Socialpsykologi II ugeopgave - Bent Hansen

Igen med afsæt i psykoanalysen fremhæver Parsons betydningen af det preødipale
kærlighedsforhold mellem moder og barn som er forskelligt fra det voksne heteroseksuelle
kærlighedsforhold (Ibid.:22).
2.5 Kønsroller og familiestruktur
Parsons ser kernefamiliens struktur bundet op på rolletyper, der væsentligst differentieres
gennem kriterier for generation og køn. Hans syn herpå bygger på en konstatering af, at der er
magtforskelle i en familie. Primært biologiske faktorer fører til magtforskellene mellem
voksne og børn. Differentiering i forhold til køn afspejler ikke alene forholdene i en familie,
men har almengyldighed i alle sociale systemer og Parsons refererer samtidig til elementet
lederskab, som har nævnte differentiering som fællesnævner (ibid.: 22).
Parsons skelner mellem instrumentale og ekspressive handlinger. Sat i et ledelsesperspektiv,
vil den instrumentale ledelse føre familien frem mod mål og den ekspressive ledelse vil få
familien til at hænge sammen. Manden i kærnefamilien udfører den instrumentale ledelse og
kvinden den ekspressive og mæglende ledelse.
Parsons’ syn på kønsrolledifferentiering formuleres igennem spørgsmålet:”Why the man
takes the more instrumental role, the woman the more expressive, and why in detailed ways
these roles take particular forms” (Ibid.: 23).
Den væsentligste forskel ligger i de biologiske forudsætninger. Det faktum, at kvinden bærer
fosteret og plejer barnet etablerer allerede forudsætningerne for mor-barn-forholdet, som
mandens biologiske betingelser udelukker ham fra, hvorfor der skabes en forudsætning for en
specialiseret instrumental rolle til ham. Denne struktur understøttes yderligere af
arbejdsmarkedets fokus på manden som forsørger af familien. Familiens isolerende mønster
og faderens fravær i arbejdstiden, skaber samtidig rammerne for moderens tilsvarende
specialiserede rolle som ansvarlig omsorgsperson (Ibid.: 23).
2.6. En opsummering af Parsons’ syn på kernefamilien.
Kernefamilien befinder sig ikke i en opløsningsproces, men danner en struktur, der tjener
vigtige funktioner. Hvis familien ikke var der, ville samfundet mere eller mindre bryde
sammen. Selvom samfundsudviklingen skaber nye forudsætninger for familiens struktur, er
der stadig så grundlæggende kernefunktioner, der skal varetages, at kernefamilien må indgå
som en væsentlig forudsætning for samfundets eksistens. Den historiske udvikling afspejler
kernefamiliens struktur, som har ført til mere differentiering og specialisering (fra
produktionsenhed til serviceenhed).
6