Nyt fra Bestyrelsen - Club Danois

Undervejs gik tiden - godt - med
hyggesnak, kun én gang blev jeg
distraheret af det, vi passerede: En
stork gik derude og ledte efter det, en
stork nu en gang leder efter, og det var
jo for en dansker et usædvanligt syn.
Museet har formand Kaj beskrevet i CD
Nyt nr. 1, set med hans arkitektøjne.
Da Kaj Blegvad Andersen også var
deltager i denne tur, fik vi i bussen hans
introduktion, og under rundgangen
hans kommentarer til guidens
forklaringen om dette arkitektoniske
mesterværk, der i følge Politikens guide
er hele turen værd.
Jeg var vildt imponeret, og selv om jeg
var vel forberedt, blev jeg alligevel
overrasket. Bygningen var betydeligt
større, end jeg havde forventet. Lysets
spil i de krumme titaniumklædte flader
og i glaspartierne var på denne
solskinsdag næsten uvirkeligt. Indendørs
var der meget højt til loftet i mere
end én betydning. Guggenheim Bilbao
er et museum med skiftende udstillinger.
Af de tre etager var den øverste
lukket på grund af udskiftning, og på
de sidste to andre etagers mange
kvadratmeter var der kun fire
kunstnere, som delte rummene. Det, de
udstillede, var ikke kunstværker, der
kunne hænges op over den hjemlige
sofa. Det var gigantinstallationer, hvis
kunstneriske værdi jeg ikke er i stand
til at vurdere. Men kunstværkerne var
store. Så store, at man godt måtte røre
ved de fleste. Andre var opstillinger med
tv-apparater i snesevis og andre
elektroniske virkemidler. De fik mig
næsten til at tænke på de oplevelser, jeg
havde som barn, da jeg for første gang
var i „Den blå Vogn„ i Tivoli.
Kunne man ikke andet, så kunne man
beundre disse kunstneres fantasi og
deres evne til at overbevise andre om,
at det, de havde skabt, var KUNST. Det
eneste kunstværk, ALLE kunne forstå,
var en 10 meter høj hundehvalp, der
stod vagt foran hovedindgangen. Den
var skabt af blomster i alle farver.
Samlet konklusion for mig: Det var en
STOR oplevelse, og jeg vil meget gerne
besøge Guggenheim Museet i Bilbao
igen.
Hjemturen bød på nye overraskelser.
Sabena ville med stor forsinkelse gerne
flyve os til Bruxelles, men de havde
ingen idé om, hvornår og hvordan de
ville flyve os videre til Nice. Jeg så
allerede for mig en ekstraferie på et
luksushotel ved Grand Place i Bruxelles,
men nej! Jens Majgaard diskuterede et
øjeblik med sin kone og drønede så ud
af indcheckningskøen. I løbet af nulkomma-fem
havde han fået arrangeret,
at vi i stedet kunne flyve med Air France
over Paris, og vi ville ankomme til Nice
til planlagt ankomst/afskedstid. Og
sådan blev det. Bagefter kan jeg godt
se, at vi nok var havnet på et
vandrehjem uden for Bruxelles og
derfra havde måttet gå hjem.
Så derfor stor tak til Anne og Jens Majgaard
for resolut ændring af rejseprogrammet
- og i det hele taget for en
god tur med STORE OPLEVELSER.
Poul Stjernø