nørrevold: Nørre kvarter, Klædebo kvarter, Frimands kvarter og Rosenborg kvarter. Her var stort set Københavns Bymuseum.
Page 1 and 2: Københavns bombardement 1807 Under
Page 3 and 4: HISTORIE LABORATORIET: 1807 Britern
Page 5 and 6: HISTORIE LABORATORIET: 1807 den 7.
Page 7 and 8: HISTORIE LABORATORIET: 1807 Når br
Page 9 and 10: Forhandling HISTORIE LABORATORIET:
Page 11 and 12: om sig, ”og han erfarede da snart
Page 13: havde de morderiske granater banet
Page 17 and 18: nøjelse” over gæsternes angreb:
Page 19 and 20: ske skibsfart i området. Denne sik

Undervisningsmateriale - historielaboratoriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?