Nyt fra Bestyrelsen - Club Danois

ELLER EN DEL AF DEN
bro. Frokosten indtog vi på en mark i
et nærmest schweizisk landskab med
udsigt til et gammelt kloster. Derefter
gik det nedad til Espalion. „Une des
plus beaux villages de France“ står der
på byskiltet. Den lå på begge sider af
Lot-floden med en gammel romersk
bro foruden de nyere. Idyllisk så det ud,
men bygningerne trængte nu stærkt til
renovation. Ved 18-tiden nåede vi frem
til tornerosebyen Estaing, Giscard
d‘Estaings fødeby, og hvor æselkærren
fra Schweitz, som vi havde mødt flere
gange på ruten, ventede sammen med
et godt glas fadøl. Middagen var en af
de bedre med bl.a. St. Jaques-forret,
vildtragout, de gode Cantal-oste og
hjemmebagt tærte.
Birgitte
Torsdag. 11.10.01
Estaing – Espeyrac. 24,5 km.
Morgenmaden på det gode hotel blev
serveret på kontoret, og endelig igen
med en croissant, herligt! Den flotte
borg, vi ikke nåede dagen før, var
lukket, men en lille byvandring og et
kirkebesøg blev det til. En venlig
kirketjener tændte oven i købet lys, så
vi kunne se det smukke romansk/
gotiske kirkerum. Tågen hvilede tæt
over byen, da vi gik over den gamle
bro og fulgte Lot-flodens venstre bred.
Syn med tågen fortsat liggende i dalene,
og byer og toppe synlige i solen
ovenover.
Vandringen fortsatte ad fine stier,
gennem skove, langs marker, og hele
dagen med storslåede kig over
landskaber med nærmest forårsgrønne
marker. Efter et kirkebesøg i Golinhac
og beundring af et middelalderligt
stenkors med pilgrim og pilgrimsstav
måtte vi som vanligt bestige en
”frokostbakke”, før madposerne kunne
tages frem.Ingen træthed som den
foregående dag, og selv om turen kun
var 3 ½ km kortere, var vi allerede kl.
15.30 fremme i Espeyrac, en aldeles
dejlig lille by med kirke og vel 50
indbyggere i bunden af en dal.
Efter strækøvelserne endelig
belønningen: Drinks efter behag i dejlig
sol foran ”hotellet”.
Grethe
Fredag 12.10.01
Espeyrac – Conques. 16,5 km.
Sidste vandredag! Og tilmed den
korteste. Vi satsede på at spise frokost i
Conques, blev dog noget forsinkede, da
brødbilen (ingen butikker i byen), der
skulle bringe morgenmaden, ikke kom
til tiden. Alle trippede, også det store
hold af schweizisk skoleungdom, der
ligeledes var på vej ad pilgrimsruten.
Men endelig kom vi af sted, steg i dejlig
sol op gennem skov og senere langs
marker. Sidst på ruten blev landskabet
vildere med dybe slugter og maki.
Turen var sat til 4 ½ time, men da
frokosten vinkede forude, klarede vi den
på 3 ½ time. Og hvilken dejlig frokost
på vort Hotel Auberge St.Jacques i
Conques, i det fri og med en god, sval
rosé. Conques er ren middelalder (eller
næsten). De ca. 350 indbyggere bor i
smukke grå stenhuse med skifertag, de
vindede gader er belagt med brosten,
og midt i det hele dominerer en
kæmpemæssig katedral, ”Sainte Foy”
fra 11.-13. århundrede med tilhørende
klostergård. En spændende kirke, hvis
tympanon især skal fremhæves. En
lang beretning om det onde og det gode
kunne læses ud af de mange mesterligt
huggede stenfigurer. Vores lille gruppe
gennemgik tympanonen grundigt og
følte os næsten i pagt med de millioner
af pilgrimme, der har stået der før os.
Vi besøgte museer med især kostbare
relikvier, vi så på huse og kapeller, vi
var turister denne dejlige eftermiddag.
Og deltog i ”vesper” i katedralen før
middagen, der nok blev turens bedste.
Karin
Lørdag. 13.10.01.
Hjemrejse
Tre kørte hjem i ledsagerbilen, fire tog
først en taxa til nærmeste station, 45
km borte (ja, vi var virkelig på landet),
så tog til Toulouse, skift og videre til hhv.
Cannes og Nice. Det tog hele dagen.
En lang rejse efter en lang vandring,
men hvor havde vi mange gode
oplevelser!